AT/JIC 2. december 2004 Sag nr. 7113-0004 Notat Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Kopi: Folketingets Europaudvalg Supplerende notat til det aktuelle notat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstageres udsættelse for fysiske agenser (optisk stråling) Baggrund Direktivforslaget om optisk stråling har rødder helt tilbage i 1992, hvor Kommissionen fremlagde et direktivforslag om fire forskellige fysiske agenser (vibrationer, støj, elektromagnetiske felter og optisk stråling). Der er siden opnået enighed om særskilte direktiver på de tre førstnævnte agenser, og direktivforslaget om optisk stråling er det sidste i rækken. Der er tale om særdirektiver under Rammedirektivet, og særdirektiverne indeholder en udmøntning af Rammedirektivet i form af en konkretisering af de forpligtelser, der gælder for arbejdsgiverne vedrørende de enkelte agenser. Rammedirektivet blev i 1992 implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning ved en revision af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det vurderes, at dette særdirektiv om optisk stråling også vil blive implementeret i form af en bekendtgørelse. Baggrunden for at have et særdirektiv om optisk stråling er især, at optisk stråling kan medføre skader på øjne og hud. Af permanente skader kan nævnes synstab og hudkræft. Af andre virkninger af strålingen kan nævnes blænding. Yderligere information om baggrunden for forslaget kan findes i det aktuelle notat. Forslagets indhold Forslaget indeholder grænseværdier vedrørende eksponering for stråling fra kunstige kilder, og overholdelse af disse grænseværdier sikrer mod alle skader på øjne og hud (grænseværdierne sikrer derimod ikke mod fx blænding). For stråling fra naturlige kilder (som i Danmark i praksis er solen) er der ingen grænseværdier i forslaget, men der er krav om at minimere helbredsrisikoen. Set fra en dansk synsvinkel indeholder kravet om minimering af helbredsrisikoen ved udsættelse for stråling fra naturlige kilder    ikke noget nyt, da en sådan stråling allerede i dag er omfattet af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Ifølge denne bekendtgørelse skal unødig udsættelse for stråling undgås, og påvirkningen skal holdes så lav, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Arbejdstilsynet forventer således ikke krav om
s. 1/2 stramning vedrørende arbejde i solskin som følge af dette direktivforslag - men der må nok forventes en øget fokus på problemstillingen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der i forhold til arbejde i solskin fremover primært vil skulle lægges vægt på arbejdspladsvurderingen og den tilhørende information til medarbejderne. Baggrunden herfor er, at mange skader kan forebygges, hvis man drikker rigeligt vand og undgår solskoldning - dvs. ved almindelig fornuftig omgang med solen, hvilket som oftest i praksis opnås ved at anvende passende (let) beklædning. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at sædvanlig let sommerbeklædning ifølge Arbejdstilsynets praksis ikke anses for et personligt værnemiddel. Det er derfor op til arbejdstageren selv at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at tage fx en skjorte på for at beskytte sig mod solen. Arbejdsgiveren vil ikke kunne straffes, hvis arbejdstageren undlader dette. Det ville være tilfældet, hvis der var tale om et personligt værnemiddel. Under forhandlingerne i Rådets Socialgruppe blev der på et tidligt tidspunkt fra en enkelt delegation stillet forslag om at undtage de naturlige kilder fra direktivet. Der var dog ikke tilslutning til dette forslag, hvilket resulterede i at denne ene delegation tog et forbehold til artiklen om foranstaltninger (art. 5 stk. 2). Dette forbehold bortfaldt imidlertid, efter at art. 5 stk. 2 på dansk foranledning blev delt i to. Der var meget bred opbakning til det danske forslag, som har medført en mere klar tekst, idet kunstige og naturlige kilder nu har fået hvert sit stykke (art. 5 stk. 2 og 2a). Grænseværdier for stråling fra naturlige kilder har ikke været et tema til forhandling i gruppen.