21. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser) - Tirsdag den 19. november 2024 kl. 13.00

21. møde

Tirsdag den 19. november 2024 kl. 13.00

Dagsorden

1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 11.10.2024. 1. behandling 25.10.2024. Betænkning 12.11.2024).

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2025.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 03.10.2024. Betænkning 07.11.2024).

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 03.10.2024. Betænkning 07.11.2024).

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 08.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 08.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven. (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 13.11.2024. Ændringsforslag nr. 1 af 15.11.2024 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 13.11.2024).

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love. (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Overdragelse af investeringsfonden til Færøerne).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 23.10.2024).

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven. (Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Kl. 13:00

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Mødet er åbnet.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 11.10.2024. 1. behandling 25.10.2024. Betænkning 12.11.2024).

Kl. 13:00

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:00

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Der er lidt tekniske udfordringer, men det tager vi i stiv arm og får løst.

Jeg skal lige bede tingsekretærerne om at komme herop. Det kan være, at vi grundet tekniske problemer med det elektroniske mødesystem i dag skal udføre afstemningen manuelt. Hov, nu virker det igen. Vi fortsætter med den elektroniske model.

Jeg skal høre, om alle har stemt det, de ønskede. Jeg kigger ud over forsamlingen, og det ser ud til at være tilfældet, så afstemningen er sluttet.

For stemte 99 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 4 (DF), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til udlændinge- og integrationsministeren.

Inden vi går videre til punkt 2 på dagsordenen, får vi lige alle dem, der ikke er ordførere ved punkt 2, til at forlade salen.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2025.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 03.10.2024. Betænkning 07.11.2024).

Kl. 13:09

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 03.10.2024. Betænkning 07.11.2024).

Kl. 13:10

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 08.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

Kl. 13:11

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2024. 1. behandling 08.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

Kl. 13:11

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:12

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af EL?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 52:

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

Kl. 13:12

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er stillet ændringsforslag.

[Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.]

Kl. 13:13

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF) om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

[A. Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn.)

B. Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 16:

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 10.10.2024. Betænkning 13.11.2024. Ændringsforslag nr. 1 af 15.11.2024 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)).

Kl. 13:14

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:14

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren om, at lovforslaget deles i to lovforslag, som vedtaget.

[A. Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om Udbetaling Danmark). (Permanent forhøjelse af den supplerende pensionsydelse)

B. Forslag til lov om ændring af lov om barselsudligningsloven). (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)].

Deling af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 24:

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 13.11.2024).

Kl. 13:15

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:15

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

[A: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme)

B: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 3-11, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 44:

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

Kl. 13:16

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget gå direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024. 1. behandling 11.10.2024. Betænkning 14.11.2024).

Kl. 13:17

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 13:17

Afstemning

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Kl. 13:18

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Kl. 13:18

(Ordfører)

Astrid Krag (S):

Tak for ordet, formand. Regeringen er i gang med at gennemføre en vigtig og nødvendig frisættelse af den offentlige sektor. Vi ønsker helt grundlæggende et opgør med den måde, vi styrer velfærden på i dag, hvor alt for meget handler om dokumentation og kontrol i stedet for den borgernære velfærd, som er det vigtigste. Derfor har regeringen bl.a. foreslået at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk næste år.

Det er vigtigt for os i Socialdemokratiet at understrege, at det her altså ikke er en kritik af de statslige ansatte, der bare udfører de opgaver, de er blevet bedt om – som smører en madpakke og møder ind på arbejde. Den her frisættelsesdagsorden handler om at vende en udvikling, vi har oplevet gennem de sidste mange år, hvor antallet af årsværk i statens departementer og styrelser blev ved med at stige på bekostning af den borgernære velfærd.

Vi bliver også nødt til at være ærlige og sige, at udviklingen i høj grad ikke skyldes de statslige ansatte, som møder på arbejde hver dag, men politiske beslutninger, som vi har truffet under skiftende regeringer. Derfor er det også et politisk ansvar at vende den udvikling. Det tager vi nu på os ved at gennemføre en prioritering af, hvilke opgaver der skal løses mere enkelt, eller som slet ikke længere skal løses.

Lovforslaget her tager skridt mod en større frisættelse af den offentlige sektor på Børne- og Undervisningsministeriets område. Forslaget betyder, at der fjernes statslige opgaver med effekt fra den 1. juli 2025 på ministeriets område. Mere konkret foreslås det at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring, og Den Nationale Klageinstans mod Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil den ophæves den 31. juli 2027. Jeg tror, det er vigtigt at sige i den sammenhæng, at undervisningsmiljølovens regler fortsat vil beskytte den enkelte elev og studerende og være gældende.

Det foreslås også med lovforslaget at lave en række ændringer af loven om Danmarks Evalueringsinstitut, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

På folkeskoleområdet foreslås det at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolens kvalitetsudvikling på almen- og specialområdet samt det statslige tilsyn med regionale og landsdækkende specialundervisningstilbud. Det samme gælder de kommunale internationale grundskoler, hvor det også foreslås at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Til gengæld er folkeskoleforligskredsen enige om at styrke ordningen med udpegning af skoler med bekymrende kvalitet, ligesom kommunernes tilsynsforpligtelser jo gælder uændret og stærkt.

Det foreslås også at forenkle reglerne om vedtægter på frie skoler gennem anvendelse af standardvedtægter og i forlængelse af det mindre tilsyn. Og på gymnasieområdet foreslås det at fjerne muligheden for, at elever og kursister på private gymnasier kan klage til børne- og undervisningsministeren over afgørelser truffet af institutionen, som det allerede gælder og er kendt på de frie grundskoler, efterskoler og fagskoler.

Alle de her nævnte initiativer er vigtige for ambitionen om at frisætte den offentlige sektor. Den kan synes lille, når den står alene, men hver enkelt regelforenkling og hvert enkelt opgavebortfald frigør ressourcer til det, der virkelig betyder noget, nemlig at der er lærere og pædagoger og andre medarbejdere inden for velfærdsområdet, der kan få lov til at bruge deres faglighed og ikke mindst deres tid, og at der er tiden, til gavn for børnene og de unge i stedet for til overflødig dokumentation og kontrol og bureaukrati.

Der er altid afvejninger, og der er altid balancer, når man ændrer i ting, som jo i sin tid er blevet indført med en god vilje og de bedste intentioner. Vi mener, at man har ramt de rigtige balancer i det, der er svært, nemlig at prioritere mellem opgaver, og derfor støtter vi også lovforslaget, som det ligger her.

Kl. 13:22

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger, så tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Kl. 13:22

(Ordfører)

Anni Matthiesen (V):

Tak for det, formand. Dette lovforslag er et led i at frisætte den offentlige sektor. Vi vil gerne fjerne administrative opgaver, så vi kan bruge vores ressourcer og for den sags skyld også borgernes skattekroner bedre. Mange regeringer og rigtig mange politikere har gennem tiden slået fast, at vi skal mindske bureaukratiet og vi skal fjerne papirarbejde for at frigive mere tid og for den sags skyld også sikre, at vores offentlige medarbejdere får mere tid til borgerne. Men ofte bliver det kun ved snakken.

I perioden fra 2012 til 2022 steg antallet af akademikere i den offentlige sektor med 65 pct. Vi gik fra 30.000 ansatte til 50.000 ansatte, altså i en periode på 10 år. Med forslaget til finanslov for 2025 lægger både Venstre og de to øvrige regeringspartier nu op til at fjerne og forenkle opgaverne på tværs af alle ministerområder. Samlet skal det cirka svare til, at man fjerner administration svarende til 1.000 årsværk, og hvis vi vil mindske bureaukratiet, kræver det også, at vi tør tage fat, og derfor skal vi selvfølgelig også tage fat på børne- og undervisningsområdet. Når vi forhåbentlig nu får frisat den offentlige sektor mere, skal det jo helst også give plads til noget lokal frihed, og vi skal her fra Christiansborg også turde løsne tøjlerne og sikre os, at vi så ikke bare indfører ny administration og yderligere ny kontrol.

Vi har nok alle sammen igennem vores tid som politikere kritiseret den mængde af statslig administration og papirarbejde, der findes rigtig mange steder, og ofte beder vi kommuner og regioner om at mindske bureaukratiet, og så glemmer vi måske selv at kigge indad og kigge på, hvad staten egentlig kan gøre for at mindske administrationen. Jeg ved selvfølgelig også, at der er dele af lovforslaget – det er måske næsten naturligt – der har mødt kritik. Sådan vil det jo også være, når man rammer nogle, og det er så også helt naturligt, at man i høringssvar osv. kommer med sine holdninger.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at for mig og for os i Venstre har en af de ting, som har været svære i forbindelse med den her nedskæring og fjernelse af administration været, at vi nu ændrer på det med klageinstansen i forhold til mobning. Det er sådan, at det er en af de sager, som jeg selv har været med til at kæmpe for, men heldigvis, kan man sige, har vi sikret, at den bliver videreført indtil 2027, hvor den udløber med den solnedgangsklausul, som er skrevet ind i aftalen.

Alt i alt er det altid svært, når det bliver konkret, og man næsten ved, hvilke medarbejdere der sidder bag de her nedskæringer, men modsat er det også her, vi skal turde at gøre noget, og derfor bakker vi i Venstre selvfølgelig op om dette lovforslag. For der er brug for, at vi tager fat, og at vi får afbureaukratiseret. Tak for ordet.

Kl. 13:26

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 13:26

(Ordfører)

Karina Adsbøl (DD):

Tak for det, formand. Venstres ordfører sagde, at der havde været en del kritik, og så vil jeg også lige komme med lidt kritik, for jeg kan forstå, at ministeriet har haft travlt med at fremsætte det her lovforslag, hvilket så har ligget til grund for, at høringsparterne kun har fået meget kort høringsfrist, og det føler jeg og mener jeg er problematisk. Når man sender noget i høring fra den 22. oktober til den 30. oktober, giver det ikke vores høringsparter mulighed for at sætte sig grundigt ind i sagerne, og det vil jeg bare sige til ministeren finder jeg også er kritisabelt, altså kun at give høringsparterne en uge.

Der er jo sagt meget omkring det her lovforslag allerede. Det er jo en del af regeringens forslag til finansloven for 2025 og har til formål at gennemføre de dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område, som kræver lovændringer. Ministeren har også den 7. oktober sendt et brev til Børne- og Undervisningsudvalget, hvor ministeren har præsenteret, hvad det kommer til at betyde, og det er jo altid sådan med bureaukrati og mere frisættelse, at det kan være rigtig godt, men der er jo også, kan man sige, nogle borgere, man skal tænke ind i det i forhold til borgernes retssikkerhed. Der er også kommet en del bekymringer med det her lovforslag. En af bekymringerne går bl.a. på det med at nedlægge det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolerne.

I Danmarksdemokraterne bakker vi op om intentionerne i lovforslaget, altså at formålet er at forenkle, fjerne bureaukrati og frisætte personalet i vores velfærd, så ressourcerne i højere grad også går til kerneopgaverne, og vi har også selv foreslået at nedlægge en del årsværk i staten, men som udgangspunkt ønsker vi i Danmarksdemokraterne så ikke, at denne øvelse sker på bekostning af borgernes rettigheder eller arbejdspladser uden for de store byer.

Til det har jeg så bare at sige, at vi under udvalgsbehandlingen vil stille en række opklarende spørgsmål til forslaget for at få belyst, hvad der er af eventuelle konsekvenser for arbejdspladserne ude i landdistrikterne, før vi endeligt tager stilling til det her lovforslag. Tak for ordet.

Kl. 13:28

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er ordføreren for SF, fru Sofie Lippert.

Kl. 13:29

(Ordfører)

Sofie Lippert (SF):

Tak for ordet. I SF deler vi den intention, der har ført til det lovforslag, vi behandler i dag. Vi mener ligesom regeringen, at den kraftige vækst af antallet af ansatte i staten skal begrænses og tendensen vendes. Ikke fordi der sidder medarbejdere i staten og triller tommelfingre, men fordi en politisk iver efter at løse alle problemer med tilsyn og bureaukrati har ført til en stigning på mange tusind de seneste år.

På Børne- og Undervisningsministeriets område har man taget opgaven seriøst, og jeg vil gerne kvittere for, at en stor del af det, der er afskaffet her, netop er statslig administration, og det er, til trods for at en meget lille del af stigningen faktisk er sket på Børne- og Undervisningsministeriets område. Sådan er det ikke på alle områder.

En del af dette lovforslag er afskaffelsen af en lang række tilsyn med daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. Der er primært tale om at afskaffe statslige tilsyn på områder, der allerede er underlagt tilsyn fra kommunerne. Kommunernes tilsyn kvalitetssikres af Ankestyrelsen. Jeg mener, det er den rigtige vej at gå, men det kræver også et fortsat arbejde i kommuner landet over med at sikre kvaliteten af deres tilsyn. Her håber jeg, at staten fortsat står klar med hjælp og rådgivning til kommunernes tilsynsopgaver med bl.a. vores fælles folkeskole.

Dette lovforslag nedlægger dog også uafhængige organer, som sikrer armslængde og en åben debat om undervisning og uddannelse. Det første er Dansk Center for Undervisningsmiljø. Her fremgår det af lovforslaget, at dele af deres opgaver vil blive lagt ind under Styrelsen for Kvalitet og Undervisning. Men DCUM leverer noget, som STUK ikke kan, nemlig konkret støtte til at skabe gode og trygge børne- og undervisningsmiljøer i praksis, lige fra 7. B til grøn stue. Derfor er vi i SF ikke tilhængere af nedlæggelse af centeret.

Derudover lægges der op til at nedlægge Rådet for Børns Læring, med henvisning til at de to nyere tiltag Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud løser nogle af de samme opgaver.

Selv om SF er store tilhængere af disse nye tilbud, mener jeg stadig, at der går noget vigtigt tabt ved nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring. Rådet har nemlig en uafhængig og proaktiv rolle, mens de to andre organer fokuserer på områder, hvor der allerede er taget politisk initiativ.

Sidst, men langt fra mindst, udmønter dette lovforslag en del af opgavebortfaldet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. De fortjener ikke samme ros, som jeg i starten gav for Børne- og Undervisningsministeriets håndtering af opgavebortfald. Her er nemlig ikke tale om besparelser på statslig administration, men om afskaffelse af uafhængige evalueringer af ministeriets fagområde. Danmarks Evalueringsinstitut leverer uafhængige analyser af hele undervisnings- og uddannelsesområdet. Med dette lovforslag vil hele det videregående område dog blive fjernet fra instituttets opgaveportefølje, og vi vil fremover kun kunne læse analyser om undervisningsområdet.

Jeg kan forstå, at uddannelses- og forskningsministeren mener, at man fortsat vil kunne bestille analyser, når regeringen ønsker at få undersøgt en bestemt del af uddannelsesområdet. Men for det første er det et massivt knæk til uafhængigheden, og for det andet viser dette lovforslag klart, at det ikke længere vil være muligt, fordi hele den del af opgaveporteføljen forsvinder og man dermed må forvente, at den dybdegående viden om det videregående område vil gå tabt.

I en tid med historisk store uddannelsesreformer, der er fyldt med usikkerheder og ubekendte, virker det grotesk at afskaffe de uafhængige evalueringer. Vi har mere brug for dem nu end nogen sinde før. Derfor mener vi i SF, at det er forkert at nedlægge den videregående del af EVA.

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvordan SF kommer til at forholde sig i en endelig afstemning om lovforslaget. Det skyldes, at opgavebortfaldet er en udmøntning af finansloven, som endnu ikke er færdigbehandlet. Når det kommer til opgavebortfaldet på undervisningsministeriets område, har der været politiske drøftelser, men det gælder ikke nedlæggelsen af EVA's uddannelsesanalyser. Jeg forstår, at dette skal stemmes igennem inden nytår, men jeg vil alligevel påpege det forhastede i at igangsætte lovbehandlingen af udmøntningen, før aftalen er indgået, ligesom det er stærkt kritisabelt, at høringsfristen har været så kort. Tak for ordet.

Kl. 13:33

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for SF. Fru Helena Hartmann Andresen er næste i rækken som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 13:33

(Ordfører)

Helena Artmann Andresen (LA):

Tak for det. Det er virkelig skønt at stå her på talerstolen igen, når det handler om afbureaukratisering, for det er en af de allervigtigste opgaver, vi har foran os. Jeg vil faktisk gerne starte med at sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget. Der er mange af de her ting, der foreslås fjernet, som er unødvendige. Selv om nogle af dem måske kan være gode og rare at have, er det vigtigt at huske på, hvem det er, der betaler regningen. Det er jo nemlig skatteyderne, og et eksempel på det er Rådet for Børns Læring.

De laver jo et fint stykke arbejde, men der er heldigvis så mange, der går op i børns læring og i skolen, og som kommer med masser af anbefalinger, og så er det slet ikke nødvendigt at have et statsligt råd, der løbende kommer med anbefalinger.

Et andet eksempel, hvor jeg kan sige at Liberal Alliance står lidt anderledes end Venstre, er Den Nationale Klageinstansen mod Mobning. Intentionen er god, men i praksis har den begrænset effekt. Instansen kan kun udstede vejledninger og anbefalinger, hvilket gør den lidt tandløs over for skolerne. Samtidig skaber den en falsk tryghed for elever og forældre, der tror, de kan få reel hjælp, men i stedet bliver de mødt af bureaukritiske processer uden konkrete resultater. For LA's skyld kunne vi nedlægge den i morgen og ikke vente til 2027.

Alle børn har ret til en god skole, og vi er glade for, at man beholder bekymringslisten og udbygger den. Men egentlig så vi hellere, at man havde beholdt det statslige tilsyn med folkeskolen og så havde fjernet det kommunale, så kommunerne ikke både er driftansvarlig og tilsynsmyndighed.

Helt principielt mener vi, at det er et problem ved den her lov, at staten ikke længere kan lukke en folkeskole. Det må være den yderste konsekvens, hvis man har en skole, hvor kvaliteten af undervisningen er virkelig dårlig, eller hvor vold og trusler er en del af dagligdagen. Så Liberal Alliance kommer til at følge de her nye regler om tilsyn meget tæt, for de sidste, det må gå ud over, er børnene. Men selv om vi er lidt skeptiske over for den del, støtter vi som sagt stadig væk lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 13:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Moderaternes ordfører, hr. Henrik Rejnholt Andersen, er den næste på talerstolen.

