§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1288 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1241

Vil ministeren klart tilkendegive sin egen holdning til, at flere organisationer, der er sat i verden for at varetage børnenes tarv, har meget svært ved at kunne udtrykke en faglig vurdering om det hensigtsmæssige i, at en 7-årig bliver placeret på en ladvogn og råber aggressive slagord i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas?

Social- og boligministeren

06-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1240

Vil ministeren konkretisere, hvad ministeren agter at gøre, nu der er chauffører, der er blevet bedt om ikke at udtale sig i forhold til dyretransporter, og vil ministeren samtidig svare på, hvorfor ministeren i besvarelsen af MOF alm. del – spørgsmål 1047 (folketingsåret 2023-24) henviser til ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 1043 (folketingsåret 2023-2024), hvori svaret heller ikke fremgår?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

06-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1233

Mener ministeren, at man kan varetage kriminalpræventive opgaver i belastede boligområder med mange af udenlandsk herkomst, når man grundlæggende er enig med Hamas?

Justitsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1232

Er ministeren enig i, at det ingen konsekvenser skal have for offentlige ansatte at udtrykke støtte til Hamas?

Justitsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1231

Vil ministeren, efter at det er kommet frem, at der er massiv luftforurening fra partybusser bl.a. i København, sikre, at Københavns kommune og andre kommuner fremover har ret til at stille krav til de partybusser, der kører i byen, således at man lokalt kan vælge helt at forbyde busserne, kræve, at de skal køre på el, eller stramme reglerne for miljøforureningen, hvis man ønsker det?

Miljøministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1230

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at social- og sundhedsassistenter kan få 1 års merit på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, hvis de kun har arbejdet mindst 1 år som social- og sundhedsassistent i minimum 28 timer om ugen?

Uddannelses- og forskningsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1229

Mener ministeren, at det er foreneligt med at være lokalpolitiker i Danmark, at man er engageret i de tyrkiske Diyanet-moskéer, som bl.a. er finansieret og styret af det tyrkiske regime og aktivt har foretaget spionage af Gülen-sympatisører i Danmark?

Indenrigs- og sundhedsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1228

Vil ministeren garantere, at en syrienkriger, som dømmes for terrorisme, bistand til terrorisme, ophold i konfliktzone e.l., ikke ville kunne afsone i surrogat, som spørgeren forestiller sig kunne være en lejlighed med Netflix og arabisk parabol-tv, eget bad og toilet, mulighed for ubegrænset besøg af familie og venner, kontakt til den lokale imam m.v.?

Justitsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1227

Vil ministeren tilkendegive, om han mener en syrienkriger, som dømmes for terrorisme, bistand til terrorisme, ophold i konfliktzone e.l., skal kunne afsone med fodlænke, i surrogat e.l., eller om ministeren mener, at sådanne forbrydelser altid skal medføre straf, som skal afsones i et rigtigt fængsel?

Justitsministeren

05-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1226

Mener ministeren, at det skal være muligt for særligt hårdt ramte kommuner, som f.eks. Ærø, at opnå yderligere tilskud til at dække en større andel af skader på den kommunale infrastruktur?

Miljøministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1225

Der er tilsyneladende givet tilskud fra stormflodspuljen, der dækker cirka 25 pct. af puljens midler, så hvad mener ministeren, at de resterende midler bør anvendes på?

Miljøministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1224

Mener ministeren, at en forkortelse af professionsuddannelserne på bl.a. sundhedsområdet vil bidrage positivt eller negativt til, at ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, radiografer m.fl. i fremtiden har de rette kompetencer til at overtage flere opgaver og styrke det nære sundhedsvæsen, sådan som den kommende sundhedsstrukturkommission forventes at have som hovedformål?

Uddannelses- og forskningsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1223

Mener ministeren, at det vil øge søgning til de sundhedsfaglige professionsuddannelser, hvis man afkorter professionsuddannelserne, som man bl.a. kan læse i A4Medier den 6. maj 2024, og dermed ifølge undersøgelser, organisationer og studerende selv forringer uddannelsernes kvalitet, faglighed, omdømme og rekrutteringsmuligheder i en tid, hvor vores sundhedsvæsen allerede mangler medarbejdere og er helt afhængige af et bæredygtigt optag i mange år frem?

