Fremsat den {FREMSAT} af Eva Kjer Hansen UDKAST AF 29. OKTOBER 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforføl  g- ning eller straffuldbyrdelse) § 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 5. maj 2004 og lov nr. 471 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 34 affattes således : »§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt   under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra én måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbet  a- lingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pension isten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængs el eller arresthus. Stk. 3. Stk. 1 – 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel. « 2. § 46 , stk. 1, affattes således: »§ 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,  hvor strafafsoningen påbegyndes . Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter m  å- neden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling. « 3. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af o m- kring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan per i- oden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensi o- nen, der ikke er udbetalt under varetægtsf  ængslingen.  «

2 Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 4. Efter § 46 indsættes: »§ 46 a. Udbetalingen af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægts  fængslings  kendelse. Stk. 2. Udbetalingen af pension ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig stra f- fuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er i   dømt en ubetinget fængselsstraf eller anden stra   f- feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2, med virkning  fra det tidspunkt, hvor perso- nen unddrager sig strafforfølgn ing eller straffuldbyrdelse. Hvis pensionisten inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor pensionisten har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk.  4. Efterfølges  en  straff orfølgning,  jf.  stk.  1,  ikke  af  en  domfældelse  efterbetales     den  del  af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrager sig strafforfølgning . Pensionen efterbeta- les dog ikke til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse. § 46 b. Politiet ell er Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddrage l- sen, når de får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig varetægtsfæng sling mv., jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet   skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.« § 2 I lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig fø   r- tidspension m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004,   foretages følgende ændring   er: 1. § 34 affattes således: »§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 4  5, genoptages udbetalingen med virkning fra én måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a, genoptages udbet  a- lingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke,  hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller a rresthus. Stk. 3. Stk. 1 –  2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel. « 2. § 4 5, stk. 1 , affattes således: »§ 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter m  å- neden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling. « 3. I § 45 indsættes   efter stk. 1 som nye stykker:

3 »Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tids rum af om- kring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan per i- oden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges  varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensi o- nen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. « Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 4. Efter § 45 indsættes  : »§ 45 a. Udbetalingen af pension ophører for personer, som bevidst un ddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægts  fængslings  kendelse. Stk. 2. Udbetalingen af pension ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig stra f- fuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden stra f- feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2, med virkning  fra det tidspunkt, hvor perso- nen unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis pensionisten inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor pensionisten har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk.  4.  Efterfølges  en  strafforfølgning,  jf.  stk.  1,  ikke  af  en  domfældelse  efterbetales den  del  af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrager sig strafforfølgning . Pensionen efterbeta- les dog ikke til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse. « »§ 45 b. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddra- gelsen, når de får formodning om, at en person, der bevidst unddr  ager sig varetægtsfængsling mv., jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet   skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.« § 3 I lov om social service, jf. lovbekendtgørel se nr. 708 af 29. juni 2004, foretages følgende ændring: 1. Efter § 120 indsættes: »Kapitel 24 a Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde § 120 a. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og 84, ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet  i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægts  fængslings  kendelse.

4 Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og 84, ophører endvidere for en pe r- son, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ub e- tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri- hedsberøvelse. Stk. 3. Ophør af udbetalingen af en bagudbetalt ydelse, sker med virkning fra det tidspunkt,  hvor personen unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse . Ophør af udbetalingen af en foru d- betalt ydelse, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse efterbetales den del af y- delsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrager sig strafforfølgning . Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse. « § 120 b. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddra- gelsen, når de får formodning om  , at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 120 a, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 120 a, stk. 1 og 2.« § 4 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af   13. august 2003, som ændret ved   lov nr. 1042 af 17. december 2002, lov nr. 420 af 24. marts 2004 og § 1 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 62 indsættes som efter stk. 2 som nye stykker: »Stk.3. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, he r- under varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk. 4. Når politiet eller Direktor atet for Kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge af et strafbart forhold, samtidig mo  d- tager dagpenge, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen. Stk.5. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets arbejdslø shedskasse.« Stk. 3 bliver herefter stk. 6. 2. I § 74 l indsættes   efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig st rafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægts  fængslings  kendelse. Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke udbetale s til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuld- byrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 7. Efterfølges en  afgørels e om varetægtsfængsling ikke af en domfældelse, efterb  e- tales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig straffo  r-

5 følgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til   afdødes bo før domfældelse  . Stk. 8. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et stra fbart forhold. Stk. 9. Når politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig varetægtsfængsling mv., jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirekto ratet underrettes om unddragelsen. Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets ar- bejdslø shedskasse.« Stk. 5 bliver herefter stk. 11. 3. I § 75 f indsættes som   stk. 5-10: »Stk. 5. Efterløn kan ikke udbetales  til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafful d- byrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihe   dsberøvelse. Stk. 7. Efterfølges en afgørelse om varetægtsfængsling , jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterb  e- tales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig straffo  r- følgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke ti  l afdødes bo før domfældelse  . Stk. 8. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herun  der varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk. 9. Når politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig varetægtsfængsling mv., jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, sam tidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen. Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets ar- bejdslø shedskasse.« § 5 I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse  nr. 758 af 2 6. august 200    2, som ændret ved §   4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring: 1. I § 22 indsættes   som stk. 4-8: »Stk. 4. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvo  r 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

6 Stk. 5. Fleksydelse kan endvidere ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig straf- fuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden stra f- feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Efterfølges en afgørelse om varetægtsfængsling , jf. stk. 4, ikke af en domfældelse, efterb  e- tales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personenvar frihedsberøvet eller unddrog sig straffo r- føl gning. Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo en personen afgår ved døden   før domfældelse. Stk. 7. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis en person, der modtager fleksydelse undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, heru n- der varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk. 8. Når politi et eller Direktoratet for Kriminalforsorgen får formodning om, at e n person, der bevidst unddrager sig varetægtsfængsling mv., jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5, samtidig modtager fleksydelse, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.« § 6 I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, lov nr. 1033 af 17. december 2002, lov nr. 372 af 28. maj 2003, § 3 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, lov nr. 1153 af 19. december 2003, lov nr. 1201 af 27. december 2003,og § 2 i lov nr. 282 af 26. april 2004, foretages følgende ændring   er: 1. § 36 affattes således: »§ 36. Udbetalingen af dagpenge ophører for en person, som efter domstols - eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige a r- bejdsmarked med tilladelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, er der dogret til dagpenge efter de almindelige regler. Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfæng s- ling.« 2. Efter § 36 indsættes:    »§ 36 a. Dagpengeudbetalingen ophører for en person, som  bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Dagpengeudbetalingen ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig st raf- fuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden stra f- feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Når politiet eller Dire ktoratet for Kriminalforsorgen får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig varetægtsfængsling mv., jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samt idig modtager dagpenge, skal kommunen underrettes om unddragelsen. § 36 b. Efterfølges en afgørelse om varetægtsfængsling ikke af en domfældelse, udbetaler kom- munen dagpenge for den periode, hvor dagpengemodtageren var frihedsberøvet eller unddrog sig

