Notits Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om bere  dskab for henholdsvis elsektoren og naturgassektoren De to udkast til bekendtgørelser om beredskab for henholdsvis elsektoren og naturgassektoren blev sendt i høring den 29. november 2004 med høringsfrist den 17. december 2004. Bekendtgørelsesudkastene  blev sendt i høring til 36 myndigheder m.fl., 54 organisationer og virksomheder samt 14 virksomheder m.fl. i sikringsbranchen, jf. oversigterne i bilaget. De fleste af disse høringsparter har enten ikke svaret eller har meddelt, at de ikke har bemærkni  nger. De to bekendtgørelsesudkast  - der har samme indhold, blot tilpasset sektorernes forhold og terminologi - er udsendt i fælles høring. De høring ssvar, som indeholder bemærkninger, kan derfor opdeles i a. 6 generelle høringssvar af relevans for begge sektorer ; b.    3 høringssvar vedrørende elsektoren; c. 5 høringssvar vedrørende naturgassektoren. Disse høringssvar gennemgås summarisk nedenfor. Energistyrelsens bemærkninger er anført i kursiv, herunder om høringssvaret giver anledning til ændring af de to bekendtgørel   sesudkast. På dette grundlag er de to bekendtgørelsesudkast revideret. Revisionen er foretaget på samme måde i de to udkast, uanset om bemærkningerne er relateret til elsektoren eller naturgassektoren, idet der er lagt vægt på at bevare bekendtgørelsernes  ensartede indhold. Udkastene er revideret med forudsat ikrafttræden den 1. februar 2005. I tilfælde af senere ikrafttræden forudsættes alle tidsfrister rykket tilsvarende. Ved revisionen er der i bekendtgørelsesudkastet om naturgassektoren indsat en ny § 1, stk. 3, om, at ” Indtil Energinet Danmark er oprettet, varetages virksomhedens opgaver efter denne bekendtgørelse af Gastra A/S”. En tilsvarende bestemmelse er ikke nødvendig i bekendtgørelsesudkastet om e lsektoren. 13. januar 2005 ENS j.nr. 26007-0016 us ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr.   59 77 87 14 [email protected] www.ens.dk

2/20 1.   Generelle høringssvar. Forsvarsministeriet (herunder Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen) har meddelt, at man ikke har bemærkninger til udkastene. Bemærkninger: Dette høringssvar er medtaget, da Forsvarsministeriet varetager de overordnede opgaver vedrørende den civile sektors  beredskab. I øvrigt ingen bemærkninger. Justitsministeriet (herunder Rigspolitichefen og Politidirektøren i København samt Politimesterforeningen) har fremsendt følgende konkrete bemærkninger: I § 5, stk. 3, og § 7, stk. 4, hvor begrebet myndigheder anvendes, bør det overvejes at bruge en mere præcis formulering og eventuelt nævne politiet specifikt i lighed med formuleringen i § 12. Det bør overvejes at tilføje politiet i § 19, stk. 3, 1. pkt. Endvidere henvises til bemærkninger fra Politiets Efterretni  ngstjeneste (PET) om, at PET løbende vurderer terrortruslen i Danmark. Disse trusselsvurderinger danner bl.a. grundlag for fastlæggelsen af beredskabsniveauer i henhold til den nationale beredskabsplan. Herudover vil PET efter behov - og på given foranled ning - kunne bidrage med trusselsvurderinger vedrørende el - og naturgassektoren. Sådanne trusselsvurderinger vil både kunne vedrøre det generelle trusselsbillede og eventuelle specifikke trusler, som måtte rette sig mod disse sektorer. PET vil desuden anvende den af PET etablerede Kontaktgruppe for Kontraterrorisme som omdrejningspunkt for fremtidige overvejelser og samarbejde om el- og naturgassektorens terrorberedskab. I kontaktgruppen deltager godt 20 offentlige myndigheder, herunder Energistyrelsen. Desuden deltager PET indtil videre i det etablerede Faglige koordinationsforum for energi, it og tele. Bemærkninger: De konkrete forslag til § 5, stk. 3, og § 7, stk. 4, er indarbejdet i de reviderede bekendtgørelsesudkast. Endvidere er der som foreslået indarbejdet en underretning af politimyndighederne i § 19, stk. 3. Det forventes dog, at en del af de pågældende hændelser vil være af mindre relevans for politiet og Energistyrelsen vil derfor med politiet drøfte deres behov for informationer og disses fremsendelsesmåde, således at en beskrivelse heraf kan indgå i en efterfølgende vejledning til elsektoren henholdsvis naturgassektoren.

3/20 Bemærkningerne fra PET, som Energistyrelsen i øvrigt er enig i, har ikke givet anledning til ændring af bekendtgørelsesudk   astene. Energiklagenævnet   har meddelt, at dets bemærkninger koncentreres om spørgsmålet om klage over afgørelser med hjemmel i bekendtgørelserne, jf. udkastenes § 27: § 27, stk. 1. Bestemmelsen foreslår bl.a., at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Nævnet er i tvivl, om elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven giver hjemmel til at afvise en klage, der er indgivet til Energistyrelsen senere end 4 uger efter afgørelsens meddelelse. § 27, stk. 2. Bestemmelsen foreslår, at Energistyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen  ikke skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Når henses til de pågældende afgørelsers tekniske indhold, forekommer dette begrundet. Indledningen til bekendtgørelsen om naturgas .Nævnet henst iller, at indledningen til bekendtgørelsen  henviser til naturgasforsyningsloven ”som ændret ved § X i lov nr. Y om Energinet Danmark”. Bemærkninger: Elforsyningslovens § 85 b, stk. 4, og naturgasforsyningslovens § 15 a, stk. 4, indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes regler om klageadgang. I bemærkningerne er det anført, at der kan fastsættes regler om, at der kan klages over afgørelser, der træffes af den systemansvarlige virksomhed. Da ministeren med denne hjemmel kan undlade at fastsætte klagead  gang for afgørelser truffet af den systemansvarlige virksomhed henholdsvis Energinet Danmark, er det Energistyrelsens vurdering, at ministeren, som det mindre i det mere, også kan begrænse klageadgangen til en 4   - ugers periode. Det er derfor vurderingen, at der ikke er behov for en ændring af denne bestemme  lse. Indledningen til bekendtgørelsen om naturgas er udbygget som foresl å det reviderede udkast til bekendtgørelse om naturgas. Energitilsynet (sekretariatet) har meddelt, at det ikke har bemærkninge  r til materialet, men at det tager til notam, at omkostninger ved virksomhedernes beredskabsarbejde afholdes af virksomhederne. Endvidere noterer man sig, at det i beredskabsplaner efter begge bekendtgørelsesudkast skal angives, hvordan virksomhederne ved  større strøm - henholdsvis natu r gasafbrydelser informerer el- henholdsvis naturgasforbrugere. Bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har henvist til en udtalelse fra IT- og Telestyrelsen:

