53. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser)

53. møde

Onsdag den 5. februar 2025 kl. 13.00

Dagsorden

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

(Se nedenfor).

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 122:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 22.01.2025).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 22.01.2025).

1) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?

(Spm. nr. S 562 (omtrykt)).

2) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?

(Spm. nr. S 564, skr. begr. (omtrykt)).

3) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF)

Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at dette bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?

(Spm. nr. S 590, skr. begr. (omtrykt)).

4) Til kulturministeren af:

Mikkel Bjørn (DF)

Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?

(Spm. nr. S 592).

5) Til kulturministeren af:

Betina Kastbjerg (DD)

Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?

(Spm. nr. S 606, skr. begr. (omtrykt)).

6) Til erhvervsministeren af:

Pernille Vermund (LA)

Mener ministeren, at det er i orden, at danskerne har skullet betale flere skattekroner for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020?

(Spm. nr. S 548).

7) Til miljøministeren af:

Leila Stockmarr (EL)

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?

(Spm. nr. S 596, skr. begr.).

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Karsten Hønge (SF)

Mener ministeren virkelig, at det er holdbart, at tusindvis af de folkepensionister med mindst nu oplever at blive modregnet i bl.a. ældrecheck og pensionstillæg, fordi deres partner er på efterløn, dagpenge eller i fleksjob, og de dermed mister et relativt stort månedligt beløb i deres budget?

(Spm. nr. S 603, skr. begr.).

9) Til børne- og undervisningsministeren af:

Theresa Berg Andersen (SF)

Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene?

(Spm. nr. S 599, skr. begr.).

10) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Carl Valentin (SF)

Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere genåbner ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?

(Spm. nr. S 586).

11) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kim Edberg Andersen (DD)

Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm?

(Spm. nr. S 597, skr. begr. Medspørger: Kristian Bøgsted (DD)).

12) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kim Edberg Andersen (DD)

Mener ministeren, at der gøres nok for at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikker, og mener ministeren, at en mulighed kunne være at fratage de pågældende personer retten til at avle hund?

(Spm. nr. S 598, skr. begr.).

13) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL)

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden, med den undskyldning at Fiskeristyrelsen ikke vil gribe ind, før man har undersøgt alle 56 fartøjer?

(Spm. nr. S 604).

14) Til transportministeren af:

Rosa Lund (EL)

Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?

(Spm. nr. S 480 (omtrykt)).

15) Til transportministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD)

Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?

(Spm. nr. S 565).

16) Til transportministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD)

Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?

(Spm. nr. S 585).

17) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL)

Mener ministeren, at det var en god beslutning at bygge en gasledning til Lolland, set i lyset af at etableringen blev langt dyrere, end da beslutningen blev taget af den tidligere minister, og det viser sig, at tilslutningen er langt dyrere for gaskunder, så det kun er sukkerfabrikken, der er tilsluttet?

(Spm. nr. S 605).

18) Til ministeren for byer og landdistrikter af:

Kristian Bøgsted (DD)

Hvad er ministerens holdning til, at man på Læsø fjerner levegrundlaget for mange mennesker, da øens største arbejdsplads er knyttet til fiskeriet og nu er i tilbagegang på grund af en CO2-afgift?

(Spm. nr. S 594).

19) Til skatteministeren af:

Peter Kofod (DF)

Vil ministeren tage initiativ til at fjerne CO2-afgiften på fiskerierhvervet, så branchen fortsat kan eksistere i Danmark?

(Spm. nr. S 600, skr. begr. (omtrykt)).

Kl. 13:00

Formanden (Søren Gade):

Mødet er åbnet.

Kl. 13:00

Mindeord

Formanden (Søren Gade):

Vi indleder mødet med at mindes ofrene for de forfærdelige begivenheder, der fandt sted i Örebro i Sverige i går. Vores tanker og medfølelse går til de sårede og de pårørende til de sårede og dræbte.

Lad det samtidig være en markering af, at vi står sammen om vores demokrati og vort frie samfund.

Jeg har personligt kondoleret min svenske kollega på vegne af Folketinget i går, og jeg beder nu om, at vi holder 1 minuts stilhed i respekt for ofrene.

(Medlemmerne holdt stående 1 minuts stilhed).

Tak for det.

Kl. 13:01

Meddelelser fra formanden

Formanden (Søren Gade):

I dag er der følgende anmeldelser:

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Lovforslag nr. 131 (Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.)).

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Lovforslag nr. 132 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)).

Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. 109 (Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger).

Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.:

Forespørgsel nr. 16 (Anerkender ministeren sit og sit partis ansvar for den omfattende kriminalitet, der i Danmark begås af især rumænere og bulgarere, og vil han vedstå sig, at det er hyklerisk, når han til dagspressen erklærer sig »rasende« over dette, der rettelig er konsekvenserne af hans og hans partis handlinger i EU?)

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Jeg skal meddele, at Kristian Bøgsted (DD) udgår som medspørger på spørgsmål nr. 11 (S 597) efter ønske fra medspørgeren selv.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).

Kl. 13:02

Formanden (Søren Gade):

Inden vi starter, vil jeg bede dem, der ikke skal være her til spørgetiden, om at forlade salen i god ro og orden, så vi kan høre, hvad der bliver sagt.

Jeg byder velkommen til justitsministeren og fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti, som stiller det første spørgsmål.

Kl. 13:03

Spm. nr. S 562 (omtrykt)

1) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:03

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Tak. Det første spørgsmål lyder sådan her: Mener ministeren, at politiet henlægger for mange sager?

Kl. 13:03

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:03

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet, der handler om politiets henlæggelser af sager. Det er et emne, der i den seneste tid er rejst en alvorlig kritik af, og som vi også havde lejlighed til at drøfte på et samråd i Folketingets Retsudvalg i går. Som jeg understregede på det samråd, er der tale om en kritik af politiets sagsbehandling, som jeg på linje med i øvrigt retsordførerne – det lyttede jeg mig i hvert fald til – tager meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet tager ens sag alvorligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning for et velfungerende retssamfund.

Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til vores politifolk rundtom i landet. Vi har et dygtigt og kompetent politikorps, som knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den seneste tids historier ikke ved. Vi kommer aldrig et sted hen, hvor der ikke skal foretages prioriteringer i politiet. Det er et grundvilkår for politiet, ligesom det er det for andre myndigheder. Men den slags prioriteringer skal naturligvis ske på et sagligt og redeligt grundlag. Prioriteringen skal være inden for lovens rammer, og der skal være åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både borgere og medarbejdere.

Som jeg redegjorde for på gårsdagens samråd, havde jeg tirsdag formiddag et møde med rigspolitichefen og Rigsadvokaten om den alvorlige kritik, der er lagt frem. På mødet besluttede vi, at Rigsadvokaten iværksætter en tilsynsundersøgelse med fokus på netop henlæggelse af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Tilsynet vil have til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til henlæggelser af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder hvordan politiet og anklagemyndigheden begrunder deres henlæggelser. Jeg har også, som ordføreren ved, indkaldt Folketingets partier til et møde senere i den her uge, hvor vi i fællesskab sammen med Rigsadvokaten og rigspolitichefen kan drøfte den her problemstilling og naturligvis også drøfte Rigsadvokatens tilsynsundersøgelse. Det er et møde, jeg ser frem til. Tak for ordet.

Kl. 13:05

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:05

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Tak. På samrådet sagde ministeren, at han ikke var bekendt med det her med at vaske sager. Men siden samrådet er jeg faktisk af en borger blevet gjort bekendt med, at ministeren jo faktisk i oktober 2023 medvirker i en Kanal 5-udsendelse, der hedder »Politi i forfald«, som netop handler om bevidste henlæggelser. Her er der ovenikøbet lavet en gallupundersøgelse blandt betjente, hvor 50,4 pct. siger, at de kender til bevidste henlæggelser, og 25 pct. siger, at de kender til henlæggelser med kendt gerningsmand. Det vidner jo om, at bevidste henlæggelser foregår systematisk, og med ministerens egne ord fra i går, er det også ulovligt.

Ministeren må jo have kendt til det her problem, og det synes jeg er voldsomt alvorligt. Så hvad gjorde ministeren egentlig med den viden, han fik dengang, for at rette op på det problem? Nu står vi jo halvandet år efter, og der foregår stadig væk vask af sager, og det gjorde der også i 2023. Så hvad har ministeren gjort for at rette op på det?

Kl. 13:06

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:07

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg tror, at det, jeg har sagt både på samrådet i går og i det hele taget, er, at jeg ikke har kendt til det konkrete udtryk at vaske sager. Det er efter min bedste hukommelse ikke noget, jeg er blevet præsenteret for, heller ikke på møder med Politiforbundet.

Men som jeg også sagde i går – og det er vigtigt at sige – ved jeg alt om og kender udmærket til, at politiet er presset af mange forskellige årsager. Jeg har hørt om betjente, der også mener, at styringen, også i politiets ledelse, er for stram og i øvrigt også politisk her fra Christiansborg. Og jeg har hørt om, at der også sker henlæggelser af sager, og jeg ved, at der prioriteres hårdt.

Grundlæggende har vi jo – også siden den udsendelse, som der refereres til – gjort alt, hvad vi kan, for også at styrke politiet, både ved finansloven for 2024, men også senest med finansloven for 2025, sådan at der bliver investeret flere ressourcer i, at politiet kan bruge flere kræfter der, hvor problemerne er størst, samtidig med at der i øvrigt også tages politiske beslutninger om, at der er opgaver, politiet ikke skal varetage, så der er mere tid til det andet.

Kl. 13:08

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:08

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Men i forbindelse med den her udsendelse vil jeg sige, at der er lavet en meningsmåling, som viser, at der foregår vask af sager. 25 pct. kender til – det er en gallupundersøgelse – at der er henlagt sager med kendt gerningsmand. Det vil sige, at man ikke har foretaget de efterforskningsskridt, der skulle til. Det må ministeren have vidst i 2023. Nu står vi så med DR, som dokumenterer den samme problemstilling. Hvad har ministeren gjort for at få kortlagt omfanget af det her? Og hvis han siger, at han ikke kender begrebet »vaske sager«, men kender ministeren så til vask af sager, forstået som metoder, hvor man bevidst henlægger sager? For det er det, som den udsendelse, som ministeren indgår i, viser sker.

Kl. 13:09

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:09

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst. Når der kommer en kritik af, at politifolk mener, at ledelsen instruerer dem i at henlægge sager, eller at de selv af egen drift henlægger sager på en usaglig og uredelig og dermed ulovlig måde, er det en meget alvorlig kritik. Jeg tror bare, det er vigtigt også at sige, at der sker prioriteringer hele tiden, og det er ikke det samme. Der kan sagtens være legitime henlæggelser af sager, hvor man har en mistænkt, men hvis man til syvende og sidst vurderer, for det står nemlig i retsplejeloven – den samme retsplejelov, fru Karina Lorentzen Dehnhardt også har været med til at vedtage – at hvis ikke det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det ville kunne føre til domfældelse at foretage yderligere efterforskningsskridt eller for den sags skyld rejse tiltale, er der ikke grobund for sagens videreførelse.

Det er bare for at nuancere, at der også kan ske henlæggelser af sager, hvor de konkrete efterforskere mener, at der burde man have gået nogle skridt videre, men hvor en leder af helt legitime hensyn begrundet i retsplejeloven siger: Den kan vi ikke komme videre med.

Kl. 13:10

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:10

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Altså, jeg tror ikke, vi kommer det nærmere her. Der bliver henlagt sager med kendte gerningsmænd – det kan man vel ikke. Det må være på kant med retsplejeloven. Men det kan jeg jo stille spørgsmål ind til.

Så vil jeg spørge til ministerens undersøgelse. Det er velkendt, at – jeg synes, det skal være en ekstern undersøgelse, måske endda en kommission – ministeren mener, at de myndigheder, der er involverede, ligesom skal undersøge sig selv. Den synes jeg ikke rigtig går.

Jeg vil spørge til, hvorfor ministeren har lagt så snævert et fokus på personfarlig kriminalitet, som jo nok er den kategori, der bliver prioriteret mest, og hvor vi vil se færrest af de her bevidst henlagte sager. Hvorfor er menneskehandel ikke med? Hvorfor er it-økonomiske sager ikke med? For der tror jeg billedet vil være markant anderledes end med personfarlig kriminalitet.

Kl. 13:11

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:11

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi drøftede det jo også til samrådet i går. For det første synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at det er myndighederne, der undersøger sig selv. Allerede i dag fører Rigsadvokaten tilsyn med bl.a. henlæggelser af sager. For det andet omgør Rigsadvokaten faktisk den indstilling, som er blevet truffet, i 16 pct. af de sager, der bliver påklaget. Det viser i hvert fald for mig, at det er en problemstilling, man tager meget seriøst, når det er, at der kommer klager.

Snittet er lagt sådan af den simple årsag, at det for det første er det mest alvorlige. For det andet er det jo faktisk også de eksempler, der bliver rejst i de artikler og den udsendelse fra DR, som jeg har set.

Kl. 13:11

Formanden (Søren Gade):

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 13:12

Spm. nr. S 564 (omtrykt)

2) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til lederen »Er der reel ytringsfrihed for politifolk?« af 7. december 2022 fra Politiforbundet.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:12

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender konkrete eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?

Kl. 13:12

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:12

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Tak for ordet. Og tak igen for spørgsmålet. I Danmark har offentlige ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Det skal vi være stolte af. Som justitsminister ligger det mig derfor også meget på sinde, at offentligt ansatte har gode rammer for at kunne ytre sig uden at frygte negative ansættelsesretlige reaktioner på jobbet. Det gælder selvsagt også for ansatte i politiet.

Som jeg også tidligere givet udtryk for, er det vigtigt, at offentligt ansatte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres forskellige fagområder, føler sig trygge ved at benytte sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat. Det er også vigtigt for mig at understrege, at det er min klare opfattelse og forventning, at Rigspolitiet løbende har fokus på at sikre en kultur, hvor politiets ansatte føler sig trygge ved at ytre sig inden for de rammer, der gælder.

Med det kommende lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed tager vi efter min mening et vigtigt skridt. Vi får tydeliggjort rammerne og sender et stærkt signal om, at vi bakker op om, at offentligt ansatte, herunder ansatte i politiet, gør brug af deres ytringsfrihed. Tak for ordet.

Kl. 13:13

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:13

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jeg tror jo, at ministeren tit får lige så dårlige svar, som jeg gør, når jeg spørger, og det er jo derfor, vi er så afhængige af, at medarbejderne fortæller om ting, f.eks. når der er vask af sager og politiet laver bevidste henlæggelser af sager, der kunne efterforskes og blive til noget. Det tør de selvfølgelig ikke, for vi kan også se i udsendelsen, at dem, der står frem, jo er anonyme, men har store kvaler med deres samvittighed. Det fortæller mig, at der er en tavsheds-og frygtkultur, når man kan have 12.000 mand i politiet, som holder mund om, at det her foregår.

Synes ministeren ikke, at det er vigtigt at få frem, når der sker bevidste henlæggelser af sager, der reelt kunne efterforskes, og hvad vil ministeren gøre som øverste ansvarlig for politiet for at skabe en kultur i politiet, som ikke er en frygtkultur, og hvor man tør stå frem? Hvad vil ministeren gøre?

Kl. 13:14

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:14

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg synes, det er vigtigt, at man som offentligt ansat, uanset om det er i politiet eller andre steder, bruger sin ytringsfrihed. Det være sig i den almindelige offentlige debat. Det være sig i forbindelse med politiske synspunkter. Jeg synes, det er et kæmpeproblem, at der er flere og flere, der synes, det er illegitimt at være medlem af et politisk parti og ytre sine politiske holdninger. Og jeg synes selvsagt også, at hvis man arbejder i en organisation – det være sig i politiet eller andre steder – skal man selvfølgelig også kunne tillade sig at have holdninger til, hvad det er, der foregår i den organisation, og det er en ytringsfrihed, som jeg mener at man skal og bør gøre brug af.

Kl. 13:15

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:15

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jeg tror bare ikke, det er nok, at ministeren siger, at selvfølgelig har vi ytringsfrihed, og at man skal gøre brug af sin ytringsfrihed. Det er altså ikke nok til at få folk til at stå frem. Jeg spurgte til, hvad ministeren konkret ville gøre, og der lyttede jeg mig ikke til, at der var nogen, hvad kan man sige, initiativer. Jeg godt forstå, at medarbejderne ikke vil stå frem, når 50 pct. kender til, at det får konsekvenser at ytre sig; så gør man det ikke. Derfor vil jeg høre ministeren, om han konkret vil sørge for, at det ikke får konsekvenser for dem, som står frem i de her sager, eventuelt med navn. Der tror jeg, at det er ret vigtigt, at det signal kommer fra ministeren, hvis vi skal skabe en anden kultur.

Kl. 13:15

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:15

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg mener, at det er vigtigt – og det vil jeg gerne understrege – at man som offentligt ansat benytter sig af sin ytringsfrihed, uanset hvad man måtte have lyst til at ytre sig om, selvfølgelig med den klare undtagelse for klassificerede oplysninger. Det vil jeg kraftigt advare imod at man ytrer sig om. Det er jo også af samme årsag, at vi her i Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag, hvor vi lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed.

Kl. 13:16

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:16

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Ja, lovforslaget stadfæster de gældende regler. Det tror jeg ikke skaber en anderledes kultur i politiet. Man kan jo ikke afvise, at hvis der ikke er ressourcer nok i et system og der er meget hårde mål for, hvad politiet skal, så opstår der en kæde, hvor Justitsministeriet presser på Rigspolitiet, som så presser på politikredsene, som bliver utrolig kreative og starter en vask af sager for at få tingene til at se gode ud. Men ingen tør sige noget – eller det vil sige, at der jo så er nogle, der er stået frem anonymt. Så hvordan ændrer vi det her? Hvad vil ministeren konkret gøre ud over at fremsætte et lovforslag, der stadfæster gældende ret, for at det her bliver bedre? Ministeren sidder jo om nogen med nøglen til forandringerne her.

Kl. 13:17

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:17

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jamen det gør jeg helt bestemt. Men det gør fru Karina Lorentzen jo også, og så må fru Karina Lorentzen jo også hjælpe regeringen og folketingsflertallet med, at når vi skal forhandle en ny flerårsaftale, så må vi også som politikere forsøge at lægge nogle bånd på os selv med at udspecificere, præcis hvordan politiet skal prioritere sine ressourcer. Altså, virkeligheden er jo, at i hvert fald i de sidste 30 år har vi fra Folketingets side efter min mening været alt, alt for dygtige til at pålægge politiet meget bestemte og meget specifikke opgaver og også været alt for dårlige til i virkeligheden at have en tillid til politifagligheden. Og det må vi jo prøve at drøfte med hinanden, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale for politiet.

Kl. 13:17

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og jeg byder velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:18

Spm. nr. S 590 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklerne »Seneste nyt om TV 2s afsløring af svindlernetværk« og »TV 2 afslører fremtrædende medlemmer af svindelnetværk: - Jeg er fucked« bragt på nyheder.tv2.dk den 29. januar 2025.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:18

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at det bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?

Kl. 13:18

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:18

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Tak for ordet, og tak også til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti i, at vi har at gøre med en aldeles afskyelig og afstumpet form for kriminalitet. Det er dybt forkasteligt, når kyniske kriminelle synker så lavt, at de bevidst udser sig ældre og andre sårbare mennesker og udnytter deres digitale sårbarhed for at franarre dem deres formue og pensionsopsparing.

Strafferetligt har vi et værn mod den her form for kriminalitet i straffelovens § 279. Bestemmelsen fastslår, at det er ulovligt at begå bedrageri, også, når det sker over telefonen. Som udgangspunkt straffes bedrageri med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og i tilfælde af bedrageri af særlig grov beskaffenhed kan straffen stige til fængsel indtil 8 år. Der skal det desuden i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis gerningspersonen har udnyttet den forurettedes værgeløse stilling. Bestemmelsen tager navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. personer med handicap og ældre personer.

Herudover er der de seneste år også iværksat en række tiltag for at styrke indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet, og lad mig nævne nogle eksempler. Regeringen har indgået et samarbejde med Finans Danmark, Teleindustrien, Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk i kampen mod digitale svindlere. De første initiativer blev lanceret i november 2023, hvor det bl.a. blev aftalt at sænke loftet over straksoverførsler til 50.000 kr. pr. døgn. Det skal gøre det sværere for svindlere at stjæle store beløb hurtigt.

Senest er samarbejdet i november i 2024 mundet ud i yderligere tre initiativer for at stramme grebet om digitale svindlere. Et af initiativerne vedrører netop spoofing, som hr. Morten Messerschmidt refererer til. Teleindustrien vil således i løbet af 2025 udvide beskyttelsen mod spoofing til at omfatte alle fastnet- og mobilnummer.

Regeringen vil fortsat have fokus på området, herunder fortsætte den gode og konstruktive dialog med branchen. Herudover synes jeg også, det er naturligt, at vi drøfter indsatsen mod it-relateret kriminalitet som led i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet, som vi går i gang med her op til sommerferien. Tak for ordet.

Kl. 13:20

Formanden (Søren Gade):

Hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 13:20

Morten Messerschmidt (DF):

Tak for svaret. Jeg er glad for og havde også forventet, at vi ser ens på det her, i forhold til at det er fuldstændig uacceptabelt og menneskeligt degenereret, at man udser sig særligt svage ofre og så udnytter deres manglende mulighed for at kontrollere pengeoverførsler og forstå, hvem det er, der ringer osv. Derfor synes jeg jo også, at vi i videst muligt omfang skal sørge for, at de mennesker, der begår det her, kommer ud af Danmark. Jeg er helt med på, at vi har § 279 i straffeloven, den almindelige bestemmelse om svindel osv., men jeg har også kunnet læse i aviserne, bl.a. i Politiken – og jeg mener, at når noget om det her kommer i Politiken, må det virkelig være slemt, for det er normalt en avis, der beskriver alle velsignelserne ved indvandring – om et søskendepar fra et eller andet unavngivet tredjeland, der har svindlet 39 ældre for, jeg tror, det var op mod 3 mio. kr., og som får en advarsel om udvisning. Burde den type mennesker ikke bare blive kylet ud med det samme? De har så fået fængsel mellem 1 og 2 år, og det skal de selvfølgelig have, også gerne noget mere, men de skal jo ud. Jeg synes, det er så afgørende, at de mennesker, der begår den her kriminalitet, og som er udlændinge, skal ud. Så det vil jeg gerne høre ministerens holdning til.

Så glæder det mig selvfølgelig, at man har lavet det her samarbejde med en række private aktører. Men jeg har også kigget lidt på, hvad andre lande gør rent teknisk. USA, Canada og Storbritannien er skredet ind, bl.a. over for mulighederne for at downloade, købe og handle med de her spoofingsoftwares, altså de værktøjer, som gør det muligt at ringe fra et telefonnummer, som ikke er ens eget, sådan at man forleder folk til at tro, at det er banken, der ringer, eller revisoren, der ringer, osv. Kunne man ikke lave noget tilsvarende i Danmark? Jeg ved også, at Tyskland og Frankrig er fremme, så der kan ikke være noget EU-retligt, der forhindrer det.

Kl. 13:22

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:22

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til det første vil jeg sige, at en af de væsentligste årsager til at lave det seneste politiforlig, som Dansk Folkeparti jo også deltog i, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig positivt, og det er vedblivende positivt at have Dansk Folkeparti i den forligskreds, var jo at etablere en national enhed for særlig kriminalitet, som bl.a. målrettet og systematisk ser på de her ting. Jeg er ikke i detaljen bekendt med, hvilke værktøjer man kan gøre brug af, men i det omfang, at vi ikke har taget det redskab i brug, synes jeg da bestemt, det er værd at overveje. Det vil jeg tage med tilbage til ministeriet og bede embedsmændene om at kvalificere muligheden for, og det vil jeg gerne drøfte videre med Dansk Folkeparti.

Til det andet vil jeg sige. Hvis man groft træder på det fællesskab, som har givet en et lovligt ophold i Danmark, så mener jeg, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at folk også bliver sendt ud. Jeg kender ikke den konkrete sag og kan derfor heller ikke gå i detaljer med den, men det er mit grundlæggende politiske synspunkt.

Kl. 13:23

Formanden (Søren Gade):

Hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 13:23

Morten Messerschmidt (DF):

Ja, jeg tror desværre, at virkeligheden er, at der er rigtig, rigtig mange konkrete sager. Altså, jeg synes, det er alt for ofte, at man kan læse om det i aviserne, og jeg vil derfor meget gerne tage ministeren på ordet i forhold til at få de her udlændinge, for det er det jo ofte, ud af vagten, altså permanent, udvisning og med ingen mulighed for at komme tilbage. Det synes jeg må være løsningen, uanset hvad de internationale konventioner så måtte mene om, hvor festligt det er at bo i de lande, hvor de kommer fra.

Så det vil jeg gerne have ministerens konkrete svar på om vi inden for politiforliget kan bevæge os i retning af.

Kl. 13:24

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:24

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi skal i gang med at forhandle et nyt politiforlig. Det er en proces, vi starter op inden sommerferien, og som jeg håber kan munde ud i en aftale, inden vi kommer for langt ind i efteråret, og det her er et tema, der helt uundgåeligt, forventer jeg, vil fylde meget, fordi det er et kriminalitetsmønster, vi kan se vokser rigtig meget i de her år, og hvor vi også må være ærlige og sige, at kreativiteten, herunder også de digitale hjælpemidler, som de kriminelle har til rådighed, er meget, meget avancerede.

Så der er behov for, at vi gør mere, og derfor hilser jeg det også meget velkomment, at Dansk Folkeparti gerne vil drøfte det i forbindelse med politiforliget.

Kl. 13:25

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:25

Morten Messerschmidt (DF):

Det vil jeg gerne kvittere for, det ser vi frem til, og vi er glade for den gode og frugtbare forståelse, der er i politiforligskredsen.

I forhold til det, som ministeren så nu her kommer ind på, nemlig hvad vi kan gøre for f.eks. at lave et forbud mod at sælge software, der faciliterer, at man kan udgive sig for at være en anden, så at sige, er det jo kendt teknologi. Går man i dag ind på sin telefon, hvor man nu handler, f.eks. iTunes, eller hvad det er, så kan man downloade det. Det kan man ikke i USA, det kan man ikke i Canada, og det kan man ikke i Storbritannien.

Så det er bare en anbefaling til, at vi måske også bevæger os i den retning. Der er jo ingen grund til ligefrem at facilitere de redskaber, som gør det muligt at svindle handicappede og ældre for de her summer.

Kl. 13:25

Formanden (Søren Gade):

Justitsministeren.

Kl. 13:25

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Igen vil jeg med forbehold for, at jeg ikke er langt inde i detaljen af, hvad vores handlemuligheder er i forhold til det her, sige, at det mener jeg vi skal udbore og besøge. Grundlæggende er jeg selv af det synspunkt, at jeg mener, vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til den type af digitale tjenester og digitale værktøjer, som bliver udbudt til menigmand, så han eller hun kan facilitere eller selv begå kriminalitet. Jeg har jo selv i forbindelse med de her mange episoder af crime as a service, altså unge svenske børnesoldater, der bliver sendt til København, været i et ret stort opgør med bl.a. Telegram og andre krypterede beskedtjenester, som vi ved faciliterer den her form for kriminalitet.

Så jeg erklærer mig meget enig med hr. Morten Messerschmidt, og jeg vil gerne bidrage til, at vi udborer, hvad vores muligheder er.

Kl. 13:26

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:27

Spm. nr. S 592

4) Til kulturministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:27

Mikkel Bjørn (DF):

Tak for det. Jeg vil gerne spørge kulturministeren: Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?

Kl. 13:27

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:27

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Tak til hr. Mikkel Bjørn for spørgsmålet. Svaret er nej.

Kl. 13:27

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:27

Mikkel Bjørn (DF):

Det synes jeg er et meget konkret og godt svar fra ministeren. Det virker jo skørt, når man stiller spørgsmålet, men grunden til, at vi spørger, er, at vi jo ser en tendens i visse lande, også vesteuropæiske lande, hvor man accepterer den her tankegang om, at det, at folk har en anden kønsidentitet end deres biologiske, også giver adgang til at dyrke idræt på menigmandsniveau eller på eliteniveau med personer, der er af det andet biologiske køn. Og det stiller jo særlig kvinderne i en ufordelagtig situation, hvis kvinder eksempelvis skal dyrke kampsport med biologiske mænd, der har en meget stor fysisk overlegenhed, og som dermed uden problemer kan udmanøvrere kvinderne og i realiteten også dermed udslette kvindesporten som et fænomen, fordi mændene dermed ender med at overtage ikke bare kampsporten, men mange af de sportsgrene, hvor biologi spiller en meget stor rolle.

Nu svarer ministeren meget konkret nej på spørgsmålet, og det er jeg glad for og tilfreds med. Men er det også regeringens position, altså ikke bare kulturministerens personlige holdning, men også regeringens holdning, at det skal vi ikke under nogen omstændigheder hverken nu eller i fremtiden acceptere?

Kl. 13:28

Formanden (Søren Gade):

Kulturministeren.

Kl. 13:28

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Jeg kan jo dårlig redegøre for, hvad regeringer i fremtiden kommer til at acceptere, men så længe jeg er kulturminister, kommer denne regering i hvert fald ikke til at lave regler, der giver biologiske mænd ret til at klæde om og gå i bad sammen med biologiske kvinder.

Mit indtryk er, at idrætslivet på mange områder ønsker at være så inkluderende som overhovedet muligt, og jeg har den holdning, at jo flere mennesker der er medlemmer af vores foreninger og dyrker idræt sammen, desto bedre. Men lige så meget hensyn man skal tage til personer med en anden kønsidentitet, lige så lidt skal det jo være til gene for mennesker, der dyrker kvinde- eller herreidræt på et niveau som det, hr. Mikkel Bjørn nævner. Dog synes jeg også, der er noget passende og noget fornuftigt i, at man på et fodboldhold kan sige ja til, at nogle må spille med på amatørniveau, hvis det ikke er til gene. Men nogle af de eksempler, som hr. Mikkel Bjørn nævner, med kampsport og andet finder jeg også dybt problematiske.

Kl. 13:29

Formanden (Søren Gade):

Hr. Mikkel Bjørn.

Kl. 13:29

Mikkel Bjørn (DF):

Tak for det. Nu omhandler det oprindelige spørgsmål selvfølgelig omklædning, men spørgsmålet gælder lige så vel det at dyrke idræt på kønsopdelte hold, og det kan jo være fodbold såvel som kampsport eller længdespring eller noget helt andet. Derfor er det oplagte opfølgende spørgsmål selvfølgelig, om det også er ministerens og regeringens holdning, at biologiske mænd eller kvinder for den sags skyld ikke skal kunne dyrke sport på et niveau, hvor man konkurrerer med hinanden og ønsker at opnå, hvad skal man sige, fortjeneste ved at gøre sig dygtig inden for et specifikt felt. Så det kunne jeg godt tænke mig at ministeren også redegjorde for.

Kl. 13:30

Formanden (Søren Gade):

Kulturministeren.

Kl. 13:30

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Altså, idrætten er jo selvregulerende. Men min personlige holdning er, at i det øjeblik der indtræder et konkurrenceparameter af værdi, er de biologiske skillelinjer meget vigtige.

Kl. 13:30

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:30

Mikkel Bjørn (DF):

Jeg tror ikke, jeg vil spørge om mere. Jeg vil egentlig bare takke ministeren for et, synes jeg, meget godt og meget konkret svar, og jeg er glad for, at regeringen står på det fornuftige standpunkt i den her sag.

Kl. 13:31

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til kulturministeren, og jeg byder velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:31

Spm. nr. S 606 (omtrykt)

5) Til kulturministeren af:

Betina Kastbjerg (DD):

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel bragt på ekstrabladet.dk den 29. januar 2025 »Regeringen vil dele penge ud til kriminelle«.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:31

Betina Kastbjerg (DD):

Tak for det, formand. Mit spørgsmål er: Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?

Kl. 13:31

Formanden (Søren Gade):

Kulturministeren.

Kl. 13:31

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Tak til fru Betina Kastbjerg for spørgsmålet. Svaret her er også et nej. Men jeg vil gerne uddybe lidt modsat mit svar til hr. Mikkel Bjørn lige før, for jeg antager, at spørgsmålet omhandler regeringens kulturpas, som jo er målrettet de 43.000 unge mennesker iblandt os, der lever tilværelser, som meget få af os er misundelige på, med psykiske udfordringer, dobbeltdiagnoser, langt væk fra arbejdsmarkedet og i mange tilfælde også langt væk fra uddannelsessystemet. Og nej, vi kommer ikke til at stå ude foran fængslerne og dele penge ud til mennesker, for at de kan blive medlem af en forening – absolut ikke.

På den anden side tror jeg vores foreningsliv og vores foreninger kan tilbyde rigtig meget til unge mennesker, der lever et liv, hvor det kan gå begge veje. Nu ved jeg, at spørgeren selv kommer fra Midt- og Vestjylland, som er et af de områder i Danmark, hvor foreningslivet er stærkest, og jeg tror, at hvis man tager ud til idrætsforeninger i Viborg, i Herning, i Silkeborg og i Skjern, vil man møde mange eksempler på unge mennesker, der spiller håndbold og fodbold og dyrker idræt med andre og har fået en bedre tilværelse og er blevet inkluderet. Hvis man spørger forældrene og de unge mennesker, der går der, vil de også kunne pege på nogen, der ville have godt af at komme ind i en forening og få nogle positive relationer. Det er det, kulturpasset handler om.

Kl. 13:32

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:32

Betina Kastbjerg (DD):

Det er helt rigtigt, at mit spørgsmål var rettet mod det kulturpas, som regeringen har indført sammen med venstrefløjen. Men det viser sig på et spørgsmål, som jeg stillede, at 20 pct. af de her 43.000 unge rent faktisk er kriminelle. De får så 2.000 kr. stukket i hånden, som de så kan bruge – og det er betalt af skatteborgerne – og de kan gå en tur i Tivoli, de kan tage på Brøndby Stadion, og samtidig er der altså hårdtarbejdende danskere, som knokler hver eneste dag og måske har lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen og måske ikke engang har råd til at sende deres egne børn til idræt, nu, hvor regeringen også har indført moms på fitness og dans osv. Så deres skattekroner går til folk, der begår kriminalitet og hænger på sofaen. Synes ministeren helt ærligt ikke, at det er lidt skævt?

Kl. 13:33

Formanden (Søren Gade):

Kulturministeren.

