Georgien har tilbudt at være vært for årets
forårssession, selvom landet ikke er medlem af NATO.
På forårssessionen vil der særligt være
fokus på resultaterne fra det særlige NATO-møde,
der afholdes den 25. maj 2017 i Bruxelles, forholdet mellem NATO og
Rusland og udviklingen i Ukraine.
NPA er den interparlamentariske organisation for parlamentarikere
fra både NATOs medlemslande og NATOs associerede medlemmer. I
den parlamentariske forsamling drøftes forskellige forsvars-
og sikkerhedspolitiske emner af fælles interesse. NPA er
uafhængig af NATO men er med til at skabe sammenhold mellem
medlemslandenes nationale parlamenter og NATO-alliancen.