4/20 ” Særligt elforsyninge  n er af afgørende betydning for telefors yningen. Svigt i elforsyningen vil afhængigt af omfang og varighed kunne medføre alvorlige driftsforstyrrelser i teleforsyningen med den konsekvens, at visse samfundskritiske funktioner ikke vil kunne varetages. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at de foreliggende udkast til bekendtgørelser kan udgøre rammerne for at effektivisere beredskabet for henholdsvis el- og naturgassektoren. Det er dog samtidig styrelsens vurdering, at det vil være nødvendigt i høj grad at prioritere en opfølgende rådgivnings  - og tilsynsindsats såvel i Energistyrelsen som hos den systemansvarlige virksomhed. Dette henset til, at der er valgt at stille krav til beredskabsplanlægningen ved krav til en ”risikostyringsproces” samt overordne  de krav til målsætninger for service og sikkerhed. På enkelte områder er der desuden stillet overordnede krav til sikring mod konkrete sårbarheder. Kravene er m.a.o. stillet således, at det i vidt omfang overlades til de enkelte virksomheder i sektoren at vurdere behovet for konkrete sikringstiltag. Dertil kommer, at målsætningerne for forsyningssikkerheden er bredt formulerede. Som eksempel kan nævnes bekendtgørelsernes § 3, stk. 2, hvor det er anført, at planmaterialet skal omfatte beredskabssituationer, som i væsentlig   grad reducerer funktionaliteten hos en virksomhed, samt § 14, nr. 1, at den systemansvarlige virksomhed skal gennemføre fora nstaltninger for at sikre, at sandsynligheden for en strømafbrydelse holdes på et   rimeligt niveau. Det samme gør s ig gældende vedrørende § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, hvoraf fremgår, at virksomhederne skal sikre  lav sårbarhed  over for funktionssvigt af henholdsvis offentlige udbudte net og tjenester for elektronisk kommunikation og væsentlige it  -systemer. IT- og Telestyrelsen står til rådighed for et fortsat samarbejde om disse beredskabsforhold. IT- og Telestyrelsen skal endelig bemærke, at det for så vidt angår bekendtgørelsernes § 3, stk. 3, bør overvejes at stille krav om en revision af planmaterialet senest hvert 2. år henset til den teknologiske udvikling.” Bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at de to bekendtgørelsesudkast nødvendiggør et opfølgende rådgivnings  - og tilsynsarbejde. De to bekendtgørelsesudkast indeholder derfor bestemmelser om tilsynsarbejdet, som vil blive udført dels af Energinet Danmark for hovedpartens vedkommende og dels af Energistyrelsen. Det er forventningen, at der som led i dette tilsynsarbejde også vil ske en rådgivning af de enkelte virksomheder i de to energisektorer og at der vil blive etableret en gensidig informations- og erfaringsudveksling mellem virksomhederne. Der vil endvidere i det omfang, det findes hensigtsmæssigt, kunne ske en informations  - og erfaringsudveksling om beredskabsforhold mellem elsektoren og naturgassektoren. Endvidere påregnes der efter § 4, stk. 4 udarbejdet retningslinier og/eller vejledninger til brug for virksomhederne.

5/20 Energistyrelsen er endvidere enig i, at de to bekendtgørelsesudkast i nogen grad er baseret på overordnede krav og brede målsætninger. På nuværende tidspunkt er det dog opfattelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt at detaljere bestemmelserne yderligere, da de skal kunne omfatte forskellige situationer og forskellige typer virksomheder og samtidig skal indeholde den fornødne fleksibilitet t kan udforme lø sninger, som er hensigtsmæssige for den enkelte virksomhed. Energistyrelsen vil gennem det kommende tilsynsarbejde vurdere behovet for yderligere detaljeringer og præc  iseringer. Energistyrelsen finder på nuværende tidsp   unkt, at det er tilstrækkeligt at revidere planmaterialet senest hvert tredje år (§ 3, stk. 3), og at der derfor ikke er behov for at skærpe denne bestemmelse til hvert andet år som foreslået. Konsulentfirmaet Den Kriminalpræventive Rådgivning     har bemærke  t følgende: ”Efter gennemgang af de to udkast til bekendtgørelser om beredskab for henholdsvis el- og naturgassektoren, kan jeg kun udtrykke min anerkendelse for resultatet. Jeg har dog en enkelt kommentar, der dog muligvis hører hjemme i de kommende cirkulærer, men fra min mangeårige erfaring med tilsyn og godkendelse af de af Rigspolitiet godkendte kontrolcentraler og lokaliteter med våbenopbevaring, samt mekanisk og elektronisk overvågning i almindelighed, herunder automatiske indbrudsalarmanlæg, finder jeg, at der er behov for en nærmere præcisering i udkastenes § 11, stk. 2, vedr. de mekaniske og elektroniske sikrings- og overvågningsforanstaltninger. Det bør således nærmere fremgå hvilke krav, der stilles, hvis der vælges et døgnbemandet kontrolrum,    ligesom det er vigtigt med krav til især de elektroniske sikrings  - og overvågningsinstallationer.” Bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at der kan være behov for yderligere detaljering af kravene efter § 11, stk. 2, og forventer, at dette vil indgå  i det opfølgende rådgivnings  - og tilsynsarbejde. På nuværende tidspunkt vurderes det dog ikke hensigtsmæssigt at foretage en yderligere detaljering af denne bestemmelse, som bør være tilstrækkelig fleksibel til at kunne omfatte forskellige løsninger for fo rskellige typer anlæg. Energistyrelsen vil gennem det kommende tilsynsarbejde vurdere behovet for yderligere detaljeringer og præc  iseringer. 2.   Høringssvar vedrørende elsektoren. Elkraft System og Eltra, der varetager de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende beredskab i elsektoren, har fremsendt følgende fælles bemærkninger:

6/20 ”Opgaverne i bekendtgørelsen for elsektoren er omfattende og rækker ud i alle elselskaber med bevilling. I praksis vil det betyde, at der skal etableres retningslinjer med fælles systematik for beredskabsplanlæ gning, og at mere end 100 elselskaber skal følge en sådan systematik. Systemansvaret vurderer, at opgaverne i bekendtgørelsen vil betyde en markant ressourceindsats hos først og fremmest den systemansvarlige, men også   hos elselskaberne - ikke mindst i de indledende faser. Systemansvaret finder det vigtigt, at der med så omfangsrigt et nyt regelsæt er den fornødne tid fra bekendtgørelsens udstedelse, til bestemmelserne skal være implementeret. Kvalitet i de retningslinjer, elselskaberne skal have, finder vi essentiel, og vi anbefaler derfor tilstrækkelig tid til et pilotprojekt med de forskellige typer af elselskaber (producenter, transmissionsselskaber, netselskaber og transformerforeninger). Det vil være vigtigt, at en   succesfuld gennemførelse har afsæt i tidsterminer, som de i  nvolverede selskaber med rimelighed kan opfylde. De nye beredskabsopgaver tegner sig desuden til implementering netop på et tidspunkt, hvor strukturen for Energinet Da nmark er under udformning. De nye beredskabsopgaver vil kræve væsentlig allokering af personaleressourcer hos systemansvaret, og netop ressourceproblematikken ønskes behandlet i sammenhæng med Energinet Danmarks tilblivelse. Ud fra disse hensyn til tilstrækkelig tid til implementering   anbefaler systemansvaret: mindst et halvt års forlængelse af bekendtgørelsens tidsfrister nævnt i §§ 4, 11, 21; tre måneders forlængelse af bekendtgørelsens tidsfrister nævnt i §§ 5, 9. Forlængelse af tidsterminerne mener vi desuden skal fastlægges i fo rhold til bekendtgørelsens ikrafttræden. I § 4, stk. 4, sidste sætning ønskes "fremsendes til" ændret til "være tilgængelig for". Herved muliggøres, at retningslinjer eksempelvis kan placeres på systemansvarets hjemm eside på samme måde som forskrifter. I § 7, stk. 4, bør i første linje tilføjes "producenter". I bekendtgørelsens § 11, stk. 1, tekstpunkt 3 ønskes teksten ændret til: "at anlægget har nødstrømsforsyning, som i tilfælde af strømafbryde lse med stor sandsynlighed sikrer anlæggets funktionalitet i   perioden frem til strømforsyningens reetablering. Dimensioneringen skal m inimum sikre 10 timers nødstrømsforsyning, inklusive tilstrækkelig kapacitet til manøvrering af koblingsanlæggene". Med denne ændring er der ikke ubegrænsede krav om nødstrømsforsyni  ng til meget langvarige strømafbrydelser, som forhåbentlig også fremover vil være meget usandsynlige. Samtidig sikres, at investering i nødstrømsforsyning har et mindste vejledende dimensioneringskrav.” Bemærkninger: Det er vanskeligt for Energistyrelsen at vurdere, hvor megen tid, der er nødvendig for at implementere bekendtgørelsen. Umiddelbart er det Energistyrelsens opfattelse, at de tidsfrister, som anbefales af de systemansvarlige virksomheder, er i overkanten af det nødvendige, men det er samtidig o pfattelsen, at de systemansvarlige virksomheder har

7/20 mulighed for at foretage en bedre vurdering af disse forhold. Det er endvidere opfattelsen, at en grundig og ikke-forceret planlægning er en forudsæ  tning for en god implementering, som samtidig sikrer, at virksomhedernes ressourceforbrug begrænses mest muligt. De forlængede tidsfrister er de  rfor indarbejdet i de reviderede bekendtgørelsesudkast dels som anbefalet af de systemansvarlige virksomheder, dels med 1 måned yderligere (i ko nsekvens af ikrafttræden 1. februar og ikke 1. januar 2005 som oprindelig antaget). Denne tidsramme sikrer også, at de systemansvarlige virksomheder kan iværksætte de pilotprojekter, som de måtte ønske. Den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, er indarbejdet i bekendtgørelsesudkas tene. Det er dog fortsat nødvendigt, at virksomhederne underrettes om retningslinier og vejledninger, som har væsentlig betydning for deres beredskabsarbejde, da der ellers vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt virksomhederne havde kendskab til m aterialet. Forslaget om at tilføje ”producenter” i § 7, stk. 4, er ikke indarbejdet, da denne bestemmelse vedrører information til myndigheder, forbrugere, offentlighed m.fl. om større strømafbrydelser og denne information bør komme fra den systemansvarlige virksomhed og netvirksomheder, som har den direkte kontakt til elforbrugerne. Et nedbrud af en produktionsvirksomhed vil ikke nødvendigvis resultere i en strømafbrydelse, men hvis dette er tilfældet, er der ikke behov for at både netvirksomheder og produktionsvirksomheder udsender information herom. Med hensyn til bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 3, om sikring af nødstrømsforsyning for de anlæg, som er mest kritisk for opretholdelse af elforsyningen, er det Energistyrelsens opfattelse, at den hidtidige dimensionering for 10 timers strømafbrydelse  - også selvom den efter de hidtidige danske erfaringer har vist sig tilstrækkelig   - bør udbygges, så der også sikres nødstrømsforsyning for perioden efter 10 timer. Beredskabsarbejdet bør således også være rettet mod at sikr e sig mod hændelser, som f  orekommer mindre hyppigt, men som til gengæld er væsentligt mere alvo  rlige. Sådan nødstrømsforsyning er typisk sikret gennem enten nødstrøm  sgeneratoranlæg eller batterianlæg og bestemmelsen i § 11, stk. 1, forudsætter blot, at der   udarbejdes planer for påfyldning af brændstof på nødgeneratoranlæg, når deres brændstofbeholdning er opbrugt, og ti  lsvarende for opladning af batterianlæg, når dette er nødvendigt. Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at det normalt ikke vil være fo  rbundet med væsentlige meromkostninger at sikre, at der også efter 10 timers strømafbrydelse vil være strøm til opstart af disse kritiske anlæg. B estemmelsen er derfor ikke ændret. Hvis der imidlertid skulle forekomme konkrete situationer, hvor bestemmelsen vil medføre væsentlige merudgifter i fo   rhold til værdien af denne sikring, vil dispensationsbestemmelsen i § 26 kunne anvendes.

