37. møde
Tirsdag den 17. december 2024 kl. 13.00
Dagsorden
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT).
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:
Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Torsten Gejl (ALT).
3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 1 [afstemning]:
Forespørgsel til kulturministeren om kunststøtte og ødelæggelse af kunst.
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Anmeldelse 02.10.2024. Fremme 08.10.2024. Forhandling 12.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 15 af Mikkel Bjørn (DF), Søren Espersen (DD), Steffen Larsen (LA) og Birgitte Bergman (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 16 af Mogens Jensen (S), Kim Valentin (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Henrik Rejnholt Andersen (M), Søren Søndergaard (EL) og Zenia Stampe (RV)).
4) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 6 [afstemning]:
Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om tiltag mod endometriose.
Af Louise Brown (LA) og Sólbjørg Jakobsen (LA).
(Anmeldelse 24.10.2024. Fremme 01.11.2024. Forhandling 13.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 17 af Lea Wermelin (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Monika Rubin (M) og Stinus Lindgreen (RV). Forslag til vedtagelse nr. V 18 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peter Kofod (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Mike Villa Fonseca (UFG). Forslag til vedtagelse nr. V 19 af Rosa Lund (EL)).
5) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 11 [afstemning]:
Forespørgsel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om ændring af praksisser i fiskeri og fødevareproduktionen.
Af Carl Valentin (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
(Anmeldelse 12.11.2024. Fremme 14.11.2024. Forhandling 13.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 20 af Carl Valentin (SF), Kris Jensen Skriver (S), Erling Bonnesen (V), Carsten Bach (LA), Henrik Frandsen (M), Per Larsen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Katrine Robsøe (RV) og Helene Brydensholt (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 21 af Kim Edberg Andersen (DD) og Peter Kofod (DF)).
6) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 13 [afstemning]:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Dennis Flydtkjær (DD), Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT).
(Anmeldelse 05.12.2024. Fremme 10.12.2024. Forhandling 12.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 12 af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V) og Henrik Frandsen (M). Forslag til vedtagelse nr. V 13 af Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Nick Zimmermann (DF)).
7) 3. behandling af lovforslag nr. L 12:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 04.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 10.12.2024 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
8) 3. behandling af lovforslag nr. L 13:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 04.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-14 af 10.12.2024 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
9) 3. behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. (Visse internationale forbrydelser).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 23.10.2024. 1. behandling 05.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
10) 3. behandling af lovforslag nr. L 50:
Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 04.12.2024. Omtrykt. 2. behandling 10.12.2024).
11) 3. behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Udmøntning af aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024).
12) 3. behandling af lovforslag nr. L 45:
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love. (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024).
13) 3. behandling af lovforslag nr. L 46:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
14) 3. behandling af lovforslag nr. L 34:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov. (Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 06.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
15) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 A:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
16) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 B:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og integrationsloven. (Afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 13.12.2024).
17) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 C:
Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. (Ændring af nabokompensationsordningen).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
18) 3. behandling af lovforslag nr. L 99:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 03.12.2024. 2. behandling 10.12.2024).
19) 2. behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 24.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
20) 2. behandling af lovforslag nr. L 74:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
21) 2. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love. (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024. Ændringsforslag nr. 12-14 af 13.12.2024 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
22) 2. behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
23) 2. behandling af lovforslag nr. L 71:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven. (Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
24) 2. behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
25) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:
Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder. (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald).
Af kirkeministeren (Morten Dahlin).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
26) 2. behandling af lovforslag nr. L 86:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
27) 2. behandling af lovforslag nr. L 66:
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, og forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 24.10.2024. 1. behandling 08.11.2024. Betænkning 13.12.2024).
28) 2. behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn. (Ophør af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 26.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
29) 2. behandling af lovforslag nr. L 87:
Forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Ændring af underretningsbestemmelse og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
30) 2. behandling af lovforslag nr. L 94:
Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
31) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
32) 2. behandling af lovforslag nr. L 105:
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre).
Af Rosa Lund (EL) m.fl.
(Fremsættelse 15.11.2024. 1. behandling 10.12.2024. Betænkning 11.12.2024).
33) 2. behandling af lovforslag nr. L 96:
Forslag til lov om ændring af museumsloven. (Gennemførelse af en museumsreform).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
34) 2. behandling af lovforslag nr. L 97:
Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Kulturministeriets område).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
35) 2. behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler. (Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
36) 2. behandling af lovforslag nr. L 53:
Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 10.12.2024).
37) 2. behandling af lovforslag nr. L 59:
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 23.10.2024. 1. behandling 12.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
38) 2. behandling af lovforslag nr. L 73:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
39) 2. behandling af lovforslag nr. L 88:
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 14.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
40) 2. behandling af lovforslag nr. L 7:
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
41) 2. behandling af lovforslag nr. L 83:
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 10.12.2024. Ændringsforslag nr. 6-8 af 13.12.2024 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG)).
42) 2. behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 11.12.2024. Ændringsforslag nr. 4-6 af 16.12.2024 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG). Omtrykt).
43) 2. behandling af lovforslag nr. L 84:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. og supplerende bestemmelser til batteriforordningen).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
44) 2. behandling af lovforslag nr. L 28:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 13.12.2024. Ændringsforslag nr. 14-17 af 16.12.2024 uden for betænkningen af skatteministeren (Rasmus Stoklund)).
45) 2. behandling af lovforslag nr. L 30:
Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 20.11.2024).
46) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
47) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
48) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:
Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
49) 2. behandling af lovforslag nr. L 82:
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
50) 2. behandling af lovforslag nr. L 103:
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 26.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
51) 2. behandling af lovforslag nr. L 89:
Forslag til ældrelov.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
52) 2. behandling af lovforslag nr. L 90:
Forslag til lov om lokalplejehjem.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
53) 2. behandling af lovforslag nr. L 91:
Forslag til lov om ældretilsyn.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
54) 2. behandling af lovforslag nr. L 92:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
55) 2. behandling af lovforslag nr. L 93:
Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser samt ændringer som følge af ældreloven m.v.).
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
56) 2. behandling af lovforslag nr. L 77:
Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 27.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
57) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 27.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
58) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love. (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 27.11.2024).
59) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland. (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 27.11.2024).
60) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Fremsættelse 01.11.2024).
61) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 28.11.2024).
62) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren om racisme.
Af Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Zenia Stampe (RV), Christina Olumeko (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA).
(Anmeldelse 02.10.2024. Fremme 08.10.2024).
Kl. 13:00
Meddelelser fra formanden
Formanden (Søren Gade):
Mødet er åbnet.
Dagsordenens punkt 10, forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot (lovforslag nr. L 50), udgår af dagsordenen i dag efter anmodning fra kulturministeren.
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker at tage følgende beslutningsforslag tilbage:
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde danske myndigheder at henvise til parallelsamfund som led i myndighedsudøvelsen.
(Beslutningsforslag nr. B 27).
Ønsker nogen at optage dette beslutningsforslag?
Da det ikke er tilfældet, er beslutningsforslaget bortfaldet.
I dag er der følgende anmeldelse:
Martin Lidegaard (RV) og Karsten Hønge (SF):
Forespørgsel nr. F 14 (I lyset af Den Internationale Domstols udtalelse af 19. juli 2024 om Israels ulovlige tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder og dertilhørende juridiske forpligtelser for tredjelande, hvilke konkrete initiativer har regeringen taget og agter at tage for at leve op til domstolens udtalelse?).
Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT).
Kl. 13:01
Formanden (Søren Gade):
Hr. Torsten Gejl har søgt om orlov fra den 18. december 2024, jævnfør forretningsordenens § 41, stk. 3, litra c.
Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:
Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Torsten Gejl (ALT).
Sammen med dette punkt foretages:
54) 2. behandling af lovforslag nr. L 92:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 13:01
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Alternativet i Østjyllands Storkreds, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 18. december 2024 i anledning af Torsten Gejls orlov.
Er der nogen, der ønsker ordet?
Da det ikke er tilfældet, vil jeg med Tingets samtykke til at undlade afstemning betragte indstillingen som vedtaget.
Den er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 1 [afstemning]:
Forespørgsel til kulturministeren om kunststøtte og ødelæggelse af kunst.
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Anmeldelse 02.10.2024. Fremme 08.10.2024. Forhandling 12.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 15 af Mikkel Bjørn (DF), Søren Espersen (DD), Steffen Larsen (LA) og Birgitte Bergman (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 16 af Mogens Jensen (S), Kim Valentin (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Henrik Rejnholt Andersen (M), Søren Søndergaard (EL) og Zenia Stampe (RV)).
Kl. 13:01
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 16 af Mogens Jensen (S), Kim Valentin (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Henrik Rejnholt Andersen (M), Søren Søndergaard (EL) og Zenia Stampe (RV). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 82 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 31 (DD, LA, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 16 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 15 af Mikkel Bjørn (DF), Søren Espersen (DD), Steffen Larsen (LA) og Birgitte Bergman (KF) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
4) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 6 [afstemning]:
Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om tiltag mod endometriose.
Af Louise Brown (LA) og Sólbjørg Jakobsen (LA).
(Anmeldelse 24.10.2024. Fremme 01.11.2024. Forhandling 13.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 17 af Lea Wermelin (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Monika Rubin (M) og Stinus Lindgreen (RV). Forslag til vedtagelse nr. V 18 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peter Kofod (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Mike Villa Fonseca (UFG). Forslag til vedtagelse nr. V 19 af Rosa Lund (EL)).
Kl. 13:02
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 17 af Lea Wermelin (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Monika Rubin (M) og Stinus Lindgreen (RV). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 74 (S, V, SF, M, RV, Jon Stephensen (UFG) og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 37 (DD, LA, KF, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 17 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 18 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peter Kofod (DF), Helene Brydensholt (ALT) og Mike Villa Fonseca (UFG) og forslag til vedtagelse nr. V 19 af Rosa Lund (EL) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
5) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 11 [afstemning]:
Forespørgsel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om ændring af praksisser i fiskeri og fødevareproduktionen.
Af Carl Valentin (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
(Anmeldelse 12.11.2024. Fremme 14.11.2024. Forhandling 13.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 20 af Carl Valentin (SF), Kris Jensen Skriver (S), Erling Bonnesen (V), Carsten Bach (LA), Henrik Frandsen (M), Per Larsen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Katrine Robsøe (RV) og Helene Brydensholt (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 21 af Kim Edberg Andersen (DD) og Peter Kofod (DF)).
Kl. 13:03
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 20 af Carl Valentin (SF), Kris Jensen Skriver (S), Erling Bonnesen (V), Carsten Bach (LA), Henrik Frandsen (M), Per Larsen (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Katrine Robsøe (RV) og Helene Brydensholt (ALT). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 97 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (DD, DF, Lars Boje Mathiesen (UFG) og 1 LA (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 20 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 21 af Kim Edberg Andersen (DD) og Peter Kofod (DF) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
6) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 13 [afstemning]:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Dennis Flydtkjær (DD), Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT).
(Anmeldelse 05.12.2024. Fremme 10.12.2024. Forhandling 12.12.2024. Forslag til vedtagelse nr. V 12 af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V) og Henrik Frandsen (M). Forslag til vedtagelse nr. V 13 af Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Nick Zimmermann (DF)).
Kl. 13:04
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 12 af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V) og Henrik Frandsen (M). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 59 (S, V, M og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 52 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 12 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 13 af Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT) og forslag til vedtagelse nr. V 14 af Nick Zimmermann (DF) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.
Det næste punkt på dagsordenen er:
7) 3. behandling af lovforslag nr. L 12:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 04.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 10.12.2024 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
Kl. 13:05
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:06
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 , stillet af beskæftigelsesministeren, som vedtaget.
De er vedtaget.
Kl. 13:06
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.
Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:06
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 72 (S, V, DD, M, DF og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 38 (SF, LA, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Lars Boje Mathiesen (UFG)).
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
8) 3. behandling af lovforslag nr. L 13:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 04.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-14 af 10.12.2024 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
Kl. 13:07
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:07
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-14, stillet af beskæftigelsesministeren, som vedtaget.
De er vedtaget.
Kl. 13:07
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.
Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:07
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 79 (S, V, SF, M, KF, RV, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 30 (DD, LA, EL, DF, ALT og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Lars Boje Mathiesen (UFG)).
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
9) 3. behandling af lovforslag nr. L 58:
Forslag til lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. (Visse internationale forbrydelser).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 23.10.2024. 1. behandling 05.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 13:08
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:08
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 9 (EL (ved en fejl), DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
10) 3. behandling af lovforslag nr. L 50:
Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 04.12.2024. Omtrykt. 2. behandling 10.12.2024).
Kl. 13:08
(Punktet er udgået af dagsordenen).
Det næste punkt på dagsordenen er:
11) 3. behandling af lovforslag nr. L 43:
Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Udmøntning af aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024).
Kl. 13:08
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet går vi til afstemning.
Kl. 13:08
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 106 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 2 (DF (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
12) 3. behandling af lovforslag nr. L 45:
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love. (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024).
Kl. 13:09
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:09
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
13) 3. behandling af lovforslag nr. L 46:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 01.11.2024. Betænkning 05.12.2024. 2. behandling 12.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 13:10
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:10
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
14) 3. behandling af lovforslag nr. L 34:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov. (Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 24.10.2024. Betænkning 06.12.2024. 2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 13:10
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:10
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 5 (DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
15) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 A:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 13:11
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:11
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 4 (DF), hverken for eller imod stemte 1 (Lars Boje Mathiesen (UFG)).
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
16) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 B:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og integrationsloven. (Afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 13.12.2024).
Kl. 13:12
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:12
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (ALT) og tiltrådt af et andet mindretal (EL, RV og SIU), som forkastet.
Det er forkastet.
Kl. 13:12
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:12
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL (ved en fejl), DF, 1 RV (ved en fejl), Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 6 (RV, ALT og 1 EL), hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
17) 3. behandling af lovforslag nr. L 56 C:
Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. (Ændring af nabokompensationsordningen).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(2. behandling 10.12.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
Kl. 13:13
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:13
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, DF, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 5 (EL), hverken for eller imod stemte 2 (ALT).
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
18) 3. behandling af lovforslag nr. L 99:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 03.12.2024. 2. behandling 10.12.2024).
Kl. 13:13
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 13:13
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
Det næste punkt på dagsordenen er:
19) 2. behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
(Fremsættelse 24.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 13:14
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 13:14
(Ordfører)
Mikkel Bjørn (DF):
Det er nærmest blevet rituelt, at Dansk Folkeparti går på talerstolen, når der behandles forslag om tildeling af danske statsborgerskaber. Men vi bliver ved indtil den dag, hvor fornuften indfinder sig her i Folketinget. Vi stemmer som det eneste parti imod denne massetildeling af danske statsborgerskaber til tusindvis af mennesker uden den fjerneste afart af indsigt i selv samme menneskers værdier, sympatier eller oprigtige tilknytning til Danmark, uden viden om antallet af bandekriminelle, voldtægtsforbrydere, terrorsympatisører eller noget helt tredje.
Dansk Folkeparti har stillet samlet 33 ændringsforslag i et forsøg på at lappe bare en smule på den syndflod af uansvarlighed, som det her lovforslag er udtryk for. Det handler om mennesker dømt for forskellige former for kriminalitet, og det handler om mennesker, der på alle måder repræsenterer antitesen til danske og demokratiske værdier. For at give et indblik i det vil jeg citere en af ansøgerne, der efter vores overbevisning vil fjernes for lovforslaget, men som jeg kan forstå at regeringen ikke vil stemme for at fjerne fra lovforslaget. Jeg citerer:
Jeg knepper din mor og din søster, mens du kigger. Fuck politiet. Jeg knepper deres mor.
Og i forbindelse med burka- og niqabforbuddet har han skrevet:
De sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod deres homoseksualitet i stedet for. Citat slut.
Det er en person, der offentligt har været ude at glæde sig over, at en dansk satiriker og to politibetjente sidste år blev dræbt trafikken. Det er sådan en person, som Folketinget og regeringen nu vil give dansk statsborgerskab, og det er, til trods for at regeringspartier udadtil giver indtryk af, at de fører en helt anden politik på det her område.
Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg, har om samme person sagt:
Det hører ingen steder hjemme, at man med sådan nogle ytringer gør sig den ulejlighed at søge om et dansk statsborgerskab.
Socialdemokratiets medlem af udvalget hr. Thomas Skriver Jensen har udadtil skrevet:
Nogle partier vil ødsle med arveretten til vores land og tildele statsborgerskaber til dybt kriminelle mennesker og til mennesker, som ikke accepterer kvinders rettigheder, ligestilling og homoseksualitet. Der sætter vi grænsen. Citat slut.
Nu vil man så give selv samme islamist dansk statsborgerskab. Man siger en ting, og så gør man noget helt andet. Socialdemokratiet sælger en politik til befolkningen, men fører en helt anden herinde på Christiansborg. Selveste statsministeren var for nylig ude i et interview at slå fast, at hun ikke vil gå på kompromis med danske værdier i udlændingepolitikken, at antidemokratiske kræfter er en trussel mod selve sammenhængskraften i samfundet, og at vi er nødt til at kræve værdimæssig assimilation. Og nu giver selv samme statsminister og selv samme Socialdemokrati så statsborgerskab til islamister, der hylder terrororganisationer, vil forbyde homoseksualitet, glæder sig over politibetjentes død og tilkendegiver at ville kneppe politiets familier, imens de kigger på det.
Kl. 13:18
Formanden (Søren Gade):
Jeg vil lige sige til ordføreren, at man kan citere, hvad der er sagt, men man bruger ikke det ord i sin tale – bare for en god ordens skyld.
Kl. 13:18
(Ordfører)
Mikkel Bjørn (DF):
Har man ingen skam i livet i Socialdemokratiet? Hvordan skal befolkningen kunne stole på noget som helst, som partiet eller regeringen i det hele taget siger, når man rejser rundt med budskaber og politik, der stikker i hver sin retning? Man kan ikke både sige, at danske muslimers accept af vestlige og demokratiske værdier er afgørende, og samtidig give statsborgerskaber til islamister, der hader Danmark og alt, hvad Danmark står for. Hvis den tredje erkendelse skal betyde noget som helst andet end en indholdsløs frase, må betydningen af kultur og værdier da i særlig grad gælde, når vi tildeler danske statsborgerskaber.
Moderaterne har omvendt været mere ærlige om deres naivitet. Moderaternes ordfører på området, hr. Mohammad Rona, har for nylig afvist, at partiet vil støtte Dansk Folkepartis ændringsforslag, og det med begrundelsen, at det ifølge partiet vil svare til at fjerne personer, der har fået 12 i eksamen. Men kan det blive mere absurd? Hvis man glæder sig over andre menneskers død, vil forbyde homoseksualitet og, jeg citerer, »kneppe folks familie, mens de kigger på det«, så har man ikke fået 12 i den eksamen, der giver adgang til dansk statsborgerskab. Så har man fået -3. Man bør aldrig nogen sinde belønnes med et statsborgerskab på den baggrund. Statsborgerskab er den ultimative gave, vi kan give udenlandske borgere. Det er en helhjertet invitation ind i den danske familie med alle de privilegier, der følger med, samt ikke mindst den evige arveret til Danmark og det danske demokrati. Regeringen bliver dermed en farce, og dens inkompetence og uansvarlighed med afskaffelsen af store bededag og indførelsen af koranloven overskygges kun af dens lemfældige og ukritiske massetildeling af danske statsborgerskaber.
Kl. 13:20
Regeringen har også selv stillet ændringsforslag. Man har som så ofte før opdaget, at der har sneget sig personer ind på lovforslaget, som ikke lever op til de aftalte krav, og som burde være udelukket, men som alligevel ville have fået dansk statsborgerskab, hvis ikke Dansk Folkeparti havde været opmærksomme. Det er nemlig endnu en gang os, der har stillet spørgsmål til ministeren, som har medført, at personen nu pilles af lovforslaget. Hvor mange flere der får dansk statsborgerskab på grund af procedure- og administrationsfejl, står hen i det uvisse. Det er kun takket være Dansk Folkepartis indsats i udvalget, at der føres bare en lille smule kontrol med det her område.
Man har stadig ikke fået styr på dem af de mange administrationsfejl på området, der betyder, at hårdkogte kriminelle kan få dansk statsborgerskab, uden at vi overhovedet ved det. Vi risikerer altså, at dømte bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og hjemmerøvere får dansk statsborgerskab.
Lad mig for en god ordens skyld gentage: Der er selvsagt også mennesker på det her lovforslag, der er både sympatiske, lovlydige og gode samfundsborgere. Det retfærdiggør bare ikke den afgrundsdybe uansvarlighed, som den her ukritiske tilgang til området er udtryk for. Vi er nødt til at suspendere behandlingen, indtil der er styr på området. Men det mindste, regeringen kunne gøre, var da at stemme for de ændringsforslag, hvor man har en viden og har dokumentation om kriminalitet og antidemokratiske ytringer, der burde udelukke mennesker fra at få et dansk statsborgerskab.
14 pct. af ansøgerne på det her lovforslag opfylder ikke beskæftigelseskravet. Også sprogkravet er der betydelige dele af ansøgerne der ikke lever op til, og det er endda undtaget de ansøgere, der som førtidspensionister anses for at leve op til beskæftigelseskravet. Med mere end 29.000 nye udenlandske førtidspensionister siden 2004 ødsler vi altså statsborgerskaber væk til udlændinge, der end ikke er i arbejde. Flere og flere lovforslag indeholder også store antal midlertidige flygtninge fra Syrien, som den socialdemokratiske minister ellers for nylig opfordrede til at rejse tilbage til Syrien, når der var fred. Dermed bryder man det løfte, som danskerne har fået om, at de syriske flygtninge skulle være her midlertidigt. Nu giver man dem i stedet dansk statsborgerskab og dermed evigt ret til ophold. Skandalerne hober sig op, og alligevel fortsætter man ufortrødent her i Folketinget uden eftertænksomhed og uden respekt for den regning, man efterlader danskerne til at betale.
Udlændinge dømt for skyderi, overfald, knivstikkeri og voldtægt kan på grund af statsløsekonventionen optages på disse lovforslag uden karens, uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget og uden at skulle dokumentere hverken selvforsørgelse, danskkundskaber eller en bestået indfødsretsprøve. Svenske statsborgere dømt for bandedrab, voldtægt, ja sågar terrorisme, kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, 7 år efter, at de har forladt fængslet. Hvordan kan ministeren, hvordan kan regeringen, fortsætte denne trykpresse, før de her problemer er løst? Hvorfor vil man fortsætte med at uddele danske statsborgerskaber til mennesker, der hader alt, hvad vi står for? Tak for ordet.
Kl. 13:23
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er foreløbig to indtegnet for korte bemærkninger. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet, værsgo.
Kl. 13:23
Frederik Vad (S):
Tak for det. Jeg er jo ikke indfødsretsordfører, men jeg tager ordet, for den svada af en tale, der blev holdt om Socialdemokratiets udlændingepolitik, synes jeg ikke skulle stå uimodsagt. Jeg vil gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om han er enig med sin formand, hr Morten Messerschmidt, som her i Folketingssalen før sommerferien bekræftede, at den socialdemokratiske ledelse, der har gjort sig gældende i Danmark siden 2019, har leveret de bedste nøgletal på udlændingeområdet siden udlændingeloven af 1983?
Kl. 13:24
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 13:24
Mikkel Bjørn (DF):
Det bliver godt nok meget rituelt, hr. Frederik Vad, men det er jo sådan indrettet, at siden man åbnede sluserne i 1983 – Socialdemokratiet åbnede sluserne i 1983 – har skiftende regeringer hver gang forsøgt at lappe hullet en anelse mere end den regering, der kom før. Der er ikke nogen, der over for befolkningen har kunnet forsvare at lempe på udlændingepolitikken, fordi kampen mod den ladeport, man åbnede i 1983, er kæmpet. Og derfor er det jo en logisk konsekvens, at man nu forsøger at rette op på de huller efter Dansk Folkepartis entydige insisteren på modstand mod den uansvarlighed, som dette område har været præget af, siden partiet blev stiftet i 1995. Det er jo takket være Dansk Folkeparti, at vi i dag er et andet sted, end vi var i 1983. Tak for ordet.
Kl. 13:25
Formanden (Søren Gade):
Hr. Frederik Vad.
Kl. 13:25
Frederik Vad (S):
Tak for det. Det tager jeg som et ja.
Kl. 13:25
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 13:25
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg kender hr. Frederik Vad godt nok til at vide, at det er jeg sikker på han gør.
Kl. 13:25
Formanden (Søren Gade):
Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.
Kl. 13:25
Zenia Stampe (RV):
Jeg kan forstå, at de to ændringsforslag, som vi behandler i dag, baserer sig på en gennemgang af de pågældende ansøgeres udtalelser på de sociale medier. Derfor vil jeg gerne bede om, at ordføreren redegør for, hvordan den gennemgang er foregået, og hvem der har foretaget den.
Kl. 13:25
Formanden (Søren Gade):
Hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 13:25
Mikkel Bjørn (DF):
Dansk Folkeparti har i de her to specifikke tilfælde – det skifter lidt fra gang til gang, hvordan det præcis foranstaltes – fået en henvendelse fra en borger, som har gjort os opmærksom på, at ansøgere på lovforslaget om tildeling af statsborgerskab har givet udtryk for synspunkter, der mildest talt er fuldstændig uforenelige med det at få et dansk statsborgerskab. Det har givet anledning til, at vi nu har stillet et ændringsforslag, og det håber vi selvfølgelig at Folketinget kan bakke op om, men vi har ikke nogen forventning om det.
Kl. 13:26
Formanden (Søren Gade):
Fru Zenia Stampe.
Kl. 13:26
Zenia Stampe (RV):
Så skal jeg bare høre, om ordføreren og ordførerens eget parti selv har gennemgået de her ansøgninger, eller om man kun har baseret sig på den her konkrete borgers henvendelse. Og i forlængelse af det vil jeg spørge, hvordan man så ved, om denne borger har foretaget en gennemgang med udgangspunkt i helt fundamentale principper om ligebehandling, gennemsigtighed, forudsigelighed osv. Hvordan kan man være sikker på det?
Kl. 13:26
Formanden (Søren Gade):
Hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 13:26
Mikkel Bjørn (DF):
Nu er fru Zenia Stampe jo relativt ny i Indfødsretsudvalget, men jeg kan forsikre hende om – og det tror jeg at alle i udvalget kan bekræfte – at Dansk Folkeparti er meget grundige i vores gennemgang af de ansøgere, der får dansk statsborgerskab. Men det er klart, at når man som regering tildeler statsborgerskab på det her lovforslag til samlet næsten 3.000 personer, har Dansk Folkeparti ikke det embedsværk i ryggen, som ministeren har, der giver mulighed for, at vi for alvor kan komme i dybden med de her ansøgere. Det er jo derfor, vi synes, at det her område er præget af så stor en uansvarlighed, for man har ikke forsikring om og formodning om, at de mennesker, der her får et dansk statsborgerskab, er mennesker, der for alvor fortjener det.
Kl. 13:27
Formanden (Søren Gade):
Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kl. 13:27
Anders Kronborg (S):
Jeg står her med lovforslaget, og det er rigtigt, som ordføreren siger, at der er omkring 2.000 navne på lovforslaget. Vi har jo grundigt behandlet det her lovforslag i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor vi startede en helt ny praksis, der også har skabt en del opmærksomhed. Vi kaldte tre ansøgere til samtale i Indfødsretsudvalget. Det gjorde vi bl.a. på baggrund af nogle ytringer, der var blevet fremsat på de sociale medier. Nu har ordføreren jo selv fra Folketingets talerstol bekræftet, at Dansk Folkeparti er yderst grundige, når vi behandler det her. Vil ordføreren bekræfte, at vi kun fandt tre ansøgere, der skulle til samtale, ud af de her 2.000 personer, og at ordføreren havde mulighed for på et udvalgsmøde at komme med flere navne, der skulle til samtale, men at der kun blev fundet tre navne?
Kl. 13:28
Formanden (Søren Gade):
Hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 13:28
Mikkel Bjørn (DF):
Nu må jeg jo ikke referere fra forhandlinger internt i udvalget, men det var ikke mit indtryk, at der i udvalget var stor opbakning til, at vi skulle behandle mange flere ansøgere ved individuelle samtaler. Det har Dansk Folkeparti bakket op om, lige siden jeg overtog formandskabet i udvalget. Og hvis der er en idé om det fra andre partier end Dansk Folkeparti, imødeser jeg meget den nye praksis i udvalget. Men mit indtryk er, at det var en undtagelse, en helt særlig undtagelse, at man her bakkede op om samtaler. Det var jeg utrolig glad for. Jeg synes, det var ansvarligt af Socialdemokratiet at bakke op om samtalemodellen, men det ærgrer mig, at man ikke følger det til dørs, når vi her har nogle ansøgere, der har givet udtryk for synspunkter, der burde udelukke dem fra at få et dansk statsborgerskab.
Kl. 13:28
Formanden (Søren Gade):
Hr. Anders Kronborg.
Kl. 13:28
Anders Kronborg (S):
Sandheden er, hr. Mikkel Bjørn, uanset om man så kan sige, at man refererer fra interne møder – det gør man på ingen måde, for det er offentligt kendt – at vi ud af de her 2.000 navne fandt tre borgere, som vi fandt kvalificeret til at komme til samtale i Folketingets Indfødsretsudvalg. Der var en bred opbakning til det, lige fra Socialdemokratiet til SF og Moderaterne og mange partier til højre for Socialdemokratiet. Det gjorde vi grundigt.
Så jeg kunne godt tænke mig helt specifikt at få bekræftet, hr. Mikkel Bjørn, at det er rigtigt, at ud af de her 2.000 navne fandt vi i den konkrete behandling, vi havde, kun tre navne, som vi fandt kvalificeret til at komme til det nybrud, som vi skabte i Indfødsretsudvalget, nemlig samtaler om statsborgerskab.
Kl. 13:29
Formanden (Søren Gade):
Hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 13:29
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg kan bekræfte, at der i udvalget fandtes flertal for at indkalde tre ansøgere til samtale. Det er jo offentligt kendt. Dansk Folkeparti ville gerne have indkaldt alle ansøgerne til samtale. Vi har også stillet samlet 33 ændringsforslag, og ikke bare tre. Så jeg forstår ikke indvendingen fra hr. Anders Kronborg.
Kl. 13:29
Formanden (Søren Gade):
Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.
Kl. 13:29
Rosa Lund (EL):
Tak for det. Jeg skal bare bede hr. Mikkel Bjørn om at bekræfte, at hvis man overhovedet er kommet på det her lovforslag, er det, fordi man har levet op til de meget, meget skrappe krav, der er til at blive dansk statsborger.
Kl. 13:30
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 13:30
Mikkel Bjørn (DF):
Meget, meget skrappe krav er vist en definition med modifikationer. Det er ifølge Dansk Folkeparti ikke meget, meget skrappe krav, når dømte voldsforbrydere og kriminelle bandemedlemmer og terrorsympatisører kan få dansk statsborgerskab. Jeg ved godt, at Enhedslisten har en helt anden tilgang til det her område, og at man fra Enhedslistens side så sent som for nogle måneder siden indstillede en person, der havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere, til at få et dansk statsborgerskab her i Folketinget. Det er jo et godt eksempel på, at vi har helt forskellige indgangsvinkler til det her område.
Dansk Folkeparti mener ikke, at folk, der har overfaldet andre mennesker og er dømt for kriminalitet, har afgivet en falsk erklæring på tro og love til ministeriet om, at de ikke er dømt for noget, selv om de er det, skal tildeles et dansk statsborgerskab. Der har Enhedslisten en anden holdning, og det ved jeg godt.
Kl. 13:31
Formanden (Søren Gade):
Fru Rosa Lund.
Kl. 13:31
Rosa Lund (EL):
Jeg kan godt høre, at hr. Mikkel Bjørn meget hellere vil snakke om noget andet end det, jeg spørger om. Er det ikke korrekt, at det er Indfødsretskontoret, som vurderer, om man lever op til de krav, vi stiller for at blive dansk statsborger og – i forlængelse af fru Zenia Stampes spørgsmål – ikke alle mulige borgere, som sender alt muligt til hr. Mikkel Bjørn? Vi har opstillet nogle meget klare, meget skrappe regler for at blive dansk statsborger, som man vurderer i Indfødsretsudvalget, og som Indfødsretskontoret indstiller til om lever op til reglerne eller ej. Er det ikke korrekt, hr. Mikkel Bjørn?
Kl. 13:31
Formanden (Søren Gade):
Hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 13:31
Mikkel Bjørn (DF):
Nej, det er juridisk og faktuelt forkert, hvad fru Rosa Lund siger. Der er ikke nogen objektive krav til at få dansk statsborgerskab. Der er objektive krav til at komme på regeringens forslag til, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Men der er igennem historien eksempler på folk, der har fået dansk statsborgerskab uden at leve op til kravene, ligesom der er eksempler på folk, der er blevet pillet af, selv om de levede op til kravene. Så det eneste krav, der er til at få dansk statsborgerskab, er, at der er et flertal her i Folketinget som folkets repræsentanter, der vurderer det ansvarligt at give de mennesker dansk statsborgerskab, og det synes vi i det her tilfælde ikke er tilfældet.
Kl. 13:32
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.
Ønsker flere at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:32
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 som vedtaget. Det er stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af udvalget.
Det er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5-10 som forkastet. De er stillet af det samme mindretal.
De er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 11 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 12 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 13-17 og 19-21 og 23-25 som forkastet. De er stillet af det samme mindretal.
De er forkastet.
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 18. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 31 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), imod stemte 81 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Mai Mercado (KF) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0
Ændringsforslaget er forkastet.
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 22. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
Vi udsætter mødet til kl. 13.45.
(Formanden udsatte mødet på grund af tekniske problemer med afstemningssystemet).
Mødet er udsat. (Kl. 13:36).
Kl. 13:45
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Mødet er genoptaget.
Vi starter, hvor vi slap. Vi er kommet til ændringsforslag nr. 22. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 22. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 30 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), imod stemte 79 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0 ()
Ændringsforslaget er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 26 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (EL) tiltrådt af et andet mindretal (SF og RV).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 27 som vedtaget. Det er stillet af udlændinge- og integrationsministeren tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, LA, M, KF og DF).
Det er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 28 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).
Det er forkastet.
Jeg betragter herefter ændringsforslag 29-37 som forkastet. De er stillet af det samme mindretal.
De er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
20) 2. behandling af lovforslag nr. L 74:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 13:47
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 13:47
(Ordfører)
Sólbjørg Jakobsen (LA):
Mange tak. Jeg skal gøre det kort. Regeringen vil jo med det her lovforslag forenkle en del af de lokale og regionale strukturer på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet og så i stedet oprette det her nye arbejdsmarkedsråd. Det er noget, vi bifalder i Liberal Alliance. Vi synes egentlig, det er et meget godt forslag.
Men det, som prægede førstebehandlingen og også har præget det videre arbejde i Folketinget og i udvalget, er, at beskæftigelsesministeren planlægger at holde en meget stor del af aktørerne uden for det her nye råd, altså de aktører, vi har brug for at lytte til, i forhold til hvad det er for en beskæftigelsespolitik og arbejdsmiljøpolitik, vi laver. Det er jo perspektiver, vi synes er fuldstændig relevante at have med, men man vælger kun at give en plads til FH, DA, KL, Danske Regioner og Akademikerne. Det vil sige, at alle de uafhængige og lederne jo ikke er med. Det synes vi i Liberal Alliance og også i Konservative med det her ændringsforslag er noget, vi selvfølgelig skal have rettet op på, så vi kan få alle perspektiverne med, når vi nedsætter et arbejdsmarkedsråd. Det skal basere sig på den virkelighed, vi har på det danske arbejdsmarked.
Da vi snakkede om det her til førstebehandlingen, var der hverken afvisning fra regeringspartierne eller ministeren. Derfor håbede vi, at der var en åbenhed for det her. Det har der ikke været. Derfor har vi sammen med Konservative stillet det her ændringsforslag, hvor det eneste, vi beder om, er, at sammensætningen afspejler, hvilke arbejdsmarkedsorganisationer arbejdsgiverne og de danske lønmodtagere selv har valgt at blive medlem af, så de også bliver repræsenteret, og at der selvfølgelig ikke skal lægges vægt på ideologi eller antal kollektive overenskomster, som man har tegnet.
Det synes vi ikke er urimeligt. Og der synes vi, at de partier, der ikke vil det, skylder et svar på, hvorfor det er, man ikke vil have, at det bliver bredt repræsenteret, så vi får nogle gode perspektiver og et godt grundlag at lave vores beskæftigelsespolitik på. Så jeg håber, at de vil tage ordet og fortælle, hvorfor man ikke mener, at de her hundredtusindvis af mennesker også skal repræsenteres i vores nye arbejdsmarkedsråd. Tak for ordet.
Kl. 13:49
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:49
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 som vedtaget. Det er stillet af beskæftigelsesministeren og tiltrådt af udvalget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
21) 2. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love. (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024. Ændringsforslag nr. 12-14 af 13.12.2024 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).
Kl. 13:50
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag. Beskæftigelsesministeren har meddelt mig, at hun ønsker at tage ændringsforslag nr. 2 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at overtage dette ændringsforslag?
Da det ikke er tilfældet, bortfalder ændringsforslaget. Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:50
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg følgende ændringsforslag som vedtaget: Ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT), og ændringsforslag nr. 12 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren.
Det er vedtaget.
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (LA og KF), tiltrådt af et andet mindretal (DD). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 28 (DD, LA, KF, Mike Villa Fonseca (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG), Jeppe Søe (UFG) og 1 S (ved en fejl)), imod stemte 82 (S, V, SF, M, EL, RV, DF, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg følgende ændringsforslag stillet af beskæftigelsesministeren som vedtaget: Ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT), og ændringsforslag nr. 13 og 14 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren og ændringsforslag nr. 5-11, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT).
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
22) 2. behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 13:52
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 13:52
(Ordfører)
Pernille Vermund (LA):
Tak for det. Det lovforslag, vi skal behandle lige om lidt, er der en række ændringsforslag til. Lovforslaget er en delvis udmøntning af den iværksætteraftale, der blev indgået i sommer. Det handler om den her ret til en basal erhvervskonto, og i vores fælles aftale står det relativt kort beskrevet, hvad vi nu skal udmønte.
Men det lovforslag, som er lagt på bordet af ministeren, er et lovforslag, som i første omgang ikke har været forbi aftalepartierne, hvilket jo er sådan lidt specielt. Efterfølgende har aftalepartierne og andre stillet en række ændringsforslag, fordi vi ikke har haft kommunikationen med ministeren. Det er så dem, vi skal behandle lige om lidt. Og endelig skal vi torsdag tredjebehandle lovforslaget, som jo igen er en udmøntning af aftalen, men en ret vidtgående udmøntning af aftalen.
I Liberal Alliance har vi stillet flere af de her ændringsforslag, og det har vi, fordi noget af det, der var vigtigt for os i forhandlingerne, og som også var årsagen til, at aftaleteksten blev, som den blev, ikke er imødekommet i lovforslaget og vi ikke rigtig har haft mulighed for at have de her indsigelser i forhold til aftalekredsen, hvilket sådan virker som en lidt anderledes måde at gå til en aftale på. Men det må ministeren jo selv om.
Så når vi i dag stemmer for vores egne ændringsforslag og også for andres og har været med til at lægge stemmer til, at de kan komme i salen her, så er det for at tydeliggøre, at det her for os er en helt absurd proces og også en proces, som vil resultere i, at vi i hvert fald er et par af de partier, som står bag aftalen, som simpelt hen ikke kan stemme for forslaget i den form, det ligger nu, fordi det indeholder nogle dele, som ikke indgik i aftalen.
Det er jo brandærgerligt, for i princippet ville vi gerne møde hinanden og finde hinanden i et lovforslag, som udmøntede den aftale, vi har indgået i fællesskab. Så med de ord vil jeg sige tak for ordet.
Kl. 13:54
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 13:54
Peter Kofod (DF):
Tak for det. Det her er jo en lidt speciel situation. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er jo en del af den her aftale med regeringen sammen med andre partier. Vi synes egentlig, at aftalen er rigtig god, og så er der det her miskmask med, at regeringen læser aftalen på en bestemt måde, og fru Pernille Vermund og andre fremsætter nogle forslag. Jeg tror også, vi har angivet i vores betænkningsbidrag, at det jo egentlig er sympatisk nok.
Kunne det være en mulighed for at få filet de her hjørner af, så vi sørger for, at det her lander på en god måde, som en stor del af Folketinget jo egentlig sigtede efter, at man efter andenbehandlingen, uanset hvordan afstemningen om ændringsforslagene går, måske tog et møde i Erhvervsudvalget sammen med regeringen, hvis ministeren ellers vil stille sig til rådighed, og at man så på, hvordan vi kunne få landet det her på en måde, hvor forhåbentlig alle de partier, som er med i aftalen, kunne bakke op om udmøntningen? For ellers er det jo en lidt mærkværdig situation, vi ender i.
Kl. 13:55
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 13:55
Pernille Vermund (LA):
Ja, det så vi jo rigtig gerne. Vi så rigtig gerne, at nogle af de her tidsler, som er puttet ind i lovforslaget, og som ikke var en del af aftalen, enten bliver pillet ud, eller at vi kan få opdelt lovforslaget, så vi kan få lov at stemme for det, som vi har aftalt, og det, som regeringen så efterfølgende har puttet ind i lovforslaget, kan vi få lov til at være kritiske over for. Så hvis der er en åbenhed over for det, så vi gerne det.
Det, som vi jo har taget ned eller registreret, er, at da vi førstebehandlede det her lovforslag, stod det ikke engang i fremsættelsen, så vidt jeg husker, at det var en udmøntning af iværksætteraftalen, og så vidt jeg husker, var det ordføreren fra DF, der måtte spørge ministeren, om det var rigtigt forstået, at det var en udmøntning af en aftale, vi havde indgået, fordi det havde været sådan en lidt speciel proces.
Så det ser vi meget gerne, hvis der er en villighed til det fra regeringens side over for aftalepartierne.
Kl. 13:56
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.
Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 13:56
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), som vedtaget.
Det er vedtaget.
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (LA) og tiltrådt af et andet mindretal (DD, EL og ALT). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 28 (DD, LA, EL, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 78 (S, V, SF, M, KF, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 2, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 4, stillet af et mindretal (SF) og tiltrådt af et andet mindretal (KF og RV og efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 2 og 3 også LA, EL og ALT). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 38 (SF, LA, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 67 (S, V, DD, M og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 5, stillet af et mindretal (LA) og tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 29 (DD, LA, KF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 76 (S, V, SF, M, EL, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (LA) og tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 29 (DD, LA, KF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 77 (S, V, SF, M, EL, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 7-18, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), som vedtaget.
De er vedtaget.
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 19, stillet af et mindretal (EL) og tiltrådt af et andet mindretal (SF, LA, DD, RV og ALT). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 42 (DD, SF, LA, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 64 (S, V, M, KF og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).
Ændringsforslaget er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
23) 2. behandling af lovforslag nr. L 71:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven. (Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 13:59
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:00
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
24) 2. behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
(Fremsættelse 05.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:00
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:00
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-8, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
25) 2. behandling af lovforslag nr. L 76:
Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder. (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald).
Af kirkeministeren (Morten Dahlin).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 14:01
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:01
Afstemning
Formanden (Søren Gade):
Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (SF og LA) og tiltrådt af et andet mindretal (DD, KF, DF, EL, RV og ALT). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 44 (DD, SF, LA, KF, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 66 (S, V, M, RV, Jon Stephensen (UFG), 2 SF (ved en fejl) og 2 EL (ved en fejl) ), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DD, LA, KF og DF) og tiltrådt af et andet mindretal (SF, EL, RV og ALT). Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 37 (DD, LA, KF, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og 2 SF (ved en fejl)), imod stemte 71 (S, V, SF, M, RV, Jon Stephensen (UFG) og 1 EL (ved en fejl) ), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af kirkeministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
26) 2. behandling af lovforslag nr. L 86:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:02
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
27) 2. behandling af lovforslag nr. L 66:
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, og forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 24.10.2024. 1. behandling 08.11.2024. Betænkning 13.12.2024).
Kl. 14:03
Forhandling
Formanden (Søren Gade):
Der er stillet ændringsforslag.
Forhandlingen er åbnet. Der er allerede tre, der har bedt om ordet. Den første, der får ordet, er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 14:03
(Ordfører)
Karina Adsbøl (DD):
Tak for ordet, formand. Alt for mange børn mister kontakten til en forælder i en skilsmisse. Og ikke nok med at de mister kontakten til en forældre; de mister også ofte kontakten til hele den anden del af familien. Det her lovforslag er ret vigtigt, og derfor har vi fremsat et ændringsforslag sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en udskydelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, da vi netop ønsker mere tid til en ordentlig lovbehandling, herunder at få mere tid til at sikre os, at det bliver gjort ordentligt, netop også da flere fremtrædende eksperter har været ude og sige, at den her lovændring ikke lever op til de intentioner, vi havde, da vi indgik en aftale, som skulle sikre, at en forælder ikke kunne vinde forældremyndigheden eller bopælsretten over sine børn ved hjælp af samværschikane eller forældrefremmedgørelse, altså ved falske anklager mod den anden forælder.
Men lovforslaget kommer så ifølge flere eksperters udtalelser ikke til at forhindre, at man fortsat vil kunne chikanere sig til at få forældremyndigheden over børnene, og det var jo ellers et af hovedformålene, da vi indgik den her aftale. Nina Palesa Bonde, formanden for Dommerfuldmægtigforeningen, mener ikke, at loven kommer til at fungere efter hensigten, og jeg citerer hende:
»Jeg kan ikke se, at man ændrer på den nuværende retsstilling. Lovændringen giver fortsat mulighed for, at man kan udøve samværschikane som et værktøj for at holde børnene væk fra den anden forælder.«
Der har også været rigtig mange høringssvar; der har været 390 høringssvar til det her. Derfor var vores ønske, at ministeren havde lyttet til os i forhold til at få mere tid. Det her er et utrolig vigtigt lovforslag, som rammer virkelig mange familier, og vi skulle gerne gøre det så godt som muligt herinde, for et barn har i udgangspunktet ret til begge sine forældre. Så kan der være nogle faktorer, der gør, at børn skal skærmes fra den ene eller den anden forælder, og det er selvfølgelig også vigtigt at sikre, at det sker.
I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at det skal være sådan, at der er mulighed for, at man kan udøve forældrefremmedgørelse eller samværschikane og så fortsætte med at have bopælsretten eller fortsat stå med forældremyndigheden alene. Derfor mener vi også, at det er en form for psykisk vold, og det skal man jo ikke belønne. Man skal jo ikke belønne den, der udøver forældrefremmedgørelse ved at få bopælsretten eller fuld forældremyndighed. Der ønsker vi så, at man i tvivlstilfælde sætter ind med forældrekompetenceundersøgelse af forældrene. I Danmark sætter vi barnet i centrum, og det er godt. Problemet er dog bare, at forældrefremmedgjorte børn har været igennem en voldsom påvirkning, der gør, at barnet er ude af stand til at mærke sig selv eller tænke klart.
Med ministerens ændringsforslag ændrer ministeren definitionen i aftalen. Vi havde lavet en politisk aftale, og der havde vi også defineret forældrefremmedgørelse. Jeg medgiver, at der har været rigtig mange høringssvar, der mener, at vi ikke ramte plet. Men frem for at vi sætter os sammen igen og finder den rigtige løsning, og også i Socialudvalget havde mulighed for at hente eksperter ind, i forhold til hvordan vi finder den rette definition, så tager ministeren og indhenter en definition, som er i love fra Norge.
I dag har jeg modtaget en mail, hvor ophavsmanden, eller -damen, til definitionen i Norge, siger, at den ikke fungerer. Jeg vil rigtig gerne ændre det her. Jeg har som ordfører kæmpet i mange år for at forbedre det her område, og jeg var rigtig glad, da vi også landede den her aftale, i forhold til at vi nu virkelig havde fokus på forældrefremmedgørelse. Hvis man husker tilbage, kan man nok godt huske, dengang dokumentaren »Med Børnene Som Våben« kørte. Og efterfølgende kunne vi i Go’ morgen Danmark se de her børn, som kunne fortælle, hvordan den ene eller den anden forælder havde medvirket til at få dem til at skrive breve til den anden forælder om, hvor frygtelig vedkommende var. Det var virkelig skrækkeligt at se programmet »Med Børnene Som Våben«.
Det positive ved lovforslaget er, at man sender et signal om, at man så gør noget ved forældrefremmedgørelse, men samtidig ved vi ikke, hvordan det kommer til at fungere ude i retspraksis. Det har der været udtrykt forskellige holdninger til, og det har vi brug for at få ordentligt afdækket. Forældrefremmedgørelse er jo et begreb, der dækker over en række strategier, adfærdsmønstre og metoder, som forældre bevidst bruger for at underminere og afskære relationen mellem barnet og den anden forælder. Så bliver barnet brugt som våben i krigen mod den anden forælder, og det er farligt, da det kan forvolde skader på barnets personlighed og barnets tillid til andre mennesker.
Jeg håber så, at ministeren nu vil sikre, at de fagpersoner, som skal sidde med de her sager, bliver klædt godt på, at der kommer efteruddannelse, og at de får den relevante uddannelse netop også i forhold til at kunne gennemskue de her sager. Men jeg må bare sige, at jeg var dybt skuffet over ministeren. Jeg håber, hun går op under andenbehandlingen her – ministeren er så ikke til stede i dag under andenbehandlingen, for ministeren er et andet sted. Men det her er bare sådan et vigtigt lovforslag, så jeg undrer mig over, at ministeren ikke kan imødekomme det, altså at man lige kunne udsætte det her for at få det ordentligt gennemarbejdet.
Man siger tit og ofte, at vi laver lovsjusk her inde fra Christiansborg, og man efterlyser mere tid til at gå i dybden med tingene. Det ville have været rigtig dejligt, at vi i Socialudvalget havde haft mulighed for at få inviteret eksperter ind. Derudover er der en række spørgsmål, der ikke er besvaret i udvalgsbehandlingen. Og desuden vælter det stadig væk ind med henvendelser i forhold til det her lovforslag. Så jeg håber, at I vil støtte op omkring ændringsforslaget fra os, som giver det lidt mere tid. Jeg synes, det er vigtigt, vi gør noget ved det her, men jeg synes også, det er vigtigt, at vi gør det ordentligt. Tak for ordet.
Kl. 14:09
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kl. 14:10
Camilla Fabricius (S):
Tak for det. For Socialdemokratiet har det været rigtig vigtigt, at vi finder en løsning, sådan at vi sætter børnene i centrum. Det har været et langt, sejt arbejde både med den minister, vi har nu, og den foregående minister. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, om ordføreren er ikke enig i, at der har været afholdt både lukkede og åbne høringer, og der har været møder i Socialudvalget. Det har været et tema rigtig længe. Og som ordføreren også selv siger, handler det her nu om børnene, og derfor er det vigtigt, at vi kommer i land.
Kl. 14:10
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:10
Karina Adsbøl (DD):
Det er vigtigt med lovforslag, at man kommer i land, og at man også komme ordentligt i land. Jeg noterer mig, at når eksperter, som har en stor og dyb juridisk viden, siger, at det her ikke vil ændre noget i forhold til den retspraksis, der er i dag, så synes jeg, at vores opgave da er, at få det belyst. Lad os få de eksperter ind og fortælle, hvordan det så skal se ud i forhold til at ændre retspraksis; for de eksperter er jo netop ude at sige, at man her fortsætter med at kunne udøve samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse, uden at det ændrer noget i forhold til udfaldet og i forhold til en eventuel dom.
Så har jeg jo anmodet ministeren om at være behjælpelig med at sende nogle eksempler på, hvordan det så ser ud, hvis man har det her eksempel, det her eksempel eller det her eksempel. Men det har ministeren jo heller ikke været villig til at gøre. Det her synes jeg bare er et vigtigt område, og det er noget, vi har kæmpet med i lang tid. Jeg har personligt kæmpet for, at vi skulle gøre noget ved det her, i lang tid, for alt for mange børn mister kontakten til den ene eller den anden forælder.
Kl. 14:11
Formanden (Søren Gade):
Spørgeren.
Kl. 14:11
Camilla Fabricius (S):
Tak for det. Jeg skal bare høre igen: Er taleren ikke enig i, at den socialdemokratiske socialminister har deltaget i høringer og møder om det her emne?
Kl. 14:12
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:12
Karina Adsbøl (DD):
Det er jo sådan set ikke det, det handler om. Altså, når der kommer oplysninger frem, hvor eksperter er ude at sige, at vi ikke ændrer retspraksis med det her, og at man stadig væk kan chikanere sig til at vinde retten til barnets bopæl, så synes jeg da, at vi har en opgave foran os, fru Camilla Fabricius. Det her er så vigtigt et område, og så bliver vi da nødt til at være lydhøre og afvente – det er 2 måneder, det drejer sig om – til vi eventuelt kunne komme igennem med det her på en ordentlig måde, frem for at det bare skal køres igennem, uden at vi får de svar, vi ønsker.
Kl. 14:12
Formanden (Søren Gade):
Hr. Christian Friis Bach, Venstre. Værsgo.
Kl. 14:12
Christian Friis Bach (V):
Tak for det. Jeg anerkender fuldt ud det, fru Karina Adsbøl siger, nemlig at det her er svært, og det er skrøbeligt, og det er mange skæbner, hvis liv vi berører. Derfor mener jeg også, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at behandle det grundigt, og vi har netop justeret loven i kraft af de mange høringssvar, så vi sikrer både en bedre definition, men også at det skal have konsekvens, hvis det her er til barnets bedste.
Vi har jo fået et svar her til formiddag, hvor ministeren jo lover, at vi skal følge grundigt op på det her og have en årlig drøftelse for at være sikre på, at det her får den virkning, vi gerne vil have. Jeg vil bare høre fru Karina Adsbøl, om det er en imødekommelse, som fru Karina Adsbøl kan tage positivt ned?
Kl. 14:13
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:13
Karina Adsbøl (DD):
Tak for spørgsmålet. For mig, hr. Christian Friis Bach, er det helt logisk, at man skal følge de love, der er vedtaget, og selvfølgelig følge op på, om de så virker i forhold til hensigten, og om de virker i praksis? Jeg rejser bare den bekymring her, netop fordi flere eksperter har været ude at sige – og det har familieadvokaterne også været ude at sige – at det, der egentlig var intentionen i sin tid med vores aftale, jo netop var, at vi skulle gøre alt for, at man ikke kunne chikanere sig til at vinde retten til bopælen eller forældremyndigheden i forhold til det her.
Der simpelt hen så mange andre faktorer, der kan spille ind, og derfor er det simpelt hen så vigtigt, at vi gør det her ordentligt. Det her lovforslag betyder rigtig meget for rigtig mange familier, og jeg vil hjertens gerne gøre det ordentligt. Så hvis vi kunne komme i mål med det og udskyde vores ændringsforslag i 2 måneder, så kunne vi komme et spadestik dybere, men det ønsker man ikke fra regeringens side, og det synes jeg bare er rigtig ærgerligt.
Kl. 14:14
Formanden (Søren Gade):
Hr. Christian Friis Bach.
Kl. 14:14
Christian Friis Bach (V):
Det, jeg kunne notere, er, at man har imødekommet de bekymringer, der har været, både når det gjaldt en definition, og når det gjaldt muligheden for at understrege, at det skal have konsekvenser. Derfor er det jo min vurdering, at vi ikke kan komme definitionen eller selve lovgivningen nærmere, men vi kan gøre noget for at følge op. Jeg vil anerkende fru Karina Adsbøls pointe om, at vi skal sikre større hurtighed i behandlingen af sagerne og stærkere faglighed. Er den invitation til at se på det arbejde og følge op på loven noget, vi kan stå sammen om?
Kl. 14:15
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:15
Karina Adsbøl (DD):
Jeg må sige til ordføreren, at vi jo ikke var enige i forhold til definitionen. Vi sagde til ministeren, at han skulle vente med at fremsætte det her lovforslag, men det gjorde ministeren så alligevel. Så kom ministeren her med et ændringsforslag, og det var faktisk den aftale, vi indgik, hvor vi selv lavede definitionen. Den var der meget kritik af – det anerkender jeg – men så tager ministeren bare en definition fra Norge og putter ind i en dansk kontekst. Det er jo ikke bare noget, man kan gøre, for der er forskel på, hvordan de uddannet i Norge, både i forhold til længden af deres uddannelse og også andre ting. Vi har lige i dag fået en mail om de bekymringer, som også sendt til ordføreren.
Kl. 14:15
Formanden (Søren Gade):
Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.
Kl. 14:16
(Ordfører)
Katrine Daugaard (LA):
Tak. Jeg var ligesom fru Karina Adsbøl også glad, da vi landede den her aftale. Jeg troede på, at vi havde landet en aftale, som ville ende ud i et lovforslag, som ville ændre retsstillingen. Siden den aftale blev indgået, er der kommet en ny minister til, og siden dette ministerskifte har den her proces været under al kritik.
Det starter, allerede da vi bliver kaldt til møde, hvor vi får fremvist det her lovforslag, som jo har været i høring, og hvor ministeren har udplukket nogle meget få linjer fra høringssvarene, som er dem, vi ligesom må få at se. Vi spørger gentagne gange til alle høringssvarene, som vi ikke må få at se. Og der går flere dage, hvor vi henvender os og beder om de her høringssvar, før ministeren endelig oversender dem. Det var noget af et chok at gennemlæse den stak høringssvar, for det var massiv kritik, der gemte sig i dem, delt i to fløje, kan man sige. Det var ikke overraskende, at den ene fløj var kritisk, for dem havde vi egentlig hørt fra, allerede da vi lavede aftalen, men selv den fløj, der ønskede at få chikane, herunder forældrefremmedgørelse, indført, var også meget, meget kritisk i forhold til den definition, som vi havde lavet.
Trods et ønske fra både DD, DF og LA om mere tid til rigtig at få skovlen ind under den her definition og lovforslaget i øvrigt vælger ministeren at fremsætte lovforslaget, og det er med en kommentar om, at vi jo så bare må komme med ændringsforslag. Selv om vi er med i en aftale, får vi altså lov til at komme med ændringsforslag. Og der er flere partier, som kommer med ændringsforslag, som ministeren og ministeriet nægter os assistance til. Herefter fremsætter hun gudhjælpemig sit eget lovforslag igen, selv om hun ved, at der ikke er opbakning fra de samme blå partier. Nu har hun endda ændret hele definitionen af forældrefremmedgørelse, og dermed begår hun aftalebrud.