7 frihedsberøvelse. Dagpengene efterbetales dog ikke  til afdødes  bo, hvis dagpengemo dtageren afgår ved døden før domfældelse. « § 7 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 282 af 26. april 2004 og § 1 i lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis direktoratet får fo r- modning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modta  ger ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov. Stk. 2. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndigh e- derne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) den pågældende er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller c) der foreligger varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågæ l- dende er idømt en ubetinget fængslingsstraf eller anden strafferetslig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. « § 8 I lov om børnepas ningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, foretages følgende ændring: 1. Efter § 18 indsættes: »§ 18 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette arbejdsformidlingen, hvis et medlem, der modtager orlovsydelse, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et straf bart forhold. Stk. 2. Når politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig frihedsberøvelse  her i landet som følge af et strafbart forhold, samtidig mod - tager orlovsydelse, skal arbejdsformidlingen underrettes om unddragelsen.« § 9 I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, som æn d- ret ved lov nr. 1225 af 27. december 2003 og lov nr. 481 af 9. juni 2004, foretages følgende ændri   n- ger: 1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

8 »Stk. 4. Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her  i landet i tilfælde, hvor 1) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 2) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 5. Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører endvidere for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængsel s- straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører f  ra den måned, der  følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig frihedsberøvelsen eller straffuldbyrdelsen. Stk. 7. Efterfølges en afgørelse om varetægt ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstø t- ten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de ø  vrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstø  t- ten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse.« Stk. 4 bliver herefter stk. 8. 2. I § 14, stk. 1 og 2, ændres   »§ 2, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 2, stk. 8, 2. pkt.« 3. I § 24, stk. 3, indsættes   som nyt nummer 6 : »6)  ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestemmelserne i § 2, stk. 4   -5.« 4. I § 39 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om unddra- gelsen, når de får formodning om, at den person, der bevidst unddr  ager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 4-5, samtidig modtager uddannelsesstøtte. « Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. 5. I § 43 a, stk. 1, ændres   »§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6« til: »§ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og 6«. § 10 I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 6. juli 2003, som ændret ved § 1, § 2 og § 3 i lov nr. 480 af 9. juni 2004, samt lovforslag nr.   L 21, der blev frem- sat den 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Udbetalingen af SVU ophører for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffo  r- følgning her i landet i tilfælde, hvor 1) politiet eftersøger  den pågældende med henblik på varetægtsfængsel, eller 2) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetalingen af SVU ophører endvidere for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er i   dømt en ubetinget fængselsstraf eller a   n- den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af SVU ophører med udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsess ø- gende unddrager sig frihedsberøvelsen ell er straffuldbyrdelsen.

9 Stk.4. Efterfølges en afgørelse om varetægt ikke af en domfældelse, kan ansøgeren søge om at bl i- ve stillet, som var der ikke sket bortfald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for tildeling i ø  v- rigt er opfyldt. SVU udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ophør på grund af unddragelse fra strafforfølgning, jf. stk. 1,  eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, og om fravigelse af den maksimale periode med SVU som følge heraf. « 2. Efter § 20 indsættes: § »§ 20 a. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om und- dragelsen når de får formodning om, at den person, der bevidst unddr  ager sig strafforfølgning elle straffuldbyrdelse, jf. § 14 a, stk. 1-2, samtidig modtager SVU.« § 11 I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 14. januar 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 9 indsættes: »§ 9 a. Hjælp til repatriering kan ikke   ydes til en udlæn  ding, som bevidst unddrager sig straffor- følgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse . Stk. 2. Hjælp til repatriering kan endvidere ikke   ydes til en udlænding, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for f   rihedsberøvelse. Stk. 3. Får politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering,   skal kommunalbestyrelsen underrettes om unddragelsen. Un- derretning skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft bopæl. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning  træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når udlændingen ikke længere unddrager sig strafforfølgning  eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betinge lserne for udbetaling af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 1 og 6, i øvrigt er opfyldt. « 2. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Udbetaling af reintegrationsbistand ophører for en udlænding, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet , i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik p å varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse . Stk. 2. Udbetaling af reintegrationsbistand ophører endvidere for en udlænding, som bevidst un   d- drager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinge t fængselsstraf eller strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

10 Stk. 3. Får politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, el ler straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager reintegrationsbistand, skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes om unddragel- sen. Stk. 4. Udbetaling af reintegrationsbistand ophører med virkning fra den måned, hvor   Den Sociale Sikringsstyrelse får  kendskab til, at udlændingen unddrager sig strafforfølgning   , jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at udbetaling af reintegr a- tionsbistand kan genoptages, når udlæn   dingen ikke længere unddrager sig strafforfølgning   , jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand efter § 10 i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgøre lse om, at reintegrationsbistand, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1 og 2, kan efterbetales, hvis strafforfølgning ikke fører til domsfælde l- se.Betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand efter § 10 skal være opfyldt. « § 12 I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 1165 af 19. december 2003, lov nr. 1206 af 27. december 2003, § 3 i lov nr. 423 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 427 af 9. juni 2004, foretages fø lgende ændringer: 1. Efter § 25 a indsættes: »§ 25 b. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis direktora- tet får formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse, jf. § 25.    Stk. 2. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller direktoratet får formodning om, at en udlænding   , der modtager introduktionsydelse, jf. § 25,   1) bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægt s- fængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller der for e- ligger en varetægtskendelse, eller 2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågælde nde er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2 skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller har haft bopæl. « § 13 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Personer, som bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse fra et tid s- punkt før lovens ikrafttræden, er    omfattet af loven med virkning fra dagen for lovens ikrafttræden.   Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter § 46 i lov om social pe   n- sion, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler    i lovens § 34.

11 Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil  gældende   regler i lovens § 34.