Kl. 13:33

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Jeg sætter stor pris på muligheden for at debattere kulturpasset, men føler også en vis trang til at opfordre spørgeren til måske at have fakta på plads, før man i Folketingssalen står og kommer med deciderede usandheder. For sagen er, at man kun kan få adgang til et kulturpas, hvis man er blevet taget i hånden af et andet menneske, der kommer fra Foreningsdanmark, og hvis man bruger pengene på at starte til fodbold eller håndbold eller et længere forløb hos en kulturinstitution. Man kan ikke komme i Tivoli for pengene. Det er 1.000 kr. om året i maksimalt 2 år, og det foregår sammen med en ansvarlig forening. I øvrigt er de foreninger, der er med til at drive kultur passet, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Kulturliv. Så vidt jeg er orienteret, er rigtig mange af de foreninger, der er aktive i fru Betina Kastbjergs valgkreds, stærkt engageret i ønsket om at bruge kulturpasset.

Man kan jo vælge at sige til nogle unge mennesker, der er på vej i en forkert retning: Jer vil vi ikke hjælpe, jer vil vi ikke gøre noget for. Eller man kan vælge at invitere dem indenfor og give dem en ny livsbane. Kulturpasset handler om det. Men at optegne et billede af, at regeringen skulle give kriminelle mennesker penge uden at stille krav den anden vej, passer ikke. De fleste af de her unge mennesker lever tilværelser, som vi gerne vil forandre, fordi det er godt for samfundet, det er godt for statskassen, det er godt for livsglæden hos de mennesker, det handler om, og deres familie. Det kan man så vælge at være med til eller være imod, men jeg vil gerne bede om, at man i hvert fald ikke siger noget om regeringens indsats, der ikke passer. Det synes jeg ikke er værdigt for debatten.

Kl. 13:35

Formanden (Søren Gade):

Fru Betina Kastbjerg.

Kl. 13:35

Betina Kastbjerg (DD):

Altså, fakta er i hvert fald, at næsten 9.000 ud af de her 43.000 unge er kriminelle – det står i et svar fra Beskæftigelsesministeriet. Kan kulturministeren så i dag garantere, at vi ikke ender med at belønne unge mennesker, der er dømt for voldsom og grov kriminalitet? For det kan det sagtens være tilfældet; det kan jeg ikke se ud af det svar, jeg har fået. De får så nu en økonomisk gevinst, som ministeren så siger godt nok er til foreningslivet. Kan ministeren ikke godt selv se, at det er en hån mod de ofre, der er i det her? Det er voldsmænd, som potentielt bliver belønnet for en ugerning, de har begået.

Kl. 13:35

Formanden (Søren Gade):

Kulturministeren.

Kl. 13:35

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Mig bekendt er Danmarksdemokraterne en del af bl.a. SSA-forliget og andre ting, hvor man udmønter en lang række midler til mennesker, der lever et liv på kanten, og hvoraf nogle af dem også har gjort noget, de ikke måtte, men hvor samfundet forsøger at stille nogle tilbud til rådighed for, at de ikke gør det igen. Igen vil jeg bare pointere: Kulturpasset bliver kun aktiveret, i det øjeblik man gør noget sammen med andre mennesker i en positiv kontekst.

Jeg tænker, at ordføreren selv kan tænke tilbage på episoder i sin tilværelse eller særlige begivenheder i skolen sammen med andre mennesker, der har skabt en forandring. Det kan være, at man har valgt at søge ind på en uddannelse, fordi man blev særlig interesseret; man har fået nye venner eller bekendtskaber, fordi man gjorde noget, der skabte særlig interesse. Det at gå til fodbold, spille håndbold eller blive taget indenfor i et kulturfællesskab får folk væk fra gaden. Man får ikke pengene selv; pengene bliver kun anvendt i det øjeblik, en forening eller en kulturinstitution siger ja og laver et forløb.

Så må jeg ikke bede om, at retorikken om, at vi giver folk penge i hånden, ligesom ophører, for det er ikke det, der er tilfældet. Jeg vil gerne debattere kulturpasset; jeg vil bare ikke debattere på en falsk præmis om kulturpasset.

Kl. 13:36

Formanden (Søren Gade):

Så er det spørgerens tur til det sidste spørgsmål. Værsgo.

Kl. 13:36

Betina Kastbjerg (DD):

Tak for det. Fakta er jo, at de har mulighed for at bruge 1.000 kr. om året i 2 år. Det bekræfter ministeren jo selv. Tror ministeren så, at det kan hjælpe de her kriminelle væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet? Og så kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren her på falderebet, om han kan stå og love, at de her 8.800 unge, som er dømt eller sigtet for kriminalitet, kommer ind på arbejdsmarkedet, for ellers kan jeg i hvert fald love, at Danmarksdemokraterne nok skal følge op på det spørgsmål.

Kl. 13:37

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:37

Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):

Tak for spørgsmålet. Igennem de sidste 30 år har antallet af unge mennesker mellem 15 og 24 år, der ikke er en del af vores samfund, men er uden for fællesskabet, arbejdsmarkedsuddannelsessystemet, været nogenlunde konstant. Flere af fru Betina Kastbjergs kollegaer i Folketinget og fra hendes eget parti har jo været med i en lang række aftaler med det formål at gøre noget for den her gruppe. Det er ikke lykkedes. Nu prøver vi på en ny måde. Med udgangspunkt i Kultur på Recept og Kulturvitaminer – der er to projekter, hvor flere af de politikere, der er medlem af Danmarksdemokraterne, har bakket op om de erfaringer, der er positive – så ser jeg et potentiale i kulturpasset; men jeg kan ikke love, at alle, der får et kulturpas, nødvendigvis får en markant bedre fremtid. De får muligheden for i et positivt fællesskab med andre mennesker at gøre noget andet end det, de har gjort før. Det er i øvrigt billigt, når man ser på, hvilke ressourcer der ellers bliver anvendt til den her målgruppe.

Kl. 13:38

Formanden (Søren Gade):

Vi siger tak til kulturministeren og til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til erhvervsministeren og til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:38

Spm. nr. S 548

6) Til erhvervsministeren af:

Pernille Vermund (LA):

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:38

Pernille Vermund (LA):

Tak for det. Mener ministeren, at det er i orden, at danskerne har skullet betale flere skattekroner for at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020?

Kl. 13:38

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:38

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Tak for det, formand. Der kan ikke være to synspunkter om, at bureaukrati og bøvl ikke må stå i vejen for, at vi kan skabe vækst i det danske samfund. Derfor kræver det, at vi har et fortsat fokus på højt tempo i myndighedernes sagsbehandling. Det ved spørgeren også ligger regeringen og mig selv meget på sinde. Derfor har vi vedtaget og iværksat en hel række ting, som skal være med til at sikre øget tempo i myndighedernes sagsbehandling. Eksempelvis har vi gennemført det, vi kalder en rød løber for anlæg af produktionsvirksomheder, således at der populært sagt er kortere tid, fra en virksomhed vil investere i Danmark, til spaden kommer i jorden. Det var en aftale, som Liberal Alliance desværre ikke var med i.

Det, der er faktum, er, at når man ser på Nævnenes Hus, er sagstilgangen siden 2018 steget med 30 pct. I Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagstilgangen steget med ca. 15 pct. siden 2018. Det bliver sværere sager, men det betyder ikke, at nævnet ikke gør det bedre. Faktisk har Nævnenes Hus forbedret produktiviteten med 14 pct. i perioden 2020-2024 og med mere end 30 pct. siden 2017.

Det er rigtig godt, og vi skal blive bedre. Derfor har regeringen også afsat 15 mio. kr. til netop sagsbehandlingstiderne i det her nævn med finansloven for 2025. Men det var jo en finanslov, som Liberal Alliance ikke kunne være med i. Tværtimod gik man til forhandlingerne med forslag om, at der skulle spares i tusindvis af yderligere offentligt ansatte, og det gode spørgsmål – eller det, der giver grundlag for overvejelser, når man stiller sådan et spørgsmål – er jo, om det så også skulle gælde besparelser på klagenævnene og man dermed vilforringe de forbedringer, som regeringen har lagt op til.

Kl. 13:40

Formanden (Søren Gade):

Fru Pernille Vermund.

Kl. 13:40

Pernille Vermund (LA):

Det er jo et ekstremt forsøg på ansvarsfralæggelse. Faktum er, at Statsrevisorerne har udtalt massiv kritik. Sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020. Ministeren har lovet effektiviseringer, der skulle få sagsbehandlingstiderne ned. Det er ikke sket. I stedet poster man stadig flere penge i systemet uden at kunne garantere, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere. Mener ministeren virkelig, at det er ansvarlig brug af skatteborgernes penge?

Kl. 13:41

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:41

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Dem, der ser den her debat, må jo spørge sig selv, om det overhovedet hænger sammen for Liberal Alliance. Man står og kritiserer regeringen for ikke at sikre flere midler til, at eksempelvis sagsbehandlingstiderne kan komme ned. Regeringen har afsat 15 mio. kr. på finansloven til netop det. Liberal Alliance sagde nej til at være med til den finanslovsaftale, og man foreslog så tilmed, da man sad i forhandlingerne – sådan må jeg forstå det, for jeg sad ikke med til det møde, men jeg har læst det i offentligheden – at der skulle spares i forhold til statslige ansatte, altså i flere tusindvis. Man må jo spørge sig selv, om det var ansatte i Nævnenes Hus, som så skulle fyres. Det kan man jo svare på.

Samtidig har regeringen lavet en rød løber, som lægger loft over sagsbehandlingstiderne i nævnet, og det er også med til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid. Men den aftale var Liberal Alliance jo heller ikke med til. Så man må spørge sig selv, om der overhovedet er sammenhæng i det, Liberal Alliance spørger om. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er helt tydeligt.

Kl. 13:42

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:42

Pernille Vermund (LA):

Ud fra, hvad jeg hører i ministerens svar eller mangel på samme, er jeg slet ikke i tvivl. Vi har brug for en frisk start i Danmark. I hele den tid, hvor de her sagsbehandlingstider er løbet løbsk, altså siden 2020, har der siddet socialdemokratiske erhvervsministre, og nu prøver ministeren at få det til at fremstå, som om det er Liberal Alliance og de borgerlige partiers skyld, at sagsbehandlingstiderne ikke er kommet ned. Hvordan hænger det sammen? Mener ministeren virkelig, at han er sin opgave voksen og ansvarlig?

Kl. 13:42

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:42

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det sidste må andre jo bedømme. Jeg tror sådan set, at vi er enige i, at der er en udfordring. Regeringen gør noget ved det. Vi sætter penge af på finansloven. Vi laver brede aftaler i Folketinget, som sætter penge af til, at der kan komme loft over sagsbehandlingstiderne. Så når eksempelvis en stor international investorer vil investere i en grøn virksomhed i Danmark, er der nu loft over sagsbehandlingstiderne.

Begge aftaler kan jeg bare konstatere at Liberal Alliance ikke har været med i. Derfor er det bare, at jeg synes, at det klinger lidt hult. Man vil have, at regeringen skal gøre mere. Jeg siger så, at regeringen har gjort en hel række ting. Liberal Alliance har så fået tilbuddet om at være med, men har sagt nej til at være med i de her aftaler. Det synes jeg er lidt underligt.

Kl. 13:43

Formanden (Søren Gade):

Fru Pernille Vermund med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:43

Pernille Vermund (LA):

Faktum er jo, at regeringen er handlingslammet på det her punkt. Sagsbehandlingstiderne er fordoblet. Regeringen kan med de penge, man nu putter i det, ikke garantere, at sagsbehandlingstiderne kommer ned. Der er indgået en række grønne aftaler, som Liberal Alliance har været med i. Der har Socialdemokratiet siddet for bordenden, men der er alligevel ikke, kan jeg forstå på ministeren, afsat penge nok i forhandlingerne og i aftalerne til de øgede mængder af sagsbehandling, der selvfølgelig følger med. Har ministeren og regeringen sovet i timen?

Kl. 13:44

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:44

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det kan godt være, at det er mig, der har svært ved at trænge igennem med mine budskaber, men Liberal Alliance er ikke med i aftalen om en rød løber for produktionsvirksomheder. Den sætter loft over sagsbehandlingstiderne og er med til at sikre, at vi forhåbentlig får flere investeringer i Danmark, eksempelvis i grønne industrivirksomheder, som er til gavn for vores landdistrikter.

Liberal Alliance sagde nej til at være med i en finanslov, hvor der bliver afsat 15 mio. kr. til lige nøjagtig det, man står og spørger efter lige nu. Samtidig foreslog man så, da man sad til finanslovsforhandlingerne, flere tusind fyringer af offentligt ansatte, må man forstå. Der kunne man jo spørge sig selv, og det er bare det, jeg undrer mig over: Skulle de massive besparelser, der blev foreslået af Liberal Alliance, også ramme Nævnenes Hus? Det er der, jeg bare synes, at det ikke hænger sammen.

Kl. 13:44

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren og tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:45

Spm. nr. S 596

7) Til miljøministeren af:

Leila Stockmarr (EL):

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklerne »Den sorte svane viser, at jorden er giftig« af 9. juni 2024 fra Sjællandske Nyheder og »Sådan kom Mors til at hænge på 24.000 tons olieforurenet jord fra Køge« af 7. november 2024 fra TV2.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:45

Leila Stockmarr (EL):

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?

Kl. 13:45

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:45

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Der har jo været en del historier om problemer netop med forurenet jord, der anbringes steder, hvor det ikke hører hjemme, og det er problematisk, fordi det kan udgøre en risiko både for vores sundhed og for vores miljø. Derfor må man konstatere, at der findes et reelt problem her. Så hvad gør vi ved det?

Jeg er optaget af at arbejde i to spor: Det ene er at sikre, at de allerede gældende regler selvfølgelig overholdes – altså de regler, der beskrives i jordflytningsbekendtgørelsen. Der er beskrivelser af et gældende system, hvor man skal anmelde en flytning og kommunen skal have de oplysninger, men også at der skal udføres kontrol, den rette kontrol, og tilsyn med reglerne. Og det vil jo også i sidste ende sige, at der skal indgives en politianmeldelse, hvis reglerne overtrædes. Så det er det ene: Overholdes de regler, der er?

Det andet spørgsmål er så: Skal vi stramme reglerne? Skal vi lave det om? Det vil jeg på ingen måde afvise er nødvendigt, og derfor har jeg samlet både en række borgmestre, der har konkrete erfaringer – nogle af de erfaringer, som vi også har set i medierne, men også KL og en række eksterne eksperter på området – for at afdække, om de mener, der behov for ændringer. Lige nu arbejder Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening tæt sammen om at se på mulige løsninger, og vi har lavet to arbejdsgrupper om håndtering af henholdsvis jord og bygge- og anlægsaffald for netop at se på, om der er behov for nye regler for at sætte ind over for svindel både med jord og med bygge- og anlægsaffald. Og så kan jeg også sige, at Miljøstyrelsen forventer at kunne levere bedre rådgivning til vores kommuner før sommerferien for at hjælpe dem med at kunne sætte ind med de nuværende regler. Men vi er også i gang med at se på, om vi skal stramme reglerne.

Kl. 13:47

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:47

Leila Stockmarr (EL):

Tak for det svar, og tak til ministeren for at anerkende, at det her er et stort problem. En af de udfordringer, vi står over for, når vi taler med borgere og kommuner, der er ramt af de her sager, er jo, at der faktisk ikke rigtig er nogen, der har overblikket over, hvor stort problemet er. Vi ved, der bliver transporteret millioner af tons på tværs af kommunegrænserne rundt i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget af den jord, der er forurenet; vi ved ikke rigtig, hvem der håndterer det; og vi ved ikke rigtig, om det bliver kontrolleret der, hvor det bliver dumpet. Vi har altså en potentiel bombe under vores miljø og vores sundhed, som vi ikke kender omfanget af, og hvor der jo tydeligvis er brug for politisk indgriben.

For med den regulering, vi allerede har, er det jo tydeligt, at nettet er så stormasket, at det her bare fortsætter og fortsætter, og det er jo ikke en ny udfordring. Det, der jo også kommer frem med de her historier, der kommer frem, er jo, at der er en del aktører, der tjener styrtende med penge på det her, både de virksomheder, der håndterer jorden, men også de lodsejere, der siger ja til at modtage i jorden og få den dumpet f.eks. på deres landbrugsjord. Så det her er jo en forretning, man må sige der bliver spekuleret i, og hvor der jo ikke er den fornødne kontrol.

Jeg har også noteret mig i de svar, jeg har fået har ministeren, at der er nedsat de her to arbejdsgrupper, men jeg føler mig alligevel ikke helt betrygget ved, at alvoren er sivet ind – sådan sagt lidt karikeret. Derfor vil jeg gerne spørge igen, om ministeren ikke mener, at vi allerede nu kan sige, at der er brug for politisk indgriben, at der som minimum er brug for, at vi får kortlagt problemets omfang, og at vi får sat fokus på de aktører, der tjener styrtende med penge på forurening. For et er, om kommunerne skal have flere ressourcer, og om man kunne trykke på nogle små knapper, men har vi ikke et helt grundlæggende problem, når vi ser så mange sager, der afslører et mønster på tværs af kommunegrænser, altså det, som jeg vil betegne som et systemisk problem, der gør, at ministeren må skride hurtigere til handling og komme på banen med nogle forslag, der kan stoppe det her?

Kl. 13:49

Formanden (Søren Gade):

Miljøministeren.

Kl. 13:49

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jo, og derfor er man nødt til at gøre flere ting samtidig. Det første, der sker, ud over at vi har sat de her to arbejdsgrupper i gang med eksterne eksperter netop for at få deres blik på det selvfølgelig også sammen med vores kommuner, er, at Miljøstyrelsen også – og det var det, jeg kort nævnte i mit indledende svar, og jeg vil lige gå lidt mere i dybden med det – er i gang med at udarbejde det, der hedder en vejledende udtalelse, og det er jo sådan set, at man fortæller vores kommuner, hvordan de skal agere, hvordan de skal dele oplysninger, hvordan de skal kontrollere, at det her sker. Det arbejde er i gang i Miljøstyrelsen og bliver sendt ud til vores kommuner forventeligt her i løbet af det her forår.

Kl. 13:50

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:50

Leila Stockmarr (EL):

Så kunne jeg godt mere konkret sådan politisk tænke mig at spørge ministeren, om ministeren ikke mener, at det er et helt åbenlyst problem, at de kommuner, der modtager jord, ikke har mulighed for at vurdere, hvor den kommer fra? Et er, om kommunen følger op i praksis med at kontrollere jorden, men der er faktisk fra kommunens side er et krav om, at det tjekkes, hvor den jord, der bliver importeret til kommunen fra andre kommuner, kommer fra. Det er jo sådan åbenlyst både et miljømæssigt, men egentlig også et demokratisk problem for de kommuner, at de ikke kan tilgå de oplysninger.

Kl. 13:50

Formanden (Søren Gade):

Miljøministeren.

Kl. 13:50

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Ja, og det her problem er jo faktisk set før. Vi har jo tidligere haft diskussioner i Folketinget om det, der hed nomadefamilier – det er en hel anden problematik – men at familier kunne flytte på tværs af kommunegrænser og dermed starte forfra i det sociale system, og at indberetninger forsvandt. Det har man sat ind over for. Det er lidt den samme, parallelle ting, vi kan se med jordforurening, nemlig at der er kommunale systemer, men de taler ikke sammen. Og hvis man så flytter forurenet jord over kommunegrænsen, kan vi se, at der i hvert fald er eksempler på, at det falder mellem maskerne i nettet og ud af systemet, og så står modtagerkommunen jo og er lidt prisgivet i det. Så det er noget af det, vores eksperter og vores kommuner skal se på, altså hvordan vi kan få det samarbejde til at fungere.

Kl. 13:51

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:51

Leila Stockmarr (EL):

Jeg synes ikke, at svaret var helt klart, men lad det nu være. Et andet spørgsmål, afslutningsvis, er helt konkret: Vil ministeren arbejde på at sikre, at der som minimum bliver stillet krav om, at de aktører, der håndterer jord og tjener penge på muligvis at køre forurenet jord rundt på tværs af vores kommunegrænser, har en akkreditering, altså at de er certificeret til at håndtere potentielt forurenet jord? For sådan er det ikke i dag, og på den måde kan svindelen jo fortsætte, fordi man faktisk ikke har mulighed for at vurdere, om de her aktører faktisk har forudsætningerne for at håndtere jorden.

Kl. 13:51

Formanden (Søren Gade):

Miljøministeren.

Kl. 13:52

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det, vi kan se nu, er, at det jo åbenbart helt tydeligvis kan betale sig at spekulere i den her svindel. Og det er jo helt unfair, at dem, der så overholder reglerne, oplever unfair konkurrence, og de oplever også, at medier og os her i Folketinget taler om problemet, og det skal vi også gøre. Der er jo masser, der overholder reglerne, og det er jo godt. Men vi kan se, at der er nogle meget, meget brodne kar i den her sektor, som spekulerer i det, og hvor strafniveauet slet ikke er afskrækkende nok, og hvor kontroltrykket slet ikke er godt nok, og deling af oplysninger slet ikke er intensivt nok. Alt det er noget, vi skal have på bordet, og det er det, vi har de eksterne eksperter og kommunerne selv til at rådgive os om i de to arbejdsgrupper, som er i gang.

Kl. 13:52

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Kl. 13:52

Spm. nr. S 603

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Karsten Hønge (SF):

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til L162 A fra folketingsåret 2023-24, der nu er trådt i kraft, og ministerens tale ved 1. behandlingen af lovforslaget.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 13:52

Karsten Hønge (SF):

Mener ministeren, at det er holdbart, at tusindvis af de folkepensionister med mindst nu oplever at blive modregnet i bl.a. ældrecheck og pensionstillæg, fordi deres partner er på efterløn, dagpenge eller i fleksjob, og at de derved mister et relativt stort månedligt beløb i deres budget?

Kl. 13:53

Formanden (Søren Gade):

Beskæftigelsesministeren.

Kl. 13:53

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Det her bunder jo i, at et bredt flertal i Folketinget, herunder SF, har lempet reglerne om modregning af arbejdsindkomst for både pensionister og deres partnere. Formålet med den aftale var at gøre det mere attraktivt at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, og jeg synes, at os, der står bag den aftale, i fællesskab bør glæde os over, at det ser ud til at have virket.

Siden vi i 2023 lempede modregningen i den sociale pension, f.eks. folkepensionen, er der omkring 16.000 flere seniorer, som arbejder efter pensionsalderen. Det er en kæmpe succes. Det synes jeg vi skal være stolte af. Jeg håber selvfølgelig også, at SF stadig væk bakker op om det og deler formålet med den aftale, nemlig at fjerne modregningen i arbejdsindkomst. Langt størstedelen af de 1,4 millioner pensionister har ikke oplevet en ændring i deres pensionsydelse siden, og vi har lige forhøjet ældrechecken med 5.800 kr., så den i år kommer til at være op til 25.700 kr. for de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst.

Det her spørgsmål handler så om de sidste par år, og jeg skal være den første til at anerkende, at det kan være frustrerende, hvis man i et par år har haft flere penge mellem hænderne, at det så ikke varer ved. Jeg forstår godt, at det kan virke urimeligt for den folkepensionist eller førtidspensionist, der omfattes af loftet for, hvor meget ens ægtefælle kan have af indkomst ved siden af. Men jeg synes, det er værd at huske på, at der i pensionssystemet er nogle høje grænser for, hvornår pensionen sættes ned, og det er der ikke ændret ved i den her aftale. Lad mig minde om formålet med hele den aftale den aftale, som SF også var med i, nemlig at fjerne modregningen for arbejdsindkomst. Det er præcis det, vi har indført. Tak for ordet.

Kl. 13:55

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:55

Karsten Hønge (SF):

Den 1. januar 2023 var en glædens dag, hvor vi fjernede de her modregninger. Det var nogle fuldstændig håbløse modregninger, hvor det koster partneren i indkomst, hvis man selv går på arbejde. Der er alle mulige gode argumenter for, hvorfor vi gennemførte den lov i 2023, og det er vi i SF begejstrede for.

Det, der sker efterfølgende, er en eller anden forbistring mellem nogle begreber, i forhold til om vi taler om personlig indkomst, eller om vi taler om indkomst, der er belagt med et arbejdsmarkedsbidrag. Men også i den beretning, som Beskæftigelsesudvalget afleverede den 18. maj 2022, og som var et oplæg til loven, står der, at man netop laver et ændringsforslag, som er en korrektion, der skyldes, at sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge ligesom personligt arbejde og efterløn er omfattet af indtægt ved personligt arbejde, som ikke skal indgå i beregningen af det minimumsfradrag, som foretages i indtægter fra ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af indtægten.

Så det, der sker, er, at man i starten tager udgangspunkt i det, man kalder personlig indkomst, og så sker der noget undervejs, og jeg husker tydeligt fra møderne i ministeriet, nemlig at man ikke var er i stand til at trække de her indkomster ud. Vi er enige om, at det, der er målet med det, er, at arbejdsindkomst ikke skal rammes af fradrag. Hvordan kan det så være, at fleksjobbere rammes af det? Arbejder fleksjobberne ikke? Eller når man i øvrigt i tilknytning til sit arbejde ikke får en social indkomst, men er i en forsikringsordning som dagpenge, som er tæt knyttet til det at være på arbejdsmarkedet; for så sker der fradrag. Eller hvis man er syg og så får sygedagpenge i tæt tilknytning til ens arbejde.

Så i det omfang man er fleksjobber eller dagpengemodtager eller modtager af sygedagpenge eller barselsdagpengemodtager, så bliver man faktisk modregnet, og det mener jeg aldrig har været intentionen med det. Jeg vil også sige, at de møder, vi havde i ministeriet, gav et klart billede af, at det, man ledte efter, var nogle tekniske it-løsninger, der kunne trække dem ud. Nu ender vi så med, som ministeren, at sende regningen til pensionisterne i stedet for at løse problemet.

Kl. 13:57

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:57

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Det er simpelt hen ikke et billede, jeg kan genkende. Tværtimod var det nemlig en glædens dag, dengang vi fjernede modregning på arbejdsindkomst. Det var en aftale, der blev indgået før regeringsskiftet, og som trådte i kraft lige efter regeringsskiftet. Det var en glædens dag, fordi vi gerne vil have, at der er flere seniorer, der har en gulerod ud af at blive ved lidt længere, hvis de kan. Hvis man går tilbage og ser på hr. Karsten Hønges reaktion, dengang det blev vedtaget, så var det netop en aftale med fokus på at lægge lidt mere energi på arbejdsmarkedet, hvis man kan og vil, og så til gengæld få mere ud af det. Det var det, der var fokus.

Det, vi står og diskuterer her, er jo ydelser, der ikke kommer af lønkroner. Det er ydelser, der ikke kommer fra at gå på arbejde, og derfor synes jeg bare, at man skal gå tilbage og se på formålet med den aftale, vi lavede. Det var i forhold til modregning i arbejdsindkomst, og det er præcis det, vi har gjort.

Kl. 13:58

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 13:58

Karsten Hønge (SF):

Modregning i forhold til arbejdsindkomst er fjernet, og det er godt. For langt de fleste pensionister er det her godt. Men det efterlader godt 6.000 pensionister, som vil miste et sted mellem 700 kr. og 900 kr., og det vil svinge fra meget få penge til faktisk ret store beløb. Det, der var det klare signal dengang, og som jeg står med her fra Ældre Sagen, som de udlagde det, er, at de nye regler om stop for modregning gælder arbejdsindkomst, efterløn, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Alle forstod det sådan, og derfor er SF selvfølgelig en del af den oprindelige aftale. Men vi er da ikke med på, at fordi man ovre i ministeriet ikke kan finde en praktisk løsning i stedet sender regningen til pensionisterne.

Kl. 13:58

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 13:58

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Der sendes ingen regning til nogen pensionister: tværtimod har vi både hævet ældrechecken og fjernet modregningen for dem, der stadig går på arbejde. Det, der har været tilfældet, er, at vi i et par år, indtil det her var på plads og kunne foregå automatisk inde i systemerne, har administreret det håndholdt. Og der har der været nogle, bl.a. dem, spørgeren omtaler her, som i en periode har fået flere penge mellem hænderne. Det er jo dejligt for dem, at de i et par år har været gunstigere stillet, end aftalen oprindeligt gik ud fra. Jeg kan godt forstå, at det er træls, at det så slutter igen.

Kl. 13:59

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 13:59

Karsten Hønge (SF):

Jeg mener virkelig, at ministeren her er ude på absolut tynd us. Det handler ikke om, at nogle mennesker har fået for meget i 2 år. Det handler om, at man efterfølgende laver en anden definition end den, vi havde i den beretning fra 2022, der udgjorde grundlaget for loven i 2023, nemlig i forhold til spørgsmålet: Er fleksjob ikke at gå på arbejde? Er det at få dagpenge, som er en forsikringsordning, som jo er knyttet til det at gå på arbejde, ikke en personlig indkomst? Der er det, jeg synes, at man i ministeriet farer fuldstændig vild mellem det, man kalder personlig indkomst, og det, man kalder indkomst, som belægges med et arbejdsmarkedsbidrag. Pointen i alt det her er, at ministeren nu har pustet nyt liv i det gamle spøgelse, trukket det op af graven, og nu gennemfører man så modregning for de her 6.000 pensionister, som i hvert fald sidder tilbage med en mindre indkomst. Om det så er en regning eller ej, får de i hvert fald en mindre indkomst.

Kl. 14:00

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:00

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Den modregning, vi har fjernet, er noget, jeg er superglad for at vi har gjort. Jeg glæder mig også over, at ordføreren stadig glæder sig over det, og det er, i forhold til når man går på arbejde, for vi vil rigtig gerne have, at seniorer fik mere ud af at gå på arbejde, selv om de nåede pensionsalderen. Det er det, der nu er blevet til virkelighed, og det vil jeg tillade mig at glæde mig over. For der er rigtig mange seniorer derude, som lige nu oplever, at det tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet faktisk også er forbundet med en ekstra belønning.

Kl. 14:00

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Inden vi fortsætter dagens spørgsmål, skal jeg meddele, at spørgsmål nr. 19 til skatteministeren af hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti udgår af dagens dagsorden. Og med det byder jeg velkommen til børne- og undervisningsministeren og til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti, der stiller spørgsmålet.

Kl. 14:01

Spm. nr. S 599

9) Til børne- og undervisningsministeren af:

Theresa Berg Andersen (SF):

Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene?

Skriftlig begrundelse

Siden vi sammen med Socialdemokratiet lavede aftalen om minimumsnormeringer, er der blevet færre pædagoger per barn i en del af landets kommuner, selvom der er ansat markant mere personale i daginstitutionerne. I efteråret fremlagde BUPL desuden tal, der dokumenterer en faldende pædagogandel.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 14:01

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det. I dag skal vi jo tale om noget, der ligger mig meget på sinde. Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene?

Kl. 14:01

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:01

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Tak for spørgsmålet, som drejer sig om et emne, som også ligger mig meget på sinde. Jeg vil godt starte med at fremhæve, er der faktisk er kommet mere uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne, siden aftalen om minimumsnormeringer blev indgået mellem bl.a. Socialdemokratiet og SF. Ministeriets tal viser, at der fra 2019 til 2023 er kommet 7.660 flere kolleger i de kommunale og selvejende daginstitutioner, heraf er 1.070 pædagoger, og 930 er pædagogiske assistenter. Det er en positiv historie, at vi med minimumsnormeringer og en massiv investering på knap 2 mia. kr. årligt er lykkedes med at få flere voksne omkring børnene i daginstitutionerne. Det er politik, der faktisk virker.

Jeg er klar over, at pædagogandelen samtidig er faldet fra 58 pct. til 52 pct. Det er først og fremmest et kommunalt ansvar – det ved vi – at rekruttere og fastholde uddannet pædagogisk personale, men regeringen har også en ambition om mere pædagogisk uddannet personale i dagtilbud. Det gælder både pædagoger og pædagogiske assistenter. Derfor er der også gennemført en række tiltag fra statslig side, og der er afsat godt 200 mio. kr. årligt til opkvalificering, så bl.a. erfarne pædagogmedhjælpere kan blive uddannet til enten pædagog eller pædagogisk assistent. At voksne kan uddanne sig, er en mærkesag for både Socialdemokratiet og regeringen.

Vi ønsker også at gøre det mere attraktivt at være pædagog og arbejde som pædagog og ønsker at sende et signal til pædagogerne om, at de er vigtige for vores velfærdssamfund. Derfor indgik vi også en historisk aftale med arbejdsmarkedets parter om højere løn til at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen på bl.a. børneområdet. Ifølge pædagogernes egen fagforening vil det give knap 2.000 kr. mere på bundlinjen til mange pædagoger. Det er også noget, der kan mærkes. Næste skridt er at styrke pædagogernes egen uddannelse, og derfor har vi for nylig præsenteret en samlet reform af professionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen, og det er noget, min kollega Christina Egelund aktuelt forhandler om.

Regeringen arbejder dermed for at sikre mere uddannet personale til vores daginstitutioner, også flere pædagoger. Det er tiltag, som skal have tid til at virke, men som allerede er begyndt at virke, og det glæder jeg mig over. Tak for ordet.

Kl. 14:04

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 14:04

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det. Det er jo helt korrekt, at der er kommet flere pædagoger, men der er også født flere børn, så der er stadig væk flere børn til vores pædagoger. Så synes jeg også, det er meget godt, når ministeren nævner, at minimumsnormeringer og opkvalificeringspuljen er sat i værk, men det skete jo, før den her regering kom til, altså dengang SF var med som et støtteparti. Og langt om længe skal der også forhandles en ny pædagoguddannelse. Men jeg vil da gerne kvittere og rose ministeren for bl.a. lønløftet, som jeg også tror gør en forskel.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ministeren mener, at regeringen gør nok for at sikre, at flere pædagoger kommer ud til vores børn. Når ministeren her nævner bl.a. vores kommuner, og at det er et kommunalt ansvar, så mener jeg jo, at det selvfølgelig også er et kommunalt ansvar, men jeg mener til forskel fra ministeren, at det også kræver en vigtig indsats her fra Christiansborg. Hvis vi vil have en pædagoguddannelse og et pædagogfag i verdensklasse, mener jeg faktisk at der skal skabes endnu bedre muligheder for bl.a. merit for medhjælpere og assistenter.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om han mener, at regeringen gør det nødvendige, og at det er nok initiativer, der er sat i søen herfor.

Kl. 14:06

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:06

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

En politiker, der mener, at der gøres nok, bør nok stoppe som politiker. Det er rigtigt, at der er kommet flere børn. I den periode, vi taler om her, er der kommet godt 4 pct. ekstra børn, men der er altså kommet mange, mange flere ansatte i daginstitutionerne. Og det var også tiltrængt. Der er kommet flere voksne.

