Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Bemærk: Ny tekst markeret med kursiv
Revideret grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress.
23. november 2004
Vores sag
7162-0017
Baggrund
Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet, KOM(2004)488 af 14. juli 2004.
Forslaget blev modtaget i Rådet den 27. august 2004. Forslaget har hjemmel i TEF, særligt art.
13, art. 129 og art. 137, som indebærer fælles beslutningstagen med Europaparlamentet
(art.251).
Kommissionen foreslår i begrundelsen, at man med henblik på gennemførelse af en forenkling
og en rationalisering i forhold til den nuværende situation og under hensyntagen til de
forskellige beslutningsprocedurer opdeler de beskæftigelsesmæssige og social- og
arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter i to hovedområder, som hver især er omfattet af en
budgetpost og baseret på individuelle beslutningsprocesser:
1. Det første område vil have form af et integreret program for beskæftigelse og social
solidaritet (Progress), som dækker perioden 2007-2013. Det vil blive vedtaget ved
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse og vil blive beskrevet i det følgende. I dette program
indgår fire specifikke EF-handlingsprogrammer, som på nuværende tidspunkt støtter
gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, samt en række
budgetposter, der vedrører arbejdsvilkår. Det finansielle tilskud vil beløbe sig til 628,8 mio.
EUR over hele perioden.
2. Det andet område med titlen Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri bevægelighed samt
undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det sociale område
vil blive behandlet i en