Kl. 13:35

(Ordfører)

Henrik Rejnholt Andersen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg er i dag vikar for Moderaternes børne- og undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, der ikke selv kunne være i salen i dag.

Regeringen har sat et mål om at slanke den offentlige sektor med godt 1.000 årsværk i 2025, og det har vi sat som et mål, fordi udviklingen i for lang tid er gået i den anden retning. Ministerierne og styrelserne er blevet alt for store, og den udvikling gælder alle politikområder, også børne- og undervisningsområdet.

Det betyder, at vi nu træder på bremsen og i stedet prioriterer midlerne til velfærd – den borgernære velfærd, hvor pengene har stor betydning for den velfærd, der tilbydes. Det betyder ikke, at vi er imod den offentlige sektor, tværtimod. Det betyder, at vi træder på bremsen over for unødige og unødvendige opgaver, for selv i den offentlige sektor er velfærdsopgaver som f.eks. rapportering, kontrol og tilsyn med tiden begyndt at fylde for meget. Spørgsmålet er også, hvor meget værdi det egentlig skaber, når alt kommer til alt.

Derfor foreslår regeringen med Moderaterne i spidsen, at vi slanker de opgaver ned til et tilstrækkeligt niveau. Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå hele indholdet i lovforslaget, men jeg vil alligevel nævne nogle eksempler.

Vi fjerner ca. 30 fuldtidsansatte, afskaffer det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen, laver ændringer i loven om Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder, laver forenklinger af vedtægtsområder gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn og afskaffer det statslige kvalitetstilsyn med de kommunale internationale grundskoler. Dette er nogle af de mange tiltag, vi nu vil sætte ind med.

Det kan jo godt lyde, som om vi fjerner al kontrol og alt tilsyn i det offentlige, men der er i vores optik jo tale om nødvendige regler, der kun har medført administration og bureaukrati. Og i regeringen har vi en ambition om at detailstyre mindre og give mere plads, frihed og medbestemmelse til kommunerne, så vi mener netop, at det står mål med ambitionerne.

Moderaterne stemmer derfor for forslaget. Tak.

Kl. 13:38

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ingen indtegnet. Den næste på talerstolen er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 13:38

(Ordfører)

Lise Bertelsen (KF):

Tak for ordet, formand. Det Konservative Folkeparti har længe arbejdet for at reducere det offentlige bureaukrati. Vi har set frem til, at der nu er opnået en enighed om konkrete initiativer. Besparelserne i kommunerne og regionerne har allerede sat retningen, og nu følger staten efter. Det er et naturligt skridt i arbejdet med at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt, og at vores alle sammens skattekroner går til kernevelfærd frem for overflødigt bureaukrati.

På baggrund af regeringens udspil har der været drøftelser i forligskredsene, og her har vi fundet løsninger, der balancerer hensynet til effektivitet med nødvendigheden af fortsat kvalitet i vores institutioner. Det er en proces, hvor vi ikke har været enige i alt, men vi har lyttet til hinanden og fundet kompromiser. Samtidig har der været en række vigtige betingelser for os, som har været afgørende for, at man kan bevare tilliden til, at kvaliteten fastholdes.

Lad mig nævne et par eksempler.Tilsynet med kvalitetsaftaler for behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem videreføres. Ordningen om udpegning af folkeskoler, hvor der er bekymring for kvaliteten, styrkes. Og der vil være fokus på flerårig opfølgning. I den forbindelse vil parterne i Sammen om skolen blive hørt for at sikre, at den kommunale opfølgning på skoler med udfordringer understøttes på allerbedste måde.

Samlet set mener vi, at reduktionen forsøger at ramme en god balance mellem besparelser og fortsat fokus på kvalitet, hvilket er det vigtigste for os. Der er områder, hvor vi ikke er helt enige i alle tiltag, men vi anerkender, at der er fundet flertal for løsningerne, der også tager højde for vores bekymringer. Vores mål er fortsat at reducere det bureaukrati, der står i vejen for kernevelfærd, og at fokusere ressourcerne på de områder, der faktisk gør en forskel for borgerne. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 13:40

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten, er den næste på talerstolen.

Kl. 13:40

(Ordfører)

Mai Villadsen (EL):

Tak for det. Der bliver talt meget fra den her talerstol om opgøret med unødvendigt bureaukrati, og det kan ingen jo rigtig være imod, men jeg vil ikke påstå, at det her lovforslag rammer det mål. Lovforslaget lægger op til at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø. Man vil nedlægge EVA's aktiviteter på de videregående uddannelser. Rådet for Børns Læring nedlægges. Man afskærer klageadgangen for en række elever og kursister og afskaffer en række tilsyn, bl.a. med specialtilbud på skoleområdet.

Det mener jeg er ufornuftigt, uklogt og helt forkert at gøre. Man kan godt tage et rigtigt sigte mod at ville mindske bureaukratiet, men jeg mener, at nogle af de her opgaver er rigtig væsentlige, og jeg synes også, at det er påfaldende, at det, man så ender med at vælge at fjerne, er alt det, som kan pege på noget kritisk i forhold til en regerings og et Folketings ageren. Det synes jeg er meget ærgerligt.

Jeg vil også gerne have lov til her fra talerstolen at kritisere processen. Det er allerede blevet nævnt, at høringsperioden har været kort, men jeg synes, at der er noget paradoksalt i, at man står og diskuterer et lovforslag, hvis indhold stadig væk er til forhandling i finanslovsforhandlingerne. Vi sidder der godt nok ikke længere, fordi vi er blevet smidt ud, men der sidder andre partier, som man godt kunne tænke kunne være interesseret i at ændre på fordelingerne her. Så det synes jeg er en mærkværdig proces.

Med alt det sagt ved jeg også godt, at ud fra det, der bliver sagt i salen i dag, er det ikke noget, vi kommer til at kunne ændre på, men vi vil dog alligevel stille et ændringsforslag til det her lovforslag. For jeg mener, at der er nogle udfordringer med det, man lægger op til med udpegningen af EVA's bestyrelse. For så vidt er der egentlig nogle fornuftige takter i det. Der er et fint aftagerperspektiv, og mange gode sider er repræsenteret, men vi savner altså, at medarbejdernes viden også bliver repræsenteret, og derfor mener vi, at FH også skal have en tilsvarende udpegningsret. Det vil vi stille et ændringsforslag om. Det håber jeg at regeringen vil bakke op om, på trods af at de kender vores indstilling generelt til lovforslaget, som vi ikke kan bakke op om.

Kl. 13:43

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren. Der en enkelt kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Kl. 13:43

Anni Matthiesen (V):

Tak for ordførertalen. Jeg får næsten lyst til at sige, at det jo ikke er overraskende, at Enhedslisten ikke vil være med til at fjerne noget bureaukrati og på den måde også kunne spare nogle penge. Er det sådan, at man kunne forestille sig, at Enhedslisten ud over det ændringsforslag, Enhedslisten så kommer med her i forbindelse med andenbehandlingen, også kunne komme med ændringsforslag, der handler om, hvor man ellers ville kunne spare på administration og bureaukrati?

For jeg tror, vi er mange, der er enige om, at man bruger for mange penge og for den sags skyld jo også for mange hænder, administrative hænder, på papirarbejde. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, hvis man altid bare afviser. Jeg er helt enig i, at der kan være ting, der kan være svære at fjerne, men nogle gange skal man jo også have mod til at gøre det. Så har Enhedslisten andre forslag til, hvor vi ellers kan fjerne bureaukrati?

Kl. 13:44

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ordføreren.

Kl. 13:44

Mai Villadsen (EL):

Jeg mener ikke, man kan kalde det papirarbejde, når der er et statsligt tilsyn med specialskoler, skoler, hvor der går elever, der er dybt udfordrede, og hvor vi risikerer, at nogle af de indsatser, der er, er utilstrækkelige, men at ingen opdager det, fordi tilsynet bliver fjernet. Jeg mener ikke, det er papirarbejde og bureaukrati til ingen verdens nytte, når Rådet for Børns Læring kommer med anbefalinger til, hvordan skolen bør indrettes bedre. Det er i øvrigt et råd, der er placeret langt væk fra ministerens bord. Det synes jeg peger på, at I har fat i den forkerte ende her.

Ja, der er for meget bureaukrati. Vi har selv peget på, hvordan man ude i kommunerne i rigtig stor stil på børneområdet, synes jeg, presser et bureaukrati af alle mulige styringsredskaber, som ingen har bedt om ude i daginstitutionerne, ned over dem. Men i forhold til det her synes jeg, at måske kun et eller to af forslagene er fornuftige.

Kl. 13:45

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Spørgeren.

Kl. 13:45

Anni Matthiesen (V):

Tak for svaret. Det, jeg bare oplever, er, at når der er gået nogle år og man kommer til at kigge ind i de her systemer, så er der jo ofte bygget nye kontroller og nye tilsyn oven på hinanden, og ofte oplever man faktisk, som ordføreren også sagde, at rigtig mange kommuner også udfører kontroller og tilsyn. Derfor kvæler man til sidst de medarbejdere, der egentlig skal passe vores børn eller passe vores ældre. Det er derfor, man nogle gange er nødt til, mener jeg, at tage de her skridt for ligesom at få fjernet noget af det her, og det håber jeg også at Enhedslisten anerkender.

Kl. 13:46

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ordføreren.

Kl. 13:46

Mai Villadsen (EL):

Jeg synes kun, det er fornuftigt at se på, hvor man kan fjerne unødigt fedt eller for meget bureaukrati, men jeg mener simpelt hen ikke, at regeringen har ramt plet her.

Til gengæld har vi jo bakket op om et lovforslag, som var i salen for godt en måned siden, hvor man vil fjerne obligatoriske skriftlige læreplaner i dagtilbud. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men her mener jeg virkelig ikke at man har ramt plet. Jeg synes, der ligger rigtig meget skidt – nu har jeg ikke taletid til at udfolde det – i de 1.000 fyringer, man laver, hvor jeg mener der er noget, som slet ikke er overflødigt, men faktisk kerneopgaver, som man så får skåret væk bureaukratiets hellige navn.

Kl. 13:46

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Vi byder velkommen til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Kl. 13:46

(Ordfører)

Alex Ahrendtsen (DF):

Tak, formand. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og jeg vil gerne takke ministeren for også at have inddraget forligskredsen. Jeg synes, vi har fundet en god balance i forhold til de ansatte, der skal skæres væk. Dog vil jeg ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at Socialdemokratiet har stået i spidsen for to regeringer siden 2019 – den sidste flankeret af Venstre og Moderaterne – der har betydet en voldsom forøgelse af bureaukratiet. Venstres ordfører fru Anni Matthiesen sagde det jo egentlig meget godt, nemlig at det siden 2012 er steget voldsomt. Så også Venstre har deres andel i forøgelsen af bureaukratiet. Dertil kommer, at EU med en lind strøm af forordninger og direktiver lægger enorme byrder på ikke bare erhvervslivet, men også på administrationen i Danmark, så man også derigennem forøger bureaukratiet og dermed også papirnusseriet, og det kan jo ikke blive ved med at gå. Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at regeringen jo skærer stillinger væk, der er blevet oprettet uden for hovedstaden, hvilket jo egentlig ikke var meningen med det, vi i sin tid gjorde.

Moderaternes ordfører sagde meget klogt, at man letter lidt på speederen, og det er jo rigtigt; man går fra at køre 80 km/t. til at køre 78 km/t. Det er jo stadig væk samme retning, bare lidt langsommere, og vi bliver nødt til at standse bilen og så vende rundt og køre den anden vej. Det betyder, at vi som minimum skal tilbage til 2019. Det må kunne lade sig gøre. Det her er et lille skridt i den rigtige retning, og jeg håber selvfølgelig på, at regeringen vil afbureaukratisere yderligere og komme papirnusseriet til livs. Dansk Folkeparti vil i hvert fald til hver en tid støtte denne udvikling. Tak for ordet.

Kl. 13:49

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti og byder velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 13:49

(Ordfører)

Lotte Rod (RV):

Tak for det, formand. Vi vil i Radikale Venstre gerne have flere lærere og pædagoger, der har mere tid sammen med vores børn. Det er derfor, vi er kommet med et børneløfte på 15 mia. kr., sådan at vores børn kan være sammen med faste pædagoger hele dagen i vuggestuen og børnehaven, så vi kan få nogle skoler med flere lærere, så man kan komme mere på lejrskole, og så vi kan få nogle fede fritidshjem. Derfor giver det selvfølgelig også god mening, at vi så kigger på, hvad det ellers er, vi bruger pengene på, og vi er helt med på, at det giver god mening at finde 1.000 årsværk i staten, som vi skal skære væk.

Jeg forstår bare ikke rigtig, hvorfor regeringen så har valgt at gøre det lige præcis der, hvor man gør det. Et af de steder, man skærer, er på det, som jeg synes er det allerallervigtigste, som et Undervisningsministerie skal sørge for, nemlig at have dygtige fagkonsulenter, som hjælper med at sørge for, at lærerne er dygtige i deres fag. Der har man valgt at skære ned. Og så vælger man at skære på Rådet for Børns Læring og på Dansk Center for Undervisningsmiljø, som jo altså ingenting har at gøre med, at der er blevet ansat flere folk inde i ministerierne.

Så når jeg nu lige om lidt folder ud, hvad vi mener om det i Radikale Venstre, skal jeg måske bare lige starte med at sige, at det her jo er en del af forligskredsen, og derfor har vi også lavet en aftale med ministeren, og selv om jeg synes, nogle af de her ting er en dårlig idé, så blokerer vi altså ikke for det i forligskredsen, og ligesom andre ordførere her også har givet udtryk for, må det afhænge jo af, hvad der så sker i de finanslovsforhandlinger, som kører parallelt med det her.

Jeg synes jo, at man burde lytte til Rådet for Børns Læring i stedet for at nedlægge dem. For et år siden kom de med deres rapport om, at det kunne give rigtig god mening, at børn ikke skal starte i skole så mange gange, men faktisk kun skal have én skolestart i august, altså at vi skal afskaffe forårs-sfo'en og lade børn være børn hele børnehavetiden, indtil de så starter i skole én gang. Jeg går stadig her et år efter og venter på, at regeringen faktisk følger op på det. Jeg har ikke været indkaldt til et eneste møde ovre i ministeriet, som handler om det. Selv om de her anbefalinger jo burde have sat gang i en virkelig vigtig politisk debat, hvor vi burde have fulgt op på det herinde, så er der her et år efter stadig ikke sket noget.

Den anden ting, som Rådet for Børns Læring har anbefalet os meget klart, er at gøre noget mere ved vores fritidspædagogik. I årevis har vi sparet og skåret ned på vores fritidspædagogik. Siden folkeskolereformen er der blevet taget ca. 2 mia. kr. fra børns eftermiddage, og jeg ved, at ministeren render rundt med sådan en seddel med en prioriteret rækkefølge i sin baglomme, og det er noget med, at fritidspædagogikken er nr. 8. Det er, som om vi aldrig rigtig kommer dertil, og derfor har jeg bare et ønske. I stedet for at man nedlagde Rådet for Børns Læring, ville det er jo være lidt federe, hvis man faktisk fulgte op på de anbefalinger, der kom, og hvis vi gjorde noget ved det her i Folketinget.

Det samme gælder lidt for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Det er en gammel radikal mærkesag, at det skal være virkelig fedt for børn at være i skolen. Min forgænger Marianne Jelved sagde engang, at børn skal fløjte, når de går til skole, og de skal også fløjte, når de går hjem igen. I mange år var der, og det er der stadig, en ubalance, i forhold til at vi følger rigtig meget med i, om lærerne har det godt, når de går på arbejde, men hvad med eleverne? Det skal jo også være fedt at være elev i skolen. Man skal have det godt, når man er der, og derfor har Dansk Center for Undervisningsmiljø igennem årene spillet en virkelig vigtig rolle i at følge op de steder, hvor elever ikke er blevet behandlet ordentligt i skolen. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren har valgt at nedlægge det.

Vi er med på at fjerne 1.000 statslige arbejdspladser. Hvis jeg selv kunne bestemme, havde vi fundet nogle af dem, vi diskuterer her i dag, på en anden måde. Jeg synes, det havde været mere rigtigt at kigge noget mere på, hvad det er for nogle regler, vi har lavet, og som jo gør, at der skal følges op på dokumentationen, og at der skal laves mere tilsyn. Jeg mener, det ville være mere interessant at prøve at kigge på, hvad det er for nogle ting, som vi faktisk synes folk skulle lade være med at lave, og så fjerne de regler og dermed frigive noget i stedet for at spare Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring væk.

Så skal jeg hilse fra Alternativet, som ikke har haft mulighed for at være her, og sige, at de beder om at få opdelt lovforslaget, sådan at de har muligheden for at stemme imod den del, der handler om EVA og DCUM .

Kl. 13:53

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste, vi byder velkommen, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Kl. 13:53

(Ordfører)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Tak til alle ordførere for debatten. Vi ønsker i regeringen at gennemføre en frisættelse af den offentlige sektor. Vi ønsker grundlæggende at forandre den måde, velfærden i dag styres og dokumenteres og kontrolleres på. Et af skridtene i den retning er at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det sker efter en stor stigning i antallet af årsværk i statens departementer og styrelser over de senere år, og det gælder også for Børne- og Undervisningsministeriets område, også selv om det måske har været mere voldsomt andre steder. Regeringen ønsker at vende den her udvikling og prioritere midlerne til den borgernære velfærd.

Som flere har nævnt før mig, skal det her ikke betragtes som en kritik af statslige ansatte. Det er ikke, fordi de sidder og spiller syvkabale, men de udfører jo sådan set blot det arbejde, som vi her i Folketingssalen eller på ministerkontoret har besluttet sig for at de skal udføre. Vi foreslår derfor, at der bl.a. gennemføres en omfattende sanering og begrænsning af statslige kontrolopgaver og tilsyn, og det udgør et centralt element i arbejdet med frisættelsen.