Det, som jeg synes er den næste opgave, er, at nu skal vi have, at flere af dem også har en pædagogisk uddannelse. Og der er jeg glad for bl.a. at se søgetallene til Københavns Professionshøjskole til meritpædagoguddannelsen, som jeg selv har meget fidus til, altså typisk erfarne pædagogmedhjælpere, der tager en uddannelse som pædagog som voksen. Og det næste væsentlige skridt i forhold til at gøre mere – ikke nok – er for os at styrke selve pædagoguddannelsen.

Kl. 14:06

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren.

Kl. 14:06

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak. Når jeg spørger til, hvordan vi kommer videre herfra med at sikre mere uddannet personale, så handler det også om, at vi kommer videre med at kigge på, hvordan og hvorledes vi sikrer vores minimumsnormeringer. Og tilbage i 2023 sagde ministeren til hr. Jacob Mark, som stod her i Folketingssalen, at han ville tage initiativ til at kalde ordførerne ind på området og snakke om en status på implementeringen af, hvordan det var gået med minimumsnormeringerne, når de var trådt i kraft, så vi havde set, hvordan det gik i kommunerne. Nu skriver vi 2025, og ministeren har ikke indkaldt til de her drøftelser endnu, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår ministeren indkalder til dem.

Kl. 14:07

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:07

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg mindes nu, at vi har holdt den status. Hvis ikke vi har det, bliver der indkaldt til den i den her måned. Det skal jeg nok love.

Kl. 14:07

Formanden (Søren Gade):

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 14:07

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det. Det er kommet mig for øre, at de drøftelser ikke har været der, så det vil jeg kvittere for og se frem til. Og så kunne jeg jo opfordre ministeren til at gå hjem og kigge på det beslutningsforslag, som kommer i salen i morgen, hvortil SF har stillet et ændringsforslag om at lave en handlingsplan på det her område, så vi kommer i mål og får langt flere uddannede pædagoger til vores alle sammens børn.

Kl. 14:08

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:08

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg er ikke allergisk, men jeg får alligevel nogle gange røde knopper over handlingsplaner. Jeg er mere optaget af, at vi forfølger de spor, vi allerede har lagt. Det er jo bl.a. at få forhandlet en ny pædagoguddannelse på plads. Det er også at følge opkvalificeringspuljen. Næste runde af den skal jo udmøntes inden alt for længe. Der synes jeg også, der er nogle politiske overvejelser: Er det assistenter, er det videreuddannelse af pædagoger, eller er det meritpædagoguddannelsen, vi ønsker særligt at understøtte, og i hvor høj grad, og hvad vil vi bruge pengene på? Jeg synes, der er masser af igangværende initiativer, som vi allerede kan forfølge nu. Jeg er altid lidt bekymret for syltekrukker.

Kl. 14:08

Formanden (Søren Gade):

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og tak til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Kl. 14:09

Spm. nr. S 586

10) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Carl Valentin (SF):

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 14:09

Carl Valentin (SF):

Tak for det. Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere genåbner ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?

Kl. 14:09

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:09

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Tak for spørgsmålet. At minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere kan genåbne ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukningen af deres hidtidige produktion, følger af reglerne om nedlukningserstatning til minkvirksomheder, som er indrettet efter det grundlæggende princip om erhvervsfrihed. Det betyder, at minkavlerne, som jo blev tvunget til at lukke deres forretning og virksomhed, nu, hvis de vil, kan starte en ny minkvirksomhed op fra bunden, såfremt det er inden for lovens rammer, naturligvis.

Det skal også understreges, at minkavlerne ikke må gøre brug af tidligere minkaktiver. Det vil sige, at hvis minkavlerne har modtaget erstatning for aktiver, kan de ikke bruge dem i en eventuel genåbning, og hvis det er tilfældet, at det er blevet tinglyst på matriklen, at der ikke genåbnes minkvirksomhed, kan man selvfølgelig heller ikke gøre det.

Det er et politisk valg, at reglerne om nedlukningserstatning til minkvirksomheder er udarbejdet efter et grundlæggende princip om erhvervsfrihed, og det mener jeg sådan set er et godt og et rigtigt princip. Det skal være sådan, at man i Danmark som udgangspunkt kan beskæftige sig med det, man ønsker; igen skal det selvfølgelig være inden for lovens rammer. Fødevarestyrelsen orienterer Minksekretariatet, hvis Fødevarestyrelsen får mistanke om, at en minkvirksomhed ikke overholder reglerne om brug af minkaktiver. Det vil sige, at Minksekretariatet derefter kan genoptage afgørelsen.

Sluttelig vil jeg bare sige, at jeg dermed naturligvis også har en forventning om, at reglerne på området bliver fulgt, og at Fødevarestyrelsen reagerer ved mistanke om brud på de gældende regler.

Kl. 14:11

Formanden (Søren Gade):

Hr. Carl Valentin.

Kl. 14:11

Carl Valentin (SF):

Spørgsmålet er jo ikke, om reglerne bliver fulgt, men om reglerne er retfærdige. Det er derfor, jeg spørger ministeren, om han synes, at det er rimeligt. Det synes jeg ikke at ministeren svarede helt klart på, men han sagde dog trods alt, at han synes, at de nuværende regler om erhvervsfrihed er et godt princip. Jeg synes ikke, at det er et godt princip i det her tilfælde, når man ser på, hvordan de regler, der er, bliver udnyttet. Vi har lavet en meget lukrativ ordning, må man sige, om erstatning til de her minkavlere. Man bruger næsten 30 mia. kr. alt inklusive på de her ordninger. De tager jo udgangspunkt i, at produktionen bliver lukket ned, medmindre man har valgt at være en del af dvaleordningen. Der er så alligevel nu nogle avlere, som ikke har valgt at være en del af dvaleordningen, og som starter minkavl op igen, bl.a. i deres koners navn.

Grunden til, at jeg spørger om rimeligheden i det, er, at hele debatten i forbindelse med vedtagelsen af den her aftale, som SF også var med i i sin tid, gik på, at erhvervet skulle lukkes ned, og at de derfor skulle have erstatning. Og der står i den aftale, vi har lavet, at man får kompensation for tabt fremtidig indtjening i perioden 2022-2030. Men giver det mening, at man får erstatning for tabt fremtidig indtjening på et tidspunkt, hvor man så har indtjening for minkavl igen? Altså, man får jo kompensation for en såkaldt tabt indtægt i 2025, samtidig med at man har en indtægt i 2025 for minkavl. Det kan da umuligt have været det, der var intentionen i sin tid.

Derfor vil jeg også gerne høre ministeren, om han virkelig mener, at det giver mening, at man får erstatning for tabt fremtidig indtjening i en periode, samtidig med at man så har indtjening for minkavl.

Kl. 14:13

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:13

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg tror, at vi skal holde tingene en lille smule adskilt. Det var minkavlere, som mod deres egen vilje – og det var et valg, man traf herfra – tvungent nedlukkede deres eksisterende minkvirksomhed med alle de aktiviteter, der i øvrigt følger med der. Og så får man så en erstatning for det. Det følger så også af princippet om erhvervsfrihed i Danmark, som jeg netop sagde før, at når man får en erstatning for sin tvungent nedlukkede virksomhed, er man ikke i al evighed udelukket fra at lave den aktivitet og bruge den viden, man har, til at drive noget tilsvarende, så længe det selvfølgelig følger de gældende regler og den lovgivning, der er på området. Derfor synes jeg, det er helt naturligt at sige, at man får en erstatning for det, man får frataget, altså, den virksomhed, man har bygget op igennem måske generationer, og de aktiviteter, der ligger omkring det, og den fremtidige indtægt, man så taber. Men til gengæld får man mulighed for at starte op fra bunden med nogle andre, nye aktiviteter, hvis det vel at mærke er det, man måtte ønske.

Kl. 14:14

Formanden (Søren Gade):

Hr. Carl Valentin.

Kl. 14:14

Carl Valentin (SF):

Jeg er faktisk lidt overrasket over det her svar fra ministeren – det må jeg sige ærligt. Har det hele vejen igennem været Venstres intention, at man skulle lave den her ordning sådan, at minkavlere kunne modtage fuld erstatning og refusion for tabt fremtidig indtjening helt frem til 2030, men så alligevel kunne starte op igen, bare på en anden matrikel? Har det været Venstres intention? Synes man, at det er en retfærdig måde at gøre det på? For mig at se burde det da være dem på dvaleordningen, der havde mulighed for at starte op, og ikke alle mulige andre.

Kl. 14:14

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:14

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg tror, det følger af det grundlæggende princip, som jeg redegjorde for, nemlig at det jo bliver håndteret efter reglerne om erstatning i forhold til den situation, man er i, og den virksomhed, som man er blevet frataget. Den er blevet tvungent nedlukket, det får man en erstatning for, og den bliver opgjort efter de regler og rammer, som vi politisk har vedtaget, og det inkluderer både aktiver og fremtidig tabt indtjening.

Hvad man så i øvrigt måtte gøre som privatperson i det her land inden for de lovgivningsmæssige rammer, der selvfølgelig er, står jo en frit for, og heldigvis for det. Så længe man følger de gældende regler, kan vi jo ikke sige, at man aldrig nogen sinde må bruge sin knowhow og viden til eller have et ønske om at drive en virksomhed af en bestemt karakter,

Kl. 14:15

Formanden (Søren Gade):

Hr. Carl Valentin med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 14:15

Carl Valentin (SF):

Det er jo ikke rigtigt. Man kunne jo sagtens have forbudt minkavl permanent, eller man kunne have givet licenser til dem, der var på dvaleordningen, så det kun var dem, der måtte drive minkavl. Det valgte man så ikke at gøre.

Jeg kan konstatere, at fru Zenia Stampe i Zetland udtaler, at hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at det her scenarie ville udspille sig. Jeg må sige, at jeg godt nok havde frygtet det, men jeg må alligevel konstatere, at der er partier, der indgår i den her aftale, som ikke havde forventet den her konsekvens af aftalen. Vil ministeren indkalde til en drøftelse med partierne, hvor vi kan tale om, om vi kan løse det her problem, da det her jo åbenbart ikke har været alle partiers intention?

Kl. 14:16

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:16

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg tager – og det håber jeg at spørgeren også ved – altid imod gode råd og input fra aftalepartierne og i øvrigt også fra de partier, der ikke måtte være med i en aftale.

Jeg skal ikke kunne gøre rede for fru Zenia Stampes vurderinger af den pågældende aftale, men jeg kan blot konstatere, at vi har indgået en aftale, og inden for de gældende regler er der mulighed for, at hvis man vælger det og vil bruge den knowhow, man har opbygget, kan man gøre det, hvis man vel at mærke starter op fra bunden og selvfølgelig ikke genbruger de aktiver, som man har fået erstatning for.

Men jeg er altid lydhør og vil altid gerne give en kop kaffe, så vi kan tage en drøftelse af relevante spørgsmål.

Kl. 14:16

Formanden (Søren Gade):

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Kl. 14:17

Spm. nr. S 597

11) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kim Edberg Andersen (DD) (medspørger: Kristian Bøgsted (DD)):

Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Det er en katastrofe: Frygter massiv flugt af job og omsætning« bragt på nordjyske.dk den 18. januar 2025.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 14:17

Kim Edberg Andersen (DD):

Tak for det, formand, og tak til ministeren. Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm?

Kl. 14:17

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:17

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Tak for spørgsmålet. Spørgsmålet vedrører CO2-afgiften, og jeg skal måske starte med for en god ordens skyld at sige, at det hører under skatteministerens ressort, men det er aftalt, at jeg i dag svarer på det spørgsmål. Fiskeri og landbrug er i sagens natur vigtige beskæftigelser i vores landdistrikter. I forhold til fiskeriet har erhvervet ikke i dag adgang til omkostningseffektive alternativer til diesel. Det kræver en tilgang, hvor fiskerne økonomisk også kan følge med, så vi netop kan udvikle og ikke afvikle fiskerierhvervet. Regeringen har derfor, som det også givetvis er spørgeren bekendt, præsenteret et udspil til fiskeriforhandlinger, hvor det bl.a. fremgår, at fiskerierhvervet vil blive kompenseret økonomisk for CO2-afgiften frem til 2030. Løsningen giver så fiskerne tid til tilpasning, uden at deres eksistensgrundlag trues eller det får alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen. Jeg ser selvfølgelig frem til både at diskutere udspillet og også forhandle det i den kommende tid.

Derudover spørges der også til landbrugets CO2-afgift og påvirkningen på beskæftigelsen her. Fremtidens fødevarer skal efter min mening og regeringens produceres stadig mere bæredygtigt, også klimamæssigt, og derfor vil vi også støtte landbrugets fortsatte grønne omstilling og udnytte de muligheder, som udviklingen også kan medføre. Det har vi bl.a. gjort i forbindelse med den grønne trepartsaftale. Nogle traditionelle arbejdsgange i landbrugssektoren vil givetvis blive ændret. Til gengæld sørger vi så også for, at der selvfølgelig opstår nye arbejdspladser som følge af den grønne omstilling af erhvervet. Det gælder eksempelvis i forhold til skovrejsning, pyrolyse, biogas og meget mere.

Man kan sige, at strukturudviklingen inden for landbrugssektoren jo i hvert fald ikke har været jævnt gående de sidste mange, mange år. Man kan se, hvis man kigger på antallet af heltidsbedrifter – det slog jeg op – at i år 2000 var der i omegnen af 22.000 heltidsbedrifter, og i 2023 var der blot 6.000. Så på den måde kan man sige, at beskæftigelsen og dermed strukturudviklingen i landbruget altid har været under udvikling, og det, som vi nu lægger op til, er selvfølgelig en understøttelse og en udvikling af erhvervet med de nye muligheder som teknologi m.v. måtte give.

Kl. 14:19

Formanden (Søren Gade):

Hr. Kim Edberg Andersen.

Kl. 14:19

Kim Edberg Andersen (DD):

Nu starter ministeren med at sige, at det er skatteministerens ressort, men i sidste uge stod jeg med samme spørgsmål til skatteministeren, som henviste til fødevareministeren. Jeg er så ikke blevet henvist til en ny minister endnu, og det er jo dejligt, for ellers står vi her igen i næste uge og stiller samme spørgsmål.

Jeg mangler stadig væk et svar, for det er jo meget belejligt, at ministeren siger, at vi søreme godt nok er kommet med en rigtig god løsning, men man har jo ikke fjernet CO2-afgiften. Fiskerne skal stadig væk betale den, og så får de om 3-6 måneder muligvis pengene tilbage, alt efter hvor hurtig den offentlige administration er til at sende dem tilbage; bare bureaukratiet er jo helt tosset. Det er også ret vildt, at man har en minister, som, under en måned efter at man indfører en tåbelig afgift på fiskeriet, pludselig opdager, at det her koster arbejdspladser, og så får jeg, kan jeg så høre på ministerens svar, det her med, at bare rolig, Kim, i landbruget kommer der så meget arbejde i den grønne omstilling. Hvis jeg så lige om lidt stiller et spørgsmål til ministeren om, hvad det er for nogle arbejdspladser, så får jeg intet svar, for det kan jeg forstå er sådan noget, der ligesom skal udvikles organisk og nedefra.

Så ministeren er minister i en regering, der enten er villig til ikke at sætte sig ind i ting, inden den indfører noget, eller bare håber på, at vi ikke er nogen oppositionspolitikere, der råber op, når man mister op imod 1.100 arbejdspladser bare i én by. Det er jo det, vi snakker. I én by mister man dem. Nu mister de dem ikke nu, for det ser ud til, at de alle kan få betalt renten de 6 måneder, de skal have pengene til at stå, nu. Men man mister dem jo i 2030, hvis ministeren ikke kan fortælle mig, hvad det er, der har ændret sig i fiskeriet i forhold til brændstof osv. i 2030, og det er jeg sikker på ministeren ikke kan, for det svar kan jeg heller ikke få fra klimaministeren. Det skal også udvikle sig lidt sådan organisk.

Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det, der ikke udvikler sig organisk, er angrebet på dem, der arbejder i Nordjylland, for fagforeningen, Dansk Erhverv eller Dansk Industri – en af dem – var ude at sige, at det er op imod 12.000 arbejdspladser. Det her er bare i én by. Det er 12.000 arbejdspladser i Nordjylland, og jeg tror faktisk ikke, ministeren er et ondt menneske, men ministeren er jo den, der skal træde frem, når det her skal indføres og 12.000 nordjyder skal miste deres arbejdsplads.

Så jeg mangler stadig væk et svar: Hvad vil ministeren gøre ved de op imod 12.000 arbejdspladser, vi mister, muligvis først i 2030 nu?

Kl. 14:21

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:21

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg ved ikke helt, hvor hr. Kim Edberg Andersen har den beregning og præmis fra, altså at der er 12.000 arbejdspladser, der forsvinder. Altså, jeg prøvede på min stilfærdige måde at vise en udvikling, vi har set på landbrugsområdet, i forhold til den strukturudvikling, der har været, og det er jo hverken med en CO2-afgift eller med noget som helst andet. Der er alle mulige rammebetingelser, der har været ændret igennem alle årene. Muligheder opstår, andre falder væk. Der er verdensmarkedspriser, konkurrenceevne osv. osv. Det gælde for landbrug, og det gælder også for fiskeri.

Det, jeg er optaget af som fiskeriminister, hvis vi tager den del, men sådan set også som landbrugsminister, er at sikre, at de erhverv, som har så stor betydning, og det anerkender jeg fuldstændig, som spørgeren siger – de har kæmpe betydning i visse dele af landet – også får nogle langsigtede balancerede rammebetingelser, så de ved, hvad det er, de kan investere i, og dermed også udvikle sig derefter. Når jeg nævner treparten, er det præcis derfor, vi lægger rigtig, rigtig mange penge i at kunne investere i og understøtte landbrugserhvervets udvikling, ligesom vi gør med det udspil på fiskeriområdet i forhold til fiskerierhvervet.

Kl. 14:22

Formanden (Søren Gade):

Hr. Kim Edberg Andersen.

Kl. 14:22

Kim Edberg Andersen (DD):

Nu blev det nævnt, at man kaster rigtig mange penge af sted. Skatteministeren blev jo ved med at sige: I får jo 100 mio. kr.! I får 100 mio. kr., og I kan nok se, Kim, de her 12.000 arbejdspladser. De 12.000 arbejdspladser har jeg fra en udsendelse på TV 2 Nord. Jeg skal nok lige finde linket til den og sende det til ministeren, for det er jo rart, at vi som Danmarksdemokrater igen kan oplyse regeringen om, hvor meget der sker ude i virkeligheden, når man indfører tåbelige afgifter.

Det er rigtige menneskers arbejdspladser, og hvis en regering vælger at gå forrest med at fjerne de her arbejdspladser, kunne det jo klæde den regering at fortælle, hvad de her mennesker så skulle arbejde med i stedet for. Men vi ser jo med tydelighed i forhold til fiskeriet og helt sikkert også i forhold til det, der kommer til at ske med landbruget, at der ingen plan er for, hvad de skal lave, når I tager arbejdet fra dem. Men vi ved med sikkerhed, at I kommer til at tage arbejdet med tåbelige afgifter.

Kl. 14:23

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:23

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Men jeg køber ikke præmissen om, at fordi vi nu giver, i det her tilfælde fiskeriet, en pause på 5 år, betyder det, at man så taber 12.000 arbejdspladser, hvis det var det, som tallet lød. Den præmis køber jeg simpelt hen ikke. Men jeg anerkender, at vi har set ind i en afgift, der er blevet indført, men som også har haft den konsekvens, som det også er blevet vist, og det er også derfor, jeg egentlig troede, at hr. Kim Edberg Andersen, men det var måske for meget forlangt, så alt andet lige ville anerkende, at der trods alt er en regering, der regerer og handler.

Jeg hører, at der bl.a. er en venstrefløj, der siger, at det er helt forfærdeligt, at vi nu kigger ind i udskydelse af den CO2-afgift. Der synes jeg trods alt andet lige, at det må være et godt skridt i den retning, som vi taler om, at vi nu får suspenderet den afgift i 5 år i første omgang.

Kl. 14:24

Formanden (Søren Gade):

Hr. Kim Edberg Andersen med et afsluttende spørgsmål.

Kl. 14:24

Kim Edberg Andersen (DD):

Nu er jeg jo stadig væk en blå politiker, så jeg er fuldstændig bevidst om, at det, der kommer fra venstrefløjen i forhold til det her, som udgangspunkt er tåbeligt. Jeg behøver ikke at blive sådan taknemlig over, at en Venstremand tænker: Kim, kan du ikke se, at det er mere tåbeligt at indføre den, når Venstre så har flyttet sig et sted hen, som dybest set bare cater for det her? For det, der er, er jo, at der dybest set ingen løsning er for det her, for hvis man syntes, at CO2-afgiften for fiskeriet var helt tåbelig, så havde man jo fjernet den. Det gør man ikke. Man laver en dvaleordning. Fiskerne skal stadig væk betale det. De skal stadig væk i banken og have den her mellemfinansiering. Så hvis man som Venstreminister mente det her, og det ikke bare var, fordi man blev bange for det, der skete ude virkeligheden, dengang man ikke havde lavet en plan for det, så havde man jo slet ikke indført den. Så havde man jo givet de 5 år respit til at starte med.

Men jeg anerkender, at der ingen plan er, og jeg anerkender som udgangspunkt ministeren, som normalvis er en fornuftig mand, men som jeg desværre tror er presset af andre partier i regeringen.

Kl. 14:25

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:25

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er glad for rosen, om end den var beskeden, og jeg er også sikker på og håber meget, at spørgerens parti vil gå konstruktivt gå ind de forhandlinger omkring fiskeriet, for det betyder rigtig meget. Det betyder rigtig meget i det nordjyske, det betyder rigtig meget i det vestjyske og mange andre steder. Derfor er det min klare overbevisning, at jo flere der vil være med til at skabe nogle balancerede og også stabile langsigtede rammer for fiskeriet med det Folketing, der nu engang er sammensat, jo bedre er det, sådan at vi får, ikke bare hen til næste valg og næste valg igen, men endnu længere fremme, nogle rammer, som gør, at fiskeriet og de kommende fiskere også har en sikker platform at arbejde ud fra i deres investeringsplaner.

Kl. 14:25

Formanden (Søren Gade):

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og bliver igen stillet af hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Kl. 14:25

Spm. nr. S 598

12) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Dækket med afføring og urin: Politiet slår til mod hvalpefabrikker« bragt på TV2 Nord den 29. januar 2025.

Formanden (Søren Gade):

Værsgo.

Kl. 14:25

Kim Edberg Andersen (DD):

Tak for det. Mener ministeren, at der gøres nok for at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikker, og mener ministeren, at en mulighed kunne være at fratage de pågældende personer retten til at avle hunde?

Kl. 14:26

Formanden (Søren Gade):

Ministeren.

Kl. 14:26

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Mange tak for spørgsmålet. Det skærer i hvert fald også mig, og jeg tænker, at det gør det også for rigtig mange andre, i hjertet, når jeg hører om dyr, som bliver behandlet så dårligt, som TV 2 Nords artikel her beskriver. Der er angivelig tale om hunde, der har været placeret i små bure, har frosset, og som har manglet både mad og vand. Hundene har desuden også opholdt sig under beskidte forhold, og det er på ingen måde acceptabelt at behandle hunde på den måde. Politiet har så også reageret på anmeldelserne og har taget hundene fra pågældende. Dyrenes Beskyttelse har så også hjulpet med at tage nogle af hundene, og jeg vil også gerne rose Dyrenes Beskyttelse for at være med til at løse den opgave, og jeg er derfor glad for, at den konkrete sag er blevet opdaget, og at det er blevet stoppet.

Det er min generelle opfattelse, at der skal straffes hårdt, når der er tale om grove og klare overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, og derfor mener jeg også, og det har jeg også været ude at sige ved tidligere lejligheder, at straffen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven skal fordobles, og der skal være mulighed for også i flere tilfælde hurtigere at kunne frakende personer retten til at holde dyr. Hvis man f.eks. bevidst mishandler hunde, skal hammeren falde hårdt.

Medierne og spørgeren bruger betegnelsen hvalpefabrikker, og det er klart, at systematiske og gentagne grove tilfælde er skærpende omstændigheder, når der skal fastsættes en straf. Sådan er det også i dag, og sådan er det også, når jeg kommer til at fremsætte forslag om netop at skærpe reglerne, herunder sanktionerne, på området. I det konkrete tilfælde har politiet og Fødevarestyrelsen som bekendt reageret, og herefter er det så op til politiet og anklagemyndigheden, om og i så fald hvordan en given sag skal rejses, og i sidste ende er det domstolene, der skal træffe en afgørelse.

Kl. 14:27

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:28

Kim Edberg Andersen (DD):

Tak for det. Jeg har selv været opdrætter af schæferhunden i mange år, og jeg havde jo folk ude at vurdere det. Hvis man er så dum, at man sætter en hund i et bur og lader den stå i sin egen afføring, skal man jo ikke have lov til at have dyr på matriklen. Hvis man er sådan et grimt menneske og kan finde ud af at lave så mange hvalpe, men ikke kan finde ud af at sælge dem og ikke har nerverne til at behandle dem ordentligt eller køre ned og få dem aflivet, forstår jeg det simpelt hen ikke. Der er ikke et eneste menneske her i Folketingssalen af mine kolleger, som synes, at det her er i orden. Til gengæld har jeg en regering, der hele tiden siger, at de gør noget godt lige om lidt.

Vi har jo også heste mishandlingen i Skals. Nu står de heste så det tredje sted i Nordjylland, og som jeg er orienteret, er det den samme mand, men så er han måske ikke ejer længere, men det er stadig væk ham, der står for driften eller render rundt i staldene. Det gør vi heller ikke noget ved! Det er svært at være minister i det her, for jeg er sikker på, at han et eller andet sted er enig med mig. Hold op, hvor skal man passe på med, hvad man siger i Folketingssalen, men det her er simpelt hen ikke i orden! Det, der sker, er så frygteligt, og vi kan ikke blive ved med at snakke om det, minister. Vi bliver nødt til at være meget mere håndfaste. Det her skal fjernes. Hvis du mishandler hunde på den måde, er jeg næsten ligeglad med, om du får en bøde, hvis der flyver en solsort igennem din have, for du skal ikke være i nærheden af dyr. Det er den type straf, jeg vil have fat i. Når du mishandler heste i årtier, hvordan kan vi så læse den ene artikel efter den anden om, at de bare bliver flyttet rundt på andre matrikler, og at de bliver flyttet til en anden kommune. Men vi er jo ikke et uland.

Vil ministeren ikke love mig, at ministeren snart simpelt hen finder på noget, som dem af os, som godt kan finde ud af at behandle dyr ordentligt, synes er godt? Selv dem, der ikke har dyr, synes jo, det her er frygteligt. Vi kan da ikke i Danmark leve med, at man så bare flytter et andet sted hen, og så fortsætter man bare, eller at man bare fortsætter den samme adfærd hos en onkel. Èn ting er at straffe dem med en bøde, men hvis pengene er store nok, fortsætter man jo bare. Det kunne jo være interessant, hvis man kunne begynde at sige, at næste gang, der kommer en invasion af snegle i din have, ryger du i fængsel, får du må ikke være i nærheden af dyr, for det kan du ikke forstå. Var det ikke en måde at gå den vej?

Kl. 14:30

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til fødevareministeren.

Kl. 14:30

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg kan tydeligt mærke engagementet, og det glæder mig, og derfor håber jeg også, at det engagement vil gå videre i forhold til de snakke, vi har. Det er jo ikke sådan, at vi bare snakker, for vi handler jo også. Vi har jo fået en dyrevelfærdsaftale, og i den er der en aftale om, at vi får input fra en arbejdsgruppe, der er nedsat mellem Justitsministeriet og mit ministerium. Den ligger klar, og den kommer vi til at diskutere i den her uge, jeg tror, det er fredag, der bliver indkaldt til møde omkring det. Mit klare udgangspunkt er, at ved de groveste tilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdsloven skal vi fordoble straffen. Det er ikke kun straf i form af bøder, det er også, i forhold til hvor hurtigt man kommer hen til den situation, hvor man kan frakende folk retten til at holde dyr, og det er også i forhold til fængselsstraf, og der taler man i mit forslag om en fordobling. Det ved jeg ikke om man bare kan sige er snak. Jeg synes, det er et konkret forslag og en konkret handling, som jeg meget håber Danmarksdemokraterne vil bakke op om.

Kl. 14:31

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:31

Kim Edberg Andersen (DD):

Personligt kommer jeg til at gå ind for alt det, der gør, at man kan komme efter de her mennesker. Men der sker jo også misrøgt af dyr, og f.eks. har vi nu set den bisontyr, der har ligget på Almindingen, hvor der er blevet råbt op. Ministeren skal jo sørge for, når vi gør det her, at vi så også finder ud af, hvem der har ansvaret, når det er statens dyr. Det er bare vigtigt for mig også at sige, at det gælder alle dyr. Ministeren ved, at jeg tidligere har været meget bekymret for, at man kalder dem for statens, når vi så lukker dem inde, og der er jo også et ansvar, de skal tage. Derfor spørger jeg: Er ministeren villig til at lave det her, sådan at man ikke kan gemme sig bag ved et cvr-nummer, altså at det er cpr-nummeret, vi forfølger, når der finder dyremishandling sted?

Kl. 14:31

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:31

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Ja, det er jeg klar til at diskutere hvordan vi kan håndtere, for jeg er fuldstændig enig. Det skal ikke være sådan, at man bare kan flytte rundt og så sige, at man nu er et andet sted, eller at man nu kalder sig noget andet. For det er jo den person, som har ansvaret for dyret, som vi skal have fat i, og som vi skal have frakendt retten til at have med dyr at gøre, hvis det vel at mærke er sådan, at der er en bevisførelse, og at alle de retssikkerhedsmæssige krav, som der er et retssamfund som det danske, i øvrigt er opfyldt. Det skal ikke bare være, fordi et medie har fundet nogle historier. Der skal selvfølgelig være en bevisførelse, og jeg hører heller ikke ordføreren her sige andet. Så skal vi have fat i kravetøjet på vedkommende, og vi skal efter mit forslag have fat i dem dobbelt så hårdt i sanktion, både hvad angår bøder, hvad frakendelse angår, og hvad fængselsstraf angår, i forhold til den sanktionsmulighed der er i dag.

Kl. 14:32

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Sidste opfølgende spørgsmål til spørgeren.

Kl. 14:32

Kim Edberg Andersen (DD):

Tak for det. Nu kender jeg også ministeren fra, at vi mødes ude på gangen, så jeg er ikke så bekymret for, at ministeren ikke har et sundt syn på, hvordan man behandler dyr. Det er jeg sikker på at ministeren har. Jeg må sige, at jeg ikke føler mig helt betrygget ved, om vi kommer i mål, så jeg kommer til at være meget imødekommende. Men jeg kommer også til at være kritisk over for, om vi når i mål, for jeg kan godt være bekymret for, om man er villig til det, når man ligesom laver den præmis, at det jo ikke skal være medierne.

Hvis vi tager sagen med hestene i Nordjylland, er det jo ikke én historie, der er gravet frem. Det er jo flere historier, og der er kontrolrapporter. Der sker ting hele tiden. Det er jo imponerende, at det her kan blive ved med at fortsætte, fordi det ikke kun er én historie. Jeg ved, der er blevet ansat rigtig mange i staten, og så må der være en enkelt af dem, der kan tage op og følge dem rundt og så finde ud af det. Men jeg er betrygget ved, at ministeren kommer det rigtige sted fra, og så håber jeg jo, at han kommer nærmere mit ønske om, hvordan man straffer folk, der mishandler deres dyr, i stedet for at fedte det ind i politik.

Kl. 14:33

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Så er det ministeren. Værsgo.

Kl. 14:33

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er ikke noget her, der bliver fedtet ind i noget som helst. Altså, jeg har været ret klar om min holdning til det her spørgsmål. Det er noget, som ligger mig utrolig meget på sinde. Dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt, og det er, uanset om det er i statens eller andres varetægt, og hvis ikke man kan finde ud af det, skal man have en sanktion, som kan mærkes. Og jeg anerkender, at der har været sager. Det er også derfor, vi reagerer på det med den opbakning, vi har fra Folketinget, til at gå ind at sige, at nu vil vi gerne have et bud. Det er det, vi får fra den her arbejdsgruppe – det er ikke engang en kommission – for der skal selvfølgelig også være proportionalitet i de sanktioner, vi idømmer, i forhold til om det er dyr eller mennesker eller andre lovovertrædelser. Det er så det, vi får et bud på, og som vi får diskuteret. Og så er det min tilgang, at vi skal have dobbelt op på straf i forhold til de groveste tilfælde af overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det håber jeg som sagt at få hele Folketingets opbakning til.

Kl. 14:34

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak til minister, og tak til hr. Kim Edberg Andersen. Spørgsmålet er sluttet.

Men der er et spørgsmål mere til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er af hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 14:34

Spm. nr. S 604

13) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:34

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden med den undskyldning, at Fiskeristyrelsen ikke vil gribe ind, før man har undersøgt alle 56 fartøjer?

Kl. 14:34

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:34

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at slå fast, at beskyttelsen af havets ressourcer ligger mig – hvad jeg ved, det også gør spørgeren – på sinde. Vi skal passe på havets økosystem, og det er også et emne, som vi kommer ind på allerede i morgen, når vi som bekendt holder vores første møde om de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri. Så er jeg også helt grundlæggende af den opfattelse, at regler skal følges, og de skal selvfølgelig håndhæves. Det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om.

I juni måned sidste år afleverede den daværende Fiskeristyrelse sin gennemgang af motorkraft- og redskabsområdet, og gennemgangen viste, at der var flere kritiske forhold i forvaltningen, og desuden kom Rigsrevisionen også som bekendt for nylig med en beretning om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden. På den baggrund udtalte Statsrevisorerne også en skarp kritik af Fødevareministeriet. Det er en kritik, som jeg både tager alvorligt og også tager til efterretning. Det er afgørende for mig, at der bliver taget hånd om den kritik.

Jeg har derfor, som det også har været spørgeren bekendt, igangsat en række tiltag for at rette op på de begåede fejl. Et af de tiltag indebærer, at den nuværende Landbrugs- og Fiskeristyrelse skal undersøge de eksisterende tilladelser til muslingefiskeri for at vurdere, om der er fartøjer, der har nedbremsede motorer i strid med reglerne, og om der er sager, som skal genoptages i styrelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er i fuld gang med at gennemgå de konkrete sager, og der spørges dermed ind til et konkret verserende sagsforløb i Landbrugs og Fiskeristyrelsen, og så længe den sag ikke er afgjort, vil jeg selvfølgelig ikke gå nærmere ind i en konkret sagsbehandling. Men jeg kan oplyse, at der er tale om et større arbejde, for der skal selvsagt være et ordentligt grundlag for, at styrelsen kan gå videre med sager af den her karakter.

