Gruppestøtte og regnskaber

Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Denne støtte går især til folketingsgruppernes lønudgifter til medlemssekretærer, rådgivere, pressemedarbejdere m.fl.

Større
Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Denne støtte går især til gruppernes lønudgifter til medlemssekretærer, rådgivere, pressemedarbejdere m.fl.

Tilskudssatser - kr. pr. måned  2023 2024
Basisbeløb til folketingsgrupper på 4 eller flere mandater 333.332 344.332
Eksperttilskud (basis) til folketingsgrupper på 4 eller flere mandater 132.666 137.044
Basisbeløb pr. mandat til folketingsgrupper på 3 eller færre mandater 83.333 86.083
Mandatbeløb pr. alm. folketingsmedlem 52.263 53.988
Mandatbeløb pr. folketingsmedlem, som også er minister eller formand for Folketinget 17.421 17.996
Eksperttilskud, mandatbeløb pr. folketingsmedlem 20.779 21.465

 

Tilskuddet til folketingsgrupperne består af et basisbeløb pr. folketingsgruppe. Derudover består tilskuddet af et mandatbeløb pr. medlem af folketingsgruppen. Basisbeløbet er det samme for alle folketingsgrupper med 4 eller flere medlemmer.

Folketingsgrupper med mindre end 4 medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb pr. medlem.

Mandatbeløbet er det samme for alle almindelige medlemmer. For de medlemmer, som samtidig er minister eller formand for Folketinget, udbetales kun 1/3 mandatbeløb.
 
Folketingsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (løsgængere) kan også få et tilskud. Tilskuddet svarer til mandatbeløbet.
 
Fra den 1. januar 2017 får de tilskudsmodtagere, som anmoder om det, forhøjet årets gruppestøtte med et eksperttilskud.

Gruppestøtteregnskaber

Gruppestøtteregnskab for 2021

Gruppestøtteregnskab for 2020

Gruppestøtteregnskab for 2019

Gruppestøtteregnskab for 2018

Gruppestøtteregnskab for 2017

Gruppestøtteregnskab for 2016

Gruppestøtteregnskab for 2015

Gruppestøtteregnskab for 2014

Gruppestøtteregnskab for 2013

Gruppestøtteregnskab for 2012

Gruppestøtteregnskab for 2011

Gruppestøtteregnskab for 2010

Gruppestøtteregnskab for 2009

Gruppestøtteregnskab for 2008

Gruppestøtteregnskab for 2007

Gruppestøtteregnskab for 2006

Gruppestøtteregnskab for 2005

Gruppestøtteregnskab for 2004

Gruppestøtteregnskab for 2003

Gruppestøtteregnskab for 2002

Partierne har pligt til at aflægge regnskab for deres indtægter og udgifter. Det fremgår af partiregnskabsloven. Pligten til at aflægge regnskab gælder alle partier, som enten har været opstillet til det seneste folketingsvalg eller det seneste valg til Europa-Parlamentet. Regnskabspligten indtræder først i kalenderåret efter det år, et parti første gang opstiller til et folketingsvalg eller et europa-parlamentsvalg.

Regnskaberne sendes senest 12 måneder efter kalenderårets afslutning til Folketinget, som offentliggør dem.

De senest offentliggjorte regnskaber dækker kalenderåret 2022. Folketinget offentliggjorde dem i april 2024.

Følgende partier var opstillet til enten seneste valg til Folketinget eller til Europa-Parlamentet eller til begge og har pligt til at aflevere regnskabet for 2022.

  • Socialdemokratiet
  • Venstre
  • Dansk Folkeparti
  • Radikale Venstre
  • Socialistisk Folkeparti
  • Enhedslisten
  • Det Konservative Folkeparti
  • Liberal Alliance
  • Alternativet
  • Kristendemokraterne
  • Nye Borgerlige
  • Folkebevægelsen mod EU

Partiernes regnskaber samlet

Vederlag 

Folketingsmedlemmerne får et vederlag for deres arbejde i Folketinget. Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge vederlaget for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.

