JHK KUC 1. december 2004 Sag nr. 0132-0003 Opgave nr. beretning 2003 Notat Redegørelse om omtale af merudgifter til dagpenge og efterløn i den 53. udbetalingsuge i Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet for 2003 I tilknytning til Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet for 2003 kan følgende oplyses i relation til omtalen af merudgifter til dagpenge og efterløn i den 53. udbetalingsuge: Der er tale om en budgetteringsfejl, da der ved budgettering af finanslovsforslaget for 2003 ikke - som der burde - blev taget højde for, at der i 2003 er 53 udbetalingsuger. Budgetteringen af finanslovsforslaget for 2003 sker i 2002. Fejlen kan forklare 860 mio. kr. af de konstaterede merudgifter til dagpenge ved arbejdsløshed og til efterløn i regnskabet for 2003. Der er tale om lovbundne bevillinger, hvor udgifterne svinger i takt med ændringerne i aktivitetsniveauet. De berørte borgere har rettidigt fået udbetalt den ydelse, de i henhold til gældende lovgivning er berettiget til. Om udgiften er bogført i regnskabet for 2003 eller 2004 påvirker ikke de samlede offentlige udgifter. Problemstillingen er omtalt i Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet for 2003 og i Arbejdsdirektoratets årsrapport for 2003. Der er en tilsvarende problemstilling i relation til dagpenge ved sygdom og barsel, hvor udgiften i regnskabet for 2004 vil afspejle udgifter til en 53. udbetalingsuge. Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet for 2003 Rigsrevisionen har afgivet sin beretning om statsregnskabet for 2003 til statsrevisorerne. I afsnit III omtaler Rigsrevisionen den udførte revision og resultaterne heraf for de enkelte ministerområder. Afsnit K omhandler § 17. Beskæftigelsesministeriet (vedlagt). Under punkt 203 omtaler Rigsrevisionen betydelige merudgifter til dagpenge og efterløn. Rigsrevisionen oplyser, at en del af merforbruget skyldes, at Arbejdsdirektoratet ved

s. 1/4 budgetteringen af finanslovsforslaget ikke har taget hensyn til, at der i 2003 var 53 udbetalingsuger mod normalt 52. Ifølge Rigsrevisionen indebærer dette en underbudgettering på 422 mio. kr. til dagpenge og 438 mio. kr. til efterløn. Rigsrevisionen oplyser afslutningsvist, at Arbejdsdirektoratet fremover ved budgetteringen vil tage højde for, at der i nogle år optræder 53 udbetalingsuger. Arbejdsdirektoratets årsrapport for 2003 Arbejdsdirektoratet har i sin årsrapport for 2003 redegjort for forholdet (vedlagt). Direktoratets årsrapport er fremsendt til orientering til Folketingets Finansudvalg den 15. april 2004. Det obligatoriske afsnit med regnskabsmæssige forklaringer indledes på side 15 med en særlig omtale af problemstillingen. Direktoratet oplyser i sin forklaring at: Dagpengesystemet er ugebaseret Dagpengesystemet omfatter normalt 52 udbetalingsuger Afhængig af kalenderen er der ca. hver sjette år 53 udbetalingsuger Årene 1998 til 2002 omfatter 52 udbetalingsuger 2003 omfatter 53 udbetalingsuger Dette forhold forklarer 0,9 mia. kr. af merudgifterne i 2003 Forholdet afspejler i hvilket regnskabsår den 53. uge bliver bogført Forklaringen er uddybet i de specifikke regnskabsmæssige forklaringer for dagpengekontoen og efterlønskontoen på side 17, hvor følgende fremgår: Udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed: I 2003 er der bogført udgifter til dagpenge for 22,2 mia. kr. I forhold til bevillingen på 19,4 mia. kr. er der en merudgift på 2,8 mia. kr. 2,4 mia. kr. forklares ved den stigende ledighed og 0,4 mia. kr. (422 mio. kr.) forklares ved den 53. udbetalingsuge. Udgifter til efterløn: Tilsvarende er der i 2003 bogført udgifter til efterløn for 23,2 mia. kr. I forhold til bevillingen på 22,2 mia. kr. er der en merudgift på 1,0 mia. kr. 0,4 mia. kr. forklares ved 3.000 ekstra modtagere af efterløn, 0,2 mia. kr. ved stigende gennemsnitsudgifter og 0,4 mia. kr. (438 mio. kr.) ved den 53. udbetalingsuge. Forholdet har også betydning for udgifter til overgangsydelse, hvor der er en merudgift på 28 mio. kr. jf. forklaring på side 18. Lovbundne bevillinger Udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed og udgifter til efterløn er på finansloven opført som lovbundne bevillinger. Lovbundne tilskud omfatter tilskud, hvor modtagerkreds, samt tilskuddets størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat i lovgivningen, jf. budgetvejledningen punkt 2.9. Der er ikke tale om en rammestyret bevilling, idet udgiften i et givet år i al væsentlighed afhænger af udviklingen i aktivitetsomfang, mens ydelsesniveau er fastsat i materiel lovgivning.

