Forespørgsler

Din søgning gav 39 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Titel Samling

F 14

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af ministerens redegørelse om klimaeffekter?

F 13

Agter ministeren at tage initiativ til at følge Frankrig, som ønsker at udvise udlændinge, der billiger terror, og dermed udvide straffelovens § 136, som maksimalt kan give 4 års fængsel for billigelse af terror?

F 12

Vil statsministeren redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af islamisk indvandring, og som presser eller tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd, herunder begrænser ytringsfriheden?

F 11

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at indføre borgerdrevne kommunale folkeafstemninger med udgangspunkt i VIVE’s rapport fra 2023 om selv samme?

F 10

Vil statsministeren redegøre for, hvilke konsekvenser for Danmarks relation til andre landes efterretningstjenester de tre droppede retssager mod Claus Hjort Frederiksen, Lars Findsen og en unavngiven PET-medarbejder forventes at få, bl.a. i relation til den kommende kommissionsundersøgelse af FE-sagen, og hvilken periode, hvilke personer, myndigheder og instanser den skal omfatte?

F 9

Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage med henblik på at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben, herunder specifikt i relation til at få det danske gidsel hjem til Danmark?

F 8

Hvad agter ministeren at gøre i forbindelse med de gentagne problemer, herunder kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der er med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, for beboere i området omkring udrejsecenteret, og agter ministeren at ændre måden, hvorpå centeret drives?

F 7

Vil social- og boligministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og finansministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at sikre sammenhæng mellem socialområdet og sundhedsområdet i de kommende forhandlinger om specialeplanlægningen af den højt specialiserede del af socialområdet og ydermere sikre, at uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter og pressede kommunale budgetter ikke er en hindring for, at mennesker med handicap får den rette hjælp og støtte?

F 6

Hvad kan regeringen oplyse om folkeskoleelevers indflydelse på undervisningen, herunder om muligheden for at dyrke faglige interesser og vælge fag, der understøtter dette?

F 5

Hvad er regeringens vision for de almene gymnasier, herunder for formålet med gymnasierne og for udviklingen af fagene?

F 4

Vil regeringen tage initiativ til, at der indføres offentligt tilskud til fedmemedicin til udvalgte grupper, som man eksempelvis har gjort det i Storbritannien?

F 3

Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at den nye generation af kernekraft kan konkurrere på lige vilkår med andre grønne og sikre energiformer?

F 2

Hvad vil regeringen gøre for at imødegå de massive og uacceptable nedskæringer på ældreområdet, som mange kommuner for tiden lægger op til?

F 1

Hvordan ser ministeren og regeringen på begrebet køn i den offentlige debat og praksis i Danmark, er det ministerens holdning, at køn primært er en social konstruktion, eller mener ministeren, at køn i udgangspunktet er biologisk funderet, hvordan ser ministeren på offentlige institutioners brug af politiserende sprog, som f.eks. »Det ved fødslen tildelte køn«, fødes vi ikke med et køn, der ved fødslen observeres af læger, ændrer en potentiel uoverensstemmelse mellem det faktiske køn og den selvoplevede kønsidentitet rent faktisk vores køn, og vil ministeren erklære sig enig i, at en kvinde defineres som et voksent menneske af hunkøn?

Din søgning gav 39 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200