I dag får vi så nys om, at kvinden bag den norske definition, som ministeren har copy-pastet ind i det her danske ændringsforslag, fru Jartrud Sofie Frafjord, har skrevet til socialministeren med en advarsel om, at vi ikke bare kan tage deres definition og plotte den ind i et dansk setup, som langtfra ligner det norske. Hun fortæller også, at man i Norge heller ikke har fået den her definition til at virke og anbefaler derfor ikke, at vi implementerer den. Udover alt det her modtager jeg i går tre svar på spørgsmål, som bekymrer mig yderligere, bl.a. svaret på spørgsmål 30, hvor ministeren afslører, at man slet ikke har forstand på eller har undersøgt den norske lovgivning og brugen af den her definition, men egentlig bare har taget definitionen af forældrefremmedgørelse for at holde fast i en aftale, som var ved at skride, fordi nogle partier oven på at have læst de her høringssvar har fået kolde fødder i forhold til at implementere konsekvenser for brug af chikane og forældrefremmedgørelse. Men også i svarene på spørgsmål 22 og 23 indrømmer ministeren, at man allerede skal lægge vægt på samværschikane og barnets bedste, samt at man med L 66 jo sådan set derved ikke ændrer retsstillingen, men bare understreger noget, som i forvejen gælder.
I LA tager vi problemerne og udfordringerne omkring forældrefremmedgørelse og samværschikane dybt alvorligt. Derfor indgik vi aftalen med et oprigtigt ønske om faktisk at ændre lovstillingen for de forældre og børn, som befinder sig i de her meget, meget svære situationer. Vi sidestiller samværschikane, herunder forældrefremmedgørelse, med psykisk vold og mener, at det skal have en konsekvens for de forældre, som udøver det her. I LA vil vi også hjertens gerne give de her ekstra midler ud, og de skal ud og leve hurtigst muligt i familieretshusene, men vi har også i LA store ambitioner om at nedbringe regelmængden, og derfor kan og vil vi ikke deltage i at bruge lovtekster til at understrege den allerede gældende retstilstand.
Derfor kommer vi til at stemme nej til både ministerens ændringsforslag og lovforslaget som samlet. Tak.
Kl. 14:21
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Værsgo.
Kl. 14:21
Rosa Eriksen (M):
[Lydudfald] ... Sådan. Tak for at tænde mikrofonen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Katrine Daugaard om, hvilke konsekvenser Liberal Alliance forestiller sig der i så fald skulle være ved samværschikane. Hvad er vigtigst: Er det konsekvenser for den forælder, der måske af gode grunde kommer til at udtrykke, at man laver samværschikane, eller barnets tarv?
Kl. 14:22
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:22
Katrine Daugaard (LA):
Det har vi jo ikke engang haft muligheden for ordentligt at diskutere sammen og lægge os fast på. Fakta er, at vi har lavet en aftale, hvor der står, at det skal have en konsekvens, og det lever hverken det her ændringsforslag eller lovforslaget op til.
Kl. 14:22
Formanden (Søren Gade):
Spørgeren.
Kl. 14:22
Rosa Eriksen (M):
Der står direkte noget om konsekvenser i ændringsforslaget fra ministeren, så det er simpelt hen ikke rigtigt. Så jeg prøver en gang til: Er det vigtigste barnets tarv, eller er det vigtigste, at vi får straffet nogle forældre?
Kl. 14:22
Formanden (Søren Gade):
Ordføreren.
Kl. 14:22
Katrine Daugaard (LA):
Det her handler ikke om at straffe nogle forældre eller kigge bort fra, hvad der er i barnets tarv. Jeg mener ikke, det er i barnets tarv, at man bliver brugt af en forælder på den her måde, altså det, at en forælder begår chikane imod en anden forælder. Det er aldrig i barnets tarv, og derfor skal det have konsekvenser, når man begår den her form for psykisk vold, som jeg mener det er. Det kunne være, at man gav forældremyndigheden til den modsatte forælder. Det kunne være, at man blev sat ned i samvær. Det kunne være alle mulige ting, men det har man jo ikke villet bruge tiden på at finde ud af sammen med de partier, der har ønsket det.
Kl. 14:23
Formanden (Søren Gade):
Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.
Kl. 14:23
(Ordfører)
Mette Thiesen (DF):
Tænk jer lige engang at miste jeres børn, fordi den anden part lyver. Tænk jer lige engang at miste jeres børn på et uretmæssigt grundlag. Tænk jer lige engang at møde jeres børn på gaden, og så går de den anden vej. De vil måske ikke engang hilse på jer, fordi de har været udsat for så massiv hjernevask og manipulation af den anden forælder, at de tager afstand fra en ellers fuldstændig velfungerende og god forælder. Det er altså virkeligheden i Danmark anno 2024. Det er simpelt hen ikke i orden.
Man må aldrig nogen sinde bruge sine børn som våben. Man må aldrig nogen sinde fratage en velfungerende forælder retten til sine børn, men det er desværre det, der sker, og derfor var jeg også utrolig glad, da vi på min foranledning og på Dansk Folkepartis foranledning fik sat gang i nogle forhandlinger om netop at få skrevet forældrefremmedgørelse ind i lovgivningen, og jeg var exceptionelt glad, da vi landede en aftale – alle partier – om, at det her skulle stoppes. Forældrefremmedgørelse skulle skrives ind i lovgivningen konkret. Det skulle have konsekvens, når man manipulerer og udøver psykisk vold, så ens børn til sidst tager afstand fra en velfungerende forælder.
Men desværre er det her jo endt som »Sangen om Larsen«: Det kunne være så godt, men nu er det faktisk skidt. Det her forløb har været voldsomt kritisabelt. En minister lavede en god aftale, en anden minister overtager og lader til nærmest at være bange for venstrefløjen, og nogle af de organisationer, der også er på venstrefløjen, begynder at lave om på definitionen og foreslår ændringer, som halvdelen af aftalekredsen ikke kan bakke op om. Og pludselig begynder man at ændre grundlæggende i den definition, som vi egentlig var enige om. Man ændrer i aftalen.
Nu drøfter vi konkret det ændringsforslag, der er stillet af ministeren, til det her lovforslag, og der vil man gerne indføre det, man kalder den norske definition. I stedet for at kigge på den forælder, der forældrefremmedgør, altså manipulerer og hjernevasker barnet og udøver psykisk vold mod barnet og i øvrigt også den anden forælder, så flytter man fokus, så man siger, at nu skal man kigge på den reaktion, barnet har.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man lige prøver at tænke over det en gang til. Vi har lovgivning imod psykisk vold, og det er rigtig godt. Men prøv at forestille jer scenariet, hvor man sagde, at man ikke skal kigge på den kvinde eller den mand, der bliver udsat for psykisk vold, eller på dem, der udøver psykisk vold, og at man ikke skal kigge på det, når de begynder at udøve psykisk vold; nej, man skal kigge på det, når vedkommende, der bliver udsat for psykisk vold, knækker under presset. Det er faktisk det, den norske definition er. Det er, at man skal kigge på, hvornår barnet har en reaktion på psykisk vold. Det er jo helt vanvittigt. Det er jo helt vanvittigt.
Når vi så bliver advaret af vedkommende, der har skrevet definitionen i den norske lovgivning, og vedkommende skriver til os som ordførere, at vi ikke kan bruge den definition, de har i Norge, fordi den overhovedet ikke passer til den danske måde at skrive lovgivning på eller den måde, samfundet er opbygget på, så vælger regeringen og de aftalepartier, som bakker op om det, fuldstændig at se bort fra det. Fra ministerens side ser man fuldstændig bort fra det og tænker bare: Nå, men det kan være, at vi ved bedre end dem, der faktisk har arbejdet med det i mange år.
Vi er bare nødt til at være ærlige og sige, at på nuværende tidspunkt kan det betale sig at lyve og bedrage for at få sine børn. Det kan betale sig. Det er der en højesteretsdom der meget klart og tydeligt siger. En kvinde, som i 4 år har manipuleret et barn og har holdt det væk fra sin far, vandt retten til barnet, fordi i lige præcis i det øjeblik vurderede man, at det er i barnets bedste at blive hos den mor, som har manipuleret og hjernevasket barnet.
Det er præcis den retsstilling, man fra ministerens side og fra regeringens side vælger og ønsker at fastholde med det her ændringsforslag. For der står specifikt, hvad der er bedst for barnet i den konkrete situation. Man kigger ikke på, om det bedste for et barn er at blive hos en psykisk voldelig forældre, som tydeligvis har nogle voldsomme udfordringer. Helt ærligt, der er jo ikke tale om et rask menneske, hvis man manipulerer sit eget barn og ødelægger sit eget barn, fordi man er sur på den anden forælder. Det er jo helt vanvittigt.
Kl. 14:28
I Dansk Folkeparti var vi rigtig glade for, at vi lavede en god aftale om at få skrevet forældrefremmedgørelse ind i lovgivningen. Desværre har hele den her proces med at få det udmøntet til lov simpelt hen været præget af hovsaløsninger og sjusk og en minister, der lader til at være så usikker, at hun ikke engang kan stå fast på den aftale, vi faktisk har lavet. Selvfølgelig skal det have konsekvenser, når man hjernevasker sine egne børn. Selvfølgelig skal det have det.
I Dansk Folkeparti stemmer vi imod det her ændringsforslag. Vi tror simpelt hen, det vil gøre retsstillingen værre for både de forældre, som oplever forældrefremmedgørelse, og sådan set også for børnene. På torsdag skal vi så tage stilling til det samlede lovforslag, og jeg vil sige, at den eneste formildende omstændighed ved det samlede lovforslag er, at vi faktisk nu får skrevet forældrefremmedgørelse ind i lovgivningen, og det er et skridt i den rigtige retning.
Men hold da op, hvor har det været en kritisabel proces, og hold da op, hvor er jeg træt af igen at skulle stå her og tale om lovsjusk fra den her regering. Det her er bare ikke godt nok, og hvor ville jeg dog ønske, at alle herinde ville stemme for det ændringsforslag, som vi har stillet sammen med Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance i forhold til at få udskudt vedtagelsen af det her. For vi har simpelt hen brug for at gøre det her ordentligt. Det er så mange mennesker, det handler om. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke har et dybfølt ønske om at gøre det ordentligt første gangog i stedet vil afvente en evaluering, hvor vi så kan se, hvilke massive menneskelige skader det højst sandsynligt kommer til at have.
I Dansk Folkeparti stemmer vi imod det her ændringsforslag fra ministeren. Vi stemmer selvfølgelig for vores eget og håber rigtig meget, at der kommer et flertal for det ændringsforslag, der gør, at vi faktisk kan gøre det her grundigt og godt.
Kl. 14:30
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Rosa Eriksen.
Kl. 14:30
Rosa Eriksen (M):
Tak. Hold da op. Vi er enige om meget. Vi er enige om, at man aldrig skal bruge sine børn som våben, og at det her er helt forfærdelige situationer. Vi vil gerne tage ansvar for det og prøve at gøre noget ved det. Men det er bare sådan, at vi i Danmark har underskrevet en international børnekonvention. Så vi kan ikke lave en lovgivning, hvor vi kun skriver noget om konsekvenser. Vi bliver nødt til og skal også handle i barnets bedste.
Med den her aftale sætter vi sagsbehandlingstiden til maks. at være 4 måneder. Det er stadig for længe, men det er trods alt kortere end nu. Det, der jo er hele problemet her, er, at det handler om tid. I forhold til det her om definitionen er det jo ikke kun barnet, man ser på. Man ser på, om der er en uoverensstemmelse mellem barnets adfærd og den pågældende forælder. Så helt ærligt, hvis vi lovsjusker, synes jeg også, at vi alle sammen skal tage hinanden i hænderne og læse tingene ordentligt og sætte os ordentligt ind i det, inden vi kritiserer det.
Kl. 14:31
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:31
Mette Thiesen (DF):
Jeg kan huske, hvordan vi, da vi var nogle, der nævnte forældrefremmedgørelse første gang, blev totalt udskammet af stort set samtlige partier. Jeg ved simpelt hen ikke, hvilken verden fru Rosa Eriksen lever i. Jeg genkender sådan set ikke, at vi er enige om særlig meget, altså Moderaterne og Dansk Folkeparti, men det må så stå for ordførerens egen regning.
1) Sidst jeg tjekkede, var det mig bekendt det danske Folketing, der bestemte lovene i Danmark, og det ville være ganske naturligt, at vi også gjorde det i den her henseende. 2) Nej, det er aldrig til et barns bedste at blive hos en psykisk voldelig forældre. Desværre ser med vi den nuværende retspraksis, at lovgivningen er på en sådan måde, at det faktisk betaler sig bare at forældrefremmedgøre de her børn og holde dem væk fra den anden forælder. Det er jo sådan set den retspraksis, vi egentlig gerne vil have lavet om på.
Så nej, ordføreren har overhovedet ikke ret i faktisk nogen af de ting, ordføreren siger.
Kl. 14:32
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 14:32
Rosa Eriksen (M):
Tag det helt roligt. Det er ikke farligt at være enig med Moderaterne bare en gang imellem. Vi er enige om det her om, at man ikke skal bruge børnene som våben. Men har ordføreren overhovedet ikke tillid til, at de her mennesker, der arbejder i Familieretshuset, godt kan lave en helhedsorienteret vurdering? Det er ikke så sort-hvidt, at et barn bare kommer over til en psykisk syg forælder eller omvendt. Det her er et vildt problem. Det er svært. Der er mange følelser i det. At vi kan lave en lovgivning, der rammer det fuldstændig og gør, at det aldrig sker mere, tror jeg personligt er tæt på umuligt. Men det her er et godt skridt på vejen.
Kl. 14:33
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:33
Mette Thiesen (DF):
Man kan ikke lovgive imod, at der vil være nogle, der er nogle idioter. Undskyld, formand. Det vil man aldrig kunne lovgive hundrede procent imod. Men man kan gøre sit bedste for at gøre det så godt som overhovedet muligt, og det kan man faktisk godt.
Hvis ordføreren har så stor tillid til de her mennesker, kunne vi skrive det i forhold til barnets tarv helt ud, for man må som udgangspunkt gå ud fra, at når der sidder en medarbejder i Familieretshuset eller andet, så går vedkommende selvfølgelig ud fra, hvad der er bedst for barnet. Problemet er bare, at loven på nuværende tidspunkt er formuleret på en måde, hvor man vurderer, at fordi et barn – det var eksempelvis tilfældet i den her højesteretsdom – havde boet 4 år hos sin mor, som havde forældrefremmedgjort den anden forældre, så fik hun lov at beholde barnet, fordi det nok var bedst for barnet. Og det mener jeg er forkert.
Kl. 14:33
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Der er en ordfører mere, der gerne vil bede om ordet. Det er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Velkommen.
Kl. 14:33
(Ordfører)
Camilla Fabricius (S):
Tak, formand. Når jeg har valgt kort at tage ordet, handler det om det, de tre foregående ordførere sagde i forhold til at få udsat lovforslaget og få det delt op. For os har det været væsentligt, at vi har lyttet til de høringssvar, der har været til begge sider. Det har været vanskeligt. Det var det, da vi startede på det. Det er derfor, vi har haft mange møder, vi har haft høringer, og vi har haft andet. Og derfor føler vi os også klar og i stand til at bringe det her lovforslag videre og ønsker ikke, at det skal trækkes i langdrag, netop af den årsag, at der er børn og familier derude.
Som ordføreren fra Venstre også sagde i en af de korte bemærkninger, er det vigtigt for os, at der også efterfølgende foregår en evaluering, så man lærer af de her situationer, sådan at vi hele tiden skaber et bedre Danmark for de børn, der er kommet i klemme, og sikrer, at der er en god understøttelse af den virkelighed, som børn har.
For os er det helt centralt, at vi skal skabe et familieliv og en hverdag, hvor børn trives og udvikles. Og det er derfor, vi støtter, at lovforslaget bliver sendt til afstemning og ikke bliver udskudt.
Kl. 14:35
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Katrine Daugaard. Værsgo.
Kl. 14:35
Katrine Daugaard (LA):
Gør det overhovedet ikke indtryk på ordføreren, at kvinden bag den norske definition advarer os om at implementere lige præcis den definition, som ministeren nu med ordførerens opbakning indfører med det her ændringsforslag? Altså, gør det slet ikke indtryk, at hun siger: Vi har forsøgt det i Norge; det virkede ikke; vi er faktisk i gang med at finde på en helt ny, netop fordi den ikke virker?
Kl. 14:36
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:36
Camilla Fabricius (S):
Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, har der været rigtig mange høringssvar, og vi har tillid til, at lovforslaget bliver sendt til afstemning.
Kl. 14:36
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 14:36
Katrine Daugaard (LA):
Så jeg hører det svar, som om ordføreren ikke har gjort sig den ulejlighed at læse det brev fra den norske kvinde.
Så vil jeg spørge: Har ordføreren læst svaret på spørgsmål 30, hvor ministeriet selv siger, at de faktisk ikke rigtig ved noget om den norske lovgivning? De har bare taget den her definition, fordi den lød godt og de røde partier var glade for den. Men alt i øvrigt omkring lovgivningen og at det ikke fungerer i Norge, er de slet ikke vidende om.
Kl. 14:36
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:36
Camilla Fabricius (S):
Vi har tillid til, at den her beskrivelse er den rigtige at gå med. Og det er jo helt rigtigt, hvad ordføreren siger om, at det her er nyt land at betræde. Der har været mange høringssvar, og det har været en lang drøftelse, før vi er endt her. Og vi har tillid i forhold til at sætte lovforslaget til afstemning.
Kl. 14:37
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Fru Karina Adsbøl.
Kl. 14:37
Karina Adsbøl (DD):
Tak. Jeg vil bare høre ordføreren om noget: Kan man med det her lovforslag stadig væk chikanere og forældrefremmedgøre et barn og så stadig væk få den fulde forældremyndighed?
Kl. 14:37
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:37
Camilla Fabricius (S):
Tak til ordføreren. Jeg vil også gerne bruge bare lidt af min ordførertid til at takke ordføreren for at være en af de allerførste, der overhovedet rejste emnet i sin tid, da jeg startede i Folketinget. På spørgsmålet her, som ordføreren stiller, vil jeg sige, at det ved vi ikke endnu. Det kan vi ikke vide, for vi har ikke haft den præcise paragraf i dansk lovgivning endnu. Det har været svært at nå frem til den rigtige måde at beskrive det på, og jeg mener, som jeg også sagde i min ordførertale, at vi er nødt til at evaluere på det. Derfor kan jeg jo ikke lave garantier, men det er da min klare forventning, at vi får dæmmet op for udfordringerne.
Kl. 14:38
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 14:38
Karina Adsbøl (DD):
Det er jo netop hele udfordringen, og det er derfor, vi gerne vil have eksperter og jurister ind over i forhold til det her og også have nogle eksempler, i forhold til hvordan den her lov kommer til at virke i praksis. Nu siger ordføreren, at ordføreren ikke kan garantere, at man ikke kan chikanere og udøve forældrefremmedgørelse på et barn og så stadig væk få bopælsretten over den anden forælder. Men vil ordføreren så i det mindste tage med videre, om man ved tvivlstilfælde ikke vil være med til at lave en forældrekompetenceundersøgelse på forældrene?
Kl. 14:38
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:38
Camilla Fabricius (S):
Lyden er virkelig dårlig herinde. Kan ordføreren gentage det sidste? Jeg beklager.
Kl. 14:38
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Så vil jeg gerne bede folk om lige at være lidt stille. Det er, fordi der bliver snakket rigtig meget, og det kan vi ikke. Forhandlingen pågår stadig væk. Så jeg tror også, det vil hjælpe.
Spørgeren får lov til lige at sige det igen. Værsgo.
Kl. 14:39
Karina Adsbøl (DD):
Tak. Jeg ved ikke, hvor meget ordføreren hørte. Men ordføreren anerkender, at man jo faktisk ikke ved, om den her lovgivning kommer til at virke, og om man fortsat ikke kan chikanere sigtil forældremyndigheden. Det, jeg spurgte om, var så, om ordføreren ikke vil være med til det her fremadrettet ved tvivlstilfælde. For det er jo ikke sundt at vokse op hos en forælder, der udøver psykisk vold mod både den anden forælder og barnet ved at afholde barnet fra at se den anden forælder. Spørgsmålet er, om ordføreren så ikke i tvivlstilfælde vil være med til at se på, om man så kan lave en forældrekompetenceundersøgelse af forældrene og vurdere ud fra det.
Kl. 14:39
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:39
Camilla Fabricius (S):
Familieretshuset bruger forældreundersøgelser bredt, og det er helt sikkert, at vi skal tage udgangspunkt i børnene. Men vi tager det jo med videre i forhold til den evaluering, vi også skal lave om et års tid. Så tak for spørgsmålet.
Kl. 14:39
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Så er det fru Mette Thiesen.
Kl. 14:39
Mette Thiesen (DF):
Tusind tak, og tak til ordføreren for trods alt at gå på talerstolen og tage ordet i forhold til det her. Nu er det bl.a. ændringsforslaget fra ministeren, som vi behandler i dag. Jeg kunne egentlig godt tænke mig også at høre ordføreren, om det overhovedet ikke gør noget som helst indtryk på ordføreren, at man hu hej vilde dyr inden for meget, meget kort tid laver et ændringsforslag, som vedkommende, der faktisk har lavet den definition, siger ikke kan laves. Og jeg vil høre, om ordføreren ikke reelt mener, at man så lige burde trække lidt i nødbremsen og så sige, at det her skal gøres ordentligt, så vi måske venter en måned eller to eller tre og lige får bearbejdet det her ordentligt, sådan at vi ved, at vi laver god lovgivning i stedet for at lave lovgivning, der bare skal ud hurtigst muligt.
Kl. 14:40
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:40
Camilla Fabricius (S):
Nej.
Kl. 14:40
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 14:40
Mette Thiesen (DF):
Nå, men så er ordføreren jo ualmindelig tonedøv, for det er sådan set det, der bliver sagt af vedkommende. Det synes jeg da er dybt bekymrende. Jeg synes faktisk, at vi lavede en rigtig god aftale i sin tid. Det her er noget, der har ligget mig på sinde ekstremt længe, og sammen med andre gode kræfter har jeg virkelig forsøgt at få råbt vagt i gevær på det her område. Endelig kommer vi så dertil, hvor vi kan få skrevet det her ind i lovgivningen. Vi får faktisk skrevet i aftaleteksten, at det skal have en konsekvens, når man bruger børnene som våben. Alligevel vælger man at lave en lovgivning, som ikke lever op til aftalen. Det er vel aftalebrud.
Kl. 14:41
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Så er det ordføreren.
Kl. 14:41
Camilla Fabricius (S):
Tak for det. Vi har fuld tillid til, at vi får lovforslaget stemt igennem. Det er væsentligt for børnene, at vi sikrer, at vi nu har en ny paragraf. Jeg er ikke enig med ordføreren i den måde, ordføreren beskriver det på.
Kl. 14:41
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Så er det hr. Christian Friis Bach.
Kl. 14:41
Christian Friis Bach (V):
Tak for det. Det bliver blandt nogle af spørgerne fremhævet her, som om den norske ekspert bag definitionen i Norge undsiger definitionen, al den stund at den tilsyneladende ikke skulle gå langt nok. Men hvis man læser det brev, vi har fået, er det jo faktisk et brev, der siger, at man måske slet ikke bør bruge forældrefremmedgørelse i lovgivningen og i vejledningerne. Så det svar, vi har fået fra den norske ekspert, trækker jo i virkeligheden den modsatte vej, og vi tager nu et skridt i den rigtige retning, kan man sige, til at sætte fokus på problemet, men gør det på en måde, hvor vi har barnets tarv i fokus. Jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i den udlægning af brevet fra den norske ekspert.
Kl. 14:42
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 14:42
Camilla Fabricius (S):
Jeg giver ordføreren fuldstændig ret i, at her tager vi et skridt i den rigtige retning, og det er også derfor, vi er opmærksomme på, at vi skal evaluere. Jeg tror, det er vigtigt, at man også gør klart, at vi er i Danmark, og at der er ting, der gør sig gældende i Danmark. Vi er rigtig langt med ligestillingen, og det er rigtig vigtigt, at vi sikrer, at børn har begge forældre. Men vi er også nødt til at sikre, at vi passer ordentligt på børnene, og det er jo derfor, at vi også har været så grundige i arbejdet og prøver at lytte til både høringssvarene på den ene side og høringssvarene på den anden side for at forsøge at lægge os i midten.
Kl. 14:43
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Vi siger tak til ordføreren.
Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:43
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af social- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 84 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 24 (DD, LA, DF, Jeppe Søe (UFG) og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).
Ændringsforslaget er vedtaget.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DD, LA, KF og DF). Afstemningen starter.
Det ser desværre ud til, at vi har problemer igen med teknikken, så vi holder 5 minutters pause og starter igen 14.50.
Mødet er udsat. (Kl. 14:45).
Kl. 14:50
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Mødet er genoptaget.
Vi prøver igen at se, om det lykkes den her gang. Jeg starter med at læse teksten op, så ingen er i tvivl om, hvad vi stemmer om.
Kl. 14:50
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
DD, LA, KF og DF har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DD, LA, KF og DF). Da DD, LA, KF og DF udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 31 (DD, LA, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 76 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Det er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg kan lige oplyse om, at næste afstemning bliver under punkt 44, men alligevel lader jeg afstemnings-A'et være tændt, for vi håber på, at det kommer til at gå hurtigt. Vi må se.
Det næste punkt på dagsordenen er:
28) 2. behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn. (Ophør af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 26.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:51
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
29) 2. behandling af lovforslag nr. L 87:
Forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Ændring af underretningsbestemmelse og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.).
Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:51
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
30) 2. behandling af lovforslag nr. L 94:
Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:52
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:52
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (EL) og tiltrådt af et andet mindretal (SF og ALT), som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4-7, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
31) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 19.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 14:53
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:53
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
32) 2. behandling af lovforslag nr. L 105:
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre).
Af Rosa Lund (EL) m.fl.
(Fremsættelse 15.11.2024. 1. behandling 10.12.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 14:53
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
33) 2. behandling af lovforslag nr. L 96:
Forslag til lov om ændring af museumsloven. (Gennemførelse af en museumsreform).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 14:54
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 14:54
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-7, stillet af kulturministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og Jeppe Søe (UFG)), som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
34) 2. behandling af lovforslag nr. L 97:
Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Kulturministeriets område).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 14:55
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Det gør hr. Søren Søndergaard. Velkommen til.
Kl. 14:55
(Ordfører)
Søren Søndergaard (EL):
Det forslag, som vi behandler her i dag, handler jo om at trække det statslige engagement ud af kulturregionerne for at spare, og så skal jo man holde fast, 0,6 medarbejder. Altså ikke 60 medarbejdere, ikke 6 medarbejdere, men 0,6 medarbejder – stakkels dem. Men vi er jo under udvalgsforhandlingerne blevet forsikret om, at der er ingen ko på isen. Kulturregioner, som laver mange gode ting lokalt på tværs af kommunegrænser, kan jo bare fortsætte, hvis de har lyst til det, og penge er der fortsat afsat til formålet. Skulle de blive enige om at gå hver til sit, bliver pengene fordelt mellem dem efter befolkningstal.
Sådan har det heddet, og sådan var min forståelse også indtil i går eftermiddags, hvor der kom et svar fra ministeren. Jeg havde spurgt: Stopper kulturregionens arbejde, hvis f.eks. kun en kommune ikke ønsker at fortsætte samarbejdet? Og ministerens svar er klart: Hvis en kommune i en kulturregion i forbindelse med nedlæggelse af kulturaftalerne ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet, anses kulturregionen som opløst. Altså, hvis en kommune træder ud, er det hele opløst.
Det kom som en nyhed for mig og måske også for en del andre kulturordførere. Det vil jeg da i hvert fald tro, for en så vigtig ting havde vel stået i lovforslaget? Jeg har bare ikke kunne finde det i lovforslaget. Så jeg vil være glad for, hvis kulturministeren kunne komme op og henvise til den paragraf, hvor det står, for jeg har simpelt hen ikke kunne finde det. Det kunne selvfølgelig være ligegyldigt, hvis det var en ligegyldig detalje, men det synes jeg ikke det er, og det synes jeg bestemt ikke det er, hvis man bor i en mindre kommune i provinsen.
Lad os tage konkret eksempel. Kulturregion Nordjylland består af et samarbejde mellem region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner – Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Morsø, Thisted, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord. De er bl.a. samlet om et indsatsområde, der hedder Nordjyske Fortællinger, naturligvis fordi de ved, at de ved at være samlet kan sikre det projekt.
Men hvad vil der ske helt teoretisk, hvis en kommune, og det kunne være Aalborg, vælger at trække sig ud af samarbejdet, fordi de har en størrelse, hvor de kan klare sig alene. Kan de andre så fortsætte? Og svaret er: Nej. Med ministerens svar: Nej, de kan ikke fortsætte. For som der står i svaret til mig: Hvis én smutter, anses kulturregionen for at være opløst. Det er jo ikke bare et jysk fænomen. Jeg kan se, at ministeren er meget ivrig, men må jeg lige gøre mig færdig. Man kunne også tage kulturregion Midt- og Vestsjælland, det kan vi eventuelt komme ind på senere.
Men det korte af det lange er altså, at med det svar, der kom i går, synes jeg, at der eksisterer en ny situation. Jeg synes ikke, det er klogt. Jeg synes ikke, det er gennemtænkt, for det er jo ikke nok at sige, at hver kommune bare kan slutte sig sammen, for hele idéen har jo været at slutte sig sammen og få de ekstra midler, der har været, og at der var en ramme omkring det samarbejde. Jeg stiller mig i hvert fald uforstående over for, hvordan partier som ellers i tide og utide taler om, at vi svigter Udkantsdanmark herinde osv., kan støtte sådan et forslag.
Det er også derfor, at jeg på baggrund af, at vi har fået svaret – det kom sent i går eftermiddags – vil udarbejde et ændringsforslag. Det kan jo ikke så ikke nås her til andenbehandlingen, det vil blive stillet til tredjebehandlingen. Skulle der være andre, som er interesseret i at være med til at understøtte kulturen på Læsø eller på Morsø eller i Jammerbugt eller Mariagerfjord osv., så må de endelig sige til, for vi skal jo først stemme på torsdag. Tak.
Kl. 14:59
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Jeg skal lige høre: Det, jeg så hører, er, at forslaget ønskes tilbage til fornyet udvalgsbehandling.
Kl. 14:59
(Ordfører)
Søren Søndergaard (EL):
Altså, jeg har ikke behov for at trænere situationen. Jeg har fået at vide, at jeg kan stille forslaget uden en fornyet udvalgsbehandling. Hvis der er andre, der er lige så overraskede som mig, synes jeg, det vil være fint med en udvalgsbehandling, men det er ikke noget, jeg vil kræve på nuværende tidspunkt. Men nu kan vi jo høre, hvad ministeren svarer. Det kan jo være, at det kaster lys over det hele.
Kl. 14:59
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tusind tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går til ministeren. Værsgo.
Kl. 15:00
Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):
Tak for det, formand. Jeg skal starte med at undskylde over for hr. Søren Søndergaard, hvis min tilstedeværelse tæt på talerstolen gav anledning til en retorisk forstyrrelse. Det var nu ikke meningen; det var blot udtryk for et vist engagement i sagen.
Som kulturminister arver man bureaukrati, der nogle gange er utrolig berørt af patina og med mange år på bagen. En af disse sager er de såkaldte kulturregioner, som jo ikke er rigtige regioner, men består af et løst fastsat samarbejde på tværs af landet, hvor kommuner er gået sammen om at arbejde med forskellige kulturformål støttet af udlodningsmidler. Det medfører en hel del bøvlet bureaukrati og administration og ikke mindst tidsforbrug i Kulturministeriet, som jeg har valgt sammen med en bred vifte af partier at forsøge at trænere og luge ud i: mindre bøvl, mindre bureaukrati, mindre statslig styring.
Det er helt korrekt, hvad hr. Søren Søndergaard sagde i den første halvdel af hr. Søren Søndergaards tale. I det omfang der er en kommune, der ikke ønsker at være en del af en kulturregion, så findes den ikke længere, som den gjorde før. Men det betyder jo ikke, at kommunerne ikke kan samarbejde om kulturformål. Det betyder bare, at der ikke er en statslig overligger, en statslig indblanding, et statsligt stempel på, at det her foregår. Det vigtige for mig er, at der ikke bliver 1 kr. mindre at arbejde for. Pengene, jævnfør de indbyggertal, der måtte være, kommer stadig væk ud til kulturformål. Og de pengebeløb, der kommer ud til de forskellige kommuner, bliver ikke mindre. Der er bare ikke nogen statslig indblanding i, hvordan de enkelte kommuner samarbejder om de kulturformål, de i fællesskab enten i form af en kulturregion eller i et løst fastsat samarbejde måtte ønske at fremme.
Jeg har tillid til, at man ude i det kommunale Danmark er bedre til at bestemme, hvad man ønsker at bruge sine kulturkræfter på, end jeg nødvendigvis altid kan være sammen med gode kollegaer på Christiansborg. At finde balancen i det kan godt frembringe uenighed, men et ønske om at gøre bøvlet og bureaukratiet en lille smule mindre har også ledt frem til den konklusion, der for mig står klart: De her kulturregioner, der blev indført for efterhånden mange år siden, fylder noget politisk; de borgere, der bruger tilbuddene, får glæde af dem, fordi der er finansiering med, og det vil der også være i fremtiden. Det betyder ikke, at jeg ikke respekterer hr. Søren Søndergaards holdning. Jeg kender næsten ikke noget medlem af Kulturudvalget, der læser lige så grundigt ned i papirerne, hvilket jo ofte er til stor glæde for ministeren og nogle gange også til en lille smule ulejlighed.
Men om det sidste, hr. Søren Søndergaard sagde, i forhold til om man som parti, der interesserer sig for kultur i hele Danmark, kunne se sig selv i at stemme for lovforslaget, vil jeg bare understrege, at der jo ikke bliver færre penge til kultur på tværs af Danmark med det her lovforslag, tværtimod. Den her regering har trods alt øget de kulturelle budgetter pænt der, hvor der har været fundet behov for det.
Kl. 15:02
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Zenia Stampe.
Kl. 15:02
Zenia Stampe (RV):
Vi er jo en del af finanslovsaftalen, og derfor stemmer vi for det her forslag. Men jeg synes ikke, jeg behøver at holde det hemmeligt, at vi ikke er så begejstrede for det, for vi er faktisk glade for kulturregionerne. Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, at de her penge, der så bliver udbetalt til de enkelte kommuner, ikke længere er øremærkede til kulturregionerne, men er de øremærkede til kultur?
Kl. 15:03
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ministeren.
Kl. 15:03
Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):
Det korte svar er ja. Det er kulturelle udlodningsmidler, og de kan ikke bruges til andet. Når det er overskud fra Danske Spil, er det type 2-midler, og de skal bruges til kulturelle formål. Det er lovbestemt.
Kl. 15:03
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 15:03
Zenia Stampe (RV):
Det er jeg glad for at høre. Man kunne så godt frygte, at det så er nogle andre penge i kommunerne, der bliver trukket væk fra kultur og brugt til et eller andet andet. Derfor er det bare en opfordring herom , fordi jeg ved, ministeren er glad for kultur og passer godt på sit ressort. Så jeg håber, at ministeren vil følge op på og følge med i, at det her ikke fører til færre penge til kultur, for det kunne man godt frygte, i kommunerne, når man ved, hvilken situation kommunerne er i. Her skal der ikke lyde nogen bebrejdelse af kommunerne. Men hvert eneste år står man jo over for besparelser, så det her kunne jo være den nemme vej, desværre, til besparelser.
Kl. 15:04
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ministeren.
Kl. 15:04
Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):
Det er jeg enig med fru Zenia Stampe i. Desværre er Aalborg Kommune jo et rigtig godt eksempel på, hvordan man på den ene side med den museumsreform, alle partier i Folketinget har stemt for, har fået tilført kommunens museer et ikke ubetydeligt beløb, hvorefter borgmesteren bakket op af et stort flertal i byrådet vælger at skære ned på de selv samme museer. Og det er, på trods af at Folketinget jo bakkede op om et hyrdebrev herfra, hvor vi netop gjorde opmærksom på, at museumsreformens ambitioner jo ikke måtte føre til det modsatte. Så den bekymring, fru Zenia Stampe nævner, i forhold til at landets kommuner kunne finde på at skære på det her område, hvilket ville gå ud over både stærke og svage borgere, deler jeg fuldstændig. Det har dog ikke noget at gøre med den lovhjemmel til de midler, vi taler om her.
Kl. 15:04
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Hr. Søren Søndergaard.
Kl. 15:04
Søren Søndergaard (EL):
Det der store administrative bøvl er altså 0,6 medarbejder eller 0,6 årsværk. Så større er det heller ikke. Men bortset fra det: Det, der har været idéen med kulturregionerne, var, at de stærke kommuner kunne holde de små oppe. Det er jo det, der er idéen i det. Når f.eks. Kulturregion Midt- og Vestsjælland, som består af kommunerne Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø, laver en forfatterskole for unge, kan der komme forfattere fra hele området. Så kan de ikke hver især lave det. Hvis den største trækker sig ud, fordi de får flest penge, så bliver det et problem. Og hvis de andre bare får nogle penge, som de kan bruge enten til at lappe huller, eller hvad ved jeg, så forsvinder det, der gør, at de mindste kommuner, der kan mindst selv, får den hjælpende hånd. Det er det, vi synes er problemet i det her, og det er derfor, vi sådan set vil stille det ændringsforslag om, at vi fortsætter kulturregionerne.
Kl. 15:06
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ministeren.
Kl. 15:06
Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):
Jeg er altid villig til at se på, hvordan vi kan gøre lovgivningen bedre, hr. Søren Søndergaard. Mit ønske har været at minimere den statslige administrative byrde på den her baggrund. Og et er, at der har været 0,6 årsværk. Noget andet har været det antal af henvendelser og det administrative bøvl, det også har medført på politisk niveau, hvor min grundholdning er, at kommunerne er bedst til selv at finde ud af, hvad de vil samarbejde om, og hvis vi har en pose penge for udlodningsmidlerne, der går til det, så er der ikke behov for en større statslig involvering i det. Så lad os tale om det ændringsforslag, som Enhedslisten gerne vil stille, og se, om vi kan finde en fælles vej igennem det.
Kl. 15:06
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Det var en fornøjelse).
Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:06
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af kulturministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og RV), som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
35) 2. behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler. (Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.).
Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:07
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:07
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af kulturministeren og tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, M, LA, KF, EL og ALT), som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
36) 2. behandling af lovforslag nr. L 53:
Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 10.12.2024).
Kl. 15:07
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:08
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (RV) og tiltrådt af et andet mindretal (LA, KF, EL, DF og ALT), som forkastet.
[A. Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol)
B. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. (Forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer til 16-17-årige, hvis alkoholvolumenprocenten er over 6, m.m.)].
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er forkastet.
Herved bortfalder ændringsforslag nr. 2-4 til det delte lovforslag.
Vi stemmer nu om ændringsforslagene til det udelte lovforslag.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 5-22, stillet af indenrigs- og sundhedsministeren og tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF og M), som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
37) 2. behandling af lovforslag nr. L 59:
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 23.10.2024. 1. behandling 12.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
Kl. 15:08
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:09
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af indenrigs- og sundhedsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
38) 2. behandling af lovforslag nr. L 73:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 22.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
Kl. 15:09
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:09
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (SF og KF) og tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), som vedtaget.
[A. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg)
B. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bemyndigelsesbestemmelser om målrettede påmindelser og sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger m.v.)].
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Vi stemmer først om det under A nævnte lovforslag:
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 og 3, stillet af et mindretal (SF og KF) og tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), som vedtaget.
De er vedtaget.
Vi stemmer nu om det under B nævnte lovforslag:
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 og 5, stillet af et mindretal (SF og KF) og tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
39) 2. behandling af lovforslag nr. L 88:
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 14.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
Kl. 15:10
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:11
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af indenrigs- og sundhedsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT), som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
40) 2. behandling af lovforslag nr. L 7:
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 10.12.2024).
Kl. 15:11
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
41) 2. behandling af lovforslag nr. L 83:
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 10.12.2024. Ændringsforslag nr. 6-8 af 13.12.2024 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG)).
Kl. 15:11
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:12
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 6, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, og ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), som vedtaget.
De er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 7, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af uddannelses- og forskningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
Det er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 8, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), og ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
42) 2. behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke).
(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 11.12.2024. Ændringsforslag nr. 4-6 af 16.12.2024 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG). Omtrykt).
Kl. 15:13
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:13
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 5, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af miljøministeren og tiltrådt af et flertal (S, V, SF, LA, M, KF, EL og RV), og ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 6, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen, som forkastet.
Det er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
43) 2. behandling af lovforslag nr. L 84:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter m.v. og supplerende bestemmelser til batteriforordningen).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:14
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:14
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-6, stillet af miljøministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
44) 2. behandling af lovforslag nr. L 28:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 13.12.2024. Ændringsforslag nr. 14-17 af 16.12.2024 uden for betænkningen af skatteministeren (Rasmus Stoklund)).
Kl. 15:15
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør hr. Sigurd Agersnap. Velkommen.
Kl. 15:15
(Ordfører)
Sigurd Agersnap (SF):
Tak for ordet, formand. Torsdag kl. 16.31 modtog Skatteudvalget et ændringsforslag fra skatteministeren til det lovforslag, som vi nu behandler. Med ændringsforslaget skulle loven her og punktet om lagerbeskatning af nynoterede porteføljeaktier virke med tilbagevirkende kraft i 7 år. Det er ikke nogen lille ændring, vil jeg sige. Men torsdag er jo længe siden, i hvert fald i dansk politik, og ændringsforslaget er allerede forældre. For i går, altså godt et døgn før anden behandling og efter udvalgsbehandlingen – det var uden for betænkningen – kom der et nyt ændringsforslag fra regeringen: Nu skulle loven gælde med 10 års tilbagevirkende kraft, og det er det, vi behandler nu, efter at vi har haft 24 timers betænkningstid. Og det er ikke kun, når man skal give en skattelettelse for flere hundreder millioner fremadrettet fra den 1. januar. Den diskussion har vi haft i forbindelse med førstebehandlingen, og det må vi forstå er regeringens og flertallets prioriteter.
Det, vi skal diskutere nu, er, om skatteministeren nu også skal til at uddele checks 10 år tilbage i tiden for at have betalt skat. Hører man det, tænker man, at der må være sket en fejl, altså at staten må have lavet en fejl, altså at man må have opkrævet en forkert skat, måske have brudt loven, måske have haft et drilsk it-system. Det sker jo, men det er ikke tilfældet her. Skatteministeriet har opkrævet præcis den skat, der stod i loven; præcis den skat, som blev vedtaget af Folketinget; præcis den skat, som man kunne slå op for at se, hvad man skulle betale. Det er tilmed en skat, som man har skullet betale, fordi man har truffet det valg at eje sine aktier igennem med et holdingselskab med de risici, som det også indebærer, og med de få mindskede risici, som det indebærer. Det er en måde at eje aktier på, som der er mange skattemæssige fordele ved, men som der også kan være den ulempe ved, at man betaler lagerskat af børsnoterede aktier.
Den er blevet kaldt »skatten fra helvede« i Berlingske, og den har da også været godt træls for en række virksomhedsejere. Men skatten er ikke en fejl. Den er blevet vedtaget i Folketinget. Den har været kendt på det tidspunkt, hvor den blev betalt, eller hvor den skulle betales, og hverken på det tidspunkt, hvor man valgte at oprette et holdingselskab i stedet for at eje aktierne personligt. Den har altså haft et demokratisk mandat i ryggen.
Jeg vil sige, at det er et nybrud, at man på den måde udbetaler checks bagudrettet. Og spørgsmålet er jo: Hvor stopper det? Hvad med bagudrettede lettelser i topskatten? Hvad med tilbagebetaling for tidligere betalte p-afgifter? Hvad med de folk, der handler med kryptovaluta, som fremover bliver lagerbeskatning, hvis regeringen sit udspil står til troende – skal de så kunne få pengene betalt tilbage bagudrettet om 10 år. Det her er skruen uden ende. Der er ketchup, der vælter ud af flasken, og som er meget svær at få tilbage i den igen. Og jeg har forstår godt, hvis man har et andet politisk udgangspunkt, at man i fremtiden ikke kun vil kæmpe for en lavere skat; man kan jo også kæmpe for lavere skat med tilbagevirkende kraft.
Samtidig må man spørge regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet, om de synes, at det her skaber et mere retfærdigt samfund. 2 mio. kr. bruger man nu på nogle få virksomhedsejere. Jeg kan forstå, at nogle af mine borgerlige kolleger har udtalt, at deres hjerte bløder for dem, som har betalt lagerskat. Sådan har jeg det ikke. Mit hjerte bløder for de børn, som lige nu ikke får den hjælp, de har drømt om, fordi de ikke har fået julehjælp, og for de pensionister, som har svært ved at få pengene til at række til julegaver til børnebørnene, og for de familier, hvor pengene er få og det bliver ekstra tydeligt i juledagene, og for de hjemløse, som mangler et sted at være til jul. Dem bløder mit hjerte for i de her dage – og ikke for de virksomhedsejere, som har oprettet et holdingselskab for derved at kunne slippe billigere i skat, men som derfor har skullet betale lavere skat, sådan som loven sagde.
Det var det politiske i det her forslag, som jeg mener er grundlæggende anderledes end det, vi behandlede ved førstebehandlingen. Men det her ændringsforslag også kom med i en sådan hast, at det er stillet af skatteministeren uden for betænkningen i udvalget. Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber at skatteministeren vil komme op at svare på.
Det fremgår tydeligt af ændringsforslag, at det her ikke handler om småpenge. Skatteministeriet har gættet på 195 mio. kr. – de skriver selv »med betydelig usikkerhed« og vi mangler simpelt hen at få oplyst, hvad der ligger til grund for Skatteministeriets skat på provenu konsekvenserne. Hvad ligger til grund for, at prisen nu er 185 mio. kr.? Tidligere har den været højere, har vi hørt under udvalgsbehandlingen. Nu er den kommet ned. Men man må svare på, hvad det er, der er forudsætningen for den beregning.
Det andet spørgsmål er: Hvor mange får så glæde af de checks, som skatteministeren udbetaler og skal uddele. Det har vi ikke kunnet få svar på. Vi har hørt et bud i Skatteudvalget, som er, at det er under 50 personer. Det er folk, som kan se frem til, at der tikker en check ind på et flot millionbeløb. Nogle har allerede været ude i pressen og glæde sig, nogle over en check på 22 mio. kr., nogle over en check på 8 mio. kr. En siger, at miraklernes tid ikke er forbi. En anden siger, at han ikke turde tro på det. Det forstår jeg godt. Men hvor mange personer regner man med i Skatteministeriet for glæde af det her? Er det 10? Er det 30? Er det 100?
Det tredje spørgsmål er: Er det her forslag så overhovedet finansieret? Skatteministeriet regner med, at administrationen af den her kompensationsordning vil kræve 54 årsværk. Oversat betyder det arbejdstimer for 43 mio. kr.
Kl. 15:21
Der står i ændringsforslaget, at så må man jo nedprioritere andre væsentlige opgaver i Skattestyrelsen. Så hvad er det for nogle opgaver, man vil nedprioritere? Er det udbytteskat, som der skal føres mindre kontrol med i fremtiden? Er det momskarruseller, hvor der skal være mindre kontrol? Er det svindel med udlejningsejendomme, eller hvad er det, man vil føre mindre kontrol med?
Tidligere har det jo været sådan, at hvis man skulle finansiere med opgavebortfald, så skulle man anvise hvor. Og tidligere har det også været sådan, at når man ansatte flere mennesker i Skatteministeriet, som sagt, at man faktisk kunne føre kontrol, der gav mere end udgiften til lønnen ind til statskassen igen. Det har man ikke skal af med det her forslag. De 54 mennesker, hvor man må gå ud fra, at en stor del af dem i dag sidder og laver kontrol og kradser penge til statskassen, er ikke regnet med i forslaget. Jeg vil sige i så meget stilfærdighed, som jeg kan at jeg tror, at hvis SF var kommet med sådan et forslag til en finanslovsforhandling, så havde fået at vide: Det er ikke godt nok, og I har simpelt hen ikke regnet på, om det er finansieret.
Jeg vil egentlig også høre finansministeren, om det ligger inden for rammerne af finanslovsaftalen, hvor man jo skulle nikke til, at man ville afskedige 1.000 medarbejdere, 100 af dem på skatteområdet, at man nu flytter 54 oveni, uden at vi kan få at vide hvorhen. Er det inden for den aftale, man lige har indgået? Vi har lige hørt om besparelsen på 0,6 medarbejdere på Kulturministeriets område i forbindelse med L 97. Her er der tale om 54 medarbejdere, hvad vi kan ikke få at vide hvor.
Selv hvis man er for de forslag, mener jeg, at man må være interesseret i, er et helt basale spørgsmål kan blive besvaret. Indtil det sker, er det her forslag ikke økonomisk ansvarligt. Vi ved ikke, hvad det koster. Det er skævt, og det er i den grad forhastet. Med det vil jeg også bede om at få sagen i udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og jeg håber, at der flere, der vil deltage i behandlingen. Tak for ordet.
Kl. 15:22
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.
Kl. 15:22
Anders Kronborg (S):
Tak til ordføreren. Jeg sad lige og kiggede både på min computer og min telefon osv., for jeg tænkte, om det var mig, der havde misforstået en dato; jeg troede, det var i morgen, ministeren var indkaldt til samråd i Skatteudvalget, og ikke i dag, vi skulle til at køre samråd. Men det kan selvfølgelig godt være, at samrådet i morgen er aflyst af ordføreren, så vi skal til at køre et samråd her i Folketingssalen. Mig bekendt har skatteministeren bare sagt ja til i morgen at møde op i Skatteudvalget, hvor hr. Sigurd Agersnap i øvrigt er næstformand og selv er med til at planlægge datoen. Så jeg vil bare have ordføreren til at bekræfte, at i morgen kommer skatteministeren, fit for fight og i storform, og besvarer alle de spørgsmål, som SF's ordfører måtte have.
Kl. 15:23
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:23
Sigurd Agersnap (SF):
Ja, det er jo nu her ved andenbehandlingen, vi skal tage stilling til ændringsforslagene. Det er rigtigt, at jeg har kaldt skatteministeren i samråd, fordi jeg simpelt hen ikke skriftligt har kunnet få svar på de rimelige spørgsmål, som jeg mener jeg har stillet. Der er simpelt hen ikke kommet svar tilbage, og det er jo også, på grund af at man har kørt en så forhastet proces. Så jeg gik ud fra, at skatteministeren med god grund ikke kunne nå at svare på alle vores spørgsmål i dag, og så må han jo nå det inden tredjebehandlingen. Men jeg håber da, at man vil tage det seriøst, at man har ændret grundlæggende på det her lovforslag siden førstebehandlingen, og at det derfor er noget helt andet, vi skal stemme om i dag, og at man derfor også vil blande sig i debatten.
Kl. 15:24
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 15:24
Anders Kronborg (S):
Det er også rigtigt, at der er ændret i det her lovforslag, og det er jo, fordi der er en kreds af aftalepartier, ansvarlige partier, der har sat sig sammen og lyttet til bemærkninger og lyttet til interessentbemærkninger og har justeret på forslaget. Aftaleparterne er fuldstændig tilfredse, men SF står jo langt, langt ude i forhold til det her forslag, og jeg synes et eller andet sted, at det er at spilde Tingets tid, at vi skal til at have et samråd i dag, og så skal vi gentage hele succesen i morgen med endnu et samråd. Nu er der fra ordførerens side indkaldt til et samråd i morgen i Skatteudvalget, hvor ordføreren selv er næstformand. Der kommer skatteministeren, stiller op og besvarer spørgsmål som en helt naturlig del af lovbehandlingen. Så SF's ordfører bør sige, at man dropper samrådet i morgen og så tager spørgsmålene her, men det ved jeg ikke, om SF's ordfører er klar til.
Kl. 15:24
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:25
Sigurd Agersnap (SF):
Jeg mener simpelt hen ikke, det er ansvarligt at fremlægge et forslag her, hvor man ikke har taget stilling til, hvad det er for nogle opgaver, der skal bortfalde. Man siger, at der er en administrativ byrde, der skal løftes, og at den skal løftes inden for Skattestyrelsens ramme; man har ikke anvist hvor. Jeg mener simpelt hen ikke, at man kan komme her og sige, at det er ansvarlig økonomisk politik eller ansvarligt fra aftalepartiernes side. Og så mener jeg, at når man ændrer grundlæggende på et lovforslag mellem første behandling og anden behandling, må man i det mindste gå herop og forklare, hvad det er man ændrer og hvorfor.
Kl. 15:25
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Fru Betina Kastbjerg.
Kl. 15:25
Betina Kastbjerg (DD):
Tak for det. Nu er det her jo en udmøntning af iværksætteraftalen, som SF ikke er med i, og i den forbindelse kan jeg så høre, at ordføreren synes, at man kunne bruge pengene på mange andre ting og gode ting. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at de penge, der bliver brugt til at afskaffe lagerbeskatningen bagud i tid, er nogle, der er afsat i iværksætteraftalen. Vi i Danmarksdemokraterne er i hvert fald glade for, at det blev glemt i første omgang, så vi fik de 10 år tilbage.
Kl. 15:26
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:26
Sigurd Agersnap (SF):
Det er rigtigt for de anslåede 200 mio. kr., som bruges på den direkte udgift, men jo ikke for det, der handler om omlægning af medarbejdere og den administrative byrde. Det er 54 årsværk, hvor man ikke har anvist finansiering, og som jo vedrører en anden aftalekreds.
Så siger ordføreren, at det her er implementeringen af iværksætteraftalen. Jeg vil sige, at det er implementeringen af iværksætteraftalenplus, og det er der jo nogle partier, der kan tage æren for, bl.a. Danmarksdemokraterne. Men man har jo siden iværksætteraftalen fået ind, at det her skulle virke med tilbagevirkende kraft. Det er jo det, der er det grundlæggende nye. Jeg er enig i, at vi har diskuteret iværksætteraftalen og effekten af aktieskattelettelser eller mangel på samme på iværksætteri. Det gjorde vi ved førstebehandlingen. Men det, der er det nye her, er jo tilbagevirkende kraft, og det er noget, bl.a. ordførerens parti har fået ind siden iværksætteraftalen.
Kl. 15:26
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 15:26
Betina Kastbjerg (DD):
Vi vedtager rigtig mange love her i Folketinget, og jeg synes faktisk, det er meget godt, at man også evaluerer på dem. Så vil jeg bare gerne lige spørge ordføreren: Vil ordføreren ikke bare lige bekræfte, at det er fint, at vi evaluerer på en lov, og så finder man ud af, at det, man fik lavet, faktisk ikke var særlig smart, og derfor går vi nu ind og laver en ændring med tilbagevirkende kraft?
Kl. 15:27
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:27
Sigurd Agersnap (SF):
Altså, hvis det, jeg bliver bedt om at bekræfte, er, at man skal kunne lovgive med 10 års tilbagevirkende kraft, så vil jeg sige, at jeg synes, man skal være meget påpasselig med at gøre det. For det, vi alle sammen skal forholde os til, er jo loven som på papir. Og der er nogle, der har indrettet sig på den måde, at fordi de var bekymrede for lagerbeskatning ved børsnotering, har de valgt at eje deres aktier personligt. Så vidste man, at man skulle realisationsbeskattes. Men der er andre, der har valgt at have et holdingselskab. Og det er jo kun den sidste del, man går ind og redder nu. Det er heller ikke dem, der har haft et holdingselskab, men har solgt deres aktier til et allerede børsnoteret firma. Så det bliver noget vilkårligt, når man går ind og laver lovgivning med så meget tilbagevirkende kraft.
Kl. 15:27
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Hr. Hans Kristian Skibby.
Kl. 15:27
Hans Kristian Skibby (DD):
Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om noget, for ordføreren brugte meget af sin indledende taletid på at komme med eksempler på, at nu skulle folk have nogle penge tilbage; der var nogle, der ville få nogle millioner osv. Jeg sporer sådan en vis grad af misundelse hos folkesocialisten.
Men vil ordføreren ikke også trods alt anerkende, at det ikke er folk, der får nogle penge, der ikke er deres egne? Altså, skatteret er jo også borgerret, og der er vitterlig borgere her, der er kommet i klemme. Nogle af dem har kunnet imødese en personlig konkurs, fordi de skulle beskattes af en aktiegevinst, som de aldrig har haft. Det har været fugle på taget. Anerkender selv et socialistisk parti som SF ikke trods alt, at man ikke skal betale skat af noget, man ikke har haft en gevinst af?
Kl. 15:28
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:28
Sigurd Agersnap (SF):
Jeg tror ikke, der er mange af dem, vi snakker om her, der kan gå personligt konkurs, for det er jo et holdingselskab. Det er jo den konstruktion, at man opretter et selskab til at eje sine aktier i, og det er dermed også der, meget af skattebetalingen ligger. Det er jo selskaber, der får skattelettelsen. At de fleste af dem så kun er ejet af en person, vil jo sige, at det er selskaberne, der har udfordringen.
Jeg ved godt, at der er nogle partier herinde, der mener, at lagerbeskatning generelt ikke er en ordentlig form for beskatning. Det med, at man betaler løbende skat af værdien af bolig, løbende skat på sin aktiesparekonto eller løbende skat, hvis man har investeringsforeninger, synes man ikke er retfærdigt. Men det er jo et skatteprincip, som har været i rigtig mange år i dansk ret, og som har gjaldt i hele den her periode, man nu vil sige skal dækket af tilbagevirkende kraft.
Kl. 15:29
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 15:29
Hans Kristian Skibby (DD):
Jo, men anerkender ordføreren ikke, at en lov, selv om den har været der i relativt mange år, også kan have været en dårlig lov? Og anerkender ordføreren så ikke også, at det faktisk er rettidig omhu, når man nu står med muligheden inden for de juridiske rammer, der er i Danmark, for at kunne forbedre vores retslovgivning, også for at tilgodese folk, som faktisk ender med at få nogle nærmest ubetalelige regninger for en gevinst, de aldrig har haft? Det er jo det, der egentlig var det mest absurde i den her fantomskat. Det var jo, at man blev beskattet af noget, som man ikke havde fået.
Kl. 15:29
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:29
Sigurd Agersnap (SF):
Man blev beskattet af en værdi, man havde i en periode. Vi har jo egentlig sagt i SF, at det kan man godt ændre fremadrettet. Men når man går ind og gør det med tilbagevirkende kraft, så kører man jo uden om alle dem, der havde indrettet sig på den måde, at de gerne ville undgå lagerskatten, og dermed ikke fået de fordele, der var ved at have et holdingselskab. Det vil sige, at man jo gør, at borgerne ikke ved, hvad de skal planlægge efter, fordi de kan risikere, at der kommer nogen og redder nogle eller kommer med en check til nogen og ikke til andre.
Kl. 15:30
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Indtil videre har jeg kun én ordfører på. Det er hr. Frederik Bloch Münster.