Med det her lovforslag tager vi et ansvar for at prioritere skarpt, i forhold til hvilke opgaver der enten skal løses mere enkelt, eller som slet ikke længere skal løses. Med lovforslaget gennemføres de dele af det politisk prioriterede opgavebortfald, som vi har besluttet i regeringen, der hører til på Børne- og Undervisningsministeriets område, og også noget, der sker som følge af beslutninger truffet af min kollega i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fjerner statslige opgaver svarende til ca. 30 fuldtidsansatte.

Med lovforslaget foreslås det at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø, og at Den Nationale Klageinstans mod Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil ordningen med klageinstansen ophæves i sommeren 2027. Efter udfasning af klageinstansen vil ressourcerne herfra blive brugt til indsatser, som bl.a. understøtter arbejdet med undervisningsmiljø på Børne- og Undervisningsministeriets område. Undervisningsmiljølovens regler vil fortsat være gældende i forhold til den enkelte elev og studerende, og den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vil fortsat skulle sørge for, at kravene i undervisningsmiljøloven bliver opfyldt.

Vi foreslår også en række ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Det er det, der sker, som følge af at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

På folkeskoleområdet foreslår vi at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling på almen- og specialområdet afskaffes. Det gælder også det lovbestemte statslige tilsyn med regionale og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud.

For så vidt angår kommunale internationale grundskoler, foreslås det ligeledes, at det lovbestemte statslige tilsyn med de skolers kvalitetsudvikling afskaffes. Alt det handler også om, at regeringen har tillid til, at kommunerne som ansvarlig myndighed fortsat løbende følger og udvikler kvaliteten af undervisningen på kommunens skoler og på kommunens egne kommunale internationale grundskoler, og at de griber ind, som der står i loven, hvis der er problemer. Vi har samtidig tillid til, at regionerne som ansvarlig myndighed gør det samme.

Vi foreslår derudover, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Regeringen bakker dog fortsat op om en tæt og løbende inddragelse af eksperter, interessenter og andre; det vil blot finde sted i andre fora.

Med lovforslaget foreslår vi desuden en harmonisering af regler på gymnasieområdet om elevers klageadgang ved at afskære adgangen for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser til at klage direkte til ministeren. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål, ophævet.

Vi foreslår med lovforslagets del om vedtægtsområdet på de frie skolers område, at der sker en forenkling af vedtægtsområdet gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn.

Til slut vil jeg sige, at vi jo godt ved, at der er mange interesser på spil, når vi taler om opgavebortfald i staten, men vi mener, at det er nødvendigt at fjerne regler, der medfører administration, og det kræver politiske prioriteringer. Det er også min opfattelse, at hvis vi står i en situation med en fælles ambition om faktisk at skulle flytte ressourcer fra statslig administration til velfærd tættere på borgerne, så er det den her vej, vi skal gå. Og det her lovforslag skal være med til at udmønte denne ambition.

Vi har forsøgt at finde de rette balancer, og jeg vil også godt sige tak for de politiske diskussioner, vi har haft undervejs. Jeg vil også sige tak for debatten. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og jeg kan se, at de første allerede er kommet. Tak for ordet.

Kl. 13:58

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

(Talen er under udarbejdelse)

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Kl. 13:59

Forhandling

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 13:59

(Ordfører)

Astrid Krag (S):

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet arbejder vi for et sammenhængende Danmark, hvor demokratiske værdier og vores fælles regler gælder alle steder i landet. Derfor kan vi ikke acceptere parallelsamfund, hvor andre værdier og regler hersker.

Som en del af parallelsamfundsaftalen blev der indført regler i dagtilbudsloven om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatoriske læringstilbud på dagtilbudsområdet. Formålet var og er at sikre, at børn fra udsatte boligområder i højere grad bliver optaget i daginstitutioner, hvor der er børn og også pædagoger fra andre miljøer end deres egne, og som understøtter udviklingen af deres sprog.

Det var rigtig med gode intentioner, at et flertal herinde vedtog reglerne, men vi må også sige, at i mødet med virkeligheden har der vist sig nogle utilsigtede uhensigtsmæssigheder i forhold til vores ambition om at omdanne udsatte boligområder til gode bydele med en mere blandet beboersammensætning. Det vil vi rette op på med lovforslaget her ved at justere reglerne på dagtilbudsområdet, så de i højere grad medvirker til at bekæmpe parallelsamfund.

Der er konkret to ændringer i lovforslaget. Med den første foreslår regeringen at ændre reglen om, at der maksimalt må være 30 pct. årligt optag af børn fra udsatte boligområder i en daginstitution. Regeringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder ikke skal indgå i loftet på de 30 pct., hvis mor og far er i beskæftigelse eller under uddannelse. På den måde får kommunerne mulighed for at inddrage andre faktorer end bopæl ved fordelingen af dagtilbudspladser.

Forslaget giver forældre, der er i beskæftigelse og under uddannelse, bedre mulighed for at få plads i en daginstitution tæt på deres hjem, også selv om de bor i et udsat boligområde. Det kan gøre det mere attraktivt for ressourcestærke familier at flytte ind i et udsat boligområde, og på den måde kan forslaget her forhåbentlig også bidrage til at skabe en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligområder. Ja, jeg tænker faktisk – uden at have været i forhandlingslokalet, dengang vi lavede reglerne – at det her er fuldstændig i tråd med intentionen i den oprindelige aftale, hvor man netop gerne ville have ressourcestærke mennesker ind, så man får ændret beboersammensætningen i de her områder. Så det er i virkeligheden meget tæt på at være en konsekvensrettelse, tænker jeg. Jeg er i hvert fald glad for, at vi lægger op til at lave den her ændring nu.

Jeg er også glad for det andet forslag i lovforslaget, hvor regeringen ønsker at give kommunerne mulighed for at fortsætte parallelsamfundsindsatsen på dagtilbudsområdet, selv om et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder, fordi det har løftet sig. For selv om et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder, er det jo ikke sådan, at alting ændrer sig over natten. De børn, der bor og vokser op i området, vil ofte stadig være udfordret i de efterfølgende år – det kan være sprogligt eller på anden vis. Derfor foreslår vi at ændre reglerne nu, så kommunerne får muligheden for at anvende reglerne, i op til 3 år efter at et boligområde er fjernet fra listen. Det er godt for børnene, at den mulighed kommer.

Det er egentlig det, der står på bundlinjen for os i Socialdemokratiet: Børn skal have lige muligheder, uanset hvor de vokser op. Vi tror på, at det er grundlæggende både sundt og vigtigt, at børn møder andre børn og voksne, som ikke ligner dem selv og deres forældre, og at alle børn bliver introduceret til det danske sprog og danske værdier, og derfor støtter vi også fra socialdemokratisk side varmt op om lovforslaget.

Kl. 14:03

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Kl. 14:03

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti er vi meget bekymret for det her lovforslag, og det er vi, fordi det, som ordføreren var inde på, var en bred aftale, der blev lavet tilbage i 2018, og tilsigtet jo var 22 initiativer om at få gjort noget ved parallelsamfundene. I den by, hvor jeg selv kommer fra i Helsingør Kommune, har vi jo desværre stadig også store grupperinger af borgere, som bor sammen – ja, vi kom jo faktisk på ghettolisten for mange år siden. Det har vi efterhånden fået lidt styr på, men nu siger ordføreren, at det er utilsigtet og en konsekvensrettelse. Altså, gør det slet ikke indtryk, når Kommunernes Landsforening, BUPL, FOLA og Børne- og Kulturchefforeningen råber vagt i gevær om, at det her faktisk vil få det til at gå i den modsatte retning, altså at det netop lige præcis ikke kommer til at få den tilsigtede virkning, som er regeringens hensigt med det her lovforslag?

Kl. 14:04

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ordføreren.

Kl. 14:04

Astrid Krag (S):

For det første synes jeg egentlig, ordførerens indledning på spørgsmålet viser, hvorfor det er meget godt, at vi giver mulighed for, at man fra lokal side, hvor man kender sine boligområder bedst, kan fortsætte med at bruge nogle af de her værktøjer fra aftalen, også efter et område er kommet af den her liste. For man kan have viden om, at i det her område er der altså stadig børn, der har brug for f.eks. at blive introduceret til det danske sprog, så man fortsætter med obligatoriske læringstilbud, selv om området er taget af listen.

For det andet vil jeg sige, at når jeg siger, at det er en konsekvensrettelse, er det jo, fordi noget af det, der virker nogle steder, er at have mulighed for at sige, at det i forhold til ressourcestærke mennesker, som er i arbejde – mor og far er i arbejde – er en måde at få ændret beboersammensætningen i et område på, at de kan flytte ind. Hvis de så ikke kan have deres børn i det dagtilbud, modvirker det jo den hensigt. Så medmindre det er, fordi man er imod, at ressourcestærke mennesker flytter ind i et område, der har brug for en ændret beboersammensætning, så har jeg svært ved at forstå, at man kan være imod, at de også må have mulighed for at have deres unger gående i det lokale dagtilbud.

Kl. 14:05

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Kl. 14:05

Birgitte Bergman (KF):

De hegnspæle, vi netop satte op dengang, løber man jo nu fra i regeringen, og det er det, der bekymrer mig. For vi ser jo stadig, at der er store udfordringer; det er det, vi gør. Tag f.eks. Høje-Taastrup og Taastrup, som har store udfordringer med de her problemer, og som også råber vagt i gevær. Så jeg kan simpelt hen ikke se, at man med det her lovforslag kommer til at få den tilsigtede virkning, som er regeringens hensigt, og som regeringen ønsker. Tværtimod er jeg meget nervøs for, at vi ikke får integreret folk på den måde, som vi i hvert fald ønsker det i Det Konservative Folkeparti.

Kl. 14:06

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ordføreren.

Kl. 14:06

Astrid Krag (S):

Vi må måske få det uddybet i udvalgsbehandlingen, for det her er jo ikke en opløsning af hele parallelsamfundsaftalen. Det er jo sådan set to greb, som man godt kunne mene trækker i en strammere retning, altså at man kan blive ved med at bruge nogle af de hårde regler fra den aftale, også 3 år efter et boligområde er røget af listen. Det kan man ikke i dag. Det er jo skrappere værktøjer, man får mulighed for at bruge, og tilsvarende øger det, at ressourcestærke forældre, som er i arbejde eller under uddannelse, kan have deres børn i et lokalt dagtilbud, jo sandsynligheden for, at de børn, der går der, møder nogen, der altså har en mor og far, der står op og går på arbejde hver dag og taler dansk.

Så umiddelbart forstår jeg ikke, hvad det er, der bekymrer den konservative ordfører, men det skal vi selvfølgelig gerne forholde os til i udvalgsbehandlingen. Det her trækker, synes jeg, i den rigtige retning, i forhold til at vi skal være optaget af, at de her børn altså skal have de samme muligheder som børn med en dansk forældrebaggrund.

Kl. 14:06

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak. Den næste spørger er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 14:06

Mette Thiesen (DF):

Tusind tak. Jeg deler sådan set bekymringerne, som den konservative ordfører også taler om. Det er sådan set, fordi det lyder på Socialdemokratiets ordfører, som om man går ud fra, at man er ressourcestærk og velintegreret, hvis man har et arbejde. Og der er jeg altså bare nødt til at sige, at det er der simpelt hen for mange eksempler der taler imod, til, at man stadig væk kan tro på det i Socialdemokratiet. Altså, det undrer mig ekstremt meget.

Da man lavede den her aftale i sin tid – og der kan man mene en masse ting – var det jo grundlæggende set almennyttige boligområder med dejlige lejligheder til en lav husleje tiltænkt enlige mødre og folkepensionister osv. Og desværre er de jo mange steder endt som sådan nogle ghettoområder, fordi man har proppet alt for mange ind, der aldrig burde have været her. Det er så, hvad det er. Men det her med, at man automatisk går ud fra, at fordi man er i arbejde, så er man velintegreret, og så er man ressourcestærk, undrer det mig meget at man fra Socialdemokratiets side mener i år 2024. Det må jeg indrømme.

Kl. 14:07

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Ordføreren.

Kl. 14:07

Astrid Krag (S):

Det er jo en større diskussion, der har fyldt meget i mange debatter. Og jeg synes sådan set, det er en helt rigtig erkendelse at sige, at det, at man har arbejde, ikke nødvendigvis i sig selv er udtryk for, at man har taget danske frihedsværdier og holdninger til ligestilling og børns selvstændige retsstilling til sig.

Jeg vil også sige, at det, vi giver mulighed for her, er, at man kan anvende de regler, ligesom der er mulighed for, at man kan anvende regler om det, der hedder fleksibel udlejning, eller hvad man nu kalder det, rundtomkring, hvor de mennesker, der står op og går på arbejde, kan forsørge sig selv, eller er i uddannelse, og det er både mor og far, der gælder her. Hvis man flytter ind i området – og det vil man jo nogle gange gøre med en forlomme, fordi det er en del af de tiltag, man har for at rette op på en skæv beboersammensætning i nogle af de her områder – så er det underligt, hvis det skal trække den modsatte vej, at man ikke kan få sine børn i det lokale dagtilbud. Det er jo den lille detalje og det hjørne, vi kigger på her.

Den større diskussion, som er en meget større både integrationsmæssig og værdimæssig diskussion, tager jeg meget gerne, og der har fru Mette Thiesen hørt det socialdemokratiske standpunkt helt rigtigt.

Kl. 14:09

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren, fru Astrid Krag. Nej, undskyld. Nu har fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti trykket sig ind. Værsgo.

Kl. 14:09

Mette Thiesen (DF):

Det varierer lidt fra formand til formand, om man skal huske det. Beklager meget, formand, jeg skulle selvfølgelig have trykket mig ind med det samme til en anden kort bemærkning.

Det er jo hele præmissen om, at man automatisk er ressourcestærk, fordi man har et arbejde. Jeg ved ikke hvilket arbejde. Er det også, at man arbejder nede i fætters pizzabar eller i den lokale kiosk? Altså, hvad er det for nogle jobs, hvor man mener man er ressourcestærk og ikke en del af den her målrettede indsats i forhold til ghettoområderne? Der er jeg bare ikke enig med ordføreren. Og det er jo ikke bare begge forældre; det er jo også, hvis der er én forælder, altså den forælder, der har bopælen, som f.eks. er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Der kan man altså godt være meget lidt integreret, så det undrer mig bare, at man fra Socialdemokratiet mener at det her er en forbedring.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til spørgeren. Så er det ordføreren.

Kl. 14:10

Astrid Krag (S):

Når vi kigger på de her boligområder, er der jo nogle trælse statistikker, der gør sig gældende, og en af dem er, at der er markant flere uden for arbejdsmarkedet end i samfundet generelt. Og derfor er et af de greb, man har brugt rundtomkring, jo at lave forlommer i boliganvisning, så mennesker, som er i beskæftigelse, kommer ind i områderne og er med til at ændre den beboersammensætning og gøre, at boligområderne minder mere om Danmark, som Danmark er generelt. Det synes jeg jo er rigtig positivt.

Jeg synes også, det er klogt, at det, vi gør her, er at give kommunerne mulighed for at beslutte, at den 30-procentsregel ikke gælder i dagtilbud. For som begge ordførerne har kredset om, er de her områder jo ikke ens, og det er heller ikke de samme indsatser, man har for at ændre den skæve beboersammensætning i de forskellige områder. Og det vil nok være de politikere, der er tættest på, der kender dem bedst.

Kl. 14:11

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der ikke er flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Kl. 14:11

(Ordfører)

Anni Matthiesen (V):

Tak for det, formand. I Venstre er det en mærkesag, at vi bekæmper parallelsamfund. Jeg tror, det var den sidste ordfører, der sagde, at hun ikke var med i lokalet, da man besluttede det her tilbage i 2018, men det kan jeg så hilse og sige jeg var. Det var nemlig sådan, at vi tilbage i VLAK-regeringen jo lavede en række aftaler mod parallelsamfund, og det var som sagt tilbage i 2018. Herunder lavede vi en aftale på daginstitutionsområdet. Vi sikrede, at maksimalt 30 pct. af børnene i en daginstitution måtte komme fra udsatte boligområder, og vi sikrede også, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke går i dagtilbud, som 1-årige skal gå i et obligatorisk læringstilbud på minimum 25 timer om ugen. Formålet var, at vi gerne vil sikre, at børn i udsatte boligområder får en bedre start på livet, hvor de møder børn og voksne med andre baggrunde end dem, de møder derhjemme, at de lærer om de danske normer og de danske værdier, og at de udvikler det danske sprog. Det skal være med til at sikre, at alle børn, uanset hvor de vokser op, bliver en del af det danske samfund.

Jeg kan huske, at der, dengang vi fik synliggjort, at der desværre var børn, der ikke sprogligt var på niveau med deres jævnaldrende venner, når de startede i skolen, var tal, der viste, at man risikerede, at det simpelt hen ville forfølge dem mere eller mindre resten af livet. 30-procentsloftet skal modvirke, at børn fra udsatte boligområder samles i få institutioner, hvor børnene i begrænset omfang møder dansktalende børn og for den sags skyld også danske traditioner. Men vi må også se, at reglerne i dag nogle steder gør det mindre attraktivt for familierne at flytte til et udsat boligområde, og det gør det svært at sikre en bedre blandet beboersammensætning i området, og derfor foreslår vi med lovforslaget her, at vi ændrer reglerne, så kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med forældre i beskæftigelse eller uddannelse ikke tæller med i 30-procentsloftet. Det gør det mere attraktivt for familier med forældre, der enten er i arbejde eller er under uddannelse, at bosætte sig i udsatte boligområder, og formålet med at sikre en mere varieret beboersammensætning i disse områder er rigtig vigtigt. På denne måde sikrer vi også, at der bliver en mere mangfoldig børnegruppe.

Samtidig vil vi også give kommunerne mulighed for at fortsætte med 30-procentsreglen, som jeg kalder den her, også efter man egentlig er kommet af listen som et udsat boligområde i op til 3 år. Det mener jeg helt klart også giver god mening, for vi ved godt, at tingene ikke nødvendigvis er løst i løbet af nul komma niks, og derfor kan det sagtens være en god idé for nogle kommuner at sige, at vi fastholder det her i yderligere nogle år.