8/20 Dansk Energi har fremsendt følgende bemærkninger: ”Generelle bemærkninger Dansk Energi mener som udgangspunkt, at bekendtgør elsens indhold om udarbejdelse og revision af beredskabsplaner er en udmærket strategi til at forberede sig på håndtering af kritiske situationer. Erfaringerne fra orkanen 3. december 1999 viste blandt andet, at elselskabernes interne beredskab til at hå ndtere orkan-situationen bød på maksimal udnyttelses af sektorens interne muligheder. Derimod konkluderes efterfø lgende, at samarbejde med det kommunale og det statslige beredskab samt forsvaret generelt burde kunne udnyttes meget bedre. Derfor blev det fremhævet som en god idé fremover at skabe indbyrdes viden mellem aktørerne om deres muligheder og begrænsninger for at agere under kriser. Dansk Energi vil foreslå, at der i bekendtgørelsen fokuseres på dette o   mråde for at sikre en optimal, samfundsmæssig   ressourceudnyttelse Økonomi Elselskaberne pålægges med bekendtgørelsen efter Dansk Energis bedømmelse nye økonomiske byrder i form af overvågnings   - og andet sikringsudstyr samt forøget planlægningsarbejde mv. Hvis bekendtgørelsen medfører væsentligt forøg ede omkostninger, vil net- og transmissionsselskaber ansøge Energitilsynet om forhøjelse af indtægtsrammer. Ligeledes bør produktionsselskaberne kompenseres økonomisk i tilfælde af, at bekendtgø Tidsfrister Dansk Energi mener ikke, at det tidsmæssigt er muligt at implementere hele dette beredskabskompleks inden for de tidsfrister, der er angivet i bekendtgørelsen, hvis det skal gøres grundigt og tilfredsstillende. Det bør i den forbindelse betænkes, at selv  e planlægningsprocessen kan være mindst lige så vigtigt som den resulterende plan. Godkendelsesordning Dansk Energi vil foreslå, at bekendtgørelsen gøres mindre bureaukratisk ved at systemansvaret snarere koordinerer end godkender selskabernes beredskabsplaner. Ligeledes foreslås, at klassificering af beredskabsmæssigt vigtige anlæg skal ske i et sa  marbejde mellem parterne. Overvågning af punktanlæg I § 11 stk. 2 foreskrives, at ubemandede klasse 1 - anlæg skal sikres mod uautoriseret adgang bl.a. gennem døgnovervågning fra kontrolrum. Dansk Energi mener, at der for nogle anlæg vil være en beredskabsmæssig tvivlsom nytteværdi ved at etablere døgnovervågning, selv om disse anlæg må tte opfylde betingelserne for at være i klasse 1. Dansk Energi skal derfor opfordre til, at etablering af sikrings- og overvågningsforanstaltninger forudsætter, at der for det konkrete anlæg kan sandsynliggøres en beredskabsmæssig nytteværdi herved. Overvågning af ledningsanlæg

9/20 Da klasse 1 anlæg ifølge § 9, stk. 2 og 3, kan være luftlednings- og kabelstrækninger i transmissionsnettet på mindst 100 kV, ses en situation, hvor eksempelvis kameraovervågning af masterækker kan forlanges gennemført. Dansk Energi mener, det klart må fremgå af bekendtgørelsen, at lednings- og kabelstrækni  nger, der udpeges som klasse 1 - anlæg, ikke omfattes af § 11 stk. 2. idet master normalt er placeret i vej eller på fri mark, hvor overvågning næppe er hverken acceptabel eller m   eningsfuld. I øvrigt bør formuleringen i § 9, stk. 2: "mindst 100 kV" ændres til "over 100 kV" for entydighedens skyld.” Bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at erfaringerne fra orkanen den 3. december 1999 er væsentlige for beredskabsarbejdet og at samarbejdet med de forskellige beredskaber, herunder det kommunale og statslige beredskab, bør udnyttes bedst muligt. Dette samarbejde sker bl.a. gennem de regionale koordinerende stabe og gennem en eventuel kommende national koordinerende stab. Desuden er der af Beredskabsstyrelsen etableret en række faglige koordinationsfora, her  under ”Det faglige koordinationsforum for energi, it og tele”. Med hensyn til økonomiske forhold for transmissions - og netvirksomheder er det tidligere tilkendegivet, at hvis den planlagte konkretisering af beredskabsarbejdet indebærer væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, som er forbundet med de nuværende beredskabsopg  aver, kan det blive nødvendigt at vurdere, hvorledes sådanne øgede bere  dskabsudgifter skal indgå i indtægtsrammefastsættelsen. I givet fald er den relevante bestemmelse § 13, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som er trådt i kraft den 1. januar 2005. Efter denne bestemmelse kan Energitilsynet hæ  ve reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndighederne eller den systemansvarlige virksomhed. Med hensyn til økonomiske forhold for produktionsvirksomheder , som drives på markedsvilkår, er det forudsat, at disse ikke skal kompenseres for merudgifter ved beredskabsarbejdet. Med hensyn til tidsfrister henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra de systemansvarlige virksomheder. Med hensyn til godkendelsesordning finder Energistyrelsen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fravige den forudsatte godkendelse af de overordnede elementer i virksomhedernes beredskabsplaner. Virksomhedernes implementering af disse beredskabsplaner kan være tids- og o m kostningskrævende, og det er hensigtsmæssigt, at