12 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund og formål   Lovforslagets formål er at skabe hjemmel til at hindre, at personer, der bevidst unddrager sig strafforføl  g- ning eller straffuldbyrdelse her i landet, samtidig modtager offentlige ydelser. Det kan virke stødende for den almindelige retsopfattelse, at det offentlige ved udbetaling af ydelser medvirker til at disse personer kan op- retholde unddragelsen.    Under Folketingets behandling af Lovforslag nr.178, Forslag til Lov om ændring af lov om social pens  i- on (Ophør af social pension for efterlyste personer), fremsat i Folketinget i foråret 2004, var der bred politisk enighed om at ændre reglerne om udbetaling af social pension. Socialudvalget afgav den 27. maj   2004 beret- ning  over  forslaget.  Under  Folketingets  behandling  af  forslaget  tilkendegav  regeringen,  at  den  i  efteråret 2004 ville fremsætte lovforslag om ophør af udbetaling af ydelser. 2. Lovforslagets hovedindhold   Forslaget  giver  hjemmel  til  at  stoppe  udbetalingen  af  offentlige  ydelser  til  en  bestemt  afgrænset  perso  n- gruppe,  der  bevidst  unddrager  sig  strafforfølgning  (fx  varetægtsfængsel)  eller  straffuldbyrdelse  (afsoning mv.) her i landet. De ydelser, der er omfattet af forslaget, er fortrinsvis ydelser, der ikke kan stoppes af andre grunde ved unddragelsen. Udbetalingen af ydelsen ophører ved unddragelsen og genoptages ved ophøret af unddragelsen,  hvis  de  øvrige  betingelser  herfor  er  til  stede.   Hvis  den  unddragne  ikke  bliver  dømt   skal  det beløb, som ikke  blev udbetalt under unddragelsen, efterbetales.    Forslaget indeholder en pligt for politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen til at underrette de udbeta- lende myndigheder om unddragelsen. Det gælder også i tilfælde, hvor de almindelige betingel ser i loven for at få udbetalt en ydelse formentlig ikke længere er opfyldt under en unddragelse.    Myndigheden bliver herved gjort opmær  ksom på, at der er grund til at kontrollere om betingelserne for at modtage ydelsen fortsat er o p- fyldt.    Herudover foreslås ændringer i pensionslovene, der medfører en forskydning af pensionsudbetalingen ved indsættelse til afsoning   eller varetægtsfængsel i fængsel eller arresthus og   ved ophør  af afsoningen eller vare- tæg  tsfængslingen.  . 2.1. Målgruppen Det foreslås, at d er for en række ydelser indsættes hjemmel til at standse udbetalingen af en ydelse, når en person som følge af et strafbart forhold unddrager sig strafforfølgning (fx varetægtsfængsel) eller strafful d- byrdelse (afsoning mv.) her i landet. Forslaget omfatter for det første  personer, der bevidst unddrager sig strafforfølgning i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) hvor politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller 3) hvor der allerede foreligger en varetæg  tskendelse (in absentia). Fælles for denne afgrænsning er, at der skal være tale om en lovovertrædelse, der efter retsplejelovens § 762 kan medføre varetægtsfængsling. Der skal således foreligge en begrundet mistanke om, at en person har begået en lovover trædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og som er undergivet offentlig påtale. Det er endvidere et krav, at den konkrete lovovertrædelse kan forventes at ville medføre en straf af fængsel i 30 dage eller derover. En   delig er det et krav, at der allerede foreligger en vare- tægtsfængslingskendelse, eller at politiet eftersøger personen med henblik på varetægtsfængsling.

13 Omfattet af bestemmelsen er således de situationer, hvor en person, der er varetægtsfængslet, flygter fra ar- resten eller fængslet, hvor en person er eftersøgt af politiet     –  enten via national eller international eftersø g- ningsprocedurer – med henblik på varetægtsfængsling, eller hvor retten har afsagt en varetægtskendelse in absentia. For det andet omfatter forslaget personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, hvis den pågælde   n- de er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Unddragelse af strafforfølgning I begrebet ”bevidst unddrager sig strafforfølgning” ligger, at den pågældende er bekendt med, at politiet e f- tersøger den pågældende. Dette vil for eksempel være opfyldt, hvor den pågældende flygter til udlandet eller går under jorden. Derudover vil kravet være op   fyldt i de situationer, hvor den pågældende efter at være bl e- vet bekendt med, at politiet eftersøger  vedkommende, undlader at rette henvendelse til politiet. Det kan være i situationer, hvor personen - efter at være gået    under jorden eller rejst ud af Danmark - bliver underrettet om, at den pågældende er eftersøgt af politiet. Ad 1) den pågældende er varetægtsfængslet Forslaget medfører, at udbetalingen af ydelser , der er omfattet af forslaget, ophører for  en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgn ing i tilfælde, hvor den pågælde n- de er varetægtsfængslet, dvs. hvor den pågæ ldende flygter fra fængslet eller arresthuset. Ad 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling Forslaget medfører endvidere at  udbetalingen  af  ydelser  omfattet  af  forslaget  ophører  for  en  person,  som  bevidst  unddrager  sig  straffo r- følgning i tilfælde, hvor den pågældende er eftersøgt af politiet med henblik på varetægtsfængsling. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at der er tale om en lovovertrædelse  , der efter retsplejelovens § 762 kan medføre varetægtsfængsling, jf. ovenfor om betydningen heraf. De situationer, hvor politiet eftersøger en person for en overtrædelse, der efter retsplejelovens § 762 kan medføre varetægtsfængsling, og hvor politiet f inder, at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den pågæ l- dende bør fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling, men den pågældende er gået under jo r- den eller udrejst af Danmark, er omfattet af forslaget.. I praksis vil politiet eftersøge  den mistænkte ved at lade den pågældende registrere i det centrale krimina l- register  som  eftersøgt.  Er  politiet  bekendt  med,  at  den  mistænkte  har  forladt  landet,  eller  er  der  mistanke herom, benyttes endvidere internationale eftersøgningsprocedurer, som for  eksempel Interpol.    Ad 3) der foreligger allerede en varetægtskendelse (in absentia).   Efter forslaget vil udbetalingen af ydelser, der er omfattet af forslaget ophøre for en person, som bevidst unddr ager sig strafforfølgning i tilfælde, hvor der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Efter   retsplejelovens   §   764,   stk.   1,   afgør   retten   på   begæring   af   politiet,   om   den   sigtede   skal varetægt  sfæng  sles. En sigtet, der er til stede her i landet, afhøres i retten om sigtelsen og skal have lejlighed til   at   udtale   sig   inden   afgørelsen   træffes,   jf.   retsplejelovens   §   764,   stk.   2,   1.   pkt.   Er   kendelse   om varetægtsfængsling afsagt, uden at den sigtede har haft lejlighed til at udtale sig i retten (varetægtsfængsling in absentia), skal han fremstilles i retten inden 24 timer efter, at han er indbragt her i landet, eller hindringen for hans fremstilling er ophørt, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt. Personer, hvor retten har afsagt en varetægtskendelse in absentia, er således omfattet af forslaget. Unddragelse af straffuldbyrdelse (afsoning mv.) Efter forslaget ophører udbetalingen af en ydelse omfattet af forslaget for en person, som bevidst unddr a- ger  sig straffuldbyrdelse,  hvis  den  pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølg e, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse (   fx anbringelse eller forvaring). Omfattet af forslaget er en person, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, og som efter dommen unddr   a- ger sig straffuldbyrdelse ved ikke at møde op til afsoning e fter indkaldelse fra Direktoratet for Kriminalfor-