Så med dette lovforslag lægger vi vægt på børns trivsel og læring, og at vi for den sags skyld sikrer, at alle børn kommer med i fællesskabet, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Kl. 14:14

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken, og den næste, vi byder velkommen til, er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 14:15

(Ordfører)

Karina Adsbøl (DD):

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt nok, som der er blevet sagt her fra talerstolen, nemlig at det her jo sin tid var en bred aftale, der blev indgået i 2018. Det gjorde man jo netop for at sikre en bedre fordeling af børn i daginstitutioner, sådan at der højst kunne optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. Målet var jo netop, at der skulle være bedre mulighed for at udvikle det enkelte barns danske sprog, trivsel og generelle læringsparathed.

Loven om en bedre fordeling blev vedtaget i Folketinget den 13. december 2018. Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 2019, og kommuner og daginstitutioner blev forpligtet til at leve op til lovens krav fra den 1. januar 2020. Det er så den lov, man her, 4 år efter den er trådt i kraft, vil ændre på.

Det her lovforslag, som er fremsat af børne- og undervisningsministeren har til hensigt at ændre dagtilbudsloven med fokus på børn, der bor i udsatte boligområder, og lovforslaget har til formål at ændre i parallelsamfundsreglen på dagtilbudsområdet, som i dag fastsætter, at højst 30 pct. af børnene i en daginstitution må komme fra et udsat boligområde.

Det foreslås så, at dagtilbudsloven ændres, så børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i reglen om de 30 pct. Det er så en beslutning, der træffes af kommunalbestyrelsen, og det vil så betyde, at børn i udsatte boligområder kan optages i en daginstitution i samme område, selv om det vil medføre, at procenten af børn fra udsatte boligområder overstiger 30 pct. Det foreslås ligeledes, at det er muligt at bruge reglerne om fordeling af børn i daginstitutioner, i op til 3 år efter et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder.

Vi er i Danmarksdemokraterne bekymrede, ligesom Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er. Vi mener ikke, at vi kan bakke op om den her lempelse af parallelsamfundsområdet. Det er positivt, at beboere i udsatte boligområder får en uddannelse og kommer i beskæftigelse, men det ændrer jo ikke på, at beboersammensætningen er skæv, og det ændrer jo heller ikke på – man har også haft debatten her i Folketingssalen – at selv om man har et arbejde eller selv om man er i gang med en uddannelse, så også har taget den danske kultur til sig og Danmark til sig. Den diskussion har vi jo haft mange gange. Det her forslag åbner op for, at for stor en andel af børn fra udsatte boligområder risikerer ikke at lære nok dansk.

Derudover kan vi heller ikke støtte op om, at regeringens forslag om at anvende reglerne for fordeling af børn i daginstitutioner gælder, 3 år efter at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, netop fordi vi er bekymrede over det her forslag. Det er en lempelse af udlændingepolitikken, og det løser ikke den udfordring, der er med at skabe en bredere beboersammensætning i udsatte boligområder. Jeg står også her med de 22 initiativer, man i sin tid vedtog, som fru Anni Matthiesen også var inde på, og det gjorde man jo, fordi man ville sætte ind og gå håndfast til værks mod parallelsamfund. Så i Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte op om det her lovforslag.

Kl. 14:18

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Vi siger tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ingen spørgsmål, og vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 14:19

(Ordfører)

Sofie Lippert (SF):

Tak for det. Jeg har fået æren af at vikariere for vores børneordfører, der, som man jo kan se, er travlt optaget andetsteds. Så jeg læser en tale højt her. I SF mener vi, at det er vigtigt og har værdi, at vi har blandede boligområder. Når der er mange børn fra et udsat boligområde i en daginstitution, ved vi at det kan have konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling og for deres videre muligheder for at begå sig i livet. Derfor var vi også med i aftalen tilbage i 2018.

Siden viste det sig, at 30-procentsreglen var svær for kommunerne at leve op til og var for rigid, f.eks. når ressourcestærke familier flyttede dertil og talte med som beboere i det udsatte boligområde og derfor ikke kunne få deres børn i den lokale daginstitution. Bl.a. derfor var det vigtigt med muligheden for dispensation. I SF mente vi, at vi skulle fastholde muligheden for dispensation, men det blev desværre afskaffet. Dette var, på trods af at kommunerne gentagne gange har påpeget, at loven modarbejder den grundlæggende intention bag loven og medfører væsentlige udfordringer med at omdanne boligområderne i kommunerne.

Nu er regeringen så klar til at bryde lidt op i reglerne, så børn af forældre i uddannelse eller job ikke tæller med i de 30 pct. i daginstitutionerne. Det er godt, fordi en lempelse af reglerne kan tiltrække mere ressourcestærke familier til de udsatte boligområder. Vi ved nemlig, at det ofte er en vigtig prioritet for småbørnsfamilier, at børnene kan gå i en daginstitution i en rimelig afstand fra hjemmet. I SF undrer det os dog en smule, at det er begge forældre, der skal være i arbejde eller uddannelse, for hvorfor kunne det ikke blot være en af forældrene, som det foreslås i flere af høringssvarene?

SF kan dog godt støtte op om forslaget om, at børn med forældre i enten uddannelse eller arbejde ikke skal tælle med i de 30 pct., fordi det er en forbedring af de nuværende regler. Derudover kan vi også støtte forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at bruge reglerne om fordelingen af børnene i daginstitutioner, i op til tre år efter at et område ikke længere er karakteriseret som et udsat boligområde. Det er nemlig vigtigt, at kommunerne har mulighed for at bygge videre på en positiv udvikling, hvis de vurderer, at det er nødvendigt.

Jeg skal hilse fra Enhedslisten, der bakker op om lempelsen af 30-procentsreglen, men ikke om udvidelsen til, at reglen kan bruges, 3 år efter at et område er karakteriseret som et udsat boligområde. Tak for ordet.

Kl. 14:21

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og nu byder vi velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 14:21

(Ordfører)

Helena Artmann Andresen (LA):

Tak for det. Danmark er et for lille land til at rumme parallelsamfund, og når vi taler om vores børn og deres fremtid, står vi med et fælles ansvar: at vi skal sikre, at alle børn får de nødvendige muligheder for at udvikle sig og nå deres potentialer. Baggrunden for aftalen på dagtilbudsområdet var, at vi stod over for en række udfordringer, ved at alt for mange børn startede i skolen uden at kunne tilstrækkeligt dansk. Det betød, at de allerede fra første skoledag var bagud – en afstand, som mange aldrig får indhentet.

Børn lærer ikke kun fra deres forældre og fra pædagoger, de lærer også fra hinanden, og derfor blev der indført en grænse, så højst 30 pct. af børn i en daginstitution kan komme fra et socialt udsat boligområde. Er løsningen perfekt? Nej, langtfra, men det er nødvendigt lige nu for at sikre, at alle børn får en fair start på livet, en start, hvor de ikke allerede er bagud fra begyndelsen. Vores håb er, at der senest i 2030 er gjort op med parallelsamfund, så den her regel ikke længere er nødvendig.

Vi støtter, at der kan være behov for, at den her regel, 30-procentsreglen, har en overgangsperiode, så man, efter at et boligområde er fjernet fra listen, stadig væk kan benytte sig af den. Og som andre ordførere også har været inde på, har man jo ikke, bare fordi man er i uddannelse eller beskæftigelse, taget Danmark til sig. Jeg synes, det er en balancegang, men også en svær balancegang. Det er jo også svært at tiltrække lidt mere ressourcestærke forældre til et område, hvis man ikke kan få sit barn i den nære daginstitution.

Af de her grunde ønsker Liberal Alliance at støtte forslaget.

Kl. 14:23

Den fg. formand (Theresa Berg Andersen):

Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi byder velkommen til Moderaternes ordfører hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Kl. 14:23

(Ordfører)

Henrik Rejnholt Andersen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her i dag som vikar for vores børne- og undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen, der ikke kan være i salen.

L 95, som vi behandler i dag, handler grundlæggende om en effektiv og målrettet indsats mod parallelsamfund. Alt tyder på, at en tidlig indsats for børn i udsatte boligområder er afgørende for deres muligheder i livet. De skal have den bedst mulige start og møde jævnaldrende med forskellige baggrunde og få den sproglige og sociale ballast, der gør dem klar til en fremtid som aktive borgere i vores samfund. Så det er det, det her handler om.

Vi foreslår med L 95 en vigtig justering af 30-procentsreglen, som i dag begrænser antallet af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner. Den ændring giver kommunerne mulighed for at fritage børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, fra den opgørelse. Det er en klog og balanceret tilpasning, det synes vi er sund fornuft. For en ting er bopæl, men en anden er, at bopælen ikke altid, fortæller os, hvilke forhold børn i et parallelsamfund lever under. Derfor introduceres der nu også beskæftigelsesstatus Med den ændring bliver det nemmere for familier, hvor forældre arbejder eller uddanner sig at få en daginstitutionsplads tættere på deres bopæl.

Samtidig understøtter vi en mere blandet bopælssammensætning i de udsatte områder, hvilket bidrager til at gøre disse boligområder mere attraktive for ressourcestærke familier. Det er vigtigt at understrege, at denne justering ikke alene handler om at opfylde mål om at nedbryde parallelsamfund inden 2030. Det handler også om at tage hensyn til kommunale forskelle og behov. De udfordringer, som en storbykommune står med, kan være vidt forskellige fra dem, man møder i mindre byer. Derfor er det afgørende, at vi giver kommunerne redskaber til at skræddersy løsninger, der virker lokalt. Det gør vi netop ved at bløde op på reglerne, så de ikke er så rigide og firkantede. I Moderaterne tror vi helt sikker på, at en sådan ændring på sigt kan inspirere flere fra parallelsamfund til at tage del i arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Når vi skaber bedre rammer for familier i beskæftigelse eller i uddannelse, sender vi et stærkt signal om at deltage i samfundet og dermed i første omgang gøre en forskel for sin familie, men også for samfundet. Det er vigtigt at tage individuelt ansvar, og det er vigtigt, at man som forældre sender et positivt signal til sine børn.

Lovforslaget afspejler meget godt vores fælles ambitioner, nemlig et Danmark uden parallelsamfund i 2030; et Danmark, hvor alle børn får mulighed for at blomstre, uanset hvor de kommer fra. Og vi stemmer naturligvis for forslaget. Tak for ordet

Kl. 14:26

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti er næste på talerstolen.

Kl. 14:27

(Ordfører)

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. I 2018 under VLAK-regeringen blev en stor aftale indgået om 22 initiativer, hvis formål var at nedbryde og forebygge parallelsamfund. Initiativerne skulle stoppe en udvikling, hvor nogle borgere ikke møder det almindelige Danmark, og hvor der er stor risiko for en adfærd i strid med de demokratiske og liberale frihedsværdier. Herunder var det vigtigt at give de mange børn i de udsatte boligområder, som lever isoleret fra det danske samfund, en god start på livet. Derfor skulle børn fra udsatte boligområder i daginstitution fra 1-årsalderen, og derfor måtte andelen af børn fra udsatte boligområder fremover ikke være over 30 pct. i de enkelte daginstitutioner.

Der blev sat nogle klare hegnspælene op – nogle vigtige hegnspæle – og det mener vi i Det Konservative Folkeparti at regeringen løber fra i dag, for med lovforslaget L 95 lemper regering på reglerne. Det kan på overfladen virke fornuftigt, men ved nærmere eftersyn afslører det alvorlige konsekvenser for vores samtid, for vores samfund og for fremtidens generationer.

Det Konservative Folkeparti er imod dette forslag. Vi ønsker en stærk og sammenhængende indsats mod parallelsamfund, der sikrer, at alle børn får den bedste start i livet uanset deres baggrund. Dette kræver klare regler og konsekvent handling, og det kræver, at vi lytter til dem, der har hænderne direkte på kogepladen i dagligdagen.

Forslaget om at lempe 30-procentsreglen for børn af forældre bosat i udsatte boligområder, når forældrene er i uddannelse eller i beskæftigelse, er efter vores opfattelse ikke et skridt i den helt rigtige retning. Selvfølgelig er det positivt, at flere forældre kommer i uddannelse og arbejde, men det ændrer ikke på den grundlæggende udfordring, nemlig at børnene har brug for en bedre start og mulighed for at komme i daginstitution, hvor de møder jævnaldrende med forskellige baggrunde.

Derudover kan vi heller ikke støtte regeringens forslag om, at reglerne for fordeling af børn i daginstitutioner skal gælde i 3 år, efter at boligområdet er fjernet fra listen over udsatte boligområder. En sådan forlængelse kan risikere at fastholde status quo frem for at skabe den nødvendige forandring.

Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så den næste i talerækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 14:29

(Ordfører)

Mette Thiesen (DF):

Tusind tak. I går cyklede jeg en tur gennem København, og jeg cyklede faktisk også ud igennem store dele af Nørrebro, og mange steder er det jo gamle arbejderkvarterer, der er sat i stand, hyggelige boliger, parker osv. Det er sådan set det, der gør sig gældende på størstedelen af Nørrebro, men også i mange af de her ghettoområder. Det er jo ikke lejlighederne, den er gal med, det er ikke området, den er gal med, det er de mennesker, man har puttet ind i de her lejligheder, den er gal med, og det er derfor, vi står her nu igen og drøfter ghettoproblematikken, altså fordi man i årtier har ført en forfejlet udlændingepolitik, der har gjort, at der er kommet alt for mange hertil, som simpelt hen overhovedet ikke burde være i Danmark.

Så sent som i Danmark har vi set, hvor stor en del af folk fra muslimske lande, som er på førtidspension, og det er lidt nogle af de samme problematikker, der gør sig gældende ude i de her ghettoområder. Det er dejlige områder, dejlige lejligheder til en god husleje, som var tiltænkt førtidspensionister, pensionister, enlige mødre osv., men som nu desværre mange steder i Danmark er overtaget af folk fra Mellemøsten, som ikke kan tilpasse sig Danmark, som ikke taler sproget, og som er overrepræsenteret i alle de forkerte statistikker.

Grunden til, at jeg har en bekymring for det her forslag, er, at man behændigt vælger at lukke øjnene for, at man jo ikke bare de facto er integreret i det danske samfund, fordi man har et arbejde eller en uddannelse, og der er heller ikke sat spørgsmålstegn ved, hvad det er for at arbejde, man i så fald har, og derfor synes jeg, det er et underligt sted, man giver mulighed for at lempe. Jeg synes hellere, at man skulle starte fra den anden ende og så sige: Hvor mange i det her boligområde forsørger overhovedet sig selv, hvor mange af dem taler sproget, hvor mange af dem er i en eller anden grad inden for nogle statistikker, bl.a. over kriminalitet, hvor mange af de her mennesker bør overhovedet være i Danmark? Jeg synes, det er problematisk, at vi igen og igen skal stå her og kigge på sådan nogle lappeløsninger, i stedet for at man bare kigger på, hvad det egentlig er, problemerne udspringer af.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg godt nok bliver ked af det, når jeg ser dejlige boligområder, dejlige gamle arbejderområder, som fuldstændig er overtaget af mennesker, som aldrig nogen sinde har tænkt sig at tilpasse sig Danmark. Så kan man sidde herindefra og skrue lidt på nogle forskellige møtrikker og sige, at så kunne det måske være og det ene og det andet. Nej, integration er et personligt ansvar, og hvis man ikke på nuværende tidspunkt efter så mange år i Danmark har tilpasset sig Danmark kommer man aldrig nogen sinde til det, og så skal man ikke være her.

Så nej, vi har sådan set fuldstændig de samme bekymringer som mange af de andre ordførere i forhold til det her. Jeg synes, det er et dårligt forslag. Lad os i stedet for at lave de her mærkelige små lappeløsninger få ryddet op efter den forfejlede udlændingepolitik, som desværre har været ført i alt, alt for mange år, og hvor Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, som reelt vil rydde op.

Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører i talerrækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Kl. 14:33

(Ordfører)

Lotte Rod (RV):

Tak for det, formand. Vores demokrati bygger på ligeværd, at vi kender hinanden, og at vi har tillid til hinanden, og det starter jo med, at vi går i børnehave med hinanden, at vi går i skole med hinanden, og at vi går på ungdomsuddannelse med hinanden.

Derfor er vi i Radikale Venstre, når det gælder alle de regler, der blev indført om parallelsamfund, som det eneste med i den del, der handler om at skabe nogle bedre blandede daginstitutioner og skoler. Så har det senere vist sig, at vi måske fik lavet reglerne en lille smule for firkantet. Det har givet rigtig god mening, når nogle kommuner har taget fat i os for at sige: Kan I ikke lige kigge lidt på, at man godt kan se lidt anderledes på det, når nu forældrene er i uddannelse? Jeg synes, det giver god mening, at vi ændrer det her, så jeg kan bare lægge mig helt i slipstrømmen af det, som ordførere før mig har sagt om det. Det vil vi gerne støtte i Radikale Venstre.

Jeg synes i virkeligheden, at det mest tankevækkende med det her lovforslag er, at det er jo så er det, regeringen er kommet med på børneområdet. Derfor tænker jeg, at når jeg nu er enig i det, de andre ordførere sagt, vil jeg gerne bruge anledningen til at sige, at jeg godt kunne tænke mig, at vi i Folketinget fik en rigtig diskussion om vores børnepolitik og om, om vi i Folketinget ikke skulle prioritere børnene noget højere.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lavet nogle ordentlige normeringer, som ikke bare ser fine ud på papiret, men som faktisk gør, at man kan have små børnegrupper hele dagen i vores vuggestuer og børnehaver. Jeg vil gerne have, at vi får en pædagogandel, som betyder, at mindst tre ud af fire af de voksne, der arbejder i vores vuggestuer og børnehaver, er uddannede pædagoger. Vi vil i Radikale Venstre også gerne afskaffe forårs-SFO'en, så børn kun starter én gang i skole. Så er der også det, som I i regeringsgrundlaget har skrevet om den pædagogiske samtale. Alt det fantastiske arbejde er vi i gang med at sætte i gang i skolerne med de nye fagplaner. Der står faktisk i regeringsgrundlaget, at vi også skal gøre det for vores børnehaver og vuggestuer og for vores fritidspædagogik. Derfor kunne jeg simpelt hen godt tænke mig, at vi kom i gang med at understøtte den pædagogiske udvikling af vores pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne.