10/20 virksomhederne - gennem en godkendelse af de overordnede elementer i planerne - får en hu rtig respons på disse dele af planerne. Dertil kommer, at den samlede koordinering af planerne også forudsætter en sådan be handling af planerne. Med hensyn til klassificeringen af anlæg går Energistyrelsen ud fra, at denne klassificering - i hvert fald for anlæg i klasse 1 og 2   - foretages efter drøftelse med de selskaber, som ejer anlæggene. Med hensyn til overvågning af an læg efter § 11, stk. 2, bemærkes, at hvis der skulle forekomme konkrete situationer, hvor bestemmelsen vil medføre væsentlige merudgifter i forhold til værdien af denne sikring, vil dispensationsbestemmelsen i § 26 kunne anvendes. Med hensyn til overvågni ng af ledningsstrækninger bemærkes, at det ikke er hensigten, at sådanne ledningsstrækninger efter § 9, stk. 2, skal behandles som anlæg efter § 9, stk. 1. Det indebærer, at bestemmelsen i § 11 ikke omfatter luftlednings- og kabelstrækninger, men alene omf  atter anlæg efter § 9, stk. 1. Det er derfor foretaget tydeliggørelser af § 9, stk. 1 og 2, i denne henseende i de reviderede udkast. Endvidere er den foreslåede formulering vedrørende § 9, stk. 2, indarbejdet i bekendtgørelsesudkastet om elsektoren. Banedanmark har gjort opmærksom på, at virksomheden er omfattet af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 16. juni 2004 om Banedanmarks elforsyningsvirksomhed. Efter denne bekendtgørelse er Banedanmark en forsyningspligtvirksomhed i forhold til de operatører, der ønsker at benytte den danske jernbaneinfrastruktur. Banedanmark tilføjer bl.a.: ”Som ejer af jernbaneinfrastrukturen er det Banedanmarks ansvar at sikre operatørerne opretholdelse af elforsyning i beredskabssituationer og andre ekstraordinære s  ituationer. I henhold til definition i ”Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren” må Banedanmark defineres som Klasse 3: Øvrige anlæg, som ikke behøver at udarbejde sikkerhedsplan. Banedanmark har på kørestrømsområdet indgået aftaler med samtlige netselskaber, der forsyner Banedanmarks kørestrømsanlæg, om at være prioriteret kunde. Det betyder, at Banedanmarks kørestrømsanlæg foruden at have særlig status er forsynet fra to forskellige strømkilder. Endvidere har Banedanmark indgået særlig aftale med om   talte netselskaber om at sikre tilbagekobling af strømforsyning i bestemt rækkefølge efter udfald pga. beredskabssituationer eller ekstraordinæ  re situationer. Banedanmark har endvidere sikret trafikstyringscentraler og sikringsanlæg (trafikale sikkerhedssystemer) gennem en udbredt brug af nødstrømsanlæg,

11/20 som mindst kan opretholde strømforsyningen i beredskabssituationer i en time. Banedanmark sikrer gennem ansatte ”driftsledere” for henholdsvis S  -banens og fjernbanens kørestrømsanlæg samt autoriserede eli nstallatører for øvrige anlæg, at medarbejdere løbende modtager den fornødne tr æ  ning. Banedanmark finder udkast af 21. november 2004, bekendtgørelse om beredskab for elsektoren, dækkende.” Bemærkninger: Banedanmark er som anført ikke en netvirksomhed eft er elforsyningsloven og er dermed ikke omfattet af bekendtgørelse sudkastet. 3.   Høringssvar vedrørende naturgassektoren. Gastra, der varetager de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende beredskab i naturgassektoren, har fremsendt følgende bemærkni   nger: ”Generelt mener Gastra, at en overordnet koordinering af beredskabet i naturgassektoren er yderst relevant og vi ser frem til at løse opgaven i samarbejde med Energistyrelsen og de bevillingspligtige selskaber. Udkastet til bekendtgørelsen er udarb ejdet i samarbejde med Gastra, og vi har derfor kun få ko mmentarer: § 1, stk. 2, litra 1 - "at sikre elforsyningen" skal ændres til "at sikre naturgasforsyningen". § 7, stk. 4 - "Informationen skal i muligt omfang indeholde oplysning om naturgasafbrydelsens forventede omfang og varighed, dens håndtering, tidspunkter for yderligere information samt rådgivning om naturgasforbrugernes muligheder for at klare sig uden naturgas" bør slettes, da beskrivelsen af meddelelsesindholdet bør placeres i de konkrete beredskabsplaner. § 8 - Der foreslås ingen ændring af bekendtgørelsen, men her gøres opmærksom på, at virksomhederne i praksis forventes at arbejde med et reduceret antal beredskabsniveauer (3) i de detaljerede beredskabsplaner. Beredskabsniveauet for virksomhederne vil således altid være i overensstemmelse med det nationale beredskabsniveau eller niveauet højere. § 27, stk. 1 - Det bør præciseres, at klage til Energistyrelsen ikke har opsættende virkning, særligt i forhold til afgørelser i henhold til § 2 0, stk. 5, idet en tilstrækkelig reaktion på en opstået beredskabssituation ellers kan blive forhindret ved en klage til Energitilsynet. Bemærkninger: Formuleringen i § 1, stk. 2, nr. 1, er rettet.

12/20 Bestemmelsen i § 7, stk. 4, handler om indholdet af de pågældende beredskabsplaner i relation til en strøm - eller naturgasafbrydelse. Det detaljerede planindhold skal naturligvis indgå i de konkrete beredskabsplaner som beskrevet af Gastra, men for at sikre, at dette sker i alle tilfælde, er bestemmelsen i § 7,   stk. 4, nødvendig. Bestemmelsen i § 7, stk. 4, er derfor ikke ændret. Med hensyn til antallet af beredskabsniveauer er Energistyrelsen enig i, at de 5 beredskabsniveauer, som anvendes i den nationale beredskabsplan, kan opnås ved brug af færre niveauer i    sektorplanerne, når det som anført af Gastra forudsættes, at virksomhedernes beredskabsniveau altid vil være i overensstemmelse med det nationale beredskabsniveau eller niveauet hø Med hensyn til forslaget om at præcisere, at en klage til Energistyr  elsen efter § 27, stk. 1, ikke har opsættende virkning, bemærkes, at en klage normalt ikke har opsættende virkning. Hvis en virksomhed, som vil klage, ønsker, at klagen skal have opsættende virkning, skal dette anføres specifikt i klagen og Energistyrelsen vil i så fald hurtigt tage stilling til, om den konkrete klage skal have opsættende virkning. Dette forhold vil indgå i en efterfølgende vejledning til elsektoren henholdsvis naturgassektoren. Bestemmelsen i § 27, stk. 1, er derfor ikke ændret. Dansk Gasteknisk Center har meddelt, at gasselskaberne vil give de detaljerede kommentarer til udkastet. Bemærkninger: Ingen bemærkninger. Naturgas Fyn har fremsendt følgende bemærkninger: ”Af det fremsendte høringsbrev fremgår det ikke præcist om det vil være e n ny beredskabs enhed under Energinet Danmark der skal varetage den fremtidige koordinering af beredskabet for naturgassektorens eller om dette vil forblive i Gastra regi. Ved besvarelsen er der derfor lagt til grund at det bliver Gastra der bemyndiges til at varetage den overordnede koordinering m.v. Overordnet mener Naturgas Fyn at det for at få et velfungerende beredskab vil være væsentligt med klarhed over de enkelte kompetencer og ansvar der er gæ  ldende for et beredskab. I forslaget lægges der op ti  l, at Gastra skal varetage en selvstændig oper  ativ rolle i beredskabet tillige med en planlæggende, koordinerende og tilsynsmæssig rolle i forhold til distributions  -selskaberne. Dette kan efter Naturgas Fyns opfattelse medføre en uklar ansvarsfordeling mel lem Gastra og de ø vrige parter. Dels virker det uheldigt såfremt  distributionsselskabernes erfaringer og synspunkter udelukkende videreformidles gennem en systemoperatør, som ikke har det detaljerede kendskab til forholdene indenfor distribution dels,