14 sorgen. Endvidere vil en person, som undviger fra fængslet eller arresthuset, enten ved at flygte eller ved at udeblive fra endt udgang, være omfattet. I den situation, hvor en person ikke møder op til afson ing, underretter Direktoratet for Kriminalforsorgen politiet  om  udeblivelsen.  Politiet  foretager  herefter  en  eftersøgning  af  den  pågæ ldende.  Strafafsonere,  der udebliver  efter  orlov  (udgang)  eller  undviger  strafafsoning,  efterlyses  af  fængslet  eller  arrest  huset  til  den politikreds, hvor institutionen er beliggende. Politiet registrerer herefter den pågæ   ldende i det centrale krimi- nalregister som eftersøgt.   Derudover vil en person, som har modtaget en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver    mu- lighed for frihedsberøvelse, og som unddrager sig straffuldbyrdelse, være omfattet af bestemmelsen. Her er bl.a. tale om personer, som er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 -70 (fx anbringelse eller forv a- ring). Bestemmelsen omfatter sålede s ikke de situationer, hvor en person er idømt en betinget straf, eller hvor en person skal afsone en bødestraf. 2.2. Ydelser   De ydelser, som foreslås omfattet af forslaget er  fortrinsvis forsørgelsesydelser . Ydelser, som kan stoppes ved unddragelse efter allerede gældende regler   på området   eller på et andet grundlag , fx fordi den pågælde   n- de ikke længere kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ydelsen, er   ikke medtaget i forslaget. Det gælder    fx arbejdsløshedsdagpenge og   kontanthjælp  . Hvis den pågældende    fx modtager arbejdsløshed s- dagpenge  sikres  det  dog  med  forslaget,  at  politiet  eller  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  underretter  de relevante myndigheder om unddragelsen. Hvis den pågældende  modtager     kontanthjælp    sikres det  ligeledes med  forslaget,  at  der  sker  underretning  fra  politiet  eller  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  til  kommunen, med henblik på, at  kommunen kan undersøge om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at mod- tage ydelsen. Ydelser, der hovedsagelig har som formål at bidrage til børns forsørgelse medtages ikke. De konkrete ydelser, hvor der i lovforslaget indsættes hjemmel til at ophøre med udbetalingen af ydelsen ved unddragelse er: Lov om social pension Folke- og førtidspension Lov om højeste, mellemste,  forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler Lov om social service Tilskud til pasning af egne børn Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et b arn med betydelig varigt nedsat funktions- evne m.v. Kontant tilskud til personlig hjælp og pleje i hjemmet for pers  o- ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne Tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til ple je mv. til personer med betydelig varigt nedsat funktionsevne m.v. Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er mellem 18 og 65 år eller som har opsat folkepensione n.   Lov om arbejdsløshedsforsi kring Efterløn Lov om fleksydelse Fleksydelse

15 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Sygedagpenge og barselsdagpenge Lov om statens uddannelsesstø tte Statens uddannelsesstøtte (SU) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lov om repatriering Hjælp til repatriering Reintegrationsbistand 2.3. Ophør af udbetaling og efterbetaling af en ydelse Det foreslås, at udbetalingen af de forskellige ydelser ophører hurtigst muligt efter unddrag  elsen, men sam- tidig  også  under  hensyn  til  de  øvrige  regler  i  de  enkelte  lovgivninger  om,  hvordan  ydelsen  udbetales  og hvordan udbetaling af ydelsen sædvanligvis stoppes, når betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldt. Der er derfor i de enkelte love foreslået forskellige tidspunkter for ydelsens ophør. Når unddragelsen ophører  , finder principperne i de gældende regler i de enkelte lovgivninger om udbet  a- ling af ydelsen anvendelse. På de enkelte lovgivningsområder er der forskellige regler   om efterbetaling af en ydelse. Derfor foreslås det, at reglerne om efterbetaling i unddragelsessituationen på de enkelte lovgivning  s- områder  - i videst muligt omfang - svarer til de gældende regler om efterbetaling i tilfælde, hvor en afgørelse om varetægt   ikke efterfølges af en domfældelse. På pensionsområdet vil de foreslåede regler om efterbetaling af pensionen, der ikke har været udbetalt u n- der unddragelsen for eksempel svare til de gældende regler om efterbetaling af pension i situation  er, hvor en afgø relse om varetægt ikke efterfølges af en domfældelse. Det foreslås dog, at der ikke i unddragelsessituationen, skal ske efterbetaling af ydelsen til afdødes bo, hvis den sigtede dør før domfældelse. Hermed undgås det, at en person ved fortsat unddragelse af strafforfølgning indtil sin død, kan foretage ”en opsparing” til boet af en ydelse   , der ikke har væ  ret udbetalt på grund af un d- dragelsen. 2.4. Omregning af ydelser til ægtefælle/samlever I beretning af 27. maj 2004 til lovforslag L 178, gav socialudvalget udtryk for, at det ønsker, at der tages hensyn til ægtefæller og samlevende til disse efterlyste personer. Der er ikke medtaget forslag om særlige regler om ægtefællens/samleverens status som enlig i forhold til beregningen  af  de  enkelte  ydelser,  hvor  ydelsernes  størrelse  er  afhængig  af  ægteskab/samliv.  Specielt  på pensionsområdet og med den afgrænsede målgruppe som lovforslaget omfatter, vil ægtefællen eller samlev e- ren efter de gældende regler på baggrund af en konkret vurdering ofte blive betragtet    som enlig i forhold til beregning af ydelsen under ægtefællen eller samleverens unddragelse af strafforfølgning eller straffuldby r- delse. Efter pensionsloven skal gifte og samlevende for eksempel anses som enlige ved fastsættelsen af pe  n- sionen, hvis samlivet mellem parterne er ophævet.   2.5. Videregivelse af oplysninger En håndhævelse af de foreslåede regler om ophør af visse offentlige ydelser, forudsætter, at de udbetalende myndigheder får oplysning om, at den pågældende har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Den ordning for ophør  af visse offentlige ydelser, der foreslås etableret med lovforslaget, foru  dsætter, at politiet  eller  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  videregiver  oplysninger  om  personer,  der  unddrager  sig varetægtsfængslin g   eller   straffuldbyrdelse   og   samtidig   formodes   at   modtage   offentlige   ydelser,   til   de myndigheder mv., som forestår udbetaling af de af lovforslaget omfatt ede ydelser. En sådan videregivelse af oplysninger vil efter omstændighederne    efter gældende ret   skulle bedømmes e f- ter forvaltningsloven eller persondataloven. Om forholdet til forvaltningsloven bemærkes følgende:

16 Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, he r- under  om  race,  religion  og  hudfarve,  om  politiske,  foreningsmæssige,  seksuelle  og  strafbare  forhold  samt oplysninger  om  helbredsforhold,  væsentlige  sociale  problemer  og  mi  sbrug  af  nydelsesmidler  og  lignende ikke  må  videregives  til  en  anden  forvaltningsmyndighed.  Vider egivelse  af  sådanne  oply sninger  kan  derfor som udgangspunkt ikke ske, uden at der foreligger samtykke fra den, oplysningen angår, jf. forvaltningsl o- vens § 28, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes, at de oplysninger, som med lovforslaget forudsættes videregivet fra politiet eller Direktor a- tet  for  Kriminalforsorgen  til  de  myndigheder  mv.,  som  forestår  udbetaling  af  de  af  lo vforslaget  omfattede ydelser, må antages være  oplysninger om strafbare forhold og dermed oplysninger om  vedkommende pe   r- sons rent private forhold. Det nævnte udgangspunkt,   hvorefter oplysninger om en persons rent private forhold ikke kan videregives uden  vedkommende  persons  samtykke,  er  blandt  andet  fraveget  ved  forvaltningslovens  §  28,  stk.  2,  nr.  3. Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, kan oplysninger omfattet af stk. 1 således vider e- gives  til  en  anden  forvaltningsmyndighed,  hvis  videregivelsen  sker  til  varetagelse  af  offentlige  interesser, som klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, som oplysningen angår. Der skal efter bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 3, foretages en afvejning af på den ene side hens ynet til den person, som oplysningen vedrører, og på den anden side hensynet til den offentlige interesse i, at oplysni  n- gerne  videregives.  Anvendelse  af  bestemmelsen  forudsætter,  at  hensynet  til  den  offentlige  interesse,  der varetages   ved   at   videregive   oplysningen,   klart   overstiger   hensynet   til   den   enkeltes   interesse   i   at hemmeligholde  oplysningen.  Den  endelige  afgørelse  af,  hvorvidt  det  off entliges  interesse  i  videregivelse klart overstiger den enkeltes interesse i hemmeligholdelse vil bero på en konkret afvejning af de pågældende hensyn i hver enkelt sag. Det må antages, at den videregivelse af oplysninger fra politiet eller Kriminalforsorg en, som forudsættes med lovforslaget, ikke i alle tilfælde vil kunne ske efter forvaltningslovens regler, herunder bestemmelsen i forvaltningslovens  §  28,  stk.  2,  nr.  3.  På  den  baggrund  og  med  henblik  på  at  kunne  opfylde  lovforslagets formål om at hindre u dbetaling af de omhandlede offentlige ydelser til personer, der unddrager sig frihedsbe- røvelse, må det anses for nødvendigt i lovforslaget at tilvejebringe et særligt hjemmelsgrundlag for videreg i- velsen af oplysninger. Der er ikke med lovforslagets regulering af videregivelsesadgangen tilsigtet en fravigelse af de øvrige b e- stemmelser om videregivelse i forvaltningslovens kapitel 8. I forhold til videregivelse af de oplysninger, der er omfattet af lovforslag skal det bemærkes    i forhold til persondataloven, at det fremgår af persondatalovens § 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af oplysni  n- ger om blandt andet strafbare forhold. Det følger dog af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, at blandt andet oplysninger om strafbare forhold kan videregives,  hvis  videregivelsen  er  nødvendig  for  udførelsen af en  myndigheds  virksomhed  eller  p  å krævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Da  politiet  henholdsvis  Kriminalforsorgen  med  den  foreslåede  bestemmelse  efter  omstændigh   ederne  vil have pligt til at videregive de omhandlede oplysninger, hvis de får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig varetægtsfængsling eller straffuldbyrdelse, samtidig modt ager ydelser omfattet af lovforslaget, må videregivelsen anses for nødvendig for politiets eller Kr  iminalforsorgens virksomhed. Hertil kommer, at videregivelsen kan være nødvendig for en afgørelse, som en offentlig myndighed, der modtager oplysninge r- ne, skal træffe. Det vil også for en række andre ydelser være væsentligt for en udbetalende myndighed, at få kendskab til unddragelsen  i  tilfælde,  hvor  lovens  øvrige  betingelser  for  at  få  udbetalt  en  ydelse  ikke  kan  være  opfyldt under unddragelsen. Ved at få denne oplysning, får myndigheden øget mulighed for at kontrollere, om den pågældende  fortsat  er  berett   iget  til  at  få  ydelsen  udbetalt  under  unddragelse n  af  frihedsberøvelsen.  Der  er derfor foreslået indsat en bestemmelse i  aktivloven og i integrationsloven om underretningspligt ved unddra- gelse.

17 Det vil endvidere være væsentligt, at en udbetalende myndighed bliver underrettet i tilfælde, hvor en pe  r- son efter de gældende regler ikke kan få udbetalt en ydelse, når den pågældende ved    domstols- eller admini- strativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller   som unddrager sig frihedsberøvelse. D er er derfor foreslået  indsat en  bestemmelse  om  underretningspligt  for  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  til  at  underrette  kommunen, Arbejdsdirektoratet eller arbejdsformidlingen, i tilfælde, hvor der efter det gældende regelsæt for den enkelte ydelse ikke er fastsat en direkte hjemmel hertil. 2.6. Andre ændringer i de sociale pensionslove Pensionister, der får pensionen udbetalt bagud, får ved indsættelse til strafafsoning i fængsel eller arresthus udbetalt pensionen ved udgangen af den måned, de blev indsat og igen ved udgang en af den følgende måned. Derimod får de først udbetalt pension i slutningen af den måned, de er løsladt. Det vil være hensigtsmæssigt, at pensionen udbetales i de perioder, hvor pensionisten har de største behov for forsørgelse. For at få en god start ef  ter endt afsoning, er det vigtigt, at forsørgelsen er på plads, så det er muligt at kunne betale husleje mv. Derfor foreslås det, at der sker en forskydning af en måneds pensionsu  d- betaling fra opholdets begyndelse til opholdets ophør. Herved sikres det, at  pensionisten har et forsørgelse s- grundlag ved løsladelsen. Pensionister, der får udbetalt pensionen forud, har efter de gældende regler et fo r- sørgelsesgrundlag ved opholdets ophør, hvorfor forskydningen af pensionsudbetalingen ikke foreslås at gæ l- de for disse pensionister. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Det skønnes at være et meget lille antal personer, der berøres af lovforslaget. Forslaget skønnes derfor i k- ke at have nævneværdige økonomiske konsekve nser. Ø  konomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget  skønnes  ikke  at  medføre  økonomiske  eller nævneværdige administrative  konsekvenser  for  er- hvervslivet. Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne. Forholdet til EU-retten Forslaget omfatter også personer, som har ret til ydelserne i medfør af Rådets forordning 1408/71 om a   n- vendelsen af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres famili   e- medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Forslaget har ikke konsekvenser for Fællesskabsretten. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været   sendt til høring hos: Finansministeriet,  Justitsministeriet,  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender,  Beskæftigelsesm  i- nisteriet,  Undervisningsministeriet,  Ministeriet  for  Flygtninge,  Indvandrere  og  Integration,  Ministeriet  for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet. Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Børnerådet,   Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg   , Datatilsynet, SU-rådet, Nævnet om Støtteberettigede Uddannelser i Udlandet, Præsident  en for Østre land  sret, Præsi  denten for Vestre Landsret, Præsidente  rne for Københavns Byret , retten i Å  rhus, retten Odense, retten   Ål  borg,  retten  Roskilde,  Den  danske  dommerforening,  Domstolsstyrelsen,  Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø  benhavn, Foreningen af politimestre i Danmark, Poli-

