Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke Effektivisering af rådighedsadministrationen 9. august 2004

Indhold Side I. Indledning 1 II. Resumé 3 A. Undersøgelsens metode 3 B. Rådighedsadministrationen 4 C. Ressourceforbrug 5 D. Problemstillinger (findings)    6 E.   Effektiviseringspotentiale 10 F.   Løsningsforslag 10 III. Opgaven 16 A. Undersøgelsens formål, metode og indhold 16 B. Undersøgelsens aktører 18 C. Undersøgelsens karakter 19 1. Arbejdsprocesser 19 2. Organisering 19 3. IT-understøttelse i dag 19 D. Undersøgelsens succeskriterier 20 E. Undersøgelsens organisering og forløb 21 1. Interviews, møder og workshops 22 2. Udtræk 22 F. Definitioner og begreber 23 IV. Rådighedsadministrationen og negative UnderretningsPligtige Hændelser (UPH) 30 A. Flow mellem AF, a-kasser og Arbejdsdirektoratet 30 B. Ressourceopgørelser i AF og a-kasserne vedrørende de negative underretningspligtige hændelser 35 C. Nuværende ressourceforbrug   37 1. Estimeringsforudsætninger 40 2. Effektiviseringspotentiale 41 V. Indsatsområder med problemstillinger og løsningsforslag 46 A. Negative underretningspligtige hændelser 47 1. Baggrund for metoden der danner UPH’er 47 2. UPH’er afføder telefonopfølgning og faxer i 50 % af UPH-hændelserne 48 3. Der skabes for mange negative UPH’er 48 4. Effekten 50 5. Løsningsforslag 51 6. Barrierer 55 7. Ressource-besparelser 55 B. Manglende synkronisering af data i Amanda og A-kasser 57 1. Problembeskrivelse  57 2. Symptombeskrivelse 57 3. Løsningsforslag 60 C. Mindskelse af antallet af irrelevante UPH’er gennem hurtigere afmeldeoplysninger til AF  64 1. Løsningsforslag 65 2. Barrierer 68 D. Mindskelse af sagsbehandlingstiden gennem mindskelse af antallet af forsinkede meddelelser til AF fra kursussteder, arbejdsgivere og andre aktører 70 1. Løsningsforslag 70 2. Barrierer 71 E. Vejledning 73 1. Løsningsforslag 74 2. Barrierer 75 F. Tilsynet 77 1. Løsningsforslag 78

2. Barrierer 79 G. Forenkling af kodesystemet    81 1. Situationsbeskrivelse 81 2. Løsningsforslag 81 3. Barrierer 83 H. Uekspederede sager i a-kasserne 84 I. Nogle a-kasser kan ikke modtage fritekst 86 Bilag 1: UPH’er pr a-kasse fordelt på tilbagemeldinger, afviste og ikke-ekspederede 87 Bilag 2: Kodebeskrivelse UPH 88 Bilag 3: Liste af findings grupperet i indsatsområder 91 Bilag 4: Tilbagemeldingskoder 92 Bilag 5: Alle rådighedsvurderinger = irrelevant i 2003 fordelt på UPH fra AF og på svarkoder fra a-kasserne 96 Bilag 6: Fælles IT-understøtning af beskæftigelsespolitikken; Fælles motorvejen 97

Indledning I forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketinget d. 4. november 2003 blev regeringen opfordret til – i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og AK-Samvirke – at arbejde for en enklere administration og regelforenkling af arbejdsløshedsforsikringen. Som led i dette arbejde har Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Arbejdsdirektoratet (ADIR) og AK-Samvirke igangsat en konsulentundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen foreligger i form af denne rapport.    Den eksterne undersøgelse skal bidrage med viden og input til en redegørelse til Folketinget, som Regeringen ved beskæftigelsesministeren skal færdiggøre primo Folketingets samling 2004/2005. Undersøgelsen omfatter: Den elektroniske kommunikation mellem AF og a-kasserne til brug for rådighedstilsynet og administrationen heraf . Den øvrige elektroniske kommunikation mellem AF og a-kasserne berøres ikke. Områder, hvor der er et umiddelbart effektiviseringspotentiale. Set i relation til den store forandringshastighed på beskæftigelsesområdet i øjeblikket (i forlængelse af aftale om strukturreform og implementeringen af ”Flere i Arbejde”), er  fokus primært rettet mod de såkaldte    lavthængende frugter, der kan realiseres inden for et to-årigt perspektiv . Hvordan administrationen med tilhørende digitale værktøjer kan effektiviseres med respekt for lovgrundlaget for det intensive rådighedstilsyn med de ledige. Dette indebærer, at der   ikke foretages en problematisering af selve lovgrundlaget, hvorimod administrationen af dette (i form af vejledninger og fortolkninger) indgår i undersøgelsen. Potentielle effektiviseringsgevinster i forhold til arbejdsgivernes og uddannelsesinstitutionernes inddragelse i rådighedskontrollen. Arbejdsbyrden i forbindelse med de kriterier, der for AF er opstillet omkring underretning af a-kasserne i forbindelse med tvivl om et medlems rådighed. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Resumé Rambøll Management har som ansvarlig for konsulentundersøgelsen identificeret problemområder og effektiviseringspotentialer, og stiller en række forslag der kan bruges som afsæt for en efterfølgende beslutningsproces. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført ved interviews, observationer, erfaringer, analyse af data og af de bagvedliggende årsagssammenhænge. Rambøll Management drager konklusionerne og foretager skøn på basis af interviews, observationer og analyse af data og de bagvedliggende årsagssammenhænge, bl.a. for at give grundlag for den efterfølgende gennemførelse af handlingsrettede tiltag på området. Undersøgelsen omfatter a-kassemedlemmer (ikke kontanthjælpsmodtagere) med fokus på de negative underretningspligtige hændelser. Metoden som Rambøll Management har valgt er baseret på en forudsætning om, at effektivisering opnås ved at løse opgaverne med rådighedsadministration for et givet serviceniveau med færre ressourcer. Gennem interviews, desk research, analyse og workshops er en række problemområder blevet belyst. Der er ikke foretaget tidsstudier, men blandt erfarne medarbejdere i AF og a-kasser er forskellige forslag til tidsestimater vurderet og tjekket og derved er tidsestimaterne fremkommet. Det samlede ressourceestimat i AF, a-kasserne og ADIR opgøres  til ca. 120 årsværk. Grundlaget for estimering af ressourceindsats er identifikation, opgørelse og prissætning af de væsentlige kalkulationsfaktorer. I denne undersøgelse er det for det første antal sager (UPH),  vurdering af hvilke elementer der indgår i sagen og adskillelse mellem forskellige sagstyper (irrelevante og relevante rådighedsvurderinger). For det andet er det den medgåede tid til sagsbehandling i henholdsvis AF og a-kasserne. Beregninger af effektiviseringsgevinsterne er udført på basis af AMS-udtræk 2003 Fastlagte kalkulationssatser for medgået arbejdstid i a-kasser og AF opdelt på relevante og irrelevante rådighedsvurderinger    En effektiv arbejdstimepris på kr. 250 Skøn over antal sparede UPH’er (minimum, maximum) pr. forslag Reduktion i sagsbehandlingstid (minimum, maximum) for UPH’er (de sparede UPH’er er fratrukket ved beregning af samlet besparelse pr. forslag) Analyse af data fra AMS udtræk 2003, interviews, erfaringer, resultater fra tidligere undersøgelser samt kalkulationer har givet grundlag for at identificere og kvantificere effektiviseringspotentialet. Formålet har især været at identificere overflødigt eller unødvendigt arbejde. På baggrund heraf har Rambøll Management udpeget 6 indsatsområder som kan give klare bidrag til den ønskede effektivisering. Inden for hvert indsatsområde er der stillet 3-4 forslag, hvor der kvalitativt er et klart effektiviseringspotentiale. Derefter er der for 5 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

hvert forslag opstillet kvantificerede effekter for sparede UPH’er og forkortet sagsbehandlingstid pr. forslag og der er foretaget et økonomisk skøn for etablering af forslaget. Metoden leder frem til at der kan opstilles et katalog af forslag, som alle hver for sig vil give et effektiviseringsbidrag og som kan benyttes som grundlag for detaljering, planlægning og implementering af forslag. Se tabel 1 for en samlet oversigt over de stillede forslag og deres forventede effekt. Rådighedsadministrationen Administrationen af rådighedstilsynet involverer flere forskellige aktører. I denne undersøgelse er a-kasserne, AF og Arbejdsdirektoratet de  primære aktører   , medens arbejdsgivere og uddannelsessteder har status som sekundære aktører   . Kommunernes indsats på området er ikke omfattet af undersøgelsen. Denne undersøgelse omfatter a-kassemedlemmer (ikke kontanthjælpsmodtagere) med fokus på de såkaldt negative underretningspligtige hændelser. Ressourceforbrug Udgifterne til rådighedsadministrationen inden for den kommende 2-årige horisont udgøres for en meget stor del af løn. Det er i al væsentlighed her der ligger effektiviseringsmuligheder i form af sparet arbejdskraft til at gennemføre rådighedsadministrationen. Effektivisering i rådighedsadministrationen på kort sigt kan ske ved enten at nedsætte antallet af påbegyndte sager (antal afsendte underretningspligtige hændelser, UPH) eller ved at nedbringe den arbejdstid der medgår til initiering og behandling af sagen (UPH’en). Der er tilvejebragt et skøn over det samlede ressourceforbrug i forbindelse med skabelse og sagsbehandling af de negative underretningspligtige hændelser i AF, a-kasserne og i Arbejdsdirektoratet. Det udgør i alt ca. 120 årsværk, svarende til årlige variable omkostninger på 45 mio. kr. Fordelingen mellem de tre aktører ses på figur 1 som viser at AF står for 25 %, a-kasserne for 67 % og ADIR for 8 % af ressourceforbruget. 6 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Beregnet ressourceforbrug i 2003 0,0 50,0 100,0 Årsværk ADIR A-kasser AF Figur 1: Skønnet ressourceforbrug hos de primære aktører Problemstillinger (findings) Undersøgelsen har afdækket en række problemstillinger. De væsentligste knytter sig til det meget store antal underretningspligtige hændelser der ikke er rådighedsrelevante. Det konstateres desuden at afmeldinger sker alt for sent pga. utilstrækkelig information om hvordan den beskæftigede afmelder sig og manglende incitament til at afmelde sig hurtigst muligt. Hertil kommer at der er for lidt videndeling1 mellem AF og a-kaserne især pga. adskilte og usynkrone datasystemer i AF og a-kasserne. Det er således klart at den nuværende registrerings- og administrationsmodel – om end den er logisk opbygget med adskilt ansvar - i rådighedsadministrationen skaber for mange forslag til rådighedsvurderinger i a-kasserne. Den direkte effekt af de mange forslag til rådighedsvurderinger (godt 87.000 underretningspligtige hændelser i 2003) er at 8 % fører til en negativ rådighedsvurdering, dvs. det vurderes at den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i to eller flere dage, mens 17 % vurderes at stå til rådighed. Af de 17 %, hvor den ledige vurderes at stå til rådighed, medfører den underretningspligtige hændelse alligevel i godt en tredjedel af tilfældene en dagpengemæssig konsekvens for den ledige. Således medfører i alt 14 % af forslagene til rådighedsvurderinger dagpengemæssige konsekvenser for de ledige. På den anden side gennemføres 75 % af de fremsendte forslag til rådighedsvurderinger ikke, først og fremmest fordi de vurderes at være rådighedsirrelevante2. 7 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

