§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 514

Mener ministeren, at ansigtsgenkendelsesteknologier er et effektivt værktøj i forbindelse med kriminalitetsopklaring, og er ministeren åben over for at lave en forsøgsordning i Danmark med brug af ansigtsgenkendende kameraer i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse?

Justitsministeren

06-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 515

Er det ministerens holdning, at man kan løse problemet med lægedækning i Danmark uden at nå målet om, at vi skal have 6.500 læger uddannet i almen medicin i 2035?

Indenrigs- og sundhedsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 516

Mener ministeren fortsat, at Landbrug & Fødevarer hører hjemme i den grønne trepart, som skal indlede forhandlingerne om CO2-afgift på landbruget, efter at ministeren har udtalt, at organisationens uberettigede anklager mod miljøvidenskaben og professor Stiig Markager »giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter«?

Miljøministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 517

Hvad mener ministeren om Thor Gunnar Kofoeds kritik af forskningen, der konkluderer, at kvælstofudledningerne er den primære årsag til iltsvind i Danmark, sådan som han formulerede det i Altinget for nyligt?

Miljøministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 518

Hvad mener ministeren om Thor Gunnar Kofoeds kritik af forskningen, der konkluderer, at kvælstofudledningerne er den primære årsag til iltsvind i Danmark, sådan som han formulerede det i Altinget for nyligt?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 519

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om det principielle i at tillade massiv bebyggelse nær kysten, som det f.eks. fremgår af Lolland Kommunes planer for det nye forland vest for Rødbyhavn, og mener ministeren, at det er ansvarligt at opføre ny bebyggelse nær kysten, når vi for tiden ser den ene oversvømmelseskatastrofe efter den anden?

Transportministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 520

Vil ministeren i lyset af den seneste tids opblussende had mod minoriteter følge Institut for Menneskerettigheders anbefalinger i analysenotatet »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes« fra januar 2023 om efter britisk og svensk model, at give Rigspolitiet pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse, og at fremme anmeldelse af hadforbrydelser ved at øge viden om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemuligheder?

Justitsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 521

Vil ministeren være åben for at udarbejde en oversigt over eksisterende retspraksis over sager, hvor der er dømt for hadforbrydelser som en strafskærpende omstændighed efter straffelovens § 81, nr. 6, med henblik på at indsamle viden om, hvad der skal til i Danmark, for at en sag om en mulig hadforbrydelse fører til dom, og hvilken vægt hadmotivet tillægges i forhold til strafudmåling i domme for hadforbrydelser, jf. anbefalingerne i »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes«, Analysenotat, Institut for Menneskerettigheder, januar 2023?

Justitsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 522

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at bygningen af ny skole i Gellerup og tilsvarende nedrivning af de eksisterende ghettoblokke på Inger Christensens Vej ikke bliver yderligere forsinket?

Social- og boligministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 523

Hvordan vil ministeren sikre, at antallet af klager til Forbrugerombudsmanden, der ikke bliver behandlet, bliver nedbragt, så forbrugerne igen kan have tillid til, at deres klager får den forventede kompetente og hurtige behandling?

Erhvervsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 524

Hvad mener ministeren om, at Landbrug & Fødevarer gennem deres forskningsenhed SEGES modtager offentlig forskningsstøtte i lyset af, at vicedirektør fra Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, kalder professor Stiig Markager for »sindsforvirret« og sår tvivl om den forskning, der flere gange har påvist, at iltsvind i de indre farvande primært forårsages af kvælstofudledninger fra landbruget?

Uddannelses- og forskningsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 525

Hvad er ministerens holdning til, at en ny pædagoguddannelse skal give meget mere legemod?

Uddannelses- og forskningsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 526

Hvad er ministerens holdning til, at Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark m.fl. sender opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre og tilmed truer med at sætte Gældsstyrelsen til at inddrive beløbet, hvis der ikke betales rettidigt, og vil ministeren være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald, hvad ville niveauet for denne grænse, ifølge ministeren, med fordel kunne sættes til?

Skatteministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 527

Hvad er ministerens holdning til at give pædagogstuderende pædagogik og kreative fag på alle semestre?

Uddannelses- og forskningsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 528

Hvad vil regeringens gøre for at beskytte danskerne mod bankernes urimelige rentepolitik, herunder den store forskel mellem den rente, bankerne får i Nationalbanken, og den rente, de tilbyder alle os andre?

Erhvervsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 529

Mener ministeren, at det i vurderingen af nye lægemidler vil give mening at supplere det eksisterende vurderingsgrundlag med en beregning af, hvorvidt en ibrugtagning af lægemidlet kan frigøre kapacitet i sundhedsvæsenet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 530

Hvad er ministerens holdning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kritik af den manglende gennemsigtighed i bankernes priser på diverse forbrugerrettede bankprodukter, og hvad mener ministeren, der bør gøres for at få etableret en tilstrækkelig prisportal nu, hvor Forbrugerrådet Tænk har trukket sig fra arbejdet med pengepriser.dk med den begrundelse, at der mangler samarbejdsvillighed fra banksektoren?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 531

Vil ministeren forklare, hvorfor ministeren med henvisning til Danmarks sikkerhed gennem koranloven har begrænset danskernes ytringsfrihed, mens ministeren stadig mener, at det skal være lovligt at kalde til jihad på åben gade i Danmark, og har ministeren ikke dermed stadfæstet et princip om, at ytringsfriheden for muslimske jihadister til at opfordre til massemord skal være større end for danskere, der ønsker at ytre kritik af Koranen?

Justitsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 532

Mener ministeren, at det er rimeligt, at et forsikringsselskab bare kan sige nej til at forsikre en familie, herunder, at en familie pludselig står i den situation, at deres hus ikke kan forsikres og derfor også har tabt ganske betragtelig økonomisk værdi på grund af forhold, som er ude af deres hænder?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 533

Vil regeringen i forlængelse af den store kritik, som Rigsrevisionen lægger op til i forhold til ventetider til udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien, indføre en akutpakke svarende til den, de har indført på kræftområdet, så man på sigt både kan få sikret tilstrækkelig støtte og behandling, men også hjælp til de forpinte børn og unge og deres pårørende, før de er tilstrækkeligt udredt?

Indenrigs- og sundhedsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 534

Mener ministeren, at det er rimeligt, at erhvervssygdomme såsom psykiske sygdomme, ryglidelser og lidelser i bevægeapparatet kan afvises, alene fordi de ikke står på listen over erhvervssygdomme og ikke ud fra en individuel vurdering på baggrund af skadelidtes dokumenter fra behandlende læge?

Beskæftigelsesministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 535

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der ikke er et retskrav på betaling af udgifter til lindrende behandling som f.eks. fysioterapi, træning og medicin, indtil sagen er endelig afgjort?

Beskæftigelsesministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 536

Vil ministeren arbejde for, at banker, der har tilsidesat god skik om bankrådgivning til kunder, der har indgået indekskontrakter, kan ifalde erstatningsansvar?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 537

Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren har tænkt sig at hjælpe de mange kunder, der indgik indekskontrakter og nu ikke får de udbetalinger, de blev lovet af bankerne ved kontraktindgåelsen?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 538

Finder ministeren det tilfredsstillende, at politiet og PET i en tid, hvor der sker en brutalisering af den offentlige debat, og hvor mange af de mest hadske stemmer gemmer sig bag anonyme profiler, afviser at efterforske og retsforfølge digitale trusler, fordi de er fremsat af anonyme profiler?

Justitsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 539

Hvordan forholder ministeren sig til at flytte behandlingen af digitale hadforbrydelser fra de lokale politikredse til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), så der kan skabes den nødvendige ekspertise til f.eks. at afsløre anonyme profiler, og så området generelt kan opprioriteres?

Justitsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 540

Hvad mener ministeren om, at tilskadekomne visiteres direkte til fleksjob eller tilkendes førtidspension uden at skulle gennemgå ressourceforløb først, hvis helbredsoplysningerne og en eller højst to arbejdsprøvninger klart påviser, at tilskadekomne har en arbejdsevne på mindre end 12 timer ugentligt?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 541

Idet sygdomsforløb kan blive ekstra hårde, hvis man oveni presses økonomisk, kan ministeren så ikke se en fordel i, at sygedagpengene skal fortsætte under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, indtil der er en endelig afgørelse om erhvervsevnetab?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 542

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke er et retskrav på revalidering om omskoling for tilskadekomne, der på grund af skadefølgerne ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fag?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 543

Idet der på Borup Skoles hjemmeside i afsnittet om antimobning står, at skolen har ansvaret for kulturen, mener ministeren så, at der hersker en voldtægtskultur på skolen?

Børne- og undervisningsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 544

Mener ministeren, at Borup Skoles værdigrundlag har en værdi, der overstiger papirets værdi, når skoleledelsen på Borup Skole med stiltiende samtykke tillader traumatiserende overgreb som voldtægt og vold, som for myndige personer udløser ubetinget fængselsstraf?

Børne- og undervisningsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 545

Mener ministeren, at det er godt for bandekriminelle at få eftergivet deres gæld, og hvorfor er der så ikke flere end tre rocker- og bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres gæld til det offentlige, og hvorfor har ministeren i interviewet »Skatteministeren vil eftergive gæld til flere bandekriminelle trods kritik« bragt i Berlingske den 2. februar 2024 betonet, at der er »tale om et meget begrænset antal på tre rocker-bandemedlemmer, der har fået eftergivet gæld«?

Skatteministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 546

Vil statsministeren tilkendegive, om hun synes det er i orden, at vigtige mennesker kan købe sig til et møde med en minister, og vil statsministeren forklare almindelige danskere, hvordan det kan være lovligt?

Statsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 547

Vil statsministeren gøre noget for at ændre reglerne, så ministrene fremadrettet mere snævert arbejder for regeringen frem for deres respektive partier, herunder forbyde møder med erhvervsklubber, hvor vigtige mennesker kan købe indflydelse?

Statsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 548

Hvad er ministerens holdning til de nuværende regler for kommunernes modtagelse af ukrainske flygtninge, ifølge hvilke de ukrainske flygtninge kan blive beordret til at flytte kommune med meget kort varsel til stor frustration for dem?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 549

Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om den person, der står bag flere stenkast, herunder et med dødelig udgang, kan findes i det danske DNA-register ved hjælp af genetisk slægtsforskning?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 550

Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om der i den uopklarede stenkastersag er et match i internationale databaser, hvis det viser sig, at det danske DNA-register ikke indeholder et match, når et lovforslag senere på året åbner mulighed for at søge bredere i internationale databaser?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 551

Mener ministeren, at børn, der udsætter andre børn for overgreb af den karakter, som TV 2 kan berette har fundet sted på Borup Skole, bør bortvises fra skolen, eller at skoleledelsen eller kommunen på anden vis burde have handlet med henblik på at stoppe hændelserne, og hvad er ministerens holdning til at bede Borup Skole om en redegørelse, hvoraf det fremgår, hvordan man vil sikre, at overgrebene og den grænseoverskridende adfærd stopper?

Børne- og undervisningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 552

Mener ministeren, at det bør have konsekvenser for skoleledelsen eller de involverede i kommunalbestyrelsen, at en hverdag med systematisk grænseoverskridende adfærd og overgreb fra en bestemt gruppe børn på Borup Skole har kunnet stå på så længe og i det omfang, som det ifølge TV 2’s dækning har gjort?

Børne- og undervisningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 553

Er det ministerens opfattelse, at styrkelsen af forsvarets rekruttering, fastholdelse og uddannelse med 3,9 mia. kr. i alt frem mod 2033 vil påvirke kriminalforsorgens rekrutteringsmuligheder?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 554

Er det ministerens umiddelbare opfattelse, at der er et overlap mellem den gruppe, som kriminalforsorgen rekrutterer fængselsbetjente fra, og den gruppe, som forsvaret rekrutterer fra, set i lyset af at både forsvaret og kriminalforsorgen tilbyder uniformerede stillinger, korpsånd og tjenestemandsvilkår og at flere militæruddannelser er meritgivende i forhold til at uddanne sig som fængselsbetjent?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 555

Er ministeren enig med Aarhus Universitet for så vidt angår deres håndtering af sagen om den tidligere formand for Konservative Studerende Kim Risbjerg Madsens mulige svindel, og mener ministeren, at Aarhus Universitet har håndteret denne sag korrekt trods anklagerne om svindel for næsten 400.000 kr.?

Uddannelses- og forskningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 556

Er det ministerens holdning, at ledende medarbejdere i psykiatrien og i sundhedsvæsenet egenhændigt bør kunne indføre fejringer af religiøse højtider, der ikke har relation til den evangelisk-lutherske kirke?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 557

Er det ministerens holdning, at regionerne bør kunne kræve af deres medarbejdere, at de skal efterkomme religiøse eller kulturelle krav fra indlagte og indsatte, som er konflikt med deres egen personlige overbevisning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 558

Er det ministerens holdning, at det i forvejen pressede sundhedsvæsen skal bruge arbejdstimer og skattekroner på at fejre religiøse højtider, der ikke har relation til den evangelisk-lutherske kirke?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 559

Er det ministerens holdning, at det er i orden, at fejring af fremmede højtider for skatteborgernes penge bliver en etableret del af sundhedsvæsenets tilbud?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 560

Mener ministeren, at beboersammensætningen på den enkelte institution i sundhedsvæsenet bør have indflydelse på, hvilke højtider der fejres det pågældende sted?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 561

Er det ministerens holdning, at det fremlagte dokument om retningslinjer fra sagsfremstillingen under punkt 6 på regionsrådsmødet i Region Sjælland den 6. februar 2024, jf. regionsjaelland.dk, regionsrådsmøde 6. februar 2024, er i overensstemmelse med at beskytte medarbejdere imod at blive presset til at deltage i aktiviteter, som er imod deres egen personlige overbevisning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 562

Ønsker ministeren at ændre reglerne, så beskæftigelseskravet ikke er så rigidt for barslende selvstændige, idet mange selvstændige mister deres indtægtsgrundlag i barslen grundet (ikkegraviditetsrelateret) sygdom eller afvikling af ferie op til barselstidspunktet, fordi de dermed efter de gældende regler ikke lever op til beskæftigelseskravet?

Beskæftigelsesministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 563

Mener ministeren, at ventetiderne på sagsbehandling af psykologers autorisationsansøgninger er acceptable, og hvad er ministerens holdning til at iværksætte nye initiativer med henblik på at nedbringe sagspukler og ventetider?

Social- og boligministeren

14-02-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200