18 tifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet, Institut  for  Menneskerettigheder,  KL, Købe nhavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Amtsrådsforeningen i Danmark . Ældre  Sagen,  Ældremobiliser ingen,  De  samvirkende  invalideorganisationer,  Det  centrale  Handicapråd, Kristelig  Arbejdsgiverforening,  Kristelig  Fagbevægelse,  Finanssektorens  Arbejdsgiverforening,  Advoka  t- samfundet,  Arbejdsløshedskassen  for  Selvstændige   , Arbejdsløshedskassernes  Samvirke ,  Danmarks  Evalue- ringsinstitut,Dansk Arbejdsgiverforening   og Dansk Socialrådgiverforening. Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Forstanderforeningen for VUC, Funktionærernes og Tjen  e- stemændenes Fællesråd , Handelsskolernes Forstander- og Inspektørfor ening, Håndværksrådet , Landsforbun- det  af  Voksen-  og  Ungdomsundervisere,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Landssammenslutningen  af  kur- susstuderende,  Ledernes  Hovedorganisation,  Rektorforeningen,  gymnasieskoler,  Rektorforeningen,  studen- terkurser, Rektorforsamlingen, ingeniørhøjskoler m.m.  , Rektorforsamlingen, lærerseminarier  , Rektorforsam- lingen,   pædagogseminarier  ,   Rektorforsamlingen,   sociale   højskoler ,   Rektorforsamlingen,   sygeplejersker, Rektorkollegiet, CVU, Rektorkollegiet, universiteter, Rigsrevisionen, Råde t for de gymnasiale uddannelser, Rå det om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse,Rådet for Erhvervsrettet Voksen   - og Efteruddannelse,Sam- menslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Rektorforsamlingen for Teknika, Foreningen af frie Samarbej- dende MVU-institutioner (FSI), Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, HFI- Interesseorganisationen  for  handelsskolernes  ledelse,  Gymnasieskolernes  Rektorforsamling,  Foreningen  af Universitets-  og  handelshøjskolestuderende,  Danske  Studerendes  Fællesråd,  Lærerstuder endes  Landskreds, pædagogstuderendes  landssammenslutning,  Landssammenslutningen  af  kursusstuderende,  Gymnasieskole  r- nes Landssammenslutning (GLO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elev- sammenslutning og Danske gymnasieelevers Sammenslutning. Amnesty  International,  Dansk  Flygtningehjælp,  Dansk  Røde  Kors,  Dokumentations   -  og  Rådgivning s- centret om Racediskrimination, Flygtningenævnet, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsj u- rister, Mellemfolkeligt Samvirke samt Rådet for  Etniske Minoriteter. Sammenfattende skema Positive konsekven- ser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget  omfatter  også  personer,  som  har  ret  til  ydelserne  i medfør  af  Rådets  forordning  1408/71  om  anvendelsen  af  de sociale  sikringsordninger  på  arbejdstagere,  selvstændige  e   r- hvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Fo  rslaget har ikke konsekvenser for Fælle  s- skabsretten.

19 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 og 2 Efter § 46 i den gældende pensionslov   får pensionister, der får udbetalt pensionen månedsvis bagud, udb   e- talt en måneds pe nsion ved udgangen af den måned , hvor pensionisten bliver indsat til strafafsoning i fæn  g- sel eller arresthus og yderligere en måneds pension udbetalt ved udgangen af den følgende måned. Ved o   p- holdets ophør bliver pensionen for tidspunktet fra opholdets oph ør til udgangen af måneden bagudbetalt ved månedens  udgang.  Pensionisten  får  således  udbetalt  en  hel  måneds  pension  efter  at  have  været  indsat  i mindst en måned, mens der ikke er noget forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen.      Forslaget   medfører   en   for skydning   af   en   måneds   pensionsudbetaling   fra   indsættelsestidspunktet   til tidspunk tet for opholdets ophør . Det betyder, at der ved opholdets ophør udbetales en måneds pension og   at der ved udgangen af måneden udbetales pension fra opholdets ophør til månede   ns udgang. Hvis pensionen er tilkendt  under indsættelsen  udbetales  ligeledes  en  måneds  pension  ved  opholdets  ophør.  Herved  undgås  at pensionisten får et likviditetsproblem. For pensionister, der får pensionen udbetalt forud, foreslås de gældende regler op retholdt. Disse pensioni- ster får ved opholdets ophør udbetalt pensionen forud for resten af måneden. Endvidere har disse pension   i- ster  mulighed  for  at  ansøge  om  personligt  tillæg,  da  de  enten  er  folkepensionister  eller     modtager  pension efter lov om højeste,  mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er endvidere foreslået, at hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse af frihedsberøve l- se,  jf.  §  46  a,  genoptages  pensionsudbetalingen  ved  unddragelsens  ophør.  Hvis  pensio nisten  i  umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, genoptages udbet a- lingen dog ikke. Herved sikres, at der ikke udbetales pension i en meget kort periode fra unddragelsens ophør til ophøret af pens ionsudbetalingen som følge af indsættelsen.    De foreslåede regler om genoptagelse af udbetaling efter ophør af indsættelse til strafafsoning i fængsel eller arresthus og efter ophør af unddragelse af strafforfølgelse eller strafafsoning, foreslås at fin   de tilsvaren- de anvendelse i forbindelse med varetægtsfængsling. Til nr. 3 Der er tale om en teknisk ændring. § 46, stk. 1, 3.   – 5. punktum er ændret til to nye stykker. Til nr. 4 Efter de gældende regler i lov om social pension, kan der udbetales social p  ension til en pensionist, selv om pensionisten unddrager sig strafforfølgning eller strafafsoning.    Med forslaget indføres en hjemmel  i § 46 a, stk. 1  og 2,  til at ophøre udbetalingen af social pension, når pensionisten bevidst unddrager sig strafforføl gning eller strafafsoning her i landet. Om en nærmere præcis e- ring af målgruppen henvises til de almindelige bemærkninger. Efter  de  gældende  regler  ophører  udbetalingen  af  pensionen  ved  indsættelse  i  fængsel  eller  arresthus  og udbetalingen genoptages først  ved opholdets ophør. Pensionisten har dog under indsættelsen mulighed for at få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af husleje mv. Det samme gælder, hvis pensionisten er indsat i varetægtsfængsel.    Hvis udbetalingen af pensionen ophører ved unddra gelse af strafforfølgning eller strafafsoning, jf. § 46 a , vil der derimod ikke være mulighed for at få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af husleje mv.

20 Det foreslås  i § 46 a, stk. 3, at pensionsudbetalingen ophører så hurtigt som muligt efter und  dragelsen. Ef- ter bestemmelsen ophører udbetalingen med virkning  fra det tidspunkt, hvor pågældende unddrager sig stra   f- forfølgning  eller  straffuldbyrdelse.  Er  pensionen  forudbetalt,  foreslås  udbetalingen  først  at  ophøre  ved  u d- gangen af den må ned, hvor pågæl   dende har unddraget sig. For  de  pensionister,  der  unddrager  sig  strafforfølgning  eller  strafafsoning  under  indsættelse  i  varetægt s- fængsel eller indsættelse til afsoning i fængsel eller arresthus, vil reglerne i § 46 a, det vil sige så længe un d- dragelsen varer, gå forud for reglerne i § 46. Det betyder, at under unddragelsen, er det reglerne om ophør  s- tidspunkt i § 46 a, der finder anvendelse ligesom det ikke vil være muligt at udbetale et beløb af pensionen til betaling af husleje mv. Det foreslås  i § 46 a, stk. 4 , at den pension, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis en afgøre  l- se om varetægt ikke efterfølges af en domfældelse. Det vil svare til de gældende regler om efterbetaling af pensionen, hvis en indsættelse i varetægtsfængsel ikke eft erfølges af en domfældelse. Det betyder, at pensi   o- nen  ikke  efterbetales,  hvis  den  pågældende  dømmes,  men  at  pensionen  efterbetales  hvis  den  pågældende frikendes eller hvis sagen bortfalder af andre grunde. Hvis den sigtede, som unddrager sig strafforfølgni ng, dør, inden der er sket domfældelse, foreslås det dog, at der ikke sker efterbetaling til afdødes bo. De almind e- lige regler for pensionsydelser om forældelse af ydelsen samt udbetaling af renter mv., foreslås at finde a   n- vendelse. Der henvises i øvrigt  til de almindelige bemærkninger. Den foreslåede  § 46 b medfører en pligt for politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen til at underrette kommunen om unddragelsen, når den får formodning om, at en person, der er omfattet af § 46 a, stk. 1 eller stk. 2, samtidig modtager social pension. Hvis pensionisten bor i udlandet og derfor får udbetalt pension fra Den Sociale Sikringsstyrelse, er det dog denne myndighed, der skal underrettes. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 2 Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 1. Hvor der i bemærkninger til § 1 er henvist til lovens §§ 46, 46 a og 46 b, skal der dog i bemærkningerne til § 2 i stedet for henvises til §§ 45, 45 a og 45 b .   Til § 3 Til nr. 1 Med  forslaget  indføres  en  hj emmel  til  at  ophøre  udbetalingen  af  en  række  økonomiske  tilskud  efter serviceloven, hvis en person bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Om en nærmere præcisering af målgruppen, henvises til de almindelige bemærkninge r.    Efter de gældende regler kan der til denne persongruppe fortsat udbetales en række økonomiske tilskud efter serviceloven ved unddragelse, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel i    § 120 a, stk. 1 og 2, i serviceloven, der hindrer udbeta- ling af følgende ydelser til personer, der unddrager sig den form for frihedsberøvelse  , der er omfattet af lov- forslaget: 1) Økonomisk tilskud til pasning af egne børn, jf. § 26 a. 2) Hjælp til dækning af tabt arb ejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne mv., jf. § 29. 3) Kontant tilskud til hjælp, til en person med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkt  ionsev- ne, der har behov for personlig hjælp og pleje mv., jf. § 76, stk. 2.