Så vi kan godt støtte det her, men jeg er lidt ked af, at det ligesom er det eneste, regeringen er kommet med på børneområdet. Jeg ville sådan ønske, at regeringen fik nogle større ambitioner, så vi kunne lave en stærkere og børnepolitik.

Kl. 14:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Så er talerstolen børne- og undervisningsministerens.

Kl. 14:36

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Tak til alle ordførere for en god debat. I regeringen ønsker vi et sammenhængende Danmark, et land, der bygger på demokratiske værdier, og hvor alle har lige muligheder, uanset hvor de vokser op. Derfor var vi glade for de aftaler om parallelsamfund, der blev indgået tilbage i 2018, og som handler om at forebygge, at parallelsamfund i det hele taget opstår, og er meget opsatte på, at i 2030 skal der være gjort op med parallelsamfund i vores byer. Det var ambitionen dengang, og det er det, vi fortsat forfølger.

Dagtilbudslovens regler om henholdsvis en bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatoriske læringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af den her aftale tilbage fra 2018. Det er nogle regler, der skal sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i udsatte boligområder. De skal optages i daginstitutioner, hvor de møder børn og rollemodeller fra andre miljøer og udvikler deres sprog. Erfaringerne med reglerne om en bedre fordeling viser dog, at reglerne nogle steder modvirker omdannelsen af udsatte boligområder til attraktive bydele. Nogle steder kan der også være behov for at fortsætte den tidlige indsats, selv om et boligområde ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder.

Regeringen foreslår derfor at ændre reglerne, så kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal indgå i loftet på de 30 pct. årligt optag af børn fra udsatte boligområder i en daginstitution. Det vil sige, at fremover kan kommunerne beslutte, at fordelingen ikke alene tager højde for bopæl, men at forældrenes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund også skal vægte. Forslaget kan f.eks. betyde, at forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, i højere grad får mulighed for at få en plads til deres barn i en daginstitution tæt på, hvor de bor, og det kan betyde – og det er nok det vigtigste – at det bliver mere attraktivt for familier, hvor forældrene er i beskæftigelse eller under uddannelse, at flytte ind i et udsat boligområde, og at beboersammensætningen i de udsatte boligområder og børnesammensætningen i dagtilbuddene derfor bliver mere blandet. Og det er jo det, der er hele formålet.

Børn, der er bosat i udsatte boligområder, er udfordret på en række parametre statistisk set. De får f.eks. dårligere karakterer i 9. klasse, og de udfordringer er ikke nødvendigvis overvundet, når boligområderne ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder. Derfor foreslår vi også at ændre reglerne, så kommunen får mulighed for at anvende reglerne i op til 3 år, efter at boligområdet er fjernet fra listen.

Det er de to konkrete forslag, og jeg vil godt takke for debatten i dag, og jeg ser frem til spørgsmålene under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Kl. 14:38

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Overdragelse af investeringsfonden til Færøerne).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 23.10.2024).

Kl. 14:39

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:39

(Ordfører)

Per Husted (S):

Tak, formand. I januar blev der underskrevet en hensigtserklæring mellem den danske statsminister og Færøernes lagmand omkring en overdragelse af investeringsfonden for Færøerne fra Danmark til Færøerne. Det er en del af sådan en vision om, at Færøerne i størst mulig udstrækning får fuld rådighed over de anliggender, der omhandler Færøerne.

Fra Socialdemokratiets side kan vi støtte den her overdragelse, især i betragtning af at Færøerne siden 1976 reelt selv har rådet over fonden, hvorfor det her i sidste ende bare er en formalitet, men en vigtig del af visionen. Så med de ord støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:40

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Han går lidt hurtigt ned fra talerstolen, men nu er det heldigt, at der ikke er nogen indtegnet til korte bemærkninger. Så den næste ordfører på talerstolen er fru Louise Elholm fra Venstre.

Kl. 14:40

(Ordfører)

Louise Elholm (V):

Tak for ordet. Det er dejligt i dag skulle behandle det her lovforslag på Færøområdet og erhvervsområdet, der er et af de steder, hvor mine ordførerskaber går rigtig godt sammen, eftersom jeg er ordfører for begge dele.

Vi behandler her lovforslaget om at overdrage ejerskabet til investeringsfonden for Færøerne til Færøerne. Det er en fond, der blev startet i 1964, og som i den tid har understøttet trafikale investeringer på Færøerne. Der er blevet sat penge ind i fonden fra dansk side, og den er alligevel vokset på grund af de renter, der er kommet ind fra de investeringer, der er blevet lavet, og det afkast, der har været på dem.

Nu ønsker Færøerne at overtage ejerskabet af investeringsfonden, og det bakker vi fuldt ud op om i Venstre. Det har været et ønske gennem længere tid, og det er rigtig positivt, at det endelig er faldet på plads. Vi håber selvfølgelig, at Færøerne fortsat vil sikre driften af investeringsfonden til gavn for Færøernes fortsatte investeringer i infrastruktur. Tak for ordet.

Kl. 14:41

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Venstre. Så er Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kristian Bøgsted, den næste i talerrækken.

Kl. 14:41

(Ordfører)

Kristian Bøgsted (DD):

Tak for ordet, formand. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne støtter det her forslag. Det er jo efterhånden ved at være en investeringsfond, der eksisteret i mange år, og det er efterhånden også ved at være mange år, Færøerne mere eller mindre selv har styret den her fond, så at det nu bliver overdraget helt og holdent til Færøerne synes vi egentlig er meget på sin plads og helt rimeligt. Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Kl. 14:42

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi venter med hr. Karsten Hønge fra SF, og så får vi Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance som næste ordfører.

Kl. 14:42

(Ordfører)

Helena Artmann Andresen (LA):

Tak for det. Sólbjørg Jakobsen er desværre blevet syg, men Liberal Alliance er enig i det, de andre ordførere har sagt, og hvad Færøerne selv ønsker i den her sag, så Liberal Alliance støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:42

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Kl. 14:43

(Ordfører)

Henrik Rejnholt Andersen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det kort her i dag på talerstolen. Med lovforslaget overdrager vi nu investeringsfonden for Færøerne til de færøske myndigheder. Der har hos skiftende landsstyrer været et ønske om at få overdraget administrationen af fonden til de færøske myndigheder, hvilket nu bliver en realitet. Det synes vi sådan set er glædeligt, og Moderaterne støtter selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:43

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Jeg ser hverken hr. Rasmus Jarlov fra De Konservative eller fru Rosa Lund fra Enhedslisten, og derfor er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 14:43

(Ordfører)

Alex Ahrendtsen (DF):

Tak, formand. Det går stærkt i salen i dag. Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig også lovforslaget, det er jo en lille julegave til Færøerne på brutto 650 mio. kr.; med tilbageløb er det omkring 370 mio. kr., så vidt jeg husker. Fonden blev i sin tid oprettet for at støtte Færøerne, så de kunne diversificere, som det hedder med et fint ord, erhvervslivet på Færøerne, så man ikke var så voldsomt afhængig af fiskeriet. Det er man stadig væk, men denne fond har i hvert fald hjulpet til at gøre Færøerne mindre afhængig af fiskeriet, hvilket jo selvfølgelig er en god ting. Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, og vi ønsker Færøerne held og lykke med investeringsfonden til gavn for de færøske borgere i fremtiden.

Kl. 14:44

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Kl. 14:44

(Ordfører)

Katrine Robsøe (RV):

Tusind tak for det. Fra Radikales side støtter vi naturligvis også Færøernes ønske om at hjemtage administrationen af investeringsfonden, og derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:45

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Fru Anna Falkenberg, SP, er den næste i talerrækken.

Kl. 14:45

(Ordfører)

Anna Falkenberg (SP):

Tak for ordet. Det ser ud til at være en kort debat, der kommer om det her lovforslag, og det kan jeg sådan set også godt forstå. Jeg skal ikke gøre det så meget længere. Jeg synes dog, det er vigtigt at understrege nogle ting, der er blevet sagt: de mere historiske dele omkring investeringsfonden, og hvad den ligesom har sit udspring i.

Det har været et ønske fra færøsk side i rigtig mange år efterhånden at få den overtaget til færøsk administration og få den overført fra dansk finanslov til færøsk finanslov. Det er faktisk den eneste ændring som sådan, der kommer til at ske, for det har været bestyrelsen af fonden, der suverænt har truffet afgørelse om, hvad fonden skal bruges til.

Efter den her hensigtserklæring mellem regeringen og Færøernes landsstyre kom frem, har Færøernes landsstyre meldt ud, hvad man vil bruge den her fond til, og til oplysning kan jeg fortælle, at man vil bruge halvdelen til forundersøgelse, når det kommer til en ny tunnel mellem Sandoy og Suðuroy, og dernæst vil man bruge den anden halvdel til udbygningen af lufthavnen i Vágar. Jeg synes som sådan, det er rigtig fint, at man bruger fonden til de her investeringer, og det er to vigtige projekter, der skal laves på Færøerne. Fonden er blevet brugt til rigtig mange forskellige ting. I har nok ikke gjort jer så mange tanker om det, men I har helt sikkert enten kørt i en tunnel, kørt over broen eller været på en af de færger, som fonden er blevet brugt til i løbet af årene.

En ting, som jeg dog vil sætte i en lille parentes her, er, at Færøerne jo ofte hører for at være lidt kortsigtet, når det kommer til økonomistyring, og det synes jeg også at landsstyret på Færøerne udviser nogle tegn på i den her forbindelse. For som sagt startede fonden som 60 mio. kr. og endte med at være næsten 700 mio. kr. i dag, og den kunne egentlig have været på meget mere, hvis man ikke havde taget fra egenkapitalen i løbet af årene.

Jeg synes, det er forkert, at man overtager fonden og tømmer den. Jeg synes, det er rigtig fint, at den kommer på færøske hænder, men jeg synes, at man skal bruge den fornuftigt og man skal bruge den langsigtet, og det føler jeg ikke at det færøske landsstyre har i sinde at gøre. Det bekymrer mig en del, og derfor har jeg lidt brug for at komme med det opråb her i dag. Men det lovforslag, vi behandler nu, er selvfølgelig kun overdragelsen til færøske hænder, og så er det selvfølgelig op til færøske myndigheder, hvad man skal bruge den til. Ja, jeg tror ikke, jeg skal trække debatten længere ud end det. Tak.

Kl. 14:47

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra SP. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Sjúrður Skaale fra JF.

Kl. 14:48

(Ordfører)

Sjúrður Skaale (JF):

Mange tak for det. Da det her er en sag, som direkte vedrører Færøerne, vil jeg bruge min nyvundne ret til at holde talen først på færøsk og siden på dansk:

Ja – og på dansk ja.

Tak. (Munterhed).

Kl. 14:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra JF. Den havde jeg ikke lige set komme. Vi har fået Enhedslistens ordfører, som i det her tilfælde er fru Trine Pertou Mach, i salen. Værsgo.

Kl. 14:48

(Ordfører)

Trine Pertou Mach (EL):

Tak. Beklager, at jeg kom for sent, men det gik søreme så stærkt, fordi der var så stor enighed om opbakningen til det her forslag. Så jeg vil bare bekræfte, at også Enhedslisten naturligvis støtter overdragelsen af investeringsfonden. Tak for ordet, og tak for fleksibiliteten.

Kl. 14:49

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Nu er ordet erhvervsministerens.

Kl. 14:49

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Tak for det, formand, og tusind tak for en forbilledlig debat og den positive modtagelse af forslaget her. Som det er sagt flere gange, har Færøerne og Danmark jo et helt særligt og tæt historisk bånd, og det er vigtigt for regeringen at fortsætte det tætte og tillidsfulde samarbejde mellem Færøerne og Danmark. Derfor er jeg også glad for det skridt, vi nu tager.

Der har på Færøerne længe været et ønske om, at Investeringsfonden for Færøerne overdrages til de færøske myndigheder. Det har været et ønske fra skiftende færøske landsstyrer. I januar 2024 indgik regeringen og Færøernes Landsstyre så en hensigtserklæring om netop det. Med lovforslaget følger vi så op på hensigtserklæringen. Det betyder, at fonden fra den 1. januar 2025 formelt er overdraget helt til de færøske myndigheder. Det sker, som man kan se af forslaget, ved at der indsættes en ny § 1 a i loven. Herefter, som det også har været sagt heroppefra, er det så op til de færøske myndigheder at træffe beslutningerne om fonden.

Tak for en god debat, og med de ord ser jeg frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i vores Erhvervsudvalg. Tak.

Kl. 14:50

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Kl. 14:50

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:51

(Ordfører)

Birgitte Vind (S):

Tak for det, formand. Vi skal behandle L 70, som jo er et fantastisk godt lovforslag, for med det her lovforslag sikrer vi først og fremmest små danske erhvervsdrivende, men ikke mindst danske foreninger, retten til en basal erhvervskonto. Det ved vi er så vigtigt. Det er noget, vi som politikere er blevet mødt med mange gange har været et behov, og det har været alt, alt for svært for særlig foreninger at oprette konti. Når man læser høringssvarene til lovforslaget, er der også rigtig stor opbakning til den her del af forslaget, og med de små justeringer, der har været på baggrund af høringssvarene, er der fundet nogle rigtig gode løsninger. Nu bliver det simpelt hen muligt og meget nemt at få oprettet en basal erhvervskonto, også for foreninger, der ikke har et cvr-nummer, og hvor der som standard så maksimalt kan indsættes 20.000 kr. om måneden. Vi skal i det her land have flere iværksættere, og derfor har det jo simpelt hen ikke været godt nok, at mange er blevet afvist i deres møde med banken, for en basal betalingskonto spiller en nøglerolle, og det er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Derfor er en konto et af de første skridt på vejen.

Alle os, der sidder her, ved jo også, at Danmark er et foreningsland. Er der tre danskere samlet i et lokale, starter vi en forening, og det er selvfølgelig ikke godt nok, når lokale ildsjæle i vores foreningsliv oplever, at de løber panden mod muren i mødet med banken. Tiden skal bruges på at skabe aktivitet, der giver værdi for børn, unge, voksne og ældre, men alt for mange foreningsaktive oplever i stedet bøvl og bureaukrati i banken. Udfordringer kan slå rigtig mange gode idéer ihjel og gøre livet som kasserer rimelig surt. Det laver vi simpelt hen om på med det her lovforslag, og nu giver vi både erhvervsdrivende og foreninger retten til en basal konto.

I det her lovforslag er der også andre ting, bl.a. vil vi indføre åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank. Lovforslaget sikrer også beskyttelse af sikret indhold til en voldsskadeforsikring i tilfælde af en konkurs i et forsikringsselskab ved at foreslå, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal omfatte voldsskadeforsikringer. Det er også en rigtig god ting. Med forslaget ændres hvidvaskloven, så Finanstilsynet kan føre tilsyn med skadesforsikringsselskaber og disses filialers overholdelse af alle finansielle sanktionsforordninger, som EU har vedtaget imod Rusland og Belarus,. og med det her lovforslag fastsætter vi også en række tilsyn og undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af forordningen om europæiske grønne obligationer.

Samlet set indeholder hele lovforslaget en række elementer, der fører flere sikkert ind i fremtiden og sikrer de danske forpligtelser internationalt. Som sagt er vi i Socialdemokratiet rigtig begejstrede, ikke mindst for den basale erhvervskonto, som nu kommer små forretningsdrivende og Foreningsdanmark til gode. Socialdemokratiet kan stemme for forslaget. Tak for ordet.

Kl. 14:54

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Fru Louise Elholm fra Venstre er den næste i talerrækken.

Kl. 14:55

(Ordfører)

Louise Elholm (V):

Tak for ordet. Den tidligere ordfører var god til at gennemgå lovforslaget i detaljer, og jeg vil derfor udelukkende fokusere på den mest politiske del, nemlig om retten til en basal erhvervskonto. Jeg er stødt på mange frivillige foreninger rundtom i landet, som har fortalt mig, at de følte, at de stødte panden mod en mur, når de ville have en bankkonto, og det samme har jeg også hørt fra nogle erhvervsdrivende.

Det er selvfølgelig dybt problematisk, at man som lovlydig borger, forening eller erhvervsdrivende har svært ved at få en erhvervskonto. Over for det hensyn er der selvfølgelig også et andet hensyn, nemlig at bankerne skal sikre sig, at deres kunder har rent mel i posen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de bliver tvunget til at give en virksomhed, der bruges til hvidvask, en erhvervskonto.

Jeg tror på, at man i det her lovforslag har fundet en balance mellem de ønskede hensyn i lovforslaget. På den ene side har en forening eller en virksomhed ret til en erhvervskonto, og samtidig kan banken beskytte sig mod virksomheder, der bruges til hvidvask. Jeg er bevidst om, at der kan være bekymringer for, om det nu også holder. Er det på den ene side restriktivt nok? Eller er det måske for restriktivt? Men jeg tror, at vi er lykkedes med at finde balancen i det her forslag. Og jeg håber på, at det vil gøre det lettere for mange af de små frivillige foreninger, hvor folk knokler med at få foreningen til at køre, og som er der til gavn for det lokale samfund, altså at de nu i fremtiden vil få lettere ved at drive deres forening uden at være tvunget til cigarkasseløsninger, fordi de ikke kan få en bankkonto.

Samtidig vil jeg lige bemærke, at jeg også synes, det er vigtigt og rigtig positivt, at regeringen har lyttet til de bekymringer, der var i høringen, for, om det var en stor nok kreds af banker, der var omfattet af pligten til at give en erhvervskonto. Man har imødekommet de bekymringer, der var, og det er vi meget positive over for.

Venstre støtter lovforslaget.