Der er 2 slags omkostningstillæg, som begge er skattefri:

  • omkostningstillæg I ydes til medlemmer med bopæl i Danmark
  • omkostningstillæg II ydes til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne 

Beløb pr. 1. oktober 2024

kr. pr. måned

kr. pr. år

Grundvederlag 

62.805,00

753.660

Omkostningstillæg I

6.076,08

72.913

Omkostningstillæg II

8.101,42

97.217

Folketingspension

Folketingsmedlemmer er berettiget til folketingspension, når de i en eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Ingen får dog folketingspension, så længe de modtager grundvederlag eller eftervederlag.

Personer, der er blevet medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden den 1. juli 2012, når de fylder 60 år. Folketingspension optjent efter den 1. juli 2012 kan først udbetales, når det forhenværende medlem når den aktuelle efterlønsalder.

Et forhenværende medlem, der blev valgt ind efter den 1. juli 2007, kan få folketingspension, når vedkommende opnår den aktuelle efterlønsalder. 

Pension optjent for medlemsperioder efter den 1. juni 2017 kan først udbetales fra folkepensionsalderen. 

Den højeste pension opnås efter 20 års medlemstid og er på 34.913,31 kr. (oktober 2024-niveau) om måneden for forhenværende medlemmer, der har siddet i Folketinget helt eller delvis efter den 1. januar 2000.

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage. Derfor får medlemmer med fast bopæl uden for det sjællandske område tilbudt en bolig nær Christiansborg, ligesom der er mulighed for hotelovernatning, når møder trækker ud. Det sjællandske område udgøres af Sjælland og Amager og småøer med broforbindelse til Sjælland.

Folketingets boligordning

I 2009 indførte Folketinget en boligordning, som betyder, at Folketinget stiller en supplerende lejlighed til rådighed for folketingsmedlemmer med fast bopæl uden for det sjællandske område.

Boligen stilles i henhold til valgloven vederlags- og skattefrit til rådighed. Det gælder også for præsidielejligheder, som er omtalt nedenfor.

Formålet med ordningen er, at nyvalgte medlemmer ikke skal bruge tid og energi på at søge bolig i København, men fra første dag kan koncentrere sig om det politiske arbejde.

Folketinget råder aktuelt over 90 lejligheder. Lejlighederne har en størrelse på mellem 40 og 80 m2.

Medlemmer, som får en lejlighed stillet til rådighed, modtager et tilskud til dækning af dobbelt husførelse.

Hvis Folketinget ikke har mulighed for at stille en lejlighed til rådighed, kan medlemmet få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbejdet. I særlige tilfælde kan et sådant medlem i stedet modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, hvis den samlede periode, hvor medlemmet ellers vil være henvist til at benytte hotelovernatning, vil blive urimelig lang.

Har Folketinget efter tildelingen af boliger til medlemmer med fast bopæl uden for det sjællandske område ledige boliger, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget for 1 folketingsår ad gangen. Medlemmer, som får tildelt en bolig efter denne bestemmelse, modtager ikke tilskud til dækning af dobbelt husførelse.

Præsidielejligheder

Folketinget råder på Christiansborg over 5 lejligheder til Præsidiets medlemmer. 

Præsidielejlighederne har forskellig størrelse. Med undtagelse af Folketingets formands lejlighed er lejlighederne på 36-106 m2. Formandens lejlighed er dog større, men er også indrettet til repræsentative formål. 

Da lejlighederne er en integreret del af Christiansborgs bygningsmasse, bliver der i lighed med øvrige kontorer, værelser m.v. udført rengøringsservice i lejlighederne.

Medlemmer af Præsidiet, som får en sådan lejlighed stillet til rådighed, modtager et tilskud til dækning af dobbelt husførelse, hvis medlemmet har fast bopæl uden for det sjællandske område. 

Hotelovernatning i København

Et ordinært medlem af Folketinget kan i et kalenderår få dækket udgifter til op til 12 hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet. Udgifterne dækkes, hvis medlemmet

  • ikke har en bolig stillet til rådighed,
  • ikke modtager godtgørelse for boligudgifter og
  • ikke får dækket udgifter til dobbelt husførelse.

Hotelovernatning i storkredsen

Et ordinært medlem af Folketinget kan i et kalenderår få dækket udgifter til op til 12 overnatninger i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen, hvis afstanden mellem storkredsen og medlemmets bopæl gør det rimeligt.

