Den danske delegation ved OSCEs Parlamentariske Forsamling (OSCE
PA) deltager i det årlige efterårsmøde, der
afholdes den 30. september - 2. oktober i Skopje, Makedonien.
Hovedemnerne for sessionen er, hvordan man styrker tillidsskabende
foranstaltninger og god regeringsførelse i OSCE regionen. I
den forbindelse forventes kriser med indflydelse på
OSCE´område at være på dagsordenen herunder
migrationskrisen, situationen i Tyrkiet efter kupforsøget
den 15. juli, krisen i Ukraine og udfordringerne i det
syd-østlige Europa, samt de særlige udfordringer i
Middelhavsregionen. Der forventes at deltage 200 parlamentarikere
fra mere end 50 lande.
OSCE PA blev etableret i 1992 og udgør den
interparlamentariske del af OSCE. Forsamlingen har til opgave at
vurdere gennemførelsen af OSCEs overordnede mål,
debattere aktuelle emner for OSCE samt afgive anbefalinger til
regeringssiden af OSCE. Forsamlingen består parlamentarikere
fra OSCEs 57 medlemslande.