Det årlige møde i Wien bruges overordnet til at
følge op på sidste års arbejde i OSCE PA og
fastsættelse af rammerne for emnerne i det nye år.
På mødet vil der bl.a. blive afrapporteret fra den
årlige session i 2012, der blev afholdt i Monaco.
OSCE PA blev etableret i 1992 og udgør den
interparlamentariske del af OSCE. Forsamlingen har til opgave at
vurdere gennemførelsen af OSCE's overordnede mål,
debattere aktuelle emner for OSCE samt afgive anbefalinger til
regeringssiden af OSCE. Forsamlingen består i alt af 320
parlamentarikere fra OSCE's 57 medlemslande.
Deltagere: Linda Kristiansen (RV) og Mikkel
Dencker (DF).
De samlede udgifter for deltagelse i sessionen er budgetteret til
35.000 kr.