Når styrelsen har færdiggjort sin undersøgelse af de konkrete sager, vil der være et ordentligt grundlag at stå på i forhold til styrelsens videre håndtering af eventuelle ulovlige motorer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er allokeret betydelige ressourcer med et stærkt ledelsesfokus i styrelsen til netop at behandle disse sager. Og det er bestemt ikke mit indtryk, at der går flere måneder, før styrelsen er færdig med sagsbehandlingen. Jeg ser som sagt også frem til at drøfte politisk, hvordan vi på lidt længere sigt kan sikre en bedre og mere effektiv forvaltning af motorkraftområdet helt generelt. Det vil som sagt også indgå i de fiskeriforhandlinger, som vi starter op på i morgen.

Kl. 14:37

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:37

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Det, som der bl.a. står i konklusionerne i det, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har skrevet til Folketinget om muslingefiskeriet i Limfjorden, er bl.a.:

»Fiskeristyrelsen har ikke sanktioneret, når fartøjer bruger ulovlige motorer

Fiskeristyrelsen har i undersøgelsesperioden haft 5 sager i Limfjorden, hvor reglerne om motorkraft er overtrådt. I ingen af sagerne har overtrædelsen ført til sanktioner. Styrelsen satte 2 sager i bero på et ukorrekt grundlag. Efterfølgende blev den ene sag henlagt, og den anden sag blev forældet. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristyrelsen har sagsbehandlet overtrædelsessager i og uden for Limfjorden forskelligt.«

Det er sådan set den kritik, der er kommet frem. Nu står ministeren så siger, at han ikke vil gå ind i konkret sagsbehandling, men det her er jo ikke konkret sagsbehandling. Det er jo 56 sager, hvor man har konstateret, at nogle af fartøjerne sejler rundt med ulovligt stor motorkraft. Den her sag svarer lidt til, at man identificerede, at der var 56 knallerter i en bestemt mindre by, og at man godt vidste, at nogle af dem kørte meget for hurtigt, og så ville man ikke gribe ind eller udstede bøder eller noget som helst, før man havde undersøgt alle 56 knallerter til bunds.

Jeg synes ærlig talt, at hvis vi lever i et retssamfund, kan man da ikke bare sådan sige: Nå, nu er der en sagsbehandling, der kører, og så vil man først gribe ind bagefter. For det, der er det katastrofale her, er jo, at det ikke kun er et spørgsmål om, om det er ulovligt, men at det sådan set er en ulovlighed, som skader vores hav. Det er jo det, Statsrevisorerne har gjort opmærksom på. De er ikke bare ude for at jagte nogle ulovligheder, men her har vi faktisk nogle ulovligheder, som skader vores havmiljø. Det gør jo sagen ekstra alvorlig. Så jeg synes ikke, at ministeren fik svaret på, om han mener det er rimeligt, der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden. Det vil jeg stadig væk gerne have svar på.

Kl. 14:39

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:39

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er sådan, at når en sag er fuldt oplyst, vil i det her tilfælde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen reagere. Derfor kan jeg jo ikke sige i en konkret sag, hvordan de skal reagere, og hvad det i givet fald er for en sanktion, man reagerer med. Det er det, jeg prøver at sige, når jeg siger, at jeg ikke kan gå ind i en konkret sagsbehandling af det, for det er Fiskeristyrelsen eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som den hedder nu, der har den myndighedsopgave at sikre det.

Det, jeg siger, er, at vi nu også i fiskeriforhandlingerne går ind i en diskussion af, hvordan også vi sikrer en mere, kan man sige, styrket og robust håndtering af det her område. Vi har allerede igangsat en stribe initiativer, som det også vil være spørgeren bekendt. Og lad mig så bare lige påpege, at det, som DTU Aqua er kommet frem til og siger om påvirkningen af havmiljøet, er, at deres umiddelbare vurdering er, at der ikke har været nogen negativ påvirkning af havmiljøet. Det er DTU Aquas vurdering, og den tager jeg selvfølgelig til efterretning.

Det ændrer ikke på, vil jeg gerne understrege, at reglerne er, som reglerne er, og de skal selvfølgelig overholdes, og der skal også forvaltes derefter i forhold til myndighederne. Og det er det arbejde, som vi er i gang med i forhold til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens indsats, og det er også den kritik, som der er blevet rejst af Rigsrevisionen og efterfølgende Statsrevisorerne, og som jeg både tager alvorligt og tager til efterretning.

Kl. 14:40

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så er det spørgeren.

Kl. 14:40

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu henviser ministeren til den der kommende forhandling om fremtidens fiskeri, og så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det virker, som om fiskerne derude bare kan fiske, som de har lyst til, fordi der kommer en forhandling og et resultat og nogle regler lige om lidt, som kan forandre på tingene.

Det signal, man ligesom kan tage ned, er jo sådan set, at man nu bare kan fiske, som man vil, oppe i Limfjorden. For man har jo ikke grebet ind over for ulovligheder indtil nu, og der kommer en eller anden aftale om lidt, så man kan gøre, hvad man har lyst til. Kan ministeren ikke se, at sådan kan man godt opfatte det, der bliver sagt af ministeren her i Folketingssalen?

Kl. 14:41

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:41

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Nej, sådan kan man ikke opfatte det, som jeg har sagt. Jeg har lige stået og sagt, at regler er regler, og regler skal overholdes, og der skal også forvaltes derefter. Og når vi konstaterer, at det ikke har været tilfældet i den her situation, retter vi selvfølgelig op på det, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre. Så det kan man absolut ikke konstatere.

Jeg tror heller ikke, hvis man spørger muslingefiskerne selv, at de opfatter det, som om de kan gøre præcis, hvad de vil. Men det er klart: Hvis der er overtrædelser, skal der selvfølgelig gribes ind; så reagerer styrelsen, og så reagerer de også med den sanktion, som de vurderer der skal til inden for de gældende regler.

Men det, jeg siger i forhold til vores forhandlinger, er, at jeg også gerne tager en politisk drøftelse af, hvordan reglerne fremadrettet skal være, så de både er mere klare og dermed også lettere, kan man sige, både at forstå og også at forvalte efter. Det tror jeg egentlig vil komme alle til gavn.

Kl. 14:41

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:41

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu sagde ministeren i sit første indlæg, at regler skal følges. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om det er ministerens opfattelse, at der er fartøjer i Limfjorden, som på nuværende tidspunkt, altså måske ikke lige i den her time, men i denne uge, fisker med en for stor motorkraft, og at man i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sådan set er bekendt med, at det er det, der foregår.

Er ministeren bekendt med, at der foregår ulovligt muslingefiskeri med motorer, som er for store?

Kl. 14:42

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:42

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er præcis derfor, at jeg siger, at det ikke er en konkret sagsbehandling, som jeg politisk skal gå ind i. Det er en myndighedsopgave, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har. Det er de i gang med. De gennemgår de sager, der er. Når der er et fuldt oplyst grundlag i sagerne, går de selvfølgelig ind og reagerer, hvis der er grundlag for at reagere. Det skal vi også huske. Det jo ikke sikkert, at der er det. Men det er sådan, reglerne er og rammerne er og arbejdsbetingelserne er.

Det er selvfølgelig min opgave at sikre, at man efterlever de regler, dvs. at styrelsen forvalter de regler efter reglerne, og, hvis de ikke gør det, at vi selvfølgelig også retter ind på området. Det er så det, vi har gjort, nemlig sat et stykke arbejde i gang omkring det. Men det er også min opgave politisk fremadrettet at skabe nogle politiske rammer for, at reglerne også kan være til at forstå, både til at arbejde efter som fisker, men også som myndighed.

Kl. 14:43

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så siger vi tak til både ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Vi går videre til punkt 14. Det er et spørgsmål til transportministeren fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Kl. 14:43

Spm. nr. S 480 (omtrykt)

14) Til transportministeren af:

Rosa Lund (EL):

Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:43

Rosa Lund (EL):

Tak. Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?

Kl. 14:43

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo til ministeren.

Kl. 14:43

Transportministeren (Thomas Danielsen):

(Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Det er den forkerte mikrofon). Undskyld, jeg tager den her mikrofon. Jeg kan i hvert fald oplyse ordføreren om, at status er, siden spørgsmålet er blevet stillet, at det er seks elevatorer i landet, der er ude af drift. Det er jo aldrig tilfredsstillende, når en elevator ikke virker, og derfor er det noget, vi løbende har fokus på hvordan vi kan forbedre. Sandheden er, at der ikke er nogen simpel løsning på det; der er kun dyre løsninger, og det er ombygninger. Der er mange forskellige elevatortyper, og der er både elevatorer, der er ejet af DSB, og elevatorer, der er ejet af Banedanmark. Men det, man gør nu, er, at man laver en øget sambehandling af de elevatorer, der er, og laver den samme drift af elevatorerne.

Så er der udfordringer med de her elevatorer på vores stationer, som i vid udstrækning kommer af hårdt brug, men også af hærværk. Og det er trist, man hver gang der er lavet hærværk på en elevator, skal den jo repareres, og er man så uheldig, at det er hærværk på en gammel model, så er der ikke reservedele dertil, og det er jo noget af det, som man bliver nødt til at kigge på: Hvad skal der være af minimumsbeholdninger af reservedele, sådan at vi ikke står i den her situation? For det er jo problematisk, især for handicappede, men jo også for almindelige mennesker med barnevogn, at man ikke kan benytte sig af den kollektive transport, når elevatoren ikke virker. Så vi har flere ting i gang på området, og noget af det er det, jeg lige har nævnt. Derudover er det simpelt hen en styrkelse af elevatorerne. Man bygger dem simpelt hen om stille og roligt, i forhold til at de skal kunne holde til mere. Der er desværre mange, som laver hærværk lige fra at male graffiti og bruge syre til at sparke og slå på elevatorerne, dørene, trykpanelerne osv. Alt bliver forstærket og bygget om. Og det er trist, at det er sådan, men det betyder jo, at man vil se de her åbne, lyse glaselevatorer blive pakket mere og mere ind.

Kl. 14:46

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Det var godt, at ministeren fandt sin plads af hensyn til de tusindvis af tv-seere, der ser med. Så giver vi ordet til spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Kl. 14:46

Rosa Lund (EL):

Tak for det, og tak for svaret. Jeg var også inde at tjekke på DSB's hjemmeside, at det nu er seks elevatorer, der ikke virker. Og så kan jeg jo lidt få den idé, at hvis jeg så stiller et nyt spørgsmål til transportministeren, som så kommer på om 14 dage, så er tallet måske halveret igen, og det ville jo være en nem måde at løse det på, men jeg tror ikke rigtig på, at det er en del af løsningen. Altså, jeg tror ikke på, at tallet er blevet halveret, bare fordi Enhedslisten har taget sagen op. Det vil jo være dejligt, hvis det var sådan. Men jeg synes, det er godt at høre det, ministeren siger om sambehandlingen.

Men der er også et problem i, at vi ikke har de her reservedele tilgængelige, så elevatorerne kan blive ordnet. Jeg kommer virkelig ikke her med sådan en tilgang, at nu vil jeg gerne skændes med ministeren om elevatorerne på DSB's stationer. Vi vil gerne løse det her problem. I forhold til hvad vi skal gøre, må vi jo øge den beholdning. Altså, er det det, der skal til? spørger jeg ministeren. Eller hvad tænker ministeren at vi skal gøre? For det er jo netop, som ministeren siger, ikke kun mennesker med handicap, altså kørestolsbrugere, som står med det her problem. Det er jo også, hvis man skal have en barnevogn med eller har et eller andet stort materiale, man skal have med toget, og vi vil jo gerne have folk over i den offentlige transport. Så det er egentlig på en eller anden måde ret afgørende lige pludselig at stå og diskutere reservedele til elevatorer. Men jeg vil gerne høre, om regeringen så ser det som løsningen, at vi simpelt hen øger den beholdning, eller hvad man ellers vil gøre.

Kl. 14:47

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:47

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Tak. Jeg bliver desværre nødt til at bedrøve ordføreren med at sige, at det ikke er, på grund af at ordføreren har stillet spørgsmålet i dag, at der er blevet lavet et par elevatorer siden sidst. Det er noget, vi har haft fokus på over længere tid. Ordførerens parti, Enhedslisten, har jo også en transportordfører, der sidder med i forligskredsen, bl.a. omkring elevatordrift. Så derfor vil ordføreren jo også kunne række ud til partiets transportordfører for at få opdateringer på, hvad det er, vi går og foretager os. Men ja, det er bl.a. et spørgsmål om lagerbeholdning. Men det er jo i sidste ende et spørgsmål om penge og om prioriteringer, og vi kan jo i enighed bare beslutte at nedprioritere andre dele af den kollektive transport for så at opprioritere indsatsen for elevatorerne. Det er også en prioriteringsmulighed.

Kl. 14:48

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:48

Rosa Lund (EL):

Hvis det bare var så nemt, altså at hver gang Enhedslisten stillede et spørgsmål, så blev problemet halveret, så ville vi nok stille en del flere spørgsmål, end vi i forvejen gør. Det er helt rigtigt, at vi sidder i transportforligskredsen, og at jeg også har snakket med vores transportordfører, som jo også har spurgt til det her for ikke så længe siden, nemlig i spørgsmål nr. 105 om handicaptilgængelighed.

Så det er sådan set ikke, fordi vi ikke taler sammen i Enhedslisten, men det er, fordi vi er interesserede i at løse problemet. Men det, jeg så hører transportministeren sige, er, at pengene til at fikse det her elevatorproblem skal findes i en prioritering inden for den eksisterende pulje, der er i forligskredsen.

Kl. 14:49

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:49

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Nej, Banedanmark og DSB prioriterer selv øgede midler til området, og vi er også i gang med at lave en plan for en sambehandling i forhold til elevatorer. Men det er jo klart, at der, hvis jeg skulle forstå ordføreren således, om det er noget, vi kan beslutte at få gjort noget ved nu som en topindsats, så i teorien ikke er noget i vejen for, at vi beslutter det i forligskredsen. Men det er jo klart, at et elevator, når vi skifter den, så ikke kan bruges, og det er jo også det, der er nu er problemet, hvor vi har en løbende udskiftning, især af de gamle modeller, hvor det er svært at få reservedele. Vi har jo også selv paternosteren her i Folketinget, som jo så er en halvdyr elevator, og som har været ude af drift i 9 måneder, fordi det var vanskeligt med hensyn til reservedelene. Det er det også, når det drejer sig om de gamle elevatorer på vores stationer.

Kl. 14:50

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:50

Rosa Lund (EL):

Jamen tænk, hvis vi kunne tage de penge fra Folketinget og lægge dem over i transportforligskredsen, så der faktisk var elevatorer på DSB-stationer, der blev tilgængelige. Jeg er med på, at der er nogle, der mener, at paternosteren er kulturarv; jeg synes måske, det er lidt vigtigere, at mennesker med handicap faktisk kan komme til at tage toget. Så jeg synes nok hellere, at vi skulle have brugt pengene derovre. Men lad nu det ligge. Det, jeg forstår transportministeren siger, er, at vi skal rejse det i forligskredsen, hvis vi gerne vil have løst det her problem.

Kl. 14:50

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:50

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det her ikke er underholdning, men det er gravalvorligt, at der er nogle, der har en udfordring med at få en elevator. Vi kan godt joke med, at man kunne have taget 10 mio. kr. fra Folketingets drift, men de rækker et vist sted, hvis vi skal skifte elevatorer ud ude i landet. Vi bruger mange, mange millioner kroner på elevatorer og tilgængelighed for handicappede osv. Det er et kæmpe arbejde på alle vores stationer, og vi har en langsigtet plan, som Enhedslisten er en del af.

Sidste gang vi havde det på ved et stormøde, havde Enhedslisten desværre ikke mulighed for at prioritere det, men jeg vil bare sige, at det generelt er en meget stor prioritet, og at jeg derfor ikke ønsker, at det skal omtales som sjov og underholdning. For det er et gravalvorligt problem for dem, der er berørt af tilgængelighedsvanskeligheder.

Kl. 14:51

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så siger vi tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Der er et spørgsmål mere til transportministeren, og det er af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 14:51

Spm. nr. S 565

15) Til transportministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:51

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak, og tak til ministeren for at møde frem. Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?

Kl. 14:52

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:52

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg skal ikke blande mig i, hvilke verbaler og gloser man skal sætte på det. Jeg kan bare sige, at det er helt ekstraordinært, at jeg har lavet den her aftale med de seks største kørelærerorganisationer og aftalt en langsigtet plan for, hvordan vi kan få reformeret vores kørekortområde og de problemer, der er. Det gælder alt lige fra digitalisering af teoriprøver til afvikling af prøver, men med det sidste mål for øje – i hvert fald det, som jeg tror er hovedmålet for alle – at få nedbragt ventetiden på at få en køreprøve.

Det er det, der er topprioriteten, og derfor vil jeg, når nu spørgsmålet er, hvilket ord jeg vil sætte på det samarbejde, der foregår mellem kørelæreren og Færdselsstyrelsen, sige: Det ved jeg ikke. Altså, det, jeg er optaget af, er, at vi har et godt samarbejde, og jeg har et godt samarbejde med kørelærerne. Jeg hører selvfølgelig om ting, som kørelærerne er utilfredse med, og jeg hører også om ting, de godt kunne tænke sig Færdselsstyrelsen lavede anderledes, eller ting, de skulle involveres mere i. Det er bare en topprioritet for mig, at de bliver involveret. Og hvad der ellers er af potentielle samarbejdsproblemer mellem faggrupper og styrelser, håndterer jeg jo internt.

Kl. 14:53

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:53

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak. Mit næste spørgsmål ville overordnet have været, om ministeren er interesseret i en velfungerende afvikling af kørekortuddannelsen, hvilket jeg jo kan forstå på ministeren at han er. Det gælder især, når vi kigger på køreprøver, der nu igennem ca. 3 år ikke er kommet i nærheden af de forventede 8-10 hverdage fra bestilling til afvikling.

Elever, forældre og kørelærere står med helt enorme frustrationer, når de ikke kan planlægge at afslutte elevens uddannelse med deraf følgende store ekstra omkostninger for eleverne. Det er især unge mennesker, der ofte ikke har den store indtægt, og de færreste er jo på arbejdsmarkedet grundet uddannelse, eller også har de et fritidsjob ved siden af. Gebyret er i øvrigt steget kraftigt over den periode, hvor Færdselsstyrelsen har stået for området. Faktisk hører jeg fra branchen, at de oplever det som et kæmpe problem, at der er kommet langt større indtægter, idet man har samlet gebyrerne for de to prøver i en – så hvis man dumper i en prøve, kommer man til at betale for to igen. De står uforstående over for, at man oplever, at det nok er ressourcer, der spiller ind.

Desuden er de frustrerede over, at det, de oplever, mere er en monolog frem for en dialog. Jeg er udmærket klar over, at de indgik en aftale for godt halvandet års tid siden, vil jeg tro, med ministeren om de her 12 punkter, men de har altså ikke oplevet, at de er blevet inddraget i det. Og jeg er ret sikker på, at hvis de blev inddraget mere, kunne de tage nogle af problemerne up front. Det gælder f.eks. det, at der i dag er manglende erstatningsprøve, når der er forfald fra prøvesagkyndigs side; så bliver der ikke tildelt en erstatningsprøve, og så står man og skal starte forfra og selv finde en ny prøve og betale igen. Det er alene eleverne, der står med sorteper og udgifter.

Kl. 14:55

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:55

Transportministeren (Thomas Danielsen):

I forhold til økonomien var problemet ved politiforliget, som man overtog området fra, at man ikke havde noget overblik over, hvad de økonomiske omkostninger var; så da sjussede man sig frem til det, og man besluttede også, at en del af det her prøvegebyr skulle gå direkte til politiet og ikke Færdselsstyrelsen til håndtering af de her opgaver.

I forhold til ventetider er det jo altid et øjebliksbillede, og der er tidspunkter, hvor det peaker mere end andre, men der er ikke nogen steder i landet, hvor du ikke kan få prøver i uge 7. På den seneste liste, jeg har fået trukket her, kan man godt se, at der især i Nordsjælland og København er nogle af de største udfordringer, men ellers kan man se, at der er prøver i uge 7, uge 8 osv. Så det er jo noget af det, som jeg selvfølgelig også måler succesen på.

I forhold til de mange øvrige bemærkninger er det ikke lige noget, jeg har mulighed for at svare på på 30 sekunder.

Kl. 14:56

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 14:56

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak. Det er jo en enorm frustration, der er derude. Det er faktisk sådan, at jeg hører nu, at man nærmest ønsker sig tilbage til dengang, det var politiet, der kørte det. For der havde man da som minimum den gode aftale, at man kunne gå i dialog, når det spidsede lidt til, og så fandt man en løsning. Det oplever man jo slet ikke er aktuelt nu.

Desuden er der jo tolkeforbuddet, hvor man ønsker mere kontrol med snyd osv. Der forestiller jeg mig, at man har glemt en overgangsperiode, for selv om man har et halvt år, kan man ikke nødvendigvis planlægge med folk, der dumper, eller prøvesagkyndige, der bliver syge. Og der tænker jeg, at man nok har overset en overgangsperiode, hvor der var muligheden for at kunne bestå efterfølgende på de vilkår, der var før den 1. januar.

Kl. 14:57

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:57

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg ved ikke, hvor ordføreren får sin kritik fra. Jeg har faktisk kun hørt branchen sige, at de ikke har kendskab til nogen transportminister, som har taget branchen mere alvorligt, end jeg har, og taget dem mere med til bordet, end jeg har. Kan jeg så derved løse alting? Nej, selvfølgelig kan jeg ikke det, for det er jo en kæmpe omstilling, vi stadig væk er i gang med. Men jeg bestræber mig selvfølgelig på at gøre det så godt som muligt. Det er også derfor, at jeg har lavet den her 12-punktsplan sammen med kørelærerne, de seks største organisationer.

I forhold til det andet spørgsmål kan jeg se, at tiden desværre er gået.

Kl. 14:58

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren for det sidste opfølgende spørgsmål.

Kl. 14:58

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak. Jeg tror, at ministeren og jeg er enige om, at der er en udfordring her. Og jeg tænker, at man som minister måske skulle forsøge at få skabt en lidt mere ligeværdig dialog mellem kørelærerforeningernes formandskaber, eller hvem det er, og Færdselsstyrelsen. Jeg tror, jeg får oplysninger fra samme steder, som transportministeren gør. Og det er rigtigt, at transportministeren ikke får decideret kritik, men de mangler lidt mere action ude bagved, og det håber jeg da at ministeren vil tage op.

Kl. 14:58

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:58

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Ja, men det her er jo komplekst. Altså, det er jo også derfor, at ordføreren bare kan kaste spørgsmål op i luften fra højre og venstre, som jeg umuligt kan nå at svare på. For der er jo ikke noget simpelt svar på den her komplicerede løsning. Det er jo alt lige fra it-systemer, der skal sendes i udbud, måske ejes af nogle andre aktører osv. osv.

Så det er jo komplekst, men det er jo netop derfor, at jeg glæder mig over, at jeg har den gode dialog, jeg har, med kørelærerbranchen, og at jeg har de her løbende møder med de seks største organisationer.

Kl. 14:59

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Så siger vi tak for det i forbindelse med spørgsmål nr. 15.

Vi går videre til spørgsmål nr. 16, som også er til transportministeren af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 14:59

Spm. nr. S 585

16) Til transportministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 14:59

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak. Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?

Kl. 14:59

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 14:59

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Baseomkostningerne er ikke afhængige af flyafgiften. Men det er klart, at de flyvninger, der foretages med letning fra Danmark, er ens for alle aktører. Der er jo så den her afgift. Når det er Ryanair, flyver de mig bekendt kun i Europa, og så er det de her 30 kr. nu. Så det er jo bare et faktum. Men altså, flyafgiften har ikke noget med baseomkostningerne at gøre.

Kl. 15:00

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:00

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Danmarksdemokraterne har jo været imod passagerafgiften hele vejen igennem, og vi har også længe advaret om, at det kommer til at gå ud over både passagerer og ansatte i lufthavnen. Transportministeren og flere andre ministre burde jo have set det her komme, også set i lyset af at flybranchen selv har advaret imod det her i rigtig, rigtig lang tid.

Derudover ser vi jo, at vores naboland Sverige, som jo havde en flyafgift – det var bl.a. en af begrundelserne for at indføre den i Danmark – nu sløjfer den. Norge sænker den væsentligt. Så jeg var lige ved at sige: Begrundelsen, at der skulle være lige konkurrence i de skandinaviske lande, er ikke længere til stede. Og faktum er bare, at uanset om det er 30 kr. eller 50 kr., eller det er baseomkostninger, så er det jo de 30 kr., der har været medvirkende årsag til, at Ryanair har vurderet, at de ikke kan flyve. De lukker samtlige ruter til Aalborg. De har lukket basen i Billund. Og noget tyder på, at de muligvis også lukker alle ruterne fra Billund. Det har voldsomt store konsekvenser, især set fra den vestlige del af landet, altså Jylland, som jo bliver dem, der taber på det her.

Mit spørgsmål kunne jo være, om transportministeren har nogen planer om at ændre på situationen, så vi kan sikre den fortsatte mobilitet bredest muligt fra steder som f.eks. Billund og Aalborg Lufthavn.

Kl. 15:01

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:01

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Altså, hvis spørgsmålet skal forstås som, om jeg har planer om at ændre størrelsen på passagerafgiften, så er svaret nej.

Kl. 15:01

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:01

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Jeg havde faktisk håbet, at ministeren ville have sagt, at vi sløjfer det igen, og at vi tager ved lære af vores nabolande, som har testet det af og konkluderet, at det ikke var nogen god idé. Så det vil jeg opfordre ministeren til at tage op sammen med de to andre ministre, der er medspillere på det her område.

Vi anser jo passagerafgiften som noget, der fra starten har været et fupnummer. Den blev præsenteret som en afgift, der skulle sikre grøn omstilling af luftfarten. Indtil videre har den kun medført tab af arbejdspladser. En del af indtægten overføres til en forhøjet ældrecheck, hvilket jeg så bare har svært ved at se har noget med grøn luftfart at gøre.

Kl. 15:02

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:02

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg hørte ikke lige noget spørgsmål.

Kl. 15:02

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for det. Så er det spørgeren igen.

Kl. 15:02

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Tak. Jeg har hørt ministeren ved et par lejligheder sige, at det jo ikke er et spørgsmål om, at man ønsker at forhindre folk i at flyve. Det er jeg sådan set glad ved, for det kan ikke være målet i sig selv. Ønsket var, at man skulle betale for sin klimabelastning. Samtidig skulle de samme penge gå til at hjælpe med at omstille, så vi kan flyve uden klimabelastning.

Mener ministeren stadig væk, at det er en rigtig god idé, at man har trukket ca. 50-60 pct. af beløbet ud og givet det til de ældre frem for at lade det blive i branchen, så man kunne hjælpe branchen med den grønne omstilling og vi egentlig kom ud over, at det var nødvendigt at straffe folk med, at de skulle betale ekstra penge?

Kl. 15:03

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren for en afsluttende bemærkning.

Kl. 15:03

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg står stadig væk ved den aftale, som vi har indgået, om passagerafgiften. Det er rigtigt, at formålet ikke er, at folk skal flyve mindre. Formålet er, at folk skal flyve grønnere. Hvis man kigger på de midler, vi bruger, og på, om man kunne have brugt dem på større CO2-reduktioner i sig selv, er svaret jo ja. Vi kunne bare have iblandet 1½ pct. mere eller et eller andet i samtlige flyvninger. Men det er ikke det, der har været formålet på noget tidspunkt. Formålet har været at kunne bevise, at så snart det bliver lovligt at flyve 100 pct. grønt, vil vi gerne være foregangsland og ligestille detog også give den grønne indenrigsflyvning et bedre image som kollektiv transport, som det jo er.

Kl. 15:04

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Spørgsmålet er besvaret. Vi siger tak til både transportministeren og hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Så går vi videre til spørgsmål nr. 17 under dagsordenspunktet. Det er til klima-, energi- og forsyningsministeren, og spørgsmålet er stillet af hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Kl. 15:04

Spm. nr. S 605

17) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 15:04

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Mener ministeren, at det var en god beslutning at bygge en gasledning til Lolland, set i lyset af at etableringen blev langt dyrere, end da beslutningen blev taget af den tidligere minister, og det viser sig, at tilslutningen er langt dyrere for gaskunder, så det kun er sukkerfabrikken, der er tilsluttet?

Kl. 15:04

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:04

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Tak. Og tak for spørgsmålet. Beslutningen om at etablere gasledningen blev truffet før min tid af den tidligere regering i 2021, og derfor var projektet allerede så fremskredent, da jeg tiltrådte som minister, at det ikke var rimeligt at stoppe det.

Jeg glæder mig så over det, jeg har fået oplyst fra Evida, nemlig at der er biogasproducenter, der udviser interesse for at udnytte gasledningen, og i den forbindelse kan jeg sige, at Evida har oplyst, at der er indgået aftaler med to nye biogasproducenter i slutningen af 2024. Samtidig har Evida også oplyst, at der pågår dialog med yderligere biogasproducenter og aftagere, som ønsker tilknytning til den nye gasinfrastruktur. Det er glædeligt, men vi kan godt være enige om, at det er ærgerligt, at projektet er blevet dyrere end det var planlagt, da den tidligere regering traf beslutningen.

For mig er det selvsagt vigtigste styrende mål her, at den gas, vi forbruger i Danmark, bliver grøn i fremtiden.

Kl. 15:05

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Spørgeren.

Kl. 15:05

Søren Egge Rasmussen (EL):

Hvis man kigger tilbage på planlægningen af projektet, så lød det, da projektet blev godkendt, at det ville koste knap 800 mio. kr., og det endte så med at blive 1,5 mia. kr. i stedet for. Det er jo et beløb, der kommer til at blive betalt over taksterne. Både de knap 300.000 privatkunder og de 38.000 virksomheder, som modtager gas, får jo en højere tarif, som de skal betale, for at Nordic Sugar kan få sin gasleverance. Det er jo en af konsekvenserne af det her. Det er den finansieringsmodel, der er, og som jeg synes er helt skæv, nemlig at det er alle gasforbrugerne, der kommer til at betale for én kunde på Lolland.

Så er det jo et spørgsmål om, hvad det koster at blive tilsluttet, og der har jeg kunnet læse mig til, at den pris, som man skal give, hvis man skal tilsluttes som truer gasforbruger, altså som virksomhed, er fem gange den pris, der tidligere har været skitseret.

Så vi står altså med en gasledning, der er blevet langt dyrere end planlagt, den bliver betalt alle gasforbrugere, og så har vi en tilslutningspris, som er blevet meget højere end det, der tidligere er blevet luftet. Ifølge de tal, vi tidligere hørt, var det 15-25 virksomheder, som havde vist interesse. Der har også været indgået kontrakter på et tidligere grundlag. Så jeg synes, at vi her har at gøre med en infrastruktur, som er blevet anlagt på et tidspunkt, hvor jeg ikke synes at man kan stå inde for det.

Nu glæder ministeren sig over, at der er nogle bioproducenter, der gerne vil kobles på om et par år, men det var jo ikke det, der var årsagen til, at man byggede det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om han kan se problemstillingen i, at man siger ja til et anlægsprojekt, som så bliver dobbelt så dyrt som planlagt, selv om det blev gennemført rimelig hurtigt, og at man så står med en tilslutningspris for gaskunder i erhvervslivet, som er fem gange så høj som det, der har været skitseret for ganske kort tid siden.

Kl. 15:07

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:07

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

På vej herover gik jeg faktisk og funderede lidt over, hvad spørgerens intention med spørgsmålet i dag egentlig var. Jeg vil bare lige erindre om, at spørgerens parti var støtteparti, da den her beslutning blev truffet. Spørgerens parti var godt nok modstander af det, men I lod det ske.

Så jeg synes, det ville være klædeligt, hvis spørgeren tog ansvar for at have ladet beslutningen blive truffet i stedet for at bede mig som minister, der er kommet til senere, om at redegøre for de beslutninger, der er truffet før min tid. Det var spørgerens parti, der var parlamentarisk grundlag. I blokerede ikke for beslutningen. Dermed kan man godt tage en diskussion om historikken, men den involverer altså, at Enhedslisten på trods af kritik lod det ske.

Kl. 15:08

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:08

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vi kunne jo sådan set ikke blokere for det, for når samfundet skal give tilladelse til den her type infrastruktur, er det jo op til ministeren, og så skal Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget bare orienteres. Ja, vi blev helt sikkert orienteret, men hvad skulle vi så have gjort? Skulle vi har stillet et mistillidsvotum til Dan Jørgensen, som var minister? Er det den måde, man skal styre landet på? Det er interessant nok. Det ville ministeren have gjort, hvis han havde været medlem af Folketinget på daværende tidspunkt.

Jeg synes, at det, jeg egentlig har spurgt ind til her, er ministerens holdning til det. Hvad er ministerens holdning til, at vi har at gøre med en anlægsinvestering, som bliver dobbelt så dyr som planlagt? Er det ikke dårlig planlægning?

Kl. 15:09

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:09

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Som støtteparti til en mindretalsregering havde spørgerens parti da bestemt mulighed for at presse sådan en mindretalsregering. Det konstaterer jeg så at man ikke gjorde. I stedet for køber man en fribillet til at stå og kritisere beslutninger i fortiden uden at tage sin del af medansvaret for, at man lod det passere. Det synes jeg bare er vigtigt at få med. Det er klart, at jeg har det ligesom alle andre. Der er to ting: Jeg lever livet ud ad forruden, og jeg kan ikke ændre fortiden. Jeg ønsker da, hver gang vi laver energiinvesteringer, at de kommer til at blive realiseret på forudsætningerne eller noget, der er bedre. Så det ærgrer jeg mig da over, hver gang det ikke sker – i den her case, og det vil også gælde i andre.

Kl. 15:09

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:09

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vi har jo andre projekter, hvor man skal etablere rørinfrastruktur. Jeg kan da godt blive lidt bekymret, når jeg ser sådan en projektering her, som hovedsagelig har været hen over landbrugsjord og er gennemført på relativt kort tid, og hvor man så alligevel ender med noget, der er blevet dobbelt så dyrt. Det gør mig da lidt betænkelig. Det er ikke, fordi jeg på det grundlag vil sige nej til alle mulige gravearbejder i forbindelse med infrastruktur, men det er jo ikke tillidsvækkende, når man har projekter som det her. Kan ministeren ikke se det?

Kl. 15:10

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:10

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Generelt bliver jeg som minister gladest, når de oplysninger, jeg får, også fra mit eget ministerium, viser sig at være korrekte. Men det er ikke ukendt i forbindelse med større anlægsprojekter, at der kan ske forudsætningsskred, der gør, at selv om man vurderer priserne efter det bedst mulige grundlag, kan det udvikle sig anderledes. Det er altid træls, men det er jo ikke ukendt ved store anlægsprojekter.