Kl. 14:57

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er indtil videre en enkelt indtegnet for en kort bemærkning, nemlig hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Kl. 14:57

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Jeg er jo fuldstændig enig i alt det, som Venstres ordfører siger om en erhvervskonto, og det håber jeg da at alle i Folketinget vil kunne se sig selv i. Når jeg alligevel tager ordet, er det, fordi en del af lovforslaget jo også handler om en EU-forordning om grønne obligationer. Venstre har jo sagt, at man er Danmarks mest proeuropæiske parti, og det er sådan noget, der i hvert fald får mine alarmklokker til at ringe, når jeg læser lovforslaget, altså at jeg ser: Hov, der var også lige noget om en EU-forordning, det må jeg hellere lige dykke ned i.

Så jeg vil bare høre Venstres ordfører, om man sådan kan betrygge sådan en som mig, der er dybt, dybt EU-skeptisk, langt ind i marven af mine knogler, i, at man ikke lige pludselig får et eller andet ekstra EU-uvæsen, som man ikke lige havde set komme, på sig.

Kl. 14:58

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 14:58

Louise Elholm (V):

Jeg er helt overbevist om, at man kun minimumsimplementerer det, man skal, og jeg er sikker på, at det, der er, giver rigtig god mening. Men hvis ordføreren er i tvivl om det, vil jeg jo råde ordføreren til at stille nogle spørgsmål, så ordføreren kan få det afklaret, for det er trods alt bedre end at spørge mig som ordfører.

Kl. 14:58

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 14:58

(Ordfører)

Kim Edberg Andersen (DD):

Først vil jeg lige sige, at jeg er her som vikar, fordi vores normale ordfører desværre er forhindret. Jeg kommer ikke til sådan at opremse alle de positive ting. Jeg synes, de to foregående ordførere har gjort det rigtig godt. Jeg kan sige, at Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for lovforslaget, på betingelse af at det bliver justeret. I Danmarksdemokraterne har vi simpelt hen længe været bekymrede over, at det er for svært for små og mellemstore virksomheder at få adgang til en erhvervskonto, hvilket jo er hele forudsætningen for at kunne drive en virksomhed. Den bekymring er kun blevet bekræftet, når man læser høringssvarene, hvorfor Danmarksdemokraterne ser positivt på lovforslagets intention om at styrke adgangen til en erhvervskonto.

Derudover vil jeg sige, at lovforslaget indeholder et problematisk element for os. Lovforslaget lægger op til, at pengeinstitutter kan afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned. Med den nuværende kontantregel skal erhvervsdrivende ubegrænset tage imod kontanter, mens banker kun i begrænset omfang er forpligtet til at tage imod kontanter fra de erhvervsdrivende. Det betyder, at f.eks. restauranter, hoteller, barer, spilleautomathaller simpelt hen kan ende med at ligge inde med ret store kontantsummer, hvilket igen kan skabe risiko for tyveri og utryghed blandt forretningsdrivende.

Ligeledes vil vi i udvalgsbehandlingen sikre os, at dokumentationskravene til de forretningsdrivende afgrænses til relevant dokumentation, så der ikke åbnes mulighed for, at banker kan omgås loven ved at stille urimelige krav til dokumentation, som får de erhvervsdrivende til at opgive at søge en erhvervskonto. Såfremt der bliver set velvilligt på de to ting, kommer Danmarksdemokraterne til at stemme for forslaget.

Kl. 15:00

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, hr. Mads Olsen, er den næste i talerrækken.

Kl. 15:00

(Ordfører)

Mads Olsen (SF):

Jeg er her også som vikar i dag, men er også iværksætteriordfører lidt endnu i hvert fald. Så jeg er rigtig glad for at kunne tale om det her. Jeg er rigtig glad for, at regeringen og vi i Folketinget nu om lidt gennemfører SF-politik, for retten til en basal erhvervskonto særlig for mindre virksomheder, er jo, som man siger ovre i USA, the back bone – nej, jeg må ikke snakke engelsk, undskyld – rygraden i dansk økonomi. Det har længe været en vigtig sag for SF, og det er på tide, vi kommer i mål med den her sag, som vi har kæmpet for i rigtig mange år. For det er praktisk talt umuligt at drive en virksomhed uden en erhvervskonto. Det er en fundamental del af den finansielle infrastruktur, og når banker får lov til at sidde på den her kritiske infrastruktur, følger der også et ansvar med. Det ansvar har mange banker desværre ikke levet op til, og i SMV Danmark har jeg haft samtaler og også dokumenteret, at hvert tiende lille eller mellemstore virksomhed har haft store problemer med at få en erhvervskonto. Så lad os være helt klare: Lovforslaget handler ikke om at sænke kravene til hvidvaskregler eller kend din kunde-proceduren. Selvfølgelig skal bankerne afvise kunder, hvis der er grundlag for mistanke, men det skal altså ikke være et valg for bankerne at kunne ignorere små virksomheder og iværksættere, fordi de måske ikke kan se den hurtige profit.

At drive virksomhed handler om at bidrage til vores samfund, skabe arbejdspladser og udvikle gode idéer. Men i dag risikerer nogle at få drømmen om iværksætteri knust, ikke fordi deres idé er dårlig, men fordi de ikke kan få adgang til en basal erhvervskonto, og det er dybt, dybt urimeligt. Derfor har vi i SF arbejdet i årevis for denne ret, og vi er glade for, at regeringen nu endelig bringer et lovforslag på bordet. Men vi vil samtidig understrege, at det er vigtigt, at det bliver en reel ret. En basal erhvervskonto skal være tilgængelig for enhver virksomhed, der kan dokumentere legitime hensigter og pengestrømme. Der må ikke gemmes undtagelser i implementeringen, der risikerer at underminere formålet med loven.

Vi er optimistiske, i forhold til at dette lovforslag skal gøre en reel forskel, men vi opfordrer også regeringen til at sikre en grundig implementering og løbende evaluering, så vi ved, om målet om lige adgang til erhvervskonti bliver opfyldt.

Derudover har vi i SF også nogle opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil drøfte i udvalgsbehandlingen af dette lovforslag. Det første handler om den del af lovforslaget, der handler om kontantindbetaling, der, som forrige ordførere også har været inde på, overstiger 20.000 kr. I SF bakker vi som bekendt op om kontantreglen, der sikrer, at forbrugere kan få lov til at handle med kontanter, men dette fordrer naturligvis, at den pågældende erhvervsdrivende også har mulighed for at sætte kontanter i banken. Lovforslaget åbner op for, at den enkelte erhvervsdrivende kan indgå en særaftale med det pågældende pengeinstitut om kontantbetaling, der overstiger 20.000 kr. om måneden. Her kan et uhensigtsmæssigt udfald være, at pengeinstitutterne vil være forskelligt indstillede over for henholdsvis store virksomheder, mellemstore virksomheder og små virksomheder i forhold til villigheden til at give mulighed for at overstige den månedlige beløbsgrænse på 20.000 kr.

Konkret frygter vi, at flere små og nystartede erhvervsdrivende ikke vil have samme forhandlingsposition over for pengeinstitutterne og dermed får sværere ved at indgå aftale om muligheden for at overstige den månedlige beløbsgrænse. De vil i praksis derfor være dårligere stillet i forhold til at nyde gavn af erhvervskontoen.

Derudover er vi en smule bekymrede over klagemulighederne i Finanstilsynet. Konkret lægger lovforslaget op til, at man vil lade branchen selv stå for klagenævnet, og det vil vi gerne stille et par spørgsmål om under udvalgsbehandlingen. SF støtter naturligvis lovforslaget, fordi vi mener, det er en afgørende forudsætning for et retfærdigt og velfungerende erhvervsliv. Vi ser frem til den videre behandling og til, at det endelig bliver til virkelighed. Tak for ordet.

Kl. 15:04

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Godt at høre, at ordføreren selv havde rygrad til at korrigere ordførerens engelske sprogbrug.

Der er ikke nogen indtegnet for korte bemærkninger, så tak til ordføreren for SF. Liberal Alliances fru Pernille Vermund er den næste i talerrækken.

Kl. 15:04

(Ordfører)

Pernille Vermund (LA):

Tak for ordet. Nærværende lovforslag er en udmøntning af aftalen for dansk iværksætteri, som vi indgik i forsommeren. I Liberal Alliance er vi med i iværksætteraftalen, og vi vil gerne gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark, men lovforslaget, som det er fremsat, indeholder nogle udfordringer. Dem vil vi søge løst i lovbehandlingen med en række ændringsforslag.

For det første tvinges små banker med lovforslaget til at handle med kunder i områder, hvor de ikke opererer. Det er ikke rimeligt. Nogle banker dækker hele landet, mens andre primært er forankret lokalt. Det skal de også have lov til at være i fremtiden. I Liberal Alliance vil vi ikke tvinge banker, som primært betjener kunder i afgrænsede dele af Danmark, til at betjene kunder i andre dele af landet. Banker må gerne være lokale.

For det andet skal banker ligesom alle andre virksomheder have mulighed for at afvise kunder, som falder uden for bankens egen forretningsmodel. Ligesom en butik selv bestemmer, hvilke varer den har på hylderne, skal banker også have lov til at afgrænse deres forretning. Det vil styrke kampen mod kriminalitet, at banker ikke tvinges til at have kunder fra en branche, man intet kendskab har til, og som man har valgt fra i sin forretning.

For det tredje bør 10-dagessagsbehandlingsfristen udvides til, at det er minimum 20 dage, efter at relevant materiale er modtaget. Når bankerne tager imod en kunde, skal banken overholde en lovgivning og igennem en proces, som vi her i Folketinget har vedtaget. Det er bl.a. krav i den efterhånden omfattende hvidvasklov, som skal overholdes. Det kræver en grundig proces. Og man kan jo spørge sig selv, hvor mange offentlige institutioner der selv ville kunne overholde en 10-dagesfrist på noget som helst. Jeg tror, det er få. Branchen siger selv, at de mener at kunne klare en sagsbehandlingstid på 20 dage, og derfor bør tidsfristen forlænges fra 10 til minimum 20 dage, fra alt relevant materiale er modtaget fra kunden, så de nødvendige oplysninger kan indhentes og bearbejdes.

Endelig ser vi et misforhold mellem den nuværende kontantregel og det forhold, at man med lovforslaget, som det er fremsat, giver pengeinstitutter mulighed for at afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned. Det er problematisk, fordi vi på den ene side med kontantreglen kræver af de erhvervsdrivende, at de, ubegrænset, skal tage imod kontanter, imens bankerne på den anden side med nærværende lovforslag kun i begrænset omfang forpligtes til at tage imod kontanter fra de erhvervsdrivende kunder. I praksis kan begrænsningen på de 20.000 kr. om måneden betyde, at erhvervsdrivende kan tvinges til at have væsentlige kontantsummer liggende, hvilket øger risikoen for bl.a. tyveri. Og nej, løsningen er naturligvis ikke at afskaffe kontanter. Tak for ordet.

Kl. 15:07

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Fru Karin Liltorp fra Moderaterne er den næste på talerstolen.

Kl. 15:07

(Ordfører)

Karin Liltorp (M):

Tak for ordet. Jeg kan fornemme, at det er en vikarernes dag heroppe på talerstolen. Jeg er også vikar, men ikke desto mindre kan jeg ligesom SF's ordfører sige, at jeg er stolt over at skulle stå på mål for det her lovforslag, for om noget er de frivillige foreninger, der findes i Danmark, min helt store hjertesag, også at skaffe bedre rammer til dem, og det er vi med til at gøre med det her lovforslag. Vi tager nemlig et vigtigt skridt for at styrke rammerne for både erhvervsliv og civilsamfund i Danmark.

Det skal være nemt at drive virksomhed og forening i Danmark. Men mange små aktører oplever dog udfordringer med at få en simpel konto, og det er jo netop noget, der kan være med til at tage livet af folk, og det kan være med til at tage entusiasmen ud af de mange små frivillige organisationer, der bare vil have lov til at udføre deres kerneopgaver. Med det her lovforslag sikrer vi, at bankerne forpligtes til at tilbyde konti på objektive vilkår uden unødige krav eller høje gebyrer. I Moderaterne mener vi, at lige adgang til finansielle tjenester er fundamentet for et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Der er andre elementer af aftalen, som Socialdemokratiets ordfører så dygtigt har redegjort for, så jeg vil også holde mig til delen her om digitale erhvervskonti. Så jeg vil slutte med at sige, at L 70 er et fremadskuende og nødvendigt forslag, der understøtter vækst, modernisering og bæredygtighed. Moderaterne støtter forslaget og ser det som et skridt i retning af et Danmark, der er åbent over for muligheder og rustet til fremtiden. Tak for ordet.

Kl. 15:09

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 15:09

(Ordfører)

Helle Bonnesen (KF):

L 70 handler om adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende foreninger, og det er jo en dagsorden, som har fyldt rigtig meget for os alle sammen her i salen. Det Konservative Folkeparti har også tidligere støttet tanken om, at alle bør have denne her ret, og det står vi ved. Det har samtidig også været vores klare holdning og klare kommunikation, at det er vigtigt, at vi får det hegnet ordentligt ind, for vi skal være sikre på, at der er realistiske forhold for alle.

Som vi ser forslaget, er det måske ikke helt på plads endnu. Der er nogle forhold, som vi mener skal belyses, inden vi stemmer det endeligt igennem. Der har været nævnt flere eksempler, nogle af dem er gengangere, men jeg føler trang til at skulle sige »de« her.

Nummer 1. Branche: Kan en bank afvise en kunde simpelt hen under henvisning til, at den ikke har de fornødne kompetencer til at servicere den her kunde?

Nummer to. Geografi: Hvordan skal forholdene for lokale pengeinstitutter være? Hvis nu en butik, der sælger surferudstyr i Klitmøller, henvender sig til Middelfart Sparekasse, skal sparekassen så have ret til at henvise til, at de ikke har noget lokalkendskab til Cold Hawaii?

Nummer tre. Hvidvaskning: Hvordan stiller vi os over for det dilemma, at vi på en og samme gang ønsker at blokere for hvidvaskning og derfor mener, at virksomheder, hvor størstedelen er kontanter, skal kunne afvises, samtidig med at visse virksomheder netop er baseret på en stor del kontanter. Det kunne f.eks. være branchen med meget stort brug af automater, eller, som det også er nævnt, restaurationsbranchen, hvor en enkelt restaurant kan ligge inde med mange kontante indbetalinger og samtidig stå med det forhold, at et pengeinstitut skal afvise kontantindbetalinger, der overstiger 20.000 kr. pr. måned.

Og når vi så har proppen af, er vi også positive over for at se på, om vi ikke kunne ændre lidt på sagsbehandlingen, som i dag er meget skrap på de 10 dage.

I forlængelse af de eksempler her har vi behov for at diskutere videre i udvalgsbehandlingen og også stille en række spørgsmål, og det kommer vi til, så det vil indgå som en samlet vurdering. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti som udgangspunkt rigtig gerne ser, at alle har ret til en basal erhvervskonto. Tak.

Kl. 15:12

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, er den næste på talerstolen.

Kl. 15:12

(Ordfører)

Rosa Lund (EL):

Tak. Det er rigtig godt, at det nu bliver nemmere, særlig for små erhvervsdrivende og foreninger, at få en bankkonto. Vi har gennem årene set mange lidt tossede, vil jeg sige, eksempler på mindre erhvervsdrivende, der trods utallige forsøg ikke kan finde en bank, der vil lade dem oprette den lovpligtige nemkonto. Og når man ikke har ret til, at banken skal oprette en, kan man være helt sikker på, at de ikke vil gøre noget som helst, medmindre de ser en stor forretning i at have en som kunde. Banksektoren er bundrådden, og jeg er faktisk lidt træt af den manglende politiske vilje til at regulere banksektoren og den finansielle sektor ordentligt.

Det her forslag er et rigtig godt forslag. Men at have ret til en bankkonto er jo ikke en ny opfindelse. Rettigheden til at få en basal bankkonto gælder allerede for privatpersoner. Det er faktisk ved lov gjort sådan, at man har ret til en bankkonto som borger i det her land. Og selv om vi i mange år har haft den rettighed, er der alligevel hvert år tusindvis af danskere, der får afslag på en bankkonto, ikke fordi de ikke lever op til betingelserne for at få en, men fordi bankerne simpelt hen er ligeglade med de regler, som vi vedtager herinde. Og hvorfor er de det? Det er, fordi de ikke bliver sanktioneret, når de overtræder dem. Det er jo lidt interessant. Finanstilsynet har udstedt mange påbud i år, netop fordi bankerne ikke følger reglerne om retten til en basal betalingskonto. Og det kan jeg så ikke se hvordan det her lovforslag skal rette op på. Men det er nok et lovforslag, som kommer på et andet tidspunkt fra erhvervsministeren.

Vi mener i Enhedslisten, at vi skal regulere bankerne hårdere. Der bør være en konkret bødestraf, hver gang en bank nægter en kontooprettelse i strid med lovgivningen. Og når det her lovforslag, ligesom de eksisterende regler gør, giver bankerne mulighed for både at tage sig betalt for det, som det koster at oprette kontoen, samt at lægge til side i overskud også, så er vi i en situation, hvor vi ender med, at lige præcis de her små frivillige foreninger bliver ramt – og også virksomheder for den sags skyld. De kan ende med at skulle betale tusindvis af kroner for at oprette en konto. Jeg har hørt historier, og det har I andre herinde i Folketingssalen sikkert også, om banker, der tager 5.000 kr. bare for oprettelse af en konto. Derudover skal man også betale hundredvis af kroner om måneden i gebyrer, og så er vi i en situation som i dag, hvor du ikke lever op til reglerne om at have en bankkonto uden at bruge 10.000 kr. om året på at have bankkontoen.

Så i Enhedslistens optik bør vi regulere, præcis hvad bankerne må tage i gebyr. Og i en branche, der tjener styrtende med penge på at låne fra vores alle sammens Nationalbank, er det absolut ikke urimeligt at sige, at de samtidig skal leve op til nogle forpligtelser over for vores samfund, uden at de må tjene penge på det. Det kunne jo f.eks. være sådan, at de kun må tage 500 kr. i oprettelsesgebyr fra foreninger, så de ikke står og skal bruge 5 års kontingenter bare for at betale for at have en bankkonto. Det er et stort problem for det Foreningsdanmark, vi ellers er så stolte af i alle andre sammenhænge. Jeg kan ikke umiddelbart i hvert fald komme på noget som helst andet i vores samfund, hvor du skal betale for at leve op til loven, altså måske lige bortset fra hele skattesystemet, men det er jo sådan, vi normalt betaler for ting, vi i fællesskab er enige om at vi gerne vil bruge penge på.