Uddannelses- og forskningsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1222

Mener ministeren, at der bør være et adfærdskodeks i SIRI, så det sikres, at det f.eks. ikke er i orden at kindkysse eller på anden vis hilse efter andre kulturelle normer end den danske, hvor vi giver hånd til hinanden?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1221

Vil ministeren svare på, om ministeren i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. S 1178 har set videoen fra demonstrationen den 18. august 2024, siden ministeren svarer, at ministeren ikke kender den pågældende demonstration, og når nu ministeren fremhæver, at ministeren er enig med Pernille Gry Petersen fra Børnesagens Fællesråd i, at børn ikke skal tages som gidsler i politiske konflikter, mener ministeren så dermed, at det pågældende barn fra den konkrete demonstration er blevet taget som gidsel i en politisk konflikt?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1220

Vil ministeren svare konkret på spørgsmål nr. S 499, UUI, folketingsåret 2023-2024, om ministeren mener, at man respektfuld og neutralt kan møde borgerne på et SIRI-kontor, hvis man bærer det islamiske tørklæde?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1219

Hvilke overvejelser giver Storbritanniens suspension af 40 våbeneksporttilladelser til Israel anledning til set i lyset af Danwatch og Dagbladet informations afsløringer, der for første gang under den igangværende krig i Gaza dokumenterer danskudstyrede israelske F-35 kampflys deltagelse i et konkret luftangreb i Mawasi den 13. juli?

Udenrigsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1218

Hvordan forholder ministeren sig til Danwatch og Dagbladet informations afsløringer, der for første gang under den igangværende krig i Gaza dokumenterer danskudstyrede israelske F-35 kampflys deltagelse i et konkret luftangreb i Mawasi den 13. juli, og har det indflydelse på regeringens beslutning om fortsat at tillade våbeneksport til Israel, som kan være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser under FN’s våbentraktat, folkedrabskonventionen og EU’s fælleserklæring for våbeneksport?

Udenrigsministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1217

Vil ministeren se positivt på muligheden for at stramme reglerne for religiøse forkyndere, således at autoritære regimer, der modarbejder demokrati og menneskerettigheder, afskæres fra at udstationere statsansatte religiøse forkyndere i Danmark?

Kirkeministeren

04-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1216

Hvad er ministerens holdning til, og finder ministeren det rimeligt, at grundejere kan blive pålagt udgifter i forbindelse med påbud som følge af ulovligt byggeri på kloak, som er opstået af fejlbeskrivelse af kloakkens placering fra kommunens side?

Indenrigs- og sundhedsministeren

03-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1215

Hvorfor har ministeren valgt at fravige den almindelige praksis ved indkøb af influenzavacciner, hvorefter risikoen for forsyningssvigt spredes ved at vælge flere typer vacciner, så hele vaccinationsprogrammet ikke afhænger af én enkelt leverandør, når den markante fravigelse af den almindelige praksis potentielt kan efterlade ældre uden tilstrækkelig beskyttelse mod influenza?

Indenrigs- og sundhedsministeren

02-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1214

Hvad agter ministeren at gøre, for at der i Danmark bliver udarbejdet en politisk strategi for ATMP-området, så Danmark igen kommer på højde med vores nabolande, og ATMP’er i højere grad bliver tilgængeliggjort for danske patienter?

Indenrigs- og sundhedsministeren

02-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1213

Med henvisning til at nogle lande begrænser deres befolkning adgang til platformen X, er det da statsministerens opfattelse, at befolkningen i Danmark ikke må komme til at opleve samme angreb på retten til fri information og tale, enten fra den danske regering eller EU?

Statsministeren

02-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1212

Hvad er statsministerens holdning til, at lande begrænser deres befolknings adgang til platformen X, og hvad vil statsministeren konkret gøre for at sikre, at dette ikke sker i Danmark?

Statsministeren

02-09-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1211

Hvordan vil ministeren sikre, at ældre danskere får den nødvendige beskyttelse, hvis der opstår forsyningssvigt eller markante forsinkelser fra den ene leverandør, der er valgt til at levere influenzavaccine til ældre?

Indenrigs- og sundhedsministeren

02-09-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1288 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200