PRESSEMEDD ELELSE
8. november 2004 Åbent samråd om sygedagpenge Arbejdsmarkedsudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om den eksisterende varighedsbegrænsning ved sygedagpenge. Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 10. november 2004 i vær. 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 10.15. Udvalget har bedt ministeren redegøre for sine planer og overvejelser for så vidt angår sager, hvor varighedsbegrænsningen på sygedagpenge medfører, at mennesker mister deres indkomst og skal stå lange sagsbehandlingsforløb igennem uden noget indtægtsgrundlag. Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets netsted www.folketinget.dk under Arbejdsmarkedsudvalget, alm. del – samrådsspørgsmål B. Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 46 senest tirsdag den 9. november kl. 12.00. G æster, der kommer udefra og skal ind på Christiansborg, må forvente ekstra ventetid på grund af sikkerhedstjek ved Besøgsindgangen. Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af samrådets afvikling. En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne rekvireres på Folketingets bibliotek. Yderligere oplysninger: Udvalgssekretær Mette Hansen, telefon 33 37 55 18.