Kl. 15:30
(Ordfører)
Frederik Bloch Münster (KF):
Tak, formand. Jeg lover at gøre det her kort. Først vil jeg komme med en konstatering og så en lille julebøn. Det, vi har gjort med L 28 og de her ændringsforslag, synes jeg generelt er godt arbejde – også selv om vi kan have den her snak om tilbagevirkende kraft osv. som en generel ting. Jeg synes, at det har været et eksempel på, at vi i Folketinget har lyttet til hinanden. Vi har lyttet til branchen. Vi har generelt set bare tænkt os om og gjort det rigtige. For det er selvfølgelig rigtigt, at Danmark skal have et attraktivt iværksættermiljø, også i fremtiden, og det gør L 28 og de ændringsforslag; de gør det nemmere at være iværksætter. Det gør, at man har noget ro i maven. Vi har givet en masse folk, der har lagt blod, sved og tårer i en virksomhed, noget ro i maven at gå på juleferie med. Det er en rigtig, rigtig god ordning.
Så kommer vi lige til min julebøn. For det er jo snart jul, og vi er ved at løbe tør for tid at lovbehandle i og alle de her ting. Men vi har hjulpet en masse mennesker med det her. Men der er et par mennesker, der stadig væk er på perronen, og det er dem, der har solgt deres ikkebørsnoterede virksomhed til en børsnoteret virksomhed og har ombyttet deres unoterede aktier til børsnoterede aktier.
Så kan man sige, at det er fint nok, at de lagerbeskattes; de kan jo bare sælge deres aktier og blive beskattet efter realisationsprincippet. Nej, for der er noget, der hedder en lock-up-klausul. Når virksomheder opkøber mindre virksomheder, køber de jo også tit grundlæggernes hjerne så at sige i en periode. Det kan være 6 måneder, det kan være 2 år, og der er der nogle mennesker, der stadig væk er blevet fanget i en klemme, og som ikke bliver hjulpet med de ændringsforslag, der er på bordet for nuværende, fordi de ikke har kunnet sælge deres aktier. De har simpelt hen været juridisk forpligtet til at beholde deres aktier, mens de har kunnet se aktieværdien af de aktier, de har fået i bytte fra salget af deres virksomhed, falde, falde og falde.
Så en lille julebøn til ministeren er, om vi ikke godt kan give det et sidste vrid, så vi kan sende de sidste par iværksættere, der er kommet i klemme, på juleferie på en god måde, hvor de kan lægge deres hoved roligt på puden om natten. Men vi støtter alle de her ændringsforslag. Det er nogle gode ændringsforslag. Vi håber bare på, at der kan ske et lille julemirakel, inden vi går på weekend.
Kl. 15:32
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap.
Kl. 15:33
Sigurd Agersnap (SF):
Tak til ordføreren for talen. Vi trækker ikke i samme retning på det her lovforslag, men det var trods alt en god tale. Jeg vil høre ordføreren om det her med, at dem der, som ordføreren snakker om, har solgt deres virksomhed til en allerede børsnoteret virksomhed, ikke er en del af lovforslaget. Det synes jeg er lidt mærkeligt. Normalt har vi jo den politik i Danmark på skatteområdet, at man enten beskatter noget, når det skifter status, som f.eks. når det bliver en noteret aktie, eller når det skifter hænder. Vil ordføreren ikke ligesom sige, at det er en lidt mærkelig variation, der kommer i lovgivningen her, hvor det gælder for nogle, men ikke for andre, der skifter status?
Kl. 15:33
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:33
Frederik Bloch Münster (KF):
I det hele taget har det her været sådan en lidt spøjs seance, om man vil. I det hele taget synes jeg, at det retssikkerhedsmæssigt er absurd, at vi har nogle mennesker, som sælger deres virksomhed og får nogle aktier tilbage, og pludselig er de bundet juridisk på en måde, hvor de ikke kan sælge deres aktier og ikke kan få lov til bare at betale den skattegæld, de nu engang opbygger med lagerbeskatning.
Vi går altid ind for mere simple skatteregler. Det vil vi altid gerne kæmpe for, men der er mange ting i det her, der har været skørt. Der har jo også været noget med, at Nasdaq var på skattevæsenets liste over børser, man var på, men First North var ikke, og lige pludselig var First North på listen. Det er jo også en af grundene til, at hele den her diskussion startede. For der har bare været en masse små tilfælde af miskommunikation og andre ting, som simpelt hen bare har forårsaget, at det lidt er blevet noget miskmask, men jeg er glad for, at man forsøger at rydde op i det. Jeg håber, det var et nogenlunde svar.
Kl. 15:34
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Spørgeren.
Kl. 15:34
Sigurd Agersnap (SF):
Jamen det var det bestemt. Det her handler jo om iværksætteri eller i hvert fald en implementering af iværksætteraftalen, som man har kaldt det. Men vil ordføreren i hvert fald ikke også bekræfte, at det også gælder for danskere og danske selskaber, som ejer udenlandske virksomheder, og som bliver børsnoteret eller sælger, at man ikke kan differentiere mellem, om man ejer en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed?
Kl. 15:34
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Ordføreren.
Kl. 15:34
Frederik Bloch Münster (KF):
Jeg vil sige, at man jo skal indramme det her på en måde, og det er derfor, vi siger, at man bør sikre sig, at det kun er dem, der er indgået i en lock up-klausul, som skal kunne nyde gavn af det her. For ellers bliver det for bredt og for usikkert, og så kan skattevæsenet ikke rigtig regne på det, så vidt jeg forstår. Men det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det. Nu har jeg talt med flere foreninger, som hjælper iværksættere. De har gennemgået 19.000 opkøb og fusioner af virksomheder, og de har kun kunnet finde ni tilfælde, hvor den her indramning vil kunne indgå i den overgangsordning, vi foreslår.
Kl. 15:35
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen som privatist.
Kl. 15:35
(Privatist)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
I virkeligheden er det her jo ikke et spørgsmål om lagerbeskatning. Det er ikke et spørgsmål om de politiske uenigheder, som er velkendte på det her område. Det står ethvert parti for at kæmpe den her sag. Det er velkendt, at det har Konservative og andre gjort. Det er der jo intet mærkeligt i. Når min kollega hr. Sigurd Agersnap går herop, er det jo bl.a. for at kritisere, at der bliver ændret på noget lovgivning med så kort varsel, men det allermest alvorlige er jo egentlig, at der bliver stadfæstet et nyt princip, nemlig at man laver lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det gør vi ikke herinde, uanset om vi kan lide indholdet eller ej.
Vi siger jo også til dem, der ventede tvillinger: I kan desværre ikke få den bedre tvillingebarsel, fordi I får dem, lige inden ændringerne træder i kraft. Og vi siger til dem, der har brug for sorgorlov: Desværre kan I ikke få den forbedrede sorgorlov, fordi ændringerne først skal træde i kraft. Der er altid nogle, der på den måde kommer i klemme, eller hvor der går noget tid, fra vi har besluttet noget, til det bliver effektueret, og det siger vi til dem klart og kigger dem ind i øjnene, og vi siger, at vi bliver nødt til også at have nogle ordentlige principper og nogle ordentlige processer omkring det her.
Som min kollega hr. Sigurd Agersnap sagde, vil enhver jo kunne bruge det her til fremad at sige: Det her er noget, som nogen har syntes var besværligt, eller som har sat dem i en knibe; nu må vi lave lovgivningen om med tilbagevirkende kraft. Derfor er det et spørgsmål for Folketinget ved anden behandlingen. Det er ikke en politisk uenighed, der skal håndteres i et samråd. Det her vil være et nyt princip om, at man siger: Noget, vi ikke kan lide på vegne af nogle mennesker, laver vi ikke kun om fremadrettet; det laver vi også om med tilbagevirkende kraft.
Jeg vil virkelig advare jer imod det her. Det handler ikke om, om vi går ind for lagerbeskatning eller ej. Det handler om de principper, vi skal lave lovgivning på baggrund af. Og man vil ikke i fremtiden kunne sige til nogen af dem, der kommer i klemme i den periode, der går, fra vi træffer en beslutning, der skal gøre livet bedre for dem, til den bliver effektueret, at desværre kan vi ikke gøre det med tilbagevirkende kraft for jer, der har behov for det, for det gør vi ikke herinde; det er et princip.
Så jeg håber, I vil tænke jer om. Det er virkelig et skråplan at gøre det med tilbagevirkende kraft.
Kl. 15:38
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger.
Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:38
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD), som vedtaget.
Det er vedtaget.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD). Da SF og EL udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 92 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Det er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 og 4, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD), som vedtaget.
De er vedtaget.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 14, stillet af skatteministeren uden for betænkningen. Da SF og EL udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 93 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Det er vedtaget.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 15, stillet af skatteministeren uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 95 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Det er vedtaget.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 og 6, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF), og ændringsforslag nr. 7, 9 og 10, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD), som vedtaget.
De er vedtaget.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 16, stillet af skatteministeren uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 95 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Det er vedtaget.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 17, stillet af skatteministeren uden for betænkningen. Da SF og EL udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter – nej, det gør den på grund af noget teknisk ikke, og det var ellers sidste afstemning her.
Kan vi blive enige om, at vi lige bliver i salen, og at vi tager afstemningen, så snart vi lige får genstartet og kommer i gang? For jeg er godt klar over, at I meget, meget gerne vil videre. Jeg sender jer altså ikke på pause i 5 minutter, for så går vi i gang med det samme. Så bliv i salen, og så fortsætter vi så hurtigt, vi kan. Jeg kan se, at der er rigtig mange, der nikker; det er det, vi gør.
Nu har jeg simpelt hen fået at vide, at det måske er lykkedes at få det til at virke, så vi prøver igen. Jeg starter forfra med den sidste afstemning.
SF og EL har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 17, stillet af skatteministeren uden for betænkningen. Da SF og EL udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 93 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 13 (SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Det er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Vi holder lige en kort pause på ½ minut, og så må man gerne skynde sig ud og være stille, så vi kan komme videre. Tak, og tak for jeres tålmodighed.
Det næste punkt på dagsordenen er:
45) 2. behandling af lovforslag nr. L 30:
Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 20.11.2024).
Kl. 15:44
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
46) 2. behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:45
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
47) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:45
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:45
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af skatteministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
48) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:
Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:45
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget
Det næste punkt på dagsordenen er:
49) 2. behandling af lovforslag nr. L 82:
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 20.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:46
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:46
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet som givet, betragter ændringsforslag nr. 1 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (RV), tiltrådt af et andet mindretal (SF, DD, EL, DF og ALT).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DD), tiltrådt af et andet mindretal (SF, EL, DF, RV og ALT).
Det er forkastet.
Da jeg anser udfaldet som givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 som vedtaget. Det er stillet af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V og M) og efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 3 også af SF, DD, EL, DF, RV og ALT.
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
50) 2. behandling af lovforslag nr. L 103:
Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).
(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 26.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:47
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
51) 2. behandling af lovforslag nr. L 89:
Forslag til ældrelov.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:47
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:48
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 som vedtaget. De er stillet af ældreministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF).
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
52) 2. behandling af lovforslag nr. L 90:
Forslag til lov om lokalplejehjem.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:48
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:48
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-6 som vedtaget. De er stillet af ældreministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF).
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
53) 2. behandling af lovforslag nr. L 91:
Forslag til lov om ældretilsyn.
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:49
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag til L 92.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Kl. 15:49
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der stemmes om ændringsforslag til L 92.
Da jeg anser udfaldet som givet, betragter jeg følgende ændringsforslag stillet af ældreministeren som vedtaget: Ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og DF), ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og DF), ændringsforslag nr. 5-7, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), ændringsforslag nr. 8-12, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og DF), ændringsforslag nr. 13, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), ændringsforslag nr. 14-16, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og DF), ændringsforslag nr. 17, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), og ændringsforslag nr. 18, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og DF).
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
55) 2. behandling af lovforslag nr. L 93:
Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser samt ændringer som følge af ældreloven m.v.).
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 07.11.2024. 1. behandling 21.11.2024. Betænkning 11.12.2024).
Kl. 15:50
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:51
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3, stillet af ældreministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
56) 2. behandling af lovforslag nr. L 77:
Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 27.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 15:51
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:51
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-9, stillet af klima-, energi- og forsyningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
57) 2. behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 06.11.2024. 1. behandling 27.11.2024. Betænkning 12.12.2024).
Kl. 15:51
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Der er stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Kl. 15:52
Afstemning
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3, stillet af klima-, energi- og forsyningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
58) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love. (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 27.11.2024).
Kl. 15:52
Forhandling
Første næstformand (Leif Lahn Jensen):
Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.
Kl. 15:52
(Ordfører)
Jens Joel (S):
Tak for det, formand. Når man modtager hjælp fra fællesskabet, og når man eksempelvis er på kontanthjælp, skal man selvfølgelig også stå til rådighed. Man skal selvfølgelig være villig til at yde en indsats og på anden vis stå til rådighed for den indsats, som måske kan bringe en tættere på arbejdsmarkedet. Men det er også forskelligt, hvor god man er til at respondere på de sanktioner, vi har. De rammer og virker forskelligt på forskellige grupper, og vi har en større diskussion meget snart, også i Folketinget, men lige nu også internt, på ryggen af ekspertgruppens anbefalinger til et nyt beskæftigelsessystem, hvor man jo også åbner for at indrette det anderledes i forhold til sanktionerne mod nogle af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Det lovforslag, vi behandler i dag, er ikke en foregribelse af det, men dog handler det jo alligevel om nogle af de mest udsatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Her kan vi desværre se, at den skærpede rådighedssanktion, som findes i dag, både har været sådan tvivlsom i virkeligheden, men jo også er meget alvorlig for dem, der bliver ramt af det, og – og det er nok værre i den her sammenhæng – reglerne er så komplekse, at når Ankestyrelsen kigger på det, finder de fejl i alle sagerne.
Man kunne jo godt vælge som lovgiver bare at sige, at kommunerne skal følge reglerne, men når der er så mange sager, hvori der er fejl, kan det også være, at vi skal kigge indad og sige, at reglerne nok er så komplekse, at de er meget, meget vanskelige at administrere. Når det så er lagt sammen med, at nogle udsatte borgere får en sanktion, som kan være meget hård for dem, synes jeg, det er godt, at vi har lavet en politisk aftale på tværs af rigtig mange partier, hvor vi simpelt hen får ryddet op i det her, og hvor vi afskaffer den såkaldte skærpede rådighedssanktion.
I samme ombæring og i det her lovforslag har vi også en, kan man sige, lovgivningsmæssig fastsættelse af det, som for et par år siden var en diskussion, nemlig det, om man kunne tage over grænsen og handle ind i supermarkedet, hvis man var på kontanthjælp. Her var der nogle kommuner, der havde haft forskellig praksis i forhold til at sanktionere det. I første omgang sagde man: Lad os lige kigge på det. Den praksis, der har været siden, er, at man ikke blev sanktioneret for det, og nu skriver vi så ind, at det skal man selvfølgelig heller ikke. Det er jo ikke sådan, at man som kontanthjælpsmodtager bare kan rejse til udlandet. Man skal oplyse kommunen om det, hvis man tager på ferie; der er regler for den slags. Men tager man i supermarkedet, selv om det supermarked, der ligger tættest på, ligger lige på den anden side af grænsen, skal man selvfølgelig ikke straffes.
Jeg synes, det er et godt forslag, der får ryddet nogle af de ting af vejen, som har ramt nogle af vores udsatte borgere rigtig hårdt, og jeg ser selvfølgelig også frem til både den videre drøftelse af det her, men også den mere generelle drøftelse af, hvordan vi håndterer og bruger sanktioner, så vi sikrer, at der stadig væk er balance mellem ret og pligt.
Jeg har lovet at hilse fra Enhedslisten og sige, at de støtter lovforslaget.
Kl. 15:55
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre. Velkommen til.
Kl. 15:56
(Ordfører)
Kim Valentin (V):
Tak for det. Da jeg læste det her lovforslag igennem, tænkte jeg på, hvordan man skal sammenligne de to dele, der ligger i det. Det kan jeg bedst sammenligne med, at man går på sådan en balancepæl. Hvis man så falder den ene vej, slår man sig, og hvis man falder den anden vej, slår man så også, men hvis man bliver på pælen, går alt fint. Og nogle gange er den balancepæl så smal, at det er meget, meget svært at bevæge sig på den her pæl, uden at det går galt. Og her har vi altså to eksempler på, at man lige skal rette til i lovgivningen, fordi den balance har været for snæver.
Det ene omhandler skærpet rådighedssanktion, og der har vi jo set, at i forhold til kontanthjælpsmodtagere er det simpelt hen ganske umuligt for vores kommuner at bevæge sig inden for de regler. Det er simpelt hen for komplekst, og hvis Ankestyrelsen havde haft fat i dem, ville 100 pct. af tilfældene have været omgjort. Det går selvfølgelig ikke. Derfor må vi selvfølgelig også fjerne sådan en regel, når den er alt for kompleks til at kunne håndtere.
Det andet element i det her omhandler også kontanthjælpsmodtagere, som bevæger sig over grænsen kortvarigt. Her har vi set nogle uheldige eksempler på, at hvis man gik over grænsen, blev man også fratrukket i sin kontanthjælp. Det bliver administreret anderledes i dag, men nu retter vi så lovgivningen til med det her, sådan at det kommer på plads.
Det er vel den bedste måde at beskrive de her to balanceopgaver, vi har i lovgivningen på L 108. Og det er vi for i Venstre. Tak.
Kl. 15:58
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 15:58
(Ordfører)
Kim Edberg Andersen (DD):
Tak for det. Inden skuffelsen bliver alt for stor, vil jeg sige, at jeg godt ved, at I er kede af at se, at det er mig, der står på talerstolen i dag. Men fru Charlotte Munch var desværre ikke i stand til at være her, så I må nøjes.
Jeg skal også starte med at sige, at jeg jo tidligere har stået på talerstolen og sagt, at de her bunkelovforslag ikke gav mening. Her tager vi en mængde, som er til at overskue. Det er nogle, der hører sådan forholdsvis godt sammen. Det er ikke aftalebelagt sådan, at vi skal sige ja til noget, som andre er en del af en aftale om, så det giver jo god mening. Det skal ministeren roses for, og det kan man jo tage videre, når man snakker med de andre ministre om det. Ja, hvis man kan få Kim til at kunne overskue det, har man ikke taget for mange med. Så en tre, fire, fem stykker kan vi nok leve med. Når vi får dem der med 18 eller 88, er det måske sådan lige over kanten. Så det skal roses.
Så skal det selvfølgelig også roses, at vi nu begynder at kigge indad i forhold til de sager, hvor man, hvis man handlede på den anden side af grænsen, risikerede en sanktion. Det var tåbeligt, dengang man indførte det, og det får man fjernet nu. Det er jo beklageligt, at det med den her handlekraftige brede regering over midten så tager det bedste af 3 år, inden man når dertil. Men lidt har jo også ret. Selvfølgelig skal den del også fjernes.
Når vi indfører regler, der er så bureaukratiske, at selv kommunerne giver op, giver det også rigtig god mening at holde op med at gøre det. Desværre føler jeg ikke, at regeringen sådan helt inde i sjælen har taget det her til sig. Det er ikke lang tid siden, vi stod hernede i salen og blev nødt til at sige, at vi simpelt hen ikke havde nok revisorer til at klare det bureaukrati, vi lagde over på virksomhederne på klimaområdet, så derfor blev vi nødt til at åbne det op, sådan at også alle mulige andre kunne gå ind og lave de her ting. Så man skal lade være med at sige noget, hvis man ikke føler det. Men det giver da god mening, for det er tudetosset. Så når regeringen skal have ros, skal regeringen have ros. Altså, det tog det bedste af de første 2 år, før de kom med noget rigtig godt.
Danmarksdemokraterne kommer til at støtte lovforslaget.
Kl. 16:00
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.
Kl. 16:00
(Ordfører)
Karsten Hønge (SF):
Tak. Det kan være på sin plads med sanktioner, når de er skræddersyet til den situation, som mennesker er i, og når de altså giver mening. Andre sanktioner kan ofte ende med at være fuldstændig unødige, nidkære og nogle gange faktisk mest minde om chikane. Jeg synes jo, at vi i det hele taget skal have et system, som i højere grad bygger på tillid frem for kontrol. Med det her lovforslag retter vi en lille smule op på det. SF støtter det, og jeg har lovet at hilse fra De Radikale og sige, at det gør de også med udelt begejstring. Tak.
Kl. 16:01
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Det siger vi tak for til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 16:01
(Ordfører)
Sólbjørg Jakobsen (LA):
Mange tak. Den her skærpede rådighedssanktion, som er den overvejende del af det her lovforslag, giver egentlig god mening. Altså, vi har jo den tilgang til det, at hvis man modtager støtte, men ikke vil deltage og ikke møder op i forbindelse med det tiltag, der skal hjælpe en tættere på arbejdsmarkedet, så bliver man skåret i ydelse. Med en skærpet rådighedssanktion betyder det, når det er sket. Når man allerede en gang før har prøvet, at det ikke gik, som det skulle, så må man godt stille nogle strengere krav.
Så egentlig kunne man tænke: Hvorfor er det så, at vi alle sammen er så enige om at fjerne det her? For vi er mange, der faktisk synes, at det er nogle gode principper at have. Men som det blev nævnt før, har ingen af kommunerne helt kunnet finde ud af det. Borgeren har uden tvivl overhovedet ikke fattet, hvad det er, vi reelt har sat gang i her.
Så selv om principperne er rigtig gode, og selv om vi kunne stå og sige, at det da ikke er vores skyld, at kommunerne kan ikke finde ud af, hvad vi skriver, så tror jeg, at det er helt rigtigt, som jeg tror det var Socialdemokratiets ordfører der sagde, at vi måske skal kigge indad og sige: Det er jo nok ikke skrevet helt så simpelt, hvis det er, at ingen kan finde ud af det. For så dårligt tror jeg simpelt hen ikke vi kan klandre dem for at være.
Så Liberal Alliance støtter forslaget. Vi håber på, at vi også kan få kigget videre ind i det her område, så vi alligevel holder den her balance og sikrer os, at det ikke går ud over de forkerte, og at det selvfølgelig skal have en konsekvens for dem, som hverken vil eller forsøger. For der er ikke noget galt i, at vi stiller nogle betingelser, når det er, at man indgår i et ledighedsforløb. Tak.
Kl. 16:03
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Valentin, værsgo.
Kl. 16:03
Kim Valentin (V):
Tak til ordføreren for talen. Jeg er hundrede procent enig, men det var bare, fordi jeg selv glemte at sige, at Moderaterne ikke er til stede i salen, og jeg skulle huske at sige, at de støtter forslaget. Tak.
Kl. 16:03
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak for det. Der er bred enighed lige dér. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.
Kl. 16:03
(Ordfører)
Dina Raabjerg (KF):
Tak for ordet, formand. Det er svært at koge ret meget mere suppe på det her forslag, i forhold til hvad de andre ordførere har sagt. Her er vi inde at styrke retssikkerheden, og alle de her detailregler, som vi er så megagode til at lave i Danmark, får vi ryddet op i.
Der var bare en enkelt ting, hvis jeg skal komme med en tilføjelse, og det er til hr. Kim Edberg Andersen, som spurgte, om man nu kunne afskaffe mere, og sagde, at det vel ikke kunne lade sig gøre nemt. Mendet har man faktisk gjort på transportområdet, hvor man har afskaffet, jeg tror, det var 93 love på en gang. Så man kan faktisk godt gøre det her. Vi i Konservative bakker selvfølgelig op om lovforslaget. Tak for ordet.
Kl. 16:04
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.
Kl. 16:04
(Ordfører)
Nick Zimmermann (DF):
Tak for det. Vi støtter selvfølgelig forslaget, men jeg kan ikke lade være med at nævne, nu jeg har muligheden for det, at det jo egentlig er lidt sjovt med den her tilgang, vi har haft til danskere, som måske har været nede at grænsehandle på kontanthjælp, og som så er blevet trukket i deres kontanthjælp, når der findes så mange andre, der eksempelvis rejser til de lande, som de – i gåseøjne – er flygtet fra. Vi har også en stribe af syriensterrorister, der har rejst rundt til forskellige steder i verden og kommer hjem. De bliver ikke sanktioneret, og så er det lidt mærkeligt, at man på den her måde systematisk har kørt på danskere. Det virker jo næsten, som om vi bliver behandlet som andenrangsborgere i vores eget land. Det kan vi selvfølgelig under ingen omstændigheder være tilfredse med.
Men vi støtter forslaget, fordi vi mener, at det er rystende og det er forkert med den måde, som man har behandlet folk på ved eksempelvis at sanktionere dem for at køre et smut over grænsen. Det vil vi under ingen omstændigheder være med til. Så vi støtter lovforslaget, men undrer os over, at man systematisk lader folk rejse til de lande, som de påstår at være flygtet fra, uden at have nogen som helst former for sanktioner i forbindelse med det. Tak.
Kl. 16:06
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.
Kl. 16:06
Dina Raabjerg (KF):
Tak for ordet. Jeg vil bare komplimentere ordføreren, for jeg synes, at det er fantastisk, hvordan han altid kan få enhver lille sag til at handle om integrationspolitik. Det er virkelig imponerende.
Kl. 16:06
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 16:06
Nick Zimmermann (DF):
Tak for det. Jeg var lige ved at begynde at grine der. Det er jo måske i virkeligheden, fordi jeg i allerhøjeste grad mener, at en stor del af Danmarks problemer kan koges ned til en bouillonterning, nemlig islamisk indvandring. Jeg har svært ved at pege på et enkelt politisk område, som ikke på nogen måde er negativt påvirket af muslimsk indvandring. Det tror jeg faktisk ikke jeg kan, for at være helt ærlig. Så måske i virkeligheden kan alle Danmarks problemer koges ned til at være direkte eller indirekte forårsaget af islamisk indvandring.
Kl. 16:07
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere i talerrækken her, så den næste, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.
Kl. 16:07
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Først og fremmest mange tak for en, synes jeg, rigtig god bred politisk aftale og også for behandlingen her i dag. Den var effektiv. Det bunder selvfølgelig i, at vi har gennemarbejdet det her rigtig godt og har set på, hvad det er for nogle udfordringer, vi står med, og har fundet nogle fælles løsninger, som vi også solidt har belyst konsekvenserne af.
Det handler, som mange ordførere indtil videre også har været inde på, først og fremmest om at afskaffe en regel, som går ud over de mest udsatte i kontanthjælpssystemet, nemlig reglen om den skærpede rådighedssanktionfor de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som jo har udfordringer, ud over at de ikke har noget arbejde. Flere har været inde på, at det er en regel, som er uhyre svær at administrere derude. Vi kan også se, at den enkelte borger har meget, meget svært ved at navigere i det. Det er nogle konsekvenser, der er ret mærkbare. Man kan miste sin ydelse i 3 måneder som borger.
Så det er klogt, at vi med et bredt politisk flertal i Folketinget får fjernet den. Det er hverken fair i mine øjne, og det er heller ikke i tråd med den oprindelige aftale, der blev lavet politisk, at det var sådan her, at det skulle ramme. Derfor er det godt, at vi her får styrket retssikkerheden og får fjernet en regel, der er så kompleks, at ingen kommuner oplever, at den er til at have med at gøre.
Derudover er det rigtigt, at vi også præciserer reglerne om, hvornår kontanthjælpsmodtagere kan have kortvarige ophold i udlandet. Der har været nogle eksempler på, at folk er blevet trukket i ydelse, fordi de har taget turen over grænsen for at handle. Det har selvfølgelig aldrig været meningen, men det er også vigtigt for mig at understrege, at det stadig gælder, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man modtager penge af det offentlige. Det er et fuldstændig grundlæggende princip, som jeg til hver en tid kommer til at stå vagt om. Hvis du kan, skal du, og hvis der er arbejde at få, skal du tage det, og du skal stå til rådighed.
Men i den her sag har vi at gøre med en situation, hvor praksis allerede er ændret, sådan at kontanthjælpsmodtagere kan tage helt kortvarigt ophold i udlandet, f.eks. i forbindelse med grænsehandel. Derfor formaliserer den regelændring, vi står med her, i virkeligheden bare den gældende retstilstand, der har været gældende siden 2022. Jeg vil også godt på baggrund af bemærkningen fra ordføreren fra DF understrege, at hvis du har en overnatning i udlandet eller tager længere ophold, så skal det meddeles, og det kan selvfølgelig ikke ske inden for vores ydelsessystem, uden at man har gjort opmærksom på det. Sker det, vil man blive trukket i sin ydelse. Jeg ser frem til, at det her lovforslag bliver behandlet. Tak for ordet.
Kl. 16:10
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ministeren.
Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
59) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland. (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 27.11.2024).
Kl. 16:10
Forhandling
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.
Kl. 16:11
(Ordfører)
Flemming Møller Mortensen (S):
Tak for det, formand. Vores retsvæsen og domstole er det, det skal dreje sig om. I regeringsgrundlaget præciseres det, at man fra regeringens side fokuserer rigtig meget på velfungerende domstole, fordi de er en grundpille i retsstaten og i velfærdssamfundet. Derfor er kapaciteten i vores retsvæsen og i domstolene fuldstændig afgørende for, at man kan få behandlet sagerne til den rigtige tid. Ellers kan det også komme til at gå ud over retsfølelsen i et samfund.
Derfor er det med rigtig stor glæde, at man i november måned sidste år med den bredeste politiske aftale, der kan laves her i Folketinget, indgik nye rammer for domstolenes økonomi fra 2024 til 2027. Her er aftaleparterne enige om, at man også skal fokusere på forholdene og kapacitetsudfordringerne i Grønland. Det er kapacitetsudfordringer, der har været diskuteret gennem længere tid, og meget bredt politisk er erkendelsen nu, at det skal der gøres noget ved.
Jeg har selv været vidne til det på rejser til Grønland, hvor vi har diskuteret det, og vi har også diskuteret det i Grønlandsudvalget og andre udvalg her i Folketinget. Derfor er det en rigtig stor glæde, at man nu får løftet standarden og kapaciteten i Grønland, så den kommer til at afspejle det, der også skal være kvalitetsniveauet og standarden her i Danmark.
Der er fem elementer i lovforslaget i forhold til den grønlandske kapacitet. Det første er, at man laver en opnormering i forhold til landsdommere fra en til to. Det næste element er, at man også kan gøre brug af pensionerede dommere i retsvæsenet. Det tredje er, at man indfører bistandsværgekoordinatorer for simpelt hen at få smidiggjort den del af retsvæsenet. Det fjerde element er, at man får kigget på, at der også skal lavesen digitaliseret tinglysning i Grønland, som vi kender det her i Danmark. Sluttelig er der det, at man også får givet hjemmel til, at når det er muligt, skal der også være mulighed for, at man laver digital kommunikation i retsplejen i Grønland.
Det her er et rigtig godt lovforslag, og det er rigtig godt, at der er lavet en økonomisk ramme, som forhåbentlig vil gøre, at kapaciteten hurtigt kan komme på plads, sådan at man kan få lavet en udligning af nogle af de forskelle, der er set mellem Danmark og Grønland. Socialdemokratiet støtter naturligvis det her lovforslag. Tak.
Kl. 16:13
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre.
Kl. 16:14
(Ordfører)
Kim Valentin (V):
Tak til formanden. Jeg er jo ikke normalt ordfører på det her område, men ordføreren kunne ikke være til stede, så jeg har lovet at tage sagen.
Det kommer ikke som en overraskelse, at det for Venstre er helt afgørende, at vi har et velfungerende og effektivt retssystem i hele rigsfællesskabet. En velfungerende retsstat er fundamentet for både tryghed, frihed og tillid i vores samfund, og det er vores ansvar at sikre, at dette fundament er stærkt overalt i rigsfællesskabet. I dag står domstolene i Grønland over for en række udfordringer. Lange sagsbehandlingstider og manglende ressourcer skaber frustration og usikkerhed for både borgere og virksomheder. Det handler om retssikkerhed og tilliden til systemet.
For Venstre er det afgørende, at alle borgere i rigsfællesskabet oplever et højt serviceniveau ved domstolene. Derfor ser vi de foreslåede lovændringer som en nødvendighed. Vi ser særlig positivt på, at der med denne lovændring bliver mulighed for at opnormere antallet af landsdommere fra en til to. Det er også positivt, at der gives mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embedei en nærmere angivet periode, sådan som det allerede er gældende i Danmark. Det er ikke bare tekniske ændringer; det er konkrete skridt mod et mere effektivt og retfærdigt retssystem for alle borgere i Grønland. Derfor støtter Venstre forslaget. Tak for ordet.
Kl. 16:15
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 16:16
(Ordfører)
Kenneth Fredslund Petersen (DD):
Tak. Det er lige før, at det kan blive en gentagelse af de to forrige. Formålet med lovforslaget er at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige for at gennemføre initiativerne vedrørende Grønland fra regeringens aftale fra den 22. november 2023.
Aftaleparterne blev i den forbindelse enige om at iværksætte en række initiativer vedrørende domstolene i Grønland, som bl.a. skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse, og initiativerne skal understøtte deres arbejde for, at standarderne ved domstolene i Grønland følger standarden i Danmark.
Ud over de tidligere nævnteforeslås der gennemført en lovændring, som er nødvendig for at kunne digitalisere tinglysningen i Grønland. Endelig foreslås det, at der tilvejebringes den nødvendige hjemmel til at anvende digital kommunikation i retsplejen i Grønland, når de tekniske muligheder er der.
Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, fordi lovforslaget bl.a. udmønter aftalen om domstolenes økonomi i Grønland. Det er en aftale, som Danmarksdemokraterne er med i. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at der med aftalen sikres flere midler, der kommer til at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det er vigtigt for retsfølelsen, at ofre for kriminalitet ikke skal vente så længe på en afklaring af deres sag, som de alt for ofte skal i dag. Derfor er det godt med en saltvandsindsprøjtning til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Tak for ordet.
Kl. 16:17
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.
Kl. 16:17
(Ordfører)
Karsten Hønge (SF):
Gennem mange besøg i Grønland er jeg ofte blevet præsenteret for dokumentation for det pres, som det grønlandske retssystem er under. Det er et pres, der både kommer af, at der er for få ressourcer sådan mandskabsmæssigt, og at der er for ringe muligheder for at bruge digitaliseringen. Vi har nu gennem meget lang tid hørt om udfordringerne ved, at man end ikke formår endnu at have fået digitaliseret tinglysningen helt.
Jeg synes nu, at vi igennem flere år har set det konkret udmøntet. Det pres og den mangel på ressourcer, som det grønlandske retsvæsen har, fører til et tab af retssikkerhed og et tab af retsfølelse over, at man ikke får behandlet sine sager i ordentlig tid. Vi synes i SF, at det er en rigtig god idé, at man nu tilfører nogle ressourcer, der både sådan mandskabsmæssigt og økonomisk, men også i forhold til de værktøjer, man får, gør, at man får mulighed for at opgradere det grønlandske retsvæsen. Det støtter SF.
Kl. 16:18
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.
Kl. 16:19
(Ordfører)
Steffen Larsen (LA):
Mange tak, fru formand. Det handler jo om forslaget til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland, og det er omgennemførelse af dele af flerårsaftalen for domstolene fra 2024 til 2027.Det hedder det her forslag jo så mundret.
Det er jo domstolsaftalen, som også skal gøres gældende for vores nordatlantiske venner på Grønlandog dermed også sørge for, at de får den fordel deroppe at øge antallet af deres landsretsdommere med 100 pct., altså fra en til to, og det er jo glædeligt, fordi det medfører, at de grønlandske sagsbunker kan blive bekæmpet, og at man også kan komme hurtigere for retten i Grønland. Det er jo en fordel for vores folkestyre, også deroppe.
Borgernes retssikkerhed kan forhåbentlig også øges en lille smule ved det, og derfor støtter vi jo i Liberal Alliance selvfølgelig den aftale, vi er en del af. Men jeg vil også på vegne herfra sige til det grønlandske folk: Tillykke med, at tingene nu forhåbentlig kan køre lidt glattere og lidt hurtigere i det grønlandske retsvæsen.
Kl. 16:20
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.
Kl. 16:20
(Ordfører)
Henrik Rejnholt Andersen (M):
Tak for ordet, formand. I november sidste år landede der er en historisk bred aftale om domstolenes økonomi frem til 2027 – en aftale, hvis formål var at vende den negative udvikling ved domstolene med stigende sagsbehandlingstider og mangel på retssale og bedre it-understøttelse. Sagt med andre ord blev der tilføjet en ordentlig sjat penge til at løse domstolenes udfordringer. Det var vi jo alle ganske glade for. Nu gennemfører vi så de nødvendige lovændringer, så initiativerne fra aftalen også kommer til at gælde for Grønland. Det støtter Moderaterne selvfølgelig op om.
Jeg vil spare jer for at høre på den slaviske gennemgang af alle initiativerne, dem har I jo alligevel læst i det fremsatte lovforslag. I stedet vil jeg blot fremhæve vigtigheden af, at vi kommer til bunds i den ophobede sagsbunke, som virkelig udfordrer retssikkerheden, for ingen, og jeg gentager ingen, kan være tjent med de lange sagsbehandlingstider, som vi desværre har været vidne til både i Danmark og i Grønland.
Med dette lovforslag foreslås det, at vi arbejder videre mod, at standarden i Grønland følger standarden i Danmark. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.
Kl. 16:21
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.
Kl. 16:22
(Ordfører)
Rasmus Jarlov (KF):
Tak. Det er meget vigtigt, at retssystemet fungerer godt i Grønland. Der er meget kriminalitet i Grønland, og det er en meget vigtig opgave at sørge for, at retshåndhævelsen fungerer, at der ikke er lange ventetider ved domstolene, og i det hele taget at fængselsvæsen og domstole kører godt i Grønland. Det gør vi vores bedste for fra dansk side og fra skiftende regeringers side, fordi vi synes det er vigtigt, og fordi vi gerne vil hjælpe Grønland. Dermed er det endnu en af de ting, som Danmark gør for Grønland, som jeg håber man sætter pris på i Grønland. Det er i hvert fald igen gjort med gode intentioner.
Jeg må også sige, at det føles en lille smule mærkeligt at skulle stå her og lave forbedringer for Grønland og flere udgifter for danske skatteydere oven på de udtalelser, som er kommet fra den grønlandske landsstyreformand i de seneste dage, hvor Danmark bliver beskyldt for det værste, man kan beskylde nogen for overhovedet, nemlig et folkemord. Jeg synes, det er helt vildt, og jeg synes, det er en absurd situation, at vi arbejder så godt, vi kan her for at forsøge at gøre det bedste, vi kan for Grønland, og samtidig fyrer der den slags ekstremt voldsomme beskyldninger gennem luften.
Det er meget, meget svært at have et godt samarbejde, når man bliver beskyldt for den slags, især når det ikke passer; for det gør det jo ikke. Der er ikke nogen, der nogen sinde har haft til hensigt at udslette den grønlandske befolkning, sådan som man antyder, når man siger, at den danske stat har begået folkemord mod grønlænderne. Vi har masser af problemer i vores forhold. Men vi er nødt til at kunne tale om tingene, vi er nødt til at kunne behandle praktiske problemer som det, vi står her og behandler i dag, uden at have et bagtæppe, som hele tiden hedder, at Danmark skal udsættes for de mest grove beskyldninger, man overhovedet kan fremsætte.
Jeg undrer mig over, at der ikke er flere, som egentlig siger fra over for det, for jeg tror ikke, det nytter noget, at vi bare lader den slags køre, og hver gang der kommer helt vanvittige beskyldninger mod Danmark fra Grønlands side, er der bare tavshed. Danskerne dukker sig, siger undskyld og er ydmyge og giver grønlænderne det, de gerne vil have, uden at de her vanvittige fortællinger bliver modsagt. Derfor er det i hvert fald mig og mit parti pålæggende, at vi får taget den debat, og at vi får et ordentligt samarbejde. Men det kræver altså også, at man lægger en lille smule beslag på sig selv fra Grønlands side og ikke fremkommer med de her helt vilde beskyldninger. Tak for ordet.
Kl. 16:25
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.
Kl. 16:25
(Ordfører)
Katrine Robsøe (RV):
Tak for det. Lovforslaget her er jo en udmøntning af en aftale, som Radikale Venstre også er en del af. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi også fra radikal side naturligvis bakker op om et lovforslag, der gerne skulle være med til at sørge for, at vi får nedbragt sagsbehandlingstiden og den ophobning, der er kommet der, med en digitalisering af tinglysninger, og at man opnormerer antallet af landsdommere. Derfor støtter Radikale Venstre naturligvis lovforslaget.
Kl. 16:25
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tusind tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til den næste ordfører i rækken, og det er fru Aaja Chemnitz fra IA – jeg kan ikke udtale partinavnet rigtigt, det beklager jeg, så det må jeg lige se at få lært.
Kl. 16:26
(Ordfører)
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak for ordet. Jeg vil ikke lave en masse gentagelser, for der er blevet sagt rigtig mange gode og fine ting, og vi er fra IA's side rigtig glade for den her aftale, der er blevet lavet mellem regeringen og Folketingets partier, og som IA også var en del af forhandlingerne omkring og har bakket op om. Det er en aftale, som falder et meget tørt sted, som det også er blevet konstateret. Der er sagsophobning i det grønlandske retsvæsen, der er lange sagsbehandlingstider, og der har været en manglende it-understøttelse, så det her falder virkelig på et tørt sted. Så det er vi rigtig, rigtig glade for.
Lovforslaget er også blevet behandlet i Inatsisartut, og det er vedtaget med bred opbakning, så det er jo rigtig positivt. Jeg vil ikke gå ind sådan i detaljerne i selve lovforslaget, men bare konstatere, at noget af det, vi er rigtig glade for i Grønland, er, at der efter mere end 15 års ventetid endelig kommer et digitalt tinglysningssystem i Grønland. Det har IA kæmpet rigtig, rigtig hårdt for i mange år. Så tak for det.
Men – for der er et ret stort »men« – lovforslaget har lagt op til, at det digitale selvbetjeningssystem kun skal være tilgængeligt på dansk. Det er tankevækkende, når modersmålet i Grønland er grønlandsk og omkring halvdelen af befolkningen i Grønland ikke behersker dansk. Beslutningen kritiseres meget stærkt af naalakkersuisut og Grønlands Råd for Menneskerettigheder i de høringssvar, som der er, og derfor er det også blevet besluttet, at det digitale tinglysningssystem ikke skal træde i kraft, før der er fundet en løsning, som naalakkersuisut også kan se sig selv i. Så det vil vi gerne fremhæve. Det er vigtigt, at systemet også bliver udviklet på grønlandsk. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at det her system gøres tilgængeligt for alle borgere i Grønland både på dansk og grønlandsk, og at systemet giver mulighed for, at alle kan anvende det. Derfor synes vi også, at det desværre har været lidt tankeløst, at man netop ikke har været opmærksom på, at det selvfølgelig også skulle foregå på grønlandsk i Grønland. Men vi håber selvfølgelig på, at man finder en god løsning, og at regeringen vil leve op til aftalen om ligeværdighed og snarest muligt udvikle et system både på grønlandsk og dansk. Så jeg skal sige, at IA støtter det her lovforslag, og hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter. Mange tak.
Kl. 16:28
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er justitsministeren.
Kl. 16:28
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Tak for det, og tak for alle de positive bemærkninger til det her lovforslag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som Grønlands selvstyre har tilsluttet sig. Som jeg har slået fast mange gange før her i Folketingssalen, er det vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til de lovændringer, som gennemføres for Grønland, for det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og de grønlandske forhold, som er bedst egnede til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget.
Velfungerende domstole er en grundpille i retsvæsenet. Derfor er jeg også meget glad for, at der med flerårsaftalen for domstolenes økonomi, som regeringen indgik med alle Folketingets partier i november 2023, blev taget initiativ til en markant styrkelse af domstolene i Grønland. De afsatte midler skal bruges bl.a. til at håndtere domstolene i Grønlands udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse. Med lovforslaget, som vi behandler i dag, lægges der op til at gennemføre en række af de initiativer for Grønland i flerårsaftalen, som kræver lovændringer.
Med lovforslaget foreslås det for det første at opnormere Grønlands landsret, som flere også har bemærket, sådan at antallet af landsdommere forhøjes fra en til to.
Det foreslås for det andet at indføre en mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embede i Grønland i en nærmere angivet periode, ligesom det gælder i Danmark.
Det følger desuden af flerårsaftalen, at der skal udpeges en bistandsværgekoordinator i Grønland. Bistandsværgekoordinatoren skal varetage opgaver relateret til uddannelse, rådgivning og antagelse af bistandsværger borgere i Grønland. Med lovforslaget lægges derfor for det tredje op til at sikre den fornødne hjemmel til, at kompetencen til at antage bistandsværger kan tillægges bistandsværgekoordinatoren, ligesom der indføres en samlet bemyndigelse til etablering af ordningen med en bistandsværgekoordinator.
Det foreslås for det fjerde at foretage de lovændringer, der er nødvendige for at kunne digitalisere den nuværende registreringsvirksomhed i Grønland – det, som vi kalder tinglysning i Danmark. Der foreslås som udgangspunkt ikke ændringer i, hvilke rettigheder der kan registreres, eller i retsvirkningerne af registrering eller manglende registrering.
I forhold til fru Aaja Chemnitz' bemærkning under førstebehandlingen her har det været en bagvedliggende forudsætning for flerårsaftalen, at initiativet om digital tinglysning i Grønland skulle udmøntes ved at udvide det eksisterende danske tinglysningssystem. Derfor var der også lagt op til, at det borgerrettede selvbetjeningssystem ville foreligge på dansk og ikke grønlandsk. Jeg har fuld forståelse for den kritik, som det her har givet anledning til, og derfor er der også med lovforslaget lagt op til, at de foreslåede regler om digital tinglysning skal sættes i kraft efter forhandling med naalakkersuisut.
Endelig foreslås det, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at der fremover kan anvendes digital kommunikation i civile sager, når de tekniske muligheder for det er tilvejebragt ved retterne i Grønland. Den grønlandske retsplejelov indeholder allerede den fornødne hjemmel til at anvende digital kommunikation i kriminalsager.
Det var de nedslagspunkter, jeg gerne ville fremhæve her i dag, og med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.
Kl. 16:32
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ministeren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.
Kl. 16:32
Rasmus Jarlov (KF):
Jeg vil gerne spørge Danmarks justitsminister, hvordan han forholder sig til, at Danmark bliver beskyldt for at have begået et folkemord i Grønland. Jeg har ikke hørt regeringen udtale sig om det nu, men det er en ekstremt voldsom anklage mod Danmark, som kræver et svar fra regeringen. Hvad er det svar?
Kl. 16:33
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:33
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Jeg har ikke set den pågældende udsendelse, så det vil jeg meget, meget nødig stå og give et meget firkantet svar på. Som refereret af hr. Rasmus Jarlov er det utvivlsomt hårde ord, men også ord, som jeg i hvert fald tolker i retning af at være den almindelige politiske og til tider også hårde tone, der kan være mellem grønlandske politikere og for den sags skyld også danske politikere som hr. Rasmus Jarlov selv.
Kl. 16:33
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 16:33
Rasmus Jarlov (KF):
Altså, antydede justitsministeren lige, at jeg slynger om mig med beskyldninger mod folk, som er lige så voldsomme som at beskylde nogen for folkemord? For jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der er værre end folkemord. Det er jo en ekstremt voldsom beskyldning mod Danmark. Jeg synes, det er meget underligt, hvis Danmarks justitsminister ikke har lagt mærke til de udtalelser, som har fyldt hele debatten og har en altafgørende betydning for forholdet mellem Danmark og Grønland.
Så jeg vil opfordre justitsministeren til at gå hjem og få set den udsendelse og så finde ud af, hvad regeringen mener om det. For det kræver et svar fra dansk side.
Kl. 16:34
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:34
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Nej, det beskylder jeg ikke hr. Rasmus Jarlov for. Men jeg synes til gengæld – og det kan være, at det var en tolkning fra min side – at den tone, der var i hr. Rasmus Jarlovs indlæg her fra talerstolen i forhold til de konkrete forbedringer på domstolsområdet i Grønland, var utidig. Altså, Danmark har myndighedsansvaret for en lang række områder i Grønland, herunder domstolsansvaret, og der er det i hvert fald min politiske overbevisning, at vi så også har en forpligtelse til at leve op til at tage det myndighedsansvar alvorligt, og at det som minimum lever op til de samme standarder, som man har her i Danmark. Og der synes jeg, der var en undertone af, at det grønlandske folk og det grønlandske selvstyre skulle udvise en større taknemlighed, fordi vi nu gennemfører de ændringer for domstolene i Grønland, som vi i øvrigt også har gennemført for domstolene i Danmark.
Kl. 16:35
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Den næste, der har bedt om ordet, er fru Aaja Chemnitz fra IA.
Kl. 16:35
Aaja Chemnitz (IA):
Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg tænker, jeg gør det, når debatten ligesom er i gang. Jeg vil gerne starte med at sige tak for lovforslaget og også tak for, at man anerkender, at man netop også skal have tinglysning på grønlandsk og lave en aftale med naalakkersuisut.
Med hensyn til det her spørgsmål omkring folkedrab, som jo er det, der bliver diskuteret, er det jo en definition, og der er en undersøgelse i gang både i Grønland og i Danmark, og der må man jo kigge på, præcis hvad det er, der er op og ned. Det tænker jeg sådan set er sagen lidt uvedkommende i forhold til det her lovforslag, og det regner jeg også med at ministeren er enig i.
Så jeg vil bare sige tak for debatten, og jeg ser frem til, at vi får et grønlandsk digitaliseringssystem i Grønland også. Tak.
Kl. 16:35
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:35
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det er jeg meget enig i. Det er de konkrete forbedringer for domstolene i Grønland uvedkommende. Og jeg har som sagt heller ikke set den pågældende udsendelse og er derfor også ude af stand til at kommentere de faldne ord.
Kl. 16:36
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Så er der ikke flere bemærkninger, så tak til ministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
60) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.
Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.
(Fremsættelse 01.11.2024).
Kl. 16:36
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at motivere? Ja. Værsgo til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.
Kl. 16:36
Begrundelse
(Ordfører)
Mikkel Bjørn (DF):
Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, fordi vi ser med stor alvor på konsekvenserne af årtiers uansvarlige udlændingepolitik. Det er en politik, som siden 1983 har åbnet døren for massiv indvandring uden krav om integration, endsige assimilation, og uden forståelse for, hvad det ville betyde for vores samfund.
Forslaget i dag handler ikke om et hypotetisk problem, men om en virkelighed, som er dokumenteret i vores naboland Sverige, og som med rimelighed kan antages at være på vej hertil – hvis den ikke allerede er her – hvis ikke vi handler. I Sverige er antallet af bandekriminelle eksploderet, der er skabt parallelsamfund, som svensk lovgivning ikke længere når ind til, og de kriminelle netværk infiltrerer nu hele det svenske samfund, ikke mindst arbejdspladser.
En rapport fra det svenske kriminalpræventive råd viser, hvordan disse netværk benytter sig af såkaldte muliggørere, altså personer, der misbruger deres stillinger for at hjælpe de kriminelle netværk. Det kan være ansatte i det offentlige, der deler oplysninger om sårbare borgere eller politiets arbejde, det kan være ansatte i transportsektoren, som hjælper med ulovlige varer, eller det kan være medarbejdere, der presses, bestikkes eller manipuleres til at lukke øjnene for ulovlige aktiviteter. Rapporten understreger, at disse muliggørere ofte er almindelige mennesker, som bliver udnyttet i en sårbar situation, og konsekvensen er, at kriminaliteten nu har rykket sig helt ind i samfundets maskinrum. Det underminerer tilliden til myndigheder, virksomheder og arbejdspladser, og hvordan er det kommet så vidt? Jo, svaret er simpelt: Det er resultatet af en naiv politik, der har skabt et parallelsamfund, hvor kriminalitet og alternative normer trives.
I Dansk Folkeparti siger vi det klart: Danmark må aldrig blive som Sverige. Vi ønsker at beskytte vores arbejdspladser og institutioner mod infiltration, så ingen bevidst eller ubevidst kan misbruge deres stilling til at hjælpe kriminelle netværk. Dansk Folkeparti står vagt om Danmark. Vi har set, hvad der sker i Sverige, og vi nægter at kigge væk. Vi handler, før det er for sent. Tak for ordet.
Kl. 16:38
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.
Kl. 16:39
Forhandling
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Tak for ordet, og tak også til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget. I beslutningsforslaget lægges der op til at pålægge regeringen at igangsætte arbejdet med at udarbejde lignende rapporter som dem, Sverige udgav i 2024 om muliggørere for kriminelle netværk og om aktive bandekriminelle i Sverige.
Forslagsstillerne foreslår, at Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd udarbejder rapporterne. Begge rapporter handler grundlæggende om kriminelle netværk i Sverige. Den ene handler om aktive bandekriminelle, og den anden handler om, at kriminelle netværk er lykkedes med at infiltrere både den offentlige og den private sektor.
Inden jeg vender mig mod de enkelte rapporter, er det vigtigt for mig slå fast, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en kerneprioritet for regeringen; det er en kerneprioritet for mig. Derfor har jeg også set frem til at behandle beslutningsforslaget. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det kan være interessant, at vi også i Danmark udarbejder en rapport om bandernes brug af muliggørere i forskellige sektorer.
I marts i år udgav det svenske Brå, altså Brottsförebyggande rådet, en rapport om kriminelle netværks brug af muliggørere i Sverige. En såkaldt muliggører er ifølge rapporten en person, som misbruger sin stilling i kommunal, statslig eller privat sektor til fordel for kriminelle netværk. Det er dybt bekymrende, at rapporten viser, at det i Sverige er lykkedes kriminelle netværk at få personer til at misbruge deres stilling, og at der er eksempler på infiltration i alle de sektorer, der er blevet undersøgt. Det gælder retsvæsenet, banksektoren og forvaltninger i kommunerne.
Det truer tilliden til et retssamfund, men også tilliden til samfundets sociale kontrakt, hvis kriminelle grupperinger lykkes med at infiltrere vigtige samfundsinstitutioner. Derfor er det også vigtigt først og fremmest, at jeg understreger, at der altså er stor forskel på kriminalitetsbilledet i Sverige og i Danmark. I Danmark har vi i mange år ført en stram og også ansvarlig udlændingepolitik, og skiftende regeringer har lagt et konstant og vedvarende pres på banderne. Senest har regeringen og et bredt flertal i Folketinget med bandepakke IV iværksat i alt 44 initiativer, der skal gøre det så svært som overhovedet muligt at være bandekriminel og bandemedlem i Danmark.
Men en stram udlændingepolitik og bekæmpelse af banderne har desværre ikke ændret på, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det er dybt foruroligende. Senest så vi i forbindelse med dokumentaren »Den sorte svane«, hvordan advokater og andre professionelle rådgivere angiveligt hjælper rockere og andre hårdkogte kriminelle med at begå alvorlig kriminalitet. Det hører til undtagelserne, men det er desværre ikke første gang, at der er brodne kar i bl.a. advokatbranchen, der hjælper de kriminelle.
Jeg er desværre ikke overrasket over det billede, der bliver tegnet i dokumentaren. Det er vores myndigheder heller ikke. Vi ved, at bandernes økonomiske kriminalitet udgør en stadig større del af deres aktiviteter, og vi ved, at banderne får hjælp af professionelle rådgivere som f.eks. advokater og revisorer.
NSK, altså National Enhed for Særlig Kriminalitet, monitorerer løbende bandeområdet. Her er der særlig fokus på personer, der hjælper organiserede kriminelle med at sløre eller begå kriminalitet. Bl.a. vurderer NSK, at truslen for, at rådgivere medvirker til hvidvask, er betydelig. NSK vurderer også, at en undersøgelse om muliggørere svarende til den svenske undersøgelse ikke vil have operativ værdi for politiet. Bl.a. derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lade politiet udarbejde rapporten.
Jeg er dog stor tilhænger af, at vi som samfund skaffer os relevant viden, og der kan være andre sektorer, der kan have gavn af en undersøgelse af muliggørere i Danmark – sektorer, der i modsætning til politiet ikke har et indgående kendskab til bandemiljøet. Jeg har også forstået, at det i Sverige generelt ikke er hverken politiet eller kriminalforsorgen, der har haft særlig gavn af rapporten, men at den i højere grad er anvendt af andre faggrupper, der ikke har erfaring med infiltration.
Regeringen støtter derfor intentionen bag beslutningsforslaget, og regeringen er også enig i, at det kan være interessant at få undersøgt bandernes brug af muliggørere i Danmark. Regeringen vil derfor lægge op til, at det undersøges, om f.eks. Det Kriminalpræventive Råd kan udarbejde en lignende rapport om muliggørere i Danmark. Arbejdet med rapporten vil både kræve ekstern finansiering, og at politiet stiller en række oplysninger til rådighed. Det skal selvfølgelig ske uden at kompromittere politiets arbejde.
Kl. 16:44
Med beslutningsforslaget bliver der også lagt op til, at der ligesom i Sverige skal laves en rapport om aktive danske bandekriminelle. Den svenske rapport indeholder bl.a. oplysninger om antallet af aktive personer i kriminelle netværk, om forskellige rolletyper og om statsborgerskab.
Men når det handler om oplysninger om de danske bandekriminelle, står vi i dag et rigtig godt sted. NSK har allerede i dag som følge af den løbende monitorering af området et velfunderet overblik over bandemiljøet. Både kvartalsvis og årligt udgiver NSK rapporter, der beskriver rocker- og bandesituationen i Danmark. Rapporterne indeholder både oplysninger om politiets strategiske indsats på rocker-bande-området og forskellige nøgletal for området. Det indebærer bl.a. oplysninger om konflikter i bandemiljøet, skudepisoder, rocker- og bandemedlemmers kriminalitet og meget andet. Alle rapporterne helt tilbage fra 2007 ligger offentligt tilgængeligt på politiets hjemmeside.
Herudover har Justitsministeriets Forskningskontor senest i juni i år oversendt en opgørelse til Folketingets Retsudvalg over registrerede bandemedlemmers herkomst. Vi har altså allerede i dag et offentliggjort overblik over bandemedlemmernes herkomst. Så samlet set indeholder den svenske opgørelse ikke væsentlige oplysninger, som ikke allerede i dag er tilgængelige, for så vidt angår danske forhold. Derfor er det altså også politiets vurdering, at en sådan rapport ikke vil have en operativ værdi for politiet, hverken til efterforskning eller til efterretning. Vi skal bruge politiets ressourcer rigtigt, og at bruge politiressourcer på at udarbejde en rapport, der i vidt omfang indeholder oplysninger, som allerede er offentligt tilgængelige, synes jeg ikke er den rigtige vej at gå, og derfor mener jeg ikke, at vi skal gå videre med udarbejdelse af denne rapport i Danmark.
