EPU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 104: Status for det danske klimaregnskab

Forudsætningerne ved ratifikationen af Kyoto-protokollenDen tidligere regerings forslag til ratifikation af Kyoto-protokollen blev fremsat d. 25. april2001 (B194), og ifølge beregningerne heri havde Danmark en årlig manko på 1,8 mio. tons iperioden 2008-2012. Forudsætningerne for beregningerne var de på dette tidspunkt forelig-gende emissionsopgørelser for basisåret 1990/95 og fremskrivninger for perioden 2008-2012.Desuden var udgangspunktet, at basisåret kunne korrigeres for elimport (nedsætter mankoenmed ca. 5 mio. tons), og at en eventuel eleksport i perioden 2008-12, på dette tidspunkt frem-skrevet til ca. 13 mio. tons. pr. år, ville blive modsvaret af køb af internationale kvoter. Udendisse antagelser om basisår og eleksport var den samlede manko dermed ca. 20 mio. tons CO2pr. år, som vist i tabel 1.Tabel 1:Manko i mio. tons CO2pr. år i 2008-2012 (april 2001)Med korrektion af basisårUden korrektion af basisårAntagelse: Eleksport modsva-res af køb af kvoter1,8 mio. tons7 mio. tonsAntagelse: Eleksport modsva-res ikke af køb af kvoter15 mio. tons20 mio. tonsDer blev ikke udarbejdet en ny fremskrivning inden det endelige ratifikationsforslag blevfremlagt under den nuværende regering (B91, fremsat den 3. april 2002), men emissionsopgø-Mankoen er forskellen mellem Danmarks forventede drivhusgasregnskab i perioden 2008-2012 og den danskereduktionsforpligtelse på 21% af niveauet i basisåret, som er 1990 for CO2, metan og lattergas og 1995 for deindustrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6).2En mere detaljeret beskrivelse af forudsætningerne for den basisfremskrivning, som blev udarbejdet somgrundlag for regeringens forslag til en klimastrategi, findes i kapitel 2 i ”Enomkostningseffektiv klimastrategi”fra februar 2003 (kopi af kapitel 2 vedlægges til orientering).1

relsen for basisåret var i mellemtiden blevet opdateret3, ligesom den blev det under forslagetsbehandling4. Det fremgik derfor af bemærkningerne til forslaget og de supplerende oplysnin-ger, at den årlige manko, opgjort under de samme forudsætninger, havde ændret sig fra 1,8 til2,2 mio. tons CO2, og at denne manko fortsat ville blive henholdsvis 5 mio. tons og ca. 13mio. tons større, hvis man ikke antog henholdsvis korrektion af eleksport i basisåret og neu-tralisering af eleksporten i 2008-12, som vist i tabel 2.Tabel 2:Manko i mio. tons CO2pr. år 2008-2012 (april 2002)Med korrektion af basisårAntagelse: Eleksport modsva-res af køb af kvoter2,2 mio. tonsAntagelse: Eleksport modsva-res ikke af køb af kvoter15 mio. tons

Regeringens klimastrategiSom grundlag for regeringens klimastrategi fra februar 2003 blev der i 2002 udarbejdet enopdateret basisfremskrivning af emissionerne og opgørelse over mankoen, som den ville seud, hvis der ikke blev iværksat yderligere virkemidler. Basisfremskrivningen blev publiceretsammen med regeringens ”Oplæg til en dansk klimastrategi” i februar 2003. Den opdateredemanko blev i den forbindelse opgjort til 20-25 mio. tons CO2pr. år 2008-2012, afhængigt afudfaldet af sagen om det danske basisår. Det skal bemærkes, at opgørelsen af mankoen ikkemedtager effekten af de virkemidler, der blev foreslået i klimastrategien.I forhold til den tidligere fremskrivning fra april 2001 er den forventede årlige udledning i2008-2012 steget med ca. 5 mio. tons CO2. I den situation, hvor eleksport ikke modsvares afkøb af kvoter, vil mankoen dermed også stige med 5 mio. tons, som det fremgår af den neder-ste talrække i tabel 3.

Danmarks Miljøundersøgelser opdaterer årligt opgørelserne af Danmarks udledninger og optag af drivhusgas-ser – både med hensyn til tilføjelse af opgørelser for et nyt år og med hensyn til de foregående år fra og med1990, når der foreligger ny viden og forbedrede data.4Danmarks Miljøundersøgelser foretog under behandlingen af B91 en opdatering af bl.a. basisåret (se fodnote5), som betød at mankoen blev sænket med ca. 0,5 mio. tons. Udvalget blev under behandlingen orienteret her-om den 8. april 2002 med et notat fra Miljøstyrelsen (B91 - Bilag 2).

