§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 176

Vil ministeren, eller øvrige medlemmer af regeringen, tage initiativ til at sikre, at Aserbajdsjans voldsomme angreb mod befolkningen i Nagorno-Karabakh for fire år siden, og det at hele områdets Armenske befolkning blev fordrevet for et år siden, bliver bragt på banen under COP29 i Baku?

Udenrigsministeren

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 177

Ser ministeren nogen fare for, at Danmark bliver misbrugt i en »hvidvaskning« af styret i Baku, og til at dække over de forbrydelser, dette styre har begået?

Udenrigsministeren

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 178

Agter ministeren, under COP29 i Baku, at tilkendegive sin holdning til, at Aserbajdsjans styre i Baku har erklæret, at man ønsker at få genåbnet Zangezur-korridoren tværs gennem Armenien?

Udenrigsministeren

28-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 179

Hvad er ministerens holdning og tillid til de opgørelsesmetoder, som Danmarks Statistik anvender i deres navnestatistikker i forhold til at give et præcist og retvisende billede af befolkningens sammensætning særligt hvad angår ikkevestlige navne såsom Mohammed og Ali, der rangerer uforholdsmæssigt lavt på listerne, når man ser på den demografiske udvikling i Danmark de seneste årtier?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 180

Hvad mener ministeren om, at private får demonteret deres solcelleanlæg, som omtalt i artiklen »Grøn støttefælde: Skatteminister sparker forslag fra solcelleejere til hjørne« bragt på Jyllands-Posten.dk den 12. september 2024, da det er økonomisk fordelagtigt grundet de nuværende refusionsordninger, og hvad agter ministeren at gøre for at løse denne problemstilling?

Skatteministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 181

Vil ministeren, jf. artiklen »Grøn støttefælde: Skatteminister sparker forslag fra solcelleejere til hjørne« bragt på Jyllands-Posten.dk den 12. september 2024, svare på, om ministeren agter at implementere den foreslåede afgiftsstrukturmodel for elbil- og solcelleejere, og hvornår denne vil kunne forventes at træde i kraft?

Skatteministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 182

Hvad er ministerens holdning til den bekymring, som organisationen Ligeværd rejser om kvalitetsaftaler om stu i artiklen på ligevaerd.dk »Kvalitetsaftaler om stu uden kvalitet«?

Børne- og undervisningsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 183

Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det, og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 184

Mener ministeren, at midler, der er afsat i en aftalekreds af partier på ministerens område, skal udmøntes i den pågældende aftalekreds?

Social- og boligministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 185

Vil ministeren oplyse, om partier i en aftalekreds i fremtiden kan forvente at være med til at udmønte de midler, som er afsat i de aftaler, de er med i?

Social- og boligministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 186

Hvis ministeren er enig i, at det er nødvendigt at lave en national analyse, der kortlægger landets klannetværk, fordi de ofte er spredt over flere politikredse, synes ministeren så ikke, at politimyndighederne burde have fulgt op på Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis opfordring i 2021 om at lave en sådan national analyse?

Justitsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 187

Hvad er ministerens holdning til, at politiet får mulighed for at gøre brug af Y-kromosomalt dna-profilanalyse i forbindelse med opklaring af sædelighedsforbrydelser og drabssager ved at skabe et såkaldt »Y-register« baseret på politiets eksisterende registre?

Justitsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 188

Hvilke initiativer mener ministeren, der bør iværksættes, for at komme de meget voldsomme fodbolduroligheder, vi senest så søndag den 27. oktober 2024 mellem Brøndby og FCK, til livs?

Justitsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 189

Vil ministeren oplyse, om ministeren agter at indkalde til forhandlinger for at finde fornuftige løsninger på de meget voldsomme uroligheder, der alt for ofte foregår ved visse fodboldkampe, og som koster mange politiressourcer?

Justitsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 190

Hvorfor stopper ministeren ikke straks den danske eksport af forbudte sprøjtegifte til tredjelande?

Miljøministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 191

Når ministeren har givet udtryk for, at det er uansvarligt og uetisk at sælge forbudte sprøjtegifte til tredjelande, vil ministeren så på den baggrund annullere de dispensationer, som Miljøstyrelsen har udstedt, til brug af forbudte og ikke EU-godkendte sprøjtegifte i Danmark?

Miljøministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 192

Hvad er ministerens holdning til, at familien i den omtalte sag om femårige Oskar, som ikke har kunnet få et tilbud, som han kan trives i, tilsyneladende ikke får den hjælp, som de har behov for, jf. artiklen i Fredericia Dagblad på frdb.dk den 26. oktober 2024: »Femårige Oskar i klemme i langtrukken sag: Forældrene klar til at politianmelde kommunen«?

Social- og boligministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 193

Er ministeren enig i, at det er tåbeligt at flytte statslige arbejdspladser til Holbæk for kort efter at flytte dem tilbage til København, og hvad er ministerens holdning i så fald til at droppe regeringens planer om dette og i stedet arbejde for at skabe fagligt stærke miljøer med flere statslige arbejdspladser på børne- og undervisningsområdet uden for de store byer?

Børne- og undervisningsministeren

29-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 194

Hvad er ministerens holdning til den meget lave straf for ulovligt fiskeudstyr, og mener ministeren, at den skal hæves i den kommende strafreform?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 195

Hvad er ministerens holdning til at igangsætte et arbejde om demente som ofre og gerningsmænd og deres vej i retssystemet, jf. at vi kommer til at se flere demente i fremtiden og at flere lande har iværksat beskyttende foranstaltninger i forhold til målgruppen?

Justitsministeren

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 196

Hvad er ministerens holdning til, at staten Kansas vil lægge sag an mod Pfizer for vildledende oplysninger?

Indenrigs- og sundhedsministeren

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 197

Finder ministeren det hensigtsmæssigt i forhold til regeringens ambitioner om flere unge i fritidsjob, at arbejdsmiljøreglen om »nærhed« af maskiner i dag forhindrer, at unge kan arbejde på værksteder, og vil ministeren sikre sig, at den nye bekendtgørelse om unges arbejde vil betyde, at unge fremover vil kunne arbejde på værksteder, hvor der er helt normale industrimaskiner såsom kapsave, autolifte, dækmaskiner, elektrisk håndværktøj m.v.?

Beskæftigelsesministeren

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 198

Mener ministeren, at Fredericias arv med fæstningsanlæg og monumenter som Landsoldaten, som er en af de første monumenter overhovedet i Vesten, der afbilleder en almindelig soldat og ikke en hærfører, kan sidestilles med andre kategori 1 museer, og vil ministeren overveje, om ikke Museum Fredericia snarere bør placeres som et kategori 3 museum?

Kulturministeren

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 199

Er ministeren enig i, at Danmarks historie kunne have set meget anderledes ud, såfremt Danmark ikke havde vundet slagene i Fredericia den 5. og 6. juli 1849, og at der var en reel risiko for, at Danmark ville have været en del af Tyskland i dag eller en slags tysk klientstat?

Kulturministeren

30-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 200

Vil ministeren kommentere artiklen »Hvad Mindesmærkernes By mangler« bragt i Fredericia Avis den 6. september1916, og i den forlængelse forholde sig til udsagnet »Naar langt mindre Købstæder end Fredericia, saaledes f. Eks. Varde og Herning, for længst har smukke, velordnede Samlinger af virkelig historisk Værd, da synes det selvindlysende, at vor By, der har en interessant og nationalt set betydningsfuld Historie, snart maa have et Sted, hvor de Ting, der kan bidrage til at belyse Byens Anlæg og Udvikling gennem Tiderne, kan anbringes og skærmes mod Tilintetgørelse.« og tilkendegive, om ministeren er enig i, at Fredericia nationalt set har en betydningsfuld historie, ligesom bl.a. den daværende museumsinspektør ved Nationalmuseet Hugo Matthiessen gav udtryk for?

Kulturministeren

30-10-2024
(2024-25)

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200