A-kassernes svar på fremsendte UPH'er 17% 8% 56% 14% 5% Rådighed Ja Rådighed Nej Rådighedsvurd. Irrelevant Afvist af a- kassen Ikke ekspederet Figur 2: A-kassernes svar i 2003 på de af AF fremsendte underetningspligtige hændelser Der skønnes (næsten) ikke i AF i forbindelse med rådighedsvurderingen, og der foretages en noget mekanisk registrering, hvor den enkelte AF-medarbejder principielt slet ikke skal tage stilling til konsekvensen af de data som registreres i forbindelse med den lediges aktiviteter. Men der er effektiviseringsmuligheder ved at oplagte tilfælde ikke videresendes til a-kasserne som UPH’er, selvom den høje grad af automation i AF til dels er begrundet i effektivisering i AF. Hvert forslag til rådighedsvurdering som fremsendes til a-kassen er temmelig kostbart idet marginalomkostningen for sagsbehandlingen samlet i AF og a-kasserne pr. UPH svinger mellem kr. 450 og kr. 900. Marginalomkostningens størrelse pr. sag afhænger af om forslaget fører til at rådighedsvurdering er irrelevant eller en relevant rådighedsvurdering. 56 % af alle fremsendte UPH’er (70 % af de behandlede) fører til at rådighedsvurdering er irrelevant. Den manglende videndeling mellem AF og a-kasser kommer fx til udtryk ved at a-kasserne i skønsmæssigt 50 % af tilfældene kontakter AF for få supplerende oplysninger eller dokumentation. Ud over fremsendelse af mange forslag til rådighedsvurderinger – i alt 87.000 i 2003 – er det en stor udfordring at få afmeldt den ledige rettidigt og hurtigt, når vedkommende er kommet i arbejde. Der kan gå op til 6 uger eller mere inden en ledig der er kommet i arbejde afmeldes AF. A-kasserne svarer, at begrundelserne for at rådighedsvurderingen er bedømt irrelevant i over 28.000 tilfælde – svarende til 1/3 af alle UPH’er – er at den ledige er kommet i arbejde eller er sygemeldt. Ved iværksættelse af en hurtig og præcis afmelding af den ledige kan dette antal reduceres voldsomt, måske helt ned til ca. 3000. I en række tilfælde afmeldes den ledige slet ikke selv om det skulle være gjort. Det er 8 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

vigtigt at der skabes et incitament til at den ledige afmelder sig hurtigt og der er stillet forslag om såvel et økonomisk incitament til hurtig afmelding som bedre information om og tilgængelighed til afmelding. Den manglende synkronisering af data i Amanda og a-kassernes systemer betyder, at der er uudnyttede potentialer i fælles datagrundlag og videndeling, som dels kan forbedres ved at a-kasserne får adgang til egne medlemmers data i Amanda, dels ved en supplerende mulighed for videndeling gennem udbygning af Arbejdsmarkedsportalen, som på nogle områder indeholder mere korrekte oplysninger om den ledige end Amanda. Eksempler på informationer der kunne være relevante: Stamoplysninger om den ledige, eksempelvis hvilken a-kasse medlemmet tilhører Afmelding og tilmelding Sanktionsinformation Ledighedsperiode Jobplaner Historik på UPH’er og deres tilbagemeldinger, herunder tilknyt-tet dokumentation Historik på servicemeddelelser Vejledningsmateriale Best practices Svar på ofte stillede spørgsmål   Fra kursussteder og arbejdsgivere kan såvel tilgængelighed som disciplinen forbedres, således at meddelelser sendes hurtigt og ensartet til AF. Der er store muligheder for effektivisering gennem en markant forbedret fællesindsats indenfor vejledning af medarbejdere i såvel AF som a-kasser. Det gælder undervisningen i hvordan der skal registreres i Amanda, således at samme type registreringer for en ledig fremstår ensartet landet over. AMS har i samarbejde med AF taget initiativ til og udviklet et fælles vejledningsmateriale til brug for medarbejderne i AF – kaldet ”Grønspættebogen”. Det er vigtigt at ajourføre og videreudvikle dette materiale med permanent fokus på materialets tilgængelighed og formidlingsmæssig kvalitet. Effektivisering af vejledning af medarbejdere gælder også a-kassernes forståelse og behandling af indholdet i Amanda, hvis a-kasserne får adgang. Det gælder også AFs og a-kassernes anvendelse af arbejdsmarkedsportalen og dens eventuelle udbygning som fælles domæne. Rådighedstilsynet konstaterer en faldende og lav fejl-rate hos a-kasserne, som tydeligvis generelt er blevet bedre til at håndtere rådighedsvurderingerne korrekt. Omgørelsesraten er faldet fra ca. 30 % i 1995 til godt 4 % i 2003. E.   Effektiviseringspotentiale Effektiviseringspotentialet realiseres ved at nedbringe de negative UPH’er der resulterer i at en rådighedsvurdering er irrelevant, samt gennem en reduktion af den samlede sagsbehandlingstid, først og fremmes via synkronisering af data, deling af viden og vejledning. Det kortsigtede besparelsespotentiale (de lavthængende frugter) hentes ned ved 9 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