Vi synes i Enhedslisten, at det er et godt forslag at sikre adgangen til bankkonto, men der er plads til forbedringer, og derfor vil jeg foreslå ministeren at evaluere den her del af loven om 2 år, så vi kan se, om det er nødvendigt med en strammere regulering, ligesom vi i andre dele af hvidvaskloven også støder på, at det kan være svært for små foreninger f.eks. at vælge en ny kasserer. Det er måske et lille problem, tænker man herinde, når man kommer fra et parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men hvis man er en lillebitte forening, kan det faktisk være ret besværligt at vælge noget så basalt som en ny kasserer, så det vil jeg også opfordre erhvervsministeren til at kigge på.

Når det er sagt, kan Enhedslisten støtte lovforslaget med den klare opfordring til regeringen om at indsætte en evaluering efter 2 år. Tak for ordet.

Kl. 15:17

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Som formand og som tidligere bankdirektør vil jeg sige, at det at kaste hele sektoren ind under overskriften bundrådden vil jeg føle mig en smule krænket over, men det er noteret, så tak til ordføreren for Enhedslisten. (Rosa Lund (EL): Det ved jeg ikke om jeg nærmest er lidt stolt af).

Nu er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Kl. 15:17

(Ordfører)

Peter Kofod (DF):

Tak for det, formand. Alle bør have ret til en basal erhvervskonto. Om man er erhvervsdrivende, eller om man driver en lille forening eller en stor forening, siger det sig selv, at det bør man selvfølgelig have ret til. Så den intention, der er med lovforslaget her, kan vi bakke varmt op om.

Så er der to ting, jeg har brug for at nævne, og som vi har brug for at kigge yderligere på i løbet af udvalgsbehandlingen. Den første del handler om kontanter. Jeg elsker kontanter. Jeg tror, masser af mennesker i det her samfund har stor brug af kontanter og holder meget af dem, og vi har ikke tænkt os at være med til at indskrænke danskernes mulighed for at kunne bruge kontanter. Uanset om man er en virksomhed, en forening eller en dansker, der bare gerne vil bruge dem, synes vi, det er en ret, man skal have. Vi holder meget af muligheden for at bruge kontanter.

Den anden del er, at man, når man bladrer det her igennem og læser det igennem, så støder på EU-forordningen om grønne obligationer. Det er jeg nødt til at have udboret, for jeg kan sige det meget klart: Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om EU, og jeg har ikke tænkt mig at stemme for, at vi skal have mere af det. Så derfor har vi brug for at få sat nogle meget klare hegnspæle op for, hvad det er for en EU-regulering, der er tale om her, fordi vi ikke vil være med til at importere det ind ad bagvejen, uden at vi er fuldstændig klar over, hvad det er, vi stemmer om.

Det vil vi kigge på i udvalgsbehandlingen, og det vil vi tage meget alvorligt, men den grundlæggende intention om, at det skal være nemmere at få en erhvervskonto, synes vi er en god idé, så den intention kan vi bakke op om. Tak.

Kl. 15:19

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre er den næste på talerstolen.

Kl. 15:19

(Ordfører)

Katrine Robsøe (RV):

Tak for det. Jeg tror, vi er rigtig, rigtig mange i det her samfund, der har mange og meget afgørende historier i vores liv omkring, hvordan Foreningsdanmark har været med til at forme os, vores barndom og ungdom og de fællesskaber, vi er en del af. Samtidig tror jeg også, at rigtig mange af os herinde har hørt rigtig meget om udfordringerne, der er med at få en betalingskonto. Jeg tror også, at rigtig mange af os herinde har hørt fra små erhvervsdrivende eller folk, der gerne ville oprette mindre forretninger, at de har haft svært ved at få lov til det.

Når vi taler om, at vi jo gerne vil have så gode rammevilkår for at oprette virksomheder som overhovedet muligt, særlig også ude i de områder, hvor der er lidt længere mellem husene, og hvis vi gerne vil sørge for at understøtte det foreningsliv, som har været med til at forme så mange af os igennem vores barndom og ungdom, så er det altså nødvendigt, at vi også tager et skridt mod at sikre rettigheden til en basal betalingskonto. Derfor er jeg også rigtig glad for det her lovforslag. Jeg bakker op om nogle af de bekymringer, som andre har fremført, og som jeg håber ministeren i hvert fald også vil komme ind på i sin tale – og også nogle af de udfordringer, der kan være her. Kampen for, at vi rent faktisk får gjort det nemmere for vores foreninger at være derude i Danmark, er jo også først lige begyndt, og det her er i hvert fald et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Radikale Venstre det naturligvis.

Kl. 15:21

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. I talerrækken er vi nu nået til erhvervsministeren.

Kl. 15:21

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Tak for det, formand. Tusind tak for den positive modtagelse af forslaget. Indledningsvis vil jeg sige, at vi selvfølgelig gerne vil hjælpe med at finde svar på de spørgsmål, der er rejst. Vi kan også tage debatten her. Vi svarer selvfølgelig også gerne på spørgsmål i udvalget.

Adgangen til en bankkonto er i langt de fleste tilfælde en forudsætning for at kunne gennemføre og modtage betalinger i dagens Danmark. Vi har igennem længere tid oplevet, hvordan nogle erhvervsdrivende og foreninger har svært ved at få oprettet en konto i banken og ender med at bruge en hel del energi på det og støder på bøvl med det. Den nystartede tømrer eller den lokale tøjbutik skal ikke bruge deres energi på unødige administrative ting eller tovtrækkeri med banken for at få adgang til en helt basal bankkonto. På samme måde skal den nystartede gymnastikforening, badmintonklubben eller spejderne for den sags skyld jo også helst fokusere alle deres kræfter på at give os og vores børn gode oplevelser og skabe fællesskaber i stedet for at bøvle med at få retten og adgangen til en bankkonto. Det duer ikke, at foreninger, selvstændige og iværksættere skal kæmpe for overhovedet at få en konto. Derfor ændrer vi jo så også det faktum her med lovforslaget, som vi behandler i dag.

Lovforslaget implementerer en del af iværksætteraftalen, som regeringen sammen med en række partier blev enige om tilbage i juni måned. Lovforslaget sikrer så en lettere adgang til at åbne en basal erhvervskonto, så foreninger og virksomheder får mulighed for at gennemføre betalinger og få adgang til en nemkonto. Den adgang har igennem længere tid været et, kan man roligt sige, meget bredt ønske her i Folketinget og frem for alt et ønske for dem, som jo ude i hverdagen – den lille erhvervsdrivende, foreningslivet i Danmark – står med en stor udfordring.

Derudover opdaterer lovforslaget den finansielle lovgivning på en række områder. Lovforslaget implementerer også forskellige fælleseuropæiske regler, der skal understøtte en robust finansiel sektor og tilliden til de finansielle markeder. Alt i alt bliver vores finansielle lovgivning med lovforslaget holdt tidssvarende, og vi sikrer, at virksomheder og foreninger nu får bedre muligheder for at få adgang til en bankkonto. På den måde kan vi være med til både at skabe vækst og arbejdspladser, og vi understøtter samtidig det, som jo også har skabt os, der sidder herinde, nemlig Foreningsdanmarks virke i vores dagligdag. Vi ser frem til behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Kl. 15:24

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Kl. 15:24

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Jeg vil starte med at spørge ind til den del, der handler om kontanter, nemlig om ministeren vil give en fuldstændig utvetydig opbakning til, at danskerne også i fremtiden skal kunne bruge kontanter.

Kl. 15:24

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 15:24

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Ja.

Kl. 15:24

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 15:24

Peter Kofod (DF):

Det er jeg glad for. Så vil jeg gå videre til det næste spørgsmål. Det handler om EU-regulering, for jeg er altid meget bekymret for lovforslag, der har et eller andet afsnit, der handler om harmonisering med EU-regler – i det her tilfælde er det så EU-forordninger – fordi jeg har en meget stor skepsis over for hele EU-projektet og for det, det er ved at udvikle sig til. Derfor er jeg, ud over at spørge nu, selvfølgelig også interesseret i at stille en del spørgsmål skriftligt. Men jeg vil bare høre ministeren om noget, for ministeren sagde i sin tale, at vi harmoniserer nogle regler. Kan ministeren sætte nogle flere ord på, hvad det er, man faktisk gør med det, man lægger op til på EU-regulering?

Kl. 15:25

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 15:25

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er udførligt beskrevet på side 27 i lovforslaget, så der kan man læse det. Men jeg vil gerne prøve bare lige at sætte to ord på det. Formålet med den her forordning om europæiske grønne obligationer, der er direkte gældende i Danmark, er jo bl.a. at skabe lige markedsvilkår og reducere, som det hedder sig, risikoen for grønvaskning og forvridning af investeringsbeslutninger. Det fremgår som sagt af de bemærkninger, der er til lovforslaget.

Men et af de centrale punkter her er jo så, at med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til rent faktisk at overse overholdelsen af den her forordning, altså således at de ikke bruges til populært sagt grønvaskning af investeringsbeslutninger. Det mener vi selvfølgelig fra regeringens side er meget vigtigt, fordi obligationerne som sagt er direkte gældende i dansk lovgivning i dag. Nu skal vi sikre os, at de bliver brugt, når de bliver brugt til investeringer, på den rigtige måde, og at der er den tilstrækkelige kontrol med det. Det er det, det handler om.

Kl. 15:26

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Kl. 15:26

Rosa Lund (EL):

Tak for det. Jeg skal bare høre ministeren, hvordan regeringen vil se på et ændringsforslag om at indsætte en evaluering efter 2 år.

Kl. 15:26

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Erhvervsministeren.

Kl. 15:26

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det kigger vi på i udvalgsbehandlingen. Altså, Foreningsdanmark udvikler sig jo hele tiden, og det gør behovene også i det danske samfund, så lad os se på det ligesom andre spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Kl. 15:26

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven. (Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Kl. 15:27

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Kl. 15:27

(Ordfører)

Malte Larsen (S):

Mange tak, formand. Med lovforslaget her sættes der en af de første handlinger bag den iværksætteraftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i juni, hvor vi styrker forholdene for iværksættere i Danmark. Det er selvfølgelig utrolig glædeligt og noget, der har været efterlyst derude. Vi gør det først og fremmest nemmere med den her lov at starte et anpartsselskab ved at nedsætte beløbet, man skal lægge før opstart, fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Vi mener, at kapitalkravet på 20.000 kr. udgør den rette balance mellem iværksætteren, hensynet til kreditorer og risikoen for svindel.

Det næste er, at man som ejer i dag af et anpartsselskab ikke har mulighed for at udbyde anparter frit i offentligheden, men det laver vi om på nu. Vi åbner op for, at man som anpartsselskab kan udbyde anparter, enten gennem en såkaldt crowdfundingplatform eller efter reglerne om fritagelse for prospektpligt. Formålet er, at både nye og allerede etablerede anpartsselskaber kan skaffe den nødvendige finansiering til at bygge en sund virksomhed. Med muligheden for at få flere og ofte mindre investorer ind, gør vi det nemmere at rejse risikovillig kapital, hvis man nu har en god ide. Vi sikrer også, at det lokale erhvervsliv, som er vigtigt for vores lokalsamfund, kan komme på fode igen, hvis der har været økonomisk modvind. Det gør vi ved at give mulighed for, at det samme lokalsamfund kan gå ind og købe anparter, som sikrer den nødvendige kaptial i virksomheden. Vi ønsker selvfølgelig, at det skal være nemmere at være iværksætter i Danmark, og med det her lovforslag tager vi to vigtige skridt i den retning. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Kl. 15:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Kl. 15:29

(Ordfører)

Louise Elholm (V):

Tak for ordet. Det er rigtig dejligt at stå her og skulle behandle det første lovforslag fra iværksætterpakken på erhvervsområdet. Iværksætterpakken var en aftale og en strategi, vi var rigtig stolte af Venstre. Det er noget, vi har arbejdet for i mange år. Jeg har mødt massevis af iværksætter rundt om i landet, som har tusindvis af gode ideer, men de støder panden mod en mur. Rigtig mange af forslagene i iværksætteraftalen behandles på skatteområdet, men her er der to af delene, som behandles på Erhvervsudvalgets område, så derfor er jeg rigtig glad for at være ordfører på det her.

Det, jeg er stødt på af udfordringer hos rigtig mange af de iværksætter, jeg har mødt, er for det første et problem med at skaffe kapital og for det andet udfordringer med at sikre sig talent. Det her lovforslag, som har fokus på equity crowdfunding og nedsættelse af minimumskapitalkravet for anpartsselskabers selskabskapital, har fokus på kapitaldelen. Det er to af flere elementer, som i iværksætteraftalen sikrer, at det bliver lettere for iværksættere at få adgang til kapital.

Hvorfor er det så, at det er en god ide at lave det her med equity crowdfunding og nedsættelse af minimumskapitalkravet? Jo, det er, fordi det kan være rigtig svært at skaffe kapital, når man er iværksætter, og gennem f.eks. equity crowdfunding kan man sikre sig kapitalindskud fra en større mængde forskellige investorer. Det er unoterede kapitalandele, og det bliver simpelt hen lettere at gøre det her via equity crowdfunding. Det synes vi er rigtig, rigtig positivt. Det er noget, der har været efterspørgsel på.

Så nedsætter vi minimumskapitalkravet for anpartsselskabers selskabskapital. Jeg har været længe nok i Folketinget til at huske, at vi både har sat det op og sat det ned, men jeg håber på, at vi har fundet niveauet nu, for det var åbenbart blevet så højt, at det var svært for iværksættere at skaffe penge til selvskabskapitalen. Så vi håber, at det her er det rette niveau, og så glæder vi os rigtig meget over den her aftale og det her lovforslag. Vi håber, at det hermed bliver lettere at være iværksætter i Danmark. Venstre støtter lovforslaget.

Kl. 15:31

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Det var lige det, jeg manglede. Tak til ordføreren fra Venstre. Næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 15:31

(Ordfører)

Kim Edberg Andersen (DD):

Man kan godt overraskes, når man står på talerstolen og så siger equity crowdfunding, for normalt ville formanden jo kaste sig op og sige, at vi ikke må snakke engelsk herinde. Altså, det er jo kapitalmassefinansiering, så jeg forstår egentlig ikke, at formanden ikke har sagt det. Nu er det sagt, og så vil jeg gå tilbage til selv lige om lidt at sige equity crowdfunding.

Forslaget har til formål at gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til deres virksomhed ved at muliggøre såkaldt equity crowdfunding i anpartsselskaber og sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse, ved at sænke kapitalkravet i anpartsselskaber fra 40.000 til 20.000 kr.

Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for lovforslaget, da lovforslaget er med til at sikre et mere attraktivt iværksættermiljø i Danmark, idet anpartsselskaber får bedre muligheder for at rejse risikovillig kapital for en bredere gruppe af investorer.

Kl. 15:32

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Han kunne jo have sagt kapitalmængdefinansiering, men det valgte ordføreren ikke at gøre. Den næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra SF.

Kl. 15:33

(Ordfører)

Mads Olsen (SF):

Tak for ordet. Jeg fristes til at sige, at vi snart bare mangler at få indført lovbestemte betalingsfrister, så har vi i SF fået gennemført rigtig meget iværksætteripolitik, og det er jo altid et håb, når man udarbejder sådan et udspil. For som et parti, der tager erhvervspolitikken rigtig alvorligt, er SF jo generelt positive over for initiativer, der fremmer iværksætteri, herunder også forbedringer af finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder, som vi ved er rygraden i dansk økonomi, som man siger på dansk.

Lovforslag L 71 indeholder flere elementer, som vi ser som skridt i den rigtige retning. Først og fremmest vil vi gerne fremhæve forslaget om bedre muligheder for crowdfunding. Det er ikke bare en kilde til kapital, det er også en måde at teste markedet af på og opbygge en loyal kundebase. Vi ser et stort potentiale i at udnytte denne moderne finansieringsform bedre, og vi er også glade for, at regeringen prioriterer dette område.

Vores eneste bekymring er, om der er tilstrækkeligt med kendskab til denne finansieringsmetode, og vi vil gerne høre, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at få lovforslagets gode takter ud at leve. Desuden er det også den investeringsform, hvor den største andel af kronerne går til kvinder, som har en stor udfordring med at få nok investeringskapital. Vi er jo også glade for, at vi får rettet lidt op på den skævhed med det her lovforslag, forhåbentlig.

Derudover ser vi også positivt på forslaget om at sænke kapitalkravet for anpartsselskaber. Det kan gøre det lettere og billigere at starte en virksomhed, hvilket er vigtigt i en tid, hvor vi skal styrke iværksætterikultur i Danmark. Men vi må også være realistiske og lære af tidligere erfaringer. Da vi indførte iværksætteriselskaber, så vi, hvordan lavere kapitalkrav i nogle tilfælde blev misbrugt. Derfor vil vi i SF insistere på, at denne ordning løbende bliver evalueret for at sikre, at den ikke fører til skattespekulation, svindel eller andre uheldige konsekvenser.

Samtidig vil vi gerne minde om, at mangelfulde finansieringsmuligheder stadig er en stor barriere for mange små virksomheder. For finansieringen er helt afgørende for, at iværksættere kan udvikle deres virksomheder og bidrage til vækst og innovation, som vi har brug for. Derfor mener SF, at vi ikke kan nøjes med at tage små skridt.

Så jeg vil slutte, hvor jeg startede: Vi foreslår også, at der bliver sat et loft over betalingsfrister. For vi ser ofte, at større virksomheder bruger deres markedsmagt til at presse små virksomheder og holde på deres likviditet i uforholdsmæssigt lang tid. Det er skadeligt for de små virksomheder og bremser deres udvikling.