13/20 og ikke mindst, virker det uhensigtsmæssigt,   at en af de ansvarlige operative parter for beredskabet, bemyndiges til at stå for tilsynet af de øvrige. For at opnå troværdighed og udvikling bør et sådant tilsyn være placeret i en uafhængig instans, med ansva  r for tilsynet af alle de involverede parter. Dette mener Naturgas Fyn bedst kan varetages af Sikkerhedsstyrelsen, der har et væsentligt bredere syn på beredskabet end blot gasvinklen og allerede besidder de nødvendige erfaringer og kompetencer til at va retage en sådan opgave.   Hvad angår Gastras bemyndigelse til at udarbejde retningslinier for distributionsselskabernes beredskabsplaner, mener Naturgas Fyn, at det bør pålæ   gges Gastra at udarbejde disse retningslinier og vejledninger i tæt samarbejde med de øvrige parter. Reglerne bør således udarbejdes med behørig hensy ntagen til de omfattende og veludviklede beredskabsplaner som distributionsselskaberne allerede har både ud fra et sikkerheds og økonomisk syn spunkt. For en sikring af, at alle beredskabsmæssige tiltag og erfaringer bliver kommunikeret ud til alle de parter, der vil blive underlagt bekendtgørelsen, finder Naturgas Fyn det således nødvendigt, at der er deltagelse fra alle de involverede selskaber i de fora, hvor forholdene drøftes og beslu tninger træffes. Afslutningsvist skal det bemærkes, at såfremt ansvaret for tilsyn af distributionsselskabernes beredskabsplan tillægges Sikkerhedsstyrelsen, vil det væ  re en naturlig følge, at også godkendelsen af distributionsselskabernes beredskabsplaner foretages af Sikkerhedsstyrelsen frem for af Gastra.” Bemærkninger: Høringssvaret fra Naturgas Fyn afspejler ikke, at den pågældende bestemmelse vedrører det såkaldte den civile sektors beredskab, dvs. et beredskab med det formål at sikre samfundsvigtig e funktioners videreføre lse i tilfælde af alvorlige krisesituationer, herunder naturkatastrofer, terrorangreb og krig. For dette beredskab gælder, at de overordnede, koordinerende opgaver allerede nu varetages af Gastra, samt at Sikkerhedsstyrelsen ikke varetager opgaver herom. Det er derfor ikke hensigten at henlægge de overordnede, koordinerende opgaver eller tilsynsopgaven til Sikkerhedsstyrelsen. Med hensyn til udarbejdelse af retningslinier for virksomhedernes beredskabsplaner må det forventes, at Ene rginet Danmark vil udføre et sådant arbejde i et samarbejde med virksomheder i den pågældende energisektor, f.eks. ved en videreførelse af det hidtidige samarbejde i Gasselskabernes Beredskabsudvalg, hvor Naturgas Fyn deltager sammen med de øvrige naturgas selskaber. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at ændre bekendtgørelsesudkastene i denne henseende. HNG og Naturgas Midt-Nord har meddelt, at de ikke har bemærkni  nger til bekendtgørelsesudkastet. Selskaberne har noteret sig, at de i medfør af bekendtgørel sesudkastet vil blive pålagt nye opgaver, og forudsætter i

14/20 den forbindelse, at de hermed forbundne ekstraomkostninger er berettiget til indregning i indtægtsrammerne for HNG og Natu  rgas Midt-Nord. Bemærkninger: Med hensyn til økonomiske forhold for distri butionsvirksomheder henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Energi. DONG har fremsendt følgende bemærkninger: § 1, stk. 2, nr. 1. Sikring af ”elforsyningen” skal ændres til ”naturgasforsyningen”. § 4. Efter denne bestemmelse tildeles Energ inet Danmark kompetence til at skulle godkende virksomhedernes beredskabsplaner. Det er problematisk, da beredskabsplanerne ofte er baseret på koordinering og aftaler med de lokale beredskabsmyndigheder og politiet, og der er derfor risiko for situationer, hvor solide aftaler med lokale myndigheder kan blive underkendt af Energinet Danmark. Denne usikkerhed kan imødegås ved at ind  skrænke godkendelsen til at alene at vedrøre de overordnede elementer i be redskabsplanerne. Stk. 1 foreslås derfor indledt  med "De overordnede elementer i …". I § 4, stk. 4 foreslås ti lsvarende "overordnede retningslinier". § 5, stk.1 og 2. Bestemmelsen indebærer, at "virksomhederne skal udpege en beredskabskoordinator" samt en eller flere sikringsansvarlige medarbejdere. Det kan overvejes at justere formuleringerne, så der åbnes mu  lighed for, at virksomhederne selv kan tilrettelægge en hensigtsmæssig or ganisering af det interne beredskab. Eksempelvis kan det i koncernstrukturer være rele  vant med flere niveauer af beredskabskoordinator/sikringsmedarbejdere. § 5, stk. 1 foreslås derfor u dbygget til: "Virksomhederne skal senest den 1. april 2005 udpege en overordnet beredskabskoordinator." I slutningen af § 5, stk. 2 foreslås endvidere tilføjet: "Virksomhederne kan herudover udpege yderligere koordinatorer/sikringsmedarbejdere." § 6. Det er uklart, hvilke temaer risiko - og sårbarhedsvurderinger ne skal dække. Det er endvidere usikkert, om virk  somhederne i naturgassektoren vil kunne identificere og vurdere trusler på et ensartet grundlag. Bestemmelsen foreslås derfor præciseret, så det tydeligt fremgår, hvilke konkrete forhold der inddrages i vurderingen, samt hvilken instans der videregiver information om disse forhold til naturgasvirksomhederne. Ideelt set kunne denne uddybning tilvejebringes ved en egentlig vejledning, udarbejdet af Energistyrelsen. § 8. I henhold til denne bestemmelse skal planer udarbejdes i overensstemmelse med den nationale be redskabsplan og anvende dennes opdeling i 5 nationale beredskabsniveauer. I interne beredskabsplaner vurderes det imidlertid - bl.a. af kommunikative hensyn - mere hensigtsmæssigt og fleksibelt at kunne operere med et reduceret antal beredskabsniveauer - f.eks. 3 niveauer (Rød, Gul og Grøn).  Det foreslås derfor, at bestemmelsen  åbner op for, at interne