Denne betingelse anses som opfyldt for et medlem med bopæl inden for det sjællandske område, hvis medlemmet er opstillet på Fyn eller i Jylland. 

Der ydes dog ikke dækning af udgifter til hotelovernatning for medlemmer, der er opstillet i Københavns eller Københavns Omegns Storkreds, hvis medlemmet

  • har en bolig stillet til rådighed eller
  • modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig.
Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport og rejser i forbindelse med deres politiske arbejde.

Frikort til offentlig transport

Folketingets medlemmer kan få frikort til

  • DSB
  • Movia
  • Københavns metro
Frikortene kan benyttes til transport i forbindelse med medlemmernes politiske arbejde, herunder transport mellem bopæl og Christiansborg.

Brobizz/færgeoverfarter

Udgifter til færgeoverfarter og broforbindelser (Storebælt/Øresund) i forbindelse med folketingsmedlemmernes politiske arbejde betales af Folketinget. Medlemmerne kan få en brobizz til det formål.

Indenrigsfly

Indenrigsflyrejser bliver betalt af Folketinget, hvis rejserne foretages i forbindelse med folketingsmedlemmernes politiske arbejde. Det gælder for flyrejser mellem bopæl og Christiansborg og for flyrejser i tilknytning til politiske møder. 

Taxa

Folketingsmedlemmernes udgifter til taxakørsel dækkes af Folketinget i særlige tilfælde i forbindelse med deres politiske arbejde. Det gælder taxakørsel mellem

  • Christiansborg og Københavns Lufthavn
  • Christiansborg og Københavns Hovedbanegård
  • Christiansborg og Østerport Station
  • Christiansborg og metroen på Kongens Nytorv

I forbindelse med en tjenesterejse for Folketinget til udlandet betaler Folketinget inden for hovedstadsområdet udgifterne til taxa mellem medlemmets bopæl og Københavns Lufthavn. 

Uden for hovedstadsområdet betaler Folketinget udgifterne til medlemmernes taxakørsel mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport. Disse regler gælder, når medlemmer med bopæl uden for hovedstadsområdet skal til eller fra Christiansborg eller deltager i en tjenesterejse for Folketinget i udlandet.

På enkelte strækninger kan medlemmerne få dækket taxaudgifter, når der ikke er hensigtsmæssig offentlig transport. Det gælder mellem

  • Aalborg Lufthavn og Aalborg Station
  • Sønderborg Lufthavn og Sønderborg Station

Befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil

Folketingets medlemmer kan modtage godtgørelse for kørsel i egen bil ved befordring mellem bopælen og Christiansborg, bopælen og politiske møder og Christiansborg og politiske møder, hvis det erstatter en indenrigsflyrejse og ikke er dyrere end denne.

Medlemmer, der bor uden for hovedstadsområdet, kan få godtgørelse for kørsel i egen bil mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport og medlemmerne skal 

  • til eller fra Christiansborg
  • deltage i en tjenesterejse for Folketinget i udlandet

Befordringsgodtgørelse sker efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B.

Rejser i udlandet

Når Folketingets medlemmer er på udvalgsrejser, delegationsbesøg eller studieture i udlandet, dækker Folketinget medlemmernes rejseudgifter til fly, hotel, forplejning m.v.

Nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget kan få dækket udgifter til efteruddannelse.

Et folketingsmedlem optjener 32.407 kr. pr. hele medlems år (oktober 2024-niveau), dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. 

Det optjente beløb kan anvendes til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode, hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på grundlag af samme medlemsperiode.

Folketingsmedlemmer, som er udtrådt af Folketinget ved folketingsvalget den 1. november 2022 eller tidligere, er omfattet af reglerne i den tidligere efteruddannelsesordning jf. bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014.

Hvis et ordinært medlem forlader Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor længe medlemmet har været medlem af Folketinget.

Der sker modregning for eventuelle lønindtægter og pension m.v. fra dag 1. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 160.484 kr. i de første 12 måneder (oktober 2024-niveau).

Sideansvarlig: Økonomikontoret