Kl. 15:10

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så er spørgsmålet besvaret. Vi siger tak til både klima-, energi- og forsyningsministeren og hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Så byder vi velkommen til ministeren for byer og landdistrikter. Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 15:11

Spm. nr. S 594

18) Til ministeren for byer og landdistrikter af:

Kristian Bøgsted (DD):

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Kl. 15:11

Kristian Bøgsted (DD):

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at man på Læsø fjerner levegrundlaget for mange mennesker, da øens største arbejdsplads er knyttet til fiskeriet og nu er i tilbagegang på grund af en CO2-afgift?

Kl. 15:11

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak, og værsgo til ministeren.

Kl. 15:11

Ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin):

Jeg og regeringen synes, at fiskeriet er enormt vigtigt. Det er det for Danmark; det er det for vores landdistrikter; det er det for vores øer, og det er det selvsagt også for Læsø. Derfor præsenterede regeringen i mandags et udspil til en ny fiskeripolitik, hvor man jo også neutraliserer effekten af CO2-afgiften frem til 2030. For formålet med en grøn afgift er ikke at afvikle, men at udvikle i en grøn retning.

Kl. 15:11

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:11

Kristian Bøgsted (DD):

Tak for det. Nu nævner ministeren udspillet, der kom i mandags. Jeg ved faktisk ikke, om jeg synes, at det gør det specielt meget bedre. Det er da rigtigt, at man siger, at frem til 2030 er der nu mulighed for at få refunderet hele sin afgift på brændstof. Men til gengæld foreslår man jo så lukkeområder i det nordlige Kattegat, og det er lige præcis der, hvor 80 pct. af fiskeriet fra Læsø foregår, og det er fra små både, der ikke har mulighed for at sejle i Skagerrak. Så man kan sige, at man på den måde måske giver med den ene hånd, men man tager med den anden hånd. Det her får stadig væk rigtig alvorlige konsekvenser for en ø som Læsø, der kan miste fiskeriet og dermed sine største arbejdspladser. Når vi er inde på det, snakker vi 20-25 pct. af arbejdspladserne på Læsø, og alt efter hvordan folk reagerer, f.eks. hvis de flytter fra øen, kan det få betydning for, om øens eneste skole kan overleve.

Derfor er jeg lidt interesseret i at høre: Hvordan tænker ministeren at vi skal håndtere de udfordringer, der opstår for sådan et øsamfund, hvor man ikke bare har en industriarbejdsplads, man kan tage over til, eller har nemt ved at pendle til en anden arbejdsplads? Det må da betyde noget, at vi skal sørge for, at man stadig væk kan arbejde på en ø som Læsø og bevare sit samfund.

Kl. 15:13

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:13

Ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin):

Man vil stadig væk kunne arbejde på en ø som Læsø. Jeg mener, at vi skal have et Danmark i geografisk balance. Det betyder, at der skal være gode, velbetalte arbejdspladser, uanset om man befinder sig i det vestlige Jylland, om man befinder sig midt i København, eller om man befinder sig på en af vores smukke øer. Diskussionen om bundtrawl ved jeg at spørgeren er inviteret til et møde om i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og derfor vil jeg foreslå, at man tager drøftelsen om bundtrawl med ministeren for fødevarer, fiskeri og landbrug, som man jo så også er blevet tilbudt at spørge i dag. For det er den rigtige minister at rette spørgsmål omkring bundtrawl til. I forhold til arbejdspladser vil jeg sige, at regeringen og jeg har en ambition om, at der skal være gode, velbetalte job i alle egne af vores land.

Kl. 15:13

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:13

Kristian Bøgsted (DD):

Jeg møder selvfølgelig op i Fiskeriministeriet i morgen til en forhåbentlig ganske god snak om fremtidens fiskeri. Men sidder ministeren og måske ministerens folk og kigger på, hvad der vil ske, hvis og såfremt at det her får de alvorlige konsekvenser; hvis man beslutter det her og man mister så mange arbejdspladser? Er man så ved at kigge på, hvordan man så håndterer den situation for at hjælpe Læsø videre, så de forhåbentlig stadig væk kan blive ved med at fungere som samfund?

Kl. 15:14

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:14

Ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin):

Vi arbejder altid på at skabe de bedste betingelser for udvikling, også af nye arbejdspladser i vores landdistrikter. Én ting er jo at gøre, hvad man kan, for at holde fast i dem, der er. Noget andet er at udvikle nye typer af arbejdspladser, og det gør vi altid kontinuerligt, både i mit ministerium, men også på tværs, for det er en prioritet både for mig og for regeringen, at der skal være gode, velbetalte job.

Det skal ikke kun være noget, der findes i hovedstadsområdet eller i det østlige Jylland, som er de områder, der vækster mest i Danmark. Det skal også være der, hvor der er længere mellem husene, herunder også på vores øer, som jo har nogle øsamfund, som naturligvis er påvirkelige over for at tabe arbejdspladser og også tabe arbejdspladser, i et omfang der i en storby ikke ville lyde af mange, men som er mange på vores små øer.

Kl. 15:14

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren for det andet spørgsmål.

Kl. 15:15

Kristian Bøgsted (DD):

Tak, og tak til ministeren for at komme ned og svare i dag. Det er nemlig rigtigt, at når man ser på antallet af arbejdspladser og sætter tal på, kan det måske virke, som om det er ubetydeligt, specielt hvis man kigger på det i forhold til store byer. Men når man så også ser på det i procenter, håber jeg da, at ministeren vil være enig med mig i, at hvis 20-25 pct. af arbejdspladserne pludselig forsvandt i f.eks. Køge Kommune, Greve Kommune eller Ringkøbing-Skjern Kommune, så ville man stå i en situation, hvor man virkelig var bekymret og havde nogle udfordringer, der måske ville kræve ekstraordinær hjælp fra ministeriet i forhold til at sige: Hvad gør vi så?

Kl. 15:15

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:15

Ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin):

Jeg og regeringen har en ambition om, at der skal være flere arbejdspladser, ikke færre arbejdspladser. Det gælder i vores landdistrikter, og det gælder selvfølgelig også på vores øer. Til det konkrete spørgsmål omkring bundtrawl vil jeg anbefale at tage drøftelsen med fiskeriministeren, som har ressortansvaret for bundtrawl. Men jeg vil meget gerne sige meget klart på vegne af regeringen, at udviklingen af vores landdistrikter og vores øer selvfølgelig kræver private arbejdspladser. Det vil vi gerne lægge os i selen for, og det gør vi i øvrigt gerne i et samarbejde med Folketingets partier.

Kl. 15:16

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så er spørgsmålet besvaret. Vi siger tak til ministeren for byer og landdistrikter og hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Til dem, der sidder og følger med, kan jeg oplyse, at spørgsmål 19 (Spm. nr. S 600) er trukket tilbage, og dermed er spørgetiden afsluttet.

Kl. 15:16

Spm. nr. S 600 (omtrykt)

19) Til skatteministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren tage initiativ til at fjerne CO2-afgiften på fiskerierhvervet, så branchen fortsat kan eksistere i Danmark?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til »Ung fisker giver op. Økonomien blev smadret« af 27. januar fra Nordjyske Stiftstidende.

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 122:

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 22.01.2025).

Kl. 15:16

Forhandling

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:17

(Ordfører)

Jesper Petersen (S):

Jordens ressourcer er begrænsede, og vi skal bruge dem med omtanke. Det har vi hver især mulighed for at tænke over og gøre, og politisk betyder rammerne for markeder og krav til produkter og krav til gennemsigtighed meget for, at vi kan komme i retning af et mindre belastende forbrug. Med en voksende befolkning på verdensplan og fortsat økonomisk vækst bliver cirkulær økonomi kun mere vigtigt. Ved at bruge færre ressourcer, ved at bruge ressourcer mere effektivt og i øvrigt genbruge mere kan vi begrænse vores forbrug af Jordens ressourcer.

Den europæiske ecodesignforordning har netop til formål at understøtte mere bæredygtige produkter og give klar information om produkters miljøbelastning og energiforbrug. På den måde skal det også blive lettere at træffe grønne valg og påvirke forbruget af ressourcer i vores samfund. Med den forordning introduceres bl.a. nye virkemidler med indførelse af et digitalt produktpas, som gør det lettere at spore skadelige stoffer og kemikalier, men også at fremme reparationer og genanvendelse. Der bliver også bedre muligheder for at stille krav om mærkning, mulighed for at fastsætte krav om grønne og offentlige udbud og forbud mod destruktion af usolgte tekstiler og sko.

De specifikke krav til de enkelte produktkategorier bliver fastsat gennem retsakter på europæisk niveau og ikke i dansk lovgivning. Det er sådan set ikke det, vi behandler i dag, men relationen til den her ecodesignforordning er, at det jo er medlemsstaternes ansvar at sikre, at forordningen og de tilhørende retsakter, der udvirkes undervejs, kan håndhæves. Det skal vi selvfølgelig også kunne og gøre i Danmark. Det er det, lovforslaget her gør, altså fastsætter de supplerende bestemmelser, der skal til, og giver de bemyndigelser, der skal til, som altså gør, at forordningen og dens krav kan håndhæves i Danmark.

Det støtter Socialdemokratiet, og derfor støtter vi lovforslaget.

Kl. 15:19

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Jeg ser ikke, at der er ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet og byder velkommen til hr. Christian Friis Bach som ordfører for Venstre.

Kl. 15:19

(Ordfører)

Christian Friis Bach (V):

Tak for det. Det her lovforslag har jo til formål at fastsætte supplerende regler til EU's ecodesignforordning i dansk lovgivning, som så kan udgøre den juridiske ramme for senere vedtagelser af EU-krav om miljø, energi og klima for produkter på det europæiske marked. Ecodesign er jo en succeshistorie, der handler om at stille krav til produkter, hvilket vi har gjort med energimærkninger på elektroniske produkter, køleskabe og tv. Det tror jeg vi alle kender og har set, når vi står ude i butikkerne, og det har jo resulteret i, at produkterne er blevet mere effektive. Man vil gerne have et A, A+, A++, eller hvad der ellers er af ordninger derude. Sådan nogle bæredygtighedskrav bliver nu udbredt til stort set alle produkter på det indre marked.

Derudover oprettes der også et digitalt produktpas, og det betyder, at det så bliver meget nemmere og mere tilgængeligt for forbrugerne, og det er jo vigtigt for, at man kan sikre bæredygtigheden på tværs af virksomheder og forsyningskæder. Der bliver mulighed for at stille krav om mærkning og krav til grønne offentlige udbud, og med bedre produkter får vi også mindre restaffald, fordi produkterne vil kunne repareres og genanvendes.

Der er også nye bestemmelse her om forbrugersikkerheden, når man handler online. Nu kan vi give Sikkerhedsstyrelsen bemyndigelse til at ændre eller fjerne indhold på en online markedsplads, hvis det henviser til et produkt, der ikke overholder reglerne. Hvis ikke det kan efterleves, kan man endda blokere hjemmesiden, så vi sikrer bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder over for de her online platforme.

I Venstre har vi også noteret os, at der ikke umiddelbart her er større administrative byrder derude. Det kan der jo komme, hvis der kommer initiativer inden for nye produkter, men som udgangspunkt er det her ikke noget, der stabler nye byrder og administrative besværligheder op for danske virksomheder. Men det giver dem en bedre mulighed for at vise, hvad de kan, og vise de energivenlige produkter, som de har. Det er vigtigt, også for at sikre et velfungerende indre marked, som kan blive en motor for den bæredygtige omstilling.

Af de grunde stemmer vi for lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 15:21

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 15:21

(Ordfører)

Dennis Flydtkjær (DD):

Tak for det. Som nævnt handler det her forslag om ecodesignforordningen, der erstatter ecodesigndirektivet. Den erstatter det efter de samme principper, men bare med et udvidet anvendelsesområde. Det vil sige, at den skulle gælde for stort set alle produktgrupper, dog ikke foder, fødevarer og lægemidler. Det kan jo lyde ret omfangsrigt at skulle fastsætte det ved lov, men det kommer først senere, hvad det er for nogle produktkategorier, og hvordan det så skal udmøntes, f.eks. hvordan produkterne bedre kan blive genanvendt eller repareres eller andre ting.

Vi synes egentlig grundlæggende, det er positivt, at man får sikret, at produkterne i højere grad kan være en del af en cirkulær økonomi, altså at man laver produkter, der ikke bare tilsiger, at man skal have et køb og smid væk-samfund, men at man faktisk sikrer, at der kan være en bæredygtighed, og at man måske kan forlænge produkters levetid. Det synes vi da er ganske fornuftigt, så derfor kommer vi til at støtte det her lovforslag. Det er jo også noget, der ligger i forlængelse af, at vi i Europaudvalget tidligere har støttet, at man gik ned og forhandlede efter det mandat i regeringen.

Kl. 15:22

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Marianne Bigum fra SF som ordfører. Værsgo.

Kl. 15:23

(Ordfører)

Marianne Bigum (SF):

Tak. Jeg beklager, at det lige tog noget tid, men jeg sidder lidt langt nede. Det er et superspændende lovforslag og i hvert fald en superspændende ramme, som EU har lagt op til med den her ecodesignforordning. Lovforslaget i dag er jo todelt. Det er lidt en rammelovgivning, hvor vi bemyndiger EU til at komme med det, som vi så ikke har set endnu. Så der bliver rigtig mange flere spændende ting at få lov til at lege med. Og så er der hele det her med tilsyn.

Det spændende ved det her er jo, at vi med den her forordning kan se frem til i højere grad at få bæredygtigt design, og at vi får øget produkters holdbarhed, altså at man kan genbruge dem, man kan opgradere dem, man kan reparere dem, og at de er energi- og ressourceeffektive, og at de indeholder genanvendte materialer.

Det her med digitalt produktpas er noget, der har været et ønske i rigtig mange år, sådan at man kan spore et produkt og finde ud af, hvor materialerne kommer fra, og hvad miljøpåvirkningerne er, og det skal også fremme det her med gennemsigtighed, og at vi kan reparere tingene. Med hensyn til det sidste med at reparere tingene ved jeg, at vi er mange, der godt kan lide at sidde og reparere ting og ser frem til en styrket lovgivning på det område, så det bliver nemmere.

Der ligger også, sådan som jeg forstår det, i forordningen krav til – noget af det har vi behandlet her – destruktion af usolgte varer, men også muligheden for at fastsætte obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb. Her ser jeg at vi har et hængeparti i Danmark. Jeg håber, at det her med at styrke det grønne offentlige indkøb er noget, vi kommer til at arbejde med, så vi bruger de midler, vi bruger på at købe ting, på at være med til at investere i den grønne omstilling og omstilling af virksomheder og produkter.

Når jeg læser høringssvarene, er der i hvert fald to ting, som jeg gerne vil tage med, og som jeg lytter til. Det ene er en bekymring i forhold til det her tilsyn, der kommer til at være, særlig med onlinemarkedspladser. Vi investerer rigtig meget tid, og vi beder virksomhederne i Europa om at omstille deres virksomheder, sådan at vi får et grønnere miljø, men også får mere styr på vores affald og får nedbragt vores ressourceforbrug. Det er spildte penge, hvis vi gør det, samtidig med at man på onlinemarkedspladser kan købe alle mulige varer ind, som ikke lever op til de samme krav. Derfor er der også i høringssvarene ret stor bekymring for, om tilsynet med de her onlinemarkedspladser kommer til at være effektivt nok til at sikre, at vi ikke får undermineret europæiske virksomheder med det her.

Jeg kan se, at ministeren svarer på de her høringssvar med, at der vil være bemyndigelse til at gå ind og holde øje med det, men jeg er bekymret for, om der er nok ressourcer i systemet til at gøre det. Så det kommer jeg til at stille nogle spørgsmål til for at sikre, at der ikke bare er muligheder for, at styrelsen kan gå ind og holde øje, men også at der rent faktisk er mennesker nok til at gøre det nødvendige, sådan at vi får beskyttet vores virksomheder, som jeg håber og regner med meget hurtigt går i gang med den her nødvendige omstilling.

Endelig er der også et høringssvar, som fremhæver udfordringer i forhold til minimumsimplementering, og at de håber, at man ikke vil vælge en minimumsimplementering af det her. Igen synes jeg, det er en ret væsentlig problemstilling at tage op, for vi ved, at vi har rigtig gode europæiske virksomheder og danske virksomheder, som gerne vil den her dagsorden, og jeg synes, vi skal støtte op om dem, som rent faktisk kan noget godt og vil noget godt, og det gør vi jo ikke, hvis vi minimumsimplementerer det, sådan at dem, der ikke nødvendigvis har lyst til at gøre alt det, der bør gøres, får en konkurrencefordel.

Så vi ser frem til det. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål, men SF kan godt støtte lovforslaget.

Kl. 15:27

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:27

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF har fået øje på, om der er noget, vi kan stramme op på her, så man ikke udelukkende laver minimumsimplementering, men kunne vælge at implementere det her på et højere niveau, så det havde en miljømæssig konsekvens, som var større end det, der er lagt op til.

Kl. 15:28

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ordføreren.

Kl. 15:28

Marianne Bigum (SF):

Tak. Vi har jo ikke rigtig set, hvad der kommer til at være af krav til de produktgrupper, der bliver omfattet af det her. Det er en lidt blank boks, hvad der kommer til at ligge i det her. Nej, jeg har ikke umiddelbart set noget. Jeg bed bare mærke i, at der var en opfordring i høringssvarene til, at man ikke minimumsimplementerede det her, men rent faktisk investerede i den grønne del af det danske erhvervsliv med den.

Men det, jeg kan se kunne være et issue, er kontrollen. Hvis vi minimumsimplementerer på den del, så der ikke kommer nok ressourcer med til at sikre, at der er en ordentlig kontrol af det her område, så risikerer vi netop bare, at danske virksomheder bruger en masse kræfter på at investere i det her, og så kan forbrugerne importere produkter fra onlinemarkedspladser, som ikke gør sig den samme umage.

Kl. 15:29

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Det er der ikke, og så siger vi tak til fru Marianne Bigum fra SF, og vi går videre i ordførerrækken. Jeg kan se, at hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance ikke er til stede, og så er det hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Kl. 15:29

(Ordfører)

Henrik Rejnholt Andersen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg vikarierer i dag for vores klimaordfører, Henrik Frandsen, og jeg skal gøre det meget kort. Lovforslaget, vi behandler i dag, bygger som bekendt på Europa-Parlamentets og Rådets forordning for miljøvenligt design for bæredygtige produkter, også kaldet ecodesignforordningen. Det er et af de mest tekniske lovforslag af sin slags, men ikke desto mindre spiller denne forordning også en ret central rolle i vores fælles indsats for at reducere klimaaftrykket og fremme bæredygtige produkter i EU.

Med dette forslag vil principperne for miljøbæredygtige design blive udvidet, så de dækker næsten alle fysiske produkter og ikke kun en bestemt kategori. Derudover vil der blive indført stærke retningslinjer, der gør, at det er muligt at vurdere produktets miljøpåvirkning i alle faserne af dets livscyklus, altså lige fra produktionen til bortskaffelsen. Det handler med andre ord om at sikre, at produkterne er designet med tanke på bæredygtighed og miljøhensyn gennem hele deres eksistens. Som samfund har vi et ansvar for at sikre, at de produkter, vi bruger, både er klimavenlige og energieffektive. Forslaget introducerer derfor nye redskaber, bl.a. et digitalt produktpas, der skal gøre det lettere at spore produktets miljøpåvirkning og fremme gennemsigtighed for forbrugerne.

Med dette initiativ bliver det altså lettere for forbrugerne at træffe mere oplyste bæredygtige valg, samtidig med at vi sikrer, at producenterne lever op til deres ansvar. Derudover giver lovforslaget mulighed for at stille krav om grønnere offentlige udbud, sådan at vi sikrer, at det offentlige vælger bæredygtige løsninger. Vi skal sikre, at vores indkøbsprocesser i det offentlige understøtter den grønne omstilling.

Til sidst vil jeg glæde mig over, at lovforslaget også har fokus på håndhævelse og kontrol, så vi kan sikre, at reglerne bliver overholdt, og at producenterne opfylder de krav, der stilles, og som jo er nødvendige for at skabe tillid til systemet og sikre en mere effektiv overvågning. Dette lovforslag er altså endnu et skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid, og det støtter Moderaterne selvfølgelig op om. Tak for ordet.

Kl. 15:31

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Kl. 15:31

(Ordfører)

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak, formand. Med L 122 tager man hul på at udvide ecodesignreglementet til en bred mængde af produktgrupper, hvilket er godt. For ecodesignforordningen gør gavn, da den bl.a. er med til at eliminere nogle af de uhensigtsmæssigheder, vi har oplevet i flere brancher, nemlig at forskellige grønne krav til produkter i forskellige lande skaber et kludetæppe af regler. Nu får vi ét sæt regler for grønne produkter på tværs, og det skaber både grønnere produkter og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af landene, og det er helt generelt set rigtig godt. Ecodesigntilgangen er et eksempel på EU-lovgivning, der er godt tænkt. For den stiller de samme produktkrav på tværs af lande, og uanset om produktet er produceret i eller uden for EU, gælder de samme krav.

Så når vi fælles miljømål, forbrugerne kan føle sig trygge, og virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Men for at de fælles krav kan fungere, skal der selvfølgelig også følges op på dem, og det starter vi jo nu med at gøre, ved at kontrolbestemmelserne fastsættes. Det kræver selvfølgelig, at man gør det på en hensigtsmæssig måde, og det kræver også, at de andre EU-lande følger med, og at de ikke snyder på vægtskålen.

Endelig giver det jo god mening at samarbejde landene imellem. For vi er fælles om at opleve, at mange produkter kommer ind over grænserne fra f.eks. Temu, og dem kan vi jo med fordel samarbejde om at få kontrolleret. For de skal selvfølgelig leve op til de samme krav som de europæiske producenter. Vi kan ikke have, at EU-lovgivningen bliver undermineret af import uden for EU, som ikke følger vores regler på nogen som helst måde.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Kl. 15:33

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Bloch Münster og går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører fra Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:33

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Det er jo så et lovforslag, som foreslår en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte sprogkrav til produktoplysninger. Jeg troede egentlig, det var noget andet, vi havde en klima-, energi- og forsyningsminister til.

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis vi via udvalgsbehandlingen kunne få beskrevet, om det her er dansk minimumsimplementering eller vi via lovforslaget her kan komme op på et højere niveau. Det er altid interessant, når man kigger under de afsnit, der skal beskrive de klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser, og man oversælger i hvert fald ikke sig selv: Det kunne tænkes, og hvis det her medfører en lidt ændret adfærd, kan man ikke udelukke det, at det kunne give et lavere energiforbrug, hvis det er sådan, at vi stadig væk går i retning af at få mere og mere bæredygtig energiproduktion i Danmark.

Når jeg læser de kommentarer, der er om klimamæssige konsekvenser og de miljømæssige konsekvenser, synes jeg, det er lidt ærgerligt, at der ikke står noget mere positivt, og at det her lovforslag ikke ligesom sikrer, at vi kommer langt videre. Det er jo derfor, jeg tænker: Er det her endnu en gang sådan, at vi minimumsimplementerer krav fra EU? Kan vi gøre det bedre?

Jeg synes jo, det er væsentligt at gå efter, at man lettere kan spore skadelige stoffer, at man får nogle mere grønne offentlige udbud, og at der sådan set bliver grebet ind over for nogle varer. Når man så ser, hvad der sker online, og alt det der skrammel, som folk køber på Temu, og at der åbenbart er for lidt kontrol omkring det, er det så ikke et emne, som burde fylde lidt mere i den her behandling?

Vi havde for nylig et møde med Forbrugerrådet Tænk, hvor vi drøftede forskellige problemstillinger, og hvor det stod meget klart, at med Temu var der noget – et salg og køb – som virkede, som om det var ude af kontrol. Er det så ved det her lovforslag, vi kan gribe ind over for den slags onlinehandel, som kan medføre, at der kommer skadelige produkter ind, som børn f.eks. kommer i kontakt med? Der kan være giftige stoffer i, og det burde slet ikke være noget, som man kunne købe. Så jeg synes, at der er nogle aspekter, vi i en udvalgsbehandling godt kunne bore os ned i.

Kl. 15:36

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen for den ordførertale, og så er det hr. Peter Kofod som ordfører fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 15:36

(Ordfører)

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Det er jo uvant at se mig i den her situation, på det her ressortområde, men det skyldes, at hr. Nick Zimmermann er fraværende, og derfor må I nøjes med mig i dag. Jeg skal ganske kort meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her forslag. Vi føler ikke nogen pligt til at støtte endnu mere EU-regulering eller EU-regulering, der skal laves om, og derfor kommer vi til at stemme nej.

Det er meget sympatisk med nogle af de taler, der har været før min, og som bl.a. handler om at sætte en prop i i forhold til Temu, men vi ved det jo godt: Det her kommer ikke til at sætte nogen prop i i forhold til Temu eller noget som helst billigt kineserskrammel, der kommer ind over vores grænser. Det her fører bare til vedtagelse af endnu mere lovgivning, som ikke får den ønskede effekt. Så det er et nej herfra. Tak, formand.

Kl. 15:37

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa som ordfører fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 15:37

(Ordfører)

Samira Nawa (RV):

Mange tak. Med det her lovforslag skal vi fastsætte nogle supplerende regler til ecodesignforordningen i dansk lovgivning. Ecodesignforordningen sikrer jo det her fokus på bæredygtighed og bæredygtigt design i vores produkter, og når det kommer til bæredygtigt design og deraf følgende også bedre muligheder for at reparere, genbruge og genanvende, er vi i Radikale Venstre meget begejstrede, for vi skal væk fra den her brug og smid væk-kultur.

Det er en kultur, som gennemsyrer vores samfund og hele det vestlige samfund. Vi skal over i meget mere genanvendelse og genbrug, og det kræver jo også, at produkterne er udformet på en måde, så det er en mulighed. Det er sådan set også positivt, at det her kommer som EU-lovgivning, sådan at det ikke bare bliver virksomheder i en dansk kontekst, der skal følge lovgivningen, men at det netop bliver på EU-niveau. Men vi skal jo selvfølgelig også være bevidste om, at det med den her lovgivning jo først vil få virkning for de konkrete produktkategorier, i takt med at Europa-Kommissionen vedtager forskellige forordninger.

Jeg tror, det er derfor, at vi ikke ser flere positive bemærkninger, når det kommer til miljø- og klimapåvirkning ved det her lovforslag. Det er, fordi det kommer senere hen. Men dermed er det jo også sagt, at EU-lovgivning er noget langsommeligt, så det, at vi vedtager det her lovforslag, gør jo ikke en gigantisk forskel. Så fra Radikale Venstres side ser vi da gerne, at Danmark fortsat kan gå foran og måske også lovgive om nogle af de her ting, før de forskellige forordninger bliver vedtaget af Europa-Kommissionen. Tak – nå ja, jeg glemte at sige, at vi støtter lovforslaget. Tak, formand.

Kl. 15:39

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre for den ordførertale. Hr. Torsten Gejl fra Alternativet har meldt afbud, så vi går videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Kl. 15:39

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Tak, og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Som flere har nævnt, er formålet at sikre de nødvendige supplerende regler til EU's ecodesignforordning, primært med henblik på at kunne udøve kontrol og håndhævelse af de forpligtigelser, som vil følge af forordningen.

Ecodesignforordningen trådte i kraft den 18. juli 2024 og er et centralt element i EU's Green Deal. Formålet er at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre miljømæssigt bæredygtige produkters frie bevægelighed på det indre marked. Jeg vil også kvittere for fru Samira Nawas tale og sige, at det her jo selvfølgelig er et af de steder, EU virkelig kan gøre noget godt for os alle sammen, nemlig regulere på produktniveau for produkter, der flyder frit.

Det betyder, at de produkter designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på klima, energi og miljø samt på at øge genanvendelsen, og det er helt korrekt, som fru Samira Nawa også pegede på, at når vi ikke overdriver effekterne i selve det her lovforslag, skyldes det jo, at effekterne knytter sig til de delegerede retsakter, som skal vedtages efterfølgende, og som så vil levere de resultater på produktniveau. Det tager jo ikke noget væk fra, at det er godt at kunne få implementeret lovgivning, der sikrer, at vi kan håndhæve, føre kontrol osv., som vi skal jævnfør forordningen.

Forordningen erstatter og videreføre principperne i ecodesigndirektivet, men omfatter næsten alle slags varer, der markedsføres i EU. Desuden introduceres nye virkemidler med indførelse af bl.a. et digitalt produktpas og et forbud mod destruktion af visse usolgte forbrugerprodukter.

Forordningen er rammelovgivning. Det betyder, at langt de fleste krav til produkter først fastsættes, når Europa-Kommissionen vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter om de specifikke produktkrav. Forordningen har direkte virkning i Danmark, og dermed er der også svaret på spørgsmålet om overimplementering. Visse dele kræver dog supplerende nationale bestemmelser, hvorfor regeringen har fremsat dette lovforslag.

Lovforslaget indeholder forskellige hovedelementer, hvoraf jeg vil fremhæve det følgende. Med lovforslaget foreslås det primært at indføre bestemmelser vedrørende kontrol og håndhævelse af kravene til produkter. Reglerne vil supplere markedsovervågningsforordningen. Herudover indeholder lovforslaget bl.a. regler om sprogkrav til produktoplysninger. Og jeg tror, jeg vil stoppe der af hensyn til tiden. Jeg vil takke for interessen for forslaget, og jeg ser frem til drøftelsen og videre behandling i udvalget. Tak.

Kl. 15:42

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Men der er lige en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Kl. 15:42

Marianne Bigum (SF):

Tak. Jeg vil også prøve at gøre det hurtigt. Ministeren sluttede med at sige noget omkring det her med sprogbrug. I nogle af høringssvarene fra Forbrugerrådet Tænk bliver det netop problematiseret, at der i ecodesignforordningen bliver snakket om miljøvenligt design og bæredygtige produkter, som er nogle af de her ord, som faktisk kan give virksomheder en greenwashingsag på nakken, altså hvis man har samme sprogbrug. Så de opfordrer til, at ministeren i den videre behandling bruger nogle andre ord til det. Jeg glemte at nævne det før som et obspunkt, og jeg vil bare høre, om det er noget, ministeren har overvejet?

Så siger ministeren jo også rigtigt nok, at det her lovforslag er en del af den europæiske Green Deal. Sådan som jeg forstår det, så – igen har vi jo ikke helt se det endnu – kan man gå ind og markere nogle produkter, i forhold til hvad de har af green claims i hvert fald, sådan at forbrugerne kan vælge. Men ser ministeren for sig, at vi også i Danmark supplerer med noget lovgivning, f.eks. en cirkulær økonomi-handlingsplan eller en pakke af en art, som også på andre måder går ind og stimulere til, at forbrugerne så vælger grønnere? Det kunne f.eks. være ved brug af afgifter eller andet. Det kunne også være grønne offentlige indkøb.

Kl. 15:43

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:43

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Helt principielt har vi en regulering af, hvad man må sige i den kommercielle verden, og så har vi ret frie rammer for, hvad vi må sige i den politiske. Og det synes jeg sådan set er meget fornuftigt, og det har jeg ikke nogen forestillinger om at jeg skulle lave om på. Tænk sig, hvad man da kunne slæbe andre partier i retten for at sige af usandheder.

Så det ser jeg ikke for mig, altså at man skal lave en parallelitet imellem det, som handler om, når virksomheder anpriser produkter, og det, der må siges i den politiske debat. Ikke desto mindre er det altid godt at prøve at være præcis med sit sprog, og hvis der er noget, hvor man åbenlyst udtrykker sig forkert, så er jeg selvfølgelig fuldstændig lydhør over for det, men jeg vil bare advare imod at lave en parallel, der gør, at vi lægger bånd på den politiske debat ud fra en parallelitet om, hvad man må, når man anpriser produkter. Dertil er mit frisind for stort, og der er mange partier, der vil få svære problemer, hvis det gjaldt.

Til det andet spørgsmål vil jeg sige, at det her lovforslag handler om at implementere en forordning, og det sikrer, at vi kan håndhæve den, og at vi kan kontrollere den. Det brede spørgsmål om, om der så skal ske noget yderligere, vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil dog sige, at regeringen generelt ikke er tilhænger af at øge skatterne, så det ser jeg ikke lige for mig som et oplagt sted at tage fat.

Kl. 15:45

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:45

Marianne Bigum (SF):

Tak. Det med sprogbrug var nu ikke, fordi vi skal regulere den politiske debat, men det, jeg læser bekymringer om, er, at vi på den ene side er ude at sige til virksomhederne, at de ikke må sige, at noget er bæredygtigt, og at de ikke må sige, at noget er miljøvenligt, og så er der en bekymring for, at hvis man bruger lige præcis den sprogbrug, ikke i den politiske debat, men i lovgivningen, så bliver folk simpelt hen bare forvirrede. Det var derfor, at den skulle bringes op.

Det er ærgerligt, at ministeren ikke ser økonomiske virkemidler som middel til også at sikre, at folk får valgt grønne produkter. Ministeren nåede ikke lige at kommentere på grønne offentlige indkøb som et økonomisk virkemiddel, men det kan ministeren jo måske nå nu.

Kl. 15:45

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ministeren.

Kl. 15:45

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg glæder mig over, at vi med det her lovforslag får mulighed for at sætte minimumskriterier til grønne indkøb, og det skal vi selvfølgelig følge, altså hvordan det bliver brugt både i staten og i kommunerne. Det skal vi selvfølgelig følge op på, for reglerne er jo lavet for at muliggøre det, og jeg vil hilse det velkommen, hvis de bliver brugt.

Kl. 15:46

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så siger vi tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 22.01.2025).

Kl. 15:46

Forhandling

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 15:47

(Ordfører)

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Tak for det. L 123, som jeg nu vil præsentere, udmønter en del af aftalen om et stærkere erhvervsliv, som regeringen indgik i sommer sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Hovedformålet med aftalen er at skabe trygge og forudsigelige rammer for de mange familieejede virksomheder, der i dag skaber vækst og udvikling i vores land, når det er tid til at række depechen videre til næste generation.

Overordnet set indeholder aftalen fire dele. Det første er en nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved generationsskifte af familieejede virksomheder. Det gør det lettere at overdrage virksomheden enten ved arv eller i gaveform til den nære familie uden at belaste likviditet eller gældsætning så meget, at nødvendige investeringer må vige.

For det andet indføres der et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte. Det har til hensigt at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed for virksomhederne modsat i dag, hvor nogle værdiansættelser sker skønsmæssigt. Selv store virksomheder med mange ressourcer kan i dag ikke vide sig sikre på, hvilken værdiansættelse beskatningen hviler på, lang tid i forvejen.