Som sagt er regeringen grundlæggende enig med forslagsstillerne i, at det er relevant løbende at få undersøgt brugen af muliggørere i den offentlige og private sektor i Danmark. Jeg håber derfor, at regeringen sammen med Folketingets partier under udvalgsbehandlingen kan nå til enighed om en beretningstekst, hvorefter partierne er enige om at undersøge, om f.eks. Det Kriminalpræventive Råd kan udarbejde en lignende rapport om muliggørere i Danmark, hvilket vil kræve ekstern finansiering. Derfor ser jeg nu frem til det videre arbejde og håber, vi sammen kan lande en fornuftig løsning på beslutningsforslaget. Tak for ordet.
Kl. 16:46
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 16:46
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for det. For det første stritter justitsministerens kommentar jo i alle mulige retninger, og jeg synes også, det er utrolig uambitiøst, at ministeren siger, at det måske kan være interessant at undersøge, om muliggørere og infiltration i offentlige myndigheder er et problem herhjemme. Nej, det kan ikke være interessant, men det er interessant. Når vi kan se, at det er et altomfattende problem lige på den anden side af Øresundsbroen, så var det måske interessant også at undersøge det i Danmark.
Så synes jeg, det er mærkeligt, at justitsministeren siger, at man ikke kan bakke op om at lave en lignende rapport i Danmark, fordi det ikke vil have nogen gavnlig effekt, men at man indstiller til, at vi laver en beretning, hvor det undersøges, om vi alligevel skal lave sådan en rapport. Hvad mener regeringen egentlig på det her område? Mener man virkelig ikke, at Danmark kunne have gavn af at vide, om offentlige myndigheder er infiltrerede af kriminelle netværk, sådan som det i stort omfang er tilfældet lige på den anden side af Øresundsbroen?
Kl. 16:47
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:47
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det er jo præcis det, jeg siger. Jeg siger jo præcis, at jeg mener, det er relevant at undersøge muliggørere i Danmark. Regeringen er så bare ikke enig med hr. Mikkel Bjørn i, at det er politiet, der skal udarbejde den rapport. Vi mener, at politiressourcerne er brugt bedre andetsteds, og derfor foreslår vi konkret, at vi mødes om en beretningstekst, hvor man kan blive enige om at lave en sådan rapport og undersøge, hvem der i givet fald kan udarbejde den, og regeringens forslag er Det Kriminalpræventive Råd.
Jeg ved ikke, om det er bevidst, at hr. Mikkel Bjørn ikke hører, hvad jeg siger, men jeg siger jo præcis, at ja, vi mener, det vil være interessant og vigtigt at få undersøgt brugen af muliggørere i Danmark.
Kl. 16:47
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 16:47
Mikkel Bjørn (DF):
Det er da dejligt, men så må regeringen jo tage initiativ til at undersøge det, i stedet for at stå på talerstolen og tale om, at vi måske kunne lave en beretning om, hvorvidt det kan være interessant engang i fremtiden måske at undersøge, om noget kunne være værd at undersøge. Altså, det bliver jo så ukonkret og uambitiøst, som det overhovedet kan blive.
Hvis regeringen reelt mener, at det her er et problem, så må man jo sætte en undersøgelse i gang, og det kan regeringen gøre i morgen. Dansk Folkeparti kan nemt finde pengene – jeg kan forstå, at hr. Frederik Vad var nervøs for finansieringen – vi kan eksempelvis finansiere dem på Mellemfolkeligt Samvirkes budget, eller vi kan finde en anden finansieringskilde, hvis justitsministeren ønsker det.
Kl. 16:48
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:48
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Ja, eller også må hr. Mikkel Bjørn være mere præcis i sine beslutningsforslag eller bringe de ønsker, som jeg faktisk synes er fornuftige, med i alle de mange sammenhænge, hvor vi løbende mødes med Dansk Folkeparti, hvor der er mulighed for at drøfte, om der bl.a. skal udarbejdes en rapport, hvordan man skal finansiere det, og i øvrigt med hvilken metode, og hvem der skal udarbejde rapporten, i stedet for at fremsætte beslutningsforslag, som er upræcise.
Jeg prøver egentlig bare at håndtere pragmatisk, at hr. Mikkel Bjørn har fremsat et beslutningsforslag, hvor han vil beslaglægge politiressourcer til at udarbejde en rapport. Så derfor mener jeg, at vi skal mødes om en beretningstekst, så vi kan håndtere det konkrete beslutningsforslag og så arbejde sammen videre om, at der så kommer til at være en sådan rapport om muliggørere, hvilket jeg fornemmer vi begge to er enige i.
Kl. 16:49
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.
Kl. 16:49
Kim Edberg Andersen (DD):
Tak for det. Jeg tror, at intentionen er god hos justitsministeren, og at det nok også er et forsøg på at være imødekommende, men jeg kan faktisk godt forstå hr. Mikkel Bjørns bekymring. For det kan godt lyde, som om ministeren siger, at vi nu laver en beretning, og beretninger kan jo laves på to måder herinde. Det kan være noget, vi sætter i gang med det samme, og noget, der, som hr. Mikkel Bjørn siger, er, at vi nu snakker endnu længere om det, og vi så på et tidspunkt kommer til en eller anden erkendelse, og så kan Socialdemokratiets ordfører senere fortælle mig, hvilken erkendelse det bliver engang i fremtiden.
Så det, jeg gerne vil spørge justitsministeren om, er, om den beretning, som regeringen ønsker Folketinget kommer frem til, er en beretning med en hurtig tidsramme, altså at vi pålægger regeringen inden sommerferien at have nedsat x råd med x organisation i spidsen til at føre det igennem og få sat det her på skinner. Eller er det sådan, som det også kan lyde, når man hører den måde, ministeren siger det på, at vi egentlig bare ønsker at putte det her i en mølkuglesæk, og vi så laver en beretning, og vi så lader det være op til nogle engang i fremtiden at tage en beslutning om, om vi egentlig sætter det i værk?
Kl. 16:50
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:50
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Vi har ikke nogen som helst interesse i, at noget skal ned i det, hr. Kim Edberg Andersen kalder en mølkuglesæk. Vi har en interesse i at håndtere det konkrete beslutningsforslag, som jeg fornemmer vi faktisk er enige om, for så vidt angår den del, der handler om en rapport om muliggørere. Der er det jo altså ikke regeringens skyld, at Dansk Folkeparti har valgt at skrive deres beslutningsforslag på en upræcis måde, hvor det, som det er skrevet, er politiet, der skal udarbejde en rapport. Det synes vi ikke er en god udnyttelse af politiets ressourcer. Derfor synes jeg, det vil være relevant, at vi sætter os sammen og drøfter, hvem der så er de rigtige til at lave den undersøgelse, og hvordan man i givet fald kan finde en finansiering til det.
Kl. 16:51
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 16:51
Kim Edberg Andersen (DD):
Jeg hørte faktisk også, at ministeren tidligere i sin tale sagde, at vi ikke skal bruge ressourcerne på det, og at vi egentlig også skal undersøge, om muliggørere findes i politiet, så der kan være masser af gode grunde til ikke at lægge det i politiet. Det er jeg enig i.
Det, jeg så tager ned i ministerens svar nu, er, at regeringen i hvert fald ikke kommer til at modsætte sig i forhold til sine ordførere, at det her ligesom bliver sat på skinner hurtigt, og at det primære spørgsmål er, hvem der skal lave undersøgelsen. Normalvis mener jeg faktisk ikke, at vi, når vi laver beretninger, kommer med en finansiering. Der tror jeg bare, vi i beretningen plejer at sige, at »vi pålægger at ...«, og vi så håber på, at regeringen selv kan finde ud af at finde pengene.
Kl. 16:51
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ministeren.
Kl. 16:52
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Ja, og det er jo forskellen på at være i regering og i hvert fald at være i nogle dele af oppositionen, nemlig at man ikke behøver at anvise en finansiering selv, når det kun er lidt finansiering, der er behov for i forbindelse med udarbejdelse af en forskningsrapport, eller det er alle mulige andre ting. Det er jo derfor, vi håber på, at vi i fællesskab i Folketinget kan håndtere de her spørgsmål. Vi har i hvert fald afgjort også en interesse i at tilvejebringe viden om brugen af muliggørere i både den private og offentlige sektor.
Kl. 16:52
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.
Kl. 16:52
(Ordfører)
Frederik Vad (S):
Tak for det, formand. Jeg har en fornemmelse af, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti ville ønske, at Socialdemokratiet var imod det her beslutningsforslag, fordi man så kunne få et eller andet facebookklip bakset sammen af de dygtigste, må jeg indrømme, sociale medier-folk, der er på Christiansborg p.t. De er jo i Dansk Folkeparti. Så kunne man få bakset et eller andet klip sammen, man kunne bruge, men altså, jeg må desværre skuffe hr. Mikkel Bjørn.
Hvor meget lidenskab kan man proppe ind i en konflikt, som ikke er eksisterende? Det synes jeg er meget ejendommeligt. Socialdemokratiet er faktisk uhyre tæt på at støtte det her beslutningsforslag og mener, som ministeren sagde på regeringens vegne, at der skal laves en beretningstekst. Hvorfor? Jo, det er, så vi kan få præciseret, hvem der skal lave en sådan vigtig undersøgelse om eventuelle muliggørere i det danske samfund – hvor udbredt det er, hvilke sektorer, både private og offentlige, der er tale om osv. – men også så vi kan finde ud af, hvad det koster, og hvordan vi skal finansiere det.
Nu sagde hr. Mikkel Bjørn lige før, at jeg var bange for at finde finansiering til forslaget. Næh, det er jeg overhovedet ikke – overhovedet ikke. Jeg siger bare, at vi måske skal have en samtale om, hvem der skal betale det: om det er på nærpolitistationen i Korsør, at vi skal finde pengene, om det er på et eller andet bureaukratiområde, eller hvor det er, regningen skal sendes hen. Det er da meget fint, at vi får en snak om det. Det er da utrolig underligt, at et parti fremsætter et beslutningsforslag her i salen og så bliver sure over, at regeringspartierne ikke bare kommer med en klar afvisning af det, men faktisk imødekommer det. Det har jeg simpelt hen aldrig oplevet før.
Nå, Socialdemokratiet synes, at vi skal lave sådan en undersøgelse her. For den rapport, vi så fra Sverige, og som vi jo har haft meget debat om i første halvår af 2024, og godt for det, var en uhyre forfærdelig rapport, som jo klart viste, at alle væsentlige sektorer i Sverige er infiltreret af kriminelle netværk. Og hvis man kigger ud over vores nabolande – Storbritannien, Sverige og Tyskland – har der jo igennem flere år været uhyre eksempler på det her.
Det er havnearbejdere, som smugler smuglervarer ind gennem nogle af de store industrihavne, vi har i Norden. Det er eksempler på sagsbehandlere, som tildeler offentlige ydelser til personer tilhørende deres egen klan eller kultur og afviser berettigede ansøgninger fra andre. Vi har også set eksempler på fængselsbetjente i Sverige, som har kontakt til bandemiljøet, og som på en eller anden måde formidler information ind og ud af fængslerne.
Der har været rigtig, rigtig meget fremme, men vi mangler et overblik i Danmark. Det er fuldstændig rigtigt. Det, vi mangler et overblik over, er den del, der handler om kriminelle aktiviteter og forbindelser ind i klan- og bandemiljøerne. Ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet er der nemlig en undersøgelse i gang lige nu. Det er en forundersøgelse, som handler om det andet aspekt af, hvad skal man sige, undergravningen af det danske samfund, nemlig det, der handler om offentligt ansatte, der tager æresbegreber med sig på arbejde og lader en bestemt æreskultur krybe ind under trøjen.
Det er jo bl.a. det, der gør, at vi har kvinder på kvindekrisecentre i Danmark, som bevidst undgår offentligt ansatte – det kunne være socialrådgivere, det kunne være pædagoger, og det kunne være familiebehandlere – som tilhører deres egen kultur, fordi de er bange for, at rygterne så går i deres miljø. Men det er en helt anden sag, og den ligger ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der kører et spor dér.
Det, der handler om infiltreringen, muliggørere, som gør det muligt at sikre kriminelle aktiviteter gennem væsentlige sektorer i både det private og offentlige, skal undersøges på Justitsministeriets område, og derfor er vi meget, meget enige med Dansk Folkeparti. Vi synes, vi skal lave sådan en undersøgelse. Vi synes, vi skal betale for sådan en undersøgelse. Vi skal bare lige blive enige om, hvem der skal lave den, og hvad den skal koste, og hvis vi kan lande en beretningstekst under udvalgsbehandlingen, som skaber det grundlag, så kan partierne sætte sig sammen, og så kan man få det her til at blive til virkelighed.
Så hr. Mikkel Bjørn behøver slet ikke at være så opfarende eller så lidenskabeligt involveret i en konflikt, der ikke er eksisterende. For han kan gå tilbage til sin folketingsgruppe efter dagens debat og sige, at der endelig var et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ikke bare blev fejet af banen, men som faktisk fører til forandringer i det danske samfund, og hurra for det. Tak for ordet.
Kl. 16:57
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 16:57
Mikkel Bjørn (DF):
Nu kalder vi ikke en beretningstekst på Folketingets hjemmeside for forandringer i det danske samfund. Jeg kan godt høre, at hr. Frederik Vad står og botaniserer i, at Dansk Folkeparti måske i virkeligheden håbede, at regeringen førte en forkert politik, sådan at vi kunne stå og udstille det. Men nej – og jeg ved godt, at det er en logik, der ligger fjernt fra magtpartier som Socialdemokratiet – vi ønsker faktisk, at regeringen fører den rigtige politik, fordi vi ønsker, og det er det fremmeste mål for os i Dansk Folkeparti, at få Danmark på rette kurs på det her område.
Derfor ærgrer det os også såre, at regeringen ikke kan bakke op om at lave den her undersøgelse. Det er jo det, der er essensen i justitsministerens melding, altså at når man vil lave en beretning om at undersøge, om det eventuelt kunne være aktuelt engang i fremtiden at lave en eller anden undersøgelse, ja, så vil man ikke lave den. Lige uden for muren af Folketingssalen er der et billede af en syltekrukke, og det er der præcis på grund af sådan nogle meldinger, som justitsministeren og hr. Frederik Vad kommer med her i dag. Det er, fordi det er politikersnak; der er ikke noget konkret i det; der kommer ikke noget ud af det. Hvis regeringen vil igangsætte en undersøgelse, kan den gøre det i morgen. Dansk Folkeparti har foreslået en finansieringskilde, og regeringen kan finde en anden, hvis den har lyst.
Kl. 16:58
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 16:58
Frederik Vad (S):
Det der er simpelt hen latterligt, hr. Mikkel Bjørn – det er det. Socialdemokratiet har sagt, at vi gerne vil lave den her undersøgelse. Lad os finde ud af, hvem der kan lave den mest effektivt, så det ikke belaster politiet, som har travlt med andre uhyre vigtige opgaver. I øvrigt vil jeg i parantes bemærket sige, at dem, der råber og skriger om, at vi skal afbureaukratisere i det offentlige og fyre kolde hænder, er dem, der går herned i Folketingssalen og gerne vil have os til at lave en masse undersøgelser, som vi skal bruge en masse kolde hænder til. Det synes jeg ofte er åndssvagt, men lige her er det rigtig, rigtig godt. Vi har brug for sådan en undersøgelse, og vi kommer til at lave den.
Og, hr. Mikkel Bjørn, det er ikke en beretningstekst, der skal sige noget om, at vi måske eventuelt engang i fremtiden vil gøre det. Meldingen fra ministeren var klar, og den er klar for mig som ordfører, altså: Vi skal lave sådan en undersøgelse, men vi vil bare gerne finde ud af sammen med partierne, hvem der skal lave den, hvordan det skal hegnes ind, hvad det koster og hvem der skal betale for det. Det er vel meget fint. Det har jo ikke noget at gøre med at være et magtparti. Det er bare noget med at betale sine regninger, og det går jeg også ud fra at man gør i Dansk Folkeparti.
Kl. 16:59
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Spørgeren.
Kl. 16:59
Mikkel Bjørn (DF):
Regeringen ved jo formentlig allerede, hvad det nogenlunde koster at igangsætte sådan en undersøgelse. Så det bliver jo bare en rituel afvisning fra Socialdemokratiet i den her situation. Altså, man vil kunne igangsætte sådan en undersøgelse i morgen. Dansk Folkeparti har anvist en finansieringskilde, så jeg forstår ikke, hvad det er, hr. Frederik Vad er så bekymret over. Vi kan igangsætte den her undersøgelse i morgen. Vi kan gå op og give håndslag på det nu. Hvis hr. Frederik Vad er klar til det, bakker Dansk Folkeparti op om at igangsætte en undersøgelse. Men regeringen vil hellere lave en beretningstekst, der bliver offentliggjort på Folketingets hjemmeside, om, at vi måske engang i fremtiden, hvis det bliver aktuelt og alt muligt andet, kan lave en undersøgelse.
Hr. Frederik Vad har selv tidligere understreget vigtigheden af sådan en undersøgelse i flere taler fra Folketingets talerstol. Nu meddeler man så fra Folketingets talerstol i dag, at man ikke kan bakke op om at lave en undersøgelse. Det synes vi i Dansk Folkeparti er både hyklerisk og skuffende.
Kl. 17:00
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:00
Frederik Vad (S):
Hr. Mikkel Bjørn, vi er for, at vi skal have undersøgt det her.
Kl. 17:00
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 17:01
Kim Edberg Andersen (DD):
Jeg ved ikke, om det er den første erkendelse, jeg kommer til – det er nok hr. Kim Edberg Andersens første erkendelse, og det er, at vi også skal have lavet en undersøgelse på de andre områder, hr. Frederik Vad. Det mener jeg hr. Frederik Vad tidligere forsøgt at overbevise os om fra talerstolen, og nu hører jeg så ordføreren sige det der med, at kvinder på krisecentre ikke bruger folk fra deres egen religion eller etnicitet, fordi de så er bange for, at der kommer noget skidt ud af det. Men det er ikke den slags muliggørere, vi skal kigge på her. Det er kun dem med kriminalitet.
Så bliver jeg bare nødt til at spørge ordføreren om noget. Min erkendelse, Kim Edberg Andersens første erkendelse, er, at vi skal have undersøgt muliggørere i alle offentlige setups, sådan at borgerne fra alle etniciteter kan være trygge ved, at de bliver behandlet lige, ikke bedre, ikke dårligere, ikke mere sikkert og ikke mindre sikkert, i alle setups. Er det anderledes end den erkendelse, jeg har hørt hr. Frederik Vad tidligere stå på talerstolen og udtrykke? Er det kun i kriminelle områder, og hvorfor kommer man ikke med et lovforslag i stedet for at begynde at skære elefanten op i bidder og kun tage et beslutningsforslag på retsområdet?
Kl. 17:02
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:02
Frederik Vad (S):
Nu er det jo Dansk Folkeparti, der har fremsat det her beslutningsforslag, og det er derfor, vi forholder os til det. Altså, Dansk Folkeparti burde jo være glade for, at Dansk Folkeparti foreslår noget, som regeringen så gerne vil finde en måde at gøre til virkelighed på, men det er man ikke glad for. Man er meget vred, må man forstå.
Jeg sagde jo, at ovre på Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort i det, der hedder Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, er der en forundersøgelse i gang, som handler om social kontrol og æresbegreber i den offentlige sektor. Det hører til derovre. Der er nogle kloge folk derovre, der ved noget om det. Her kan vi undersøge kriminalitet. Ovre på Undervisningsministeriets område bliver det i øjeblikket undersøgt, hvordan lærere pålægger sig selvcensur eller bliver udsat for censur ved kontroversielle emner i undervisningen. Det kunne f.eks. være Muhammedtegningerne eller lignende. Så i tre ministerier kan vi nu have et undersøgelsesspor, der skal undersøge, hvad skal man sige, den enten direkte eller indirekte undergravning af de værdier, vi har i vores samfund. Det burde Danmarksdemokraterne juble over i stedet for at være mavesure. Altså, der bliver jo handlet på det her.
Kl. 17:03
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Værsgo til spørgeren.
Kl. 17:03
Kim Edberg Andersen (DD):
Jeg tror, at den der lidt sindige nordjyde ikke er der, fordi jeg er mavesur. Det er bare, fordi jeg er forundret over, hvorfor man, når man nu allerede på tre ressortområder ved, at man skal have undersøgt de her muliggørere, så ikke bare gør det som regering på alle områder. Hvorfor er det sådan, når Socialdemokraterne er så positive over for det her?
Jeg kunne forstå på justitsministeren, at det ikke er sådan en syltekrukke eller noget, men at det skal sættes i værk med det samme; man skal lige have fundet nogle penge, og det er bestemt ikke, fordi man får ondt i maven, når der er nogen, der kommer med et beslutningsforslag, man ikke har tænkt sig at stemme igennem. Det ved vi; det har vi hørt tidligere, når beslutningsforslag kommer op, altså at det ikke er derfor, regeringen skyder dem ned.
Hvorfor er det så, at regeringen ikke bare siger: Muliggørere er da en problematik? Den udmærkede ordfører for Socialdemokraterne har jo tidligere selv bragt sig i et meget, meget intenst søgelys i medierne ved lige netop at nævne, at det er et problem i Sverige, og så anderledes er vi jo ikke end svenskerne. Så hvorfor er det, regeringen ikke bare kommer med et lovforslag, der siger, at muliggørere på alle områder i Danmark skal undersøges, eller er det bare, fordi man godt kan lide de der små syltekrukker rundtomkring på de forskellige ressortområder?
Kl. 17:04
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:04
Frederik Vad (S):
Det er jo, fordi Det Kriminalpræventive Råd eller politiet for den sags skyld ikke er de største eksperter i Danmark, når det kommer til udøvelsen af social kontrol i offentlige institutioner, hr. Kim Edberg Andersen. Det er jo derfor, sådan en undersøgelse bedst ligger ovre i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter og ikke ligger her. Altså, vi er jo nødt til at dele tingene lidt op, så vi kommer til bunds og får de rigtige svar på de spørgsmål, vi stiller.
Kl. 17:05
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 17:05
Zenia Stampe (RV):
Det er lidt sjovt at følge den her debat fra sidelinjen. Man ved som radikal ikke rigtig, hvem man skal holde med: om det er dem, som – hvad kan man sige – lyder som Dansk Folkeparti, som vi er meget uenige med, eller dem, som stemmer med os. Nå nej, det er jo de samme, og det er derfor, den her debat er lidt sjov. Jeg kan jo godt fornemme, hvad det handler om fra regeringens side. Man vil gerne lyde som DF, men som så ofte før stemmer man alligevel i sidste ende anderledes. Det er jeg så glad for.
Det, jeg egentlig vil spørge hr. Frederik Vad om, er noget andet. Jeg sad for nylig i en radioudsendelse med hr. Frederik Vad, hvor vi snakkede om det her, og så spurgte studieværten: Hvad skal man så gøre ved det her problem med infiltration eller såkaldte muliggørere? Så havde hr. Frederik Vad ét bud, og det var at afsløre dem. Har hr. Frederik Vad andre bud på, hvad man skal gøre ved dem? For jeg kan forstå på justitsministeren, at vi ved, at de er der. Hvad skal man så gøre ved det?
Kl. 17:06
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:06
Frederik Vad (S):
Først vil jeg sige, at jeg synes, at det der var et polemisk indslag fra fru Zenia Stampe. Altså, vi vil jo gerne have undersøgt det her, for det er et reelt problem, ligesom vi har sat en undersøgelse i gang ovre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og ligesom vi har sat en undersøgelse i gang på Undervisningsministeriets område, som i al sin enkelhed handler om at prøve at få styr på, hvordan det står til med værdierne i vores samfund.
Hvad kunne man gøre? Altså, vi har jo ikke fremlagt noget udspil om det her nu, men jeg kan da komme med et bud på et eksempel. Jeg mener da, at rigtig mange i mange af de her sektorer mangler et sted at gå hen, hvis de f.eks. opdager, at der er nogle, der forsøger at undergrave institutionen indefra. For det er enormt tabuiseret. Man kunne f.eks. forestille sig en whistleblowerordning – i Frankrig har man det på undervisningsområdet – hvor folk kan komme med nogle anonyme indberetninger omkring det her spørgsmål, fordi de ikke kan gå til deres fagforening eller de ikke kan gå til myndighederne eller de synes, det er stigmatiserende. Men det kommer an på, hvad vi diskuterer. Der er jo noget, der er faciliteret af kriminelle, og så er der noget, der handler om en æreskultur, og de ting skal holdes adskilt. Det var sådan set også det, der var pointen i min tale.
Kl. 17:07
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Spørgeren.
Kl. 17:07
Zenia Stampe (RV):
Jeg har bare stadig væk lidt svært ved egentlig at finde ud af, hvad Socialdemokratiets position er her. For ministeren siger meget klart, at man har den viden, man har brug for, og at den viden, der eventuelt ville ligge i sådan en rapport her, ikke ville kunne anvendes operationelt. Så bliver jeg egentlig lidt i tvivl om, hvad vi er ude i her. Er vi ude i en øvelse, der handler om, at man for alt i verden ikke vil være uenig med eller lyde anderledes end Dansk Folkeparti, men når det kommer til stykket, synes man faktisk også, at det er en lidt ringe idé, så man stemmer imod det? Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af det. Jeg synes, justitsministeren holdt en fremragende tale, og det, jeg har skrevet ned, er, at sådan en undersøgelse ikke har en operationel værdi, og at vi har al den viden, der skal til. Hvorfor er det så alligevel, at Dansk Folkeparti – undskyld, det var en freudiansk fortalelse – nej, ikke Dansk Folkeparti, men Socialdemokratiet gerne vil lave den her undersøgelse?
Kl. 17:08
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:08
Frederik Vad (S):
Ministeren var meget klar i spyttet. Den har jo værdi for andre sektorer, andre instanser, end politiet. Det er det, der er forskellen. Politiet har de redskaber, de skal bruge, bl.a. de 44 initiativer, som ministeren listede op. Men det kan jo have en betydning for andre instanser, fru Zenia Stampe, og det tror jeg er rigtigt at det har. For hvis man kigger ned i den svenske rapport om såkaldte muliggørere, er de eksempler, der kommer til syne der, nogle eksempler, som andre instanser kan bruge til at skabe en politik, der modvirker det.
Kl. 17:09
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.
Kl. 17:09
(Ordfører)
Hans Andersen (V):
Tak for det. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget og for at sætte yderligere fokus på en vigtig problemstilling. For der er problemer i Danmark med parallelsamfund, kriminelle udlændinge, kriminelle klaner og indvandrerbander, og de problemer må ikke undervurderes.
I Danmark har vi ført en stram udlændingepolitik i årtier, og det betyder også, at vi langtfra er i samme situation som Sverige. Vores problemer med kriminelle udlændinge og indvandrerbander er helt reelle, men de er trods alt væsentlig mindre end i Sverige, hvor man har ført en naiv politik i alt for mange år. De svenske tilstande er et klart bevis på, at den kurs, vi har ført i Danmark, er den rigtige, og den skal vi fortsætte.
Så har der i løbet af året været en del debat om såkaldt infiltrering, altså om, om kriminelle netværk eller indvandrermiljøer med værdier, der ikke er forenelige med danske værdier, infiltrerer offentlige myndigheder. Og det er jo i høj grad udsprunget af rapporter om situationen i Sverige, som der også henvises til i beslutningsforslaget.
Den debat, der har været, omhandler set med mine øjne to fænomener, der minder om hinanden, men som alligevel har deres forskelligheder. Det ene er kriminelle netværks infiltrering af offentlige myndigheder gennem brug af såkaldte muliggørere, og det andet er, om der er nogle indvandrere, der så at sige tager deres værdier med på arbejde, altså om der er en socialrådgiver eller en anden ansat med indvandrerbaggrund, der håndterer en sag om mulig tvangsfjernelse forskelligt, hvis det er i en indvandrerfamilie, eksempelvis.
I forhold til det sidste har vi i Venstre ligesom en række andre partier ment, at det er på sin plads at få undersøgt, om der er bredere problemer med, at nogle offentligt ansatte eller andre tager nogle værdier med på arbejde, der er modstridende med deres arbejde. Udlændinge- og integrationsministeren har igangsat et arbejde med det formål. Lige nu pågår der et arbejde med en forundersøgelse om udøvelse af negativ social kontrol blandt offentligt ansatte. Den forundersøgelse skal være med til at pege på, hvordan et større undersøgelsesarbejde kan se ud. I Venstre er vi glade for, at den her forundersøgelse allerede er i gang, og når resultaterne foreligger, skal vi naturligvis kigge nærmere på, hvordan problematikken videre undersøges.
I forhold til de kriminelle netværks infiltrering, som beslutningsforslaget går på, er der jo ikke tvivl om, at skulle der foregå infiltrering på den ene eller på den anden måde i det offentlige, er det naturligvis dybt problematisk, på samme måde som det er dybt alvorligt, når advokater, revisorer og erhvervsfolk m.fl. samarbejder med og understøtter kriminelle netværk og deres kriminalitet.
Derfor er det også positivt, at justitsministeren oplyser, at der i National enhed for Særlig Kriminalitet er fokus på problemstillingen med kriminelle netværk, der infiltrerer myndigheder. Jeg slutter også varmt op om ministerens forslag eller opfordring til at se på, om der kunne udarbejdes en beretning under udvalgsarbejdet, hvor vi når til enighed om at undersøge fænomenet muliggørere. I Venstre er vi i hvert fald meget positive i forhold til at få udarbejdet en sådan rapport.
I forhold til en mulig rapport om aktive bandekriminelle er jeg mere skeptisk. Jeg mener sådan set, at ministeren redegjorde meget tydeligt for, hvorfor en sådan rapport ikke vil bidrage med ny viden. Men som sagt ser jeg frem til udvalgsarbejdet, hvor jeg håber, at et flertal af partier kan mødes om en beretning. Tak for ordet.
Kl. 17:13
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.
Kl. 17:13
Kim Edberg Andersen (DD):
Tak for det. Det var mere, fordi ordføreren er ordfører for et af de regeringspartier, hvor man kan forstå, at man ligesom skal have noget finansiering. Så tænker jeg, om vi ikke kan få et bud fra et regeringsparti. Jeg har ikke oplevet i nogle af de beretninger, jeg har været med til at afgive, at vi skal finde finansiering i dem, men det kan jeg forstå at man skal i den her. Det er regeringen, der kender finansministeren bedst, og det er regeringens ordfører, der har nemmest adgang, og så må det jo også være en af de få hurdler, der er for regeringens ordførere, for jeg tænker, at det jo skal komme fra regeringens ordførere. Så vil Venstres ordfører ikke fortælle mig, hvor Venstre tænker at finansieringen til sådan en undersøgelse skal komme fra.
Kl. 17:13
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:13
Hans Andersen (V):
Jeg synes, at det er rigtigt, at vi sætter os ned sammen og prøver at se, om vi kan blive enige om, hvad sådan en beretning skal indeholde, og at vi så også i den forbindelse får drøftet finansieringen. Vi har lige nu indgået en finanslovsaftale – desværre ikke med Danmarksdemokraterne – hvor der sådan set er sat navn på rigtig mange initiativer. Og hvis vi skal prøve at finde hinanden her, skal vi jo være enige om finansieringen. Det ser jeg frem til. Jeg vil sige det, som det er; jeg kan ikke i dag pege på en konto, hvorfra vi kan finansiere en sådan undersøgelse, men jeg er sådan set overbevist om, at når justitsministeren sådan set tilkendegiver, at han gerne vil være med til at finde løsninger her, kan vi sammen finde finansiering til det. Jeg kan ikke stå i dag og komme med kontonummeret, men jeg er sikker på, at det kan vi finde en løsning på. Tak.
Kl. 17:14
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Spørgeren.
Kl. 17:14
Kim Edberg Andersen (DD):
Det er ganske rigtigt, at Danmarksdemokraterne ikke var med i finansloven. Det var der ingen blå partier der var. De blå partier blev jo smidt ud. Jeg ved godt, at Venstre var med, men det siger nok mere om deres farve end vores andres. Men virkeligheden er bare, at det, jeg hører ordføreren sige nu, er, at når justitsministeren er med, finder man nok et svar på finansieringen – ergo finder justitsministeren finansieringen, og så er vi tilbage ved det, som alle vi andre parlamentarikere ved, nemlig at en beretning siger, at Folketinget pålægger regeringen noget, og så har jeg ikke oplevet, at der er finansiering med endnu. Skal vi ikke lige sætte to krydser under? Det her er jo ikke noget, der kommer til at vælte statsbudgettet. Det er jo ikke milliardbeløb, vi kommer til at have i forbindelse med den her undersøgelse. Så større er problemet nok ikke. Men tak for svaret alligevel.
Kl. 17:15
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:15
Hans Andersen (V):
Jeg vil nu gerne sige til ordføreren, at jeg synes, at det sådan set er klogt, at man, hvis man laver beretninger og iværksætter ting og sager og rapporter, også kan pege på finansieringen. Det er sådan set meget fornuftigt og klogt, at sætter vi ting i værk, har vi sådan set også et sted at finansiere tiltagene. Det er sådan set sund fornuft. Og så beklager jeg stadig væk, at der ikke er flere af de blå partier i oppositionen, der er med i finanslovsaftalen, men den debat har vi haft.
Kl. 17:16
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 17:16
(Ordfører)
Kim Edberg Andersen (DD):
Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for et rigtig godt beslutningsforslag. Hvad Dansk Folkeparti nok var klar over, inden de sendte det derned, var, at der nok skulle blive fundet en eller anden måde at få det skudt ned på, uanset hvor godt et beslutningsforslag man havde lavet. Jeg er tæt på at tro, at Socialdemokraterne ville skyde det ned, hvis vi kom med et beslutningsforslag om, at Mette Frederiksen skulle være statsminister uanset valgresultatet næste gang. Man ville stadig væk skyde det ned af rent principielle grunde.
Når det så er sagt, er der den her debat om muliggørere, og skal vi ikke sætte det i relief? Hr. Frederik Vad har jo tidligere faktisk her på talerstolen også haft meget, meget væsentlige indlæg – også i danske medier – om problemstillingen med, hvad svenskerne har oplevet. Selv om det selvfølgelig kan gøre ondt på en dansker at indrømme det, er vi nok ikke så forskellige fra svenskerne, når det kommer til stykket. Den eneste forskel er, at vi bliver ved med at stikke hovedet i sandet, måske på grund af en regering, der ikke ønsker at undersøge tingene. Derfor har vi ikke allerede igangsat en undersøgelse i alle offentlige stillinger om muliggørere.
Helt tilbage da jeg var dreng, og nu skal I huske, at jeg er over 50 år, snakkede man om, at de her indvandrerfamilier altid havde mindst én i familien, der var socialrådgiver, underforstået, at de ligesom blev forfordelt, når de skulle have en ny cykel eller bolig osv. Der var sådan en italesættelse. Så en undersøgelse ville jo også gøre op med eventuelle myter, der kan være på området. Så det er jo ikke alting, man behøver at se i et dårligt lys, men det har aldrig nogen sinde løst noget at stikke hovedet i busken eller lave strudsemodellen og sige: Der er ikke et problem her, for vi kan ikke se det. Nej, det kan man ikke, hvis ikke man leder.
Når man så høre om, at vi ikke skal undersøge antallet af bandemedlemmer, for de tal har vi allerede, behøves der jo ikke meget finansiering til det. Så kan man bare sende tallene over, og så er det kapitel i undersøgelsen jo færdigt. Så man søger efter problemstillinger her, der ikke nødvendigvis er der. For det er et problem. Vi er et samfund, som er blevet ramt af, at vi har fået mennesker hertil, der gør, at man lige pludselig som dansk politiker står og taler om klaner i Danmark. Klaner er et mellemøstligt begreb fra en kultur, som vi ikke er vant til. Og nu taler vi om klaner i Danmark. Og når vi taler om klaner i Danmark, har vi allerede købt ind på præmissen om, at der er nogle, der på en eller anden måde ser verden anderledes. Det er i hvert fald én præmis, der gør, at det kunne være en god idé at undersøge, om den måde, vi andre ser tingene på, stadig væk er fyldestgørende. Ser alle borgere i Danmark ens på, hvordan et offentligt system skal være, eller er der nogle, der sidder med en klanmentalitet og så siger: Hvis du er fra min klan, så sørger jeg for at kigge på reglerne på en rigtig gunstig måde for dig? Det er en muliggører på et område, som vi lige så godt kan slå sammen som Folketing og så undersøge alle muliggørere. Det er min anden erkendelse. Hr. Frederik Vad havde fat i noget af det rigtige.
Hans tredje erkendelse er, at muliggørere er noget, vi skal undersøge, fordi det kan blive problematisk, hvis ikke vi får det undersøgt. Så der er jeg fuldstændig enig med Socialdemokraterne, for de er jo også, hvis jeg skal være ærlig og sød ved Socialdemokraterne, kommet til erkendelsen. Det var ikke nemt for hr. Frederik Vad at komme dertil, og han har fået nogle smæk undervejs fra baglandet, men jeg tror faktisk, at mange af folketingskollegerne herinde er enige om, at vi har behov for at vide, om de mennesker, der sidder i stillinger, hvor vi uddeler offentlige ydelser – eller straf for den sags skyld – kan være mennesker, der gør, at der nogle, der kommer igennem systemet på en mere lempelig måde, fordi de tilhører en klan eller en religion eller en etnicitet, som er anderledes end de andres.
Det er vigtigt, det her. Beslutningsforslaget er vigtigt, og Danmarksdemokraterne kan naturligvis godt tilslutte sig beslutningsforslaget. Når det så er sagt, er vi også realistiske nok til, at vi godt ved, at det her bliver skudt ned af regeringen, og det ved Dansk Folkeparti desværre også. Altså, tænk nu, hvis Dansk Folkeparti var dem, der fik noget igennem herinde – noget, som alle danskerne ville gå ud og sige da er vigtigt både for at ødelægge eventuelle misforståelser, der gør, at vi har folk med en anden etnisk baggrund, der måske bliver misforstået eller beskyldt for at have det nemmere end andre, men også for at finde ud af, om vi har nogle, der gør det modsatte. Det får Dansk Folkeparti ikke æren for, så lang tid Socialdemokraterne sidder ved magten, så derfor vil sådan et beslutningsforslag naturligvis blive skudt ned.
På den positive side hørte jeg også, at Venstre finder finansieringen til en beretning – og beretningen skal gå ud på, at det ikke er politiet selv, der undersøger det, og så er vi jo i mål – og siger: Selv tak til Danmarksdemokraterne; vi skal nok være med til at løse problemstillingerne for jer, for de er godt nok små; det er godt nok hårene i suppen, man har fundet her. Så jeg går da ud fra, at der kommer en beretning, der underbygger Dansk Folkepartis ønske om at få undersøgt muliggørerne, og så håber jeg, at vi kan copy-paste den her beretning, kopiere og indsætte den alle andre steder på andre ressortområder, sådan at vi får undersøgt det i alle dele af det danske samfund. Så har vi også løst det for hr. Frederik Vad. Så kan det være, hr. Frederik Vad får en forside igen, hvor jeg vil sige: Hr. Frederik Vad, din tredje erkendelse var rigtig. Tak for ordet.
Kl. 17:21
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren, også for at rette sig selv i forhold til at bruge ikkedanske ord.
Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.
Kl. 17:21
Frederik Vad (S):
Man burde jo være smigret over, at der bliver talt så meget om en fra talerstolen. Jeg vil bare sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, hvorfor ordføreren og i øvrigt også hr. Mikkel Bjørn ikke bare griber bolden og glæder sig over, er vi faktisk er enige i, at der skal laves sådan en undersøgelse.
Så har jeg taget ordet for at rette ordføreren, for ordføreren siger, at Danmark og Sverige er det samme og minder om hinanden, og at vi derfor måtte have de samme problemer her, som der er i Sverige. Det er jo ikke rigtigt. Altså, Sverige har jo ikke haft styr på deres udlændingepolitik. De er i gang med at kopiere den danske hjemrejsepolitik. De er sammen med Danmark ved i europæisk sammenhæng at presse på for at stramme op, både på de ydre grænser, men også på EU's interne regler. Hvad er der i Sverige, er det 30.000 bandemedlemmer registreret? Hvor mange er der i Danmark? 1.500 eller sådan noget. Og befolkningen er jo ikke mange, mange gange større end den danske. Så det er jo ikke rigtigt, at vi står i en sammenlignelig situation. Derfor tror jeg, at man, når vi forhåbentlig laver sådan en undersøgelse, ikke vil se det samme billede i Danmark som i Sverige, for vi har trods alt bedre styr på det, end man har i Sverige.
Kl. 17:23
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:23
Kim Edberg Andersen (DD):
Der kom vi så frem til Kim Edberg Andersens tredje erkendelse. Hr. Frederik Vad hører jo ikke ordentligt efter, når Kim Edberg Andersen siger noget på talerstolen. Det, jeg sagde, er, at danskere og svenskere nok ikke er så forskellige endda. Jeg står jo heller ikke og siger, at vi skal indføre Systembolaget, bare fordi vi er i nærheden af svenskerne; det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at vi nok ikke er så forskellige endda.
På alle andre områder sammenligner vi os med hinanden. Hr. Frederik Vad misforstår det. Jeg tror bare, det er det der med, at jeg er nordjyde. Jeg er vældig glad for, at Socialdemokraterne har bundet sig til masten og sagt, at det her skal undersøges, og det eneste, man også skal, er at finde pengene, og jeg kunne høre, at Venstre sagde, at dem fandt de, eller også fandt justitsministeren dem.
Så jeg er sikker på, at vi kommer i mål, for det er jeg blevet lovet i dag af to af regeringens ordførere. Så det er en glad nordjyde, der står her. Men hr. Frederik Vad bliver bare nødt til, når man nu er efter Dansk Folkeparti, også lige at rose dem for, at grunden til, at vi ikke ligner svenskerne, nok i ret stor grad kan tilskrives, at Dansk Folkeparti og Venstre, dengang de stadig væk var blå, stod for en udlændingepolitik, der sikrede, at det ikke blev sådan.
Kl. 17:24
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 17:24
Mikkel Bjørn (DF):
Tak. Jeg tror, at en af mine første erkendelser er, at Socialdemokratiet er utrolig gode til at snakke – utrolig gode til at snakke – men det der med at handle er man desværre lige så dårlig til, som man er god til at snakke. Jeg vil egentlig bare lidt polemisk spørge ordføreren, hvor længe han tror der går, før justitsministeren og regeringen sætter den her undersøgelse i gang. Altså, hvor lang tid tror ordføreren at der kunne gå, før den her rapport bliver udarbejdet?
Kl. 17:24
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:24
Kim Edberg Andersen (DD):
Som jeg har set Socialdemokraterne arbejde herinde, er der jo to muligheder. Der er muligheden for, at der kommer en undersøgelse i gang rigtig hurtigt, som tager rigtig lang tid, sådan at der går lang tid, før der kommer et resultat af den, og så forsvinder den efter et valg, eller også går der rigtig, rigtig lang tid, og så håber de på, at vi andre ordførere glemmer, at den skulle igangsættes. For det er nok rigtigt set af Dansk Folkeparti. Jeg har også en gang imellem en følelse af, at der bliver snakket rigtig meget, og det er også derfor, det er en glad nordjyde, der står her i dag – det fortalte jeg også Socialdemokraterne – for jeg har jo både Venstres ord, Socialdemokraternes ord og justitsministerens ord for, at det her bliver sat i gang med det samme.
Der er lige det aber dabei med pengene, og der kunne jeg forstå på Venstre, at det ikke var det store problem. Dansk Folkeparti er jo kommet med noget, og det er ganske rigtigt, at hvis man er kommet med et bud og man i regeringen ikke synes, det er ordentligt, kan man jo komme med et andet. Men bud er der jo. Jeg kunne også forstå på Venstres ordfører, at nu, når justitsministeren var positiv over for det, var der nok ikke de helt store problemer i at finde de penge. Så har jeg også lært i de 2 år, jeg været herinde, at råderummet bliver opskrevet; det er det blevet seks gange, tror jeg. Og det her er jo ikke noget, der kommer til at vælte hele verden, så mon ikke vi finde de par millioner eller tre, der skal til her. Men hvis Venstre skulle komme i bekneb, kan Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne komme med et finansieringsforslag hver, og så er vi da i mål.
Kl. 17:25
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.
Kl. 17:26
(Ordfører)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Tak for ordet. I Sverige har en rapport vist, at kriminelle har haft held til at infiltrere en lang række myndigheder, hvorfra de kunne tappe oplysninger, eller hvor de kunne påvirke handlinger, som kunne hjælpe dybt kriminelle med deres samfundsnedbrydende handlinger. Jeg anerkender faktisk også, at det i Sverige især er foregået fra visse grupper blandt udlændinge. Det skal vi jo for alt i verden undgå i Danmark.
Jeg synes, at vi med dokumentaren »Den sorte svane« fik et indblik. Der blev insinueret, at der faktisk var hjælpere til kriminalitet flere steder. Det var lige fra svindel med jordprøver i et privat firma til advokater, der var brodne kar, og udsagn som »Jeg har en mand i Erhvervsstyrelsen«, underforstået: »Der sidder en i Erhvervsstyrelsen og hjælper mig med den svindel, som jeg foretager«. Mit indtryk af de her muliggørere var dog også, at der var en del etnisk danske iblandt. Så ja tak til en undersøgelse, som viser, om der er et problem både i den offentlige og den private sektor.
Retsudvalget har også været i Aarhus, hvor politiet fortalte, at det er de samme store familier, som går igen i kriminalitetsstatistikkerne. Historien melder ikke rigtig noget om infiltration, men derimod om, at der er visse grupper, som er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det angår hele familier. Europol havde en lignende stor undersøgelse om klanbaseret kriminalitet i Europa. Så der er helt klart et problem, som jeg ikke synes at vi kan tillade sig at være naive omkring.
Det er et reelt problem i Sverige. Det skal det ikke være i Danmark. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, at vi har al den viden, vi har brug for. Vi har noget viden, ja, det er rigtigt. Men i sidste uge blev der faktisk lanceret en rapport fra CBS, som viser, at vi simpelt hen mangler at få kortlagt risici og aktører inden for hvidvask. Det er f.eks. insidertrusler, som vi ikke helt har styr på. Vi har brug for mere overvågning og flere baggrundstjek af dem, der arbejder der. I forløbet omkring »Den sorte svane« fandt vi bl.a. ud af, at man i Finanstilsynet sådan set ikke er sikkerhedsgodkendt. Det burde man måske være i sådan et tilsyn. Det synes jeg jo er en brist i vores samfund. Vi ved f.eks. også, at det her med misbrug af klientkonti hos advokater er der blevet underrettet om for 5 år siden. Det er først nu med »Den sorte svane«, at vi reagerer på det.
Så jeg tror ikke, at jeg synes, at vi har al den viden, vi har brug for, om, hvordan insidere er en risiko for at blive hjælpere for kriminelle. Så jeg synes helt klart, at det her skal undersøges. Om det bliver et direkte ja til beslutningsforslaget eller et forsøg på at lave en beretning, har jeg faktisk ikke bestemt mig for endnu. Men jeg synes, at det er en relevant problemstilling, som hr. Mikkel Bjørn har rejst her. Jeg synes helt klart, vi skal lave den her undersøgelse. Tak for ordet.
Kl. 17:29
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 17:29
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for i hvert fald den retoriske opbakning til beslutningsforslaget. Jeg håber jo, at SF ender med at stemme for det her beslutningsforslag. Hvis man mener, at man synes, det her er fornuftigt, skal man jo stemme for – det er jo den logiske konsekvens af et fornuftigt beslutningsforslag, som man nærmest ikke har andet end rosende ord tilovers for fra talerstolen – i stedet for at spinde sig ind i sådan en retorik fra regeringen om, at så skriver vi en beretning, og at det kan undersøges, og at det måske engang er aktuelt at undersøge. Det bliver simpelt hen for uambitiøst og for ukonkret, og derfor vil vi selvfølgelig gerne have det her forslag til afstemning og håber selvfølgelig, at både regeringen og SF kan bakke op om det.
Kl. 17:30
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Ordføreren.
Kl. 17:30
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Altså, nu er der jo nok ikke den store sandsynlighed for, selv hvis SF stemmer for det her beslutningsforslag, at det så rent faktisk også bliver til noget, al den stund at regeringen har flertallet. Så nogle gange må man jo også tage bestik af, hvad det er for nogle muligheder, man har for at påvirke, at det her rent faktisk bliver til noget.
Men det er klart, at en beretningstekst jo ville skulle fortælle meget præcist, hvornår man tager fat på sådan en undersøgelse, og jeg kan forstå, at det har været en del af kritikken i dag, som jeg lytter mig til i debatten, og det skal vi i hvert fald have arbejdet med. Men jeg synes helt klart, der er brug for den her undersøgelse, og jeg tror, at »Den sorte svane« har åbnet manges øjne for, at der er en risiko, som vi nok ikke har taget godt nok bestik af indtil videre.
Kl. 17:31
Den fg. formand (Birgitte Vind):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.
Kl. 17:31
(Ordfører)
Steffen Larsen (LA):
Mange tak, fru formand. Jeg har i en del år politisk koncentreret mange kræfter om netop de kriminelle familieklaner, som hærger og hersker, særlig i ghettoer, hvor de i høj grad lever selvsegregeret fra danskerne. Realiteten omkring disse enormt kriminelle familieklaner, der koster kommuner, regioner og staten formuer – senest har vi set en opgørelse på en kvart milliard for en enkelt familie i Odense – er, at de har taget deres hierarkiske organisering med fra Mellemøsten. Det fik vi selvsyn for, da det vi i Retsudvalget var på besøg i Brabrand og Gellerup, hvor man demonstrerede et optegnet kort over en familieklan, og hvorledes den hang sammen.
De mingler og gifter sig med hinanden på tværs af klaner, de opretholder relationer og undgår i videst mulig omfang i deres både interne og eksterne opgør det danske retsvæsen, men har i stedet egne separate mæglingsråd, der hastigt lukker munden på vidner, truer og undertrykker enhver, der er gået til myndighederne, og kan idømme bøder, erstatninger og sanktioner internt i parallelsamfundet for forseelser i deres eget system.
Der er ikke nødvendigvis tale om decideret sharialov, men reelt et parallelt retssystem, som er bragt hertil fra flygtningelejrene. Det ødelægger integrationen og fuldstændiggør parallelsamfundsstrukturen. For når du ikke engang er underlagt den samme lov som din danske nabo, og når du ikke kan bruge brugt retsvæsenet til at opnå ret, er du i sandhed fanget i udenforskabet. Det må brydes op med roden. Men for at kunne gøre det må man også erkende rodnetværket, så man ved, hvor man skal slå til.
Det er formodentlig samme system, som imamer taler om, når de siger, at de bliver presset af grupper til at lave særlige klausuler i skilsmissekontrakter – igen en utålelig praksis, der skal graves op med roden. Men disse systemer er uløseligt forbundet med klanstrukturen, og deres opposition til det omkringliggende samfund er i sin fuldstændighed udenforskabet, som man kaldte det i Sverige, hvor der intet fællesskab er med det omkringliggende samfund, vi ser. Dermed bliver disse klansystemer også til storkriminelle familieklaner, hvor vi ser dem engagere sig i bandekonflikter, bekrige hinanden på tværs af landet og endda rekruttere svenske unge til at krydse ind i Danmark for at begå snigmord. De kaster håndgranater i butikker og på gader og gør generelt vores samfund usikkert.
Disse kriminelle familieklaner er selve kernen i den knude, der nærmest umuliggør integration i de belastede boligområder. De er ekstremt dyre for velfærdsstaten, og de bidrager med intet, der er positivt. Den måde, disse storfamilier opererer på, skader altså andre borgeres frihed, tryghed og tillid og fjerner muligheden for, at retfærdigheden sker fyldest, og det holder kvinder og mænd fanget i ulykkelige og ufri relationer. Det må og skal være en prioritet at bekæmpe disse storfamiliers ageren systematisk.
De parallelle mæglingssystemer må ses som en organiseret kriminalitet, og personer engageret i disse systemer må straffes for deres medvirken. Derfor støtter vi i Liberal Alliance naturligvis også forslaget fra Dansk Folkeparti om en kortlægning af disse systemer. Tak.
Kl. 17:34
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.
Kl. 17:34
(Ordfører)
Nanna W. Gotfredsen (M):
Tak for ordet, formand. Og en tak til hr. Mikkel Bjørn for beslutningsforslaget skal også lyde fra mig. For så vidt angår det generelle, er det Moderaternes klare udgangspunkt, at politiske løsninger og lovgivning bør være mest muligt vidensbaseret og bør udarbejdes på oplyst grundlag. Så allerede af den grund er der grund til at udvise rettidig omhu, men her er der ovenikøbet rigtig god grund. Vi har set i f.eks. Mellemamerika gennem årtier, hvordan skruppelløse organiserede kriminelle har undergravet hele stater. Der er al mulig grund til at udvise rettidig omhu. Så Moderaterne går også gerne i dialog med hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti og resten af Folketingets partier. Og mon ikke vi så kan lande noget godt? Det tror jeg. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.
Kl. 17:36
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak, og der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.
Kl. 17:36
(Ordfører)
Mai Mercado (KF):
Tak, formand, og en stor tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag, om at udarbejde rapporter om indvandrere og kriminelle indvandreres netværk og strukturer tilsvarende dem, som Sverige udgav i marts 2024. Resultatet fra rapporterne i Sverige er dybt bekymrende og også gruopvækkende og viser bl.a., at visse personer i etniske miljøer har infiltreret væsentlige sektorer i det svenske samfund. Det gælder både det private, det kommunale og også det statslige område. Det gælder også embedsmænd, sagsbehandlere og fængselsbetjente.
Det er et problem, at debatten i høj grad er baseret på en anekdotisk bevisførelse og mavefornemmelser her i Danmark. For jeg tror, vi alle sammen kender til beskrivelserne og historierne: om socialrådgiveren, som ikke har mulighed for at udøve den samme form for vejledende rådgivning af familierne, fordi det er en familie, hvor der er tale om en anden integrationsmæssig baggrund, og om skolelæreren, som forskelsbehandler. Vi har hørt dem alle sammen, og derfor er det også på tide nu at få en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan det faktisk forholder sig i Danmark, så vi kan komme længere end bare til anekdoterne og historierne. Det vil give os et grundlag for en bedre debat, en mere nuanceret debat og også for at kunne etablere og iværksætte politiske tiltag, som bygger på fakta.
For integration handler ikke kun om beskæftigelse, uddannelse og at holde sig ude af kriminalitet, som man troede i 1990'erne og langt op i 00'erne. Det handler især også om den værdimæssige integration, eller skulle vi måske sige assimilation. Og det er en lettelse, at vi langt om længe kan tale åbent og ærligt om, at værdier betyder noget. Det at have samme værdier betyder noget, både for at få ophold i Danmark, men også for at få statsborgerskab i Danmark. Og det er ikke noget, man bare alene kan gøre op i sådan et økonomisk regnskab.
Derfor foreslog vi i Det Konservative Folkeparti også for nylig, at det nationale integrationsbarometer skal indeholde spørgsmål af værdimæssig karakter, således at vi også kan måle, hvordan det går med den værdimæssige integration her i Danmark, og også kunne iværksætte lokale eller nationale politiske tiltag på baggrund af det. Derfor falder det her beslutningsforslag godt i tråd med det, vi selv har foreslået tidligere, og Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget, som det ligger.
Kl. 17:39
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 17:39
(Ordfører)
Zenia Stampe (RV):
Tak for det. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige om det her forslag, for det, jeg synes er problematisk ved nogle af de her debatter, er jo, at de egentlig ikke rigtig handler om virkeligheden. Altså, de handler ikke om at bekæmpe problemerne, men er sådan en debatboble, vi er i her, hvor det handler om, hvem der lyder mest strammeragtig, eller hvem der ikke kan stemme for noget, men stadig væk gerne vil have den samme retorik.
Så jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte. Jeg kan i hvert fald med det samme sige, at vi stemmer imod, og vi er heller ikke med på den beretningstekst, som regeringen rækker ud til forslagsstillerne om. Det skulle jeg også hilse fra Enhedslisten og sige at de heller ikke er. Men så vil jeg gerne bruge taletiden til at rejse nogle spørgsmål, for jeg forstår det ikke rigtig.
Ministeren siger: Vi har al den viden, vi skal bruge, og vi vil i øvrigt ikke bruge politiets ressourcer – det forstår jeg også; det er vi fuldstændig enige i – men vi vil alligevel gerne være med til at lave en beretning og finde finansiering til en undersøgelse. Så foreslår ministeren, at det skal være i Det Kriminalpræventive Råd – var det rigtigt forstået? – hvilket jeg jo på sin vis synes lyder fornuftigt. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan det hænger sammen med de svar, jeg så fik fra den socialdemokratiske ordfører, som siger: Jamen det er faktisk slet ikke i den her sektor, det er relevant; det er ikke relevant på retsområdet, det er relevant på nogle andre områder.
Så bliver man jo forvirret på et lidt højere plan og tænker, at det måske ikke har så meget at gøre med virkeligheden, og hvordan vi bekæmper problemerne. For hvis ministeren på den ene side siger, at vi har den viden, vi skal have for at kunne gribe fat om problemet på retsområdet, hvorfor foreslår ministeren så på den anden side, at det netop er Det Kriminalpræventive Råd, der skal lave en undersøgelse, og hvorfor skal Det Kriminalpræventive Råd lave en undersøgelse, hvis Socialdemokratiets ordfører står og siger, at det slet ikke er på retsområdet, at problemet er relevant?
Jeg må sige, at jeg er forvirret på et, synes jeg, kvalificeret grundlag her, for jeg synes, at udtalelserne stritter i mange retninger. Jeg vil så sige, at hvis politiet har den nødvendige viden, og det tror jeg faktisk politiet har, så er jeg fuldstændig enig med regeringen i, at man skal bruge sine ressourcer på at bekæmpe kriminalitet. Så slå ned på det bagland, der måtte være for de kriminelle, som misbruger eventuelle positioner. Det kan jeg da kun og kan vi da kun bakke op om, og også om, at man netop kun søger den viden, som kan bruges operationelt. For ellers er den viden jo bare – og det er det, jeg godt lidt kan have det her forslag mistænkt for at være – et middel til debat, men ikke et middel til bekæmpelse af eventuelle problemer.
Det synes jeg er en tilbagevendende problemstilling, vi har på det her område: Handler det om at løse problemerne, eller handler det om at snakke om dem og føre politik, eller måske skulle jeg snarere sige lave politisk kommunikation omkring det? Der foretrækker vi rent faktisk at løse problemerne, og det er også på den baggrund, at vi siger nej tak til forslaget og egentlig også siger nej tak til beretningsforslaget. For vi kan egentlig ikke rigtig se, hvad det er for en operationel viden, den her eventuelle rapport skulle frembringe, når ministeren selv siger, at man har tilstrækkelig viden på politiets område, og så er der jo andre ministre, der har gang i diverse tiltag. Så ja, på den baggrund siger vi nej tak og nej tak.