15/20 beredskabsplaner kan operere med et reduceret antal beredskabsniveauer. § 10, nr. 4. Bestemmelsen foreskriver, at "mulighederne for reetablering af anlæg i til  fælde af beskadigelse" skal beskrives i sikringsplanen. I og med, at anlæg kan indeholde dele, som er uden betydning for naturgasforsyningen, kan det overvejes præciseret, at alene delelementer af betydning for naturgasforsyningen skal være omfattet af denne beskrivelse. § 10, nr. 4 foreslås derfor omformuleret til: "Mulighederne for reetablering af de dele af anlægget, som er væsentlige af hensyn til naturgasfo  rsyningen, i tilfælde af beskadigelse." § 18, stk. 4. Efter denne bestemmelse er virksomhederne forpligtede til at afholde øvelser hvert 2. år. Det er ikke i overens  stemmelse med "Risikobekendtgørelsen" (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, jf. § 14, stk. 3.), der foreskriver øvelser hvert 3. år. I den forbindelse kan bemær  kes, at 3 år baseret på hidtidige e  rfaringer vurderes at være et pass  ende interval mellem øvelserne, som lægger beslag på betydelige ressourcer hos politiet og det lokale beredskab. Bestemmelsen forslås derfor ændret, så mindst hvert 2. år over en 5 - årig periode ændres til mindst hvert 3. år over en 6 -årig p eriode. § 20, stk. 2 og 4. Det fremgår, at Energinet Danmark vil blive underrettet om forhold omkring beredskabsniveau (stk. 2) og efterfølgende un derrette de relevante virksomheder herom (stk. 4). Under hensyntagen til det begrænsede antal gasvirksomheder omfattet af bekendtgø relsen foreslås, at øvrige gasvirksomheder underrettes direkte af relevante myndigheder samtidig med Energinet Danmark. § 21, stk. 2. Bestemmelsen giver Energinet Danmark hjemmel til at kræve, at de en  kelte virksomheder afholder øvelser. Øvelser forudsætter sædvanligvis an dre myndigheders medvirken, og et sådant krav vil derfor være vanskeligt at efterkomme, hvis disse andre berørte myndig heder ikke kan eller ønsker at medvirke ud fra eksempelvis ressourcehensyn. Derfor foreslås ”pålægge en vi rksom - hed at afholde øvelser" ændret til ”henstille til en virksomhed at afholde øvelser". Bemærkninger: Formuleringen i § 1, stk. 2, nr. 1, er rettet. Bestemmelsen i § 4, stk. 1, vedrører godkendelse af virksomhedernes sammenfattende beredskabsplaner. Hensigten hermed er netop, at godkendelsen alene skal omfatte de overordnede elementer af beredskabsplanerne, hvorimod de mere detaljerede forhold - som kan fremgå af d etaljerede beredskabsplaner, instrukser m.m. samt sikringsplaner - ikke forudsætter en så   dan godkendelse. Det er derfor opfattelsen, at intentionerne i DONG’s høringssvar om denne bestemmelse allerede er opfyldt og bestemmelsen er derfor ikke ændret. Bestemmelsen i § 5, stk. 1 og 2, indebærer, at der for hver bevillingspligtig virksomhed - og så for virksomheder i samme koncern -

16/20 skal udpeges én beredskabskoordinator. Denne beredskabskoordinator er principielt den overordnede koordinator for virksomheden. Bestemmelsen er derfor ikke ændret. Bestemmelsen i § 6 vedrører udarbejdelse af sårbarhed  svurderinger og indholdet af disse vurderinger er beskrevet på generel måde i § 6, stk. 3. Energistyrelsen er enig i, at der er behov for yderligere oplysninger om udarbejdelsen af disse vurderinger, og finder, at dette mest hensigtsmæssigt kan klares ved   en efterfølgende vejledning til elsektoren henholdsvis naturgassektoren. Bestemmelsen i § 8 vedrører bl.a. overensstemmelsen med den nationale beredskabsplan og dennes 5 beredskabsniveauer. Det er opfattelsen, at bestemmelsen muliggør, at der kan anvendes  færre beredskabsniveauer som foreslået af DONG, jf. bemærkningerne til høringssvaret fra Gastra. Den foreslåede formulering vedrørende § 10, stk. 1, nr. 4, er indarbejdet i de reviderede bekendtgørelsesudkast. Bestemmelsen i § 18, stk. 4, handler om afholdelse af øvelser vedrørende beredskabsplaner efter denne bekendtgørelse, dvs. om den civile sektors beredskab. Dette beredskab afviger væsentligt fra beredskabet efter den nævnte ”risikobekendtgørelse”, som i stort omfang involverer politi og det lokale beredskab og som bl.a. kan omfatte evakuering af civilbefolkning. Der kan derfor kun i mindre omfang opnås en synergieffekt ved at kombinere disse øvelser med øvelser efter § 18, stk. 4. Desuden er kun enkelte virksomheder i el- og naturgassektorerne omfattet af ”risikob  ekendtgørelsen”, især DONG’s lagervirksomhed og nogle store elproduktionsvirksomheder. Dertil kommer, at bestemmelsen i § 18, stk. 4, fastsæ  tter en øvelsescyklus på 5 år inden for hvilken der skal være afholdt et a  ntal øvelser  - i praksis mindst 3 - som tilsammen skal dække de væsentli gste dele af beredskabsplanerne, hvilket afviger fra ”risikobekendtgøre   lsen”, som foreskriver øvelser hvert tredje år. Bestemmelsen i § 18, stk. 4, er derfor ikke æn  dret. Bestemmelsen i § 20, stk. 2 og 4, omhandler operative forhold i en krisesituation. I denne situation skal Energinet Danmark vurdere situationen, herunder hvilke naturgasvirksomheder der kan være berørt af denne og som det derfor kan være relevant at underrette. Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der generelt sker en udsendelse til de enkelte virksomheder parallelt med udsendelsen til Energinet Danmark, men vil ikke udelukke, at det i konkrete situationer kan være hensigtsmæssigt. Det er af stor betydning, at disse kommunikationsprocedurer for håndtering af en krisesituation gennemarbejdes meget detaljeret, og Energistyrelsen forventer, at dette vil ske bl.a. i forbindelse med en efterfølgende vejle dning til elsektoren henholdsvis naturgassektoren.