Som det tredje foreslås det, at aktive ejendomsudlejningsvirksomheder, hvor familien ejer minimum 50 pct. af virksomheden og indgår aktivt i driften, skal sidestilles med andre familieejede virksomheder med hensyn til overdragelse med skattemæssig succession og en nedsat bo- og gaveafgift.

Endelig, som det fjerde, foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver.

For nogle kan det måske virke en smule overraskende, at jeg som socialdemokrat i dag kan fortælle, at vi i Socialdemokratiet bakker op om det her forslag, især set i lyset af at vi tidligere har hævet selv samme bo- og gaveafgift fra 5 til 15 pct. Den skinbarlige sandhed er, at vi her indgår et kompromis. Intet parti har 90 mandater i Folketinget, heller ikke os, og hvis man vil være med til at bære Danmark videre i den rigtige retning, skridt for skridt, kræver det nogle gange, at man hugger en hæl og klipper en tå for at få skoen til at passe. Det er det her et udtryk for.

Når man står uden for magten, har man det privilegium, at man kan anskue lovforslag i deres enkeltheder og se dem isoleret fra hinanden. Når man regerer, handler det om balancer, om helheden og om det samlede billede. Det er også derfor, vi kan gå med til en nedsættelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder. Det er, fordi det samlede billede stadig er i orden. F.eks. kan jeg konstatere i forhold til regeringens skattepolitik, at hver gang vi sænker personskatten med 10 kr., går knap 8 kr. af dem til den brede gruppe af lønmodtagere. Nogle af dem er endda målrettet dem med de mindste indkomster som f.eks. enlige forsørgere. Vi hæver sågar skatten på de højeste indkomster.

I en verden, der alt for hurtigt bevæger sig i den forkerte retning, bliver stilstand hurtigt til tilbagegang. Derfor er jeg glad for at være en del af et politisk flertal, som evner kompromisets kunst. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det her lovforslag kommer til at tilgodese nogle velhavende familier; det kan der ikke herske tvivl om. Men jeg håber og tror på, at forslaget også vil gøre noget andet: styrke vilkårene for de mange familieejede virksomheder i landet, som beskæftiger ufattelig mange lønmodtagere, særlig uden for de store byer, og give anledning til flere og større investeringer i deres virksomheder i en tid, hvor Europa i nogle tilfælde sakker agterud, både for de store virksomheder, som ofte bliver nævnt i den her sammenhæng, men også for de mange små og mellemstore virksomheder, som udgør langt størstedelen af de her familieejede virksomheder.

Vi har brug for virksomheder med langsigtede perspektiver i vores land – virksomheder, som kan styrke vores velstand, velfærd og lokalområder og sikre beskæftigelse og ordentlige arbejdspladser for borgerne i Danmark. Med de bemærkninger vil jeg bare afslutningsvis sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter forslaget.

Kl. 15:51

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordførertale. Der er lige en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 15:51

Hans Kristian Skibby (DD):

Tak, hr. formand, og også tak til ordføreren for ordførertalen. Grunden til, at jeg vil spørge ordføreren om noget, er egentlig, at ordføreren i sin tale lagde ud med at sige, at formålet med den her lovændring er at skabe trygge, forudsigelige rammer for det danske erhvervsliv.

Så er det bare, at man, når man måske er sådan lidt mere blå, end ordføreren er, godt kan undre sig over den fuldstændige zigzagkurs, som ordførerens eget parti, Socialdemokraterne, jo vitterlig har stået for. Ordføreren vidste godt, at vi ville komme med spørgsmålene. Ellers havde ordføreren nok ikke valgt at skrive det ind i sin egen tale. Det er da lidt besynderligt, at man jo i 2017 her i Folketinget besluttede, at vi skulle sætte afgiften ned til 5 pct, og så kom der en ny regering i 2019 med den nuværende statsminister i spidsen, en ren socialdemokratisk regering, og vupti – i stedet for at den skulle falde til 5 pct. i 2020, steg den til 15 pct.

Nu er det så heldigvis noget, der går i den rigtige retning, og det skal ordføreren selvfølgelig også have kredit for. Æres den, der æres bør. Men synes ordføreren ikke også selv, det er sådan lidt morsomt med den roulette, som vi oplever fra ordførerens eget parti?

Kl. 15:53

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Kl. 15:53

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Jeg kan da godt lægge ud med at sige, at jeg bestemt ikke finder det morsomt. Jeg bider også mærke i, at der bliver brugt en formulering som zigzagkurs, og sandheden er jo i virkeligheden, at zigzagkursen har været på selve skattesatsen for de mange virksomheder, som skal se frem i tiden og på, at de står over for et generationsskifte.

Det er rigtigt, at Socialdemokratiet har hævet den her skat fra 5-15 pct. tidligere, da vi havde en etpartiregering. Den kom fra et udgangspunkt, der hed 15 pct., inden der kom en borgerlig regering i midten af 2010'erne, som sænkede den til 5 pct. Nu vender vi jo ikke tilbage, men lander et sted i midten.

Det finder jeg sådan set meget fordelagtigt, især for de virksomheder, som skal planlægge frem i tiden ud fra de her generationsskifter. Jeg synes ikke, det er optimalt, at den her afgift bliver til en kastebold, hvor vi, hver gang der er en blå regering, har en skattesats, der hedder 5 pct., og den så, hver gang vi har en rød regering, er 15 pct. Så er det bedre, at vi får lavet nogle langsigtede løsninger.

Kl. 15:54

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:54

Hans Kristian Skibby (DD):

Bla bla bla – det ændrer jo altså ikke ved, at det er Socialdemokraterne, der hævede skatten fra 5 pct. til 15 pct. og lagde en milliardregning hos de danske virksomheder.

Må jeg minde om, at de her virksomheder, som der er over 60.000 af i Danmark, jo ikke er LEGO og Danfoss alle sammen. Jeg havde næsten håbet, de havde været det, for så havde vi godt nok mangel på arbejdskraft i Danmark i en større grad, end vi har nu. Men det er jo ganske almindelige håndværksmestre, produktionsvirksomheder, butiksdrivende og alle mulige andre som vognmænd og alle mulige andre erhverv, som nyder godt af det her.

Er det virkelig nogle, som Socialdemokraterne ikke har nogen som helst interesse i har nogle bedre vilkår her i Danmark, siden man valgte at lade den stige med halvanden milliard?

Kl. 15:55

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak! Værsgo til ordføreren.

Kl. 15:55

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Socialdemokratiet har en interesse i, at der er gode vilkår for erhvervslivet i Danmark, som sikrer god beskæftigelse og i det her tilfælde jo i særlig grad uden for de store byer. Derfor mener jeg også, at det er det rigtige at gøre, når man rækker hen over midten og sørger for, at der ikke fortsat skal være en zigzagkurs på det her område, men at der kommer til at være en langsigtet løsning, som virksomheder kan planlægge ud fra.

Det mener jeg er et sundt kompromis at indgå, og det er jo et kompromis, for jeg står fuldt ud på mål for, at vi har haft hævet den her afgiftssats til 15 pct. tidligere. Den har været helt nede på 5 pct., og nu lander vi den på 10 pct., som er et sundt leje.

Kl. 15:55

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF med et spørgsmål.

Kl. 15:55

Sigurd Agersnap (SF):

Tak for det. Nu sagde ordføreren her i svaret på spørgsmålet fra Danmarksdemokraterne, at det var et sundt kompromis, og at det var godt at række hen over midten på det her område. Jeg synes, det er svært at se, hvad det er, Socialdemokratiet har fået i det kompromis. Hvad er det gode for Socialdemokratiet i det, der ligger her? Det er jo politik, som Socialdemokratiet har talt imod ad flere omgange i flere år. Jeg var tilbage og kigge i det socialdemokratiske udspil, der hedder »Danmark er for lille til store forskelle«, og der foreslog man det præcis modsatte af det her. Så hvad er det, Socialdemokratiet har fået i kompromiset?

Så siger ordføreren godt nok, at man godt ved, at det her rammer nogle af landets rigeste familier. Det, man bruger 900 mio. kr. på her, rammer jo kun de absolut rigeste. Tabellerne, der ligger på det her, svarene fra Skatteministeriet viser, at det ikke rammer andre procenter end den rigeste procent. Hvad er det for en socialdemokratisk politik? Er det en ny socialdemokratisk politik at øge uligheden, fordi arv bedre skal kunne betale sig for den rigeste procent?

Kl. 15:56

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til ordføreren.

Kl. 15:56

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Jeg har hæftet mig ved, at den regering, vi har nu, tidligere er blevet sammenlignet med en buffet, hvor der så er nogle blå retter og nogle røde retter, og så kan man ligesom tage for sig af det, man godt kan lide. Det er ikke helt sandt, for der er jo ikke valgfrihed i det, vi kommer med her. Så jeg vil hellere sammenligne den regeringskonstellation, vi har nu, med en 12-rettersmenu med vinmenu, hvor vi ikke har haft fuld indflydelse på hver enkelte ret, som der bliver serveret, men overordnet set kommer det til samlet set at være en god smagsoplevelse. Havde vi haft 90 mandater, havde vi haft fuld indflydelse på menuen, havde det måske ikke været den her ret, der stod først for.

Men jeg kan jo sige, at vi har fået en del andre retter indført: lønløft, ældrecheck og grøn trepart for at nævne tre andre arter. Og den her ret skyller vi så ned med en omgang permanentgørelse af fradraget for forskning og udvikling. Vi har en finansiering af det her, hvor store dele af det bliver taget fra erhvervslivet selv gennem sanering af erhvervsstøtteordninger, så derigennem vil jeg sige, at det er et sundt kompromis, der bliver indgået.

Kl. 15:57

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kl. 15:57

Sigurd Agersnap (SF):

Nu synes jeg, billedet med vinmenuen egentlig var meget velvalgt. Det her er jo det, Nick Hækkerup i gamle dage havde kaldt en rødvinsreform. Det er jo præcis til de rigeste danskere, man nu giver en skattelettelse. Med Nick Hækkerups egne ord, er det her noget af det, der ville have været en rødvinsreform.

Så forstår jeg godt, at man lavede det her kompromis på et andet tidspunkt, men nu har vi i de sidste par uger ikke kunnet åbne en avis uden at skulle læse interviews med regeringsledelsen om, at det er hårde tider og vi skal prioritere. Er det det her, regeringen vil prioritere: endnu flere skattelettelser til dem, der har mest?

Kl. 15:58

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Værsgo til ordføreren.

Kl. 15:58

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Når det bliver nævnt, at det her tiltag i sig selv vil være ulighedsskabende, er det jo rigtigt, og det siger jeg også i min ordførertale. Jeg må dog stadig holde fast i, at hvis vi ser på den ulighedsskabende effekt af den her afgiftsnedsættelse – ja, vi kan endda lægge den sammen med den ulighedsskabende effekt, der har været af de personskattenedsættelser, som vi i regeringen har lavet – når det jo stadig væk ikke op på samme niveau som sidst, SF var i regering, hvor de havde skatteministerposten. Den ulighedsskabende skattereform, som SF selv var med til at lave, var jo dobbelt så ulighedsskabende som den her isoleret set.

Kl. 15:58

Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Så er der en kort bemærkning. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 15:58

Rosa Lund (EL):

Tak for det, og tak for talen. Det var jo en dejlig tale om, at det her lovforslag skulle betyde skattelettelser til helt almindelige danskere. Det var også svaret på spørgsmålet fra Danmarksdemokraterne, at det her jo giver skattelettelser til håndværksmestre osv. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvem der får mest ud af den her skattelettelse, som regeringen laver her. Er det håndværksmestrene, eller er det f.eks. LEGO-arvingerne? Er det Mærskfamilien? Hvem får mest ud af det her lovforslag?

Kl. 15:59

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 15:59

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Jeg siger tak for spørgsmålet og må lige sige, at jeg tror, at ordføreren har hørt forkert, for det synes jeg ikke er den udlægning, jeg gav i min ordførertale. Jeg siger jo netop, at vi går ind i det med åbne øjne og godt kan se, at det her tiltag i sig selv kommer til at give nogle fordele og begunstige nogle mennesker, som i forvejen har mange penge.

Til det helt konkrete spørgsmål om den enkelte håndværksmester versus arvingen til et kæmpe, kæmpe stort firma, altså et af de største firmaer, som vi har herhjemme, vil jeg sige, at jeg ikke synes, det er særlig svært at regne ud, hvem der får mest ud af det. Og jeg vil da også ærligt sige, at det jo da vil være arvingen til f.eks. LEGO. Det er der ikke nogen tvivl om, hvis man regner i kroner og øre.

Kl. 16:00

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:00

Rosa Lund (EL):

Men det synes vi jo i Enhedslisten i lighed med SF er en underlig prioritering fra regeringens side. Vi er sådan set ikke modstandere af, at man laver skattelettelser. Man skal jo bare lave dem på en måde, hvor det giver mening, f.eks. ved at lave en bred skattelettelse i bunden. Derfor har vi jo svært ved at forstå, at Socialdemokratiet nærmest stiller sig i spidsen for det her. Jeg forstod godt forklaringen med buffeten, men alligevel: Er det det, vi kan forvente? Er det det, vælgerne kan forvente for fremtiden fra Socialdemokratiet?

Kl. 16:00

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:00

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Jeg kan forstå, at ordføreren for Enhedslisten efterspørger brede skattelettelser. Der må jeg sige, at det har vi allerede leveret på. Hver gang vi sænker personskatten med 10 kr., vil 8 af dem gå til den brede gruppe af lønmodtagere, og en del af dem vil også blive fokuseret på f.eks. enlige forsørgere. Det giver en enlig forsørger, som arbejder som pædagog, ca. 650 kr. mere om måneden. Det vil jeg sige at vi allerede har leveret på. Jeg kan forstå, at der bliver efterspurgt de her skattelettelser, men dem gik vi til valg på, og dem har vi leveret.

Kl. 16:01

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:01

Karsten Filsø (SF):

Tak. Jeg vil lige indlede med at beklage, at jeg ikke hørte hele ordførerens tale, og at det kan være, at der allerede er blevet givet et svar på det. Statsministeren siger i sin nytårstale, at det er svære tider med hårde prioriteringer, hvor der skal bruges penge på forsvar, mink, grøn trepart, pensioner og meget andet.

Mener Socialdemokratiet, at det er en god prioritering at sænke skatten for virksomhedsarvinger, sådan som vi også lige hørte Enhedslistens ordfører sige det tidligere, hvor det er de allerrigeste, der bliver begunstiget af det her, og også i en tid, hvor vi ser, at regeringen nu laver en modregning af ældrechecken for 6.000 pensionister, hvis partner er på fleksjob eller efterløn? Det vil jeg gerne have en kommentar på.

Kl. 16:02

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:02

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Det er jo rigtigt, at jo større virksomheder, der er tale om, jo større vil den skattemæssige fordel også være. Men det ændrer jo bare ikke på, at det, hvis man tager ni ud af ti af de små og mellemstore virksomheder i det her land, så vil være familieejede virksomheder. Hvis man spørger folk i Danmark, om de er beskæftiget i en familieejet virksomhed, så vil der være dobbelt så mange, som siger ja, når du spørger ude i landdistrikterne, som hvis du spørger inden for de store byer. Så det her er jo noget, der er allestedsnærværende i vores lokalsamfund, det skaber beskæftigelse for folk, og det perspektiv mener jeg sådan set det er vigtigt at vi har.

Så er det også rigtigt, at vi går ind i usikker fremtid. Vi er i en usikker verden, hvor der skal laves hårde prioriteringer, og jeg kan konstatere, at der har været en del debat om det i pressen osv. i dag. Jeg må jo bare stå fast på, at vi lige nu ikke kender den samlede regning for det, der kommer i fremtiden, og at vi derfor også bliver nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Når vi ikke ved, med præcis hvor meget vi skal styrke vores forsvar, og når vi ikke kender nogen af de udgifter, som lurer i fremtiden, så er det også for tidligt at diskutere, hvordan den skal betales.

Kl. 16:03

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:03

Karsten Filsø (SF):

Jeg anerkender selvfølgelig, at der er stor usikkerhed, men der kan man jo vælge to veje. Man kan jo tage forsigtighedsprincippet og så lade være med at bruge pengene på forhånd til dem, der i forvejen har mange penge, eller man kan tage og spare lidt på pengene, sådan at der er mere at bruge af.

Jeg kan se, at der har været en forskellig kurs fra Socialdemokratiets side igennem de senere år. Kan ordføreren fortælle lidt om, hvordan linjen bliver fremadrettet?

Kl. 16:03

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:04

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Mig bekendt er det jo ikke nødvendigvis kendetegnende for de partier, der placerer sig til venstre for Socialdemokratiet, at man politisk holder igen med udgiftsdrivende tiltag af sådan et forsigtighedsprincip. Så jeg kan i hvert fald ikke genkende, at det skulle være noget, som vi ligesom ville kunne mødes om.

Overordnet set kan man sige, at der her har været en zigzagkurs. Men det har jo været en zigzagkurs, der har udmøntet sig i, at satsen, når der har været en blå regering, har været 5 pct., og at den, når der har været en rød regering, har været 15 pct. Nu prøver vi ligesom at låse den fast, og det bliver i øvrigt finansieret ved at sanere erhvervsstøtteordninger.

Kl. 16:04

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:04

Mads Olsen (SF):

Statsministeren siger det jo meget rigtigt, altså at vi står i en meget usikker verden, hvor der er behov for at lave nogle prioriteringer. Derfor er jeg også meget enig i det debatindlæg, som den socialdemokratiske ungdomsformand Katrine Evelyn Jensen har skrevet, hvor hun siger, at det nu er på tide, at eliten også løfter et ansvar, og at man konkret kunne rulle alle sænkningerne af topskatten tilbage, hæve aktiebeskatningen og så gøre det, vi nu kommer til, altså aflyse sænkningerne af generationsskifteskatten. For en retfærdig og solidarisk finansiering af oprustningen er afgørende, ikke bare for økonomien, men også for sammenhængskraften, som jo er noget af det, som jeg – hvis jeg skal sige det med mine egne ord – synes, vi i en tid, der er så usikker, skal forsvare.

Er ordføreren ikke enig i, at det også er nødvendigt at have en økonomisk solidarisk finansiering af de her forsvarsudgifter, og at det nu er lidt underligt, at man tager hul på den her diskussion, samtidig med at man her og nu sænker generationsskifteskatten?

Kl. 16:05

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:05

Lasse Haugaard Pedersen (S):

I forhold til generationsskifteskatten er det her jo ikke en nyhed. Det var jo i sommer, aftalen blev lavet, men det blev allerede tilbage i 2022 indskrevet i regeringsgrundlaget. Så der er jo sådan set ikke noget nyt under solen dér, og jeg håber derfor heller ikke, at det kommer som en overraskelse.

Når man så taler om, hvordan skatterne fordeler sig indkomstmæssigt, så må jeg konstatere, at den skattereform, som blev lavet af en minister fra ordførerens eget parti, var dobbelt så ulighedsskabende, når man ser på Ginikoefficienten, som det her tiltag isoleret set er. Samtidig sikrer vi jo, at en del af det bliver finansieret, ved at man sanerer forskellige erhvervsstøtteordninger. Det indbringer ca. 900 mio. kr., hvis ikke jeg husker helt forkert, hvilket er det dobbelte af, hvad det koster at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved et generationsskifte af familieejede virksomheder.

Kl. 16:06

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:06

Mads Olsen (SF):

Nu er jeg med på, at det her stammer fra en aftale, der er tilbage fra dengang, hvor det var lidt varmere i Danmark, men jeg synes jo godt, man kunne tage bestik af den situation, man står i, som jo er en situation, der er præget af et behov for oprustning, et behov for, at vi tager nogle økonomiske valg, nogle prioriteringer, som statsministeren har sagt det.

Er ordføreren derfor slet ikke åben for, at man tager bestik af den situation, man er i, frem for at man bare ruller derudad med de her usolidariske skattelettelser, der går til de allerrigeste, og man så lige et par uger efter begynder at snakke om, hvordan man så skal finansiere en oprustning?

Kl. 16:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:07

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Der har jo været adskillige forslag til en finansiering af en oprustning, og den finansiering kommer jo til at blive nødvendig i den nærmeste fremtid. Det er der ikke nogen tvivl om. Der har både været tale om forskellige skattemæssige tiltag, men også andre ting, og der har den socialdemokratiske linje jo været, at vi endnu ikke afviser forskellige tiltag. Men det er for tidligt at tage den diskussion, fordi vi ikke kender den samlede regning for de her udgifter. Vi står i en mere usikker verden, og vi ved, at der venter en regning derude. Men hvordan den kommer til at arte sig, kan vi ikke sige noget om endnu.

Kl. 16:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Kl. 16:08

(Ordfører)

Preben Bang Henriksen (V):

Tak for det. For Venstre er det en rigtig, rigtig god dag her i Folketinget. Vi ser på, hvordan vi kan lade danskerne beholde nogle flere af deres egne penge – penge, som de allerede har betalt skat af en gang, og som nu alt andet lige skulle beskattes en gang mere ude på kirkegården. Det er en rigtig fin dag. Forslaget indeholder fire forskellige elementer, og vi kan tilslutte os alle fire.

For det første sikrer vi jo en nedsættelse af arve- og gaveafgiften for virksomhedsejere af familieejede virksomheder, der faktisk i alt beskæftiger 800.000 danskere. Det siger ikke så lidt. Her er der tale om innovative familier, som udøver aktiv erhvervsvirksomhed. Vi sætter ikke skatten ned for velhavere, der har pengetanke, som det vist hedder her i Folketinget, altså mere eller mindre kontanter, likvider og passive penge liggende. Vi sænker den for dem, der har aktiv erhvervsvirksomhed. De skal ikke risikere et dræn i kassen i forbindelse med eksempelvis et generationsskifte. De skal ikke risikere, at de skal ud og realisere effekter fra firmaet eller for den sags skyld på anden måde finde pengene. Vi sikrer, at de virksomheder kan blive på familiens hænder, lokale hænder, danske hænder måske ovenikøbet – man skal ikke ud og kigge sig om efter en kapitalfond – og i det hele taget bliver det muligt at drive virksomheden videre til glæde for mange, mange medarbejdere. Det er sådan, utrolig mange danske virksomheder er startet op, og vi ser meget gerne, at de får lov at fortsætte den fine kurs, de har.

Med i det her er der et andet aspekt, som nok er det vigtigste: De pågældende familieejede virksomheder får nu en sikkerhed for, til hvilken værdi de kan overdrage virksomheden. Det har altså været et problem, at man ikke kunne finde en forudsigelighed i den værdifastsættelse. Man vidste kort og godt ikke, om den blev ændret af skattemyndighederne senere. Det ved vi nu. Nu er der kommet en skematisk beregningsmodel, hvor man altså tager egenkapitalen og tillægger goodwill, og vi kan nu beregne, hvad goodwillen skal resultere i. Det er utrolig vigtigt for de pågældende skatteydere, forudsigeligheden og sikkerheden for fremtidig erhvervsdrift.

Det tredje element, som jeg vil fremhæve her, er forholdene omkring ejendomsudlejning. Ejendomsvirksomhed eller udlejningsvirksomhed bliver nu til en egentlig erhvervsvirksomhed med det her forslag, sådan at forstå, og det har to elementer i sig. For det første kan man succedere skattemæssigt således, at overdrages en ejendomsportefølje fra én person til næste generation, udløses der ikke, som vanen jo ellers er, når man overdrager de her virksomheder og de her ejendomme, aktieavanceskat. Den udløses ikke. Den skubbes. Modtageren får lov til at arbejde videre og så godt nok have skatten hængende over hovedet den dag, man sælger ejendommene ud af familien. Så altså, der er ingen avanceskat her og samtidig også mulighed for at overdrage den her virksomhed til reduceret beskatning fra 15 til 10 pct. Man skal ikke ud at sælge ejendomme for at skaffe de fornødne midler.

Sidst, for det fjerde, har ministeren anført, at søskende nu bliver til nærtstående. Det vil sige, at uanset arveladers, eller hvad vi skal kalde vedkommende, barnløshed kan vedkommende forære næste generation de pågældende midler, og det er altså, uanset om det egentlig er en virksomhed. De kan foræres til 15 pct. og ikke til højere procentsatser.

Man skal lige være opmærksom på ikrafttrædelsesbestemmelserne for de her regler. Den vigtige regel om arve- og gaveafgiften er med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024, og de mange andre regler, i hvert fald den sidste omkring søskende, gælder fra 2027, så vidt jeg har set.

Så jeg kan sige, som jeg sagde indledningsvis, at det er en glad dag for Venstre. Vi sørger nu for, at de danskere, som har været innovative, som har risikeret deres formue, deres boliger osv., og som har startet en virksomhed op, der går godt, kan få lov at beholde de penge, som de i vidt omfang allerede har betalt skat af en gang. De kan i hvert fald få lov at beholde dem i højere omfang end tidligere. Tak.

Kl. 16:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en række kolleger, der har tegnet sig ind, og den første, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:13

Sigurd Agersnap (SF):

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu sagde Venstres ordfører, at det var en god dag for Venstre. Men spørgsmålet er: Er det også en god dag for dansk økonomi? Det er det jo ikke, hvis man spørger De Økonomiske Råd og OECD. De anbefaler jo begge, at man ikke sænker arveskatten for virksomheder, fordi det sænker produktiviteten, det fordeler talentmassen i samfundet forkert, det skader arbejdsudbuddet, og samlet skader det altså væksten. Det er derfor, der er rapport på rapport både fra De Økonomiske Råd og fra OECD, der siger: at sænke arveafgiften for virksomhedsarvinger er skadeligt for dansk økonomi.

Vil ordføreren ikke bare uddybe, hvordan det samtidig kan være rigtigt, at det er en god dag for Venstre, men at det er en dårlig dag for produktiviteten, for væksten i Danmark og for arbejdsudbuddet? Hvordan hænger det sammen?

Kl. 16:13

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:13

Preben Bang Henriksen (V):

Det er i hvert fald en dårlig dag for alle de organisationer, der lige blev nævnt. Det kan jeg da give spørgeren fuldstændig ret i. Men jeg må samtidig sige, at hvis det er deres opfattelse, deler vi den altså ikke i Venstre. Og hvis det var deres opfattelse, og hvis den var korrekt, skulle vi jo ikke sænke arveafgiften. Så skulle vi jo følge SF's program. Jeg mener, den står til 36 pct. eller sådan noget deri. Så måtte det da blive Paradisets Have, vi var i.

Jeg må bare sige, at de lande, som har høje afgifter på det her område, de lande, som konsekvent har søgt indkomstudjævning, har vi jo glimrende billeder på ovre i Østeuropa. De fik alle sammen det samme i løn, de ejede også lige så meget, og til sidst måtte man jo bygge en mur, fordi folk ikke kunne lide at være der.

Så jeg kan kun sige: Det er en god dag med det, der sker her. Og hvorfor er det så godt? Det er jo, fordi virksomhederne får lov at beholde deres egne penge, og de får lov at investere for de her penge. Vi skal ikke derud, hvor det er staten, der tager pengene. Så det er nok egentlig det bedste svar, jeg kan give.

Kl. 16:14

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:14

Sigurd Agersnap (SF):

Nu fik ordføreren det jo næsten til at lyde, som om OECD og De Økonomiske Råd var sådan nogle halvkommunistiske, socialistiske organisationer. Det er det jo ikke. Det er fagkundskabens ypperste. Det er topøkonomer, både nationalt og internationalt, som siger, at det her er dårligt for dansk økonomi. Så kan man jo godt tage den her debat ned på et niveau, der handler om østbloklandene. Man kunne også prøve at forholde sig til den kritik, der faktisk var.

Hvis jeg kunne få et svar ud af ordføreren, ville jeg gerne høre, hvorfor det så er rimeligt, at Skatteministeriet svarer, at den reelle skatteprocent for de store virksomheder – de meget store – bliver 3,5 pct., mens den for murermesteren og den lille frisør bliver 10 pct.

Kl. 16:15

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:15

Preben Bang Henriksen (V):

Til det der med OECD osv. må jeg bare sige: Vi kunne jo godt afskaffe Folketinget og så bare følge, hvad de der organisationer siger. Det gør vi da heldigvis ikke her. Det har man da heller ikke gjort i Norge og Sverige. De er da ikke gået konkurs, selv om de har en arveafgift på nul. Så jeg kan ikke ubetinget erklære mig enig i det, der bliver refereret der. Og så bliver der spurgt, hvorfor den ene gruppe åbenbart i ordførerens optik skal have større reduktioner. Der må jeg bare sige: Det hænger jo sammen med, hvor meget man betaler. Man bliver lettet i de penge, som man betaler. Så enkelt er det jo.

Kl. 16:16

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 16:16

Hans Kristian Skibby (DD):

Tak. Jeg bed mærke i, at ordføreren ligefrem følte sig glad i dag, og tillykke med det, vil jeg næsten sige. Det er vi andre sådan set også, for det er selvfølgelig et stort skridt i den rigtige retning. Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ind til, er det her med, at »Venstre ved du hvor du har«, for jeg tror, at mange vælgere måske er lidt i tvivl om det af andre årsager end lige det her med skatten i forbindelse med arveafgiften. Venstre har jo virkelig været et af de partier, der har iscenesat, at vi skulle have den her generationsskiftebeskatning ned på 5 pct., og det var jo også noget af det, der blev gennemført, hvis vi går tilbage til 2017, hvor der var et politisk flertal for det og det var kom ind som en del af en aftale her på Christiansborg. Så var der nogle andre, som mente, at de skulle lytte lidt mere til nogle eksperter i udlandet, og vupti, så skulle den stige til 10-15 pct. igen.

Jeg vil bare gerne vide: Har Venstre parkeret politikken på en støvet hylde, eller mener Venstre stadig væk, at den her arveafgift er bunduretfærdig, og at den skal ned på 5 pct.?

Kl. 16:17

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:17

Preben Bang Henriksen (V):

Der er ét stort problem i Folketinget i dag, og det er, at Venstre ikke har 90 mandater. Vi kommer nok til at være lige ved at få det næste gang, tror jeg, men vi har det ikke lige for øjeblikket, og derfor må vi så søge alliancepartnere. Det har vi gjort her – bl.a. Danmarksdemokraterne, og tak for det – for at finde et flertal. Og det gælder altså også, når det er regeringen, der kommer med et forslag; så skal der også være enighed i regeringen. Som min socialdemokratiske kollega sagde før: Så må man hugge en hæl og klippe en tå, og så er vi altså endt på de 10 pct. Det kan jo egentlig ikke udtrykkes bedre, og jeg er helt sikker på, at det vil være det samme, den dag Danmarksdemokraterne kommer i regering, for så er det nok ikke Danmarksdemokraternes partiprogram, der lige bliver til lov i Danmark.

Kl. 16:17

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:17

Hans Kristian Skibby (DD):

Ordføreren har i hvert fald ret i, at der bliver klippet alvorligt i de her tæer, i forhold til ordførerens eget billedsprog. For det jo godt nok noget, der er blevet klippet i ad mange omgange, både i 2017 og 2018. I 2019 faldt den så, men så steg den igen i 2020 med over 10 pct., og nu skal den så ned på de 10 pct. igen. Det er mange gange, man klipper i den samme tå. Det er derfor, jeg er meget interesseret i at få ordføreren til at svare klart på: Hvad er Venstres politik? Er den stadig væk det, man har troet at den var, nemlig at det var en uretfærdig skat, og at den skulle ned på 5 pct. – ja eller nej?

Kl. 16:18

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:18

Preben Bang Henriksen (V):

Det er da underligt, at man skal høre det her spørgsmål, når man nu går i gang med reducere beskatningen her. Man bliver nærmest kritiseret for, at man reducerer den. Jamen det er jo det, der er Venstres politik. Ville vi ikke gerne have den ned på 5 pct., og er det ikke Venstres politik? Jo, det ville vi gerne, og det har vi også haft, men nu er vi altså kommet i regering, bl.a. med Socialdemokratiet, og så må vi jo se at blive enige. Jeg synes stadig væk, at det er en festdag, og at det går i den rigtige retning. Jeg kan da godt se, at det er træls, at det er skiftet så meget, som tilfældet er, men det er ikke lige vores skyld, for det var der jo andre der bar igennem Folketinget.

Kl. 16:19

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Kl. 16:19

Rosa Lund (EL):

Tak for det. Jeg tror ikke, at Venstre er de eneste, der har en god dag i dag. Jeg tror også, at LEGO-familien synes, at det her er en rigtig god dag. Også Mærskfamilien og andre af Danmarks rigeste familier synes, det er en god dag i dag, for det er dem, der får mest ud af det her lovforslag. Det er ikke nogen hemmelighed, at de i mange år har kørt en stor lobbykampagne for at få lettet arveafgiften, for at få den her rabat på arveafgiften, som man jo laver nu. Jeg skal bare høre, hvad Venstre har fået i partistøtte fra de her virksomheder.

Kl. 16:19

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:19

Preben Bang Henriksen (V):

Blev der spurgt, om Venstre havde fået partistøtte fra de her virksomheder? Det er jeg faktisk ikke bekendt med. Det var ikke det, jeg skulle være forberedt i forhold til, men jeg vil da tro, at det kunne være tilfældet. Men det er da ikke begrundet med nogle betingelser – det vil også være grundlovsstridigt – om, at man skulle gennemføre det her forslag. Det har i hvert fald ikke noget med det at gøre. Det kan jeg da garantere for.

Så harcelerer spørgeren over, at det er LEGO og Mærsk, og jeg ved ikke hvad. Det er jo meget enkelt, for når man letter skatten for dem, der betaler meget skat, så er det også dem, der får de største lettelser. Jeg tror, fru Rosa Lund og jeg har hver vores grundlæggende opfattelse. Fru Rosa Lund opfatter det, som om man tager penge op af statskassen og giver til de her familier. Jeg opfatter det, som om de får lov at beholde nogle af de penge, som de ærligt og redeligt har tjent, og som de har sat virksomheder i verden for, og hvor de har risikeret alt muligt for at sikre, at der eksempelvis kan være 800.000 danskere, der er beskæftiget hos dem.

Kl. 16:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:20

Rosa Lund (EL):

Jeg ved godt, at jeg er skatteordførervikar i dag, men jeg forstår godt, hvordan systemet fungerer, hr. Preben Bang Henriksen. Det er jo ikke sådan, at de her virksomheder er blevet succesfulde bare ud af det blå. Det er de jo, fordi de har kunnet sende deres medarbejdere, og sådan set også sig selv, i vores skattefinansierede uddannelsessystem. Det er de blevet rigtig dygtige af. Det er også sådan, at de kan sende deres medarbejdere, når de bliver syge, hen i vores skattefinansierede sundhedsvæsen. Det vil altså sige, at forudsætningen for deres succes er, at vi har et skattefinansieret velfærdssamfund. Der er det bare sådan for Enhedslisten, at vi hellere vil bruge de penge på velfærdssamfundet i stedet for at give kæmpe skattelettelser til de her virksomheder.