Kl. 17:43
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Og jeg siger ja tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 17:43
Mikkel Bjørn (DF):
Det er jo ikke overraskende, at Radikale Venstre ikke støtter. Det vil jeg sådan set ikke botanisere i. Det interessante er, at jeg jo deler Radikale Venstres undren over, at regeringens udmeldinger i det her spørgsmål – det er måske helt generelt for Socialdemokratiet i særdeleshed – stikker i alle retninger. Altså, der er ikke nogen rød tråd i, hvad det er, man siger, eller hvad det er, man vil. På den ene side mener man, at det er helt vildt vigtigt at få lavet den her rapport. På den anden side har vi allerede alle de informationer, vi skal bruge. Altså, det giver jo ingen mening.
Jeg vil så sige, at jeg ikke tror, vi skal tage det for gode varer, når regeringen siger, at man har alle de informationer, man skal bruge. Vi har jo ikke lavet den her rapport, lige såvel som de har i Sverige, og når det her er så stort et problem i Sverige, ville det være mærkeligt, hvis det ikke også er et fænomen, der, om ikke andet i et mindre omfang, eksisterer herhjemme. Hvis det er tilfældet, skal vi selvfølgelig have det undersøgt.
Jeg deler Radikale Venstre og fru Zenia Stampes frustration eller bekymring over, at regeringen siger en ting og gør noget andet, men det er måske, fordi regeringen gerne vil lyde som Dansk Folkeparti, men i politikken gerne vil være mere som Radikale Venstre.
Kl. 17:44
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:44
Zenia Stampe (RV):
Det vil de i hvert fald nogle gange – ikke altid, desværre. Jeg tror på sin vis, vi deler en refleksion her, selv om vi jo observerer debatten fra hvert vores ringhjørne. Vi ser dem, der står på midten, og vi kan ikke helt finde ud af, på hvilken side de befinder sig i den her debat, og måske er det netop, fordi man ikke vil være på en bestemt side eller man gerne vil stemme til den ene side, men tale til den anden side.
Jeg vil altså bare lige spole en lillebitte smule tilbage, for jeg synes måske også, det er lidt underligt, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti formulerer sig, som de gør i forslaget, for der står jo kriminelle indvandrernetværk, tror jeg, men nu kan jeg ikke lige finde formuleringen. Så vidt jeg forstod den svenske undersøgelse, var den jo ikke kun om kriminelle indvandrere, og hvis jeg har forstået situationen i Sverige ret, er der også mange etniske svenskere, der er med. Jeg tror såmænd, en af de fremtrædende bandemedlemmer deltog i Jimmie Åkessons bryllup. Jeg ved ikke, om han har ikkevestlig baggrund; det tror jeg vist ikke.
Så jeg kan egentlig heller ikke forstå, hvorfor man formulerer sig sådan, for hvis man endelig skulle tage den her problemstilling op, handler det jo ikke om, hvilken etnicitet man har. Så er det jo alle kriminelle og deres eventuelle netværk og bagmænd, man skal slå ned over for.
Kl. 17:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 17:46
Mikkel Bjørn (DF):
Det er klart. Forslaget lægger op til en generel undersøgelse, og det er da helt sikkert rigtigt, at der også er etnisk svenske bandemedlemmer infiltreret i de her netværk. Men fænomenet infiltration – det her fænomen med de svenske myndigheder, der i så stort omfang er infiltreret af bandekriminelle – er jo en direkte konsekvens af en fuldstændig hovedløs og uansvarlig indvandringspolitik, som Sverige har ført. Det tror jeg godt, enhver, der kan rationalisere en lille smule om, hvad der er sket i Sverige de seneste 10 år, kan konstatere.
Kl. 17:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:46
Zenia Stampe (RV):
Nu når vi jo til det, der er kernen ved det, som jeg synes er problematisk ved de her debatter. Det er, at det jo i sidste ende altid for Dansk Folkeparti ikke handler om at finde løsninger på konkrete problemstillinger, men finde belæg for en stram flygtningepolitik – fordi i virkeligheden er der kun en løsning, og det er at undgå, at de kommer ind, og sørge for, at de bliver sendt ud.
Det er der, hvor vi nok er ret uenig med Dansk Folkeparti om tilgangen, for vi vil gerne løse problemerne, når de er der, og vi vil ikke fornægte dem, når de er der. Vi vil løse dem, i stedet for at de bare bliver endnu et argument for, at vi skal have en meget, meget stram udlændingepolitik.
Kl. 17:47
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ja, jeg kan godt se, at hr. Mikkel Bjørn har trykket sig ind igen, men sådan løber man ikke om hjørner med formanden. Så vi giver den korte bemærkning videre til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.
Kl. 17:47
Kim Edberg Andersen (DD):
Det skal jo prøves, hvis man har mere på hjerte, og det er jo meget fair. Tak til fru Zenia Stampe, for det freudianske slip er jo også noget, vi andre observerer i forhold til regeringen. De vil jo rigtig gerne på stort set alle områder tale til potentielle vælgere, og når man så ser deres politik gennemført, er der nok ikke mange arbejdere, der så det med f.eks. store bededag komme. Skal vi ikke bare slå helt fast, at regeringen skal spørge Moderaterne om lov på udlændingeområdet, og derfor bliver det jo sådan lidt småradikalt, for det er vel dem, som Moderaterne går efter, altså de tidligere radikale vælgere – og så er man jo lidt i mål. Det er jo super fair. Det er jo ikke ret nemt at gennemskue for folk, der ikke gider at sidde og se folketings-tv altid.
Men er virkeligheden ikke, at beslutningsforslag sådan de facto altid bliver skudt ned? Kan ordføreren gøre mig klogere på, for ordføreren er mere erfaren end mig, hvor ofte sådan procentvis ordføreren vil tro, at et beslutningsforslag er gået rent igennem Folketingssalen under den nuværende regering, sådan at et godt forslag blev stemt igennem?
Kl. 17:48
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Fru Zenia Stampe.
Kl. 17:48
Zenia Stampe (RV):
Åh, jeg forstod ikke helt spørgsmålet. Men det sker ikke så tit, at der går et beslutningsforslag igennem imod en regering, og lige for tiden har regeringen jo også flertal, men det er vist kun et par uger endnu. Men det sker jo sjældent, at man får noget igennem, men egentlig – nu vil jeg lige skyde lidt tilbage – ville jeg da tage det som en udstrakt hånd, at regeringen gerne vil lave den her beretning. Nu er det så ikke til Danmarksdemokraterne, men til Dansk Folkeparti, men det vil jeg da sådan set se som en imødekommelse. Det er også derfor, vi ikke bare går med på det forslag om at lave en beretning, for vi synes egentlig ikke, at det er nødvendigt, og slet ikke med udgangspunkt i det, som ministeren indledte med at sige, nemlig at man har rigtig meget viden. Den viden, sådan en rapport eventuel ville tilvejebringe, ville jo ikke være en viden, som har en operationel værdi for politiet.
Kl. 17:49
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 17:49
Kim Edberg Andersen (DD):
Jamen det er til noget andet, ordføreren sagde, nemlig det her med, at ordførerens parti ikke ville være med i beretningen, fordi man gik ind for at løse problemerne. Så kan man ideologisk sige, at ordføreren jo påpeger, at det er kriminelle indvandrere. Men SF var jo også fremme med, at det her skulle være en beretning om alle de her mulige problemstillinger uden at kigge på én etnicitet, men på alle etniciteter i det danske samfund. Hvis det er sådan en beretning, man når frem til, så man får nogle fakta til at have en debat på, så har jeg jo som danmarksdemokrat nok en forventning om, at det nok ville falde ud på en måde, som jeg også kunne bruge som argumentation for en strammere udlændingepolitik. Ville Radikale Venstre så være interesseret i at være med, hvis det ville være muligt sådan generelt at lave en beretning uden hensyntagen til etnicitet?
Kl. 17:50
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:50
Zenia Stampe (RV):
Måske, men helt ærligt synes jeg, at det er et kæmpeproblem for vores folkestyre, at vi alle sammen er så ivrige efter at vise handlekraft og få den gode idé. Det betyder, at vi hver eneste dag sender nye paragraffer, nye opgaver, nye strukturer ud til vores statslige medarbejdere, vores kommunale medarbejdere og vores regionale medarbejdere. Jeg ser faktisk sådan på det, at det her velfærdssamfund er ved at kollapse på grund af vores trang til hele tiden at vise handlekraft og overdynge vores medarbejdere med bureaukrati og nye regler. Så jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang for at vurdere, om der virkelig er behov for det her. Er det endnu en ting, der bare overdynger folk med bureaukrati og spilder skatteborgernes penge? Den overvejelse ville jeg nok gøre mig.
Kl. 17:51
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Vi er nu igennem den almindelige ordførerrække, og vi slutter af med at give ordet til ordfører for forslagsstillerne hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.
Kl. 17:51
(Ordfører for forslagsstillerne)
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg har egentlig skrevet en lang og botaniserende tale om vigtigheden af den her rapport, men jeg tror egentlig bare, at jeg vil kommentere lidt på debatten i dag. Jeg synes jo, at der er noget sjovt, morsomt, men jo også noget meget rituelt over Socialdemokratiets og ministerens konstatering af, at det både er vigtigt at få lavet sådan en rapport, men samtidig konstaterer, at vi ikke skal have lavet rapporten, fordi vi har alle de informationer, vi har brug for.
Det er jo meget klassisk for Socialdemokratiet, at man er meget nervøs for, hvis Dansk Folkeparti vil foreslå noget, der relaterer sig til udlændingepolitik. Retorisk synes man, at det er en rigtig god idé; når det så kommer til at stemme og vedtage det og gøre noget ved det hernede i salen, er man ikke med på det. Så er det i stedet Radikale Venstres linje, som man repræsenterer.
Jeg håber, at regeringen kommer til fornuft. Vi kommer ikke til bare at ville stille os tilfredse med en beretning på det her spørgsmål. Vi vil gerne have det til afstemning, for det er jo afstemninger, der afslører, hvor partierne stiller sig i forhold til forslag som det her.
Så er der alt det her med finansiering og alt mulig andet. Altså, vi har jo foreslået en finansiering i Mellemfolkeligt Samvirke. Regeringen er velkommen til at komme med et andet forslag, hvis den har et bedre forslag til, hvordan man kunne finansiere den her rapport. Det er jo formentlig ikke en rapport, der vil koste andet end en tusindedel, altså en brøkdel af et statsbudget eller endnu mindre; altså det er jo småpenge, vi taler om. Derfor synes jeg, at alt det der med, at det, uha, simpelt hen bliver så svært med pengene, er svært at tro på, når vi har et statsbudget på over 1.000 mia. kr., og når regeringen kaster om sig med penge til djøf'ere og papirnussere, lønstigninger til ministrene og ansættelse af spindoktorer i hidtil uset omfang og alt mulig andet. Mon ikke vi kan finde de få millioner, det kræver at lave sådan en undersøgelse her?
Så jeg tror egentlig ikke, jeg vil gøre andet end at sige tak for debatten, og så håber jeg da, at flest mulige partier vil stemme for forslaget, når det kommer til afstemning, for det gør det, når vi skal stemme om det i salen. Tak.
Kl. 17:53
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 17:53
Zenia Stampe (RV):
Hvad skal alt det her til for? Hvis det handlede om en rapport, der sådan kostede et par håndører, og så var det bare det, så var det jo bare, for at vi skulle have noget at debattere. Det giver vel kun mening, hvis sådan en rapport så skal føre til ny politik, nye indsatser. Hvad er det så for en ny politik og nogle nye indsatser, som hr. Mikkel Bjørn mener eller tror/håber på at sådan en rapport vil lede frem til?
Kl. 17:54
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:54
Mikkel Bjørn (DF):
Jamen forhåbningen er da – det er jo derfor, vi ønsker rapporten – at når vi ved, hvor problemet opstår, om det er i politiet, om det er hos domstolene, om det er i transportsektoren, eller hvor det er i det offentlige system, at der er problemer med infiltration af kriminelle netværk, ja, så kan vi sætte ind der; så kan vi bekæmpe der, og så kan vi lave sikkerhedsmekanismer i forhold til ansættelse og alt muligt andet, som gør, at det her problem ikke får større fodfæste, end det allerede har i dag.
Men hvis man ikke er med til overhovedet at ville undersøge, hvorvidt det her fænomen eksisterer i samme grad eller i en anden grad, end det gør lige på den anden side af Øresundsbroen, ja, så er det klart, at vi ingen vegne kommer, og så kan vi snakke om det her fra nu af og ud i den evige fremtid. Dansk Folkeparti vil gerne gøre noget ved problemet, såfremt det eksisterer. Det er vi ret overbevist om at det gør, og derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt problemet først og fremmest.
Kl. 17:55
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 17:55
Zenia Stampe (RV):
Jamen så er det jo heller ikke bare en lille beslutning og et par håndører. Så er det jo meget store indsatser, dyre og sikkert meget arbejdskrævende, meget bureaukratiske øvelser.
Men så vil jeg bare spørge: Stoler hr. Mikkel Bjørn ikke på politiet? Nu siger jeg ikke ministeren, for det er jo en politisk modstander. Men ministeren taler jo sådan set også på vegne af ordensmagten, der siger, at de har den viden, de skal have. Den viden, sådan en rapport vil tilvejebringe, vil ikke være af en operationel karakter og ikke af en karakter, de kan bruge. Stoler hr. Mikkel Bjørn ikke på dansk politi?
Kl. 17:56
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:56
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg stoler i høj grad på dansk politi, i særdeleshed menige danske politibetjente. Men hvis ordføreren taler om udtalelser fra Rigspolitiets ledelse, som jo i vidt omfang er udtalelser, som altid er i tråd med, hvad Justitsministeriet og regeringen mener, så nej, så mener jeg ikke, at sådan en udtalelse står til troende. Vi mener selvfølgelig, at det her skal undersøges, og jeg er ret overbevist om, at når det bliver undersøgt – og det siger justitsministeren at det gør; det har jeg min egen tvivl omkring – så vil vi også komme til en konstatering af, at det ikke er rigtigt, at vi allerede har alle de oplysninger, vi skal bruge om det her fænomen.
Kl. 17:56
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.
Kl. 17:56
Kim Edberg Andersen (DD):
Tak for det. Nu kan man næsten forstå på Radikale Venstre, at det faktisk ikke rigtig er et problem, der findes. Der bliver jeg bare nødt til at spørge ordføreren, om det ikke er rigtigt, som SF også var inde på, at der i »Den sorte svane« var en, der henviste til manden eller kontakten i Erhvervsstyrelsen. Det er jo en muliggører, kan man sige. Det har ikke noget med etnicitet at gøre, men det er en muliggører. Så der må vi gå ud fra at problemet eksisterer.
Hvis justitsministeren siger, at han ved alting og har alle fakta på plads, hvorfor kan man så have en mand i »Den sorte svane«, der siger, at han har en mand i Erhvervsstyrelsen? Mener ordføreren så ikke også, at så har justitsministeren jo tydeligvis ikke helt styr på det hele?
Er ønsket fra Dansk Folkeparti ikke bare sådan helt simpelt: Vi har set, at der er en problemstilling; vi har haft en socialdemokratisk ordfører, der tidligere har sagt, at det er et kæmpeproblem i Sverige, så lad os da få undersøgt tingene? Og når vi har fået undersøgt tingene til bunds, så lad os tage en faktuel debat herinde: Er det noget, der skal gøres noget ved? Eller hvis Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes frygt for, at der kan være tråde til en forfejlet udlændingepolitik, bliver hældt af bordet, så er det jo, hvad det er. Så må venstrefløjen jo være glade. Så slipper de jo for de her beslutningsforslag fremadrettet.
Kl. 17:57
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 17:57
Mikkel Bjørn (DF):
Jo, det er meget korrekt forstået af Danmarksdemokraternes ordfører. Det er klart, at vi i Dansk Folkeparti ikke ønsker, at Danmark skal være som Sverige. Vi ønsker ikke et parallelsamfund først og fremmest, men vi ønsker slet ikke infiltration af bandekriminelle i vores offentlige systemer, og vi ønsker ikke, at almindelige danskere skal leve i frygt for bandekriminelles påvirkning af offentlige myndighedsbeslutninger og lignende. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt det her fænomen. Det synes jeg ikke er ufornuftigt, tværtimod. Det synes jeg er udtryk for rettidig omhu.
Kl. 17:58
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 17:58
Kim Edberg Andersen (DD):
Det viser sig, at Radikale Venstre har sådan et meget rabiat – altså i forhold til hvor jeg står politisk rabiat – synspunkt om, hvorvidt det skal undersøges. Det er jo, hvad det er. Det er en politisk uenighed, og det lever jeg rigtig fint med. Men er det ikke påfaldende, at et parti som Socialistisk Folkeparti jo er på talerstolen i Folketingssalen og bakker op om undersøgelsen. Der kan være noget, i forhold til hvordan man lige definerer ordene, men at der skal undersøges for muliggørere, er selv Socialistisk Folkeparti enige i. Der må jeg sige fra min tid som politiker på den politiske højrefløj, at det ikke altid er godt, når man bliver bakket op af Socialistisk Folkeparti. Men i det her tilfælde er det jo et spørgsmål om, at selv SF har erkendt, at der er muliggørere i Danmark, og at vi skal have undersøgt, hvor de er henne.
Kl. 17:59
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Så er det ordføreren.
Kl. 17:59
Mikkel Bjørn (DF):
Jamen jeg var da glad for SF's retoriske opbakning; jeg håber også, de stemmer for hernede i salen.
Jeg må sige, at jeg undrede mig mest over, at fra den fremmeste fortaler her i Folketinget, i hvert fald retorisk og i forhold til offentligheden, om den tredje erkendelse og om infiltration, og jeg ved ikke hvad, hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet, oplever vi nu, at sådan en rapport her slet ikke er nødvendig; nu har vi allerede alle de oplysninger, vi skal bruge. Jeg synes, at udmeldingerne fra Socialdemokratiet i udlændingepolitiske spørgsmål i særdeleshed på det seneste stikker i alle retninger. Der er ikke nogen rød tråd i, hvad det er for en politik, man vil føre.
Kl. 17:59
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
61) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 28.11.2024).
Kl. 18:00
Forhandling
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.
Kl. 18:00
(Ordfører)
Bjørn Brandenborg (S):
Tak for det, hr. formand. Vi skal ikke acceptere antisemitisme i Danmark. Det er skræmmende og forstemmende, at vi her ved udgangen af 2024 har danske jøder, som lever i utryghed, som udsættes for trusler og overfald, som har en knude i maven, når de sender deres børn i skole, og som skal råbes af og chikaneres i vores offentlige rum, blot fordi de er jøder. Det lyder som noget fra en helt anden forfærdelig tid. Desværre er det det, vi ser, efter at Hamas angreb Israel sidste år.
Heldigvis er vi her i Folketinget enige om, at vi skal beskytte vores danske jøder, og med det her lovforslag gennemfører vi nu dele af initiativerne fra den politiske aftale, vi indgik i sommer, om at styrke indsatsen mod antisemitisme. Med lovforslaget hæver vi straffen for hadforbrydelser med 50 pct., når hadforbrydelsen er begået i en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Politiet får altså her nogle nye værktøjer i form af strafzoner og strafperioder, så man kan standse en eventuel opblusning af hadforbrydelser, herunder antisemitisme.
Så får vi med det her lovforslag styrket vores myndigheders mulighed for at gribe ind over for terrorrelateret indhold på nettet. Terrorrelateret indhold skal fjernes, og de udbydere, som lægger platform til sådan noget forkasteligt indhold, skal så hurtigt som muligt rammes af påbud om at få det ned og få det fjernet. Det bliver forhåbentlig nemmere med den her lovændring.
Vi kommer aldrig til at acceptere antisemitisme, og vi kommer altid til at stå bag de danske jøder og deres ret til at leve et frit og trygt liv her i Danmark. Det her lovforslag indeholder nogle vigtige ændringer, som giver politiet bedre mulighed for at slå ned på antisemitisme, både derude i virkeligheden og online. Det støtter vi naturligvis. Tak for ordet.
Kl. 18:02
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 18:02
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til hr. Bjørn Brandenborg for talen. Jeg skal bare høre, om Socialdemokratiets ordfører er enig med Det Jødiske Samfund, som jo skriver i deres høringssvar, at det her lovforslag ikke lægger op til en nykriminalisering, hverken af den ene eller den anden slags.
Kl. 18:03
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:03
Bjørn Brandenborg (S):
Om jeg er enig med Det Jødiske Samfund i, at det ikke lægger op til en nykriminalisering? Altså, jeg har jo lige redegjort for, hvad det er, lovforslaget indeholder. Det håber jeg også fremgik meget tydeligt for Enhedslistens ordfører. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvor du vil hen.
Kl. 18:03
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:03
Rosa Lund (EL):
Det fremgik, men derfor synes jeg da stadig væk, det er interessant, om Socialdemokratiet er enig i det, der står i Det Jødiske Samfunds høringssvar. Jeg synes egentlig selv, det er et meget stilfærdigt spørgsmål. Jeg er med på, at høringssvaret kom ind lidt sent, men jeg ved også, at Det Jødiske Samfund har sendt det rundt til alle ordførere.
Jeg synes bare, det er ret vigtigt, at vi er enige om tolkningen af de regler, vi laver. Det er bare derfor, jeg spørger.
Kl. 18:03
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:03
Bjørn Brandenborg (S):
Jamen jeg er meget, meget indforstået med de regler, som vi vedtager, og det, som jeg lige har gennemgået her. Altså, ordføreren må være konkret, i forhold til hvad det er for en nykriminalisering. Jeg har gennemgået indholdet af lovforslaget, som indeholder flere forskellige dele, og der kan jeg sige, at hvis det er i forhold til en nykriminalisering af, at man får en hårdere straf, f.eks. i skærpede strafzoner, er det jo noget nyt i det her lovforslag, at vi vedtager det, og det står jeg fuldstændig på mål for. Det synes jeg er det eneste rigtige, og det ved jeg også Enhedslistens ordfører gør, for det har vi jo lavet en aftale om. Så det går jeg da ud fra at ordføreren gør, men det kan ordføreren jo så få lov til at komme herop og sige noget om bagefter.
Kl. 18:04
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.
Kl. 18:04
(Ordfører)
Preben Bang Henriksen (V):
Tak for det. Forslaget her i dag udspringer af den aftale, der blev indgået mellem næsten alle Folketingets partier om en styrket indsats imod antisemitisme. Forslaget har overskriften eller en baggrund i, som jeg sagde før, antisemitisme, men altså, man skal nok lige huske, at det jo sådan set ikke er det eneste, forslaget her omhandler. Det skal jeg vende tilbage til.
Det, forslaget handler om, er straffen for hadforbrydelser, og så er det næsten lige meget, hvad det er for nogle hadforbrydelser, men det er da i hvert fald også antisemitisme. Og lad mig lige, for ikke at spilde alt for meget af Folketingets tid, sige, at jeg er hundrede procent enig med min socialdemokratiske kollega i det, der blev sagt om antisemitismen og dens grufulde ansigt. Nok om det.
Det gælder straffen for alle hadforbrydelser; det er den, der stiger med 50 pct. efter det her forslag, hvis politiet har varslet en skærpet strafzone, eller hvis politiet har varslet en skærpet strafperiode. Begge dele skal være tidsbegrænset, men i givet fald hadforbrydelserne sker inden for de her kriterier, er det altså plus 50 pct. Hvornår kan politiet så udpege en skærpet strafzone? Jamen det kan man gøre forud for begivenheder, forud for møder og forud for arrangementer, hvor der forventes hadforbrydelser. Så kan politiet altså varsle den her skærpede strafzone. Næsten det samme gælder for en skærpet strafperiode. Det kan ske ved en ekstraordinær udvikling i hadforbrydelser.
Så der er altså ikke tvivl om, at det her bliver et godt middel, og min kollega blev spurgt, om det her var nye ting, og jeg synes egentlig, vi nåede frem til et fornuftigt svar. For der er jo ikke tale om nogen ny straffebestemmelse, om jeg så må sige, i straffeloven; det er jo stadig væk § 266 b, vi taler om her. Men der er da unægtelig tale om en nyskabelse inden for den straf, der skal udmåles her, ingen tvivl om det.
Til sidst vil man også med forslaget her afskaffe det danske særkrav i det, der hedder TCO-lovens § 4. Jeg skal ikke gøre det mere indviklet, end det er, men det har jo noget at gøre med at pålægge hostingtjenesterne at fjerne indhold uden kendelse. Det er det, man nu vil moderere. Er der krav om en kendelse i dag, skal det være uden kendelse fremover.
Jeg har læst en korrespondance mellem flere af Folketingets partier og justitsministeren, og jeg forstår, at der sådan set er enighed om, at vel kan man ophæve det pågældende krav, men at vi dog beholder den særlig lette adgang for hostingudbyderne til at få et påbud fra Rigspolitiet prøvet ved domstolene, og så vil jeg egentlig ikke gøre mere ud af det, for det lyder, som om vi når en fælles indstilling på det punkt. Tak.
Kl. 18:07
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Den første korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 18:07
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til hr. Preben Bang Henriksen for talen. Jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om Venstre også er enig i den måde, det jødiske samfund ifølge det, de skriver i deres høringssvar, tolker det her lovforslag her på, og som det egentlig også er min opfattelse flugter med det, vi har aftalt, nemlig at der ikke er lagt op til en nykriminalisering hverken af demonstrationer eller kritik af staten Israel?
Kl. 18:08
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:08
Preben Bang Henriksen (V):
Ja, det er jeg enig i.
Kl. 18:08
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang. Næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.
Kl. 18:08
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg er bare en lille smule nysgerrig på, om Venstre har ændret holdning i forhold til dommerkendelser og i forhold til TCO-forordningen. Det var jo faktisk Venstre, der i sin tid lykkedes med at få indsat det her krav om en dommerkendelse, så måske kunne ordføreren gøre os klogere på, hvad der egentlig er foregået i mellemtiden. Nu bliver det formentlig sådan, at vi sikrer en let domstolsadgang, og det er sådan set godt nok. Men hvad tænker ordføreren?
Kl. 18:09
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:09
Preben Bang Henriksen (V):
Det er fuldstændig rigtigt. Det var vist om end ikke en idé, der kom fra Venstre, så i hvert fald noget, der blev bakket op fra Venstres side. Men det, der sker nu, er, at vi har forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online, altså TCO-forordningen, og her er der et ønske om at frafalde det krav om en dommerkendelse. Jeg må nok sige, at med det pres, der er på domstolene for øjeblikket, skal vi ikke have unødige bestemmelser, og hvis man er enig om at ophæve den hjemmel, er vi også. Mig bekendt har den ikke været anvendt på noget tidspunkt.
Kl. 18:09
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:09
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg ved ikke rigtig helt, om det var et svar på det spørgsmål, jeg stillede, for det gik egentlig mere på, om der ikke længere er brug for en dommerkendelse, som Venstre jo var meget ihærdig for at få indført i sin tid, og som vi jo også bakkede op, fordi vi synes, at det er et godt princip, at der er dommerkendelser. Jeg anerkender så også, at det måske har været besværligt at bruge den på grund af dommerkendelsen. Men mener Venstre ikke længere, at forudsætningerne for at kræve en dommerkendelse er til stede?
Kl. 18:10
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:10
Preben Bang Henriksen (V):
Der er det herlige ved fru Karina Lorentzen Dehnhardt, at hun næsten selv svarer på spørgsmålet, for SF var da vistnok af samme holdning og er da vistnok af samme holdning som Venstre i dag. Så jeg kunne jo også vende det på hovedet, og så kunne fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv finde på svaret. Men jeg mener ikke, at vi i den situation, vi er i dag, og specielt i den situation, domstolene er i, behøver at have flere krav end højst nødvendigt om dommerkendelser.
Kl. 18:10
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.
Kl. 18:11
(Ordfører)
Betina Kastbjerg (DD):
Tak for ordet. Vi har jo desværre set en voldsom opblussen af had og chikane mod jøder efter Hamas' frygtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år. Det er både uacceptabelt og dybt bekymrende, og derfor er jeg glad for, at vi i juni måned indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme sammen med samtlige partier i Folketinget. Ingen skal føle sig forfulgt eller udsat for vold på grund af deres religion.
Med det her lovforslag styrker vi vores værktøjer til at modgå hadforbrydelser på flere måder. Efter anden verdenskrig lovede vi hinanden, at vi skulle passe på de danske jøder, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne særlig tilfredse med, at der indføres en ekstra mulighed for strafskærpelser i tilfælde af hadforbrydelser. Det gør man bl.a. ved at gøre det muligt at udpege skærpede strafzoner og strafperioder. Dermed giver vi politiet bedre redskaber til at beskytte særlig udsatte grupper i situationer, hvor risikoen for hadforbrydelser stiger, samtidig med at straffen for hadforbrydelser kan forhøjes med 50 pct. Det sender et klart signal om, at hadkriminalitet mødes med en konsekvens og en alvor fra samfundets side.
Et andet væsentligt element i lovforslaget er fjernelsen af det danske særkrav om forudgående retskendelse, når hostingtjenesteydere – her menes der så de sociale medier – pålægges at fjerne terrorrelateret indhold online. I en tid, hvor spredning af ekstremistisk og hadsk indhold kan ske med lynets hast, er det afgørende, at myndighederne har mulighed for at handle hurtigt og effektivt.
Jeg har også noteret mig, at der har været en bekymring for retssikkerheden fra nogle af aftalepartiernes side, og i forhold til det forslag, der kom fra justitsministeren i dag, om at imødekomme bekymringen, bakker vi i Danmarksdemokraterne op om, at hostingtjenesteyderne kan anmode politiet om snarest muligt at forelægge sagen for retten.
Det er vigtigt, at vi som samfund står sammen om at beskytte vores værdier og vores medborgere, og ved at stemme for det her lovforslag viser vi, at antisemitisme og hadforbrydelser ikke har nogen plads i Danmark, og at vi vil gå langt for at bekæmpe både det fysiske og det digitale rum, hvor sådan nogle handlinger kan opstå. Så i Danmarksdemokraterne stemmer vi naturligvis for forslaget.
Kl. 18:13
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.
Kl. 18:13
(Ordfører)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Tak for det. Jeg må sige, at tiden efter Hamas' angreb virkelig har blotlagt, hvor udsat en befolkningsgruppe den jødiske minoritet i Danmark er. Det er jo også baggrund for, at der kom endnu en antisemitismeplan, og det er anledningen til, at vi står her i dag. Det her lovforslag skal jo udmønte, hvad kan man sige, nogle skærpelser ved anvendelsen af paragrafferne om hadforbrydelse, og det synes jeg sådan set er vigtigt nok. Det handler både om, at man kan lave en skærpet strafperiode og en skærpet strafzone, som så kan udløse ekstra straf. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver sådan, at vi ikke får brug for de her tiltag. Det vil jo være den bedste af alle verdener. Men det er selvfølgelig et tiltag, man kan tage i anvendelse, hvis man har en formodning om, at der enten kommer til at ske noget, f.eks. omkring pridearrangementer, hvis det handler om lgbt-miljøet, hvor der kan risikere at være flere hadforbrydelser, men det kan også være som efter Hamasangrebet, hvor vi så en opblomstring i antallet af antisemitiske hadforbrydelser. Det er selvfølgelig en god mulighed at have.
Men jeg bliver også nødt til at sige, at meget af det her kommer til at stå og falde med, om der vil blive efterforsket. For nylig har jeg haft en dialog med en person, som rent faktisk havde vidner på, at der blev råbt »jeg hader homoseksuelle«, og at der blev slået ud efter vedkommende, og på trods af det er sagen sådan set lagt ned, og den er ikke efterforsket som en hadforbrydelse, så vidt vi kan se. Så er det jo lige meget, om man har alle mulige gode paragraffer, som man kan straffe efter. Hvis ikke der sker en reel efterforskning og der ikke sker en registrering af hadforbrydelser, er vi lige vidt. Så det vil jeg meget opfordre til at der også kommer et fokus på i efterforskningsdelen.
Så er der jo også forslaget om af kunne undlade at bruge en dommerkendelse – eller vi afskaffer det at bruge dommerkendelser – i forhold til terrorrelateret indhold og fjernelsen af det. Der var oprindelig ikke et krav om den slags, og der har vi jo så haft en dialog med ministeren, som også er kommet os i møde og nu sørger for, at der bliver en lidt lettere domstolsadgang for de tjenester, der får fjernet indhold, til at få prøvet de her sager. Jeg kan nu have min tvivl om, hvor mange af de her tjenester der ønsker at gå i brechen for noget indhold, som er blevet fjernet af myndighederne, så det kommer nok ikke til at blive anvendt ret meget. Omvendt må vi også anerkende, at det her indehold jo ikke skal ligge nogen steder, al den stund at det er terrorrelateret. Og det har vist sig at være meget, meget besværligt at bruge, hvad kan man sige, den lovgivning, som vi har for nærværende, og derfor giver det god mening her at se bort fra dommerkendelsen. Med de ord vil jeg sige, at SF støtter forslaget.
Kl. 18:17
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er en kort bemærkning til fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 18:17
Rosa Lund (EL):
Tak for det. Og tak for talen. Jeg er meget enig med SF's ordfører i de ting, man kunne tilføje til bekæmpelse af hadforbrydelser. Så jeg vil bare spørge SF's ordfører, om man i SF også er enig i, at det måske er lidt en mangelvare, at vi ikke også her har tilført nogle penge til efteruddannelse af politiet i netop spørgsmålet om at bekæmpe hadforbrydelser.
Kl. 18:17
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:17
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg tror, der var mange flere ting, vi kunne gøre her. Der er, som jeg kan se, også kommet en koordinator i Københavns Politi, som skal hjælpe, hvad kan man sige, ofrene for antisemitiske hadforbrydelser lidt bedre igennem retssystemet. Jeg så egentlig gerne, at vi havde den mulighed i alle politikredse og for alle hadforbrydelser, for jeg tror desværre, at det også er en oplevelse, som de deler med mange andre, der er udsat for hadforbrydelser.
Ja, det her beror også på, at der skal være kendskab til og viden om, hvad en hadforbrydelse konkret er, og det kræver uddannelse. Så det kunne man selvfølgelig også have valgt at sætte penge af til her, men måske lykkes det for os under det næste debatpunkt, som jo handler om en handlingsplan imod racisme, også at få det til at lykkes.
Kl. 18:18
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:18
Rosa Lund (EL):
Det er jeg meget enig i, særlig i det her med, at der jo burde være koordinatorer i alle politikredse, men også koordinatorer, som beskæftigede sig med alle typer af hadforbrydelser. For det her lovforslag beskæftiger sig jo netop med alle typer af hadforbrydelser og er jo en skærpet beskyttelse af alle de grupper, som er dækket af § 266 b, det, som vi i daglig tale kalder racismeparagraffen. Så jeg er meget enig med SF's ordfører.
Kl. 18:19
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:19
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Tak for det. Vi plejer jo ikke at ligge så langt fra hinanden i de her spørgsmål.
Kl. 18:19
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak, og der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.
Kl. 18:19
(Ordfører)
Steffen Larsen (LA):
Mange tak, hr. formand. Ondskabsfulde menneskers gerninger er slemt, men endnu værre er det, når gode mennesker intet gør for at stoppe ondskaben. Så det er vigtigt, at vi tør tage stilling imod intolerancen og ondskaben, når den viser sig. For 81 år siden samlede det danske samfund sig i modstand mod de nazistiske planer om at implementere holocaust på dansk jord. Modstandsbevægelsen, jødisk ledere, flere politikere og ikke mindst helt almindelige danskere arbejdede da sammen om at redde deres medborgere i sikkerhed i Sverige.
Det er det Danmark, som stod sammen mod antisemitismens terror, jeg bekender mig til. Og desværre har den 7. oktober 2023 vist, at der nok en gang er behov for, og at der nok en gang også er brug for at stå sammen mod antisemitismen. For vi kan ikke tage det tolerante og tillidsfulde samfund for givet. Vi ser igen hagekors i vores gader, og vi ser igen antisemitismen stikke sit grimme ansigt frem.
For nylig da jeg gik ind på Christiansborg, var der klistermærker med røde trekanter på lygtepæle i metroen og på gaden. Disse røde trekanter symboliserer bl.a. støtte til den antisemitiske terrorbevægelse Hamas. At vi i det land, der i 1943 forsøgte at redde vores jødiske medborgere, nu skal se den slags i vores gader, er ikke blot en direkte demonstration af, at antisemitismen igen har fået fat, men et klart tegn på, at intolerancen blomstrer.
Det gør den, fordi vi alt for længe har haft et misforstået forhold til begrebet tolerance. Alt for mange har naivt set tolerance som noget, der udelukkende flyder ud fra majoriteten til minoriteten uden at stille krav til minoriteterne om, at de i lige så høj grad skal være tolerante. Dermed får vi en asymmetri i samfundet, en ensretning af tolerance, der dermed umuliggør tolerancen. Det er således, vi reelt får, hvad jeg kalder for suicidal empati i dele af det danske samfund. Den er et udtryk for en manglende modenhed, og den er et svigt af de principper, som vi i Danmark har været stolte af, og som redningen af jøderne i 1943 netop er et godt billede på. At vi er villige til at beskytte og tage vare på vores minoriteter, skal ikke betyde, at andre minoriteter kan få lov til at udbrede antisemitisme og jødehad, og at de kan udbrede den intolerance, som vi står imod.
Den 7. oktober er det årsdagen for den største massakre på jøder siden holocaust, og man skulle tro, at det gav stof til eftertanke, og at det gjorde, at man ikke så en stigende antisemitisme, men det gør vi. Sørgeligt nok står vi med den sørgelige viden, at antallet af skoleklasser, der besøger Dansk Jødisk Museum, er mere end halveret det seneste år. Ifølge museets leder skyldes det frygt for sikkerheden samt en opfattelse af, at et besøg på et museum om danske jøder vil blive set som en stillingtagen i konflikten mellem Israel og Hamas.
I Jyllands-Posten i efteråret har man ligeledes kunnet læse en meningsmåling, der viser, at hvis man møder en tilfældig herboende muslim, er der større sandsynlighed for, at vedkommende støtter den stærkt antisemitiske terrorbevægelse Hamas, end at han eller hun ikke gør.
Og i weekenden før den 7. oktober i år kunne man se en demonstration lige her i København, hvor der i indkaldelsen og beskrivelsen af den står, at man opfatter den største massakre på jøder siden anden verdenskrig som et udtryk for »modstand« udført af »det palæstinensiske folk«. I forlængelse heraf erklærer teksten, at man som deltager »hylder ... det palæstinensiske folks standhaftighed og modstand mod uretfærdighed«, en »modstand«, der altså bl.a. kom til udtryk den 7. oktober i form af voldtægter, overlagte og systematiske massakrer på tilfældige jøder og andre uhyrligheder. Der er altså tale om en ganske klar hyldest af Hamas' massakrer samt en direkte ligestilling mellem terrorbevægelser og det palæstinensiske folk. Det finder jeg aldeles upassende.
En sådan demonstration med et sådant formål kan kun finde sted, hvor intolerancen får lov til at tage sin plads. Vi skal stå sammen, og vi skal stå imod. Vi skal bortvise mørkets kræfter fra vores midte, og vi skal tage det ansvar på os som folk, som lovgivere og som fællesskab. Det liberale demokrati består kun, når dets borgere køber ind på de helt grundlæggende værdier i demokratiet, og vi må ikke tage vores fredelige og liberale samfund for givet.
Derfor står vi i Liberal Alliance naturligvis med i aftalen om en styrket indsats mod antisemitismen. Vi har dog en enkelt bekymring om domstolsprøvning ved TCO-forordningen, som vi også har stillet spørgsmål til til ministeren. For spørgsmål om nedtagning af indhold på sociale medier og borgernes ytringsfrihed skal også kunne prøves ved domstolene. Tak.
Kl. 18:24
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 18:24
Zenia Stampe (RV):
Tak for en flot tale. Jeg vil gerne spørge, om Liberal Alliances forslag om at afskaffe racismeparagraffen hermed er lagt i graven. Det er jo en holdning, Liberal Alliance har haft i mange år, og sidste gang, hvor jeg stødte på den, var den 8. oktober 2022, altså cirka et år før det her frygtelige terrorangreb, hvor der er en annonce på de sociale medier for LA, der hedder: Styrk ytringsfriheden, afskaf racismeparagraffen.
Så skal jeg bare spørge: Er det ikke længere aktuelt? Er det ikke længere Liberal Alliances holdning?
Kl. 18:25
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:25
Steffen Larsen (LA):
Det er fortsat Liberal Alliances holdning, at racismeparagraffen ikke rigtig rammer der, hvor den skal i forhold til at begrænse – hvad kan man sige – nogle af de problemer, vi ser. Derudover ser vi jo helst, at folk har ytringsfriheden, også til at sige både dumme og modbydelige ting, men med det men, at vi så kan argumentere imod det. Så kan vi nemlig diskutere det.
Problemet ved, at nogle af de her ord forbliver usagte, eller at man endda via en væsentlig begavelse også kan udtrykke nærmest det samme som det, vi har forbudt, er, at man så kan omgå loven ved bare at have et højt nok lixtal. Det giver os det problem, at det jo så ikke bliver et reelt forbud mod nogle af de her ytringer. For vi ser lige nu nogle folk på sociale medier udtrykke også reelt antisemitiske ting, men hvor de bare omgår loven.
Kl. 18:26
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:26
Zenia Stampe (RV):
Jamen er ordføreren ikke klar over, at det, vi gør med handlingsplanen og med forslaget i dag, er at styrke racismeparagraffen og hæve straffen for at overtræde racismeparagraffen? Jeg ved godt, at vi nu kalder det hadtale, men det er jo med forankring i § 266 b, som er racismeparagraffen. Er ordføreren ikke klar over det?
Kl. 18:26
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:26
Steffen Larsen (LA):
Det er ordføreren udmærket klar over, men der er jo flere elementer i den her aftale end bare det ene, og vi er jo glade for den her aftale, fordi den også gør noget i forhold til nogle af de undersøgelser, som vi selv har bedt om og selv har fremsat beslutningsforslag om.
Så selvfølgelig er vi med i en aftale, som gør mere godt end skidt. Det er jo klart. Det går jeg også ud fra at fru Zenia Stampe tit er. Sådan er politik. Man indgår kompromiser.
Kl. 18:26
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der var lige en sidste kort bemærkning her til fru Christina Olumeko, Alternativet.
Kl. 18:26
Christina Olumeko (ALT):
Ja, jeg blev lige nødt til at trykke mig ind, for ligesom fru Zenia Stampe blev jeg faktisk der også lidt forvirret. Der indføres jo en strafskærpelse for en række paragraffer, herunder hadforbrydelsesparagraffen eller racismeparagraffen, men vi har jo også en TCO-forordning fra EU, som faktisk bl.a. begrænser ytringsfriheden, som jeg kan forstå Liberal Alliance måske ønsker skal være total. Så sammenhængen her er lidt svær at forstå.
Anerkender ordføreren ikke, at minoriteter i Danmark og verden over bliver beskyttet af den her type lovgivning?
Kl. 18:27
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:27
Steffen Larsen (LA):
At man bliver beskyttet mod hvad, altså mod ord? Der er jo forskel på, hvordan man kan udtrykke sig. Man kan f.eks. aldrig udtrykke en trussel, man kan alligevel ikke udtrykke et ønske om folkemord. Altså, den slags ting er det jo ikke racismeparagraffen, der beskytter mod. Der har vi jo andre paragraffer, der går ind og dækker det. Så der ser jeg, at der er sådan en vis manglende sammenhæng.
I forhold til spørgsmålet om TCO-forordningen afsluttede jeg jo også min tale med at sige, at jeg har stillet nogle spørgsmål til ministeren om det her, fordi der muligvis er nogle ting, som er ændrede i forhold til aftalen. Og det har vi stillet spørgsmål om.
Kl. 18:28
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:28
Christina Olumeko (ALT):
Jeg synes bare, argumentationen er svær at følge. Tager vi historikken bag racismeparagraffen, straffelovens § 266 b, blev den indført i forbindelse med anden verdenskrig på grund af den antisemitisme, man så i Tyskland, den propaganda, som Nazityskland jo sådan set forsøgte at gro, og som man kunne bruge til at diskriminere jøder. Det ville man gerne undgå, og derfor indførte man paragraffen. Det er den historiske baggrund, og det er der masser af forskning der bakker op om, og derfor giver det ikke mening, at Liberal Alliance på den ene side gerne vil bekæmpe antisemitisme, men heller ikke ønsker at se på paragraffen.
Kl. 18:29
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:29
Steffen Larsen (LA):
Grundlæggende tror jeg jo ikke, at paragraffen virker særlig effektivt mod det. Jeg tror, at det er noget bedre, at vi har den åbne debat. Jeg bemærker jo, at vi har en venstrefløj, der tit tror på, at udskamning af folk er en rigtig god løsning på mangt og meget, og alligevel står jeg i den situation, at jeg her hører, at man helst ikke vil have den åbne debat om det her, fordi man hellere vil lægge et låg på det med en lovgivning. Jeg tror netop, at det handler om at få debatten, og så kan vi også argumentere imod de negative ting, der bliver sagt.
Kl. 18:29
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.
Kl. 18:29
(Ordfører)
Nanna W. Gotfredsen (M):
Tak for ordet, formand. Jeg vil sige, at vi i Moderaterne selvsagt finder den opblussen af antisemitismen, der er set efter Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende. Helt ligesådan forholder vi os til hadforbrydelser i det hele taget. Moderaterne bakker op om forslaget.
Kl. 18:30
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.
Kl. 18:30
(Ordfører)
Mai Mercado (KF):
Lovforslaget udmønter den del af den politiske aftale om antisemitisme, som kræver lovændringer. Det var den aftale, som vi indgik i sommer. Det var et enigt Folketing, som indgik aftalen, og det synes jeg kræver en tanke. Vi er tit dybt uenige her i Folketinget, krydser klinger på kryds og tværs, og debatten kan også godt være hård, selv også her fra talerstolen. Der bliver tit skrevet meget om det i pressen, når vi virkelig går til stålet, men modpolen til konflikten er enigheden, og den bliver der ikke skrevet så meget om. Når vi virkelig opnår enigheden, fordi vi aktivt vælger enigheden, som vi gjorde i den her sag, og når vi også aktivt vælger at stå sammen, er det ikke noget, som pressen gør meget ud af, desværre.
Alle Folketingets partier er med i den her aftale, og som jeg lige husker det, var det egentlig ikke en hård forhandling med mange forhandlingsrunder, flere sværdslag og lignende, for der var sådan en stemning i rummet af, at vi alle sammen havde et ansvar i fællesskab, og at vi alle sammen havde en stærk forpligtelse til at sætte ind over for antisemitisme. Det vil jeg gerne som Konservatives forhandler og også på vegne af Konservative kvittere for, og jeg ved, at det også blev bemærket af Det Jødiske Samfund.
Danske jøder er en del af det danske samfund, en del af vores historie og også en del af vores daglige liv, og jøder i Danmark skal kunne leve i tryghed. Det er begrædeligt at høre historier om, hvordan der er danske jøder, som nu rejser tilbage til Israel, fordi de ikke længere føler sig trygge her i vores land. Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen er blusset op efter den 7. oktober 2023, og hvordan en undersøgelse lavet af Det Jødiske Samfund i foråret viser en uhørt stigning i antisemitiske handlinger, siden hen fulgt af et angreb på Israels ambassade, bl.a. Og Crime as a service, hvor unge rodløse hyres til at begå kriminelle aktiviteter, har nu spredt sig til antisemitiske angreb. Det er uhyggeligt, og det er ekstremt bekymrende. Antisemitisme har ikke kun en udtryksform, og det er heller ikke nyt. Antisemitisme kan komme til udtryk gennem voldelige og hadefulde manifestationer, og det er fuldstændig uacceptabelt. At chikanere danske jøder er ekstremt udansk og skal bekæmpes. Derfor er det her lovforslag vigtigt.
Et af de væsentligste elementer i lovforslaget er, at politiet kan lave en skærpet strafperiode, hvis en hændelse som eksempelvis Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år betyder, at flere jøder udsættes for overfald, chikane og hadforbrydelser. Regeringen lagde op til en kortere periode, og her foreslog vi i Konservative altså, at den i stedet skulle være på ½ år, og det var der opbakning til blandt alle partierne i aftalekredsen. Det sætter vi pris på, og det vil vi gerne kvittere for. Samtidig kommer straffen for hadforbrydelser op, hvis eksempelvis forbrydelsen er begået inden for den skærpede strafzone eller en skærpet strafperiode, og det bakker vi også fuldt op i Konservative.
Sluttelig indeholder lovforslaget en afskaffelse af kravet om forudgående retskendelse i TCO-forordningen i EU. Dermed kan man anvende de redskaber i forordningen, som eksempelvis kan pålægge sociale medier at fjerne terrorrelateret indhold. Der har så været bekymring fra flere politiske partier om, hvorvidt det kun var forudgående retskendelse, og den bekymring vil vi egentlig gerne anerkende. Ministeren har også forholdt sig til bekymringen, og som vi opfatter det, er regeringen altså indstillet på at finde en løsning. Det vil vi gerne kvittere for, og vi ser frem til at tage den i den videre udvalgsbehandling. Konservative kan støtte lovforslaget.
Kl. 18:34
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.
Kl. 18:34
(Ordfører)
Rosa Lund (EL):
Tak. Antisemitisme er som alle andre former for racisme et monster, som vi skal bekæmpe overalt, hvor det stikker sit grimme ansigt frem. Antisemitismen kommer til udtryk på mange måder. Den ene dag mistænkeliggøres jøder for at være en del af en woke konspiration mod vestlige værdier, den næste dag for at være kapitalister, der styrer verdens finanssektor. For Enhedslisten har kampen mod antisemitisme altid været kerne-dna. Vi har i årtier stået i spidsen for krystalnatsarrangementer i hele landet sammen med jødiske mindretal.
I de seneste år har vi desværre set en stigning i antallet af antisemitiske hændelser. Det er helt uacceptabelt. Danske jøder har ikke noget som helst kollektivt ansvar for Netanyahus forbrydelser, ligesom danske muslimer ikke havde noget kollektivt ansvar for Islamisk Stats krige. Kritik af Israels krigsforbrydelser skal rettes mod Israels regering, ikke mod danske jøder. På samme måde er det helt afgørende, at kampen mod antisemitisme ikke misbruges til at forsøge at mistænkeliggøre kritik af Israel og af den ulovlige besættelse. Vi ser desværre lande, hvor det netop sker, altså hvor helt legitim kritik af Israel udskammes eller tilmed kriminaliseres som antisemitisme. Det skal ikke ske i Danmark, både af hensyn til vores ytringsfrihed, men også fordi det er farligt for danske jøder, hvis kampen mod antisemitisme tages som gidsel i en kamp, som intet har med det at gøre.
Jeg er glad for, at regeringen har svaret klokkeklart på de spørgsmål, vi har stillet, og bekræftet, at den her lov ikke på nogen måde handler om at stoppe kritik af staten Israel, for selvfølgelig er det på sin plads at kritisere Israel for deres krigsforbrydelser mod civile palæstinensere, selvfølgelig er kritik af staten Israel ikke antisemitisme, og selvfølgelig hører antisemitisme ingen steder hjemme i vores samfund.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at selv om det her lovforslag udspringer af aftalen mod antisemitisme, er der tale om strafskærpelser for hadforbrydelser, som begås mod alle minoriteter, ikke bare jødiske mindretal. Det er noget, vi har kæmpet for i Enhedslisten i rigtig mange år. Der bliver jo desværre i Danmark begået titusindvis af hadforbrydelser. 20 pct. af alle voldsforbrydelser er hadforbrydelser. Hadforbrydelser er ikke blevet taget alvorligt. Når vi har et område, hvor der kun bliver rejst sager i 1 pct. af tilfældene, er der altså noget helt galt. Derfor har vi i Enhedslisten forsøgt at få igennem, at politiet, hver gang de modtager en sag, skal tage stilling til, om der er tale om en hadforbrydelse. Vi har kæmpet for, at der skulle være uddannelse af politiet, og det har vi desværre fået afvist af skiftende justitsministre, selv om vi ved, at der ved bestemte begivenheder eller i bestemte områder kan være øget risiko for, at der bliver begået hadforbrydelser, og det er netop det, det her lovforslag handler om.
Vi har set angreb på deltagere i Copenhagen Pride; vi har set voldsparate nazister gå i optog; jødiske fejringer i det offentlige er blevet aflyst af sikkerhedshensyn; og Rasmus Paludan har stået og bræget sin hadtale ud over krystalnatsdemonstrationer og ved moskéer. Det, at vi nu indfører mulighed for skærpede strafzoner ved den her slags begivenheder, hvis der altså er en øget risiko for hadforbrydelser, kan forhåbentlig sikre en bedre beskyttelse af minoriteter. Det handler ikke om, hvorvidt man må have en politisk holdning, eller om man må demonstrere. Det må man fuldstændig som nu, for heldigvis har vi vide rammer for både demonstrations- og ytringsfrihed i Danmark. Det, vi indfører med de her skærpede strafzoner, er, at hadforbrydelser får en lidt højere strafferamme. Jeg tror ikke, det er helt ved siden af at antage, at politiet prioriterer sager med højere strafferammer over sager med lavere strafferammer. Sådan skal det også være.
Jeg synes, at de ændringer af straffeloven, vi behandler i dag, er helt i overensstemmelse med det, vi har aftalt i handleplanen mod antisemitisme. En forbedring af beskyttelsen af alle minoriteter, som er omfattet af § 266 b, som vi i daglig tale kalder racismeparagraffen, vil forhåbentlig betyde en tryggere hverdag for minoriteter, og det vil forhåbentlig betyde, at det bliver tryggere at anmelde en hadforbrydelse.
Når det er sagt, må jeg sige, at i den del af lovforslaget, som handler om TCO-loven, har regeringen måske haft den lidt for store rettelak fremme, men det kan jeg forstå at ministeren gerne vil rette op på. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.
Kl. 18:39
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.
Kl. 18:40
(Ordfører)
Mikkel Bjørn (DF):
Dansk Folkeparti bakker op om det her forslag, og det gør vi med god grund. Forslaget er et udløb af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, og lad os i den forbindelse ikke stikke hovedet i busken. Vi oplever en voksende antisemitisme i Danmark – en antisemitisme, der både i ord og handling gør livet utrygt for danske jøder. Og vi ved, hvor denne antisemitisme i høj grad kommer fra. Den er et uomtvisteligt resultat af mange års ukontrolleret islamisk indvandring.
Med importen af nye kulturer og ideologier er der ført tanker og holdninger med ind i vores land, som står i modsætning til vores danske værdier. De jødiske børn, der må skjule deres identitet på vej til skole, og de familier, der ikke tør gå til gudstjeneste i synagogen uden tungt bevæbnet politi i gaderne – det er ikke bare hjerteskærende, det er uacceptabelt. Danmark skal være et trygt land at leve i alle borgere, og det gælder ikke mindst vores jødiske medborgere.
Derfor er det her forslag også vigtigt. Skærpede strafzoner og strafperioder vil give politiet det nødvendige værktøj til at håndhæve lov og orden i ekstraordinære situationer, hvor had og kriminalitet truer freden og trygheden. Det sikrer, at forbrydelser med rod i etnisk had, religiøs intolerance eller diskrimination ikke bare straffes, men også straffes hårdere. Vi er stolte af at være en del af aftalen om kamp mod antisemitisme. Dansk Folkeparti har altid været en garant for tryghed, retfærdighed og danske værdier.
Det her forslag er en direkte forlængelse af vores arbejde for et Danmark, hvor lovlydige borgere kan leve i fred. Der er dem, der vil kalde det en undtagelse fra normalen, men jeg vil nærmere kalde det en nødvendighed. Når utrygheden vokser, når antisemitismen blomstrer, og når islamisk ekstremisme skaber frygt i vores gader, er det her, vi skal træde i karakter, og det gør vi med det her forslag. Dansk Folkeparti støtter forslaget, fordi vi aldrig vil acceptere, at jøder eller andre grupper i vores samfund skal leve i frygt. Danmark er deres land, Danmark er vores land, her hersker dansk lov og orden og ikke hadet til ideologier. Tak for ordet.
Kl. 18:42
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 18:42
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak for talen, hr. Mikkel Bjørn. Jeg synes, det er en dejlig dag i dag, at vi kan stå sammen om at beskytte mindretal i det her land. Det er jo ikke så lang tid siden, at hr. Mikkel Bjørns parti gik ind for, at vi skulle helt af med racismeparagraffen. Nu står man så her – glædeligvis! – og er med i en aftale, hvor vi faktisk styrker lige præcis de grupper, som er omfattet af racismeparagraffens retssikkerhed. Jeg skal bare spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvad der sket?
Kl. 18:43
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:43
Mikkel Bjørn (DF):
Nu har det her forslag jo ingenting med racismeparagraffen at gøre, men handler om overfald og antisemitiske hændelser. Dansk Folkeparti går ind for at afskaffe racismeparagraffen, fordi vi fuldstændig i lighed med hr. Steffen Larsen mener, at racisme, som vi i Dansk Folkeparti er store modstandere af, bekæmpes bedst på idéernes åbne markedsplads og ikke ved at forbyde ytringer.
Kl. 18:43
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:43
Rosa Lund (EL):
Men det her lovforslag og den her aftale mod antisemitisme går jo lige præcis ind for at skærpe straffen for forbrydelser, der bliver begået mod de grupper, der er omfattet af racismeparagraffen. Så det forstår jeg simpelt hen ikke, hr. Mikkel Bjørn. Altså, det her lovforslag handler om § 81, for man skærper straffen, altså man styrker det jo, og det omhandler de grupper, der er omfattet af § 266 b.
Kl. 18:44
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:44
Mikkel Bjørn (DF):
Ja, og de grupper er omfattet af alle mulige andre love også, men det gør ikke, at den her lov har noget med § 266 b at gøre. Jeg synes, det er en lidt søgt kobling, som fru Rose Lund forsøger at lave. Det her handler om, at der ikke er nogen borgere, der skal udsættes for overgreb. Altså, jødiske borgere kan ikke gå på gaden uden at blive spyttet efter eksempelvis. Det er selvfølgelig noget, vi skal slå hårdt ned på. Der synes vi, det er helt rimeligt, at vi skærper strafferammen for den slags. Det handler ikke om, at vi skal ind at forbyde ytringer.
Kl. 18:44
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Næste korte bemærkning er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 18:44
Zenia Stampe (RV):
Der er vist en, der ikke har fået læst op på det forslag, vi behandler nu. Der står bl.a. om forslagets betydning:
»Det vil f.eks. betyde, at enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, vil være omfattet.«
Så vil hr. Mikkel Bjørn, nu forhåbentlig klogere, trække de ord tilbage, altså at det ikke skulle handle om racismeparagraffen?
Kl. 18:45
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:45
Mikkel Bjørn (DF):
Jamen der må jeg da medgive fru Zenia Stampe, at hvis der er en skærpelse af hårde straffe for overtrædelse af § 266 b, så er det umiddelbart ikke en strafskærpelse, som Dansk Folkeparti bakker op om.