21 4) Tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til pers o- ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mv., jf. § 77. 5) Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med v a- rigt nedsat fysisk eller  psykisk  funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti- onsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen, jf. § 84.    Der er ikke fastsat regler for hvordan udbetalingen af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk. 2, og 77 skal ske. Merudgiftsydelsen efter § 84, udbetales i månedlige rater forud. Det frem går af bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002, om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84. Det foreslås derfor  i § 120 a, stk. 3, at ophøret af udbetalingen af en bagudbetalt ydelse, sker med vir kning fra det tidspunkt, hvor personen unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse og ophøret af udbet a- lingen af en forudbetalt ydelse, sker med virkning for måneden efter unddragelsestidspunktet. Udbet aling af ydelsen  kan  genoptages,  når  den  pågældende  ikke  længer e  unddrager  sig  frihedsberøvelsen  og  de  øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen er opfyldte. Det foreslås  i § 120, stk. 4, at ydelser, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis en afgørelse om varetægt  sfængling   ikke efterfølges af en dom fældelse. Det vil fx svare til de gældende regler om efterbet a- ling af social pension, hvis en indsættelse i varetægtsfængsel ikke efterfølges af en domfældelse. De almindelige regler i den sociale lovgivning for efterbetaling af ydelser, herunder om foræld  else af ydelsen samt udbetaling af renter mv., foreslås at finde anvendelse. Hvis den sigtede, der unddrager sig strafforfølgning, dør, inden der er sket do  mfældelse, foreslås det dog, at der ikke sker efterbetaling til afdødes bo. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen får med forslaget s § 120 b pligt til at underrette kommu- nen  om  unddragelsen,  når  de  får  formodning  om  at  den  person, der bevidst  unddrager  sig  strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager de ydelser, som er nævn  t i § 120 a, stk. 1 og 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.   Til § 4 Til nr. 1 Ifølge § 62, stk. 2, nr. 3,  i lov om arbejdsløshedsforsikring  m.v., må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Bestemmelsen indebærer bl.a., at udbetaling af dagpenge ophører med virkning fra den dag, hvor medle   m- met varetægtsfængsles eller påbegynder afsoning af fængselsstraf mv. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, som flygter fra varetægtsfængsling eller afsoning, eller som undlader at give møde til afsoning af en idømt frihedsstraf efter admin  istrativ afgørelse om tidspunktet for afsoningens begyndelse. Der kan i øvrigt efter lovens § 62, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 -2 og 4-5, ikke udbetales arbejdsløsheds dagpenge til et medlem, som af andre grunde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales af de aner kendte arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af A r- bejdsdirektoratet. Det foreslås  i § 62, stk. 3,at Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis en dagpengemodtager frihedsberøves på grund af strafafsoning mv. ell  er varetægtsfængsling. Det foreslås en d- videre i § 62, stk. 4, at politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis disse myndigheder får  formodning om, at en person, der unddrager sig frihedsberøvelse her i landet  som følge af strafbart fo rhold, samtidig modtager arbejdsløsheds dagpenge. Arbejdsdirektoratet skal herefter, jf. §

22 62, stk. 5, videregive underretningerne fra politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen til den arbejdslø s- hedskasse, som den pågældend   e dagpengemodtager er medlem af. Til nr. 2 og 3 Efter de gældende bestemmelser i § 74 l, stk. 4, og § 75 f, stk. 4,   i lov om arbejdsløshedsforsikring  kan der ikke udbetales efterløn  til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøve  t sin frihed. Det gælder både for fleksibel efterløn (§ 74 l, stk. 4) og efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 (”gammel” efterløn, § 75 f, stk. 4). Bestemmelserne omfatter bl.a. afsoning af straf og varetægtsfængsling. Udbetalin gen standses med virkning fra frihedsberøvelsens første dag. Med forslagene indføres hjemmel  i § 74 l, stk. 5 og 6 , og    § 75 f, stk. 5 og 6, til også  at standse udbetalingen af henholdsvis fleksibel og ”gammel” e  fterløn til et medlem, der bevidst unddrager  sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Det foreslås, at udbetalingen af efterløn ophører fra den dag, hvor medlemmet unddrager sig frihedsberøve l- se ved strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, svarende til reglerne for medlemmer, so m er frihedsberøvede, jf. ovenfor. Når unddragelsen ophører, finder de almindelige regler om genoptagelse af udbetaling anvendelse. Er sigte  l- sen for et strafbart forhold bortfaldet, kan efterlønnen udbetales på ny, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Indsættes den pågældende i varetægtsfængsel eller til afsoning m.v., kan der fortsat ikke udbetales ydelser, jf. de ovennævnte bestemmelser. Det foreslås  i § 74 l, stk. 7, og § 75 f, stk. 7, at de ydelser, der ikke er udbetalt, mens medlemmet har væ  ret frihedsberøvet eller har unddraget sig frihedsberøvelse, efterbetales, hvis en afgørelse om varetægt ikke e f- terfølges af en domfældelse. Det betyder, at efterlønnen ikke efterbetales, hvis efterlønsmodtageren dømmes, men at efterlønnen efterb etales, hvis den pågældende frifindes, eller hvis sagen bortfalder af andre grunde. Hvis den pågældende dør, inden der er afsagt dom i straffesagen, foreslås det dog, at der ikke sker efterbet a- ling til afdødes bo. De almindelige regler om forældelse af ydelser samt   om udbetaling af renter finder anvendelse. For så vidt angår renter, fremgår det af arbejdsløshedsforsikringslovens § 46, stk. 2, jf. stk. 4, at bl.a. efte r- lønsbeløb, der ikke udbetales rettidigt, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentel ovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre den forsinkede udbetaling skyldes medlemmets forhold. Efterløn udbetales af de  anerkendte arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af A rbejdsdirektoratet. Det foreslås  i § 74 l, stk. 8, og § 75 f, stk. 8, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejds- direktoratet, hvis en efterlønsmodtager frihedsberøves ved strafafsoning mv. eller indsættes i varetægtsfæn g- sel. Endvidere foreslås  i § 74 l, stk. 9 og § 75 f, stk. 9, at politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis disse myndigheder får formodning om, at en person, der unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge af strafbart fo  rhold, samtidig modtager efterløn. Arbejdsdirektoratet videregiver herefter, jf. forslagets § 74 l, stk. 10, og § 75, stk. 10, underretningerne fra politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen til den arbejdsløshedskasse, som den pågældende efterløn s- modtager er medlem af. Der henvises i øvrigt til de almindelige b emærkninger.