Kl. 16:21

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:21

Preben Bang Henriksen (V):

Næh, heller ikke her er vi helt enige. Forudsætningen for virksomhedernes succes er altså, at virksomhederne skaffer arbejdskraft, skaffer efterspørgsel, skaffer driftsmidler og skaffer penge til investeringer osv., og der er det så heldigt, at det i de her tilfælde er lykkedes for virksomhederne selv at skabe det her grundlag. Nu er det så bare, at vi siger: I kommer med nogle penge, det er jeres egne penge, I er blevet beskattet, og de er beskattet på en eller anden facon én gang, og inden I kommer en tur ud på kirkegården, får I altså nu lov at beholde nogle flere af jeres egne penge.

Kl. 16:22

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:22

Karsten Filsø (SF):

Tak for det. Har ordføreren gjort sig nogle overvejelser, når nu man er villig til at bruge omkring 1,5 mia. kr. på skattelettelser, i forhold til at finde en model, der tilgodeser en bredere kreds af erhvervslivet end dem, der har virksomheder, der værdiansættes til over 1 mia. kr.?

Kl. 16:22

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ønsker ordføreren lige at få det gentaget? (Preben Bang Henriksen (V): Jeg vil gerne lige have det gentaget, ja).

Kl. 16:22

Karsten Filsø (SF):

De skattelettelser, vi ser her, tilgodeser primært de helt store virksomheder, altså dem, der værdisættes til over 1 mia. kr. Har ordføreren og ordførerens parti gjort sig nogle overvejelser om, om man kunne sammenstrikke en model, der tilgodeser en bredere kreds i erhvervslivet end netop de allerrigeste?

Kl. 16:23

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:23

Preben Bang Henriksen (V):

Vi har jo meget nøje med ministeriet overvejet en model, der sørger for, at de, der ellers skulle betale mange af deres egne penge til skattevæsenet, skal betale lidt færre af deres egne penge til skattevæsenet og til Danmark. Så vi har ikke sådan været inde og sætte forskellige grænser for, hvornår det skulle ske.

Kl. 16:23

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:23

Karsten Filsø (SF):

Jeg har en formodning om, at Venstre har yderligere planer om, hvad skal man sige, ændringer i skatten til fordel for erhvervslivet. Det ved jeg ikke om ordføreren kan bekræfte? Hvor vil Venstre i givet fald finde finansiering til de meget store investeringer, som bl.a. ordførerens partiformand og hans ministerium har brug for i fremtiden?

Kl. 16:24

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:24

Preben Bang Henriksen (V):

Spørgeren har en formodning om, at Venstre vil finde yderligere skattelettelser. Jeg er nok nødt til at bede om, eventuelt ved en anden lejlighed, at få præciseret, hvad det er for områder, for at kunne svare på det. Jeg kan ikke sådan lige køre hele finansloven eller skattelovgivningen igennem og så give et svar på hvor. Men det korte af det lange er, at Danmark lever af erhvervslivet og de medarbejdere, der er i erhvervslivet. Derfor skal vi sørge for, at de har de bedst mulige vilkår. Det deltager Venstre meget gerne i, ikke mindst af hensyn til de medarbejdere, der arbejder.

Kl. 16:24

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 16:24

(Ordfører)

Hans Kristian Skibby (DD):

Jeg tror faktisk, Venstres ordfører lagde ud med at sige, at han var glad i dag. Der kan jeg da godt sige, at det er vi sådan set også i Danmarksdemokraterne. Vi synes, at det er rigtig godt, at vi nu får lovbehandlet L 123, som udmønter de dele af den aftale, som vi også i Danmarksdemokraterne var en del af tilbage i juni 2024. Det er jo »Aftale om et stærkere erhvervsliv«, som er bredt funderet her i Folketinget. Så er det rigtigt, at der er et par venstrefløjspartier, som af forskellige årsager ikke er med, men stadig væk er det en rimelig bred politisk aftale, der er indgået.

Hvis man kigger på indholdet, kan man jo sige, at der er fire hovedpunkter, og det er der flere ordførere der har været inde på. Det handler om gave- og boafgiften og de steder, hvor det giver udfordringer og problemer for især de familieejede virksomheder her i Danmark. Det er jo sådan, at der i forhold til at drive virksomhed i Danmark og have den i familieeje faktisk er over 60.000 af dem her i Danmark, og de har over 800.000 ansatte. Så at vi har de her mange arbejdspladser i Danmark, er ikke bare sådan noget, man skal tage for givet.

Det er faktisk sådan, at hvis man kigger tilbage på finanskrisen i 2008, kan man se, at nogle af de virksomheder, der klarede sig bedst, og som ikke begyndte at lave udflytningsplaner til Kina og alt muligt andet, var rigtig mange af de danske familieejede virksomheder, og de bidrog også stadig væk med at etablere lærlinge- og praktikpladser rundtomkring i hele Danmark. Det er med andre ord sammenhængskraften i Danmark, vi er inde i, for de her virksomheder er ikke bare LEGO, BESTSELLER, Grundfos, Danfoss og Mærsk. Det er rigtig, rigtig mange andre virksomheder. Vi har ikke 60.000 virksomheder som LEGO i Danmark.

Jeg vil næsten ønske, at vi havde det, for så kunne vi godt nok sætte skatten ned for os alle sammen ligesom i Saudi-Arabien og alle mulige andre steder på jordkloden. Men sådan er det bare ikke. Ganske få af virksomhederne er meget, meget store og eksporterer og genererer rigtig stor valutaindtjening til Danmark og har også mange arbejdspladser i Danmark. Men langt, langt de fleste af de her 60.000 virksomheder består af vognmænd, af elektrikerfirmaer, af tømrermestre, af landmænd, af dem, der har en engros-handel osv. Det kan være hvem som helst. Mange af dem er familieejede virksomheder, som har været her i generationer.

Derfor er jeg også som ordfører lidt ærgerlig over, at det bliver gjort til genstand for mistænkeliggørelse og en form for brødnid, i forhold til hvad det egentlig er, man giver folk en forestilling om. Det her drejer sig om at gøre overgangsprocedurerne mere rimelige for de her virksomheder. Det er virksomheder, der har valgt at blive i Danmark og investere kapital i Danmark. Det er virksomheder, der skaffer arbejdspladser, og jeg kan ikke forstå, at der er partier her i Folketinget, som ser det som noget, der skal mistænkeliggøres. Jeg synes faktisk, at vi skal være stolte over, at der er privat initiativ og engagement her i Danmark. Det skal vi ikke mistænkeliggøre. Det skal vi understøtte.

Det betyder ikke, at de ikke skal betale skat. Trækker de penge ud af virksomheden, betaler de også skat, og alle deres medarbejdere, deres vareindkøb osv. genererer lønindkomst til beskatning og giver momsindtægter, punktafgifter og alt muligt andet. Derfor er det altså rigtig vigtigt, at vi skaber nogle gode vilkår for de her virksomheder, også når de står i et generationsskifte. Det er det, der sker med det her forslag, og jeg synes egentlig, vi skal være glade for, at vi langt om længe er kommet i mål med i hvert fald at komme et rigtig godt skridt hen ad vejen. Vi ser jo gerne, at vi kommer ned på 5 pct. Det var også det, vi lavede et finanslovsudspil om i 2024, hvormed vi genererede penge og anviste finansiering, også længerevarende finansiering, til, hvordan man kunne komme i mål med det.

Et af formålene med det er, at vi skal sikre, at ikke alle vores familieejede virksomheder i forbindelse med et generationsskifte af skattemæssige grunde vælger at sælge, lave fundatser, lave salg til kapitalfonde og alt muligt andet for at undgå fremtidige skatter. Gør de det, betyder det sådan set, at vi risikerer, at flere virksomheder kommer i kapitalsfondseje, og hvis man kigger på kapitalfonde, er de gennemsnitligt kortere tid ejet af den samme investor end en familieejet virksomhed. Derfor er det til ugunst for Danmark, hvis ikke vi kerer os om de her typer af virksomheder, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne glade for at være en del af den aftale.

Kl. 16:29

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:30

Sigurd Agersnap (SF):

Tak for ordet. Man skal holde tungen lige i munden med det her lovforslag, for der bliver jo brugt penge på nogle forskellige initiativer. 420 mio. kr. bruges på at sænke satsen fra 15 til 10 pct., og så bruges 900 mio. kr. på at ændre, hvordan man alene værdiansætter de store virksomheder.

Jeg står her med et svar fra Skatteministeriet og et spørgsmål, som hedder spørgsmål nr. 693. Der står fordelingen på forskellige virksomhedsstørrelser alt efter omsætning: Små virksomheder får 100 mio. kr. af den samlede skattelettelse, mellemstore virksomheder får 100 mio. kr., store virksomheder får 100 mio. kr., og meget store virksomheder med en værdiansættelse på over 1 mia. kr. får 1,2 mia. kr.

Så når ordføreren står og snakker om de 60.000 familieejede virksomheder, må ordføreren bare vedkende sig, at det jo ikke er der, man bruger pengene. Der, hvor man bruger pengene, er de få meget, meget store danske virksomheder, som høster nærmest hele skattelettelsen.

Kl. 16:31

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:31

Hans Kristian Skibby (DD):

Jeg anerkender i hvert fald, at jeg er sproglig student og ikke matematisk, så hvis det er det, ordføreren kerer sig om, så er det fuldstændig rigtigt. Men det ændrer nu ikke på den kendsgerning, at jo større en virksomhed er, og jo større værdi den bliver værdiansat til, jo større en skattelettelse vil den naturligvis også få.

Derfor overrasker de tal ikke. Det er proportionalitet, vi er ude i her, og det betyder selvfølgelig, at de ganske, ganske få virksomheder, vi har i Danmark, der har eksempelvis over 1.000 ansatte – sådan nogle som LEGO og andre – selvfølgelig i forhold til de her beregningsprincipper kan blive mere begunstigede af det i kroner og øre. Det er der ingen her, tror jeg, fra de partier, der er med i den her aftale, som vil anfægte. Det er sådan set sund fornuft. Det er ren og skær matematik.

Man skal bare ikke glemme, at det helt store jo altså er, at alle virksomheder har lov til at vækste, og det betyder jo også, at jo større en virksomhed bliver, jo større vil deres værdiansættelse jo også være, og derfor vil deres beskatning også blive mindre, hvis de en dag skulle generationsskifte. Så jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorhenne problemet, som hr. Sigurd Agersnap prøver på at italesætte, er.

Kl. 16:32

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:32

Sigurd Agersnap (SF):

Det, ordføreren får sagt, er desværre forkert, og det var også det, hr. Preben Bang Henriksen sagde før. Det er jo rigtigt, at hvis man bare sænkede satsen, ville det i kroner og øre blive en større skattelettelse for de store virksomheder. Det er jo ikke det, man gør her. Man ændrer jo på værdiansættelsen, og man laver en model, som Skatteministeriet har oplyst i et svar til Folketinget vil ramme for lavt for de store virksomheder.

Man vil, og det er Skatteministeriets egne beregninger, have en faktisk skatteprocent for de store virksomheder på 3,5 pct. Hvor de små murermestremå tage 10 pct., får de store virksomheder 3,5 pct. i reel beskatning. Hvordan kan det være retfærdigt? Det er jo ikke engang sådan, at man gør op med det progressive element. Man gør det jo degressivt. Man gør det omvendt.

Kl. 16:32

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:32

Hans Kristian Skibby (DD):

Jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorhenne ulempen, som ordføreren skitserer, er. Det er da rigtigt, at hvis man kigger på det med den skematiske værdiansættelse, var det jo de styresignaler, man ændrede på overnight, dengang Socialdemokraterne havde en rent socialdemokratisk ledet regering. Jeg tror, det var hr. Benny Engelbrecht, der var skatteminister dengang.

Da valgte man jo at gå ind og ændre på den måde, som det skulle gøres på, og det gjorde så, at man sådan set kom til at lægge en betydelig større regning hos de virksomheder, der stod foran at skulle generationsskifte. Det er det, man også råder bod på med den aftale her for en stor del af indsatsens vedkommende.

Kl. 16:33

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Kl. 16:33

Rosa Lund (EL):

Tak for det. Danmarksdemokraterne har jo et slogan, som hedder »Som vi er flest«. Når Danmarkdemokraterne har det slogan og man kigger på det her lovforslag, kan man undre sig lidt, for hvordan hænger det sammen, at Danmarksdemokraterne skal være et parti, som vi er flest – der går jeg ud fra, man refererer til danskerne – og så støtter et lovforslag og er med i en aftale, der giver en skattelettelse eller en skatterabat, kan vi også kalde det, til nogle af landets allerrigeste familier? Hvis man gerne ville det, som ordføreren står på talerstolen og siger det her lovforslag gør, ville man jo netop lave en generel satsnedsættelse. Det ville jo skabe mere lighed for os, som vi er flest.

Kl. 16:34

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:34

Hans Kristian Skibby (DD):

Det, vi hører fra fru Rosa Lund, er jo sådan en grammofonplade, og jeg synes egentlig, at jeg med mine ørers størrelse godt kan tillade mig at sige, at jeg har hørt den før. Men det ændrer jo ikke på, at det, vi kerer os om, os, der er flest, altså som vi er flest, jo altså også er de 800.000-850.000 ansatte. Jeg tror faktisk, at nogle enkelte af dem også stemmer på Enhedslisten, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg håber egentlig ikke, de gør det, men jeg tror faktisk, at en del af vores lønmodtagere stemmer på Enhedslisten, også dem, der bor ude i landdistrikterne. Derfor kan jeg egentlig ikke forstå, hvorfor præmissen skal være en diskussion om, hvem der er flest. Det, der jo netop er kendetegnende ved det her, er, at her drejer det sig om indholdet. Det drejer sig om formen og indholdet, og det er jo, hvor det rammer henne. Hvis de her arbejdspladser glider os af hænde, altså os, som vi er flest, ender vi jo med at have færre arbejdspladser i Danmark. Er det virkelig det, som Enhedslisten ønsker?

Kl. 16:35

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:35

Rosa Lund (EL):

Det kan da godt være, at hr. Hans Kristian Skibby har hørt sangen før. Det synes jeg da egentlig kun er godt, for det betyder jo, at vi i Enhedslisten er rimelig konsekvente omkring vores holdninger. Men det her lovforslag, hr. Hans Kristian Skibby, handler jo, præcis som min kollega fra SF sagde, om værdiansættelse. Det her er jo ikke en generel skattelettelse. Det er værdiansættelse i forhold til arveafgiften, og den kommer altså bare ikke danskerne, som de er, eller som vi er flest, til gode. Det kommer toppen i det danske samfund til gode. Det her lovforslag er til gavn for eliten – alt det, som Danmarksdemokraterne påstår at være det modsatte af.

Kl. 16:36

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:36

Hans Kristian Skibby (DD):

Hvis man så tænker tanken lidt længere ud end det, som Enhedslistens ordfører går ind i her, ville man jo komme derud, hvor mange af de her familieejede virksomheder ville kigge på, hvordan de så kan undgå at betale de her absurd store skatter, som ligger oven i skatterne, hvis de vælger at trække penge ud af virksomhederne. Det skal vi jo lige huske på. Det her er jo i forbindelse med et generationsskifte. Det er ikke, i forbindelse med at man tager værdier ud af et selskab. Så er der jo mange af de her virksomheder, der kraftigt vil overveje andre måder at blive beskattet på, f.eks. ved at sælge virksomheden til en kapitalfond eller ændre på deres regler for ejerstruktur, og så er det altså bare, vi får en større risiko for, at arbejdspladserne havner uden for kongeriget Danmark. Det synes jeg faktisk ville være brandærgerligt, men det synes Enhedslisten åbenbart ikke.

Kl. 16:36

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 16:37

(Ordfører)

Sigurd Agersnap (SF):

Tak for ordet, formand. Statsministeren sagde i nytårstalen, og jeg citerer: De kommende år vil byde på svære beslutninger og prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.

Hvad er så de svære prioriteringer, som regeringen vil foretage? En af dem står vi med i dag, en klokkeklar prioritering af landets allerrigeste mennesker og allerrigeste familier. Med lovforslaget her bruger man 1,5 mia. kr. årligt på skattelettelser til virksomhedsarvinger. 900 mio. kr. går alene til den rigeste procent – kun den rigeste procent. Med kirurgisk præcision giver man en skattelettelse til landets allerrigeste mennesker. Ikke en krone går til bare den næstrigeste procent eller den tredjerigeste procent – 900 mio. kr. kun til den rigeste procent. Og det er i en tid, hvor man snart ikke kan slå op i en avis uden at skulle læse et interview med en fra regeringsledelsen om, hvor hård en tid vi kommer til at gå ind i, hvor mange opgaver der skal finansieres, og hvor meget mådehold vi skal vise med pengene. Statsministeren har ikke villet afvise en krigsskat. Udenrigsministeren mener, at man må spare i det offentlige. Det er svære tider; der må prioriteres. Måske var det på tide, at regeringen prioriterede at droppe de her helt skæve skattelettelser først.

For os er den prioritering ikke svær. Altså, når vi skal vælge mellem at give skattelettelser til den rigeste procent eller have råd til stadig at investere i vores velfærd – investere i flere timer med to lærere i folkeskolen, investere i vores daginstitutioner eller investere i vores forsvar – så prioriterer vi det sidste. Men sådan er politik – vi ser forskelligt på det. Og oven i de topskattelettelser, der allerede ligger, og som vil blive gennemført ved årsskiftet 2026, bruger man nu her yderligere 1,5 mia. kr. årligt, en stor del af det fra råderummet.

Det her er en regering, der viser, at den er regering for dem, der har mest i forvejen – de største og mest velpolstrede virksomheder. Der er flere milliarder i skattelettelser alene til LEGO-familien, til BESTSELLER-familien eller til Danfoss. Det her handler ikke om murermesteren eller den lille familieejede frisør. Det er der nogle ordførere der går op og taler om, men det er peanuts i forhold til det store regnestykke her. Det er rigtigt, at alle familieejede virksomheder får glæde af, at man sænker skatten fra 15 pct. til 10 pct., men de store penge ligger altså i, at man ændrer værdiansættelsen for de store virksomheder. Det er en ny vurdering, som Skatteministeriet meget klart i deres svar til Folketinget siger ikke vil være retvisende; den vil ligge markant under handelsprisen, og derfor får man et skattesystem, hvor de meget store virksomheder får en lavere skatteprocent end de små familieejede virksomheder.

Det er skævt, det er en forkert prioritering, men det er også dårligt for vores samfundsøkonomi. Det er ikke noget, jeg siger; det er Det Økonomiske Råd, det er OECD. Lavere arveskat vil skævvride økonomien, sænke produktiviteten, skabe dårligere ledelse i virksomhederne, fordi det ikke er sikkert, at det er arvingen, der er den bedste leder af en stor virksomhed, og det vil lede til forkert brug af talent og et lavere arbejdsudbud. Man er jo oppe i fuld plade på alt, hvad man gerne vil undgå, hvis man kigger på den danske økonomi samlet set. Det her gør dansk økonomi svagere, samtidig med at det tømmer statskassen i en tid, hvor der skal laves svære prioriteringer.

Ud over den prioritering er der en yderligere prioritering i det her, som vi ikke har været så meget inde på, men det er den store skattelettelse, der vil være til ejendomsselskaber. Det vil betyde, at penge, der i dag står som rede penge, i fremtiden i højere grad vil blive sat ind i ejendomme, og det vil betyde yderligere spekulation i boliger, for der vil være en klar skattefordel ved at have penge i ejendomme i stedet for have dem stående i en pengetank.

Det her lovforslag er pilhamrende skævt. Jeg har aldrig set noget, der har været så skævt. Det er med kirurgisk præcision kun for de rigeste, det er skadeligt for økonomien, og det vil hæmme væksten og produktiviteten. Det er for mig at se absurd i en situation, hvor hele regeringsledelsen gang på gang i interviews siger, at vi skal prioritere hårdt, for der vil være mange regninger, der skal samles op.

Kære regering, kære Folketing, så må det da være på tide ikke at prioritere det her. Der er ikke nogen gode elementer i det. SF kan selvfølgelig ikke støtte sådan et forslag, og jeg vil opfordre til, at man genovervejer, om tiden virkelig er til så skæve skattelettelser. Tak for ordet.

Kl. 16:41

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Kl. 16:41

Hans Kristian Skibby (DD):

Tak. Jeg er jo frygtelig ked af at gøre ordføreren opmærksom på, at vi i Danmark mig bekendt ikke har ret mange frisører, der har 30.000 ansatte. Det ville jeg da ønske at vi havde. Det ville måske være en ret stor frisørsalon, som ordføreren excellerede i at fortælle for få minutter siden. Men det er jo altså et spørgsmål om, hvor stor en omsætning man har, hvor meget man genererer af fremdrift, og hvor mange jobskabelsesinitiativer man laver i et land, og hvor mange lærepladser man skaber. Det er nogle af de ting, der gør, at man får flere kunder, og det er også det, der giver os en bedre vareeksport ud af Danmark.

Ordføreren gør ligesom så LEGO og BESTSELLER til nogle skurke. Det synes jeg bare ikke at man kan være bekendt her fra Folketingets talerstol. For det er altså nogle af de virksomheder, der virkelig har leveret her i Danmark i forhold til at sikre, at der bl.a. går penge ned i vores kasser til f.eks. at finansiere uddannelse af unge mennesker. Mange af vores virksomheder betaler jo ind til lærlingebidrag osv. Det gør de her virksomheder også. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Kan SF dog ikke prøve at levere lidt bredere og med lidt større respekt over for de virksomheder, der skaber så mange tusind job her i Danmark?

Kl. 16:43

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:43

Sigurd Agersnap (SF):

Kan man ikke levere lidt bredere? Altså, det, der er min kritik, er, at det, man gør med det her lovforslag, er, at man meget præcist har målrettet det mod de store virksomheder, som de facto får en lavere skatteprocent end alle andre. Det er jo det, hr. Hans Kristian Skibby er inde på. Man rammer ikke dem med få ansatte og med en lille omsætning, som jo i langt størstedelen af tilfældene er familieejede virksomheder. Så jeg synes simpelt hen, at argumentationen med, at det her generelt skulle handle om familieejede virksomheder, falder fra hinanden, når man kigger på tallene. Det er ikke dem, man har målrettet det mod.

Så er jeg jo enig i, at store danske virksomheder er noget, vi er glade for. De skal ikke udpeges som skurke. Det, jeg siger, er, at når man skal lave en prioritering i det her samfund, – og det skal vi; vi står i en tid, hvor vi skal prioritere, hvad man bruger pengene på – så vælger vi i SF bare ikke at prioritere flere midler til dem, som har tjent allermest i det her samfund og er den rigeste procent. Der mener jeg godt, at man kan få det til at hænge sammen. Når man har en stor regning, der skal betales, mener vi i SF at regningen skal betales fra der, hvor man i forvejen har mange penge. Det er jo dem, man giver en skattelettelse her.

Kl. 16:44

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:44

Hans Kristian Skibby (DD):

Ordføreren siger, ovenikøbet et par gange, at det her er med til at tømme statskassen. Jeg tror, at der er mange af de initiativer, som ordførerens parti løbende kommer med hernede i Folketingssalen, der måske er lidt mere med til at tømme statskassen, hvis de bliver til virkelighed her i Danmark.

Jeg synes bare, at det er ærgerligt, når ordføreren ikke tager i betragtning, at der trods alt er forskel på at være en lille virksomhed og være en stor. Indtil nu har vi kun hørt ordføreren bruge argumenterne i forhold til de få meget, meget store virksomheder, men ordføreren har stort set ikke nævnt navnene på de mange andre ud af de 50.000 virksomheder, som er mindre end LEGO.

Kl. 16:45

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:45

Sigurd Agersnap (SF):

Det er jo, fordi det er dem, man giver skattelettelsen. Det er de store virksomheder. 900 mio. kr. i det her lovforslag er målrettet mod de store virksomheder. Hvis man gerne ville ramme de små virksomheder, kunne man have sænket den generelle procentsats. Det er jo ikke umuligt. Det, man har villet her, er med kirurgisk præcision at ramme de største virksomheder og de rigeste familier og give dem den største skattelettelse. Så når jeg snakker om det, er det jo, fordi det er det, regeringen og et flertal i Folketinget er på vej til at lave.

Så siger ordføreren: Har SF ikke også en masse forslag til, hvad man kunne bruge pengene på? Jo, de kunne bruges inden for velfærden. Vi mener også, at man skal finansiere vores forsvar. Men vi har ikke stemt for skattelettelser her i salen for 10 mia. kr. og yderligere 1½ mia. kr. i dag.

Kl. 16:45

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Kl. 16:45

Carl Andersen (LA):

Mange tak. Nu taler hr. Sigurd Agersnap om en kirurgisk præcision i en skattelettelse på 1 mia. kr. Må jeg minde ordføreren om, at den skematiske værdiansættelse jo er et spørgsmål om retssikkerhed. Det er et spørgsmål om, at vi godt kan sidde herinde og debattere, hvad satsen skal være – det er jo en fair politisk diskussion, hvor meget man skal betale i arveafgift og generationsskifteskat – men det, som det her lovforslag gør, er at skabe klarhed omkring, hvad det er for et beløb, der skal beskattes. Hvordan finder vi ud af, hvad beløbet er? Det er jo meget let, når man sælger et hus, for der er det ligesom blevet solgt, og så ved man, hvad det er værd, men når man skal lave et generationsskifte i en virksomhed, er virksomheden jo ikke til salg. Vi ved ikke, hvad markedsprisen er, og så skal vi have et eller andet beskatningsgrundlag. Siden 2015 har det været embedsfolk ovre i Skatteministeriet, der har gættet sig til det beskatningsgrundlag. Nu bliver vi enige om inde i Folketinget, hvordan vi beregner det. Det er da retssikkerhed. Kan SF ikke se det?

Kl. 16:46

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:46

Sigurd Agersnap (SF):

Et andet perspektiv på retssikkerhed og et retssamfund er jo, at man har en nogenlunde gennemskueligt fælles procentsats som grundlag for, hvordan man driver virksomhed på markedet. Og når man ikke har fælles vilkår for, hvordan man driver virksomhed på markedet, vil det skævvride det samlede marked. Jeg ved godt, at Liberal Alliance længe har talt for, at man skulle have en skematisk værdiansættelse. Når vi er modstandere af det i SF, er det jo, fordi den systematisk vil ramme for lavt. Det er jo, fordi Skatteministeriet siger, at den skematiske værdiansættelse, man her lægger sig fast på, rammer så lavt, at man faktisk har en skatteprocent på 3,5 for de største virksomheder. Så jeg synes jo, at det da, hvis man som Liberal Alliance også går meget op i, at markedet fungerer, må være problematisk, at man nu får en markant lavere skattesats for de meget store virksomheder, som er sværere at værdiansætte end dem, hvor man bare kan slå op i regnskabet. Det er jo det, man går ind på med den skematiske model.

Kl. 16:47

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 16:47

Carl Andersen (LA):

Vi vil gerne i Liberal Alliance have en fælles arveafgift på 0 pct., så vi synes også, det er delvis problematisk, at man har differentierede satser nu mellem virksomheder og borgere. Vi kunne sagtens se en på 0 pct., men altså, man må tage det, man kan, i en forhandling.

Kl. 16:48

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:48

Sigurd Agersnap (SF):

Vi ved jo ikke, at virksomhederne er værd. Det er derfor, hele øvelsen altid er svær. Men vi ved jo, og det må ordføreren også give mig ret i, at den her model vil ramme for lavt. Det er jo det, Skatteministeriet har svaret igen og igen, og derfor får man en så lav faktisk skatteprocent. Når man har de meget store virksomheder og man kun slår op i regnskaberne, undervurderer man deres værdi systematisk.

Kl. 16:48

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Spørgeren.

Kl. 16:48

Carl Andersen (LA):

Det er jo et godt princip i et retssamfund, også på skatteområdet, at hvis der er usikkerhed om noget, skal den usikkerhed komme skatteyderen til gode. Og hvis der er usikkerhed omkring værdiansættelsen, ja, så det bedre, at man som myndighed værdiansætter skattegrundlaget for lavt end lidt for højt, for ellers stiller man skatteyderen forkert. Kan jeg få en kommentar til det?

Kl. 16:49

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:49

Sigurd Agersnap (SF):

Vi mener, det er fair nok, at man har et skattesystem, der også baserer sig på det, at man kan beskatte værdier, som ikke konkret er handlet på et marked. Det er jo det, der hele grundlaget for vores ejendomsbeskatningssystem; det er det, der er grundlaget for en lang række af vores virksomhedsbeskatninger. Så hvis man køber ind på det, som Liberal Alliance siger, er det jo et helt andet skattesystem, vi skal have. Så er der jo rigtig mange skatter, der skal afskaffes her, og så har vi lidt større hul i statskassen end med det allerede foreslåede.

Kl. 16:49

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører, der skal herop nu, er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Kl. 16:49

(Ordfører)

Henrik Rejnholt Andersen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg står her i dag som vikar for vores ordfører, som er til et andet møde. Så bær over med mig.

Vores erhvervsliv er rygraden i det danske samfund. Det er erhvervslivet, der skaber arbejdspladser, vækst og innovation. Det er dem, der sikrer, at vi har en økonomi, der kan understøtte vores velfærdssamfund, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give vores virksomheder de bedste betingelser for at trives og udvikle sig. Netop derfor er dette lovforslag, vi står med i dag, så afgørende.

For det første nedsætter vi bo- og arveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Det er et stærkt signal om, at vi ønsker at støtte dem, der driver og viderefører de virksomheder, som er fundamentet for den danske vækst. Når vi gør det lettere og mindre omkostningsfuldt at overdrage virksomhederne til den næste generation, sikrer vi kontinuitet, arbejdspladser og en stabil økonomi.

For det andet indfører vi et retskrav på en skematisk værdiansættelse på erhvervsvirksomheder ved generationsskifte – en tiltrængt forbedring. Det næste i forbindelse med arveforholdene handler om, at virksomhedsejerne og deres familie skal kunne planlægge en fremtid med vished. Et gennemsigtigt og fair system er afgørende for at sikre, at virksomhederne ikke bliver klemt af at skifte vurderinger og af urimelige økonomiske byrder, og derfor er det et enormt fremskridt, at vi nu indfører mulighed for overdragelse af aktive ejendomsudlejningsvirksomheder med bedre mulighed for succession. Dette betyder, at virksomheder, der har bygget værdier op gennem ejendomsudlejning, kan føres videre på en smidig måde, uden at de bliver ramt af urimelige skattebyrder. Dette styrker vores økonomi og giver virksomhederne de bedste forudsætninger for at fortsætte deres virke.

Endelig, og det er meget vigtigt, er det en stor gevinst, at søskende nu sidestilles med nær familie ved gavebeskatninger. Det er naturligvis en retfærdig tilpasning, som afspejler en moderne familieform og de tætte relationer, der findes i mange familieejede virksomheder. Når vi anerkender søskende som en del af den nære familie i skatteøjemed, fjerner vi en unødvendig barriere og sikrer, at virksomheden kan overgå til dem, der har de rette kompetencer og det rette engagement.

Et stærkt, konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv er en forudsætning for en stærk økonomi, og en stærk økonomi er fundamentet for at kunne finansiere vores velfærd og sikre gode skoler, hospitaler og en værdig alderdom for vores ældre. Med dette lovforslag tager vi et vigtigt skridt i retning af at styrke vores virksomheder og dermed også det danske samfund som helhed. Moderaterne støtter dette forslag. Tak for ordet.

Kl. 16:52

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance – han er måske lige gået for et øjeblik. Så går vi videre til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 16:53

(Ordfører)

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak, formand. I dag er en virkelig god dag for danske arbejdspladser. I dag behandler vi L 123, der endelig giver de familieejede virksomheder vished om, hvad de skal betale i afgift, når virksomheden en dag skal overdrages til næste generation. Over 60.000 danske virksomheder er familieejede. For dem er virksomheden mere end et cvr-nummer. Det er et fælles livsprojekt. Forretningsplaner gennemgås over aftenkaffen, og arbejdet stopper aldrig helt, for virksomheden er altid i tankerne. Men hidtil har det været uklart for mange virksomheder, hvad en overdragelse ville koste. Med dette lovforslag giver vi virksomhederne et retskrav på klarhed. Vi giver dem nemlig det, der på skattesprog kaldes en skematisk værdiansættelse. Med det her retskrav skaber vi gennemsigtighed, forenkler reglerne og giver virksomhederne noget at planlægge efter. Den vished giver familierne ro og overblik til at træffe beslutninger om fremtiden på et oplyst grundlag og giver dem mulighed for at tilrettelægge et potentielt generationsskifte så gnidningsfrit som muligt.

Så er det nok også vigtigt at tilføje, at jeg som konservativ grundlæggende er imod arveafgiften, men når det politiske flertal nu engang er, som det er, er jeg jo glad for, at vi i det mindste har lavet en aftale, der sikrer en mere fair og forudsigelig værdisætning. Desuden retter vi op på endnu en urimelighed. Fremover bliver søskende nemlig anerkendt som nær familie i arveafgiftsreglerne. Det er kun rimeligt.

Alt i alt gør vi det lidt nemmere at være en familieejet virksomhed, og det manglede også bare. I dag er en god dag for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Kl. 16:55

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så tror jeg, vi er klar til at byde velkommen til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Kl. 16:55

(Ordfører)

Carl Andersen (LA):

Mange tak. Jeg beklager forvirringen. Jeg fik opgaven fra Steffen W. Frølund for kort tid siden, så jeg er vikar for vores skatteordfører. Men i dag er en dejlig dag. Det er en rigtig dejlig dag for dansk erhvervsliv. For i dag gør vi noget, vi alt for sjældent gør fra den her talerstol: Vi styrker retssikkerheden, vi letter skatten, og vi styrker rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Det gør vi for rigtig mange familieejede virksomheder, som findes i Danmark i dag. De spiller en rigtig, rigtig vigtig rolle. De er typisk lokaliseret uden for de større byer, de støtter i høj grad op om det lokalsamfund, de er en del af, og de har de langsigtede briller på, fordi de tænker i årtier og generationer frem for i 4-årsplaner og i et snarligt frasalg.

De familieejede virksomheder har alt for længe været dårligt stillet i Danmark, særlig i forhold til de lande, vi normalvis sammenligner os med, både hvad angår beskatning og retssikkerhed. I Sverige og i Norge har de f.eks. slet ikke nogen arveafgift. Det har vi i Danmark. Det gør det langt sværere for familieejede virksomheder, hvor netop et nøgleelement er, at man kan give virksomheden videre til næste generation. Med dette lovforslag tager vi første skridt i at sænke arveafgiften fra de nuværende 15 pct. til 10 pct. Det er ét skridt i den rigtige retning.