Stigningen på 5 mio. tons skyldtes først og fremmest et revideret skøn over den fremtidigevækst i energiforbruget. Forventningerne til energiforbruget i transport og især erhverv blevopjusteret. Det øgede energiforbrug i erhverv skyldtes et højere observeret udgangsniveau forenergiforbruget, modelopdateringer, større økonomisk vækst, mindre tekniske fremskridt,bortfald af tilskudsordningen til energibesparelser i erhvervslivet, lavere internationale ener-gipriser og lavere reale energiafgifter i Danmark.Hertil kommer, at elproduktionen på konventionelle værker ventedes at blive større i kraft afet lavere skøn for kulprisen. Endelig var der forudsat en mindre udbygning med vindkraft,som dog i vid udstrækning blev modsvaret af mindre eleksport.

Nye initiativerDer foreligger endnu ikke samlede opdaterede fremskrivninger, der medtager de forventedeeffekter af de beslutninger, der blev taget i forbindelse med klimastrategien og efterfølgendevedtagne og planlagte nye virkemidler. En ny samlet fremskrivning og mankoopgørelse, sombåde medtager disse effekter og inddrager anden ny relevant viden, forventes udarbejdet i2005. Blandt elementerne i den nye fremskrivning og mankoopgørelse kan nævnes:-En ny opdateret fremskrivning af landbrugets drivhusgasudledninger, hvori der bl.a. vilindgå et fald på ca. 0,2 mio. tons CO2-ækv. pr. år i 2008-2012 som følger af aftalen omVMP III.En ny opdateret energifremskrivning, hvori effekten af de initiativer, der er vedtaget sidenklimastrategien vil indgå.Statslige indkøb af CO2kreditter for de afsatte 1,13 mia. kr. 2003-2008, hvilket med enkvotepris på ca. 50 kr./tons svarer til ca. 4,5 mio. tons CO2-ækv. pr. år i 2008-2012.

Desuden implementeres EU’s kvotedirektiv 1. januar 2005. Den forventede effekt heraf i pe-rioden 2005-2007 er en gennemsnitlig reduktion på ca. 6 mio. tons CO2pr. år. Allokerings-planen for perioden 2008-2012 vil først blive fastlagt i 2006. Kvoterne vil i denne alloke-ringsplan skulle fastlægges på et niveau, der sammen med andre virkemidler fører til, atDanmarks Kyoto-forpligtelse i 2008-12 opfyldes.I forbindelse med Europakommissionens vurdering af den danske nationale allokeringsplanudarbejdet som led i Danmarks implementering af EU’s kvotedirektiv henledte økonomimini-steren og miljøministeren i juni 2004 i et fælles brev kommissionens opmærksomhed på dendanske regerings vedtagne og planlagte nye initiativer.Der henvises endvidere til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 115 (alm. del – bilag336) stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg den 22. april 2004.

Nye fremskrivninger og manko-opgørelser i 2005Opdaterede fremskrivninger forventes tilvejebragt senest i 2005 til brug for de næste rapporte-ringer til FN og EU. Det bemærkes, at størrelsen af mankoen kan ændre sig frem til 2006 påbaggrund af ændringer i fremskrivningen samt opdateringer af de historiske emissionsopgø-relser – herunder basisåret 1990. Niveauet for basisåret vil først blive endeligt fastlagt i 2006på baggrund af opdaterede opgørelser.Det skal bemærkes, at den planlagte samlede opdatering i 2005 vil kunne ændre mankoenvæsentligt. Ikke mindst vil eventuelle ændrede forudsætninger for energifremskrivningenkunne få indflydelse på mankoens størrelse.

Fremtidig fokus på målopfyldelseKlimakonventionens fokus for opgørelser og fremskrivninger af parternes drivhusgasudled-ninger har hidtil været den faktiske udledning fra de pågældende parters geografiske område.Det vil fremover være mere hensigtsmæssigt at fokusere mere på opgørelser og fremskrivnin-ger, som indrager samtlige eksisterende og vedtagne tiltag, som landene vil benytte til at nåderes reduktionsmålsætninger under Kyoto-protokollen. Det drejer sig ikke mindst om effek-ten af EU’s fælles-nationale kvoteordning samt anvendelse af Kyoto-protokollens fleksiblemekanismer. Disse virkemidler vil bidrage til Danmarks og andre landes målopfyldelse underprotokollen, på lige fod med rent nationale reduktionstiltag.

UsikkerhederI forbindelse med anvendelsen af resultaterne fra drivhusgasfremskrivninger og dermed man-ko-opgørelser er det vigtigt at holde sig for øje, at drivhusgasfremskrivninger ligesom andreprognoser er behæftet med væsentlige usikkerheder.Usikkerhederne er dels knyttet til den forventede effekt af de implementerede virkemidler ogdels til de øvrige forudsætninger - herunder de centrale antagelser om den økonomiske udvik-ling, den internationale oliepris og dollarkurs, samt den gennemsnitlige elpris på det nordiskemarked. Af andre usikkerheder kan risikoen for kolde vintre – og dermed opvarmningsbeho-vet – nævnes, ligesom et stormfald vil kunne nedsætte optaget af CO2i skove.