NPAs forårssession i Vilnius den 30. maj - 1. juni 2014
Udvalg: NATO's Parlamentariske Forsamling
Startdato: 30-05-2014
Slutdato: 01-06-2014
Sted: Vilnius, Litauen
Den danske delegation til NATOs Parlamentariske Forsamling (NPA) deltager i den årlige forårssession, der afholdes den 30. maj - 1. juni 2014 i Vilnius, Litauen

På forårssessionen vil der særligt være fokus på situationen i Ukraine. På baggrund af udviklingen i Ukraine vil forholdet mellem NATO og Rusland blive drøftet. Endvidere vil det kommende NATO-topmøde i Cardiff, Wales d. 4.-5. september 2014 være højt på dagsordenen. Endelig vil transitionsprocessen i Afghanistan og situationen efter NATOs tilbagetrækning af kampstyrker fra Afghanistan ved udgangen af 2014 også blive drøftet. Den litauiske premierminister Algirdas Butkevičius, den litauiske parlamentsformand Loreta Graužinienė og NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen deltager i sessionen.

NPA er den interparlamentariske organisation for parlamentarikere fra både NATOs medlemslande og NATOs associerede medlemmer. I den parlamentariske forsamling drøftes forskellige forsvars- og sikkerhedspolitiske emner af fælles interesse. NPA er uafhængig af NATO men er med til at skabe sammenhold mellem medlemslandenes nationale parlamenter og NATO-alliancen.



Formål

At deltage i NATO PAs forårssession.

Deltagere
Øvrige deltagere

Flemming Kordt Hansen, delegationssekretær



Program

Se programmet her

Budget
30.000 kr.
Regnskab
0 kr.