At reducere i antallet af UPH’er, idet der spares i gennemsnit kr. 450 for hver UPH der kan undgås uden at dette påvirker rådighedsadministrationens effektivitet. At forkorte behandlingstiden ved videndeling, vejledning, datasynkronisering og ved at effektivisere og understøtte arbejdsgange ved rådighedsadministration bedre. Der er også oplagte muligheder for effektivisering af vejledningsindsatsen3 for såvel AF-medarbejdere som a-kasse medarbejdere, idet det langt hen ad vejen er den samme kompetenceopbygning der skal ske såvel i alle AF-regioner som i a-kasserne. F.   Løsningsforslag Rambøll Management stiller på baggrund af undersøgelsen 23 forslag til effektivisering af rådighedsadministrationen. En stor del af forslagene har sit udspring hos repræsentanter for opdragsgiverne. Det skønnes at såfremt samtlige forslag gennemføres, så vil den samlede effekt være at antallet af UPH’er nedsættes med fra 26.500 til 48.000, sagsbehandlingstiden nedsættes mellem 15 og 20 minutter hos AF, mens sagsbehandlingstiden nedsættes mellem 40 og 60 minutter hos a-kasserne. Der er en samlet oversigt over forslagene i tabel 1. Den samlede skønnede etableringspris for de 23 forslag er på mellem 11 mio. kr. og 21 mio. kr. Dette skøn omfatter ikke forbruget af interne ressourcer I Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, AF og a-kasserne. Spændet i den skønnede etableringsudgift skyldes dels usikkerhed, dels det ambitionsniveau der vælges for implementeringen. Det bemærkes at etableringsudgifterne kun afholdes en gang, mens besparelserne er årlige. Besparelserne opnået gennem færre sagsbehandlinger og kortere behandlingstid beløber sig til i alt mellem 20 og 33 mio. kr. årligt. Der er ikke foretaget specifikke skøn over driftsudgifter for de forskellige forslag, men som en tommelfingerregel kan det antages at driftsudgifterne beløber sig til ca. 25 % af etableringsudgifterne, dvs. 3 - 5 mio. kr. pr. år. Det bemærkes at alle forslag undtagen to har en tilbagebetalingstid på under et år, set i forhold til de opnåede besparelser, og at alle forslag ud fra en effektivitetsbetragtning  er rentable. Der er skønnet på basis af foreliggende oplysninger og opnået viden samt erfaringer. Alle forslag skønnes at kunne implementeres indenfor et år og en del indenfor et kvartal. Forslagene skal naturligvis gennembearbejdes og detaljeres, ligesom det skønnes hensigtsmæssigt at lade nogle af forslagene afprøve i pilot-forsøg. 10 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Forslag Reduktion i UPH pr. år. Antal Reduktion i sagsbehan d-lingstid i AF.   Timer pr UPH4 Reduktion i sagsbehan dlingstid i a-kasser Timer pr. UPH Bespar elser pr. år   AF Mio. kr. Bespar elser pr. år a-kasse r Mio. kr. Samled e bespare lser pr. år. AF+a-k asser Mio. kr. Etable- rings- omkost - ninger I alt Mio. kr. A1 Nyt gråzonecirkulære, flere service meddelelser 3000-5000 0 0,05-0,1 0,4-0,6 1,5-2,2 1,9-2,8 1,0-1,5 A2 AF skønner om der skal afsendes en UPH ved oplagte tilfælde 3000-5000 -0,16 0,05-0,1 (-0,7) – 0,0 1,5-2,2 0,8-2,2 1,0-1,5 A3 A-kassers gives adgang til Amanda 0 0,05-0,1 0,2 - 0,3 0,6 1,7-2,3 2,3-2,9 2,0-3,07 B1 Quickregistrering i a-kasser og fagforeninger 1000-2000 0 0 0,1-0,3 0,3-0,7 0,4-1,0 0,1-0,2 B2 Amanda opdateres automatisk med tilhørsforholdet fra CRAM og automatisk genfremsendes afviste UPH'ere til den nye a-kasse 2000-4000 0 0 0,3-0,5 0,7-1,3 1,0-1,8 1,0-1,5 B3 Bestandskørsler intensiveres 2000-4000 0 0 0,3-0,5 0,7-1,3 1,0-1,8 0,2-0,3 B4 Arbejdsmarkedsportalen, inkl. fælles domæne - AF-Forum og e-læring 2000-4000 0,025-0,05 0,05 – 0,2 0,5-0,8 1,2-2,5 1,7-3,2 1,0-3,0 C1 Der skabes incitament hos den ledige til hurtig afmelding 3000-5000 0 0 0,4-0,6 1,0-1,6 1,4-2,2 0,5-1,0 C2 Bedre information på a-kassernes og ADIRs hjemmesider 1000-2000 0 0 0,1-0,3 0,3-0,7 0,4-1,0 0,2-0,4 C3 Informationskampagne rettet mod andre aktører, uddannelsesinstitutioner m.fl. 1000-2000 0 0 0,1-0,3 0,3-0,7 0,4-1,0 0,1-0,2 C4 Ensretning og effektivisering i a-kasserne af procedurer for videreformidling af afmeldeoplysninger til AF 1000-2000 0 0 0,1-0,3 0,3-0,7 0,4-1,0 0,1-0,2 D1 Online-indberetning til AF fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder 1000-2000 0,025-0,05 0 0,4-0,5 0,3-0,7 0,7-1,2 0,5-1,0 D2 Brug af reminders til virksomheder og uddannelsesinstitutioner 500-1000 0 0 0,1 0,2-0,3 0,3-0,4 0,1-0,2 D3 Informationskampagne rettet mod uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre aktører 1000-2000 0,025 0 0,4 0,3-0,7 0,7-1,1 0,5-1,0 D4 Opstramning af interne procedurer i AF 0 0,025 0,05 0,1-0,3 0,3-0,6 0,4-0,9 0,1-0,2 11 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

E1 Grønspættebog (ajourføres og udvikles) 1000-2000 0,025-0,050 0 0,8 0,7-1,0 1,5-1,8 0,1-0,2 E2 Udarbejdelse af best practices 2000-3000 0,05-0,075 0,05-0,075 0,8 1,2-1,4 2,0-2,2 0,3-0,5 E3 E-læring 2000-3000 0,05-0,075 0,05-0,075 0,8 1,2-1,4 2,0-2,2 1,0-2,0 F1 Belønning af a-kasser for lave fejlprocenter 0 0 0,025 0,0 0,1-0,3 0,1-0,3 0,1-0,2 F2 Godkendte forretningsgange i a-kasserne 0 0 0,025 0,0 0,1-0,3 0,1-0,3 0,1-0,2 G Forenkling af kodesystem 0 0 0,050 0,0 0,3-0,6 0,3-0,6 0,5-1,0 H Opfølgning på uekspederede UPH’er i a-kasser 0 0,025 0,025 0,1-0,3 0,1-0,3 0,2-0,6 0,1-0,2 I A-kasser skal kunne modtage fritekst 0 0,025 0,025 0,1-0,3 0,1-0,3 0,2-0,6 0,5-1,0 Total 26.500-48.000 UPH’er 0,23-0,4 timer (14-24 min) 0,65-1,05 timer (39-63 min) 5,8-9,1 mio. kr. 14,4-24,0 mio. kr. 20,2-33,1 mio. kr. 11,1-20,5 Mio. kr. Tabel 1: Samlet oversigt over 23 stillede forslag til effektivisering af rådighedsadministrationen med skøn for besparelser fordelt på a-kasser og AF og samlet etableringsudgift. Det bemærkes at skøn for udgifterne for gennemførelse af forslagene omhandler ”out-of-pocket” udgifter til planlægning, detaljering, udvikling og test af software, tilpasning af systemer (Amanda), udvikling af portaler, udvikling af vejledningsmateriale mv. Anvendelsen af interne ressourcer hos