23 Til § 5 Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3,   i lov om fleksydelse kan der ikke udbetales fleksydelse til en person, som ved en domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Med forslaget skabes i § 22, stk. 4 og 5, hjemmel til også  at standse udbetalingen af fleksydelse til en per- son,  der  bevidst  unddrager  sig  strafforfølgning  eller  straffuldbyrdelse  her  i  landet.  Forslaget  indebærer,  at udbetalingen af fleksydelsen  ophører   den  dag, hvor personen har  unddraget sig strafforfølgning eller stra f- fuldbyrdelse. Udbetalingen af fleksydelse vil blive genoptaget fra det tidspunkt, hvor unddragelsen er ophørt , og betin- gelserne  for  at  modtage  fleksydelse  i  øvrigt  er  opfyldt.  Det  betyder,  at  fleksydelsen  udbetales  på  n  y,  hvis sigtelsen for det strafbare forhold er bortfaldet. Indsættes den pågældende derimod i varetægtsfængsel eller til afsoning m.v., kan der først igen udbetales fleksydelse, når frihedsberøvelsen er ophørt. Det foreslås  i § 22, stk. 6,  at fleksydelse, der ikke er udbetalt som følge af, at fleksydelsesmodtageren har været  frihed  sberøvet  eller  har  unddraget  sig  frihedsberøvelse,  efterbetales,  hvis  en  afgørelse  om  varetægt ikke efterfølges af en domfældelse. Fleksydelsen bliver således kun efterbetalt, hvi s den pågældende frifi   n- des, eller hvis straffesagen bortfalder af andre grunde. Dør personen, inden der er afsagt dom i straffesagen, sker der dog ikke efterbetaling til boet efter afdøde. Efter § 22, stk. 7, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen underrette Arbejdsdirektoratet, der har ansvaret for udbetaling af fleksydelse, hvis en fleksydelsesmodtager frihedsberøves ved strafsoning mv. eller indsæ   t- tes i varetægtsfængsel. Endelig forslås i  § 22, stk. 8, at politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, når disse myndigheder får   formodning om, at en person, der unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge af et strafbart forhold, samtidig modt  ager fleksydelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkn   inger. Til § 6 Til nr. 1 Efter gældende ret kan der ikke ydes dagpenge til personer, som på grund af frihedsberøvelse, varetægt s- fængsling, fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet for straf, ikke har arbejde på det almindelige arbejdsmarked.  Dette  fremgår  ikke  direkte  af  lovens  ordlyd,  men  er  en  fortolk ning  af  uarbejdsdygtigheds- begrebet, jf. § 5 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.  Dog kan en lønmodtager eller en selvstændig e   r- hvervsdrivende,  der  udfører  arbejde  på  det  almi  ndelige  arbejdsmarked  med  tilladelse  fra  Direktoratet  for Kriminalforsorgen,  opnå  ret  til  dagpenge,  forudsat  at  de  almindelige  betingelser  for  retten  til  dagpenge  er opfyldt. Personer, der er omfattet af Direktoratet for Kriminalforsorgens arbejdstilbud, er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Den foreslåede bestemmelse  i § 36, stk. 1,  præciserer, at dagpengemodtagere, der efter en domstols  - eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, mister retten til dagpen   ge. Når frihedsberøvelsen ophører, skal kommunen foretage en ny vurdering af, om betingelserne for udbet   a- ling af dagpenge er opfyldt. Den foreslåede bestemmelses  i § 36, stk. 2, er med en redaktionel ændring   en gengivelse af den gældende § 36 om underretning fra Direktoratet fra Kriminalforsorgen til kommunen, når en dagpengemodtager unde r- gives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.

24 Til nr. 2 En person, der unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyr delse, kan efter gældende ret få udbetalt s   y- gedagpenge eller barseldagpenge. Den foreslåede bestemmelse  i § 36 a, stk. 1 og 2,  giver kommunen hjemmel til at standse udbetalingen af dagpenge, såfremt en person unddrager sig strafforfølgning eller straffuldb  yrdelse her i landet. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er både retten til dagpenge fra arbejdsgiveren og retten til da   g- penge fra kommunen, der ophører. Dagpengeudbetalingen ophører fra  unddragelsestidspunktet. Endvidere foreslås det  i  §  36  a,  stk.  3,  at  Direktoratet  for Kriminalforsorgen  skal  underrette  kommunen, hvis en dagpengemodtager unddrager sig varetægtsfængsling mv. eller straffuldbyrdelse. Der henv ises til de almindelige bemærkninger herom. Endelig foreslås det i  § 36 b, at dagpenge, der ikke er udbetalt i en periode, hvor dagpengemodtageren var frihedsberøvet  på  grund  af  varetægtsfængsling  eller  unddrog  sig  strafforfølgning,  kan  efterbetales,  hvis  en kendelse  om  varetægt  ikke  efterfølges  af  domfældelse.  Hvis  dagpengemodtager en  dø r,  inden  der  er  afsagt dom i straffesagen, kan der ifølge forslaget ikke ske efterbetaling til afdødes bo. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 7 Til nr. 1 Efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen løbende følge sa  ger efter loven for at sikre sig, at be- tingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Det foreslås, at der indsættes generelle bestemmelser direkte i loven om pligt for politiet og Kriminalfo   r- sorgen til at underrette kommunen, hvis en person, der modtager ydelser efter lovens kapitler 4, 6 eller 7, er frihedsberøvet eller unddrager sig frihedsberøvelse. For  så vidt angår kontanthjælp, er  det i  medfør af lovens § 29, nr. 2, allerede administrativt fastsat i b e- kendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000, at Kri minalforsorgen har pligt til at underrette kommunen, hvis Krimi- nalforsorgen ved, at en frihedsberøvet person modtager kontanthjælp. Efter forslagets § 10 a får politiet eller Kriminalforsorgen pligt til at underrette kommunen, når disse my  n- digheder får for modning om, at en person, som er frihedsberøvet på grund af et strafbart forhold, eller som bevidst  unddrager  sig  strafforfølgning  eller  straffuldbyrdelse  her  i  landet,  samtidig  modtager  ydelser   efter kapitel 4, 6 eller 7 i loven. Pligten til underretning vil give kommunen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af al- mindelig hjælp (kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse) efter loven, når betinge l- serne for at yde hjælpen, eksempelvis at man udnytter sine arbejdsmul  igheder, følger et revalideringsforløb eller står til rådighed for et fleksjob, ikke længere er opfyldt. Der vil ikke ske ændringer i den hjælp, der i medfør af bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 kan ydes til personer, der er frihedsberøvet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 8 Til nr. 1