Et dominerende tema på dagsordenen bliver debatten om de
humanitære og politiske handlemuligheder i forhold til den
flygtninge- og migrationskrise som aktuelt præger hele
Europa. Der foreligger et resolutionsforslag som konstaterer, at
Dublin-konventionen fra 1990 bør reformeres og erstattes af
et mere fleksibelt system som bl.a. tager hensyn til
familierelaterede kriterier og som på en fair måde
tager hensyn til asylansøgernes ønsker og samtidig
sikrer en mere ligelig fordeling af anerkendte flygtninge.
Der vil også være debatter om bl.a.
- patientbeskyttelse og beskyttelse af den offentlige sundhed mod
uønsket indflydelse fra lægemiddelindustrien,
- religionsfrihed,
- gennemførelse af domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
Der vil også blive afholdt en spørgetime med
Europarådets generalsekretær Thorbjørn
Jagland.
Forsamlingen vil uddele Vaclav Havels menneskerettighedspris for
2015. Blandt de nominerede er menneskerettighedsforkæmpere i
Rusland, Afghanistan og på Balkan.
Endelig vil der være valg til posten som præsident for
Europarådets Parlamentariske Forsamling for den næste
femårsperiode.
Hele dagsordenen for sessionen kan ses på
http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-DocDetails-EN.asp?fileid=21814&lang=EN
Den endelige dagsorden vil først blive godkendt af
Forsamlingen den 28. september 2015.