Kl. 18:45
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:45
Zenia Stampe (RV):
Det her forstår jeg slet ikke. Vi har jo siddet og forhandlet det her. Vi har været i dybden med det, og det står i bemærkningerne til lovforslaget. Hvordan kan det være gået hen over hovedet på Dansk Folkeparti, at det handler om en skærpelse af racismeparagraffen?
Er det, fordi vi ikke har sagt »racisme« nok gange inde i lokalet, men fordi vi har snakket om antisemitisme? Antisemitisme er jo en form for racisme, som er omfattet af de paragraffer, som handler om racisme i straffeloven. Er det gået fuldstændig hen over på hr. Mikkel Bjørn?
Kl. 18:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:46
Mikkel Bjørn (DF):
Dansk Folkeparti er store modstandere af antisemitisme og gør i hele vores virke alt, hvad vi kan for at bekæmpe antisemitiske hændelser, men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at forbyde ytringer. Vi mener, at vi skal forbyde handlinger.
Kl. 18:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Den næste korte bemærkning er til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.
Kl. 18:46
Trine Pertou Mach (EL):
Tak. Jeg vil egentlig bare gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om ikke hr. Mikkel Bjørn mener, at antisemitisme er racisme.
Kl. 18:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:46
Mikkel Bjørn (DF):
Jo, selvfølgelig.
Kl. 18:46
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Spørgeren.
Kl. 18:46
Trine Pertou Mach (EL):
Tak. Jamen det var egentlig bare den bekræftelse, jeg ønskede. Jeg blev en lille smule forvirret, da jeg hørte svarene til fru Rosa Lund og fru Zenia Stampe; men det er rart at høre, at også hr. Mikkel Bjørn mener, at antisemitisme er racisme.
Kl. 18:47
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Ordføreren.
Kl. 18:47
Mikkel Bjørn (DF):
Det er fuldstændig rigtigt, fru Trine Pertou Mach, men der er jo forskel på at udøve hærværk mod jødisk ejendom, spytte efter jødiske borgere på gaden eller fremsætte trusler mod og begå overfald på jødiske borgere eller andre borgere i det hele taget og så det at komme med absurde ytringer, som vi her i Folketinget nok kan synes er fuldstændig vanvittige, men som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald mener bedst bekæmpes ude i det åbne ved at kritisere og tage en samtale om, hvorfor de ytringer er absurde og vanvittige og ikke noget, vi skal behandle her i Folketingssalen.
Kl. 18:47
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Så er der ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Velkommen.
Kl. 18:47
(Ordfører)
Zenia Stampe (RV):
Tak for det. Jeg tror simpelt hen, at det er gået fuldstændig hen over hovedet på nogle partier, da vi sad og forhandlede den her aftale, hvilke paragraffer det handlede om, for overskriften var antisemitisme; men de paragraffer, vi har om antisemitisme, handler om racisme, fordi man ikke må lave forskelsbehandling og behandle had mod forskellige etniske grupper forskelligt. Derfor er antisemitisme jo omfattet af vores racismelovgivning, navnlig racismeparagraffen 266 b. Hvis man læser bemærkningerne til loven og i øvrigt også selve lovteksten og paragrafferne, er der jo helt klart henvisning til § 266 b, som er racismeparagraffen, og så § 81, stk. 6, som handler om strafskærpelser, når andre forbrydelser motiveres ud fra had.
Jeg har før stået nogle gange og harceleret over amatørisme i det her Folketing, og det har jeg lyst til at gøre igen. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan indgå en aftale, hvor nogle af dem, der var mest højtråbende, ikke har forstået, hvad det handler om. Det var også derfor, jeg spurgte Liberal Alliance, om man så havde trukket sin modstand mod racismeparagraffen tilbage, for racismeparagraffen er jo vores første værn mod antisemitisme.
En ting er, om man egentlig har forstået, hvad det er, vi behandler i dag, men jeg forstår sådan set godt den holdning, der bliver tilkendegivet, som så bare ikke er i overensstemmelse med det, vi behandler i dag, og som de partier senere kommer til at stemme ja til. Jeg forstår godt det argument, at der er nogle partier, der synes, det skal være lovligt at udtale sig absurd og hadefuldt om nogle grupper, men det skal ikke være tilladt f.eks. at true eller begå vold mod nogle grupper, som så endda er motiveret i, at gruppen har en bestemt etnicitet tro osv. osv.
Der vil jeg så bare sige til det, at man altså stemmer ja til en skærpelse af begge dele med det her forslag, men for os er det altså også med åbne øjne, at vi også skærper ikke bare at slå og true folk på baggrund af deres etnicitet eller religion, men også at sige absurd grove og hadefulde ting. Nu kan jeg ikke huske ordret, hvad det var, hr. Mikkel Bjørn sagde. Jeg tror, at hr. Mikkel Bjørn sagde noget om, at det skal være lovligt at komme med absurde ytringer om grupper. Jeg tror også, at hr. Steffen Larsen sagde noget lignende.
Så vil jeg bare sige, at for mig er hele læren af holocaust ikke kun koncentrationslejre og gaskamre; det var alt det, der gjorde det muligt. Det var mange års dehumanisering af en befolkningsgruppe. Det er det, racismeparagraffen handler om, altså at forebygge den dehumanisering, der kan gøre folk til uhyrer, og som gør, at de behandler en gruppe mennesker som ikkemennesker. Det er det, der for mig er læren af den antisemitisme, som vi så op til anden verdenskrig og lidt frem til holocaust. Det er ikke nok at forbyde gaskamre eller fysisk vold. Vi skal også bekæmpe og til en vis grad forbyde ytringer, der fører til dehumanisering, og som i nogle tilfælde desværre jo har ført til, at et flertal i en befolkning billiger uhyrlig behandling af et mindretal. Det er det, det handler om.
Det er mit løfte til danske jøder: Vi vil forsvare jer med vagter, med maskinpistoler osv., men vi vil også beskytte jer mod forhånende og dehumaniserende retorik, for det er i sig selv problematisk, men det er især også problematisk, hvad det kan føre til, for der er jo en sammenhæng. Det er mit løfte til danske jøder, for jeg vil ikke finde mig i, at der bliver sagt absurde, dehumaniserende ting om danske jøder. Det er derfor, jeg står fast på racismeparagraffen, og det er derfor, at der faldt en sten fra mit hjerte den dag, vi stod sammen om at skærpe racismeparagraffen. Det var en stor dag i dansk politik, synes jeg, efter at der i mange år var mange partier, der havde luftet muligheden for helt at afskaffe den.
Kl. 18:53
Tredje næstformand (Karsten Hønge):
Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.
Kl. 18:53
Steffen Larsen (LA):
Bare sådan af historisk interesse kan vi jo spørge, om der op til anden verdenskrig, fra 1933 og frem, var ytringsfrihed og fri debat i Tyskland, når det nu er det, der bliver brugt som argumentet – at der tilsyneladende var en eller anden form for tilstand af ytringsfrihed i Tyskland, der gjorde, at man kunne lave den her dehumanisering. Var det en ytringsfrihed, der var? Kunne man argumentere imod den nazistiske propaganda? Var der aviser, hvor det var tilladt at gøre det? Nu kan det godt være, at min historieundervisning er mangelfuld, men jeg mener faktisk, at det var ulovligt. Det nazistiske regime indførte jo berufsverbot, forbød, at man måtte argumentere imod artikler i Der Stürmer og lignende.
Så er det jo svært for mig at stå her og høre, at hvis ikke vi begrænser ytringsfriheden, så får vi jo det problem, som man havde i Nazityskland af at begrænse ytringsfriheden. Det er jo, som om logikken er fraværende.
Kl. 18:54
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 18:54
Zenia Stampe (RV):
Men nu var Hitler jo i første omgang den leder, folket ville have. Nogle gange beskytter Folketinget jo den enkelte mod flertallet, fordi der kan opstå et massehysteri og en dehumanisering af en gruppe, selv med en fri debat. Derfor tror vi ikke på, at der altid vil være et flertal, der beskytter mindretal mod dehumaniserende retorik. Desværre har vi jo set, at nogle gange er det også flertallet, der bidrager og fører an i den dehumaniserende retorik.
Kl. 18:55
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 18:55
Steffen Larsen (LA):
Ja, og det er jo derfor, at vi bl.a. har en grundlov, der går ind og sikrer individuelle rettigheder. Det er jo derfor, vi netop står på nogle af de liberale værdier i det her samfund, som sikrer den slags rettigheder, og som er med til at sikre, at mindretallet også har en beskyttelse. Det har vi jo. Det er jo ikke kun racismeparagraffen eller alle mulige andre lovgivninger, der går ind og begrænser ytringsfriheden, som gør det. Der må vi jo konstatere, at det faktisk er nogle meget klare og helt firkantede linjer, vi har, for, hvordan vi reelt set beskytter mindretallene. Der synes jeg, det er ærgerligt, at man går ind og laver en eller anden sammenligning mellem Nazityskland og det at ønske sig en ytringsfrihed i højere grad i et samfund, som netop burde leve på de liberale frihedsprincipper.
Kl. 18:55
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 18:55
Zenia Stampe (RV):
Jeg forstod faktisk ikke helt spørgsmålet, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg ved, at når jeg selv har beskæftiget mig med grundloven, så giver den egentlig en temmelig begrænset ytringsfrihed, for i virkeligheden giver den jo kun et forbud mod censur. Men den forhindrer jo ikke, at man kan gå ind bagefter og indføre straf for diverse ytringer.
Det har vi jo så netop gjort i de her tilfælde, når det handler om racisme, og det bakker vi op om. Men det er klart, at hver gang man begrænser ytringsfriheden, skal man tænke sig godt om og kun gøre det i ganske, ganske få tilfælde. Men lige præcis her synes vi historien viser, at det bliver vi nødt til for at beskytte vores mindretal.
Kl. 18:56
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Næste i talerrækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.
Kl. 18:56
(Ordfører)
Christina Olumeko (ALT):
Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag, som udmønter to retspolitiske initiativer fra handlingsplanen mod antisemitisme. Det er sådan, at det kun er to initiativer fra det nye tillæg til handlingsplanen, der kræver lovændringer. De øvrige tiltag i handlingsplanen kræver ikke lovændringer. Derfor kommer vi heller ikke til at se dem her i Folketingssalen. Så det er første og sidste gang, at vi faktisk behandler noget fra handlingsplanen mod antisemitisme her i Folketinget. Derfor vil jeg også gerne bruge anledningen ligesom andre af mine gode kollegaer til lige at sige et par ord om handlingsplanen i sig selv.
Vi er i Alternativet rigtig, rigtig glade for, at vi med handlingsplanen mod antisemitisme igangsætter initiativer for at dæmme op imod det stigende had mod jøder. Jeg er rigtig glad for, at den daværende regering lavede den første handlingsplan, og at vi kan følge op som et samlet Folketing. Ingen skal opleve had og trusler og vold på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.
Med hensyn til lovforslaget er det ikke nogen hemmelighed, at Alternativet ikke er sådan helt glade for de to tiltag, som vi behandler her i dag. Det er sådan, at når man indgår politiske aftaler, er der jo tiltag, man rigtig godt kan lide, og så er der enkelte, man ikke så godt kan lide. Sådan er det med alle aftaler.
Den ene lovændring her i dag handler om, at straffen for en række forbrydelser skal forhøjes i geografiske zoner eller i særlige tidsperioder. Årsagen til, at Alternativet ikke er så glade for det her tiltag, er, at der os bekendt ikke er evidens for, at strafskærpelser modvirker kriminalitet og slet ikke i forhold til hadforbrydelser. Samtidig synes vi, at lovændringen og tiltaget i sig selv er en forlængelse af den tendens, vi har set i Folketinget, hvor Folketinget blander sig lige lovlig meget i den dømmende magts område. Så vi har hele tiden og også under forhandlingerne været lidt skeptiske over for lige præcis det her lovforslag, og vi sagde det sådan set også i forbindelse med pressemødet. Derfor kommer vi til at følge implementeringen af lovændringen. Vi kommer også til at arbejde for, at den nye praksis bliver så hensigtsmæssig som muligt.
Så er der den anden del af lovforslaget, der handler om at fjerne retskendelse i forbindelse med TCO-forordningen. Her har vi været en række partier, der har rejst nogle bekymringer. Tidligere ordførere har allerede redegjort rigtig fint for vores opmærksomhedspunkter, så det vil jeg ikke gentage. Men også her vil jeg bare pointere, også fra talerstolen, så det er sagt for eftertiden, at det heller ikke er et tiltag, der er groet i Alternativets have. Så også her kommer vi til at følge implementeringen nøje.
Samlet set står vi med en rigtig, rigtig god handlingsplan mod antisemitisme, og nærmest alle andre initiativer støtter Alternativet fuldhjertet op om. Derfor er vi glade for at være med i aftalen. Til sidst vil jeg bare gerne slutte af med at glæde mig over, at et samlet Folketing står bag at bekæmpe den diskrimination, også den stigende diskrimination, vi har set, mod danske jøder siden terrorangrebet den 7. oktober, og jeg håber, at det en dag vil gøre sig gældende for alle religiøse og etniske minoriteter. Tak for ordet.
Kl. 19:00
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Så næste og sidste på talerstolen er justitsministeren.
Kl. 19:00
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Mange tak for alle de mange indlæg og også, synes jeg, en engageret debat. Vi har, som flere har sagt det, siden Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år oplevet en helt uacceptabel opblusning i antisemitisme på tværs af Europa og i Danmark. Jeg er for at være ærlig personligt rystet over den udvikling, vi har set. At der er danske jøder, der føler sig forfulgt, chikaneret eller truet i hverdagen, hører simpelt hen ingen steder hjemme.
Det var også derfor, regeringen sammen med alle partier i Folketinget i juni i år præsenterede 12 initiativer, der skal styrke vores kamp mod antisemitismen. Det er initiativer, der supplerer handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022. Med initiativerne fra juni styrker vi bl.a. den strafferetlige indsats og sætter målrettet ind mod online antisemitisme. Derudover sætter vi ind på skole- og uddannelsesområdet og sikrer mere forskning og oplysning.
Formålet med det lovforslag, vi behandler i dag, er at gennemføre de dele af aftalen, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægger vi for det første op til at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Vi foreslår mere præcist, at straffen for hadforbrydelser skal kunne forhøjes med 50 pct. i visse særlige situationer. De her særlige situationer er enten, at hadforbrydelsen er begået i en skærpet strafzone, eller at den er begået i en skærpet strafperiode.
I naturlig forlængelse heraf foreslår vi, at politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone. Det kan være forud for en begivenhed som f.eks. et optog, en demonstration, et større religiøst møde eller et andet arrangement, hvis politiet konkret forventer, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Vi foreslår desuden, at Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode, og det kan være, hvis en hændelse som f.eks. Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 fører til en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser.
Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege to ting. For det første gælder den her strafskærpelse for alle hadforbrydelser, uanset om hadmotivet f.eks. er tro, etnicitet, seksuel orientering eller lignende. For det andet vil begge former for strafskærpelser, altså en skærpet strafzone eller en skærpet strafperiode, være afgrænset i tid. Der er altså tale om nye politifaglige værktøjer og ikke permanente strafskærpelser.
Med lovforslaget lægger vi for det andet op til at styrke myndighedernes muligheder for at bruge redskaberne i EU-forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online, den såkaldte TCO-forordning. Konkret foreslås det at afskaffe de danske særkrav om retskendelse, så myndighedernes muligheder for at pålægge sociale medier at fjerne ulovligt indhold bliver styrket. Når det handler om terrorrelateret indhold online, mener jeg, at vi skal give myndighederne de bedst mulige værktøjer for at kunne tage den slags ned. For det hører ingen steder hjemme. Samtidig har jeg noteret mig, at der er flere af aftalepartierne med Enhedslisten i spidsen, som udtrykker bekymring for, at man helt afskaffer det danske særkrav i TCO-lovens § 4. Det har jeg lyttet til, og derfor agter jeg også at stille et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen, så vi bevarer den særlig lette adgang for hostingtjenesteudbydere til at få et påbud fra Rigspolitiet prøvet ved domstolene.
Jeg vil slutte af med at sige, at jeg mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi slår ring om vores jødiske medborgere i den her tid. Derfor er jeg også glad for, at der hidtil har været så bred en opbakning i Folketinget til kampen mod antisemitisme. Den kamp skal vi blive ved med at kæmpe, og det mener jeg at vi gør med det her lovforslag, som vi behandler i dag, hvor vi både giver politiet nye værktøjer og sikrer, at politiet har de bedste muligheder for at imødegå terrorrelateret indhold online. Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget. Tak for ordet.
Kl. 19:04
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Der er en række, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Den første i den række er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.
Kl. 19:04
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til ministeren for at ville komme med et ændringsforslag til andenbehandlingen, som retter op på det her. Jeg skal så bare spørge ministeren, om det ændringsforslag så vil indeholde, at det bliver lettere at få en prøvelse ved en domstol i forhold til TCO-loven?
Kl. 19:05
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:05
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Altså, vi agter at videreføre den mulighed, der er i lovgivningen i dag. Det er det, vi mener vi har lyttet os frem til på baggrund af bl.a. nogle breve, fru Rosa Lund har sendt og i øvrigt har rykket for svar på.
Kl. 19:05
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:05
Rosa Lund (EL):
Tak for det. Jeg synes jo, det er dejligt, når det kan lykkes, at det, der står i lovforslaget, også er det, vi har aftalt. Det er nu engang sådan, vi bedst kan lave aftaler, tænker jeg, regering og opposition imellem. Så det er vi glade for, og vi er glade for i Enhedslisten, at ministeren og Justitsministeriet har lyttet.
Kl. 19:05
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:05
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Vi lytter altid. Om vi agerer på det, er jo et større spørgsmål, men det gør vi så i den her sammenhæng.
Kl. 19:05
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Næste i rækken er fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.
Kl. 19:05
Trine Pertou Mach (EL):
Tak for det. Når min kollega er færdig med at grine, vil jeg prøve at trænge igennem til ministeren. Tak for talen til ministeren. Jeg vil egentlig blot, ikke fordi jeg forventer, at ministeren svarer noget afkræftende, men for god ordens skyld, og for at det også bliver en del af debatten her til sidst, høre, om ministeren er enig i det, som Det Jødiske Samfund skriver i sit høringssvar. Jeg vil gerne læse det op ganske kort. De konstaterer, og jeg citerer, at lovforslaget ikke har lagt op til ny kriminalisering, hverken af propalæstinensiske demonstrationer eller kritik af staten Israel, som der skal være plads til i et demokratisk samfund.
Så vil ministeren ikke også bare her fra talerstolen bekræfte, at lovforslaget altså ikke lægger op til en begrænsning af ytringsfriheden eller retten til at demonstrere?
Kl. 19:06
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:06
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det kan jeg bekræfte. Det Jødiske Samfund har læst og forstået lovforslaget fuldstændig korrekt.
Jeg mener ikke, at det skyldes, at lovforslaget har været uskarpt formuleret. Jeg antager, at det er, fordi nogle bevidst eller ubevidst som led i debatten har forsøgt at få det til at handle om noget, som lovforslaget ikke handler om. Derfor vil jeg bare bekræfte det, som Det Jødiske Samfund skriver, nemlig at der altså er ikke er tale om en nykriminalisering.
Kl. 19:07
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Den næste er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.
Kl. 19:07
Zenia Stampe (RV):
Det lyder jo til at være gået fuldstændig hen over hovedet på nogle i salen, hvad det egentlig er, vi har forhandlet. Så derfor vil jeg bare gerne have ministeren til at bekræfte, at handlingsplanen mod antisemitisme og det forslag, som vi behandler i salen i dag, bl.a. omfatter straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf.
Kl. 19:07
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:07
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Det kan jeg bekræfte. Altså, strafskærpelserne vil ramme enhver form for hadforbrydelse, som er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode, og det vil altså sige, at alle former for hadforbrydelser er omfattet uanset hadmotivets karakter.
Kl. 19:08
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:08
Zenia Stampe (RV):
Nu ved ministeren selvfølgelig ikke, hvad der foregår inde i hovedet på vores kolleger, men kan ministeren forstå, hvordan der kan sidde aftalepartier, som ikke har forstået, at det er racismeparagraffen, der er på tale her?
Kl. 19:08
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:08
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Jeg overhørte godt den diskussion, der var før, og hvis jeg bare skal svare helt ærligt: Jeg har ikke det store behov for at gøre mig til part i den diskussion. Jeg ved, at hr. Mikkel Bjørn og fru Zenia Stampe har en god dynamik kørende mellem sig, en dynamik, som jeg allerhelst gerne vil holde mig fri af at deltage i. Den vil jeg lade hr. Mikkel Bjørn og fru Zenia Stampe have for sig selv.
Kl. 19:08
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 19:09
Peter Skaarup (DD):
Tak til justitsministeren for lige at runde af. Der er jo ingen tvivl om, at det er virkelig godt, at så mange partier bakker op bag strafskærpelse, når det gælder antisemitisme i Danmark. Det er meget positivt, men der er jo også hele tiden nye udfordringer, når man ser på billedet. Også nye udfordringer, der betyder, at der kan komme antisemitisme ud af det. Noget af det, som vi får henvendelser om, er i forhold til nogle af mediernes facebooksider, hvor der forekommer – og det gælder også politikeres facebooksider – meget voldsomme udfald mod jøder, specielt efter der er sket ting og sager i Mellemøsten. Det kan være hvad som helst, og det kan være svært at lovgive om. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om man rundt omkring i mediebilledet er gode nok til at være forebyggende, i forhold til hvad der bliver skrevet rundt omkring.
Kl. 19:10
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:10
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det er et meget, meget stort problem. Altså, AKVAH, som jo monitorerer og har haft et stort projekt vedrørende omfanget af antisemitisme og hadtale mod jøder, lavede en kortlægning, som jo faktisk kun går frem til den 7. oktober 2023. Allerede der kan man jo se, at omfanget af antisemitisme på nettet og i kommentarspor er meget, meget omfattende, og der er ikke nogen tvivl om, at det kun er blevet værre siden da. Derfor tror jeg, hr. Peter Skaarup har ret. Jeg har en forventning og en forhåbning om og en tro på, at de her initiativer selvfølgelig vil komme til at bidrage i kampen mod antisemitisme. Men jeg må nok også være ærlig og sige, at jeg desværre ikke tror, at det går væk med det her. Jeg tror, vi i Folketinget bliver nødt til også at genbesøge både de konkrete initiativer, men også se på behov for yderligere initiativer til at supplere vores myndigheder i både forebyggelsen af det, men også i kampen imod det.
Kl. 19:11
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Er der yderligere fra spørgeren fra Danmarksdemokraterne? Værsgo.
Kl. 19:11
Peter Skaarup (DD):
Kun at det synes jeg er fornuftigt og rigtigt af ministeren at sige. Det kan måske være svært at lovgive sig ud af det, men der er jo også noget, der hedder, at forskellige parter i det her skal være med til at moderere selv, sådan så man får gjort noget ved det, for det kan animere andre til at gå videre ad den vej, som er katastrofal. Vi skal undgå antisemitisme, både i Danmark, men i det hele taget i hele verden.
Kl. 19:11
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:12
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Jeg er meget enig. Jeg har set, at der er adskillige medier, der forsøger og i hvert fald udadtil siger, at de gør, hvad de kan for at moderere, også på forhånd, inden man lægger en bestemt artikel op, altså at de på forhånd skilter og siger, at man opfordrer til en god tone i debatten og aktivt er inde og moderere. Men i forhold til om der kan gøres mere også fra de større mediers side med meget aktive platforme, hvor der bliver kommenteret, vil jeg sige, at det mener jeg afgjort at der kan.
Kl. 19:12
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ministeren.
Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg de som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det sidste punkt på dagsordenen er:
62) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren:
Vil regeringen redegøre for, hvordan udviklingen i den racisme, borgerne oplever, har været de sidste 5 år, og hvor langt arbejdet med handleplanen mod racisme er, herunder hvorfor der er gået så lang tid, hvor intet er sket, henset til at handleplan mod antisemitisme kunne udarbejdes på et par måneder, og at aftalen om handleplan mod racisme blev indgået i 2022?
Af Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Zenia Stampe (RV), Christina Olumeko (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA).
(Anmeldelse 02.10.2024. Fremme 08.10.2024).
Kl. 19:13
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem til forreste række og logge sig ind. Vi tager en hurtigt kunstpause.
Begrundelsen kommer fra ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.
Kl. 19:14
Begrundelse
(Ordfører for forespørgerne)
Rosa Lund (EL):
Tak for det. Vi har indkaldt til den her forespørgselsdebat, fordi vi synes, vi har et problem med racisme og diskrimination i Danmark. For 3 år siden lovede den daværende socialdemokratiske justitsminister os, at der skulle komme en handleplan mod racisme. Det behov er ikke blevet mindre. Handleplanen er til gengæld ingen steder at se, og derfor synes vi, at vi skylder de borgere i det her land, som bliver udsat for racisme, at tage en seriøs debat om det i landets fineste debatsal, Folketingssalen. Tak.
Kl. 19:15
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Til besvarelse af forespørgslen har vi udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.
Kl. 19:15
Besvarelse
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Tak for ordet og tak til forespørgerne for den her debat. Jeg kan forstå på justitsministeren, at man har aftalt mellem forespørgerne, at justitsministeren ikke deltager i dag, og derfor glæder jeg mig til at være her som repræsentant for regeringen. Jeg kan selvfølgelig ikke redegøre for de ting, der ligger på Justitsministeriets område, men det kan jeg i hvert fald for min egen del, og det er jo bl.a. også lov om etnisk ligebehandling.
Det er jo alvorlige emner, vi har med at gøre, og racisme og diskrimination er ting, der skal behandles med behørig respekt og grundighed. Og det er stadig de hensyn, som jeg går til det med, når jeg skal udarbejde en handlingsplan imod racisme. Det er også noget, som har taget lang tid, og længere tid, end jeg selv havde håbet på. Det har taget for lang tid, og det vil jeg sådan set gerne beklage over for Folketingets partier.
Der var en kreds partier, der i 2022 besluttede, at regeringen skulle udarbejde en handlingsplan, men der er jo sket en del siden da. Der har været et folketingsvalg, efter det var der en regeringsdannelse, hvorefter en ny regering tiltrådte, og der er selvfølgelig en prioritering i arbejdsopgaverne, herunder indfrielse af de løfter, der er i regeringsgrundlaget. Samtidig er det selvfølgelig sådan, at racisme er et emne, som ligger os på sinde, og det er et område, hvor der er stærke ønsker og holdninger fra alle tre regeringspartier. Det er noget, som har skullet diskuteres og undersøges undervejs. Det har betydet, at handlingsplanen er blevet forsinket. Men jeg er glad for, at vi i den her uge kan tage hul på drøftelserne om handlingsplanens indhold, og jeg håber, at Folketingets partier vil gå konstruktivt til værks i forhold til de forslag, som vi kommer med.
Jeg er dog alligevel glad for at kunne løfte en del af sløret for, hvad der kommer til at være i handlingsplanen. Det handler om racisme imod grønlændere i Danmark, som jeg mener er mere udbredt, end vi tidligere har lagt vægt på, og måske også mere, end hvad mange forestiller sig. Vi har en lang, kompleks historie mellem Danmark og Grønland, og jeg anerkender, at det også har en betydning for den diskrimination, som finder sted i Danmark. Jeg mener, vi har et fælles ansvar for, at alle i rigsfællesskabet bliver behandlet ordentligt, og det kræver en målrettet og en koordineret indsats.
Regeringen vil med handlingsplanen mod racisme igangsætte en særlig indsats mod den diskrimination, som grønlændere alt for ofte møder i deres hverdag, når de bor og lever i Danmark. Vi vil oprette en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende grønlændere. Den skal sikre, at staten i højere grad arbejder på at imødegå de ligebehandlingsmæssige udfordringer, som grønlændere risikerer at møde i Danmark. Jeg mener, det er et skridt på vejen mod en større balance i vores rigsfællesskab.
Forespørgerne har også anmodet om, at der redegøres for udviklingen i racisme de sidste 5 år. Som I ved, er det noget, der også er blevet svaret på tidligere. Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder hvert år en medborgerskabsundersøgelse. Undersøgelsen indeholder faste spørgsmål med henblik på at måle oplevet racisme i Danmark. Tallene viser, at 44 pct. af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund inden for det seneste år, og at den andel har været stabil mellem 2012 og 2024. At tallet har været stabilt i så lang en periode, er noget, som naturligvis ærgrer mig, for jeg mener, at alle skal kunne leve et liv uden at blive mødt af racisme og fordomme i Danmark. Derfor glæder jeg mig også til at have drøftelsen, både her i dag og også på torsdag, hvor jeg har inviteret til drøftelse i ministeriet. Tak for ordet
Kl. 19:19
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og den første indtegnet er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.
Kl. 19:19
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Tak for ordet, og tak, fordi ministeren også anerkender, at det har taget for lang tid. Det tror jeg også at vi er flere her i Folketingssalen som siger. Jeg er jo meget glad for, at grønlænderne bliver en central del; det var noget, som vi fik løftet ind via Aaja Chemnitz, så det er jo rigtig godt. Vi har jo på beskæftigelsesområdet, hvad kan man sige, et forbud mod at diskriminere på baggrund af køn, etnicitet og alder, men det er ikke ligesom implementeret alle steder i vores samfund på alle niveauer, altså et helt generelt diskriminationsforbud. Indgår det i ministerens planer?
Kl. 19:19
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:19
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg mener, der er nogle områder, hvor man oplever en højere grad af diskrimination end på andre områder. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med lærepladser, det kunne være i forbindelse med natteliv, det kunne være i forbindelse med udlejning af boliger, hvor folk måske oplever det mere tydeligt, end man gør andre steder, og hvor man også har en lovgivning, man kan bruge. Det er bare for at sige, at der er diskriminationsforbud på de fleste områder i vores samfund. Vi kommer ikke til at lave en generel paragraf imod det, men vi kommer til at sætte ind på de områder, hvor vi mener der er særlige problemer.
Kl. 19:21
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Den næste, der har indtegnet sig, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.
Kl. 19:21
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til ministeren for at indrømme, at det her har taget for lang tid. Jeg ved ikke lige, hvad det er for en dag i dag; først kommer der en indrømmelse fra justitsministeren og så en fra udlændinge- og integrationsministeren. Så bliver det måske jul alligevel. Jeg vil gerne spørge udlændingeministeren, om det ikke er lidt underligt, at det er udlændinge- og integrationsministeren, som har fået ansvaret for den her handleplan. For racisme er jo et spørgsmål, som vedrører os alle sammen, og det er jo ikke nødvendigvis et udlændinge- eller integrationsproblem, eller et problem, der handler om statsborgerskab. Måske er det mere et problem, som rammer rigtig mange danske statsborgere.
Kl. 19:21
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:21
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Grunden til, at jeg har ansvaret for det, er, fordi det, der hedder lov om etnisk ligebehandling, sorterer under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Kl. 19:22
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Christina Olumeko fra Alternativet.
Kl. 19:22
Christina Olumeko (ALT):
Jeg vil også gerne kvittere for, at ministeren anerkender, at der er gået for lang tid. Det tror jeg også er det mindste, man kan sige, eftersom der er gået de 3 år, som fru Rosa Lund var inde på til at starte med.
Jeg vil gerne spørge til nogle af initiativerne, som vi snart skal til at forhandle om med regeringen. Vi har jo lavet en handlingsplan mod antisemitisme med rigtig, rigtig mange gode initiativer. Og nogle af de initiativer er faktisk så gode, at det giver rigtig god mening at bruge dem for alle minoriteter. Mit spørgsmål er derfor, om ministeren ikke kan se nogle gode fordele i, at vi egentlig tager nogle af de gode initiativer fra antisemitismehandlingsplanen og bruger dem generelt i forhold til handlingsplanen mod racisme. Det kunne f.eks. være de her antisemitismekoordinatorer, der skal arbejde i politiet.
Kl. 19:23
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:23
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg tror godt, der kan være fornuftige ting på antisemitismeområdet, som man kunne tage videre derfra. Jeg tror, det også er vigtigt, at vi anerkender de forskelligheder, der er. Altså, antisemitisme er noget, der angår en langt mindre gruppe, men også, som jeg oplever det i hvert fald, og som det også står klart i den dækning, der har været, en meget mere indtrængende og meget mere voldsom trussel, altså hvor man ikke kan have en skole for jødiske børn, uden at der skal være hegn og bevogtning osv., og man kan sige, at racisme jo ikke er noget, man skal gemme sig bag et hegn for at undgå på samme måde. Derfor mener jeg også, at værktøjerne for nogle ting i hvert fald vil være forskellige. Vi kommer til at præsentere vores forslag, og så vil der selvfølgelig også være mulighed for, at de partier, som har andre ideer, kan byde ind med dem. Der er også rum for, at man kan prioritere noget af det andet, som der kan være af forslag, og der håber jeg da også på, at Alternativets bud kommer ind.
Kl. 19:24
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Aaja Chemnitz fra IA.
Kl. 19:24
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak. Jeg kan ikke lade være med at kommentere på det lidt komiske i, at jeg sidder alene her på anden række. Det minder mig faktisk om den første tid, jeg havde i Folketinget, hvor der var rigtig mange forhandlinger, vi overhovedet ikke var inviteret med til, men også den følelse af at være et B-medlem af Folketinget, så det vil jeg gerne italesætte.
Så har jeg to ting. FN's specialrapportør har jo både været i Grønland, men også været i Danmark og har talt med grønlændere i Danmark, og noget af det, der bliver påpeget, er en lang række tiltag, man har ønsket. Så er det jo IA i Folketinget, der har sikret en lang række penge i nordatlantpuljen til nogle af de initiativer, man tager med. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Er der nogle selvstændige initiativer ud over det, vi har hørt, som regeringen selv tager med i en kommende handlingsplan i forhold til grønlændere i Danmark?
Så vil jeg gerne italesætte det her med, at grønlændere i Danmark faktisk føler en ret stor solidaritet med andre etniske minoriteter. Det er derfor, vi har valgt også at gå ind i den her sag. Vi synes, det er rigtig godt, at der er et kapitel i forhold til grønlændere i Danmark, men vi synes også, det er vigtigt, at der er en solidaritet, for der er rigtig meget, der er genkendeligt for mange af os som etniske minoriteter. Tak.
Kl. 19:25
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:25
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg vil da også gerne stille mig bag ønsket om, at vi kan få alle ordførere op på forreste række. Der er jo to pladser ved siden af mig, så hvis man kan løse det praktisk, ville det da være en bedre måde at gøre det på. Det er jeg meget enig i.
Så vil jeg i forhold til det andet spørgsmål sige, at vi først og fremmest bringer tre elementer ind. Vi har også haft mulighed for at drøfte det kortvarigt, som der har været efterspørgsel på. Det er jo altid en afvejning, om vi fra ministeriets side skal finde på noget, som på en eller anden måde er vores nye initiativer, eller om vi skal tage fat i nogle af de ønsker, der er fra organisationer eller fra enkeltpersoner. Der har vi så gjort det sidste. Jeg forstår også godt, at man godt kunne ønske sig, at vi selv måske havde fundet på noget nyt, men jeg synes også, det er af respekt for den relativt store minoritet, som der er af folk med grønlandsk etnicitet, som bor i Danmark, at man også tager de forslag, som deres organisationer på en eller anden måde har italesat, med, ligesom de drøftelser, jeg har haft med Grønlands regering i Nuuk, selvfølgelig også er en del af den her overvejelse og handlingsplan.
Kl. 19:26
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.
Kl. 19:26
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for det. Det er bare, fordi ministeren nu selv nævner den her undersøgelse omkring den oplevede racisme. Jeg vil bare bede ministeren om at kommentere og måske også bekræfte, at selv om der givetvis sagtens kan være en portion af den oplevede racisme, som den rapport dokumenterer, der er helt reel racisme, så er den oplevede racisme jo også en meget subjektiv størrelse. Altså, der kan jo være nogle, der oplever Socialdemokratiets politik som racistisk eller oplever det som racistisk, at vi i Danmark flager med Dannebrog og ikke alle mulige andre fag, altså at det er en undersøgelse, som alene handler om borgeres egen oplevelse af at være ramt af noget uretfærdigt og ikke en dokumentation af noget, hvad skal man sige, indholdsmæssigt nødvendigvis objektivt uretfærdigt. Det vil jeg bare bede ministeren om at bekræfte.
Så vil jeg spørge ministeren, om han har kendskab til, at der er lavet undersøgelser af majoritetsbefolkningens oplevede racisme fra minoritetsborgere, altså om der også er lavet undersøgelser af, om det kan gå den anden vej.
Kl. 19:27
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:27
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg anerkender selvfølgelig, at det er en oplevet racisme. Det, man kan sige til fordel for den undersøgelse, som er blevet lavet, er jo, at det er et konstant målepunkt. Så om det bevæger sig op eller ned, har jo en betydning, uagtet at man så synes, der bliver målt på den forkerte måde.
Så vil jeg sige, at nej, vi har ikke nogen undersøgelser, der viser en racisme imod majoritetsbefolkningen. Men det er vel også en oplevelse, som nogle har, eksempelvis i udsatte boligområder, men jeg vil ikke sådan kunne sætte nogle procenttal på fra der, hvor jeg står i dag.
Kl. 19:28
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 19:28
Zenia Stampe (RV):
Tak. Det er lidt i forlængelse af det. Jeg noterede mig, at ministeren selv nævnte den her undersøgelse af oplevet racisme som et eksempel på racisme, og jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om ministeren har nogle flere eksempler på, at vi har problemer med racisme og diskrimination i Danmark.
Kl. 19:28
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ministeren.
Kl. 19:28
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det mener jeg da der er. Altså, der findes racisme i Danmark, der er folk, der udøver racisme i Danmark, og der er en diskrimination, som er baseret på etnicitet. Hvis du f.eks. skal leje en lejlighed, som er billigere, under boligreguleringsloven, vil der typisk være en tendens til, at udlejere i gennemsnit – det er selvfølgelig et mindretal, der diskriminerer osv. – helst søger etniske danskere til sine lejligheder. Det kunne være et eksempel på det, og der kan være andre eksempler. Det er bare for at sige, at jeg anerkender, at der er racisme, men jeg mener ikke, at Danmark er et racistisk land, og jeg synes, at vi skal passe på med at sige, at der er en strukturel racisme i Danmark, som på en eller anden måde er en del af vores nationale kultur. Det er jeg ikke enig i.
Kl. 19:29
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ministeren. Vi går over til forhandlingen, og de almindelige regler for korte bemærkninger gør sig gældende nu. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Skal jeg gå ned?) Ja tak, for talerstolen skal nu bruges til ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Hr. Frederik Vad må vente.
Kl. 19:30
Forhandling
(Ordfører for forespørgerne)
Rosa Lund (EL):
Jeg troede også, at jeg var på til sidst; sådan kan man bytte rundt på reglerne for beslutningsforslag og forespørgselsdebatter – det må I undskylde.
»I Danmark skal der være plads til at være den, man er. Derfor vil regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven lave en handlingsplan, der bekæmper racisme i dens mange grimme afskygninger. På mit eget område skal vi bl.a. blive endnu bedre til at håndtere hadforbrydelser ... Med en konkret handlingsplan er det mit håb, at vi kan bekæmpe racisme bredt i samfundet, og jeg ser frem til arbejdet sammen med de øvrige partier.«
Sådan sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup tilbage i januar 2022, altså for lige knap 3 år siden, da et politisk flertal bestående af den daværende socialdemokratiske regering med opbakning fra Radikale Venstre, SF, Alternativet, Kristendemokraterne og selvfølgelig Enhedslisten besluttede at afsætte penge til en handlingsplan mod racisme.
Behovet for handlingsplanen er ikke blevet mindre på de 3 år, der er gået. Det tror jeg egentlig også regeringen endelig indså, da vi så den stigende tendens til antisemitisme, der blussede op efter den 7. oktober sidste år. Heldigvis kunne regeringen jo dengang finde ud af at rykke relativ hurtigt og dermed sikre den udvidede beskyttelse mod hadforbrydelser, som vi førstebehandlede lige før. Det synes jeg er en god ting.
Vi har jo længe vidst det i Enhedslisten, men som regeringen måske har lært fra arbejdet med handleplanen mod antisemitisme, så er det, at diskrimination og had mod minoriteter hænger sammen. Hvis du er typen, der kan finde på at overfuse en person, fordi de har jødisk baggrund, er du med al sandsynlighed også typen, der kan finde på at gøre det mod andre, der ikke ligner dig eller mener det samme som dig. Den følelse, der beskrives, når minoriteter udsættes for had, er den samme følelse, uanset om man er muslim, jøde eller transperson. Derfor kan vi bruge mange af de samme værktøjer til at bekæmpe diskrimination og had.
Da der blev indkaldt til forhandlinger om handleplanen mod antisemitisme, foreslog vi, at regeringen samtidig fik udarbejdet handleplanen mod racisme – bedre sent end aldrig. Dermed ville der være en gennemgående rød tråd i, hvilke knapper man kan skrue på. Samtidig kan vi se på det lovforslag, vi lige har behandlet, at den udvidede beskyttelse mod hadforbrydelser også omfatter alle former for hadforbrydelser mod alle minoriteter omfattet af racismeparagraffen. Så vi kunne faktisk have lavet en handleplan, som gælder for alle minoritetsborgere.
I Enhedslisten er vi forundrede – og jeg må sige rasende – over tidsforløbet. Indtil videre har det taget 3 år at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Jeg er glad for, at ministeren i dag anerkender, at det har taget for lang tid. Jeg er også glad for, at vi endelig er blevet indkaldt til mødet, og jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af det møde, og hvad regeringen har tænkt sig at lægge op til.
Vi er også forundrede over, at handleplanen skulle flyttes til Udlændinge- og Integrationsministeriet med følgende begrundelse, og nu citerer jeg:
»... at de medborgere, der kan rammes af racisme i vidt omfang er udlændinge eller efterkommere af udlændinge, og at indsatsen mod racisme har en naturlig sammenhæng med integrationsindsatsen.«
Citat slut. Det mener jeg er en gang vrøvl. Jeg synes, den forklaring, ministeren kom med fra talerstolen lige før, var markant bedre, så lad os holde fast i den.
Det er et grundlæggende problem i det danske samfund, at der findes borgere, der tror, det er okay at hade andre mennesker, fordi de har en anden hudfarve end dem selv. En meget stor del af danske borgere udsættes for racisme og hadforbrydelser generelt. På kujonagtig vis oplyser regeringen ikke engang os partier, som har fundet pengene til handleplanen, om, at den flytter ministerie, men overlader det til et aktstykke i Finansministeriet og tænker: Det opdager de nok ikke. Men det opdager vi, vil jeg bare sige. Og vi er utilfredse med det.
Når det er sagt, synes jeg, det er godt, at vi nu endelig får rykket på det her, men jeg er ærgerlig over, at der skulle, jeg ved ikke hvor mange udvalgsspørgsmål til, og at der skulle, jeg ved ikke hvor mange samråd til – og nu den her forespørgselsdebat.
Jeg vil nu på vegne af os partier, der har indkaldt den her debat, læse følgende forslag til vedtagelse op:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at racisme i Danmark er et alvorligt problem, der medfører diskrimination og utryghed, og at udviklingen desværre ikke går i den rigtige retning.
Ligesom med den netop vedtagne handleplan mod antisemitisme konstaterer Folketinget, at der er et stort behov for, at regeringen får udarbejdet handleplanen mod racisme, som Folketingets flertal blev enige om i 2022, således at vi hurtigst muligt kan sikre minoritetsborgeres rettigheder og tryghed.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 22).
Kl. 19:35
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 19:35
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for det. Jeg har i forskellige sammenhænge bemærket, at fru Rosa Lund ikke vil anerkende følgende, og derfor vil jeg bare spørge fru Rosa Lund, om hun anerkender, at racisme selvfølgelig kan gå begge veje, og at også det, som Enhedslisten måske ville kalde brune danskere, måske navnlig folk fra islamiske lande, også ville kunne udøve racisme mod majoritetsbefolkningen, altså at der ikke er nogen, der er undtaget det at kunne udøve racisme. Også brune danskere kan udøve racisme mod eksempelvis danskere.
Kl. 19:36
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:36
Rosa Lund (EL):
Jeg vil sige til hr. Mikkel Bjørn, at i det kvarter, jeg er vokset op i, Blågårds Plads i København, var der desværre somaliske medborgere, som blev udsat for racisme af medborgere fra lande, som ligger i Mellemøsten. Så ja, selvfølgelig kan det ske.
Kl. 19:36
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:36
Mikkel Bjørn (DF):
Nu taler ordføreren om somaliske borgere, der er blevet udsat for racisme. Jeg synes, det er meget afslørende, hvis man abonnerer på den tilgang, at racisme ikke også kan gå fra eksempelvis islamiske borgere mod almindelige majoritetsdanskere. Jeg skal bare bede Enhedslisten om at bekræfte, at de anerkender, at racisme, ikke altid og ikke de fleste gange, men også kan gå fra minoritetsborgere, brune danskere, mod majoritetsbefolkningen.
Kl. 19:37
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:37
Rosa Lund (EL):
Jeg tror, at jeg ville bruge et andet begreb end racisme. Men hvis hr. Mikkel Bjørn taler om, at majoritetsborgere i Danmark kan blive udsat for hadefuld tale, kan blive udsat for overfald osv. osv., så sker det jo. Det ser vi jo. Det er da helt klart, hr. Mikkel Bjørn. Men jeg ville ikke bruge begrebet racisme.
Kl. 19:37
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Aaja Chemnitz, IA.
Kl. 19:37
Aaja Chemnitz (IA):
Tak til fru Rosa Lund for talen. Så vil jeg egentlig bare gerne, også i forlængelse af det, der er blevet sagt, sige, at vi jo har en debat, der handler om racisme, og jeg tænker, at alle, der er her, sådan set mener, at racisme ikke er i orden. Det går jeg i hvert fald ud fra, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er det for nogle ting, der skal til, for at bekæmpe racismen, hvis det er op til Enhedslisten?
Kl. 19:38
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:38
Rosa Lund (EL):
Tak for spørgsmålet. Vi har mange forslag. Vi synes bl.a., der skal være bedre undervisning i folkeskolen, og at der skal være en større forståelse for, hvor vi forskellige mennesker kommer fra. Det tror vi kan være med til at bekæmpe racisme. Så det er én ting, vi gerne vil. En anden ting, vi gerne vil, er at sikre en bedre indsats mod hadforbrydelser. Ud over det lovforslag, vi lige har vedtaget om strafskærpelser, tror vi sådan set på, at politiet skal være bedre uddannet i at håndtere netop hadforbrydelser. Så det er i hvert fald to ting. En tredje ting, som vi gerne vil, er at sikre, at det ikke skal være din hudfarve, der afgør, om du kan gå på diskotek i nattelivet. Det ville kræve en bedre uddannelse af dørmænd, tror vi i Enhedslisten. Det er for at tage tre eksempler.
Kl. 19:38
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Undskyld, var der et opfølgende spørgsmål? Så er det fru Aaja Chemnitz fra IA.
Kl. 19:39
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak, også for at sige, hvad reglerne ligesom er. Noget af det, jeg synes var lidt ærgerligt ved debatten, der var tidligere, var, at man i virkeligheden ikke forholdt sig til den racisme, der kan være imod etniske minoriteter, men at man begyndte at tale om racisme den anden vej. Jeg synes, vi er nødt til også at forholde os til, at der kan være en racisme mod etniske minoriteter, og jeg oplever desværre også, at man godt kan sparke lidt nedad. Jeg oplever blandt grønlændere i Danmark f.eks., at nogle oplever racisme fra andre etniske grupper, så racisme har jo mange forskellige ansigter, men jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i debatten, som handler om etniske minoriteter.
Kl. 19:39
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:39
Rosa Lund (EL):
Jeg er meget enig i, at racismen har mange ansigter, og det er lige præcis derfor, vi i Enhedslisten synes, det er underligt, at vi laver en handleplan mod antisemitisme, som jo er én form for racisme. Vi står hundrede procent på mål for den handleplan, men vi vil også gerne have handleplaner til at bekæmpe andre former for racisme. Så jeg er helt enig.
Kl. 19:40
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Så blev det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliances tur.
Kl. 19:40
Steffen Larsen (LA):
Racisme er for mig et objektivt begreb. Det fornemmer jeg, at fru Rosa Lund er uenig i, ud fra hvad jeg lige har fået at vide i forbindelse med hr. Mikkel Bjørns tidligere spørgsmål. Min baggrund for at forstå racisme er, at der er tale om misbilligelse af en person på grund af personens hudfarve – det er et udtryk for racisme. Er fru Rosa Lund enig i det, altså at det er racisme at misbillige nogen på grund af deres hudfarve?
Kl. 19:40
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:40
Rosa Lund (EL):
Ja, det er jeg enig med hr. Steffen Larsen i.
Kl. 19:40
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:40
Steffen Larsen (LA):
Så må fru Rosa Lund jo også være enig i, at hvis en brun medborger misbilliger en hvid medborger, vil det være racisme, hvis det bliver gjort på baggrund af den hvide persons hudfarve. Men det var ikke det, fru Rosa Lund sagde til hr. Mikkel Bjørn. Der sagde fru Rosa Lund, at det var ikke racisme, af en eller anden årsag. På magisk vis fordampede racismen ved, at der kom en eller anden mærkværdig venstreorienteret tanke ind i hovedet på fru Rosa Lund, eller hvad skete der, for vi har lige netop defineret det objektivt?
Kl. 19:41
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:41
Rosa Lund (EL):
I denne objektive definition, hr. Steffen Larsen, indgår også begrebet magt. Racisme handler også om magt. Hvem der kan udøve racisme handler også om magt. Jeg er enig med hr. Steffen Larsen i, at det grundlæggende handler om racisme, men man kan ikke se racisme isoleret fra begrebet magt og de magtstrukturer, vi har i samfundet. Det mener jeg ikke i hvert fald.
Kl. 19:41
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Så er det hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. (Rosa Lund (EL): Andet ville også være skuffende).
Kl. 19:42
Peter Skaarup (DD):
Tak for det. Jeg synes, at både i selve teksten, som er anmeldt af Enhedslisten som forespørgselsdebat, men også her under talen lyder det lidt, som om det ikke var helt i orden, hvad Folketinget gjorde med hensyn til en plan mod antisemitisme. Det kan godt være, at fru Rosa Lund ikke mener det, men det er i hvert fald sådan, det opfattes, og det opfattede er jo ret vigtigt i den her forbindelse. Så kunne vi ikke her i Folketinget få at vide, om det ikke var meget godt, at Folketinget også ret hurtigt fik lavet en plan mod antisemitisme efter terrorangrebet den 7. oktober 2023, som Enhedslisten tager afstand fra – i hvert fald efter weekenden tror jeg nok.
Kl. 19:42
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:43
Rosa Lund (EL):
Jeg ved, at hr. Peter Skaarup har en god hukommelse, og derfor ved jeg også, at hr. Peter Skaarup udmærket godt kan huske, at Enhedslisten bakkede op, da hr. Peter Skaarup, der dengang var medlem af Dansk Folkeparti godt nok, fremsatte en forespørgsel, der handlede om netop en handleplan mod antisemitisme. Det bakkede vi op i Enhedslisten, og vi var med i den første aftale, og vi er med i den anden aftale, og det står jeg et hundrede procent på mål for. Derfor kan jeg også blive lidt ærgerlig over, at hr. Peter Skaarup ikke deltog i debatten lige før, hvor vi behandlede det lovforslag, som netop udsprang af den handleplan. Og så kan jeg berolige hr. Peter Skaarup i det, som vi hele tiden har sagt i Enhedslisten, både før vores årsmøde i weekenden og lige efter terrorangrebet den 7. oktober sidste år, nemlig at det tager vi utvetydigt afstand fra.
Kl. 19:43
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:43
Peter Skaarup (DD):
Det synes jeg er rigtig godt, altså at Enhedslisten her et år efter tager klart afstand fra terrorangrebet den 7. oktober 2023. Når jeg ikke lige deltog i debatten før, var det, fordi vi havde en anden glimrende ordfører, synes vi selv, nemlig fru Betina Kastbjerg, der deltog på vegne af Danmarksdemokraterne. Men jeg kunne godt lige tænke mig at holde fast i, om det er en god handleplan eller ej, for der tales jo i forespørgslen om, at der ikke er sket noget på racismeområdet, men at der kunne ske en hel masse på et par måneder med en handleplan mod antisemitisme. Men var der ikke netop brug for, at der skete noget meget hurtigt i forhold til antisemitisme, altså lige nøjagtig efter det terrorangreb den 7. oktober, som Enhedslisten har haft lidt svært ved at finde ud af, om man egentlig vil tage afstand fra?
Kl. 19:44
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:44
Rosa Lund (EL):
Altså, jeg tror, det er hr. Peter Skaarup, der har svært ved at finde ud af, hvad Enhedslisten mener, for i Enhedslisten har vi ikke svært ved at tage afstand fra terrorangrebet den 7. oktober, slet ikke, overhovedet ikke. Det har jeg taget afstand fra på den her talerstol mange gange; det har min politiske ordfører, hr. Pelle Dragsted, taget afstand fra på den her talerstol mange gange. Når det er sagt, vil jeg sige, at jo, det var nødvendigt med en handleplan mod antisemitisme. Det var da præcis derfor, at vi i Enhedslisten deltog meget aktivt i forhandlingerne. Det tror jeg også justitsministeren vil bekræfte.
Kl. 19:45
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet er den næste på talerstolen.
Kl. 19:45
(Ordfører)
Frederik Vad (S):
Tak for det, formand, og tak til partierne til venstre, inklusive de grønlandske folketingsmedlemmer, for at indkalde til forespørgslen i dag. En af de første store politisk-aktivistiske kampagner, jeg selv deltog i som ung ildsjæl, var en kampagne tilbage i starten af 2010'erne, der hed Ret til respekt, som bl.a. havde meget fokus på at bekæmpe racisme og diskrimination i nattelivet.
En af mine gode kammerater, Benjamin, oplevede nemlig, at han blev afvist i døren til forskellige diskoteker og natklubber i København, og det var ikke, fordi han kom i en eller anden stor gruppe med en dårlig og truende attitude, næh, han kom med nogle, der havde en anden hudfarve end ham selv, altså nogle, der var hvide i huden, og som så etnisk danske ud, og så oplevede han, at han specifikt blev udpeget af dørmændene, eller at han, hvis han var den første i den store gruppe, der gik hen for at komme ind på diskoteket, blev afvist.
I den forbindelse lavede vi hos de unge Socialdemokrater en kampagne, hvor vi gik rundt til de københavnske natklub- og diskoteksejere og spurgte, om de ikke ville støtte op om en række principper for, hvordan kan man teede sig i nattelivet. Andre gode folk var med, og det blev en kampagne, som satte spor hos rigtig mange af os, der deltog i den. Derfor er jeg enig med indkalderne af den her forespørgsel i, at vi har brug for initiativer, som sikrer, at racisme og diskrimination i Danmark bliver bekæmpet.
Vi lever i et land, som har konkrete problemer med diskrimination og racisme, og diskussionen er jo ofte, om vi er et racistisk land, eller om vi er et land med konkrete problemer, som er diskriminerende, og de konkrete problemer har vi. Vi er ikke et racistisk land, men vi har konkrete problemer, og det kunne være mennesker, der bliver afvist i nattelivet, det kunne være unge, der ikke kan få en læreplads, det kunne være yngre voksne, som Kaare var inde på, som ikke kan få en bolig, fordi de hedder noget bestemt, eller det kunne være repræsentanter fra den grønlandske minoritet her i landet, som oplever fordomme og diskrimination, og det kunne være på efterskoler, det kunne være generelt i uddannelsessystemet, det kunne være på gaden, og det kunne være på arbejdspladser, og det skal vi gøre noget ved.
Jeg synes, det er vigtigt på vegne af Socialdemokratiet at holde diskussionen adskilt, altså diskussionen om, hvorvidt Danmark er et racistisk land, fra diskussionen om, hvorvidt der findes diskrimination i Danmark. Tit og ofte bliver det blandet sammen, og engang imellem bliver et lidt belastet begreb som islamofobi blandet ind i det, og lige pludselig er vi et sted, hvor det måske ikke handler så meget om racisme mod mennesker, men en diskussion af konkrete religiøse og politiske idéer. Dér skal vi ikke bevæge os hen. Vi skal holde fokus på bolden, og derfor er det godt, som udlændingeministeren meldte ud i Berlingske for kort tid siden, at partierne bliver indkaldt til en drøftelse om en udmøntning af den aftale om at skulle lave en handlingsplan mod racisme, som blev aftalt i 2022.
Partierne kan komme med et åbent sind. Vi har allerede fra regeringens side, den socialdemokratiske ministers side, fremlagt bud på initiativer, der vedrører den grønlandske minoritet i Danmark, men mere kan komme på bordet. Vi håber, at partierne vil møde op til den her drøftelse, og at vi kan komme i mål med at få udmøntet den begrænsede pose penge, der ligger på det her område, og den diskussion deltager vi i Socialdemokratiet gerne i.
Så vil jeg på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne læse en lidt længere vedtagelsestekst op, så jeg må hellere komme i gang med den.
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal gå i frygt for at blive udsat for racisme eller antisemitisme, og noterer sig med tilfredshed, at regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme.
Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme er i sin afsluttende fase, og at der er indkaldt til drøftelser med alle Folketingets partier. Folketinget deler regeringens opfattelse af, at der ikke er sikret tilstrækkelig fremdrift i arbejdet.
Folketinget bifalder regeringens fokus på at bekæmpe fordomme og racisme over for grønlændere, som Danmark af historiske årsager har et særligt ansvar for at bekæmpe. Racisme over for grønlændere eroderer sammenhængskraften i samfundet og i rigsfællesskabet generelt. Folketinget ønsker, at handlingsplanen bliver første skridt i en ny, markant og kontinuerlig indsats for at bekæmpe fordomme og racisme mod grønlændere«.
(Forslag til vedtagelse nr. V 23).
Kl. 19:50
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak for det. Jeg antager, at den Kaare, der blev omtalt, var udlændinge- og integrationsministeren. (Frederik Vad (S): Beklager.) Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 19:50
Mikkel Bjørn (DF):
Tak. Jeg vil bare høre hr. Frederik Vad: Hvis nu man var af den holdning, at folk med en bestemt hudfarve ikke kunne blive udsat for den uretfærdighed, som racisme er, ville det så i Frederik Vads definition være udtryk for racisme? Er det ikke en diskrimination af folk med en bestemt hudfarve, hvis man siger, at folk med en bestemt hudfarve ikke kan blive udsat for racisme – racisme kan kun gå én vej, det er kun folk med bestemte hudfarver, der kan blive udsat for racisme; folk med den her hudfarve kan ikke, men folk med den her hudfarve kan godt? Ville det ikke være racisme at abonnere på sådan en definition?
