Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling), Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0607 Bilag 2, AMU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
EF-Specialudvalg for arbejdsmarkedet og sociale
forhold
Ved Stranden 8
1061 København K.
Att.: Lene Paulli Olsen
Den 6. oktober 2004
LST/KMR
Sagsnr.
200400031
200000405
Høringssvar vedr. ændringer i EU's arbejdstidsdirektiv
Beskæftigelsesministeriet har til EF-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-
hold anmodet AC om eventuelle bemærkninger til EU-kommissionens forslag til æn-
dring af arbejdstidsdirektivet.
Indledningsvist skal AC bemærke, at ændringsforslagene til direktivet som helhed vil
forringe arbejdstageres sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Ændringerne vil dermed
modarbejde direktivets formål og intention om at sikre beskyttelse af arbejdstageres liv
og helbred. Det sker trods vægtige indvendinger fra arbejdstagerside overfor Kommis-
sionen – for ACs vedkommende via EUROCADRES og EFS.
Kommissionens anledning til at stille ændringsforslagene begrundes med Jaeger- og
SIMAP-dommene. Det synes klart, at hensigten med forslagene er at underminere
grundlaget for begge domme. Ændringsforslagene går imidlertid videre end det. De for-
ringer også arbejdstidsbestemmelserne i forbindelse med bl.a. hviletid, maksimal ugent-
lig arbejdstid og referenceperioder.
Direktivet rammer især sundhedsområdet. Men det får også negative konsekvenser så-
vel for ansatte inden for områder, der i dag er overenskomstdækkede, og hvor der er
mangel på arbejdskraft, som for den del af arbejdsmarkedet, som ikke er overenskomst-
eller aftaledækkede. Det må forventes, at presset for at bløde op på kollektive aftaler el-
ler for at indgå i individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsdirektivets bestemmelser
forstærkes. Det gælder bl.a. for de 75.000 privatansatte akademikere på individuel kon-
trakt. De konkrete ændringsforslag er desuden uklare og giver anledning til betydelig
fortolkningstvivl.
Det står klart, at ændringerne primært tilgodeser arbejdsgiveres ønske om fleksibilitet.
Set med AC’s øjne er der ingen ændringsforslag i direktivet, der – til trods for Kommis-
sionens målsætning herom – sikrer bedre sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.
Tværtimod lægges der større hindringer i vejen. Samtidig kan direktivændringerne om-
sat til ny praksis få uoverskuelige følger fx sundhedspolitisk, hvor patientsikkerhed og
kvaliteten i driften kan blive truet.