17/20 Bestemmelsen i § 21, stk. 2, giver Energinet Danmark mulighed for at pålægge virksomheder at afholde øvelser efter § 18, stk. 2. Disse øvelser vedrører primært virksomheden selv og vil kun i mindre omfang skulle koordineres med politiet og det lokale beredskab. Energistyrelsen forventer derfor ikke, at andre myndigheders medvirken vil være hindrende for at kunne afholde øvelser i det omfang, som er forudsat efter § 18, stk. 2. Bestemmelsen i § 21, stk. 2, er derfor ikke ændret.

18/20 Bilag: Udsendelseslister for høringen Udsendelsesliste 1: Ministerier, direktorater og andre myndigheder samt offentlige organisationer m.fl. Amtsrådsforeningen i Danmark [email protected] Banedanmark, att. Kenneth Juul Andersen [email protected] Beredskabsstyrelsen [email protected] Dansk Gasteknisk Center [email protected] Elsparefonden [email protected] Energiklagenævnet [email protected] Energitilsynet [email protected] Erhvervs- og Selskabsstyrelsen [email protected] Finansministeriet [email protected] Forbrugerrådet [email protected] Forskningscenter RISØ [email protected] Forsvarskommandoen [email protected] Forsvarsministeriet [email protected] Frederiksberg Kommune [email protected] Hovedstadens Udviklingsråd [email protected] Indenrigs- og Sundhedsministeriet [email protected] IT- og Telestyrelsen [email protected] Justitsministeriet [email protected] Kommunernes Landsforening [email protected] Konkurrencestyrelsen [email protected] Kystdirektoratet [email protected] Københavns Kommune [email protected] Miljøministeriet [email protected] Miljøstyrelsen [email protected] Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri [email protected] Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling [email protected] Rigspolitiet, afd. A [email protected] Rigspolitiet, afd. G [email protected] Rigsrevisionen [email protected] Sikkerhedsstyrelsen, att. Carsten Sørig [email protected] Skatteministeriet [email protected] Skov- og Naturstyrelsen [email protected] Statsministeriet [email protected] Søfartsstyrelsen, att. Niels Mogensen [email protected] Udenrigsministeriet [email protected] Økonomi  - og Erhvervsministeriet [email protected]

19/20 Udsendelsesliste 2: Virksomheder og ikke-offentlige organisationer m.fl. Affald Danmark [email protected] Amerada Hess [email protected] Arbejderbevægelsens Erhverv  sråd [email protected] Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen) [email protected] Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme [email protected] CO-industri [email protected] Danmarks Naturfredningsforening [email protected] Danmarks Rederiforening [email protected] Danmarks Vindmølleforening [email protected] Dansk Energi [email protected] Dansk Erhvervsgartnerforening [email protected] Dansk Fjernvarme [email protected] Dansk Handel og Service [email protected] Dansk Industri [email protected] Dansk Landbrug [email protected] Dansk Shell [email protected] Denerco Oil [email protected] DONG ng@dong.dk ELFOR [email protected] Elkraft System [email protected] Elkraft Transmission [email protected] Elsam [email protected] Eltra [email protected] Energi E2 [email protected] Foreningen af Danske Kraftvarmeværker [email protected] Foreningen af Registrerede Revisorer [email protected] Foreningen af Rådgivende I ngeniører [email protected] Foreningen for Slutbrugere af Energi [email protected] Foreningen af Statsautoriserede Revisorer [email protected] Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt  -Nord [email protected] Gastra [email protected] Greenpeace Danmark [email protected] HTS Interesseorganisation [email protected] Håndværksrådet [email protected] Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri [email protected] Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte [email protected] Landbrugsrådet [email protected] Landsorganisationen i Danmark [email protected] Mærsk Olie og Gas A/S [email protected] Naturgas Fyn [email protected] NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark) [email protected] Oliebranchens Fællesrepræsentation [email protected] Organisationen for Vedvarende Energi [email protected] PAR-F.R.I. Rådet [email protected] Renosam [email protected]

20/20 Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE) [email protected] Samvirkende Energi- og Miljø [email protected] SID [email protected] Statoil A/S, att.: Torben Haurum [email protected] Statoil Gazelle [email protected] Varmepumpefabrikantforeningen [email protected] Vindmølleindustrien [email protected] WWF [email protected] Østkraft [email protected] Udsendelsesliste 3: Konsulentfirmaer og andre firmaer i sikringsbranchen Besigtelses Kontoret A/S og Survey Association Ltd. [email protected] Carl Bro Gruppen, att. Niels Lykkeberg [email protected] Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, att. Bo N. Sørensen [email protected] Dansk Havnesikkerhed ApS. att. Henrik Færch [email protected] Den Kriminalpræventive Rådgivning [email protected] Group 4 Falck Maritime Safety & Security, att. Fl. Faaborg [email protected] i4 Maritime Security, att. Stefan Nonboe [email protected] MarCore Security / Premiere Security Agency, att. Hans Froholdt [email protected] NUSA, att. Henrik Beckwith [email protected] Premiere Security Agency / MarCore Security [email protected] RAMBØLL, att. Niels Tornsberg [email protected] SecMentor A/S, att. Lars Lund [email protected] Sikkerhedsbranchen [email protected] VIP Security Service, att. Finn Byrholt [email protected]