Kl. 19:51
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:51
Frederik Vad (S):
Jo, det ville jeg sige var noget sludder. Vi har masser af eksempler på det. Jeg tror, at vi det sidste halve år har set en del eksempler fra det britiske samfund, ligesom vi har set nogle eksempler den anden vej, altså hvor minoriteter af anden etnisk herkomst har været udsat for racisme. Så det kan gå begge veje, det er der ingen tvivl om.
Kl. 19:51
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:51
Mikkel Bjørn (DF):
Det er jeg glad for at høre ordføreren bekræfte. Uden at lægge ordføreren ord i munden tyder det jo på, at den definition, Enhedslisten i hvert fald giver udtryk for her, er racistisk. Man har indkaldt til en debat om racisme, men den definition af racisme, man lægger for dagen, er i sig selv racistisk. Det bliver jo bare en anelse absurd, synes jeg, hvis man hævder at gå så meget op i racisme, at man så selv abonnerer en racistisk definition af racisme.
Kl. 19:52
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:52
Frederik Vad (S):
Jeg mener ikke, at Enhedslisten er et racistisk parti. Jeg mener ikke, at der er nogen racistiske partier i Folketinget. Jeg mener heller ikke, at fru Rosa Lund på en eller anden måde abonnerer på en racisme. Det var lidt det, der lå i det, ordføreren sagde. For ordføreren sagde, at hvis man ikke gik ind for det, ordføreren siger, så må det jo være, fordi man er racist. Det har jeg ikke hørt nogen sige.
Jeg har bare hørt nogen sige, at det jo ikke er det, vi diskuterer i dag, og det har jeg stor respekt for. Hr. Mikkel Bjørn og jeg er jo enige om, at der også foregår masser af diskrimination af mennesker, som ikke tilhører bestemte kulturgrupper eller klaner eller noget tredje. Det er jo rigtigt, men det er bare ikke det, vi diskuterer i dag.
Kl. 19:52
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Aaja Chemnitz, IA.
Kl. 19:52
Aaja Chemnitz (IA):
Tak for talen. Man kan jo fristes lidt til at sige, at man godt kan have følelsen af ikke at mene, at der er racisme, indtil man oplever det. Derfor synes jeg egentlig, den her historie var ret fin. Jeg tror sådan helt grundlæggende, at hvis man har en hjerne, så har man også en bias. Jeg tænker, at mange af os tænker som tænkende mennesker, og mange af os er nødt til at tage den her debat på en måde, hvor vi i virkeligheden også åbner op i forhold til vores egen bias.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her med bl.a. lærepladser, som ordføreren var inde på. Men i forhold til grønlændere ved vi, at det er en tredjedel af grønlændere, der er i arbejde, mens det er 79 pct. af danskere generelt. Det er i hvert fald et tal, der er ret tydeligt, i forhold til at det ikke kun er i forbindelse med lærepladser og uddannelsespladser, men at det sådan set også er ude på arbejdsmarkedet, at vi oplever, at grønlændere bliver diskrimineret. Man kan sige, at det at hedde Mads frem for Malik f.eks. måske godt kan gøre en forskel, i forhold til om man får jobbet. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren responderede på.
Kl. 19:53
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:53
Frederik Vad (S):
Tak for ordene, og dejligt endelig at være i diskussion med ordføreren. Det har jeg aldrig prøvet før på den måde. Jeg er enig med ordføreren i, at man kan have bias. Jeg har talt med flere, der f.eks. arbejder som dørmænd, også nogle, som sidder her i Folketinget i dag, men som har gjort det tidligere, og man kan sige, at for nogle af de her dørmænd er det jo ikke udtryk for, at de er racistiske. Det er jo, fordi der er nogle af dem, der oplever, at de har en erfaring med bestemte grupper med en bestemt attitude. Men det, jeg bare prøver at sige, er, at det går langt videre end det. For vi ser, at mennesker med en bestemt hudfarve, fordi der er en eller anden forudindtaget holdning om, hvordan de skal behandles, bliver afvist i dørene, og det er det, der er problemet.
Så vil jeg sige til det sidste: Jeg er helt enig i, at det er en udfordring, og jeg vil meget gerne og Socialdemokratiet vil meget gerne indgå i drøftelser om, hvordan vi håndterer f.eks. det der problem med, at hvis man hedder noget bestemt, så bliver ens jobansøgning vurderet på et andet niveau, end hvis man hedder noget andet.
Kl. 19:55
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:55
Aaja Chemnitz (IA):
Et andet konkret emne, hvor vi ser nogle ret interessante tal, er i forhold til anbringelse af grønlandske børn i Danmark. Der ser vi, at det er fem gange så mange grønlandske børn, der bliver anbragt, som danske børn, der bliver anbragt. Det synes vi er ret interessant, fordi vi fra IA's side mener, at man skal tage et sprogligt og et kulturelt hensyn. Derfor glæder det mig faktisk også, at ordføreren siger, at regeringen har et særligt ansvar. Det er så et ansvar, regeringen ikke har påtaget sig endnu, men som man er nødt til at være opmærksom på fremadrettet. Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Er det, at der kan være en form for racisme, diskrimination eller forskelsbehandling i forhold til anbringelse af grønlandske børn, noget, som Socialdemokratiet anerkender?
Kl. 19:55
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:55
Frederik Vad (S):
Jeg tror virkelig, man skal træde varsomt her. Det her med tvangsfjernelser er ikke mit område, og jeg ved også, hvor mange følelser, der er i det, og hvor meget man virkelig skal veje sine ord på en guldvægt.
Jeg tror, at det, jeg vil sige, er, at på udlændingeområdet, som jeg arbejder med, får jeg beskeder i min indbakke fra forældre med muslimsk baggrund, som f.eks. siger, at deres børn er blevet taget fra dem, fordi vi ikke har taget hensyn til nogle bestemte kulturelle vaner. Men der kan vi jo så se en underrepræsentation af tvangsfjernelser, og ordføreren siger, at det er omvendt her. Så hvis der er et problem her, synes jeg vi skal kigge på det. Jeg er bare ikke nok inde i stoffet til, at jeg tør sige noget om det. Men jeg vil gerne være med til at kigge på det.
Kl. 19:56
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 19:56
Zenia Stampe (RV):
Jeg var glad for at høre eksemplet med diskrimination i nattelivet, som jo er en diskussion, vi har haft i rigtig mange år. Derfor vil jeg også bare gerne høre, om DSU – dengang hr. Frederik Vad førte kampagne mod diskrimination i nattelivet – havde nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan man så kom den her diskrimination til livs.
Kl. 19:56
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:56
Frederik Vad (S):
Ja, flere. Jeg tror også, der faktisk var noget med uddannelse af dørmænd. Men så var der noget andet, som jeg stadig væk synes er meget relevant, og som måske kunne være et emne op til kommunal- og regionsrådsvalget, uden at jeg skal strikke en plan sammen her. Altså, det er jo en kommunal opgave at uddele alkoholbevillinger. Så hvis man kommunalt mener, at der skal tages nogle særlige forholdsregler, i forhold til hvem der kan få alkoholbevillinger og udvidede alkoholbevillinger og sådan noget, er det jo en diskussion, man kan tage lokalt – hvis man synes, at det giver mening. Det er i hvert fald et værktøj, man kan bruge.
Kl. 19:57
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 19:57
Zenia Stampe (RV):
Jamen det fylder mig med forventninger, og jeg tror vist også, at SF har fremsat et forslag om netop det, som vi skal forholde os til om ikke så længe. Det er også et forslag fra Institut for Menneskerettigheder. Det vil jeg bare kvittere for. Nu skal jeg jo selv holde en tale senere, så jeg vil bare sige, at den forventning, jeg har til den her handlingsplan, er, at den bliver konkret og ikke bliver en eller anden orddiskussion om, om det nu er et racistisk land eller ej osv., og at det faktisk handler om, hvordan vi sætter ind over for konkret diskrimination. For det synes jeg faktisk er den værste form for racisme.
Kl. 19:57
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:57
Frederik Vad (S):
Men som jeg sagde, er det her jo et lokalt værktøj. I forhold til at lave nogle nationale standarder for det vil jeg gerne se et forslag fra SF eller Radikale Venstre, men det kan jeg ikke stå og tage stilling til her. Jeg synes bare, at hvis man kontinuerligt har problemer i ens kommune med diskrimination i nattelivet, er det helt fair at tage en diskussion om, hvem der får alkoholbevillingerne, for det er jo et politiseret område. Det er jo ikke et administrativt område, men et politiseret område.
Kl. 19:58
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Fru Christina Olumeko fra Alternativet.
Kl. 19:58
Christina Olumeko (ALT):
Tak til hr. Frederik Vad for en fin tale med gode pointer, synes jeg. Jeg lagde mærke til, at hr. Frederik Vad var inde på, at der jo ikke er afsat særlig mange midler til den her handlingsplan mod racisme. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Men jeg vil egentlig bare spørge til, om ordføreren ikke også anerkender, at vi kan komme langt med det, man kunne kalde for gratis tiltag, altså regulering, ligesom vi så det med antisemitismehandlingsplanen og andre initiativer, som handler om at lave om på den måde, vi gør ting, uden at det nødvendigvis koster noget.
Kl. 19:59
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 19:59
Frederik Vad (S):
Jo, men der vil jeg lægge mig lidt i forlængelse af ministerens tale og sige, at en af forudsætningerne, mener jeg, for virkelig at kunne løse problemet med antisemitisme, er at anerkende, at det er den eneste reelt livstruende racisme i Danmark. Der er muslimske kvinder på gaden i København, som oplever, at der bliver hevet i deres tørklæde, eller at de bliver råbt af, fordi de går med tørklæder. Det er der. Men der er kvinder, der går med tørklæde i København, fordi det i udgangspunktet er sikkert. Det er ikke i udgangspunktet sikkert at være åbenlys jøde i det offentlige rum i landets hovedstad. Man kunne tage skolesystemet. Man kunne tage drenge, der spiller fodbold på Østerbro, som bliver bevogtet af civilt politi. Grunden til, at jeg ikke mener, at man skal blande det sammen, er, at jeg så mener, at man begår den fejl, at man ikke erkender dybden af den form for racisme, som antisemitisme repræsenterer, og som er et livstruende fænomen i Danmark.
Kl. 20:00
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 20:00
Christina Olumeko (ALT):
Jeg tror ikke, der er nogen her i salen, der er uenige i, at der findes forskellige typer af racisme, som kan kræve forskellige værktøjer. Allerede nu her i debatten ærgrer jeg mig lidt over den konflikt, som det forsøges at tegne op, og jeg følte heller ikke helt, at ordførerne svarede på mit spørgsmål. For det var faktisk et meget tilforladeligt spørgsmål, og det var egentlig bare, om ordføreren ikke er enig i, at vi kan komme langt, også uden at der nødvendigvis er midler. Der er ikke afsat særlig meget, men vi kan også komme langt med lovændringer, og vi kan komme langt ved at lave om på nogle af de ting, vi gør, og det har vi også set i forbindelse med mange andre handlingsplaner. Kan ordføreren ikke anerkende det?
Kl. 20:00
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:01
Frederik Vad (S):
Jo, men det var jo, fordi ordføreren brugte eksemplet med antisemitismeplanen, og så synes jeg bare, man må være konkret og sige, at det her konkrete værktøj fra antisemitismeplanen kan bruges i en handleplan mod racisme. For vi kan ikke diskutere det generelt, fordi antisemitisme er en helt særlig størrelse. Men hvis Alternativet kommer med nogle gode idéer på det her område, som Socialdemokratiet kan se sig selv i, så kan vi jo sagtens diskutere dem, også reguleringen. Men det skal blive konkret, før jeg på den måde kan give et tilsagn.
Kl. 20:01
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.
Kl. 20:01
(Ordfører)
Hans Andersen (V):
Tak for det, og tak til ordførerne for at rejse debatten. Uanset konteksten er racisme acceptabelt. At diskriminere nogen på baggrund af deres hudfarve, nationalitet eller religion hører ikke hjemme i et moderne demokratisk samfund. Men det er alligevel noget, der sker, og i de mest grelle tilfælde fører racisme til hadforbrydelser, og det skal vi ikke tolerere.
Siden det forfærdelige terrorangreb den 7. oktober sidste år har vi jo set en bekymrende opblussen af antisemitisme i Danmark, og selv om alle former for racisme er uacceptabelt, er det jødiske mindretal herhjemme i en helt særlig udsat position. For det er jo ikke eleverne på Prins Henriks Skole på Frederiksberg, Ludwig-Andresen-Schule i Sønderborg eller Al-Huda Skolen i Nordvest, der er i så stor risiko for at blive udsat for forbrydelser, at de må beskyttes af skarpt bevæbnede politibetjente, men det er derimod tilfældet for eleverne på Carolineskolen i København. For det jødiske mindretal er desværre så forhadt i nogle dystre afkroge af samfundet, at de ikke kan leve frit på samme måde som alle andre danskere.
At jøderne selv efter anden verdenskrigs rædsler stadig forfølges af antisemitisme i dagens Danmark, er absurd, og problemet er kun blevet værre siden den 7. oktober sidste år, hvor det største drab på jøder siden holocaust fandt sted. Derfor er det også positivt, at det var samtlige af Folketingets partier, der stod bag aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, der blev indgået i sommer. Med aftalen får politiet mulighed for at indføre de midlertidige landsdækkende eller geografisk afgrænsede zoner med strafskærpelse, når der sker en opblussen af hadforbrydelser mod en konkret gruppe eller i forbindelse med en forestående begivenhed, og det værktøj kan jo bruges, uanset hvilken gruppe der udsættes for hadforbrydelser, og aftalen indeholder så i øvrigt også en række andre gode initiativer. Så har udlændinge- og integrationsministeren, som I alle har hørt det og læst det, netop inviteret til politiske drøftelser om handlingsplanen mod racisme. Så jeg mener faktisk i relation til forespørgselsdebatten og teksten i dag, at det her spørgsmål bliver taget alvorligt.
Med alt det sagt vil jeg også knytte en bemærkning til, hvad jeg oplever ofte sker i de her debatter, særlig i de udlændinge- og integrationspolitiske debatter, hvor grænsen mellem at italesætte integrationsudfordringer og racisme kan ligge vidt forskelligt, alt efter hvem man spørger, og hvor det at italesætte integrationsudfordringer, der er helt reelle, udlægges som racisme og omvendt. Vi er nødt til at kunne tale om de kulturelle og værdimæssige forskelle, der findes mellem liberale demokratier og islam, samt de integrationsproblemer, det medfører. Ellers er det i hvert fald helt umuligt faktisk at gøre noget ved det. Kaster man et blik ud over Europa, står det jo også klart, at Danmarks integrationsproblemer er langt mindre end i lande, hvor man ikke har kunnet tale åbent om disse. Tag bare Sverige, hvor det i mange år var sådan, at enhver påpegning af integrationsudfordringer, integrationsproblemer, blev mødt med anklager om racisme og det medførte en udelukkelse fra det gode selskab. Så vi skal kunne tage en nuanceret debat, hvor vi ikke accepterer racisme mod nogen, men hvor vi samtidig kan tale ærligt om de integrationsudfordringer, vi fortsat kæmper med i Danmark. Tak for ordet.
Kl. 20:06
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Der en enkelt indtegnet på nuværende tidspunkt, og hvis ordføreren ønsker ordet for endnu en kort bemærkning, ordføreren fru Aaja Chemnitz fra IA gerne, for at kunne hjælpe mig med at kunne lede mødet, tegne sig ind.
Kl. 20:06
Aaja Chemnitz (IA):
Tak til ordføreren, og også tak for talen. I forhold til talen får jeg lidt en følelse af, at racisme er lidt svært at snakke om, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at for mig at se, er handlingsplanen en start. Det er et komplekst område; der er mange forskellige grene, der er mange ting, vi er nødt til at snakke om, og jeg er enig i, at der er behov for den her nuancerede debat. Men vi er nødt til at turde at starte med at tage den debat. Så tror jeg grundlæggende også, der er brug for, at man kigger på forskellige etniske grupper og i virkeligheden ser på, at der er brug for en forskellig indsats, f.eks. i forhold til grønlændere og folk med islamisk baggrund. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til noget, for jeg kan høre, at det her faktisk er i sin endelige fase. Forventer man egentlig, at der kommer til at blive en større inddragelse af civilsamfundsorganisationerne, eller er det ligesom ved at være på plads? Jeg synes også, der er en proces, der er vigtig at give sig tid til, i forhold til at når vi får en handlingsplan, er det jo noget, som man skal arbejde med i de kommende år.
Kl. 20:07
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:07
Hans Andersen (V):
Overfører, jeg er enig med fru Aaja Chemnitz i, at det jo ikke er gjort med en handlingsplan. Vi skal sådan set ud og arbejde med en handlingsplan på mange områder, og jeg synes, det er vigtigt at have den der ordentlighed og respekt i vores tilgang til det. For der findes desværre racisme i forhold til mange forskellige grupper i Danmark. Nu har ministeren spillet ud, i forhold til hvad vi kan gøre i forhold til grønlændere i Danmark, der oplever racisme, og det er jeg sådan set meget enig i, altså at her har vi en stor opgave at løfte, og vi har også en stor forpligtigelse i forhold til en minoritetsgruppe, som på mange parametre har det svært. Ordføreren nævnte selv eksemplet med anbragte børn, men der er jo også eksempler i forhold til at finde et job. Og derfor synes vi i Venstre, at vi skal have en seriøs tilgang til det, og at vi skal holde fast i, at den her handlingsplan sådan set skal lægge nogle spor ud, som vi skal forfølge henover årene.
Kl. 20:08
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 20:08
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak. Handlingsplanen mod antisemitisme kom jo på plads rigtig hurtigt, relativt hurtigt i hvert fald, i folketingsregi, og der er faktisk nogle rigtig gode initiativer, som egentlig også kunne være rigtig fine at bringe videre til den her handlingsplan mod racisme. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad Venstres holdning er til det her med monitorering og det her med hadforbrydelser, som er blevet nævnt flere gange. Vi er nødt til at have nogle tal for at kunne handle på det også fremadrettet, og det kunne jeg godt tænke mig at høre om Venstre er enig i.
Kl. 20:09
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:09
Hans Andersen (V):
Jeg synes, det er vigtigt, at vi får mere viden om omfanget af racisme og om, hvilke områder det foregår på. Det synes jeg er vigtigt for, at vi kan træffe bedre beslutninger. Og det kræver, at vi sætter os ned og siger: Hvor er det, vi skal sætte ind, og i hvilken rækkefølge, og hvordan skal vi prioritere en sådan undersøgelse? Men jeg synes, vi skal lægge vægt på og bruge tid og kræfter på, at vi får foretaget flere undersøgelser, fordi det er vigtigt for at kunne træffe nogle kloge beslutninger.
Kl. 20:09
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Venstre. Næste i talerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 20:09
(Ordfører)
Peter Skaarup (DD):
Tak for det, og tak til forslagstillerne for at komme med en forespørgsel og dermed debatten i dag. I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at racisme og i øvrigt også diskrimination ikke har nogen plads i vores samfund. Derfor er vi også meget enige i, at der skal gøres en indsats for at hjælpe de grupper, der udsættes for chikane, racisme, hadforbrydelser og lignende. Man kan ikke komme uden om, at Hamas' bestialske terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 gjorde, at jøder i Danmark oplevede en markant stigning i antisemitisme, og det er noget, vi skal forholde os meget aktivt til. Jeg tror, det måske er det største problem lige nu, som vi står med i forhold til vores samfund og de emner, vi taler om i den her forespørgselsdebat.
Det har jo betydet, at mange danske jøder må gemme deres kalotter væk og skjuler deres religiøse tilhørsforhold af frygt for trusler og overfald. Særlig rystende og chokerende har det jo været, at vi også har set terror mod jøder her i Danmark. Tidligere i år blev en 21-årig mand sigtet for terror efter at have sat ild til en jødisk kvindes hjem udelukkende på grund af hendes religion. Ligeledes har vi været vidner til, at to svenske mænd sprængte granater foran den israelske ambassade i Hellerup. Det er jo egentlig horribelt, at der i det Danmark, vi kender, er sådan nogle tilstande – i dagens Danmark.
Derfor var vi i Danmarksdemokraterne særligt glade for den aftale, der tidligere i år blev indgået om at styrke indsatsen mod antisemitisme. Efter anden verdenskrig lovede vi hinanden, at vi ville beskytte de danske jøder, og netop den aftale er vi med til at holde med det løfte, der er givet om en antisemitismeplan, som vi jo også har behandlet tidligere i Folketinget i dag. Jeg mener derfor også, at det er helt forkert, at der er nogle partier i Folketinget bag den her forespørgsel, der ligesom kritiserer, at aftalen mod antisemitisme blev vedtaget så hurtigt, som den blev. Man kan veje det op og ned på forskellige måder, men jeg synes – og det er jo så igen den oplevede vurdering af den her forespørgsel – at forslagsstillerne kritiserer, at man kunne vedtage en antisemitismeplan meget hurtigt, men ikke tilsvarende har kunnet gøre det på andre områder.
Der synes jeg, vi må sige, at der kan være en risiko for, at man fjerner fokus fra det alvorlige problem, som antisemitisme er her i Danmark, når man ligesom siger, at det var så og så skidt, at det skulle gå så hurtigt, modsat hvad man kunne gøre på andre områder. Så jeg havde håbet, at forespørgerne havde holdt de to ting adskilt, så man ligesom sagde, der er en antiracismeplan, man gerne vil lave for sig, og så havde undladt at pege fingre ad handleplanen mod antisemitisme, blot fordi en handleplan mod racisme ikke er på plads endnu. Det er beklageligvis ikke tilfældet, og det svækker en ellers vigtig debat om de hadforbrydelser, som jøder i Danmark udsættes for, og det står for mig tilbage som en vigtig debat og en vigtig indsats, vi skal yde, først og fremmest på den korte bane, altså at vi sætter ind over for antisemitisme i Danmark. Tak for ordet.
Kl. 20:14
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen, der indtegnet sig, så næste i talerrækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.
Kl. 20:14
(Ordfører)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg vil gerne starte med at erklære mig enig i, at jøderne er den akut mest truede minoritet i Danmark for tiden, og derfor er det vigtigt, at Folketinget har stået sammen om at lave en antisemitismeplan. Det er både rigtig godt og rigtig vigtigt.
Nu skal vi snakke om handlingsplanen mod racisme, og jeg vil også gerne, ligesom hr. Frederik Vad, komme med en lille anekdote om en viden, jeg selv har fået igennem mit politiske arbejde. For for nogle år siden var jeg socialudvalgsformand i Kolding Kommune, og vi havde faktisk investeret i støtte til minoritetsunge, så de kunne komme i fritidsjob. For mens danske unge typisk har forældre, der typiske har netværk eller ved, hvordan man skal komme i nærheden af sit første job, og som giver dem hjælp til det, har minoritetsunge desværre ofte ikke forældre, der på samme måde kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, så det tog vi et ansvar for i kommunen.
Jeg fik lov til i et lokalt supermarked at møde to piger, som havde fået job. De havde begge to tørklæde på, og da jeg spurgte dem, hvad der havde været mest overraskende ved at få et job, fik jeg et svar, der faktisk chokerede mig. For hver eneste gang de var på arbejde, blev de overhældt med ukvemsord, der blev rykket i deres tørklæder, de blev spyttet på dem, og der var kunder, der sagde, at de ikke ville ekspederes af dem, osv.
Det er ikke, fordi jeg er helt naiv og ikke forestiller mig, at der forekommer diskrimination og racisme. Det kan vi jo se ud fra anmeldelser af hadforbrydelser i det her samfund, men jeg var overrasket over, at det var så systematisk og så omfattende. Deres arbejdsgiver, som stod der i forretningen, så lidt undskyldende ud og sagde: Vi prøver at gribe ind over for det så ofte, som vi kan, men tit er kunden jo væk, inden vi når dertil.
Jeg synes, at man skal kunne gå på arbejde. To 16-årige piger, som rent faktisk gerne vil lave noget, skal ikke overfaldes af kunder på den måde. Det fortæller i hvert fald mig, at her er et billede af, hvilken hverdag nogle minoritetspersoner risikerer at blive udsat for. Derfor har vi ventet længe på den her handlingsplan i forhold til at bekæmpe racisme. Det er jo noget, som har været aftalt med den tidligere regering i et par år efterhånden. Og så er der jo også alle de mennesker, som på grund af handicap eller kønsidentitet bliver udsat for diskrimination og hadforbrydelser.
Derfor er vi også glade for, at der med antisemitismeplanen kom en stramning af området for hadforbrydelser, som gælder alle. Men vi synes jo nok, at hele området kunne trænge til en opstramning strafmæssigt, og at registreringen af det her bliver bedre. Det er jo noget, der har været påpeget af mange organisationer, og også Institut for Menneskerettigheder har påpeget nødvendigheden af, at vi får et bedre overblik på det her område.
Som jeg gjorde i den tidligere debat, vil jeg også sige, at det jo ikke er noget, der er noget værd, hvis politiet ikke også efterforsker det; hvis de ikke også gør noget. Og vi ser bare for tit, at de henlægger sager af den her kaliber, og så sker der ligesom ikke meget mere. Så meget vil også afhænge af, om de her strafskærpelser, kommer til at virke, i forhold til om politiet prioriterer det og får gjort noget ved det. For vi kan blive ved med at skærpe straffen, men hvis der ikke også følger efterforskning med, så er det lige meget.
Som Radikale Venstre nævnte, så har vi fremsat et forslag, som også snart skal behandles. Det handler om at fratage bevillinger fra dem, som udelukker bestemte grupper i nattelivet, og skærpe kompensationen til ofrene. Vi ser gang på gang, at det her er et problem. Ja, der er problemer med nogle, som laver ballade i nattelivet, og de skal selvfølgelig udelukkes, men alle andre minoritetsunge skal ikke udelukkes, synes jeg, fra det store fællesskab, som det også er at gå i byen. Vi ved jo også, at hr. Mohammad Rona har været udsat for noget lignende. Det så vi, da Ekstra Bladet, tror jeg, skrev om det. Og det er bare ikke fair, at man skal udelukkes fra et ungdomsfællesskab på baggrund af sin hudfarve eller etnicitet.
I samme boldgade har vi også set, at hvis du hedder det forkerte, er der faktisk større risiko for, at du ryger bagerst i bunken, når et job skal besættes. Det blev dokumenteret af Ekstra Bladet for nogle år tilbage, hvor de sendte enslydende ansøgninger med henholdsvis minoritetsnavne og danskklingende navne. Dem med danskklingende navne kom til samtale; de andre gjorde ikke. Det duer ikke; vi har brug for alle på arbejdsmarkedet. Så tror jeg, at min taletid er ved at være udløbet, og det var lidt ærgerligt, for jeg ville også gerne have sagt noget pænt om grønlænderne. Men vi ser frem til forhandlinger om konkrete initiativer.
Kl. 20:19
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Apropos grønlænderne er det nu fru Aaja Chemnitz fra IA.
Kl. 20:19
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak. Og tak for talen. Så vil jeg da give mulighed for, at ordføreren kan sige noget om Grønland. Jeg vil gerne starte med at spørge sådan lidt nysgerrigt ind til det her med racisme. Altså, hvordan tager vi debatten, så hr. og fru Danmark også er med, og så man ikke er så bange for at tale om, hvad racisme egentlig er? For jeg mener, at racisme er et enormt komplekst område, som vi er nødt til at forholde os til med mange forskellige vinkler, som jeg også har sagt flere gange i dag.
Så håber jeg ikke, at folk, der lytter med, tænker, at vi kun tænker på racisme i nattelivet, for det synes jeg godt at man kan have lidt tendens til, når man har lyttet til debatten indtil videre, og at folk netop også husker på det her med beskæftigelse. Så jeg kunne godt tænke mig at høre SF: Hvordan kan vi gøre noget mere i forhold til at sætte fokus på den racisme og forskelsbehandling, der kan være i forhold til beskæftigelsesområdet?
Kl. 20:20
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:20
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg nævnte jo faktisk beskæftigelsesområdet som et sted, hvor det er dokumenteret af en stor avis, at der sker en form for diskrimination, hvis man ikke har et danskklingende navn. Et af de forslag, der har været oppe i luften, er jo, om man kunne anonymisere jobansøgningerne, så navnene ikke fremgår. Den der form for diskrimination, som jo selvfølgelig kan ramme minoriteter, rammer i virkeligheden også ældre, for hvem der er diskrimination i forhold til alder.
Det er selvfølgelig ikke en del af handlingsplanen her, men det er bare for at sige, at der altså er en risiko for diskrimination, hvor det ikke handler om de faglige kvalifikationer, når man kigger på en ansøgning, bl.a. fordi navnet kan gøre, at du bliver sorteret fra. Det kan også være, at kønnet i nogle tilfælde gør, at man bliver sorteret fra. Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke underretninger om, men vi ved i hvert fald, at alder også betyder noget i forhold til ansøgninger. Et af de forslag, der har været fremme, har jo været det her med at anonymisere jobansøgninger.
Kl. 20:21
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Spørgeren.
Kl. 20:21
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak. Ordføreren siger, at vi har brug for at få alle på arbejdsmarkedet, og vi hører jo, at der er rekordstor deltagelse på arbejdsmarkedet generelt. Men når man sidder hjemme på sofaen og er blevet forbigået igen og igen, måske fordi man har et grønlandsk navn, som jeg jo også selv har, så kan man godt tænke: Hvad er det, der er årsagen til, at man ikke vil have mig ind på arbejdsmarkedet?
Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren måske også forholde sig lidt til Grønland, som ordføreren var lidt inde på tidligere. Hvad bør man gøre i forhold til netop at sikre, at vi får endnu flere ud på arbejdsmarkedet, herunder også folk med grønlandsk baggrund?
Kl. 20:22
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:22
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Nu er der jo også forskel på mennesker fra Grønland, og nogle har måske en større risiko for at blive udsat end andre. Jeg savner måske, at vi har en mere aktiv hjælpefunktion i forhold til grønlændere. Vi antager, at man kommer fra Grønland og vandrer direkte ind på arbejdsmarkedet, men der kan både være sproglige barrierer og kulturelle barrierer. Måske skulle der være lidt mere håndholdt hjælp, ligesom der er i forhold til andre befolkningsgrupper. For vi har i virkeligheden brug for alle på arbejdsmarkedet, både ressourcestærke mennesker fra Grønland og selvfølgelig også dem, der er mindre ressourcestærke, og for mig handler det meget om ligeværd og lige muligheder.
Kl. 20:23
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.
Kl. 20:23
(Ordfører)
Steffen Larsen (LA):
Mange tak, hr. formand. At misbillige en person for sin hudfarve er racisme, at misbillige en person for sit køn er sexisme, og at misbillige en person for at være tiltrukket af en person af sit eget køn er homofobi. Således anskuer de fleste rimelige mennesker, at den ovenstående misbilligelse ikke er god eller fornuftig. De vil være imod det, når de ser det, for dit køn, din hudfarve og din seksualitet er ikke et tegn på din karakter, dine handlinger, dine evner eller din moral. Et menneske er for den oplyste borger i Vesten først og fremmest et individ, der skal vurderes meritokratisk.
Derfor er der også nogle antagelser, vi normalt gør os, nemlig at de mennesker, vi oftest møder i vores samfund, ikke er racister. Det kan vi ret ofte have en god tillid til i et liberalt samfund, ligesom vi kan have en vis tillid til, at man ikke bliver overfaldet på gaden eller i Netto. For hovedparten af borgerne i Danmark er gode og ordentlige mennesker. Så når man træder ind i en McDonald's eller en 7-Eleven i Danmark, kan man antage, at de mennesker, der står i køkkenet eller bag disken, står der, fordi de passer deres arbejde, fordi de gør det, som er forventet, og fordi de vil tjene penge for deres arbejde. Det er alt sammen noget, som ordentlige mennesker gør.
Så der kan stå folk af enhver religion, hudfarve, køn og lignende og arbejde, uden at jeg behøver at forholde mig til det. Det eneste, jeg behøver at forholde mig til, er, om jeg får det, jeg har brug for, og at jeg i øvrigt får betalt min regning. Derfor er racismen også noget, der heldigvis ikke er overalt. Det er noget, der dukker op som sjældenheder, men derfor er det ikke mindre alvorligt. Det er også derfor, at når vi ser opblusninger af racisme, skal vi også handle på det, som vi netop har gjort med handlingsplanen mod antisemitisme.
Men racisme er også for alvorligt et emne til, at man sjofler begrebet. For det oplever vi sørgeligt nok også. Så lad os tale om, hvilket samfund vi ønsker os. For vi ønsker jo et samfund uden racisme. Det får vi bare ikke ved f.eks. at indføre racediskrimination via kvoter. Nej. Når jeg møder en politibetjent, en brandmand eller en læge, ville jeg foretrække, at det er en person, der har opnået den stilling og den uddannelse, fordi de er dygtige, fordi de kan deres kram, og fordi de har en karakter, der gør, at man kan stole på dem, og ikke på grund af en kvote eller et andet diskriminerende tiltag.
Derfor må vi også vurdere verden ud fra et individuelt syn, hvor man vurderer mennesker på deres evner, karakter og handlinger. Den meritokratiske diskrimination i forhold til evner og handlinger er sund og fornuftig. Det er den, der gør, at de dygtigste og bedste iblandt os kommer frem uanset deres hudfarve, køn eller seksualitet. Den racemæssige og kønslige diskrimination er usund og aldeles ufornuftig, for den holder de bedste iblandt os tilbage.
Så her har vi altså et behov for at tale om den reelle racediskrimination, som politiske partier her i Folketinget, når de taler om, at der skal diskrimineres via kvoter, desværre risikerer at komme til at støtte. Når man uddeler filmstøtte baseret på, om der er en repræsentation i form af etnisk ophav eller hudfarve, er det diskrimination på baggrund af hudfarve og etnicitet, man stiller sig bag. For ønsket om positiv særbehandling og diskrimination er at indføre mistanken om, at folk har fået deres stilling på baggrund af diskrimination, og derfor er det at gøre en kæmpe bjørnetjeneste for vores minoriteter.
Racisme har aldrig gjort noget godt for menneskeheden. Racisme skal derfor bekæmpes inden for retsstatens rammer og med debat og tale. Racismen skal ikke bare sættes under ny ledelsefor andre grupper. Det er netop derfor, at identitetspolitik er noget, der skal bekæmpes. For den tribalisme, som det reelt er, er blot racisme i ny indpakning. Rebranding gør ikke en dårlig idé til en god idé. Det er fortsat en dårlig idé.
Jeg skal på vegne af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal udsættes for racisme eller antisemitisme, og noterer sig, at blandt positive tiltag har regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni 2024 indgået en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme sammen med samtlige af Folketingets partier.
Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme ikke må ende ud i, at der indføres diskriminerende tiltag i form af kvoter el.lign. med baggrund i hudfarve eller etnicitet.
Folketinget kræver, at regeringens fokus med handlingsplanen er at sikre et samfund, hvor det er ens evner og handlinger, der skal være det, man som borger vurderes på. For det er vejen til at sikre et samfund fri for racisme og fordomme.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 24).
Tak.
Kl. 20:28
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Tak. Forslaget vil indgå i de videre forhandlinger. Så er det fru Aaja Chemnitz fra IA.
Kl. 20:28
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak. Jeg har et enkelt spørgsmål, for jeg synes sådan set, at det var lidt påfaldende med det, som ordføreren var inde på. I Grønland havde vi jo engang det, der hed fødestedskriteriet. Det vil sige, at hvis du var grønlandsk og født i Grønland, fik du lavere løn, end hvis du var født i Danmark og kom til Grønland for at arbejde. Det trækker tråde op til i dag, hvor politi- og anstaltsbetjente, i hvert fald politibetjente, har den samme uddannelse og går ind i den samme politivogn, men hvor det er grønlænderen, der arbejder flere timer end danskeren. Det er jo heldigvis lykkedes os at kæmpe for en lige løn for lige indsats, for det mener vi også er reelt, og som det enkelte spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance synes, at det er en god idé.
Kl. 20:28
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Ordføreren.
Kl. 20:28
Steffen Larsen (LA):
Vi synes, at det er en god idé, at man får den samme løn for den samme indsats. Vi går ind for lige løn for lige arbejde uanset køn, etnicitet eller lignende.
Kl. 20:29
Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):
Er der en yderligere kort bemærkning? Nej, det var der ikke. Den næste i spørgerrækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.
Kl. 20:29
Christina Olumeko (ALT):
Tak for talen. Jeg blev bare så forvirret, for ordføreren brugte en stor del af sin tale på at tale om kvoter. Jeg har ikke hørt nogen partier foreslå kvoter på baggrund af hverken religion eller etnicitet. Det tror jeg ikke nogen går ind for lige umiddelbart, og så vidt jeg ved, er det heller ikke noget, regeringen har tænkt sig at foreslå senere på ugen, når vi skal tale sammen om det. Det var bare for lige at få det på plads. Det er der ingen der taler om.
Til gengæld vil jeg gerne give ordføreren en chance for at fortælle lidt om, hvad Liberal Alliance overvejer at bringe til bordet på torsdag, når vi skal forhandle eller drøfte tiltag, der skal bekæmpe racisme i Danmark.
Kl. 20:30
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:30
Steffen Larsen (LA):
Helt grundlæggende synes jeg, at vi skal kigge på, hvordan vi netop undgår at falde i nogle af de fælder, som medfører, at vi gør bjørnetjenester for hinanden. Det er den ene ting. Jeg egentlig gerne vil rose hr. Frederik Vad, for hans forslag om f.eks. det her med at lægge op til, at man ser på, hvordan kommunerne håndterer spiritusbevillinger og lignende, er også et godt forslag. Der er mange små ting, man kan gøre.
Et sted, vi bliver nødt til at kigge på, er institutionerne. Det er den anden ting. For når jeg nævner det her med kvoter, er det jo ikke for sjov. Det er, fordi DR har indført kvoter for både kvinder og etniske minoriteter, i forhold til hvem de vil have i deres programmer. Men det er også, fordi man har set Filminstituttet indføre kvoter for, i forhold til hvordan de vil uddele støtte, altså skatteydernes penge, på baggrund af etnicitet og hudfarve, og det synes jeg da er meget problematisk, at man indfører den slags tiltag. Det håber jeg da også at ordføreren synes.
Kl. 20:30
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.
Kl. 20:31
Christina Olumeko (ALT):
Jeg vil bare sige, at Alternativet ikke ønsker at lovgive omkring, hvordan private selskaber eller offentlige uafhængige selskaber håndterer deres egen diversitet. Jeg hørte, at ordføreren kom ind det med natklubber, og ligesom det er blevet sagt før, handler debatten jo om meget mere end det. Jeg håber, at ordføreren er enig i, at racisme kan finde sted andre steder. Det kan være på boligmarkedet, eller det kan være, når man søger om lærlingeplads, eller når man i det hele taget søger et job. Der kan det desværre være en ulempe at have et udenlandsk klingende navn. Jeg er selv personligt glad for, at jeg hedder Christina og ikke har et nigeriansk klingende navn som fornavn, desværre. Anerkender ordføreren også de områder som en del af racismen?
Kl. 20:31
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:31
Steffen Larsen (LA):
Ja, som jeg jo egentlig nævnte en række eksempler på i min tale, er der en række steder, hvor man kan møde racisme, men hvor man jo ikke bør møde det. Jeg bliver egentlig lidt forundret, for jeg går ud fra, at ordføreren støtter ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsloven siger jo, at institutioner og virksomheder ikke må diskriminere på baggrund af f.eks. køn. Men alligevel står ordføreren nu og siger, at det vil man ikke blande sig i om de gør. Der blev jeg altså lige kortsluttet et øjeblik, for det forstår jeg ikke.
Kl. 20:32
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.
Kl. 20:32
Zenia Stampe (RV):
Jeg har heller aldrig været den største fortaler for kvoter, men jeg har alligevel lyst til at bemærke, at når det indimellem kommer på tale, er det jo for at rette op på en underrepræsentation. Det her med repræsentation synes jeg også er lidt interessant at fremhæve nu i forhold til Liberal Alliance, for jeg ved, at Liberal Alliance meget interesseret i overrepræsentation. Jeg synes også, at jeg nogle gange har hørt Liberal Alliance tale for at forskelsbehandle grupper på baggrund af en eventuel overrepræsentation. Derfor vil jeg bare gerne spørge: Mener hr. Steffen Larsen, at det er legitimt at forskelsbehandle en gruppe på baggrund af en overrepræsentation? Det kunne f.eks. være i kriminalitetsstatistikkerne eller i forhold til arbejdsløshed eller lignende.
Kl. 20:33
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:33
Steffen Larsen (LA):
Der er det meget simpelt. Der går vi ikke ind for, at der er en forskelsbehandling. Alle, der f.eks. ikke kan dansk, og som er på kontanthjælp, uanset om de er fra Irland, om de er fra Uruguay, eller om de er fra Libanon, vil blive mødt af det samme krav. Det er altså ligebehandling. Det, vi så sigter efter, er, at folk får de samme evner, altså at de meritokratisk kan indgå i vores samfund, ved at de kan sproget. For det at kunne sproget åbner døre. Det giver muligheder, og det gør, at folk kan forskellige ting.
Så når vi taler om, at der er et problem med, at der er for mange mennesker, der f.eks. sidder ude i vores parallelsamfund, og som ikke kan dansk, men som gerne skulle kunne det, hvis de skal kunne leve og deltage i det danske samfund og forstå, hvad der foregår på deres børns skole og lignende, så taler vi om meritokratiske værdier, som er fraværende i de her menneskers liv, og som vi gerne ser at de optager. Uanset hvor de ellers er fra, vil de blive mødt af det samme krav, hvis de ellers er på den samme sociale ydelse.
Kl. 20:34
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.
Kl. 20:34
Zenia Stampe (RV):
Hvad mener ordføreren så helt konkret, når vi ser på retsområdet, hvor der jo er nogle etniske grupper, der er overrepræsenteret? Det kan måske også være forklaringen på, hvorfor politiet nogle gange har ekstra meget opmærksomhed på nogle grupper, men det kan jo måske også være forklaringen på, hvorfor vi ser, at derer nogle grupper, der simpelt hen har større risiko for at blive uskyldigt sigtet.
Mener hr. Steffen Larsen, at det er et problem, at der er nogle grupper, der har større risiko for at blive sigtet, selv om de er uskyldige, bare fordi de tilhører en bestemt etnisk gruppe, der desværre er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne?
Kl. 20:34
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:34
Steffen Larsen (LA):
Man skal jo sigtes, fordi man har gjort noget. Det er igen de individuelle principper, der taler her. Så der ser vi det igen sådan, at man jo skal behandles ens i systemet og som individ. Så det ser vi da som værende et problem. Men vi ser jo også det, at det kan være svært at gøre op med, fordi der netop er en overrepræsentation. Okay, så kan det jo være, at når der er så og så mange 100 pct. ekstra tilfælde inden for en gruppe, så er man jo nødt til at kigge på, hvordan vi så får båret os ad med at lave et system, hvor vi faktisk kan ramme de individer, vi gerne vil ramme, altså de kriminelle elementer, sådan at vi lader de andre være.
Kl. 20:35
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.
Kl. 20:35
(Ordfører)
Mohammad Rona (M):
Tak for det, formand. Tak for ordet. Da jeg i sidste uge sad og forberedte mig til den her tale, bragte dagbladet Politiken pludselig et langt skriv. Det var en mor, der havde skrevet et længere skriv, hvori hun forklarede, hvordan hendes børn oplevede racisme i folkeskolen. Jeg har ikke tænkt mig at stå her fra talerstolen og referere fra moderens skriv om, hvad hendes børn bliver kaldt, for det er ret grelle og ubehagelige ting. Vi taler om en etnisk dansk mor, der har fået børn med en danskfødt mand, som har rødder i udlandet. Det gjorde stort indtryk på mig.
Men sandheden er også, at jeg jo selv har oplevet forskelsbehandling på egen krop – det er så min egen oplevelse; det er ikke sikkert, at andre synes det – da jeg også i august måned i sommers var ude med et par venner og desværre blev afvist i døren. Nu griner jeg lidt, og det er jo, fordi jeg stadig synes, det er lidt komisk, når man tænker tilbage på det. Der var ingen forklaring. Der var ingenting. Vi blev eskorteret væk fra døren, som var vi banditter. Dem bag ved os og dem foran os kom ind uden problemer. Nu kunne jeg så høre, at min gode kollega hr. Frederik Vad havde oplevet noget af det samme med en af hans kammerater.
Man kan sige, at den oplevelse og den følelse, som jeg ved at de børn fra den artikel, som jeg nævnte før, har oplevet, jo er en følelse, der faktisk er ret svær at forklare andre. Det er skuffelse, vrede og ærgrelse over, at man faktisk ikke er nået længere i 2024, både når det gælder nattelivet, skolerne og hverdagslivet. Men det betyder ikke, at Danmark er et racistisk land, for det er det bestemt ikke. Det vil jeg gerne sætte en tyk streg under i dag.
Lad os nu få det her undersøgt. Lad os nu samle partierne, som er enige om at bekæmpe racisme, om en handlingsplan. Men det er mere kompliceret end som så. Jeg har oplevet det fra begge sider, og hvad skal det så betyde? Det betyder, at jeg ikke affejer debatten omkring, at der skulle eksistere racisme i Danmark, for det gør der. Men racismens grimme ansigt kommer desværre også i mange forskellige afskygninger, og det synes jeg at vi nogle gange taler for lidt om.
Da jeg voksede op ude på den københavnske Vestegn, var det en udbredt holdning – og det er det jo sådan set nok stadig også i dag; det tør jeg godt at sige – blandt nogle med anden etnisk baggrund, at andre måske var blevet for danske. Det bruges nærmest som et skældsord. Hvad? At være for dansk? Hvad betyder det? Ja, i bedste fald betyder det, at man er med til at punktere sin egen integrationsindsats, hvilket jeg selv oplevede, da jeg voksede op. Det var spørgsmål som: Går du til fester? Hvorfor faster du ikke? Skal du spise det der? Kunne det måske tænkes, at det var svar på spørgsmål, der vedrører ingen andre end mig selv? Ja, det tænker jeg. Men når der så kommer et eksternt pres, vælger jeg sådan set også at kalde det for en form for racisme. Det er en racisme imod dem, der vælger at tage Danmark til sig, og det synes jeg også er et problem. Så ja, racisme kan sådan set gå begge veje.
Institut for Menneskerettigheder skrev jo f.eks. senest i marts 2024, at 8 ud af 10 minoritetsetniske personer har oplevet racisme i Danmark. Deres rapport viser, og jeg har bare udvalgt nogle tilfældige nedslagspunkter, at hver ottende har oplevet vold eller trusler på grund af deres etniske baggrund, og at hver anden, der har sendt en ansøgning, har oplevet at blive afvist på grund af etnisk baggrund. Det, der måske gjorde allermest indtryk på mig, var, at kun 11 pct. har anmeldt det her, altså at de er blevet udsat for racisme eller diskrimination. Størstedelen tror faktisk ikke på, at en anmeldelse nytter.
En handlingsplan mod racisme skal altså ikke være en narresut eller noget, der fjerner fokus. Det er jo et reelt problem, hvis vi har minoriteter i Danmark, som ikke bliver hørt. Senest i forbindelse med Israel og Palæstina-konflikten, som også har gravetrigtig mange grøfter, oplever jøderne i Europa en stigende antisemitisme. Nu kommer jeg ikke til at gå ind i den diskussion, men jeg synes også bare, at det er vigtigt at understrege det her.
Jeg er også rigtig glad for, at ministeren nu har indkaldt til drøftelser på torsdag, hvor vi skal tage fat på det her. Det er fuldstændig rigtigt, som flere også har sagt herinde, at en handlingsplan jo ikke kan gøre alt. Men en handlingsplan er sådan set med til at starte en debat og diskussion om nogle af de ting, vi faktisk i 2024 kan rette op på. Så jeg håber, at Folketinget kan stå sammen om en handlingsplan imod racisme, så vi signalerer til danskerne, at der faktisk er en grænse for, hvad vi kan tolerere som samfund. Tak for ordet.
Kl. 20:40
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.
Kl. 20:40
(Ordfører)
Mai Mercado (KF):
Tak for ordet, og tak til partierne for at rejse en forespørgselsdebat om racisme. Det Konservative Folkeparti var ikke med i den oprindelige aftale fra 2022, men vi har sympati for vores kollegers ønske om, at den aftale, de har indgået med regeringen, bliver efterlevet inden for rimelig tid. Jeg er ikke udlændingeordfører, så jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, i forhold til at regeringen ikke har leveret. Men jeg forstår godt, at partierne bag aftalen er ærgerlige, for en regering skal levere på de aftaler, man indgår.
Vi mener grundlæggende ikke i Det Konservative Folkeparti, at der er overordnet strukturel racisme i Danmark, hvor en bestemt befolkningsgruppe systematisk undertrykker en bestemt minoritet. Danmark er ikke et racistisk land, men det betyder ikke, at der ikke kan være problemer med diskrimination, og at der ikke kan være problemer med forskelsbehandling. Det betyder heller ikke, at vi ikke kan lave målrettede initiativer, som sikrer mere ligebehandling, eksempelvis initiativer som handlingsplanen mod antisemitisme. Den plan bakker vi fuldtonet op om.
I Det Konservative Folkeparti tror vi på lige muligheder til alle, og derfor skal vi bekæmpe diskrimination og forskelsbehandling, når vi møder det, både ved at sige fra, når vi oplever det på individniveau og ved at italesætte det på aggregeret niveau.
Kl. 20:42
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 20:42
(Ordfører)
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for det. Det ligger lidt indforstået i Enhedslistens spørgsmål i dag, at man undrer sig over, at handlingsplanen mod antisemitisme er blevet implementeret hurtigere end den handlingsplan mod racisme, som her efterspørges. Det er der jo sådan set en god og indlysende grund til, nemlig at danske jøder lever med en konkret, visuel og direkte trussel mod deres eksistens. At sidestille den situation med en generel handlingsplan mod racisme synes jeg vil være en relativering af den utryghed, som danske jøder dagligt må leve med.
For det er helt rimeligt, at den handlingsplan blev hastet igennem. Jøder i Danmark lever med en trussel, som er konkret og visuel, og som er forbundet med den islamiske indvandring, der over flere årtier har bragt antisemitisme til Danmark. Det er en frygt, der har rod i konkrete trusler, chikane og direkte angreb mod danske jøder. Den bedste handleplan mod racisme, som vi kunne vedtage her i Folketinget, er et fuldstændigt stop for islamisk indvandring og en massiv hjemsendelse af de indvandrere og efterkommere, som skaber utryghed i det danske samfund – ikke mindst for jøderne, men også for den danske befolkning helt generelt.
Det er i den forbindelse himmelråbende at høre Den Europæiske Kommission mod Racisme, ECRI, kritiserer Danmark for ikke at gøre nok for at bekæmpe racisme. Deres kritik er ikke alene absurd; den er decideret vanvittig, når man læser ned i den. Rapporten ser fuldstændig bort fra den racisme og diskrimination, som også danskere oplever fra parallelsamfundenes frontsoldater. Mens de fremhæver udfordringer, som de mener at muslimer oplever, ignorerer de også den utryghed, som danskere må leve med hver eneste dag.
Endnu mere grotesk bliver det, når Den Europæiske Kommission mod Racisme foreslår at indføre kvoter og forlommer i offentlige stillinger til personer med bestemte etniske baggrunde. I den hellige kamp mod diskrimination foreslår de altså selv en diskrimination, som alene bygger på etnicitet. Samtidig foreslår de at ophæve grundloven og forbyde politiske partier som Dansk Folkeparti, der advarer om indvandringens konsekvenser. Hvis det ikke var absurd nok, får Danmark også kritik for at bruge betegnelser som parallelsamfund om de boligområder, hvor integrationsproblemerne er tydelige for enhver. De mener altså, at problemerne forsvinder, hvis vi holder op med at tale om dem.
Det er på tide, at vi her i salen tør kalde tingene for, hvad de er, og anerkende, hvor problemerne har deres rod, og hvem der bærer ansvaret. Hvis det betyder, at nogle får deres verdensbillede en lille smule udfordret, er det kun på tide. Jeg må sige, at jeg er forundret og også rystet over, at Enhedslisten indkalder til en debat i dag om racisme, og at de dermed forsøger at signalere, at det er noget, man går enormt meget op i. Men når man så bliver spurgt, om racisme kan gå begge veje, og om alle borgere kan udøve racisme, og om også brune danskere kan udøve racisme mod danskere – det kunne være, at en brun dansker, hvilket er et udtryk, som jeg ofte har hørt Enhedslistens repræsentanter bruge, siger om en dansker, at han er en grim kartoffeldansker eller en grim, hvid dansker – kan jeg forstå på Enhedslisten, at så er det ikke racisme. Der bliver det jo altså absurd. Der bliver det jo altså absurd! Så er den definition, som man bringer til bordet i forhold til racismebegrebet, jo i sig selv racistisk. Og så bliver debatten her jo altså en lille smule komisk.
Så jeg synes, at det har været en interessant debat at opleve. Vi mener ikke, at der er et stort behov for en generel handlingsplan mod racisme i Danmark. Og hvis sådan en handlingsplan implementeres, håber jeg virkelig ikke, at regeringen lytter til Den Europæiske Kommission mod Racisme, for deres forslag til en handlingsplan er mildest talt bekymrende. Tak for ordet.
Kl. 20:46
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 20:46
Steffen Larsen (LA):
Nu er hr. Mikkel Bjørn jo inde på det her med Enhedslistens definition af racisme, og fru Rosa Lund afsluttede jo med at nævne det her med, at der var magt, og at magt skulle være en del af forholdet, og derfor kunne et brunt menneske i Danmark pr. definition, måtte vi forstå, ikke være racist.
Nu kan vi jo så forestille os, hvis vi tager til Ishøj, at vi har en skole, hvor der er 72 pct. elever af anden etnisk herkomst. Hvad er magtforholdet på den skole, hr. Mikkel Bjørn? Kunne I forestille jer, hvad magtforholdet der er imellem de hvide elever og de brune elever, om man vil?
Kl. 20:47
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:47
Mikkel Bjørn (DF):
Det kan jeg sagtens forestille mig, lige såvel som jeg, hvis en ung dansk knægt bliver overfaldet af ti indvandrerdrenge på en togstation og tæsket og kaldt en grim danskerdreng, også vil sige, at magtforholdet i hvert fald ikke er til den danske knægts fordel.
Altså, hvis det er den definition på racisme, man har, så synes jeg ikke, man har noget indhold i sin kritik eller fremfærd omkring problemer med racisme. Så jeg synes, at Enhedslisten og muligvis også Alternativet – nu vil jeg høre, hvad de mener om spørgsmålet – de skulle tage deres racismebegreb til genovervejelse.
Kl. 20:48
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning.
Kl. 20:48
Steffen Larsen (LA):
Ja, men det er jo den her gamle sang om strukturel racisme, jeg tror, de bevæger sig ud i, hvor de laver sådan en marxistisk skrivebordsøvelse for at komme frem med noget teori, som så gør, at derved er alle mennesker i én gruppe skurkene og alle mennesker i en anden gruppe altid heltene, og så kan man aldrig bytte rundt på de her faktorer. For man kan aldrig forestillet sig, at det for individerne kan være på en anden måde ude i samfundet, og det er her, jeg finder det, vi hører, sørgeligt. For så opgiver man jo reelt set at have en fornuftig forståelse af verden.
Kl. 20:48
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:48
Mikkel Bjørn (DF):
Ja, det er jeg fuldstændig enig med Liberal Alliances ordfører i.
Kl. 20:48
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.
Kl. 20:49
Rosa Lund (EL):
Tak for ordet. Det er jo på en måde en kompliment, når de herrer i Folketingssalen har en så livlig debat om Enhedslistens politik. Jeg vil gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om hr. Mikkel Bjørn slet ikke anerkender, at der eksisterer racisme i Danmark, og at det derfor er nødvendigt med en handleplan. Jeg tænker selv, at det er aftenens hot take, altså at løsningen på problemet bare er at stoppe for al indvandring. Det har jeg selv lidt svært ved at se hvordan kan løse problemer med den racisme, som hr. Mikkel Bjørn selv refererer til at brune danskere bliver udsat for. Så, hr. Mikkel Bjørn, mener Dansk Folkeparti slet ikke, at der er behov for en indsats?
Kl. 20:49
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:49
Mikkel Bjørn (DF):
Jo, hvor der er individer, er der individer med idiotiske synspunkter, og selvfølgelig eksisterer racisme, og det eksisterer både i majoritetsbefolkningen, lige såvel som det i den grad også eksisterer i parallelsamfundene mod majoritetsbefolkningen, og det er der, hvor jeg synes Enhedslisten går helt galt i byen, fordi man siger, at racisme kun kan gå én vej. Nej, det kan det ikke. Racisme kan gå begge veje, men vi mener i Dansk Folkeparti ikke, at racisme, i hvert fald måske med undtagelse af i parallelsamfundene, er et altomsiggribende samfundsproblem. Altså, der er også socialister og idioter, men vi har ikke brug for handlingsplaner mod det hele. Så det må være mit svar.
Kl. 20:50
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning.
Kl. 20:50
Rosa Lund (EL):
Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen, og det ville være mærkeligt, om jeg skulle få en indrømmelse fra først justitsministeren, så udlændingeministeren og så bagefter Dansk Folkeparti på samme dag. Det ville alligevel nok være for meget, også for mig.
Jeg kan bare ikke forstå, at man i Dansk Folkeparti ikke kan se, når vi har tallene sort på hvidt, at der eksisterer racisme i Danmark, og at vi er nødt til at gøre noget ved det.
Kl. 20:50
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:50
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg ved ikke, hvad det er for nogle tal sort på hvidt, som Enhedslistens ordfører refererer til, medmindre det er, fordi det er Institut for Menneskerettigheders undersøgelse, som handler om den oplevede racisme, som jo kan indbefatte alt, altså hvor den oplevede racisme kan være Socialdemokratiets udlændingepolitik, det kan være det, at vi taler dansk i Danmark, det kan være det, at vi flager med Dannebrog, eller primært synger højskolesange og ikke alle mulige udenlandske og arabiske sange i skolerne.
Jeg ved ikke, hvad den selvoplevede racisme går på, så der bliver det jo lidt ukonkret. Hvis vi kan dykke ned i, hvad det helt konkret er, det handler om, altså at det er folk, der går rundt og siger, at nogle folk er mindre værd på grund af deres hudfarve, så har vi et problem, og det skal vi selvfølgelig slå ned på.
Kl. 20:51
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.
Kl. 20:51
Aaja Chemnitz (IA):
Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om ordføreren mener, at der har været et ulige magtforhold mellem Grønland og Danmark qua den rolle, som Grønland har haft som en koloni. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ordføreren også mener, at det trækker tråde til i dag. FN's specialrapportør var i Danmark og i Grønland for et års tid siden og påpegede jo netop, at der var en racisme og en diskrimination, og det kunne jeg godt tænke mig at høre om man anerkender fra ordførerens side.
