Arktis står over for store udfordringer som følge
af de accelererende klimaforandringer. Regionen har samtidig
betydelige reserver af naturressourcer som olie, gas og kritiske
råstoffer, der efterspørges globalt. Dette gør
Arktis til et geopolitisk knudepunkt, hvor et vanskeligt dilemma
står klart: På den ene side presser klimakrisen os til
at afstå fra at udvinde fossile brændstoffer, men
på den anden side er mange vestlige lande stadig
afhængige af olie- og gasimport fra autoritære regimer.
Denne afhængighed kan indirekte finansiere stater, som ofte
går imod vestlige værdier og menneskerettigheder.
Dagens debat stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi bedst
balancere behovet for at beskytte Arktis og reducere
CO₂-udslip, samtidig med at vi opretholder energisikkerhed?
Skal vi afstå fra ressourceudvinding i Arktis og derved
øge afhængigheden af ressourcer fra autoritære
regimer, eller er en kontrolleret udvinding i Arktis en
nødvendig løsning?
Program
Kl. 13.00 - Velkomst ved delegationsformanden, introduktion af
moderator Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det
Udenrigspolitiske Selskab
Kl. 13.05 - Udenrigsministeren introducerer debatten om Arktis'
klimaforandringer og ressourceudvinding med fokus på den
aktuelle geopolitiske situation
Kl. 13.10 - Oplæg ved Ragnheiður Bogadóttir,
lektor ved Færøernes Universitet
Kl. 13.15 - Oplæg ved Minik Thorleif Rosing, professor i
geologi, Københavns Universitet
Kl. 13.20 - Oplæg ved Lin Alexandra Mortensgaard, forsker ved
Dansk Institut for Internationale Studier
Kl. 13.25 - Paneldiskussion med udenrigsministeren og forskerne,
inklusive spørgsmål og kommentarer fra salen
Kl. 14.25 - Afsluttende bemærkninger ved
udenrigsministeren
Kl. 14.30 - Moderator afslutter debatten
Dagens debat samler førende eksperter og
beslutningstagere til en diskussion om fremtidens Arktis og de
svære valg, der skal træffes mellem klimasikring og
energisikkerhed.
Debatten afholdes i landstingssalen i Folketinget den 8. november
kl. 13-14.30. Tilmelding til debatten er mulig frem til senest 7.
november kl. 11 via dette tilmeldingslink.
Vi opfordrer alle interesserede til at sikre deres plads ved at
tilmelde sig i god tid.