opdragsgivere med detaljering og implementering af forslagene vil være nødvendig og fordre at der frigøres ressourcer hertil. Omfanget af disse ressourcer hos opdragsgiverne foreslås opgjort i forbindelse med detailplanlægningen af forslagene. Det er konsulentfirmaets opfattelse, at anvendelse af interne ressourcer ikke vil få et omfang som væsentligt påvirker forslagenes rentabilitet. Hvis kun en del af forslagene gennemføres vil effektiviseringsresultatet reduceres. I figur 3 er vist hvis eksempelvis der gennemføres forslag med en virkning så antallet af UPH’er nedsættes med mindst 20.000 og højest 40.000 og behandlingstiden for en underretningspligtig hændelse nedsættes med mindst 30 minutter og højest 45 minutter. Effektiviseringspotentialet vil da realistisk ligge mellem 16 og 28 mio. kr. i den samlede rådighedsadministrationen pr. år.  Bemærk at effektiviseringspotentialet hentes hvert år. 12 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Effektiviseringspotentiale 0 10 20 30 Millioner kr. A-kasser +AF 40000 UPH 'er og 45 min sagstid 40000 UPH 'er og 30 min sagstid 20000 UPH 'er og 45 min sagstid 20000 UPH og 30 min sagstid AF A-kasser Figur 3: Effektiviseringspotentiale i rådighedsadministrationen på kort sigt De forskellige forslag vil medføre at ressourcerne først og fremmest anvendes mere effektivt, men der er også en betydelig synergi mellem forslagene, ligesom en del af forslagene giver en forbedret borgerservice. Således vil reduktion af de irrelevante rådighedsvurderinger give en forbedret arbejdsmotivation hos medarbejderne i både AF og a-kasserne, idet opgaverne bliver mere reelle, fordi man undgår de mange irrelevante rådighedsvurderinger. En forbedret vejledning af medarbejderne i AF og a-kasserne vil også styrke motivationen ligesom en øgning af videndeling trækker i samme retning. Servicen overfor de ledighedsberørte borgere forbedres fordi tilgængelighed til information forbedres og der vil være formindsket indhentning af diverse dokumentation hos den ledige ved færre irrelevante rådighedsvurderinger. Hertil kommer at borgere der er kommet i arbejde på eget initiativ kan få en likviditetsmæssig fordel ved at resterende dagpenge udbetales hurtigere når borgeren afmelder sig straks efter at være kommet i arbejde. 13 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Opgaven Undersøgelsens formål, metode og indhold Undersøgelsen skal udpege effektiviseringsmuligheder i administrationen af rådighedstilsynet med særlig fokus på den digitale kommunikation, som foregår mellem AF og a-kasserne. Midlerne hertil er brug af eksisterende viden hos de direkte implicerede aktører samtidig med at Rambøll Management udvikler konkret viden. Rambøll Management har som ansvarlig for konsulentundersøgelsen identificeret effektiviseringspotentialer, der kan bruges som afsæt for en efterfølgende beslutningsproces. Rambøll Management drager konklusionerne og foretager skøn på basis af interviews, observationer og analyse af data og de bagvedliggende årsagssammenhænge, bl.a. for at give grundlag for den efterfølgende gennemførelse af handlingsrettede tiltag på området. Undersøgelsen omfatter a-kassemedlemmer (ikke kontanthjælpsmodtagere) med fokus på de negative underretningspligtige hændelser. Metoden som Rambøll Management har valgt er baseret på en forudsætning om, at effektivisering opnås ved at løse opgaverne med rådighedsadministration for et givet serviceniveau med færre ressourcer. Gennem interviews, desk research, analyse og workshops er en række problemområder blevet belyst, og der er opnået enighed om problemområdernes eksistens og relevans i projektgruppen. Grundlaget for estimering af ressourceindsats er identifikation af de væsentlige kalkulationsfaktorer. I denne undersøgelse er det for det første antal sager (UPH) og vurdering af hvilke elementer der indgår i sagen og adskillelse mellem forskellige sagstyper (her skelnen mellem irrelevante og relevant rådighedsvurderinger). For det andet er det den medgåede tid til sagsbehandling i henholdsvis AF og a-kasserne. Beregninger af effektiviseringsgevinsterne er udført på basis af Beregninger af effektiviseringsgevinsterne er udført på basis af AMS-udtræk 2003 Fastlagte kalkulationssatser for medgået arbejdstid i a-kasser og AF opdelt på relevante og irrelevante rådighedsvurderinger    En effektiv arbejdstimepris på kr. 250 Skøn over antal sparede UPH’er (minimum, maximum) pr. forslag Reduktion i sagsbehandlingstid (minimum, maximum) for UPH’er (de sparede UPH’er er fratrukket ved beregning af samlet besparelse pr. forslag) Der er ikke foretaget tidsstudier, men blandt erfarne medarbejdere i AF og a-kasser er forskellige forslag til tidsestimater vurderet og tjekket og derved er tidsestimaterne fremkommet. Derved kan det samlede ressourceestimat fordelt på AF og a-kasserne opgøres (ca. 120 årsværk). Analyse af data fra AMS udtræk 2003 og interviews har givet grundlag for at identificere 14 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