Kl. 20:52
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:52
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg anser ikke Grønland for hverken at være eller at have været en koloni. Jeg anser Grønland for at være en fælles samarbejdspartner og en del af det danske rigsfællesskab, en værdsat del af det danske rigsfællesskab. Men dermed ikke sagt, at der ikke eksisterer racisme – det eksisterer der afgjort – også fra danskere mod grønlændere, lige såvel som der, tror jeg også, eksisterer problemer med racisme på Grønland mod danskere.
Igen vil jeg jo sige, at det går begge veje, men hvis der er noget racisme, uanset hvilken vej det går, så er det selvfølgelig noget, vi skal bekæmpe.
Kl. 20:52
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 20:52
Aaja Chemnitz (IA):
Men man kan jo sige, at den politiske opgave, som vi kan tage os af, sådan set er den racisme, der er over for danske statsborgere, som lever i det danske samfund, herunder også grønlændere.
Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren omkring undervisningen om f.eks. Grønland. For vi ved, at hele 70 pct. af danske unge ikke har haft undervisning om Grønlands historie og qua det også deres egen historie. Derfor skal jeg spørge ordføreren, om han mener, at det er på sin plads, at man selvfølgelig kender til sin egen historie og kender til den historie, der har været, hvor Grønland tidligere har været en koloni i forhold til Danmark.
Kl. 20:53
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:53
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg anser heller ikke Grønland fra at have været eller være en dansk koloni. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at undervisning i Grønlands historie som en del af det danske rigsfællesskab også er en helt afgørende og vigtig del af dansk historie, som der selvfølgelig skal undervises i i den danske folkeskole. Jeg er selv skolelærer, og jeg synes, det er et område, hvor vi i øjeblikket svigter, og vi i mange år har svigtet.
Kl. 20:53
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 20:53
Zenia Stampe (RV):
Ordføreren har indtil videre mest talt om oplevet racisme, men jeg kunne godt tænke mig at spørge om reel diskrimination. Mener hr. Mikkel Bjørn, at det er et problem, at folk med ikkevestlig baggrund har større risiko for at blive afvist i nattelivet? Mener hr. Mikkel Bjørn, at det et problem, at folk med ikkevestlig baggrund skal sende flere ansøgninger for at komme til en jobsamtale? Mener hr. Mikkel Bjørn, at det er et problem, at folk med ikkevestlig baggrund har større risiko for at blive uskyldigt sigtet? Er det et problem?
Kl. 20:54
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:54
Mikkel Bjørn (DF):
Alle de problemer, som fru Zenia Stampe lige har oplistet, er jo problemer, som er en direkte konsekvens af den uansvarlige udlændingepolitik, som Radikale Venstre har været bannerfører for i Danmark. For det, der bidrager til de fordomme ude i samfundet, er jo, at der er nogle grupper, hvor vi har massive overrepræsentationer af uhensigtsmæssig adfærd. Man kunne også bruge det ord, som hr. Frederik Vad selv har brugt, altså dominansadfærd. Det er den udlændingepolitik, der er årsag til, at der er nogle borgere, der måske også uretmæssigt oplever fordomme, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Men den bedste handleplan mod den racisme er et stop for islamisk indvandring, og det er en hjemsendelse af dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Kl. 20:55
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning.
Kl. 20:55
Zenia Stampe (RV):
Okay. Så vil jeg gerne lige prøve at læse min definition af racisme op: Når man bruger de få til at stemple de mange og diskriminere den enkelte – det er racisme. Og det er lige præcis det, hr. Mikkel Bjørn netop har stået og legitimeret. Tak for kaffe!
Kl. 20:55
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 20:55
Mikkel Bjørn (DF):
Der var ikke nogen stempling her af de mange. Der var bare en konstatering af, at den naive, hovedløse udlændingepolitik, som Radikale Venstre har været bannerfører for i Danmark siden 1983, er den, der har bidraget til uhensigtsmæssige fordomme, også mod folk, der ikke fortjener det. Det er jeg selvfølgelig som repræsentant for Dansk Folkeparti utrolig ærgerlig over. Men det må Radikale Venstre jo selv tage ansvaret for.
Kl. 20:56
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.
Kl. 20:56
(Ordfører)
Zenia Stampe (RV):
Tak for det. Den her debat kan jo gå i og er måske også allerede gået i 117 forskellige retninger, og det er også, fordi det er et bredt begreb, og vi ved jo heller ikke endnu, hvor bredt et perspektiv regeringen kommer til at byde ind med, når vi skal forhandle en handlingsplan mod racisme.
Selv om debatten om nethad og had i det offentlige rum har fyldt meget og fylder meget, når vi taler om racisme, vil jeg gerne sige, at det, jeg næsten er mest optaget af, er, at handlingsplanen tager fat om diskrimination. For jeg mener faktisk, at der, hvor Mikkel Bjørn havde en pointe, var i forhold til det, at hvis der er nogen, der er overrepræsenteret i diverse statistikker, så har vi jo i hvert fald set i den offentlige debat, at det nogle gange bliver en undskyldning for nogle for at diskriminere de her grupper eller have fordomme mod hele gruppen, og så bliver det en vældig ond cirkel. Derfor er det, som måske har størst interesse for os, netop at gribe ind over for diskrimination i nattelivet, etnisk profilering i politiet, diskrimination i forbindelse med praktikantansøgninger eller ansøgninger generelt osv. osv. For dén forskelsbehandling tror vi faktisk også er med til at skabe problemer og skabe racisme.
Den franske økonom Thomas Piketty skrev for 2 år siden en bog, en lille håndbog, som jeg syntes var ret interessant, og som hedder »Racisme skal måles for at overvinde diskrimination«. Jeg tror faktisk, det er omvendt, eller i hvert fald er det sådan en cirkulær sætning, for jeg tror også, at man bliver nødt til at håndtere diskrimination for at håndtere racisme, og jeg synes, at der er flere led, og som jeg startede med at sige: Hvor skal man egentlig begynde, når man skal gå til det her begreb?
Altså, der er den hårde racisme, hvor der er nogle, der måske ligefrem er voldelige eller råber ad andre på gaden; så er der nethad, som har fyldt meget i debatten; så er der diskrimination; og så er der en fjerde type racisme, som jeg måske egentlig ikke vil kalde racisme, men som jeg selv bliver mere og mere optaget af, og som er generel ulighed, altså strukturer, som er ulige, og som har en etnisk slagside. Der synes jeg, at vi i højere og højere grad ser i Danmark, at vi er ved at opbygge en stor etnisk underklasse.
Et stykke hen ad vejen er det en utilsigtet konsekvens af ulighedsskabende politik, men på nogle områder har jeg desværre også fornemmelsen af at der er nogle, der bliver fastholdt på grund af deres etnicitet. Når vi f.eks. kigger på regler for permanent opholdstilladelse, statsborgerskab osv., er der en gruppe, som man holder nede og ikke giver de samme rettigheder som andre, selv om der kan være tale om mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som har boet her i generationer.
Det løser vi ikke med den her handlingsplan. Det er jeg fuldstændig klar over. Jeg synes bare, den her debat har så utrolig mange lag. Men vi vil gerne og kommer også til at gå meget konstruktivt ind i forhandlinger om den her handlingsplan. Det er jo os selv sammen med andre partier, der fik forhandlet den igennem i forbindelse med et finanslovsforslag for nogle år siden.
Jeg vil bare sige, at selv om debatten om netop racisme hurtigt kommer til at handle om racistiske ytringer, så tror jeg, at det, som kommer til at fylde mest for os, faktisk er de racistiske, og jeg bryder mig måske ikke om at bruge det ord, men så de diskriminerende strukturer. For det er ikke altid bevidst. Der er jeg sådan set enig med dem, der har sagt, at Danmark ikke er et racistisk land. Det tror jeg faktisk ikke der er særlig mange her i Folketinget, hvis overhovedet nogen, der mener. Men jeg mener, at vi nogle gange har problemer med fordomme, og så mener jeg også, at vi har problemer med strukturer, som er ulighedsskabende og desværre også er ulighedsskabende med en etnisk slagside, og det er problematisk.
Kl. 21:00
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.
Kl. 21:01
(Ordfører)
Christina Olumeko (ALT):
Tak for ordet, og tak til alle de partier, som står sammen om den her forespørgselsdebat. Det er jo en debat og et emne, som vi er flere partier og ordførere der har forsøgt at løfte. Det er et emne, som tit er blevet glemt i Folketinget, og noget, som jeg personligt har brugt meget tid på. Jeg tror, at det, vi har tilfælles som partier og ordførere, er, at vi står sammen om, at vi har fået nok af at vente på, at en regering, der har haft alle muligheder for at handle, fortsat svigter dem, der hver dag udsættes for racisme og diskrimination.
Der er, som der er blevet sagt før, gået tæt på 3 år, siden handlingsplanen mod racisme blev vedtaget. Handlingsplanen har været forsinket og nedprioriteret, og nogle gange har det føltes, som om den helt har været forladt. Det er uacceptabelt, og derfor er jeg også glad for, at regeringen i dag anerkender, at det ikke har været et hensigtsmæssigt forløb. Allerede i 2022 blev der afsat penge til at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Det var en beslutning om en plan, som den daværende socialdemokratiske justitsminister beskrev som en omfattende plan, der kunne tackle racisme på tværs af hele samfundslivet, lige for kulturliv til arbejdsmarked, undervisning og hadforbrydelser.
Hvad skete der så med handlingsplanen mod racisme efter ca. 3 år? Ingenting. Det synes jeg er et symbol på, hvordan racisme bliver håndteret og talt om i dansk politik. Det anses af mange ikke som et reelt politisk problem, og det er forkert. Racisme er, om vi så vil tage ordet i munden eller ej, et grundlæggende problem, som er forankret i vores samfund. Det er et problem, der eksisterer i vores institutioner og vores normer og vores adfærd, og det kræver handling.
En rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort sidste år, viser, at otte ud af ni personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark har oplevet racisme. Det er alarmerende tal, som vidner om et udbredt systematisk problem. Det er ikke bare de her åbenlyse former for racisme som skældsord, vold og tilråb, som er problemet. Det er også langt mere det skjulte, altså det, jeg vil kalde for strukturel racisme, som er det, der virkelig skader vores samfund, og som vi sjældent tager fat om.
Jeg tror, det er svært at tage fat om strukturel racisme, fordi det tit er noget, der er indlejret i vores daglige liv. Det er diskrimination, der kan ske i mødet med myndighederne, måske socialrådgivningen, på arbejdspladsen, i skolen eller i medierne. Det kan være ubevidste fordomme, der præger vores beslutningstagning, og de systematiske barrierer, der begrænser mulighederne for rigtig mange mennesker. Det er en racisme, der kan være subtil. Jeg synes, at fru Zenia Stampe var fint inde på det før. Og dem, der bliver udsat for det, kan faktisk også selv have svært ved at se, at de er blevet ramt af det.
Tager vi sundhedsvæsenet, er der dokumentation for, at personer med etnisk minoritetsbaggrund ikke altid får den rette behandling. Deres symptomer bliver undertiden afvist eller nedtonet som såkaldte etniske smerter, selv om deres sygdomme er vigtige og nogle gange livsvigtige. Tag også boligmarkedet: Undersøgelser viser, at udlejere i visse områder foretrækker lejere med navne, der lyder danske, hvilket giver et meget klart billede af den diskrimination, som vi ser i Danmark. Samme mønster ser vi også i forhold til jobansøgninger, hvor personer med etnisk minoritetsbaggrund ofte får afslag på baggrund af deres navn, selv om de har de samme kvalifikationer som etniske danske ansøgere.
Problemet med racisme er udbredt. Vi ser også, at nogle forældre til børn med etnisk minoritetsbaggrund giver deres børn så pæredanske navne så at sige, som de overhovedet kan finde på, simpelt hen af frygt for, at deres børn skal have færre muligheder, når de vokser op, hvis deres navn kunne være udenlandsk klingende.
De her tal, som vi ser i statistikkerne, taler for sig selv. Derfor er det så afgørende, at vi får en handlingsplan, der ikke blot adresserer de synlige og optrappede former for racisme, men som også tager fat i nogle af de her mere systematiske problemer, der ligger til grund for uligheden. Vi skal afdække omfanget af racisme i Danmark, men vi skal også få identificeret nogle af de mekanismer, som fastholder og forstærker racisme i vores institutioner, på arbejdsmarkedet og i vores hverdag.
De mennesker, som er blevet udsat for racisme, står ofte alene og uden den nødvendige støtte. De kan opleve, at samfundet ikke gør noget for at beskytte dem og sikre deres rettigheder og muligheder. Det kan skabe en splittelse, og derfor er jeg også glad for, at vi om ikke andet får handlingsplanen mod racisme. Jeg er ikke så optimistisk omkring antallet af initiativer, og om den bliver ambitiøs nok, men bare det, at vi får en, er simpelt hen så vigtigt for, at man føler sig set. Vi skal ikke bare tale om et Danmark, der har lige muligheder. Vi skal også gøre det til virkelighed. Tak for ordet.
Kl. 21:06
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 21:06
Mikkel Bjørn (DF):
Tak for det. Jeg vil stille samme spørgsmål til Alternativets ordfører, som jeg stillede til Enhedslisten, nemlig: Anerkender Alternativet, at racisme kan gå begge veje, og at også minoritetsdanskere, brune danskere, kan udøve racisme mod majoritetsbefolkningen, danskere i det hele taget?
Kl. 21:06
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:06
Christina Olumeko (ALT):
Jamen det bliver næsten en rituel debat, vi har her. Alternativet deler den definition af racisme, som bliver delt af fagfolk. Jeg kan anbefale ordføreren at læse op på forskningen: Racisme er noget, der rammer etniske og religiøse minoriteter, og det er indlejret i samfundsmæssige magtstrukturer, der også er historisk betinget.
Kl. 21:06
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 21:06
Mikkel Bjørn (DF):
Så jeg vil gerne lige have det bekræftet: Mener Alternativets ordfører ikke, at en brun minoritetsdansker ville kunne udøve racisme mod en hvid majoritetsdansker?
Kl. 21:07
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:07
Christina Olumeko (ALT):
Det, som ordføreren dér omtaler, ville blive kaldt for etnisk diskrimination af alle fagfolk og alle forskere. Selv om ordføreren ikke bryder sig om det, er der bare begreber, der har definitioner, som fagfolk bruger. Og det kan godt være, Dansk Folkeparti ikke ønsker at bruge fagviden på det her område, men det vil jeg opfordre til at ordføreren gør, for det er sådan, det bliver defineret.
Kl. 21:07
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.
Kl. 21:07
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til Alternativet i København, som faktisk var de første, tror jeg, der stillede forslag om, at der skulle være en handleplan mod racisme. Æres den, som æres bør. Så det vil jeg gerne starte med sige tak for.
Men jeg vil så i forlængelse af det spørge Alternativets ordfører, om Alternativet regner med, at det hele bliver løst med en handleplan. Jeg spørger, fordi vi i Enhedslisten godt kan have den bekymring, at så sætter vi os ned og laver en handleplan, og det bliver rigtig flot, og det ser godt ud på papir, og der bliver en flot publikation, og så sker der ikke rigtig mere. Og det er jo desværre sådan, det nogle gange ender med handleplaner, vi laver herinde. Så derfor vil jeg gerne spørge Alternativet, hvordan vi så kan sikre, at en handleplan faktisk også bliver til handling.
Kl. 21:08
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:08
Christina Olumeko (ALT):
Det er et supergodt spørgsmål fra fru Rosa Lund. Jeg er sådan set meget enig i, at der hos hele Folketinget og i hvert fald hos os partier, der i dag stiller den her forespørgsel, kommer til at ligge et arbejde også videre, efter handlingsplanen mod racisme bliver vedtaget i Folketinget her. For jeg tror ikke, nogen af os helt forventer, den kommer op på det niveau, som vi havde håbet på, men det bliver en start. Og derfra skal der forhandles flere initiativer igennem, der skal måske forhandles flere midler, og ikke mindst skal vi jo følge implementeringen. Så der ligger et arbejde forude for flere af os ordførere, og jeg er rigtig glad for, at vi faktisk er en ret bred alliance af partier, som står sammen på det her område.
Kl. 21:09
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 21:09
Rosa Lund (EL):
Tak for svaret. Jeg er meget enig med Alternativets ordfører, og jeg spørger jo også, fordi jeg godt kan forstå, hvis der sidder nogen derude og tænker, at nu er der blevet presset på for den her handleplan i 3 år, og nu er der endelig indkaldt til forhandlingsmøde, og så tænker: Hvad så efter det forhandlingsmøde? Det tænker jeg da i hvert fald selv. Med fare for at foregribe de næste møder er jeg bange for, at både partierne her i Folketingssalen, men måske også alle de organisationer, som gerne vil have den her handleplan, bliver skuffede.
Kl. 21:09
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:09
Christina Olumeko (ALT):
Jeg tror godt, ministeren kan mærke, at der i hvert fald er nogle forventninger fra en række partier her. Der er jo afsat forholdsvis få midler til handlingsplanen, og det sætter også på nogle områder i hvert fald en begrænsning for, hvad vi kan bruge midler på. Det er jo også derfor, jeg tidligere i debatten hejste flaget for, at der også kan være en række tiltag, der ikke nødvendigvis koster penge. Det synes jeg vi har set med handlingsplanen mod antisemitisme. Men det er fuldstændig rigtigt: Jeg forventer ikke, at vi får taget sådan helt hånd om udfordringen her. Det tror jeg bestemt ikke. Men vi kommer et stykke af vejen, og det er jeg glad for.
Kl. 21:10
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.
Kl. 21:10
Steffen Larsen (LA):
Tak. I forhold til det, at man siger, at det er forskningen, vil jeg sige: Nej, nej, det er nogle meget få forskere, som netop er marxister, som bruger den her betegnelse strukturel racisme på den måde, som fru Christina Olumeko gør. Det er her, det bliver lidt mærkeligt. Hvis vi så tager ud på en skole i Ishøj, hvor der kun er 2-3 etnisk danske elever pr. klasse, er det jo ikke de danske elever, der på nogen måde har magtforholdet i den klasse. Men fordi hvide mennesker stadig samlet set i samfundet er majoriteten, vil fru Christina Olumekos forståelse af racisme sige, at det er de der tre mennesker på en årgang, som kan være racister. Og hvis de bliver udsat for diskrimination på grund af deres hudfarve eller etnicitet, er det ikke et udtryk for racisme. Det giver jo ingen mening. Det bliver jo nonsens, når man ikke kan acceptere, at realiteten er, at alle mennesker har muligheden i sig for at kunne diskriminere på grund af hudfarve over for andre mennesker.
Kl. 21:11
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:11
Christina Olumeko (ALT):
Tak for spørgsmålet til ordføreren. Altså, vi er sådan lidt ude i noget, som jeg synes er mindre vigtigt, nemlig kampen om ord. Hvis det er meget, meget vigtigt for Liberal Alliance at definere racisme, sådan som ordføreren gør, står det jo ordføreren frit for. Jeg kan have en anden forståelse, som jeg deler med nogle fagfolk. Jeg kender ikke nogen fagfolk eller organisationer på området, der har den definition, som ordføreren her beskriver. Men det står ordføreren frit for at beholde den definition. Jeg håber bare, at Liberal Alliance vil arbejde sammen med os andre og komme på torsdag og forhandle nogle gode tiltag på området. Så kan ordføreren have definitionen for sig selv. Jeg tror ikke, der vil være et flertal i Folketinget, der deler den definition, når vi forhandler om handlingsplanen.
Kl. 21:12
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 21:12
Steffen Larsen (LA):
Nu er det så simpelt, at det ikke er min definition. Det er den helt almindelige definition. Det er den definition, der står i ordbøgerne. Det er den definition, som den almindelige dansker har. Altså, problemet med strukturel racisme-begrebet er jo f.eks., at hvis vi forestiller os, at en hvid person flytter til Nørrebro, hedder det lige pludselig gentrificering, og så er det et udtryk for strukturel racisme. Og hvis personen så flytter fra kvarteret igen, hedder det hvid flugt, og så er det også et udtryk for strukturel racisme. Så lige meget hvad man gør, når man er hvid, er man strukturel racist og racist og tilsyneladende et dårligere menneske. Det er jo det her med, at det bruges til udskamning. Det er der, problemet er. For det gør, at man ikke har muligheden for at være et godt menneske, når man endda gør gode ting.
Kl. 21:12
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Ordføreren.
Kl. 21:12
Christina Olumeko (ALT):
Der ligger mange indlejrede præmisser i det spørgsmål, og jeg kan godt ærgre mig over, at det egentlig er tonefaldet fra ordføreren. Et eller andet sted vil jeg gerne starte svaret på det spørgsmål et andet sted, nemlig hvorfor det er, at ordet racisme er så svært at tage i munden. Der var flere ordførere, der havde svært ved det. Jeg kan godt tage det i munden. Med al respekt er der ikke nogen, der deler ordførerens definition, ude i den virkelige verden. Ordføreren får ikke ret af at grine; det er sådan set bare respektløst.
Kl. 21:13
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så tror jeg lige, vi skal bevare roen her i Folketingssalen. Men nu er det Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kl. 21:13
Frederik Vad (S):
Tak for talen. Den synes jeg kunne rigtig mange gode ting, men der var en ting, som jeg undrede mig lidt over, og det var det, ordføreren remsede op om, hvad mennesker med anden etnisk baggrund gør, for at deres børn ikke skal blive diskrimineret. Ordføreren nævnte, at der er mange, som giver deres børn danskklingende navne, kan man sige, sådan stereotypt set danskklingende navne, og det undrer mig bare lidt, for det er ikke min oplevelse.
Jeg læste her i, jeg tror, det var sidste uge eller forrige uge, at nu er Muhammad det mest brugte drengenavn til nyfødte drengebørn i Wales og England, og jeg var bare lige inde at kigge på statistikken, og der er sådan relativt mange, som hvert eneste år bliver født og bliver kaldt Bilal, Mohammad, Akhmed osv. Så mener ordføreren virkelig, at det er en generel tendens, at mennesker med anden etnisk baggrund giver deres børn danske navne, når de er født her i landet?
Kl. 21:14
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:14
Christina Olumeko (ALT):
Alternativet har ikke nogen holdning til, hvad forældre kalder deres børn. Det, jeg nævner her, er, at der er flere – jeg kender f.eks. nogle personligt – som har fået et andet navn netop for at undgå racisme, når man f.eks. sender en jobansøgning.
Jeg ved ikke, om der er studier på området. Det tror jeg sådan set ikke der er i Danmark, men det er en tendens, vi i hvert fald ser blandt nogle. Om det er mange, kan jeg ikke stå på mål for. Det ved jeg simpelt hen ikke. Det har vi ikke studier af. Men det kunne vi undersøge i forbindelse med handlingsplanen mod racisme. Vi mangler generelt rigtig mange tal på området. Men at der er nogle, der vælger at kalde deres børn noget andet, ved vi. Det sker, men omfanget af det er jeg usikker på.
Kl. 21:15
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.
Kl. 21:15
Frederik Vad (S):
Tak for det. Ja, det kan vi jo altid prøve at se om der ligger noget på. Jeg kender personligt nogle, som har valgt at kalde deres børn et danskklingende navn og oplever meget modstand, fordi de gør det, i deres etniske miljø, altså en form for diskrimination, fordi de bliver mistænkt for at gøre deres børn alt for danske. Så jeg tror, det er et lidt mere broget billede end som så, men tak for svaret.
Kl. 21:15
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:15
Christina Olumeko (ALT):
Selv tak. Jeg synes, debatten her i dag viser, at der er mange lag i diskussionen. Det, jeg til gengæld hæfter mig ved, er, at vi er et flertal i Folketinget, som har den samme definition af racisme, som bliver delt af fagfolk, og jeg glæder mig til, at vi kommer i gang med nogle tiltag, som skal hjælpe etniske minoriteter med at få de samme vilkår.
Kl. 21:16
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det hr. Mohammad Rona, Moderaterne.
Kl. 21:16
Mohammad Rona (M):
Tak for det. Nu nåede jeg faktisk ikke at spørge fru Rosa Lund om det, men så vil jeg nu lige spørge ordføreren om det, for der er nogle ting, jeg ikke lige helt forstod her. Hvis jeg nu f.eks. kalder hr. Steffen Larsen for alt muligt racistisk, er det så ikke racisme?
Kl. 21:16
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:16
Christina Olumeko (ALT):
Som jeg sagde før, er min forståelse af racisme, som også bliver brugt af fagfolk, Institut for Menneskerettigheder eksempelvis, at racisme er strukturel, historisk og magtbetinget og rettet mod minoriteter. Det ville jeg kalde diskrimination. Men det er egentlig ikke så vigtigt for mig, om vi kalder det racisme eller noget fjerde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får nogle tiltag, og at vi får en handlingsplan, som vi har ventet på i 3 år. Den kommer snart, og der håber jeg også, at Moderaterne vil indgå i de forhandlinger.
Kl. 21:16
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 21:16
Mohammad Rona (M):
Magtforhold! Nu synes jeg jo, at både hr. Steffen Larsen og jeg selv har, hvis man må bruge det ord, lige meget magt, så det burde jo være sådan, at det, hvis jeg kaldte hr. Steffen Larsen eller hr. Mikkel Bjørn eller nogen andre etnisk danskere her for noget racistisk, ville være racisme. Det gælder også, at det, hvis hr. Steffen Larsen kaldte mig noget racistisk, ville være racisme. Jeg tror bare, at det er enormt vigtigt, at de her svar ikke bliver alt for teknokratiske, og det bliver de altså fra Alternativets side. Er det racistisk – ja eller nej?
Kl. 21:17
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:17
Christina Olumeko (ALT):
Med al respekt er det, jeg gør fra talerstolen, at jeg foregriber den definition, vi kommer til at bruge i handlingsplanen mod racisme, som kommer til at have fokus på minoritetsetniske borgeres vilkår i Danmark. Der kommer ikke til at være fokus på majoritetsbefolkningen. Det har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig. Så ville vi være det eneste land i verden, der havde den definition af racisme i vores lovgivning og i vores forståelse af tiltag. Der kommer til at være fokus på grønlandske borgere, som ministeren var inde på, som en minoritet og på andre minoriteter.
Kl. 21:17
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Så den næste i ordførerrækken er fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.
Kl. 21:18
(Ordfører)
Aaja Chemnitz (IA):
Tak for ordet. Jeg tænker, det har været en lang dag og en lang debat, jeg synes, det har været enormt positivt, og jeg synes, det viser, at der virkelig er meget at diskutere, og at det er enormt komplekst. Så jeg vil bare gerne sige tusind tak for den her debat. Jeg vil også gerne sige tak til medforslagsstillerne for det gode samarbejde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at bekæmpe den racisme, som mange borgere desværre oplever den dag i dag i Danmark. Det gælder både for grønlændere, som jeg repræsenterer, men det gælder også for andre minoriteter.
Så vil jeg også gerne sige, at jeg faktisk synes, det er på sin plads at glæde sig over, at regeringen anerkender, at der foregår racisme i Danmark. Jeg synes også, det er positivt, at der er en bred kreds, som bakker op om den her handlingsplan mod racisme. Så jeg synes også, det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det, som er udgangspunktet, og det er, at vi må blive ved med at presse på, for at den her handlingsplan ligesom skal falde på plads.
I forhold til Grønland har der været et ulige magtforhold mellem Grønland og Danmark. Grønland har været en koloni, hvis man kigger på historiebøgerne i hvert fald, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at det, som IA arbejder for, er et ligeværdigt partnerskab. Jeg tror, at den proces at gå fra et ulige magtforhold, hvor Danmark ligesom er den, der bestemmer, både politisk og til dels også økonomisk, og hvor Grønland er sådan lidt lillebroren og Danmark lidt er storebroren, til noget, der bliver mere ligeværdigt, er en vanskelig proces. Jeg føler lidt, at vi er i en opbrudstid på rigtig mange måder, men jeg tror også, det er vigtigt at kunne diskutere de her lidt svære ting.
Mange grønlændere har oplevet racisme på egen krop, både når det gælder diskrimination på arbejdsmarkedet, i mødet med offentlige myndigheder og racistiske kommentarer, og når ordet grønlænderstiv er optaget i den danske ordbog, er det også et udtryk for en systemisk diskrimination. Det gælder også det her fødestedskriterie, som i dag også trækker tråde til f.eks. de grønlandske og de danske betjente, som vi har derhjemme, og som får forskellig løn, men hvor vi arbejder for at få lige løn for lige indsats. Det er et strukturelt problem, som vi gerne være med til at løse fra IA's side.
Grundlæggende tror jeg også, at vi ikke skal være så bange for at tage den debat omkring fordomme, racisme, forskelsbehandling, diskrimination. Jeg tror grundlæggende, at mange af os ligesom er nødt til at forstå verden, som kan være meget kompleks, ved ligesom at putte den ned i nogle kasser. Men jeg tror, vi er ret enige om, at der er en forskel fra at simplificere verden, kan man sige, og så til decideret at behandle folk dårligt. Så jeg tror, det er vigtigt som minimum at kunne forvente, at man taler ordentligt til hinanden. På mange måder kan man sige, at her i Folketinget har vi et præsidium, vi har et formandskab, som ligesom sørger for, at vi taler ordentligt til hinanden, og vi har nogle spilleregler. Det har man ikke nødvendigvis ude i virkeligheden, og derfor er det også ret vigtigt for mig at sige, at der er enormt stor forskel på, hvordan vi oplever tingene, og hvordan man oplever dem ude i virkeligheden. Jeg synes tit, at mange af de her initiativer, som IA jo sådan set også har taget igennem årene, i forhold til at sikre bedre tolkning, til at sikre retshjælp på Grønlandsk gennem Stenbroens Jurister eller alle mulige andre tiltag, der skal sikre, at man bliver behandlet mere lige, er nogle tiltag, som vi som folketingsmedlemmer fra Grønland har været nødt til at tage på os som en opgave. Men vi skal gå til, at det er regeringen, der tager det på sig som en opgave.
Derfor er jeg også rigtig glad for, der er et afsnit, der handler om Grønland i forhold til handlingsplanen mod racisme, men jeg synes også, det vigtigt, at vi bliver ved med at tale om, at det her er starten på noget, vi er nødt til at arbejde videre med, og jeg tænker, at særlig os, der har stillet den her forespørgsel, har en lidt ekstra stor opgave på vores skuldre, i forhold til at vi, når handlingsplanen ligesom er der, så også skal blive ved med at kæmpe for, at det her både i finanslove, i debatter, og hvad der ellers er her i Folketinget, ikke bare bliver det her fine papir, men at vi bliver ved med ligesom at sikre nye initiativer. For jeg tror, at det her er så komplekst, så det kun er starten, og det her kræver, at det er et fokus, vi bliver ved med at have strategisk, for at vi virkelig kan ændre nogle af de her ting.
Jeg tror, det er vigtigt, at vi skal turde tale om det, vi skal måle på det, vi skal også kunne handle på det, for racisme er aldrig i orden. Jeg hører sådan set hele vejen rundt, sådan set også på højrefløjen, at det mener man egentlig, nemlig at racisme ikke er i orden, uanset hvilken farve det så har. FN's specialrapportør kom for et år siden med en række anbefalinger til ligebehandling af grønlændere, og det glæder mig rigtig meget, at vi er nået nogle skridt videre, og jeg glæder mig rigtig meget til, at den her handlingsplan falder på plads. Desværre skal jeg til Grønland nu på torsdag, hvor der er møde, men vi kommer til at sende vores input. Med det vil jeg bare sige qujanarujussuaq – tusind tak – til alle for den gode og vigtige debat. Qujanaq.
Kl. 21:23
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ordføreren. Det var lige på klokkeslættet – meget flot. Nu er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.
Kl. 21:23
Zenia Stampe (RV):
Fordi jeg ikke fik nævnt Grønland og grønlændere i mit indlæg, vil jeg bare ganske kort kvittere og takke for, at det nu også er blevet bragt ind i arbejdet med handlingsplanen. Jeg tror faktisk, det har været en blind vinkel i mange år for rigtig mange danskere, og jeg kan selv takke ordføreren for at være blevet meget klogere på Grønland og på grønlændere og også på mine, og jeg tror rigtig mange danskeres, fordomme. Jeg håber, vi kommer til at se bredt på initiativer, der kan bekæmpe fordomme mod grønlændere, og jeg tror især rigtig meget på mere oplysning om Grønland. Hvis vi gerne vil have det ligeværdige forhold mellem Grønland og Danmark, tror jeg også, det starter med, at danskere skal vide lige så meget om Grønland, som grønlændere ved om Danmark. Og den største øjenåbner, jeg havde, da jeg kom til Grønland, var, hvor meget Danmark fyldte i Grønland, og hvor lidt Grønland i virkeligheden fylder i mange danskeres bevidsthed. Så tak for at give mig den lektie med hjem.
Kl. 21:24
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:24
Aaja Chemnitz (IA):
Tusind tak til ordføreren. Det er jeg rigtig glad for. Netop det her med undervisning i folkeskolen har været ret vigtigt for IA, og der er jo samlet set afsat 20 mio. kr. Så selv om det er en lille dråbe i et meget stort hav, er det en rigtig vigtig start både med skoletjenester, men også med, at man bliver undervist både i det historiske og det nutidige Grønland i de danske folkeskoler. Og så tror jeg grundlæggende på, at hvis man vil det gode samarbejde, er børn og unge det helt rette at fokusere på. Der har vi et rigtig godt samarbejde med DUF, som er Dansk Ungdoms Fællesråd, som jo sammen med unge grønlændere både i Grønland og i Færøerne ligesom arbejder for ung til ung-samarbejde, og det tror jeg rigtig meget på. Men tak for ordene.
Kl. 21:25
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 21:25
Rosa Lund (EL):
Tak, og tak til ordføreren for samarbejdet om den her forespørgselsdebat om vedtagelsesteksten og i det hele taget samarbejdet, vi har i vores partier, om at bekæmpe diskrimination.
Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget, og jeg kan godt forstå, hvis ordføreren synes, det måske er et lidt underligt spørgsmål, men jeg spørger alligevel: Hvordan forholder ordføreren sig til, at der i den vedtagelsestekst, som hr. Frederik Vad læste op, og som kom på vegne af regeringspartierne, ikke står et ord om diskrimination generelt i vores samfund? Den er jo meget fokuseret på grønlændere, der bor i Danmark, og det synes jeg er klogt, altså, det synes jeg er et vigtigt indsatsområde. Men vi har jo indkaldt til en forespørgselsdebat, der handler om en handleplan mod racisme mere generelt. Så jeg synes i hvert fald bare, der var noget, der glimrede lidt ved sit fravær.
Kl. 21:26
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:26
Aaja Chemnitz (IA):
Tak for samarbejdet, og også tak for spørgsmålet. Jeg synes sådan set, det er meget relevant, og man kan sige, at først og fremmest er vi jo rigtig glade for, at vi har fået grønlændere ind i handlingsplanen og ligesom sikret, at der er et fokus på grønlændere, så det er vi utrolig glade for.
Jeg tror sådan set også, jeg føler både et ansvar, men også en solidaritet med andre minoriteter, for jeg oplever egentlig, at der er en genkendelighed i forhold til det her med at blive holdt lidt ude og blive ekskluderet fra det gode selskab, kan man sige. Det er der rigtig mange af os med grønlandsk baggrund som også oplever. Og derfor vil vi jo sådan set også gerne være med til at hive andre minoriteter ind i den diskussion, der også skal være i handlingsplanen. Netop fordi det er en start, håber jeg, at vi kommer til at se flere grupper repræsenteret end kun grønlændere og jøder, som er i handlingsplanen mod antisemitisme, men også, at man er opmærksom på nogle af de andre grupper, som måske har brug for en anden form for indsats end den, vi fra Grønland har.
Kl. 21:27
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kl. 21:27
Frederik Vad (S):
Tak for det, og tak til ordføreren for også at gøre mig klogere på spørgsmål vedrørende Grønland, bl.a. lige før hernede bilateralt. Det er en fornøjelse.
Jeg fornemmer på ordføreren, at det helhedsblik på racisme og diskrimination, som ordføreren gerne vil have fra regeringspartiernes side, er noget, der meget handler om, at civilsamfundet skal kunne gøre mere. Der blev talt om ung til ung og om, at vi bekæmper fordomme. Er det det, der ligesom er ordførerens fokusområde? Dansk Ungdoms Fællesråd blev nævnt. Er det civilsamfundsaktører, der skal på banen, eller er vi også ovre i noget mere strukturelt lovgivningsmæssigt? For jeg oplever en gang imellem, at det, der bliver talt om som værende racistisk og diskriminerende, f.eks. af den danske udlændingelovgivning, mener jeg ikke er tilfældet. Så det er bare lige for indkredse, om det er i civilsamfundet hovedopgaven ligger, eller skal vi også over at diskutere ændringer af lovgivningen?
Kl. 21:28
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:28
Aaja Chemnitz (IA):
Grundlæggende tror jeg på at bygge bro – altså bygge bro imellem folk, som ikke nødvendigvis forstår hinanden, og for at kunne gøre det, tror jeg, det er enormt vigtigt at forstå de andre, før man egentlig lader de andre forstå en selv.
Jeg tror også grundlæggende på i det her spørgsmål, at det er enormt vigtigt, at man lader det være op til regeringen, og det er derfor, jeg synes, det er et ret vigtigt signal at sende, at det er regeringen og ikke et parti eller nogle få partier, der laver den her handlingsplan. Når det er en start, kan man sige, at der kan være x antal initiativer, f.eks. i forhold til grønlændere. Så kan det jo godt være, at regeringen kommer senere og siger, at de kan se på monitorering i forhold til hadforbrydelser, eller hvad der nu kan være, at der er brug for at lave en lovændring på det her område, og så må man jo tage den politiske diskussion omkring det. Så det er derfor, jeg siger, det er en start på en proces, der handler om, at nu kan vi begynde at tale om racisme, for jeg tror, det er et område, vi bliver nødt til at blive klogere på ad åre. Jeg tror ikke, det er noget, vi har fuldstændig styr på fra dag et.
En handlingsplan vil sætte nogle initiativer i gang, men det vil ikke løse det hele. Så jeg tror sådan set både på det strukturelle, men også på noget ret konkret, og så tror jeg på, at man er nødt til at sige, at det netop er regeringen, der sidder med ansvaret for det, og så må de jo fortælle os, hvad der skal til.
Kl. 21:29
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak for det. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.
Kl. 21:29
Frederik Vad (S):
Tak for det, formand. Her til sidst kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad ordføreren oplever som værende den væsentligste fordom i Danmark mod grønlændere, hvis hun må nævne en?
Kl. 21:29
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:29
Aaja Chemnitz (IA):
Vi ved, at der blandt de grønlandske studerende, bl.a. universitetsstuderende, er helt op til 80 pct., der har oplevet nogle stødende kommentar, nogle racistiske bemærkninger. Jeg tror, at det her med at blive inkluderet i fællesskabet nok er det allervigtigste, hvis jeg skal pege på en konkret ting. At vi får flere grønlændere ud i arbejde, synes jeg sådan set også er i samfundsøkonomiens interesse og også for regeringen. I forhold til hvad der skal til for at få ændret det billede, der er af grønlændere generelt, tror jeg, at det handler om at være en del af fællesskabet.
Kl. 21:30
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet.
Kl. 21:30
Christina Olumeko (ALT):
Tak for en rigtig god tale. Herfra skal der også lyde en kvittering for samarbejdet i forhold til at presse på og minde regeringen om handlingsplanen mod racisme.
Jeg var til et møde tidligere i dag i Socialministeriet på vegne af Alternativets socialordfører, som ikke kunne deltage. Der var et punkt på dagsordenen om en sag, der verserer lige nu, vedrørende test i kommunerne, der skal bruges i forbindelse med, jeg tror, det er fjernelse af børn fra forældrene. Så vidt jeg kan forstå, handler sagen om, at de her test, man har brugt, ikke tager højde for kulturelle og sproglige forskelle. Det, jeg egentlig vil spørge ordføreren til, er den her problematik, der ligger i kommunernes sagsbehandling, og hvordan Folketinget kan adressere det. For der er vi også ude i noget, der kan være svært at lovgive om.
Kl. 21:31
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ordføreren.
Kl. 21:31
Aaja Chemnitz (IA):
Mange tak, og også tak for samarbejdet. Der er jo de her forældrekompetenceundersøgelser, FKU, som vi ønsker at få sprog- og kulturtilpasset. Det er jo faktisk lykkedes os at få afsat 7,8 mio. kr. og efterfølgende 2,9 mio. kr. til at få det gjort. Det, der er tilbagemeldingen efter halvandet år, er, at det vil tage 3 år fra nu at få lavet de her FKU'er, så de er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Hvis vi fortsætter i det her tempo, går der i hvert fald 10-20 år, før vi er der, hvor vi kan sikre grundlaget for en anbringelse. Skal der ske en anbringelse af et barn, skal det selvfølgelig ske, men det skal også være på et grundlag, hvor man ikke er i tvivl om grundlaget – om det er, fordi man ikke har forstået det, om tolkningen ikke har været god nok, om testene ikke har været tilstrækkelig opmærksom på det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et område, som regeringen påtog sig. Såfremt der er brug for en lovændring, og såfremt der er brug for nogle nye initiativer, er det noget, som vi helt konkret ikke kan vente med til næste års forhandlinger.
Kl. 21:32
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Så går vi over til udlændinge- og integrationsministeren. Der er allerede korte bemærkninger.
Værsgo til ministeren.
Kl. 21:32
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Nå, før jeg overhovedet har sagt noget, har folk trykket sig ind til en kort bemærkning. Det er dejligt. Sikke et engagement.
Tak for den gode debat og også for de to bidrag, der er til forslag til vedtagelse. Selv om der er forskellige betoninger af problemet, synes jeg nu alligevel, at det viser, at der er en vis ramme omkring den her diskussion, og hvad man synes at der rimeligvis kan siges om diskrimination og racisme i Danmark. Så jeg synes, at det er dejligt med i hvert fald nogle fælles kommentarer, som vi kan være enige om. Det er også en god debat, vi har haft i dag.
Jeg deler mange af de bemærkninger, der er faldet, men jeg vil gerne fastholde det, som jeg også sagde i min indledning, nemlig at jeg ikke mener, at Danmark er et racistisk land, og at jeg mener, at idéen om, at Danmark skulle være strukturelt racistisk, selvfølgelig også indebærer, at Danmark som land er nedarvet racistisk. Det mener jeg er forkert. Jeg mener, der findes racisme i Danmark. Jeg mener, der er for meget racisme og fra nogle mennesker en alt for voldsom racisme over for minoriteter og for så vidt også over for større grupper. Men jeg synes, det er forkert, hvis vi kommer hen et sted, hvor alting på en eller anden måde skal gøres til et spørgsmål om noget strukturelt.
Jeg synes, vi skal passe meget på med at importere racismediskussioner fra andre lande. Der var for nogle år tilbage en march med det, der hedder Black Lives Matter, som er en amerikansk bevægelse, fordi der i USA blev slået mennesker med afrikansk baggrund ihjel af politiet, og så importerede man den bevægelse til Danmark, uagtet at vi jo ikke har voldsomt mange eksempler på folk med afrikansk baggrund, der er blevet slået ihjel af det danske politi. Der brugte man jo det her udtryk »Defund the police«, altså at man skulle fjerne al den offentlige støtte til politiet. Og så mener jeg, at man på en eller anden måde bevæger sig ud et sted, hvor det bliver useriøst.
I stedet skal vi fokusere på den racisme, der er kendetegnende for Danmark. Netop fordi Danmark jo har en kompleks historie med Grønland i rigsfællesskabet, mener jeg, at vores forhold til grønlændere har den særlige karakter, som er kendetegnende for Danmark. Uagtet at der selvfølgelig er racisme mod andre grupper, er det det, der er særlig dansk, kan man sige. Derfor har vi et helt særligt ansvar for at bringe det i balance. Det er det, vi kommer til at forsøge at gøre.
Nu er der mange, der allerede har foruddiskonteret skuffelsen over regeringens handlingsplan mod racisme. Det er jo altid godt med lave forventninger, for så bliver man jo i hvert fald ikke skuffet. Men jeg tror også, jeg vil sige, at der også er nogle begreber, som vi måske ikke mener hører hjemme i en dansk racismedebat. Og det spejler selvfølgelig, hvad man synes der skal være af forslag.
Så med de ord vil jeg sige tak for debatten. Der er jo allerede ønske om korte bemærkninger, så mon ikke vi kan få lidt mere at sige til hinanden.
Kl. 21:36
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til ministeren. Den første er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
Kl. 21:36
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg vil bare lige høre ministeren om noget, for nu sagde fru Christina Olumeko, at hun var helt overbevist om, at den definition, som den kommende handleplan mod racisme kom til at arbejde med, var den definition, som Enhedslisten og Alternativet abonnerer på, hvor racisme kun kan gå en vej og kun er rettet mod minoritetsborgere.
Jeg vil bare høre ministeren, om han også tænker, at det er den definition, man kommer til at arbejde med, eller om det er racisme som et bredt begreb, der kan ramme alle borgere og gå i alle retninger, som den her handleplan mod racisme kommer til at arbejde med.
Kl. 21:37
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:37
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Vi kommer først og fremmest til at arbejde med racisme imod minoriteter. Det er der, vi har det største grundlag for at kunne konstatere racisme. Men jeg afskriver ikke, at der selvfølgelig også eksisterer det andet. Der skal man jo bare have levet et liv i Danmark for at have oplevet, at der er racisme imod eksempelvis hvide danskere, som er i byen. Børn, som går på skoler, hvor der er et flertal, som måske har baggrund i muslimske lande, kan også opleve at blive chikaneret over deres madvaner eller andre ting.
Den form for racisme eksisterer selvfølgelig også, men – jeg mener – der, hvor vi har et større dokumentationsgrundlag, er i forhold til den, der eksisterer imod etniske minoriteter, og det er den, som kommer til at være hovedfokus.
Kl. 21:37
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning.
Kl. 21:37
Mikkel Bjørn (DF):
Jeg synes bare, det er vigtigt, at man ikke lægger en definition ind i den her handleplan, som er, at racisme kun kan rettes mod minoritetsborgere eller kun handler om minoritetsborgere, men i stedet, at racisme er et generelt fænomen, som kan ramme alle borgere.
Jeg synes, det er meget vigtigt, at den definition slås fast, for hvis man begynder at gå ned ad den der identitetspolitiske vej, som Alternativet og Enhedslisten abonnerer på her, hvor racisme kun kan gå en vej, vil jeg sige, at jeg synes, det er en meget, meget farlig vej at bevæge sig ned ad. Og så synes jeg selvfølgelig, det er ærgerligt, hvis ikke den her handleplan også kommer til at fokusere på racisme, der eventuelt måtte ramme majoritetsbefolkningen, for det er altså også et fænomen, der eksisterer, og det synes jeg er vigtigt også er en del af en eventuel handleplan.
Kl. 21:38
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Ministeren.
Kl. 21:38
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg forstår indvendingen. Nu bliver det jo meget akademisk, i forhold til hvornår man er majoritet og minoritet. Hvis man eksempelvis bor i Vollsmose, er man jo en minoritet, hvis man er etnisk dansk. Så er der jo 77 pct., som har ikkevestlig baggrund, og derfor vil der være flere, vil jeg skyde på, med eksempelvis somalisk baggrund, end der er med dansk baggrund, og så er man jo en minoritet, der bliver diskrimineret. Så selvfølgelig er det også en udfordring nogle steder.
Kl. 21:39
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.
Kl. 21:39
Aaja Chemnitz (IA):
Tak for debatten, og også tak for at være imødekommende i forhold til hele det her spørgsmål omkring handlingsplanen. Ministeren nævner også det her med, at vi er sådan lidt i en endelig fase, og jeg synes, det kunne være ret interessant, måske også for civilsamfundsorganisationerne, at vide, om vi er så langt henne i fasen, at de ikke bliver inddraget igen. Så det er det ene spørgsmål.
Det andet spørgsmål går også lidt på det her med, at der jo er nogle ting, der er blevet offentliggjort i forhold til diskriminationen og handlingsplanen i forhold til grønlændere, bl.a. den her statslige enhed, der skal etableres, og at man fremadrettet får mulighed for at få skrevet sin nationalitet ind som grønlandsk i et pas. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår den samlede handlingsplan mod racisme bliver offentliggjort. Tak.
Kl. 21:39
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:40
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er min forventning, at vi overholder det, som står i lovprogrammet, altså at det er i januar 2025, og vi kommer til at have en drøftelse på torsdag med Folketingets partier, og der vil vi selvfølgelig også diskutere det videre forløb. Der er jo en række organisationer, som har ønske om at bidrage på den ene eller den anden måde, og det synes jeg er helt naturligt.
Kl. 21:40
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.
Kl. 21:40
Zenia Stampe (RV):
Der er to spørgsmål. Det ene er, at jeg synes, det er rigtigt, at vi har et særligt ansvar i forhold til grønlændere, og det er godt, at det bliver en del af handlingsplanen, men at den også kommer til at dække andre etniske og religiøse mindretal. Tak. Det var svar nok.
Det andet var, at jeg faktisk troede, det var en imødekommelse, da jeg sagde, at jeg ikke kun er optaget af tonen osv. osv. – for jeg får altid skudt i skoene, at det bare er tonen osv. osv. – men også fordi jeg i mit indlæg især er fokuseret på diskriminationen, og hr. Frederik Vad, Socialdemokratiets ordfører, nævnte jo nu også selv diskriminationen i nattelivet som et eksempel.
Derfor er mit andet spørgsmål så: Bliver diskriminationen så slet ikke et tema for den her handlingsplan? Er det kun verbal racisme, der er et tema, og ikke den type problemstillinger, som hr. Frederik Vad selv nævnte, og som andre, også jeg selv, har nævnt, altså hvor mange ansøgninger man skal sende for at komme til samtale, osv. osv.?
Kl. 21:41
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:41
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jo, det bliver en tematik, og jeg nævnte selv i min indledning sådan noget som lærepladser, udlejning af boliger og nattelivet. Men det er jo klart, at det, når man sidder som ansvarlig for at give bud på, hvad man skal gøre, så er enormt svært. For på den ene side er der jo nogle meget, meget hårde midler, som handler om en eller anden form for meget kontant kvote og en indgriben i, hvad der er fri ejendomsret eller andre ting over for folks virksomheder, og i den anden ende er der noget, som meget let bliver en form for anbefaling. Og jeg synes, det svære er at finde det, som er indimellem det, hvor man reelt kommer til at opleve en forandring, men hvor man ikke går ind og forestiller sig, at man overtager styringen over – og det ved jeg ikke om man overhovedet kan gøre – hvem en installatør må tage ind som lærling. Det kan man jo heller ikke. Så det er det, der ligger i det felt, som vi skal prøve at finde frem til.
Kl. 21:42
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren for den anden korte bemærkning.
Kl. 21:42
Zenia Stampe (RV):
Det var bare en opfølgende bemærkning. Ja, og så har jeg lært, at man ikke skal bruge ordet strukturel racisme, og det vil jeg lade være med. Jeg synes jo nogle gange, jeg bruger det som sådan en formildende omstændighed, forstået på den måde, at man godt kan komme til at udøve en eller anden form for forskelsbehandling, diskrimination, uden at være racist. Det er faktisk det, jeg mener, og hvor man jo nogle gange, når der er statistik, data, der viser, at der er en eller anden form for diskrimination eller forskelsbehandling, så kan se, at der er nogle af os, der åbenbart bruger det forkerte ord, når vi siger »strukturel racisme«, og så er det måske et eller andet iboende system, forskelsbehandling osv. Men det har jeg så lært i dag, og jeg håber så, at det også bliver en del af arbejdet med handlingsplanen.
Kl. 21:43
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Ministeren.
Kl. 21:43
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg synes altid, begrebet strukturel racisme bliver koblet sammen med idéen om, at danskere sådan iboende skulle have en eller anden trang til at undertrykke folk, og det tror jeg vi er enige om ikke rigtig er tilfældet.
Personligt har jeg det jo sådan, at jeg selv, før jeg blev valgt til Folketinget, bl.a. har skullet ansætte folk, og der oplevede jeg i hvert fald at tage mig selv i, når man fik ansøgninger fra folk, der havde minoritetsbaggrund, ligesom at skulle sige, at man bliver nødt til at kigge på dem på samme måde, og man kan ikke lægge en eller anden fordom ind omkring, hvad for nogle kompetencer der er, eller hvad for nogle ting folk er gode til. Man bliver nødt til at se på dem på samme måde, og den øvelse tror jeg egentlig er meget sund.
Kl. 21:43
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.
Kl. 21:43
Rosa Lund (EL):
Tak for det, og tak til ministeren for imødekommelsen af, at det her har taget alt for lang tid. Jeg vil gerne spørge om det samme, som fru Zenia Stampe startede med at spørge om, og jeg vil gerne have, at ministeren siger fra talerstolen, at selvfølgelig kommer den her handleplan mod racisme til at omhandle alle de grupper i samfundet, som bliver udsat for racisme.
For når man læser regeringens vedtagelsestekst, kan man jo godt få det indtryk, at det kun handler om mennesker med grønlandsk baggrund, og det hilser vi også velkommen i Enhedslisten at regeringen tager med ind i handleplanen, og det synes vi er en rigtig god idé. Men jeg har lige brug for, at ministeren siger fra talerstolen, at den her handleplan mod racisme kommer til at dække racisme bredt.
Kl. 21:44
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:44
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Ja, det vil jeg gerne sige, altså at handleplanen mod racisme ikke kun kommer til at være en handleplan imod racisme imod grønlændere, men at den også kommer til at dække andre minoriteter.
Kl. 21:45
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet.
Kl. 21:45
Christina Olumeko (ALT):
Tak til ministeren for en fin tale, både nu her og også før. Debatten her kom jo, som jeg også tror en del af os havde regnet med, til at handle meget om ord, og vi har forskellige definitioner af dels ordet racisme, dels ordene strukturel racisme. For mig at se er det ikke så centralt igen, så længe handlingsplanen mod racisme handler om tiltag, der gør noget for etniske minoriteter eller religiøse minoriteter, og det var det, jeg hørte ministeren bekræfte tidligere på spørgsmålet fra hr. Mikkel Bjørn.
Jeg har et ret simpelt spørgsmål, og det er egentlig bare, om vi stadig kan forvente, at tidsplanen i lovkataloget holder. Regeringen kan jo stadig godt nå en enkelt forsinkelse til, men i lovkataloget står der, at handlingsplanen mod racisme skal behandles her i Folketingssalen i anden halvdel af januar, og jeg vil bare spørge, om det stadig er forventningen.
Kl. 21:45
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:45
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Ja, én ting, jeg har lært at af at sidde i regering, er, at når man tror, at man ikke kan blive mere forsinket, så kan man altid blive lidt mere forsinket, og det tror jeg nu ikke vi gør den her gang. Men vi har en drøftelse torsdag, derefter kommer vi til at tage de ting ind, og så vil der være en proces efterfølgende, og så tror jeg, vi får det på plads.
Så vil jeg sige, at grunden til, at vi ikke skriver noget i vores vedtagelsestekst, ud fra min betragtning i hvert fald også er, at vi ikke har offentliggjort det, som vi gerne vil komme med, men at det kommer til at handle om etniske minoriteter. Det kommer ikke så meget til at handle om religiøse minoriteter, altså om man er katolik, baptist eller andre ting, men det kommer først og fremmest til at være i forhold til det etniske.
Kl. 21:46
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak. Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.
Kl. 21:46
Peter Skaarup (DD):
Tak for det. Jeg synes, der bliver sagt nogle rigtige ting af ministeren i forhold til definitioner og sådan noget, og hvor jeg synes, at noget af det, der er blevet sagt fra specielt den røde side i Folketingssalen i dag, har virket sådan lidt abstrakt. Jeg kan bedre lide ministerens udgave, så tak for det.
Men jeg tænkte, om man måske sådan helt sagligt og seriøst skulle overveje det der med, at man skal være færdig i januar måned med noget, som ingen rigtig har set. Man har ikke set regeringens udspil, og der er måske også nogle organisationer, der har noget, de gerne vil se på. Ja, jeg undrer mig bare over, at det lige pludselig kan gå så stærkt. Jeg tænker, at ministeren har brugt et par år på at finde ud af at stramme udvisningsreglerne, og det kommer muligvis nu her. Men skal man ikke lige bruge den tid, der skal til, i stedet for at holde sig inden for en deadline, som jo på alle mulige andre områder ikke er så vigtig?
Kl. 21:47
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:48
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Først vil jeg jo sige, at udvisningsreglerne blev strammet. Det er jo med i finansloven, og jeg havde faktisk tænkt, at det var en lille julegave til hr. Peter Skaarup, men det er åbenbart ikke blevet taget ned helt på den måde. Men det er jo i hvert fald noget, som vi har diskuteret mange gange i samråd, og jeg tror, jeg har haft fire samråd om udvisningsreglerne og trappestigemodellen. Så det tror jeg vi er enige om.
Så vil jeg da sige, at jeg alvorlig talt er ked af og ærgerlig over, at det har taget så lang tid. Jeg havde helst lavet det langt tidligere, end det er nu, og derfor vil jeg som minister også bestræbe mig på at blive færdig med det inden for en rimelig tidsperiode. For jeg har jo ikke lyst til at arbejde på den måde, at tingene bliver så meget forsinket, som den her plan er blevet det.
Kl. 21:48
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Spørgeren.
Kl. 21:48
Peter Skaarup (DD):
Ja, det er meget prisværdigt, at ministeren udviser rettidig omhu, og i øvrigt tager vi imod alle de julegaver, vi overhovedet kan få. Så hvis det skal tages som en julegave, siger vi tak for det. Omkring udvisningsreglerne er det bedre sent end aldrig. Men der skal i hvert fald ikke lyde et ondt ord fra vores side, hvis det er sådan, at ministeren konkluderer, at der er kommet så mange gode input, og vi lige skal være sikre på, at definitionerne holder, så det ikke bliver sådan en rød omgang, så vi laver det grundigt, og om det bliver i februar, er i hvert fald ikke noget, ministeren får kritik for fra os i Danmarksdemokraterne.
Kl. 21:49
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Ministeren.
Kl. 21:49
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg tror, jeg vil konkludere, at Danmarksdemokraterne hellere mener det kommer sent end rødt, som jeg forstår hr. Peter Skaarups udtalelser, og det er helt, hvad jeg forventede fra Danmarksdemokraterne.
Kl. 21:49
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Tak til udlændinge- og integrationsministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 19. december 2024.
Kl. 21:50
Meddelelser fra formanden
Anden næstformand (Karina Adsbøl):
Der er ikke mere foretage i dette møde.
Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 18. december 2024, kl. 13.00.
Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.
Mødet er hævet. (Kl. 21:50).