s. 2/4 Den primære årsag til ændrede udgifter til lovbundne bevillinger er ændringer i aktivitetsomfanget, men udgiftsniveauet kan også være påvirket af en ændret sammensætning af modtagergruppen, hvis der er fastsat forskellige ydelsesniveauer. I det konkrete tilfælde er der tale om en budgetteringsfejl, idet der ved budgettering af finansloven for 2003 ikke er taget højde for den 53. udbetalingsuge. De samlede offentlige udgifter vil være de samme, uanset om udgiften til den 53. udbetalingsuge er bogført i regnskabet for 2003 eller for 2004. Alle borgere, der i henhold til gældende lovgivning har ret til dagpenge ved arbejdsløshed og til efterløn, har fået den ydelse, de er berettiget til. Sagens forløb Arbejdsdirektoratet bliver særskilt opmærksom på problemstillingen med 53 udbetalingsuger, da regnskabet for 2003 foreligger i februar 2004. Direktoratet indarbejder som nævnt ovenfor en nærmere forklaring om problemstillingen i de regnskabsmæssige forklaringer, der indgår i de obligatoriske årsrapporter. Beskæftigelsesministeren bliver ikke i forbindelse med fremsendelsen af ministeriets årsrapporter til orientering af Folketingets Finansudvalg den 15. april 2004 gjort særskilt opmærksom på den nævnte budgetteringsfejl, ligesom Finansudvalgets opmærksomhed heller ikke bliver henledt herpå. Udgifter til dagpenge ved sygdom og barsel i 2004 I forlængelse af de regnskabsmæssige forklaringer for 2003 for dagpenge og efterløn har direktoratet i foråret 2004 gennemgået sine ordninger. Ministeriet og direktoratet har i den forbindelse identificeret en tilsvarende problemstilling i relation til dagpenge ved sygdom og barsel. Da finansloven for 2004 er udarbejdet i løbet af 2003, er der ikke taget højde for dette forhold på finansloven for 2004. Udgifter til dagpenge ved sygdom og barsel i 2004 er også påvirket af problemstillingen med 53 udbetalingsuger. I relation til dagpenge ved sygdom og barsel er 2003 et almindeligt år med 52 udbetalingsuger. Til gengæld er der 53 udbetalingsuger i 2004. Dette forhold er der redegjort for i Beskæftigelsesministeriets kvartalsvise rammeredegørelser til Finansministeriet om udviklingen i de forventede udgifter i 2004. Tilsvarende er Rigsrevisionen orienteret om problemstillingen i 2004. Den 53. udbetalingsuge vurderes at indebære merudgifter på ca. 113 mio. kr. til dagpenge ved sygdom og ca. 160 mio. kr. til dagpenge ved barsel. Årsregnskabet for 2004 forventes hermed, at indeholde en merudgift i den nævnte størrelsesorden, som der ikke er taget højde for ved budgetteringen af finansloven for 2004. På finanslovsforslaget for 2005 er der taget højde for, at udgiften til den 53. udbetalingsuge ikke skal medregnes ved budgettering af udgifter i 2005. Fremtidige år med 53 udbetalingsuger Arbejdsdirektoratet fastlægger i samarbejde med a-kasserne om der i et givet år skal være 52

s. 3/4 eller 53 udbetalingsuger i relation til udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed og efterløn. Beskæftigelsesministeriet vil fremover sikre, at beslutning om 52 eller 53 udbetalingsuger foretages i forbindelse med budgetteringen af finansloven. For udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed samt udgifter til efterløn og overgangsydelse forventes det næste år med 53 udbetalingsuger at være 2008. For udgifter til dagpenge ved sygdom og barsel vil det næste år med 53 udbetalingsuger være 2009. Beskæftigelsesministeriet vil fremover i højere grad sikre, at Finansudvalget er tilstrækkeligt orienteret om eventuelle større budgetteringsfejl, som der redegøres for i årsrapporterne. 2 bilag