og kvantificere effektiviseringspotentialet. Formålet har været at identificere overflødigt eller unødvendigt arbejde. På baggrund heraf har Rambøll Management udpeget 6 indsatsområder som kan give klare bidrag til den ønskede effektivisering. Inden for hvert indsatsområde er der stillet 3-4 forslag, hvor der kvalitativt er et klart effektiviseringspotentiale. Derefter er der for hvert forslag opstillet kvantificerede effekter for sparede UPH’er og forkortet sagsbehandlingstid pr. forslag og der er foretaget et økonomisk skøn for etablering af forslaget. Metoden leder frem til at der opstilles et katalog af forslag, som alle hver for sig vil give et effektiviseringsbidrag og som kan benyttes som grundlag for detaljering, planlægning og implementering af forslag. Rapporten giver Forslag til effektivisering af den digitale kommunikation mellem AF og a-kasserne – med tilhørende estimat af effektiviseringspotentialet Et kvalificeret skøn over det samlede ressourceforbrug i Arbejdsdirektoratet, AF og i a-kasserne i forbindelse med informationsudvekslingen, som de forskellige forslag til effektiviseringer kan vurderes op i mod. Arbejdsprocesser Organisering Effektiviseringer (lavthæ   ngende frugter) Love og regler Primære aktører: • A-kasserne • AF • Arbejdsdirektoratet Sekundære aktører: • Arbejdsgiverne • Uddannelsesinst. It-understø  ttelse Figur 4: Rådighedsadministrationens primære og sekundære aktører Undersøgelsens aktører Administrationen af rådighedstilsynet involverer flere forskellige aktører. I denne undersøgelse er a-kasserne, AF og Arbejdsdirektoratet de  primære aktører   , mens arbejdsgivere og uddannelsessteder har status som sekundære aktører   . Kommunernes indsats på området er ikke omfattet af undersøgelsen. Rådighedsadministrationens grundlag og aktører kan grafisk illustreres ved hjælp af figur 4. 15 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Alene de primære aktører er inddraget i dataindsamlingen. Der er ikke gennemført interview med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.  Potentielle effektiviseringer i forhold til den kommunikation, som omfatter disse aktører, er belyst ved at følge datastrømme m.v., som de opleves af de primære aktører. Undersøgelsens karakter Undersøgelsen fokuserer på arbejdsprocesser, organisering og IT-understøtning. Hertil kommer udvalgte regelsæt, som aktørerne selv kan ændre. Arbejdsprocesser I forhold til de tre primære aktører er der på grundlag af en procesnedbrydning gennemført: En vurdering af om der i administrationen af rådighedstilsynet forekommer flaskehalse, dobbeltarbejde eller overflødigt arbejde Analyse af om aktørernes datagrundlag og arbejdsprocesser er tilrettelagt så IT-systemerne udnyttes bedst muligt En vurdering af hvorvidt de nuværende informations- og indberetningskrav kan reduceres inden for rammerne af det eksisterende lovgrundlag. Organisering Det er undersøgt om snitfladerne mellem de primære aktører indbyrdes og mellem disse og de sekundære aktører er hensigtsmæssige. Herunder er der fokus på de ”gråzoner” aktørerne imellem pga. manglende videndeling. IT-understøttelse i dag Der gøres brug af en række IT-systemer i administrationen af loven. I AF er det primære sagsbehandlingssystem Amanda, som de forskellige interne systemer i a-kasserne (Modulus, Winnie, Arke og et antal egenudviklede systemer) skal kunne udveksle data med. Desuden findes en række andre systemer som fx Jobnet, Arbejdsmarkedsportalen, portal for andre aktører og Arbejdsmarkedspladsen, hvor især Arbejdsmarkedsportalen kan blive videreudviklet til gavn for rådighedsadministrationen. En væsentlig forudsætning for at opnå effektiviseringsgevinster er, at systemerne udnyttes optimalt. For at kunne vurdere om dette er tilfældet, har Rambøll Management bl.a. gennemført: Analyser af initiering og datastrømme mellem AF og a-kasserne Vurderinger af om øget deling af fælles data og services indeholder effektiviseringsmuligheder. I bilag 6 er den Fælles IT-understøtning af beskæftigelsespolitikken kort beskrevet. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med Arbejdsdirektoratet og BIT gennemført en række IT-strategiske analyser m.h.p. udfærdigelsen af en ny IT-strategi for beskæftigelsesindsatsen der bl.a. tager afsæt i de teknologiske udfordringer som kan konstateres i.f.t. den eksisterende IT-portefølje (Amanda, Arbejdsmarkedsportalen, Jobnet, Arbejdsmarkedspladsen m.fl.). 16 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Undersøgelsens succeskriterier Undersøgelsens succeskriterier er: Identifikation af effektiviseringspotentialer i den elektroniske kommunikation mellem de forskellige aktører til brug for rådighedstilsynet og administrationen heraf, som efterfølgende kan realiseres inden for en relativ kort tidsperiode Tilvejebringelse af et validt beslutningsgrundlag i form af kvalificerede skøn over effektiviseringspotentialerne, således at en efterfølgende prioritering af indsatsområder kan finde sted. Undersøgelsens organisering og forløb Der er nedsat en styregruppe, som også fungerer som projektgruppe. Styregruppens medlemmer er: Mikala Kreiser (formand), Arbejdsmarkedsstyrelsen Alex Larsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Jens Magnild, Arbejdsmarkedsstyrelsen Tor Münter, Arbejdsdirektoratet Jan Strøbæk; Arbejdsdirektoratet Jørn Wæver; Arbejdsdirektoratet Torben Dam Jensen, AK-Samvirke Helmer Baadsgaard, AK-Samvirke Fra Rambøll Management er Poul Juel Lauridsen projektleder, bistået af Lars Andersen; Pernille Harden, Jes Bruun Olsen og Tonny Johansen. Figur 5: Undersøgelsens elementer og tidsmæssige forløb 17 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