I en tredjedel af OECD-landene er der slet ikke nogen virksomhedsarveafgift, og i kun en femtedel af dem er der fuld beskatning, som vi stadig væk har i Danmark. Det vigtigste i dette lovforslag er dog ifølge Liberal Alliance styrkelsen af virksomhedernes retssikkerhed. Det sker igennem genindførelsen af et retskrav på, hvordan skattevæsenet opgør beskatningsgrundlaget af virksomhederne. Det var et retskrav, som administrativt blev fjernet i 2015 og de facto hævede provenuet fra arveafgiften med næsten 1 mia. kr. uden om det danske Folketing. Nu er det ikke længere op til embedsfolk i Skatteministeriet at gætte på, hvad en virksomhed er værd, men op til en skematisk model, hvorunder vi har besluttet her i Folketinget, hvad grundlaget for det, der beskattes, skal være. Så kan vi altid debattere satsen, men grundlaget synes jeg vi skal være enige om der skal være klarhed omkring.

Ligeledes får de danske ejendomsselskaber nu samme rettigheder som resten af de familieejede virksomheder. Det er jo sådan, at en pengetank, altså en virksomhed, der bare består af aktier, guldbarrer og kontanter, ikke bare kan skiftes, uden at man betaler avanceskat. Det er fair nok. Men vi har et princip om, at aktive virksomheder skal kunne generationsskiftes, og det princip har i alt for lang tid ikke gjaldt aktive ejendomsvirksomheder, altså virksomheder, hvor den lille tømrermester eller murermester har bygget et ejendomskompleks, står for pedeldriften, står for at drive det og på alle måder har en aktiv virksomhed. Han eller hun har ikke kunnet generationsskifte uden at betale en hulens masse i skat. Det kan lade sig gøre nu, og det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning.

Alt i alt støtter Liberal Alliance dette lovforslag.

Kl. 16:58

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 16:58

Frederik Bloch Münster (KF):

Jeg ved ikke, om ordføreren vil give mig ret i det her perspektiv, men jeg synes personligt, at et overset element i den her debat jo er, at handelsværdisystemet ikke fungerede, fordi mange virksomheder, som eksempelvis var patenttunge, fik en handelsværdi, der lå langt over egenkapitalen i virksomheden. Selv hvis man solgte hele bundtet, om man ville, ville der bare stadig væk ikke være penge til at betale den her arveafgift. Er ordføreren ikke enig i, at det er et overset argument i hele den her debat?

Kl. 16:59

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 16:59

Carl Andersen (LA):

Tak for spørgsmålet. Jo, altså, det er helt rigtigt. Et af de store problemer, når man har skullet værdiansætte virksomhederne, har jo været, hvad f.eks. goodwill er værd, hvad logoet er værd, og hvad et patent, som en forskningstung virksomhed har, er værd. For et patent kan jo i princippet være millioner af kroner værd, hvis projektet lykkes. Det kan også være fuldstændig værdiløst, hvis projektet ikke lykkes, og så er der noget retssikkerhedsmæssigt problematisk i, at man fra myndighedernes side bare antager, at det her projekt nødvendigvis bliver til noget. Man beskatter jo penge, som ikke er der, og det er grundlæggende et retssikkerhedsmæssigt problem. Så det har ordføreren fuldstændig ret i.

Kl. 16:59

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Kl. 17:00

(Ordfører)

Rosa Lund (EL):

Tak. Da vores skatteordfører, hr. Pelle Dragsted, desværre ikke kan være her i dag, må I nøjes med mig. Vi er i Enhedslisten helt og aldeles imod det her lovforslag. Det er elitepolitik af absolut værste skuffe, og det vil kun øge uligheden i Danmark. Hvis vi vil modarbejde den stærkt stigende ulighed i Danmark, skal vi bekæmpe, at formue og velstand koncentreres på stadig færre og færre hænder. Vi skal forhindre, at den rigeste elite i Danmark stikker yderligere af fra resten af befolkningen. Derfor er det simpelt hen en superdårlig idé at lempe arveafgiften for familieejede virksomheder og give en skatterabat til landets rigeste virksomhedsarvinger. Formuen og heriblandt ejerskabet af flere store virksomheder er i forvejen koncentreret på få hænder i Danmark, og den her særrabat til virksomhedsarvinger vil kun forværre det problem.

For ulighed er et stigende problem i Danmark, og tallene er allerede voldsomme. Mest relevant her er, at den mest velhavende procent, altså top-1-procent af danskerne, ejer 29 pct. af den samlede nettoformue. Det er superskævt. Herunder er det særlig de unoterede aktier, som medvirker til de rigestes formue. Og det er netop lige der, at regeringen og aftalepartierne nu vil give en stor skattelettelse med det her lovforslag.

Nogle partier, som er med i aftalen, vil formodentlig påstå, at lempelsen af arveafgiften vil gavne murermestre, tømrermestre og andre små familiedrevne virksomheder, som har knoklet hele livet og gerne vil give arv videre til familien, og at det er dem, der er den primære målgruppe for den her skatterabat. Men her må jeg skuffe. Det her lovforslag giver primært og i højeste grad en skattelettelse til de absolut største virksomheder og derved også de absolut rigeste familier i Danmark. Det er nemlig ikke skattenedsættelsen, altså det, at afgiften sænkes fra 15 til 10 pct., der bidrager til den betragtelige skattelettelse. Nej, det er det faktum, at der indføres mere favorable beregningsmodeller for værdiansættelsen af de rigeste familiers virksomheder, og det er der, den store skattelettelse sker med det her lovforslag. Det synes jeg bare er vigtigt at holde sig for øje.

Hvis man gerne ville give en skattelettelse, som kom de her murermestre og tømrermestre til gode, så kunne man jo lave en skattelettelse, hvor man lavede en større satsnedsættelse. Men det er ikke det, man har valgt at gøre. I stedet har man valgt den her rødvinsreform på steroider. Aldrig har vi set en skattelettelse, der rammer top-1-procent så rent. For ja, det er kun top-1-procent, som får glæde af den skattelettelse vedrørende retskravet for skematisk værdiansættelse, som der bruges lidt under 1 mia. kr. på om året. Det er en helt skæv prioritering.

Dertil er der altså ingen gode økonomiske argumenter for den her særrabat til virksomhedsarvinger. Topøkonomer – det, som Venstre kaldte organisationer før, altså De Økonomiske Råd – mener endda, at den lavere skat på arv til virksomhedsarvinger kan være decideret skadelig for økonomien, bl.a. via negativ indvirkning på produktiviteten. Derfor undrer vi os over, hvorfor et flertal har valgt at give rigmandsfamilierne denne skatterabat. Vi ved, at en gruppe af de allerrigeste familier her i landet har kørt en omfattende og årelang kampagne for at få lempelser i arveafgiften.

Samtidig ved vi også, at partistøttereglerne i Danmark er så hullede, at det nærmest er umuligt for os at se, hvor meget aftalepartierne har fået i partistøtte fra de her partier. Og det kan jo undre os i Enhedslisten, når vi nu hører de samme regeringspartier sige, at der ikke skal ske en sammenblanding mellem økonomisk magt og politisk magt, præcis som vi har set det i USA på det seneste. Derfor undrer vi os også en lille smule over, hvordan det her lovforslag er blevet til, og hvor meget partistøtte partierne bag aftalen egentlig har fået fra de virksomheder, der får allermest ud af skatterabatten.

Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag, og det kommer forhåbentlig ikke som nogen overraskelse.

Kl. 17:04

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Kl. 17:05

Carl Andersen (LA):

Mange tak. Det er jo ikke alting, som Liberal Alliance og Enhedslisten kan enes om, men vi kan tit enes om at styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder. Der har vi tit en god alliance. Og jeg synes, at den her skematiske værdiansættelsesmodel bliver talt lidt ned af Enhedslisten, for det, det drejer sig om, er jo, at man får styrket retssikkerheden for virksomhederne. Det er jo ikke en mere fordelagtig beregningsmodel; man laver en beregningsmodel. Før har man gættet sig til værdien ovre i statsadministrationen. Så kan ordføreren ikke se, at vi selvfølgelig godt kan debattere, om man skulle have lavet beregningsmodellen på en anden måde, men at hele konceptet omkring, at man får en klarhed og en skematik, er et skridt i den rigtige retning i forhold til den situation, som vi har i dag?

Kl. 17:05

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:05

Rosa Lund (EL):

Jeg er enig i, at det, Liberal Alliance og Enhedslisten har tilfælles, er i forhold til spørgsmålet om retssikkerhed. Men jeg er faktisk ikke enig i, at det her lovforslag er godt på den front. For det, der jo er problemet, er, at det rammer så ekstremt skævt, som det gør her. Jeg har godt set Advokatrådets høringssvar, som også fremhæver det her med retssikkerheden. Men det er jo bare sådan i dansk skattelovgivning, at der som regel vil være et skøn. Er det så i forhold til det hele skattelovgivningen, at man vil sige: Der er ikke nogen retssikkerhed? Det mener vi ikke i Enhedslisten.

Kl. 17:06

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 17:06

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak for det. Jeg synes bestemt ikke, at vi her i salen må nøjes med at debattere med fru Rosa Lund, for det er kun sjovt at debattere skattepolitik med fru Rosa Lund. Jeg vil høre noget i forhold til flere ting. For det første vil jeg spørge: Mener ordføreren ikke, at det er rigtigt, at vi jo ikke kan kræve af folk at betale mere i skat, end de på nogen måde kan formå at gøre til likvider i virkelighedens verden? For det problem, vi ser ind i med det her handelsværdisystem, vi har haft indtil videre, er altså det her med, at selv hvis man har solgt rub og stub, har man stadig væk ikke kunnet betale skatteregningen, fordi ens patenter eksempelvis har en enormt høj værdi, selv om man ikke ved, om de er patenter rent faktisk bliver til noget nogen sinde.

Kl. 17:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:07

Rosa Lund (EL):

Altså, jeg må sige, at jeg ikke rigtig ser noget fornuft i det her lovforslag overhovedet. Man giver en kæmpe skattelettelse til nogle af de allerrigeste familier i det her land, samtidig med at man ikke kan finde penge til, at børn med handicap skal have den rigtige hjælp første gang. Det er for os i Enhedslisten en fuldstændig skæv prioritering af midlerne.

Kl. 17:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:07

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak for svar på det. Nu nævnte ordføreren det her med rødvinsreform, og det fik mig nemlig til at tænke på noget omkring arveafgiften generelt. For man har særlig i Bordeauxområdet set, at den høje arveafgift i Frankrig har ført til, at enormt mange kinesiske investorer med bånd til Kinas kommunistiske parti har opkøbt mange af vingårdene i Bordeaux.

Vil ordføreren ikke sige, at der trods alt også er noget ræsonnement i at have en vis chance for at holde danske virksomheder, f.eks. med mange patenter, på danske hænder og ikke hos investorer, der har bånd til partier eller lande, der potentielt set gerne vil os det ondt?

Kl. 17:08

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:08

Rosa Lund (EL):

Jeg forstår sådan set godt bekymringen og spørgsmålet. Jeg tror bare ikke, at det er det her lovforslag, som vil sikre, at patenter bliver på danske hænder, og at danske virksomheder bliver på danske hænder. Jeg kan ikke se, hvordan en skattelettelse skulle kunne løse det. Grunden til, at det er dejligt at drive virksomhed i Danmark, er jo netop, at vi har et stærkt skattesystem. Det er, fordi vi har et stærkt, skattefinansieret velfærdssystem. Det er jo derfor, det er lidt luksus, hvis jeg må være så fri, at have en virksomhed i Danmark.

Kl. 17:08

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Kl. 17:09

(Ordfører)

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Det er et rigtig fint lovforslag, vi behandler i dag, og som jo udmønter en aftale, som Dansk Folkeparti er en del af, og hvormed vi gør det bedre at være en familieejet virksomhed i Danmark. Det er vigtigt. Det har været en klar prioritet for os, for det her er virksomheder, som typisk har et meget langt sigte, som bidrager aktivt til vores samfund, som beskæftiger en stor del af danskerne, som er gode for vores land, og som gør vores land stolt og gør vores land stærkt. Så det, at gøre det mere attraktivt at være en familieejet virksomhed, er udelukkende af det gode. Derfor er vi også glade for, at den arveafgift bliver sænket, og det lægger det her forslag jo helt klart op til.

Vi er også meget glade for, at søskende bliver nærtstående familiemedlemmer i fremtiden. Det var en klar prioritet for os i forbindelse med forhandlingerne, og det kommer man også i mål med fra 2027 i det her lovforslag. Så den del kan vi også godt bakke op om.

Nu har jeg siddet og lyttet lidt til den debat, der har været, før jeg skulle på talerstolen, og jeg må sige, at det jo er en ynk uden lige at høre på den måde, riget fattes penge på, hvis man skal tro venstrefløjen. Sagen er jo, at der er masser af penge i den offentlige sektor. Der er masser af penge i den offentlige sektor, vi kan starte med at skære i. Der er Danmarks Radio, der er Statens Kunstfond, der er Roskilde Universitet, der er hele godhedsindustrien, og der er en tilvækst på 14.000 djøf'ere, siden fru Mette Frederiksen blev statsminister. Der er et fedtlag i den offentlige sektor, der er massivt, og det skal vi have skåret i. Det skal vi have gjort noget ved.

Så hele den der klagesang om, at Jorden går under, fordi vi gør det lidt mere attraktivt at have en familieejet virksomhed i Danmark, er sludder og vrøvl. Vi er godt tilfredse med den aftale, vi er en del af. Vi er godt tilfredse med lovforslaget, og derfor støtter vi det selvfølgelig. Tak for ordet.

Kl. 17:11

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Rosa Lund, Enhedslisten.

Kl. 17:11

Rosa Lund (EL):

Tak. Og tak for en, synes jeg, virkelig god tale, men det var også en tale, som handlede om noget lidt andet end det, det her lovforslag handler om. Jeg vil gerne spørge Peter Kofod om noget. Nu er det jo ikke sådan, at jeg tror, at Jorden går under, når det her lovforslag bliver vedtaget, og det tror jeg egentlig heller ikke at SF tror. Men er det ikke korrekt, hr. Peter Kofod, at med det her lovforslag, vil uligheden stige i Danmark?

Kl. 17:11

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:11

Peter Kofod (DF):

Fru Rosa Lund: Hvad steg uligheden med i de år, hvor Enhedslisten holdt hånden under den S-ledede regering, som vi havde i 4 år? Steg uligheden da? Væltede Enhedslisten fru Mette Frederiksen som statsminister i de år, hvor I havde chancen, og hvor I sad med de afgørende mandater? Nej I gjorde ikke. Lad være med at tale udenom. Der er ingen retning i jeres skatte- og afgiftspolitik. I kunne bare have væltet fru Mette Frederiksen før.

Kl. 17:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:12

Rosa Lund (EL):

Som det ofte er, når jeg diskuterer med hr. Peter Kofod, vil hr. Peter Kofod hellere tale om Enhedslistens politik end om DF's politik. Men jeg synes ikke, jeg fik svar på mit spørgsmål, som egentlig var meget enkelt. Stiger uligheden med det her lovforslag – ja eller nej?

Kl. 17:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:12

Peter Kofod (DF):

Det er jo en patetisk diskussion, for det er meget vigtigt for Enhedslisten – og Enhedslistens mandater er ligegyldige – at forholde sig til, om uligheden er stigende. Når Enhedslistens mandater så er afgørende, er det pludselig en anden måde, vi skal gøre tingene op på, og så må man forstå, at det er en bredere debat, og så kan man slet ikke gøre det op på den måde. Så den dag Enhedslisten faktisk mener noget med det her, kan man komme tilbage og diskutere det her spørgsmål. Uanset om uligheden måtte stige eller ej med det her lovforslag, synes jeg, det er godt, at man gør noget for familieejede virksomheder i Danmark, og derfor stemmer vi for.

Kl. 17:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 17:13

Sigurd Agersnap (SF):

Nu siger ordføreren, at Dansk Folkeparti synes, det er godt, at man gør noget for familieejede virksomheder. Spørgsmålet er så, hvem det er godt for, eller hvad det er godt for, for det er jo i hvert fald ikke godt for samfundsøkonomien. Det er jo det, alle økonomerne siger – det sænker væksten, skader produktiviteten, sænker arbejdsudbuddet, leder til en dårligere ledelse i virksomhederne. Så kan jeg jo se, at det er rigtigt, at det er godt for nogle virksomhedsejere og nogle virksomhedsarvinger, men det er jo ikke godt for samfundet som et hele. Så ud over det der sådan lidt hurtige argument med, at vi bare kan lukke DR og fjerne RUC, og så var der penge nok til helt at fjerne alle skatter og afgifter, kunne ordføreren så ikke forholde sig til, om det her gør Danmark rigere eller fattigere?

Kl. 17:13

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:13

Peter Kofod (DF):

Det her gør forhåbentlig, at der er en stribe virksomheder, der får nemmere ved at generationsskifte i fremtiden, som vil få en bedre mulighed for at overleve i den internationale konkurrence i fremtiden, som kommer til at gøre Danmark rigt, fordi det her garanterer en masse danske jobs derude – gode danske job. Jeg er godt klar over, at mange af dem ikke ligger i København K, mange er dem ligger spredt ud over vores land, måske endda i områder, hvor det er svært at skabe vækst og beskæftigelse og lokal bosætning. Jeg vil gerne gå videre end det, der ligger i det her forslag; det kan jeg lige så godt sige med det samme.

Kl. 17:14

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:14

Sigurd Agersnap (SF):

Hvad baserer ordføreren det på? Er det sådan en fornemmelse og sådan en spåkugleudsigt, eller er der nogen sådan økonomer, seriøse fagfolk, der mener det, ordføreren siger? Altså, når landets førende økonomer i Det Økonomiske Råd internationalt i OECD siger, at det her ikke leder til mere vækst, det leder til det modsatte, det skævvrider økonomien, det giver de store virksomheder en konkurrencefordel over for de små, det allokerer, fordeler, talentet i samfundet forkert, gør det så ikke noget indtryk på ordføreren, eller kan man bare stå og sige nogle andre ting, og så er det fint?

Kl. 17:14

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:14

Peter Kofod (DF):

Jamen alt gør indtryk på mig, men det gør også et meget stort indtryk på mig at se, at lande, Danmark normalt ville sammenligne sig selv med, enten ikke har de her afgifter eller har dem på et væsentligt lavere niveau. Jeg synes egentlig godt, at man må forsøge at stille sine virksomheder i en situation, hvor de har nogle bedre og mere fair konkurrencevilkår med landene omkring os – det synes jeg i sig selv er et væsentligt argument.

Kl. 17:15

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Kl. 17:15

(Ordfører)

Samira Nawa (RV):

Mange tak. Det lovforslag, som vi behandler i dag, udmønter dele af »Aftale om et stærkere erhvervsliv«, som Radikale Venstre var med til at indgå i juni sidste år. Og indledningsvis får jeg lyst til at sige nogle ord om det danske erhvervsliv, som jeg synes har fået nogle tæv her i løbet af debatten. Der har været rettet en snert af mistænkeliggørelse mod både store og mindre virksomheder, men det er nu engang sådan, at dansk erhvervsliv er med til at skabe både vækst og arbejdspladser her i landet, og det er ikke givet, at danske virksomheder i al fremtid er førende inden for f.eks. sundhedsområdet eller grøn teknologi; det er vi nødt til at investere i.

Med den »Aftale om et stærkere erhvervsliv« fra sidste år satte vi, der var aftalepartier, ind på to spor. Det ene var forskning og udvikling, og det andet handlede om at sikre bedre muligheder for at drive familieejede virksomheder. Og dertil var der jo også tale om sanering i erhvervsstøtteordningerne.

Debatten i dag har for en dels vedkommende haft fokus på procentsatsen på arveafgiften. Det, som vi i Radikale Venstre alle dage har været optagede af, har været værdiansættelsen mere end procentsatsen, for hidtil har tilbagemeldingen fra virksomheder jo handlet om usikkerheden i selve værdiansættelsen. Det vil sige, at det ikke har været muligt for familer, der skulle overdrage virksomhederne til næste generation, at sætte sig ned med en revisor og lægge en plan for, hvordan det her generationsskifte kunne tænkes ind i budgetterne.

Men nu indfører vi, som også bl.a. LA har været inde på ad flere omgange i løbet af debatten, det her retskrav på skematisk værdiansættelse ved et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed inden for den nære familie. Den skematiske værdiansættelse tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne. Og det sikrer tilsammen en gennemsigtighed og en vished for dem, der driver virksomhederne, og det mener vi i Radikale Venstre kun er rimeligt.

Som jeg lige startede med at nævne, er det jo en udmøntning af dele af en aftale, og i Radikale Venstre er vi med i den aftale. Og der var særlig to områder i forhandlingerne, som vi havde et stærkt fokus på. Det ene var den her transparens af skattegrundlaget ved overdragelse af virksomheder til næste generation, men det andet handler også om forskning og udvikling og den her permanente forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget til 120 pct., sådan at det bedre kan betale sig for virksomheder at investere i lige præcis forskning og udvikling.

Så vi var dengang og er også nu virkelig tilfredse med aftalen og støtter således også L 123. Tak.

Kl. 17:18

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 17:18

Sigurd Agersnap (SF):

Tak for det. Der bliver sagt fra ordførerens side, at man mistænkeliggør dansk erhvervsliv. Det er der jo ingen ambitioner om; der er tale om, at man siger, at man er uenige i den politik, der bliver ført til gavn for en meget, meget lille del af dansk erhvervsliv.

Derfor vil jeg bare høre fru Samira Nawa, om hun ikke bl.a. vil bekræfte, at det her jo rammer meget, meget få, men meget store virksomheder, og ikke er en generel ændring af rammevilkårene for det danske erhvervsliv.

Mit andet spørgsmål er, om ikke situationen er en anden nu, end da man landede den her aftale – om ikke vi står et andet sted, i forhold til hvad vi skal prioritere i vores samfund af udgifter, og om det kunne give anledning til lidt refleksion over, om man virkelig bør holde fast i så skæv en aftale.

Kl. 17:19

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:19

Samira Nawa (RV):

Jeg er ikke enig i, at det er en skæv aftale. Jeg er til gengæld meget enig med hr. Sigurd Agersnap i, at fra da vi indgik aftalen i juni sidste år og til nu, har verden nærmest forandret sig og jo sådan set også den økonomiske situation, som Danmark ser ind i. Derfor undrer det mig jo også, at der er partier Folketinget, som er med til at skabe rystelser under hele grundlaget for en sund dansk økonomi, nemlig velfærdsforliget fra 2006 – og den kritik er jo bl.a. rettet mod hr. Sigurd Agersnaps parti.

Kl. 17:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:20

Sigurd Agersnap (SF):

Det er jo en diskussion om prioriteringer, men jeg tror bare, man må sige, at det her også er noget, der tager pengene ud af statskassen og af det råderum, der er til at finansiere andre ting. Så kan vi jo godt diskutere, om det skal være pension, om det skal være forsvar, eller om det skal være et børneløfte, som jeg har hørt Radikale Venstre snakke om flere gange.

Så jeg vil bare høre, om man stadig synes, at det er det rigtige at prioritere i den økonomiske situation, vi nu står i. Jeg ved godt, at Radikale Venstre ikke synes, at man skal prioritere det, vi kalder en mere retfærdig tilbagetrækning. Men er det her stadig den rigtige prioritering?

Kl. 17:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:20

Samira Nawa (RV):

Det handler lige præcis, som hr. Sigurd Agersnap sagde, om prioriteringer, og der ser SF og Radikale Venstre forskelligt på, hvad det er, der skal prioriteres. Det synes jeg sådan set er en ærlig politisk uenighed at have.

Når vi stadig står vagt om den her aftale og de dele af lovforslaget, der udmøntes her, jamen så handler det bl.a. om, at vores erhvervsliv jo sikrer vækst og sikrer arbejdspladser – noget af det, der sikrer en sund økonomi. Derfor giver det jo mening at investere i dansk erhvervsliv. Og så finder vi altså også penge ved at sanere i erhvervsstøtteordninger.

Kl. 17:21

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Så har vi den sidste ordfører i rækken, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Kl. 17:21

(Ordfører)

Christina Olumeko (ALT):

Tak for ordet. Det her lovforslag består af utrolig mange ting, som vi i Alternativet er modstandere af. Helt grundlæggende ønsker vi i Alternativet at lette skatten på almindeligt arbejde og flytte den over på kapital og kapitalafkast. Lovforslaget her går i den helt forkerte retning. Regeringen og aftalepartierne vil nemlig med lovforslaget sænke skatten på overdragelse af kapital ved at sænke det, som vi kalder for generationsskifteskatten. Det øger uligheden, og det skader produktiviteten.

Derudover er vi også meget betænkelige ved at udvande pengetanksreglen, da det strider imod vores grundlæggende synspunkt for fremtidens skattesystem. Vi forudser allerede nu mange afgrænsningsproblemer, når det skal afgøres, om der foreligger aktiv eller passiv udlejning af fast ejendom. Efter Alternativets opfattelse bør afgrænsningen være, at fast ejendom skal medregnes i pengetanksreglen, medmindre der er tale om direkte ejerskab af domicilejendom, produktionslokaler eller lignende.

Så er der et enkelt tiltag i det her lovforslag, som vi i Alternativet er glade for, og det er den del af lovforslaget, der handler om at indføre retskrav på skematisk værdiansættelse. Det mener vi er godt for retssikkerheden, og vi synes også, at det skaber transparens omkring opgørelsen af bo- og gaveafgiftsgrundlaget.

Ellers består lovforslaget af en række ulighedsskabende skattenedsættelser på kapital, og derfor stemmer Alternativet imod lovforslaget.

Kl. 17:23

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er skatteministeren.

Kl. 17:23

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Tak, formand. Lovforslaget udmønter dele af aftalen »Et stærkere erhvervsliv«, som regeringen indgik før sommerferien sidste år med en bred kreds af partier i Folketinget, nærmere bestemt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om at skabe bedre muligheder for at drive familieejede virksomhed i Danmark. De familieejede virksomheder omfatter store multinationale koncerner, heriblandt nogle af vores største eksportsucceser, og de omfatter en underskov af små og mellemstore familievirksomheder inden for f.eks. håndværk, handel og landbrug.

Lovforslaget indeholder fire elementer. Det første handler om at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til næste generation i familien. Afgiftsnedsættelsen omfatter arv ved dødsfald og gaver ydet fra den 1. oktober 2024.

Det andet forslag handler om at indføre et retskrav på skematisk værdiansættelse for familievirksomheder og er også målrettet generationsskifte. Formålet er her at gøre det mere trygt og nemmere at beregne skattebetalingen, når man som virksomhedsejer planlægger at overdrage en virksomhed til næste generation. Den skematiske værdiansættelse opgøres som selskabets bogførte egenkapital og værdien af selskabets goodwill. Retskravet gælder ligesom med den nedsatte bo- og gaveafgift fra den 1. oktober 2024.

For det tredje er der forslaget om mulighed for succession ved overdragelse af aktiv udlejning af fast ejendom. Det forslag er begrundet i et ønske om at ligestille aktiv ejendomsudlejning med anden erhvervsvirksomhed. Forslaget indebærer, at avanceskatten kan udskydes, indtil virksomheden sælges ud af familien. Forslaget gælder som sagt kun aktiv udlejning af fast ejendom. Det betyder, at man både skal have en ejerandel på mere end 50 pct. og være aktivt engageret i virksomhedens drift. Familien må ikke være passive investorer, der har overladt de væsentligste beslutninger vedrørende virksomheden til uafhængige parter.

Endelig er der forslaget om, at søskende fra 2027 skal sidestilles med nær familie ved modtagelse af gaver. Det forslag betyder, at gaver til søskende generelt bliver omfattet af den almindelige gaveafgift på 15 pct. med bundfradrag i stedet for indkomstskat. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tillægsboafgiften ved arv til søskende er blevet afskaffet fra 2027 som led i implementeringen af aftalen om personskattereform fra december 2023.

Regeringens erhvervspakke er et udtryk for, at vi har bøjet os mod hinanden og har fundet et kompromis. Jeg vil gerne sige tak for ordet og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Kl. 17:25

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til skatteministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 17:25

Sigurd Agersnap (SF):

Hr. Morten Bødskov sagde, da han var skatteminister i 2019, at den tidligere regerings nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed er den forkerte vej at gå for dansk økonomi, og at det også bakkes op af uafhængige økonomer.

Er ministeren enig i det, altså analysen fra den tidligere skatteminister og ministerens partikammerat om, at det bakkes op af uafhængige økonomer, at det her er den forkerte vej at gå for dansk økonomi?

Kl. 17:26

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ministeren.

Kl. 17:26

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Det her er ikke en økonomieksamen. Det her er en politisk beslutning, der er truffet af et stort flertal i Folketinget.

Kl. 17:26

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:26

Sigurd Agersnap (SF):

Det er jo rigtigt, og det er så noget, der formentlig er dårligt for dansk økonomi. Det er jo det, eksperterne siger, og som skatteministeren vel egentlig godt kunne bekræfte, medmindre han havde information, der sagde noget andet. Men det må vi så forstå at man ikke har.

Mener skatteministeren, at virkeligheden har ændret sig lidt, siden man landede den her aftale? Det er egentlig det samme spørgsmål, som jeg stillede før. Vi står nu i situation med ret mange regninger, og regeringen er ude i diverse interviews at sige, at det bliver en svær prioritering. Er det ikke en lidt anden virkeligheden, end da man besluttede at lave den her skattelettelse?

Kl. 17:27

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ministeren.

Kl. 17:27

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Det er et bredt flertal i Folketinget, der har haft et ønske om at gennemføre den aftale, som vi nu er ved at behandle her i Folketingssalen. Det er aftalt for længe siden. Det er en samlet pakke med mange forskellige elementer, og det er jo også et udtryk for, at partierne har bøjet sig mod hinanden og fundet et kompromis. Har tiden ændret sig de sidste 4 uger? Ja, det har den. Men det betyder jo ikke, at vi ikke overholder aftaler, vi har indgået med hinanden.

Kl. 17:27

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Der er en enkelt spørger. Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Kl. 17:27

Hans Kristian Skibby (DD):

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren lidt om det indholdsmæssige i den her politiske aftale, som bliver implementeret. Vi er jo med i aftalen, så det er ikke, fordi der er uenighed i den forstand. Men jeg har et afklarende spørgsmål til ministeren om den del, der omhandler de familieejede ejendomsvirksomheder, og den aftale, vi jo har lavet, hvori der også står, at de for at kunne bevare den del af det i forhold til at kunne komme under de her regler, som vi nu indfører, skal have det, der hedder bestemmende indflydelse via ejerandel eller stemmeantal efter vores opfattelse. Men det, der sådan set står i lovforslaget, er jo ikke enten-eller. Der står der sådan set, at familien skal eje mindst 50 pct. af virksomhedens aktier. Men hvis man kigger sådan rent principielt på ejerstrukturen og den måde, man forbinder ejere med virksomheder på, så er det jo enten sådan, at det er dem, der har aktiemajoriteten og ejer over 50 pct. af kapitalen, eller også er det dem, der ejer over 50 pct. af stemmeandelen. Og de er jo ikke altid lige vigtige, det afhænger altså af, om det er A- eller B-aktier osv. Der vil jeg gerne høre ministeren, om ikke man vil kigge på det, for det kan jo åbne en dør for nogle, som den ikke skulle åbnes for.

Kl. 17:28

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ministeren.

Kl. 17:28

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Ejerkravet på mere end 50 pct. skal sikre, at det reelt er familieejede virksomheder, der er tale om her. Alle de relevante familiemedlemmers direkte og indirekte ejerandele medregnes ved beregning af, om 50-procentskravet er opfyldt. Det krav indebærer, at familien direkte eller indirekte skal have en ejerandel, som svarer til, hvad der i almindelighed er nødvendigt for at udøve bestemmende indflydelse. Derudover skal familien træffe de centrale beslutninger om ejendommens drift.

Kl. 17:29

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 17:29

Hans Kristian Skibby (DD):

Ja, det var noget, ministeren læste op, kunne jeg se. Men jeg spørger rent formelt om det her med, hvornår man juridisk kan vurdere at man har bestemmende indflydelse. Der står der jo i loven, at man skal eje mindst 50 pct. af virksomhedens aktier. Men det er jo normalt sådan, at hvis man har bestemmende indflydelse, kan den findes på to måder: enten ved at man ejer over 50 pct. af kapitalen, eller ved at man råder over mere end 50 pct. af aktierne – altså ejerandelen. Der er de to muligheder at gøre det på. Der er det jo, jeg synes, det er vigtigt, at vi får præciseret, at begge muligheder gør, at man både formelt og reelt er ejer af virksomheden. Rent juridisk er der jo forskel på og være formel og reel ejer af en virksomhed.

Kl. 17:30

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ja tak. Tak for det. Ministeren.

Kl. 17:30

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Jeg har netop redegjort for, hvad der er en udmøntning af den aftale, som vi i fællesskab har indgået. Hvis hr. Hans Kristian Skibby har yderligere spørgsmål til det, vil jeg opfordre til at stille udvalgsspørgsmål.

Kl. 17:30

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste, der har bedt om ordet, hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 17:30

Karsten Filsø (SF):

Har ministeren eller ministeriet eventuelt en opgørelse over, en vurdering af, hvilken effekt de her tiltag i lovforslaget vil have på investeringsniveauet i Danmark og eventuelt også på beskæftigelsen?

Kl. 17:30

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ministeren.

Kl. 17:30

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Jeg har ikke lige på stående fod sådan en opgørelse i hovedet, men jeg vil opfordre til at stille udvalgsspørgsmål, hvis man ønsker at få afklaret, om ministeriet ligger inde med sådan en opgørelse.

Kl. 17:31

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 17:31

Karsten Filsø (SF):

Jeg synes, det er lidt diffust, hvilken samfundsmæssig effekt det her lovforslag vil have. Der er ingen tvivl om, at der er nogle, der kommer til at beholde flere af pengene, som de så ikke skal betale i skat. Det siger sig selv. Men det er lidt svært at se, hvilken samfundsmæssig effekt, gavnlig virkning det vil have forskellige steder. Det er for mig at se lidt diffust. Men det kan være, ministeren kan gøre mig lidt skarpere på det.

Kl. 17:31

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ministeren.

Kl. 17:31

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Der er jo tale om, at der er en række partier, der har truffet et politisk valg om at prøve at styrke rammevilkårene for nogle af de her familieejede virksomheder. Mere diffust end det er det jo ikke. Det er jo et politisk valg truffet af en række af partier, der har bøjet sig mod hinanden og så fundet et kompromis her.

Kl. 17:32

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere der er bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget

Kl. 17:32

Meddelelser fra formanden

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 6. februar 2025, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 17:32).