1. Interviews, møder og workshops Der har været afholdt 4 møder og workshops i styregruppen. En række medarbejdere i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsformidlingen, Arbejdsdirektoratet, a-kasserne og AK-Samvirke har beredvilligt bidraget til dataindsamlingen. Således har Rambøll Management interviewet a-kasserepræsentanter fra SID, Magistrene, HK og FTF samt AF-medarbejdere fra AF i Esbjerg, København, Århus og Fyn. Der er gennemført 14 interviews, hvoraf de fleste er gennemført som gruppeinterviews. Rambøll Management havde planlagt med hovedvægt på en-til-en interviews for at sikre en nuanceret og fyldestgørende vurdering fra de forskellige repræsentanter. Vi fik dog hurtigt en klar opfattelse af, at der blandt repræsentanterne for aktørerne i rådighedsadministrationen er en overvejende positiv holdning til ”at trække på samme hammel”, hvorfor gruppeinterviews kunne afholdes med betydelig effektivitet. Fordelen ved gruppeinterviews er jo at der sker en afvejning af synspunkterne på de beskrevne problemstillinger undervejs i interviewet. Der har været afholdt kick-off-møde, en workshop hvor de identificerede problemområder er behandlet og en yderligere workshop, hvor en række effektiviseringsforslag er drøftet samt et møde hvor udkast til denne rapport er gennemgået. 2. Udtræk Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået udarbejdet et dataudtræk fra Amanda, som har opgjort 18 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

datatrafikken for 2003 mellem AF og a-kasserne samt mellem a-kasserne og AF. Dette udtræk har været til stor nytte og er i det følgende benævnt ”AMS-udtræk 2003”. 19 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Definitioner og begreber I tabel 2 nedenfor er en række begreber i undersøgelsen af rådighedsadministrationen beskrevet Begreb Beskrivelse A-kasse systemer Hver a-kasse har sit eget IT-system til bl.a. at understøtte rådighedsadministrationen.  De mest anvendte systemer er Modulus og Winnie, som dækker over halvdelen af a-kasserne ADIR Arbejdsdirektoratet, som er kontrolinstans i rådighedsvurderingen  foretager dels stikprøvevis gennemgang af rådighedsvurderingssager, dels fuldstændige gennemgang af udvalgte sagstyper, der har medført en positiv rådighedsvurdering AF Arbejdsformidlingen (AF) er et landsdækkende system organiseret i 14 regioner. AF varetager den statslige beskæftigelsesindsats i form af Formidling til arbejde. Information og vejledning Aktiveringsindsats Afhjælp ved flaskehalse. I love og regler er det fastlagt hvornår AF skal underrette a-kassen, hvis en ledig fx. udebliver fra aktiviteter, som AF har indkaldt til eller på anden måde udviser en adfærd, der kan rejse tvivl om, hvorvidt den ledige faktisk står til rådighed. Afmelding Den ledige skal afmeldes AF, når han eller hun Er kommet i job i mere end 14 dage Er syg i over 14 dage Går i gang med en ordinær uddannelse (som ikke er et led i en jobplan) - på fuld tid Skal aftjene værnepligt. Afmelding skal ske til et AF-kontor i den region den ledige bor i ved afkrydsning på dagpengekortet, ved at ringe til AF eller afmelding på AF’s hjemmeside. Amanda AF’s fælles IT-system til understøtning af bl.a. rådighedsadministrationen, som anvendes af alle AF-sagsbehandlere. AMS Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvortil er knyttet 14 AF-regioner og 120 AF-kontorer, som eksempelvis kan initiere en UPH til a-kassen Anden aktør AF kan indgå aftale med private konsulentfirmaer, a-kasser, oplysningsforbund og uddannelsesinstitutioner – de såkaldte ”andre aktører” – om at få overdraget kontaktforløbet med en række målgrupper blandt de ledige. 20 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Arbejdsmarkedspor talen Arbejdsmarkedsportalen indeholder data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen er udviklet til brug for medarbejdere hos Arbejdsformidlingen, kommuner, a-kasser og andre aktører. I foråret 2004 er der følgende services: Forsørgelseshistorik på personniveau Visitationsværktøj, herunder job-barometer Tællere til brug for opfølgning på kontaktforløb og aktiveringsindsatsen Løbende rapportering om de enkelte enheder er "bagud" med indsatsen Opfølgningsstatistik Effekt af aktivering Kommunikationsmodul til AF's dialog med de private aktører Bonusafregningsmodul til aflønning af andre aktører og andre udbydere. Udviklingsplaner i 2004: Udrulning af systemet til kommunerne Udvikling af nye faciliteter til understøtning af kontaktforløbet Udbygning af den del af systemet, som bruges af andre aktører. Bestandskørsel AMS gennemførte i februar 2004 en såkaldt bestandskørsel, hvor Amanda blev opdateret på baggrund af udtræk fra a-kassernes systemer. Bestandskørslen førte til at 4.600 personer blev afmeldt AF, og godt 15.000 som stod opført i Amanda som ikke-forsikrede skiftede forsikringskategori og blev registreret med et a-kassetilhør. Endelig skiftede mere end 68.000 a-kassetilhør, heri indregnet skift mellem afdelinger indenfor en hovedkasse. CRAM Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM) leverer oplysninger til Danmarks Statistik til brug for beregning af ledighedens omfang. Registret indeholder oplysninger om den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Opgørelsen omfatter ledigheden blandt arbejdsløshedsforsikrede samt hos ikke-forsikrede personer, der modtager kontanthjælp efter bistandsloven. Registret omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Personer, hvor hovedbeskæftigelsen er aktivering og orlov eller som modtager orlovsydelse eller efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i den særlige statistik for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA-statistikken) én gang i hvert kvartal. 21 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Dagpenge Et medlem skal være tilmeldt og have kontakt til AF for at kunne få dagpenge. Medlemmet er tilmeldt, når medlemmet er registreret i AF´s edb-system (Amanda) som arbejdssøgende. Dagpengekort Det første dagpengekort får den ledige, når han eller hun melder sig ledig. AF stempler kortet med datoen for tilmeldingen. Dagpengekortet kan udleveres digitalt. De følgende dagpengekort tilsendes af a-kassen. Den ledige udfylder kortet, og sender det til a-kassen ved dagpengeperiodens udløb, normalt den næstsidste søndag i måneden. Dagpengene vil normalt være til disposition på den lediges konto den sidste hverdag i måneden. Arbejde anføres med antal arbejdstimer, lønindtægt og arbejdsgivers navn og adresse. Ferien udfyldes med F. AF skal have besked senest 14 dage inden ferien holdes. Sygdom udfyldes med S. Blanket til brug for udbetaling af sygedagpenge fås i bopælskommune. Den ledige skal afkrydse om der skal fremsendes et nyt dagpengekort eller om den ledige ønsker at blive frameldt AF som ledig. Effektiviseringspot entiale Udførelse af rådighedsadministration indenfor den nuværende lovgivning med brug af færre ressourcer uden stigning i fejlagtige rådighedsvurderinger og uden reduktion af rådighedsvurderinger der ikke er irrelevante Gråzonecirkulære (vejledning nr. 154 af 10.oktober 1996) Cirkulære som beskriver de regler som AF-medarbejderne skal følge i forbindelse med de underretningspligtige hændelser Rådighed For at stå til rådighed skal en ledig opfylde følgende betingelser: Opholde sig og have bopæl i Danmark Være tilmeldt og have kontakt til AF Have et aktivt CV i AF's CV-bank Være aktivt jobsøgende Ingen hindringer (retslige, fysiske, mv.) for at overtage arbejde Med dags varsel kunne og ville overtage arbejde, herunder arbejde formidlet af AF Læse post hver dag Med dags varsel kunne og ville deltage i kurser og tilbud, der øger jobmuligheder Med dags varsel kunne og ville deltage i obligatoriske vejledningsmøder. 22 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Rådighedstilsyn Rådighedstilsynet består af en kontrol af hændelser, der kan udløse En sanktion eller Konstatering af manglende rådighed og hvor medlemmets handlemåde ikke har haft dagpengemæssige konsekvenser. I rådighedsrelevante sager hvor der ikke er givet en sanktion skal a-kasserne løbende og uopfordret sende a-kassens vurdering/afgørelse til Direktoratet sammen med det materiale, der har dannet grundlag for vurderingen. Der er for denne sagsgruppe tale om en gennemgang af samtlige sager. I de øvrige sager foregår kontrollen ved stikprøveundersøgelser. Rådighedsvurderin g A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når AF giver underretning om, at medlemmet ikke har overholdt sine forpligtelser.  A-kassen skal i øvrigt vurdere et medlems rådighed, når AF sender en begrundet anmodning herom. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdelse af informationsmøder mv. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed senest efter 6 måneders ledighed. Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed, mister medlemmet retten til dagpenge, indtil medlemmet igen kan anses for at stå til rådighed. Det kan efter omstændighederne fx være, når medlemmet har kontaktet AF efter en udeblivelse, når der ikke længere er hindringer (fx sygdom eller børnepasningsproblemer) for at overtage arbejde, eller når medlemmet har haft ordinær beskæftigelse i et nærmere fastsat omfang. 23 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004

Selvforskyldt ledighed A-kassen skal undersøge og vurdere om et medlem er selvforskyldt ledig. Denne vurdering er en selvstændig vurdering i forhold til rådighedsvurderingen. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver opsagt fra et arbejde eller et tilbud om aktivering af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet selv. Medlemmet er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår eller vælger at ophøre i et arbejde eller et tilbud om aktivering, eller hvis medlemmet afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan. Dette gælder dog ikke, hvis der er en gyldig grund til afslaget eller ophøret. De gyldige grunde er udtømmende fastsat i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. Hvis et medlem er selvforskyldt ledig, idømmes medlemmet en sanktion på 3 ugers karantæne. I gentagelsestilfælde kan medlemmet miste retten til dagpenge, indtil medlemmet har haft ordinær beskæftigelse i et nærmere fastsat omfang. Et medlem kan i forhold til samme ”forseelse” (fx udeblivelse fra et møde på AF om et formidlet arbejde) i visse tilfælde både miste retten til dagpenge i en periode efter reglerne om rådighed og få en karantæne på 3 uger efter reglerne om selvforskyldt ledighed. UPH UPH = Underretningsgpligtig hændelse er en AF meddelelse til a-kassen om at a-kassen skal afgøre om der skal foretages en rådighedsvurdering af den ledige, samt i bekræftende fald gennemføre rådighedsvurderingen Vejledning Vejledning omfatter uddannelse af medarbejdere via klasseundervisning, e-læring, sidemandsoplæring og selvstudium samt skriftlige og elektroniske materialer der er udarbejdet med et pædagogisk sigte på at forbedre medarbejdernes kompetence. 24 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke: Effektivisering af rådighedsadministrationen. 9. august 2004