Men SF støtter lovforslaget, men vi opfordrer regeringen til at supplere det med yderligere initiativer, der sikrer bedre rammer for små og mellemstore virksomheder. Finansieringen er afgørende, og vi har et ansvar for at skabe de bedste betingelser for de virksomheder, der skal være med til drive Danmark fremad. Tak for ordet.

Kl. 15:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra SF. Liberal Alliances ordfører, fru Pernille Vermund, er den næste på talerstolen.

Kl. 15:36

(Ordfører)

Pernille Vermund (LA):

Tak for det. Vi står over for et vigtigt valg: Skal vi være en nation af kustoder, der lever af at fremvise, hvad vi kunne engang, imens vi nøje kontrollerer, at andre ikke løber med vores værdier? Eller skal vi sikre en fremtid, hvor iværksætteri, innovation og kreativitet ligger så dybt i vores kultur, at vi danskere som David mod Goliat tager kampen op mod de store og trodser tidens tendens til protektionisme og planøkonomi, fordi friheden, virkelysten og initiativrigdommen bor dybt i vores kultur?

Jeg er ikke i tvivl. Vi skal leve, forsvare og videregive vores danske værdier, vores frihed, kreativitet og virkelyst. I Liberal Alliance værdsætter vi vores kultur og historie, men vi ønsker ikke at deponere alt det, vi kan og er, på landets museer. Det er ikke godt nok, at kommende generationer af danskere kan fortælle fine historier om et virkelystent folk af selvstændige erhvervsdrivende, der engang levede på den danske jord. Derfor skal vi skabe bedre rammer for dansk erhverv, ikke mindst for iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende.

Iværksættere skaber arbejdspladser, innovation og velstand, som kommer os alle sammen til gavn. Det er iværksættere, der skal skabe fremtidens virksomheder og forretningsidéer. De er en væsentlig del af forudsætningen for, at vi har råd til at forbedre vores velfærdssamfund. Derfor har vi brug for, at flere danskere vælger at blive selvstændige og starte egen virksomhed. Nye idéer, produkter og virksomheder skabt af iværksættere er helt afgørende for at sikre Danmarks fremtidige arbejdsmarked.

Danmark havde i 2019 ca. 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende og knap 3 millioner lønmodtagere. Det er det laveste antal selvstændige sammenlignet med lønmodtagere i hele EU, og antallet af selvstændige i Danmark har været nedadgående i flere år. Den udvikling skal vi have vendt.

I forsommeren indgik vi en vigtig aftale for dansk iværksætteri. Nærværende lovforslag er endnu en udmøntning af den aftale. Forslaget har til formål at gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til deres virksomhed. Det skal ske ved at muliggøre såkaldt equity crowdfunding i anpartsselskaber og sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse, ved at sænke kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 til 20.000 kr.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Kl. 15:38

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Fru Karin Liltorp fra Moderaterne er den næste ordfører på talerstolen.

Kl. 15:38

(Ordfører)

Karin Liltorp (M):

Tak for ordet. Vi står i dag med et vigtigt lovforslag, der tager konkrete skridt til at styrke iværksættermiljøet i Danmark. Som erhvervsnation er vi afhængige af, at iværksættere tør tænke stort, investere deres tid og kræfter og skabe morgendagens virksomheder. Moderaterne har en klar ambition: Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse. Det betyder, at vi skal fjerne unødige barrierer, åbne op for nye muligheder og samtidig sikre balancen mellem ansvar og vækst. Med L 71 tager vi to vigtige skridt for at nå dette mål.

For det første fjerner vi forbuddet mod, at anpartsselskaber kan udbyde ejerandele til offentligheden. Det åbner op for equity crowdfunding, og jeg har det jo ligesom Danmarksdemokraternes ordfører, altså at det er en uvane at bruge engelske udtryk, men den mundrette danske oversættelse, jeg er kommet frem til, er »aktie- og menneskemængdefinansiering«, og den kan man overveje om man hellere vil benytte. Det er en ny måde at rejse kapital på, hvor mange små investorer kan gå sammen om at støtte en virksomhed. Denne mulighed gør det lettere for iværksættere at skaffe finansiering til deres idéer, uanset om det handler om at udvikle fremtidens teknologier eller give en lokal købmand en ny start. Vi ved, at små investorer ofte er mere risikovillige, og at det netop kan være den forskel, der får en virksomhed til at blomstre.

For det andet foreslås det at halvere kapitalkravet for at stifte et anpartsselskab fra 40.000 til 20.000 kr. Det betyder, at flere får råd til at tage springet som iværksætter. Samtidig fastholder vi et vist krav, så der stadig er en balance mellem ansvarlighed og tilgængelighed.

Disse to ændringer vil gøre det lettere for iværksættere at komme i gang og styrke deres muligheder for at vokse. De bidrager også til at skabe et mere dynamisk erhvervsliv, hvor både nye og eksisterende virksomheder får bedre betingelser for succes. Hos Moderaterne tror vi på, at iværksættere er en af de vigtigste drivkræfter for innovation og vækst. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe de bedst mulige vilkår for dem. Dette lovforslag er ikke kun en teknisk justering, men det er også en investering i fremtidens arbejdspladser, teknologier og erhvervssucceser, og det er et skridt mod at gøre Danmark til et endnu stærkere iværksætterland.

Med L 71 viser vi, at vi tager iværksætternes udfordringer alvorligt. Vi fjerner barrierer, vi giver flere muligheder for at starte virksomhed og sikrer, at de kan få den kapital, de har brug for, for at vokse. Moderaterne bakker derfor fuldt ud op om forslaget, og vi ser frem til at arbejde videre med at styrke iværksætternes vilkår i Danmark. Tak for ordet.

Kl. 15:41

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Det Konservative Folkepartis fru Helle Bonnesen er næste på talerstolen.

Kl. 15:41

(Ordfører)

Helle Bonnesen (KF):

En junidag i godt vejr var vi en række partier, som kunne stå frem og præsentere iværksætterpakken, og det var en god dag – en god dag for Danmark. Hvis der er noget, der har optaget Det Konservative Folkeparti, er det bedre forhold for vores iværksættere. Fremtidens arbejdspladser begynder med en iværksætter, og i Danmark er det faktisk nemt at starte en virksomhed. Det er godt. Men det er svært at overleve, og hvis vi kan gøre livet nemmere og få flere virksomheder til at vokse sig store, gør vi det gerne, og hvis vi kan få flere motiveret til at starte en virksomhed, gør vi det gerne.

L 71 handler om offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabernes selskabskapital. Forslaget sætter helt specifikt fokus på ønsket om lavere kapitalkrav til nu 20.000 kr. samt muligheden for en finansieringsform, hvor virksomheder rejser kapital ved at sælge ejendele til offentligheden, for derved får mange små investorer mulighed for at investere i en virksomhed mod at få en andel af ejerskabet. Så tror jeg, jeg undgik brugen af engelske ord.

Forslaget er netop en del af iværksætterpakken, hvori en række partier gik sammen om en lang række initiativer. Vi var med, og derfor er vi naturligvis også positive over for forslaget her. For fremtidens arbejdspladser begynder med en iværksætter, og Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Kl. 15:43

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, iler til talerstolen.

Kl. 15:43

(Ordfører)

Rosa Lund (EL):

Tak. Vi synes i Enhedslisten generelt, at det skal være nemmere for små selvstændige at starte virksomhed i Danmark, og ud over at det kan være svært, men forhåbentlig lidt nemmer i fremtiden, at få en bankkonto, så er der jo flere udfordringer, og det arbejde kan vi godt gøre lettere.

Jeg sagde til en af mine venner, som arbejder med selskabsret – ja, sådan nogle venner har vi også i Enhedslisten – at man nu vil sænke selskabskapitalen for ApS'er til 20.000 kr. Hans umiddelbare reaktion var, at hvis man ikke kunne skaffe 40.000 kr. fra venner og familie, så skulle man slet ikke drive virksomhed. Det er et udsagn, jeg på ingen måde er enig i, og vi fik faktisk en rigtig god snak om det.

For muligheden for at låne penge er ikke enhver forundt, og mange har ikke et netværk, der gør, at de kan stampe en masse kontanter op af jorden til at starte en virksomhed. Det betyder absolut ikke, at det ikke kan være meget dygtige erhvervsdrivende, altså det, at man ikke lige har nogen, der kan stille den økonomiske garanti. For hvis du åbner en restaurant, hvor du skal købe køkkenmaskiner og indrette den, eller du skal åbne en tøjbutik, hvor du køber et stort lager hjem, så kan det næppe gøres for noget, der minder om 40.000 kr. Der er mange andre typer af virksomheder, hvor startomkostningerne slet ikke behøver at være så høje, og derfor er det også for mange formålsløst at parkere så mange penge på en konto, hvis de ikke skal bruges til noget.

Vi havde tidligere en løsning, som for rigtig mange fungerede godt, nemlig iværksætterselskaberne. Desværre var det dog blevet lige lidt for nemt at oprette utallige selskaber, hvis man havde onde hensigter om at skjule en momskarrusel eller andre lyssky forretninger. Og derfor blev ivs afskaffet med Enhedslistens stemmer. Hr. Pelle Dragsted sagde under førstebehandlingen under afskaffelsen af ivs:

»Så er jeg enig med de andre ordførere, der har sagt, at det her kunne have været grebet an på andre måder end ved at afskaffe ivs'erne. Man kunne f.eks. have hævet kapitalkravet til 10.000 kr. eller 15.000 kr.«

Der må jeg jo næsten konkludere, at erhvervsministeren har lyttet til Enhedslisten og har fundet en mellemvej med de 20.000 kr., som foreslås i lovforslaget her. Så tak for det.

I forhold til den del af lovforslaget, der handler om – jeg ved ikke, om jeg tør tale engelsk – crowdfunding, må jeg indrømme, at man kan frygte, at det bliver en ny form for svindel, som vi kommer til at åbne for her. Det er ikke mere end en uge eller to siden, at vi hørte om selskabet Juicy Fields-sagen, hvor en masse privatpersoner har mistet milliarder på, hvad de troede var investeringer i et rigtigt selskab. Præcis den problemstilling med investeringsbedrageri risikerer vi bliver endnu større, når man tillader crowdfunding til selskabskapitalen, men der er desværre tusind måder at franarre mennesker deres penge på. Og crowdfunding til selskabskapital er en risiko, ligesom crowdfunding til bestemte produkter, der ikke er sat i produktion endnu, også er en risiko – eller ligesom alle mulige andre mekanismer, som er tilladt i vores samfund i dag, også er en risiko. Hvis man vil snyde, er det jo desværre sådan, at så kan man lade være med at følge reglerne.

Derfor skal vi som samfund sikre, at der er et system, der kan opdage, efterforske og stoppe de her svindelnumre, og det savner jeg måske lidt at lovforslaget tager hånd om, for beskyttelsen er ikke god nok, som den er i dag. Det er dog positivt, at ministeren har lyttet til høringssvarene og forbedret investorbeskyttelsen ved at regulere, hvor man kan udbyde anparterne henne. Men vi ser i Enhedslisten ingen grund til, at crowdfunding til selskabskapital bør være forbudt, når al anden crowdfunding er tilladt.

Så derfor kan Enhedslisten støtte det her lovforslag, og vi vil generelt opfordre erhvervsministeren til at lytte til de ting, Enhedslisten siger fra den her talerstol. Tak for ordet.

Kl. 15:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Næste i talerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Kl. 15:48

(Ordfører)

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Man kan jo sige rigtig meget om det her, og man kan også gøre det kort. Det er jo bare en udmøntning af en del af en aftale, som vi har indgået før sommerferien, og nu kommer regeringen så med en del, og begge dele støtter vi selvfølgelig, for det er en aftale, vi har været med til at lave, og man støtter udmøntningen af aftaler, man har været med til.

Men jeg vil gerne sige noget måske lidt mere bredt om den aftale om iværksætteri, vi lavede. Det er jo egentlig en aftale, vi fra Dansk Folkepartis side både er meget glade for at være en del af, men vi er egentlig også stolte af den, og vi er stolte over noget af det, vi rykkede, som så ikke bliver behandlet i forslaget her. Men jeg har jo taletid til det, så jeg tillader mig alligevel at nævne det, og det er bl.a. den milliard kroner, der blev reserveret til vækstlån i landdistrikterne. For vi synes, der er for mange landdistrikter, hvor man hænger lidt med hovedet, hvor det hele er lidt for hårdt, hvor væksten er for lav, hvor man godt kunne bruge nogle flere arbejdspladser og bruge noget ny optimisme, noget tilflytning, noget bosætning, nogle muligheder. Det var en målsætning for os, at vi ville være med til at sørge for det og skubbe på den rigtige udvikling.

Derfor er vi selvfølgelig også glade for, at regeringen greb den mulighed, der lå i det, og jeg vil gerne sige en stor tak til erhvervsministeren for et rigtig godt forløb, som jeg synes både regeringen, men også vi i Dansk Folkeparti kan være stolte over resultatet af. Vi glæder os til løbende at udmønte det i den kommende tid. Så der er stribevis af gode initiativer – også mange på vej – og dem støtter vi selvfølgelig, så vi kan godt støtte lovforslaget her. Tak.

Kl. 15:49

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre, skal nu på talerstolen.

Kl. 15:50

(Ordfører)

Katrine Robsøe (RV):

Tusind tak for det. Jeg sagde lige for sjov til ministeren, at jeg hellere måtte starte min tale med at sige: Endelig! For hold nu op, hvor har vi diskuteret en ny iværksætteraftale meget, meget længe, i hvert fald har jeg, siden jeg blev valgt i 2019, diskuteret, hvordan vi rent faktisk kunne skabe nogle bedre rammer for vores iværksættere. Jeg synes, vi i flere omgange kom lidt rundt om den varme grød både i ministeriet og her i salen. Derfor er jeg oprigtigt også glad for – selv om jeg synes, det tog lidt lang tid, for at være sød og sige det på den måde – det resultat, vi endte med at lave i den aftale.

To af delene har vi så her på et lovforslag i dag, nemlig både muligheden for equity crowdfunding og nedsættelsen af kapitalkravet for vores anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Det er rigtig godt, at vi nu endelig også får skruet på de her to knapper i forhold til at sikre kapital til vores anpartsselskaber og gøre det bare en lille smule nemmere rent faktisk at starte en virksomhed. Vores iværksættere har brug for rent faktisk også at føle, at der er en opbakning herindefra til, at man tør kaste sig ud i det videre starte en virksomhed, tør lade de gode idéer, man får, vokse, fordi vi som samfund har brug for, at man har lyst til at kaste sig ud i de nye eventyr, som man kan forestille sig. Vi har brug for det både for at skabe levende lokalsamfund og byer og for at løse nogle af de store udfordringer, vi står over for, og jeg synes sådan set også, at vi som samfund har brug for, at vi understøtter dem, der tænker i at være selvstændige og nyskabende. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med en iværksætterpakken og også med det her lovforslag er med til at hjælpe det i hvert fald en lille smule på vej. Radikale støtter lovforslaget.

Kl. 15:52

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Sidste i talerrækken er erhvervsministeren.

Kl. 15:52

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Tak for det, formand. Man ved jo snart ikke, hvad man skal sige, når man både bliver rost af Enhedslisten og af Dansk Folkeparti, men tusind tak for det. Nu har jeg været kandidat for Socialdemokratiet i Rødovre-Herlev-kredsen i 25 år, så på et eller andet tidspunkt måtte det jo komme, og det er så i dag. Det er jeg utrolig glad for, men det skal ikke være til mig, roserne falder. Det er et fantastisk lovforslag, vi har med at gøre her, og det var en rigtig god aftale, vi fik lavet, da vi fik lavet den, kan man roligt sige, historiske aftale omkring bedre vilkår for iværksætteri. Tusind tak for bemærkningerne til lovforslaget og den meget positive modtagelse. Jeg vil prøve at give det et par ord med på vejen.

Vi er enige om, at Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse. Vi er et lille land, men som vi ved, er der rigtig mange store idéer, og vores iværksættere løber forrest, når idéer skal vokse sig til virksomheder. De skaber nytænkende virksomheder, de skaber morgendagens teknologier, de skaber fremtidens arbejdspladser, og ja, der er ingen som helst tvivl om, at dansk økonomi i høj, høj grad er båret af iværksætteri og innovation. Men det er ikke nogen smal sag at blive, om man vil, det næste LEGO, Novo Nordisk eller Vestas. Det kræver, som vi alle sammen ved, en kæmpe, kæmpe indsats, og det er vores opgave at sikre de bedst mulige vilkår, både for opstart, for drift og for vækst af virksomheden.

Med iværksætteraftalen gav vi danske iværksættere og dansk iværksætteri den største saltvandsindsprøjtning i nyere tid og med en bred opbakning fra Folketinget. Det var, som også den konservative ordfører sagde, faktisk en både flot og stor dag, da vi præsenterede iværksætteraftalen. Nu sætter vi jo som sagt så handling bag de ord, og med lovforslaget tager vi to store skridt i den rigtige retning. Iværksætteri kræver kapital, men lige nu kan det være svært for iværksættere at skaffe den nødvendige finansiering. Ejer man et anpartsselskab, har man ikke mulighed for at sælge sine ejerandele frit til offentligheden, men vi ved, at det fremmer iværksætteri, når man kan byde så mange små investorer ind i sin virksomhed, som man kan, og investorer, der typisk jo også kan være mere risikovillige. Derfor foreslår vi nu med forslaget her at ophæve det forbud.

For det første vil lovforslaget give både eksisterende og nye anpartsselskaber helt nye muligheder for som sagt at rejse kapital. Det sætter skub i væksten, når det går godt, og i mindre gode tider hjælper det med at holde selskaber oven vande. Det åbner for finansiering til at få den nye idé sat i søen – en idé, der som sagt kan blive den næste danske erhvervssucces. Det kan også give den lille købmand chancen for at komme på højkant igen med hjælp fra lokalsamfundet.

For det andet foreslår vi så også at halvere kapitalkravet til at stifte et anpartsselskab. Det betyder, at en iværksætter kun skal lægge 20.000 kr. for at stifte et anpartsselskab. Før var det som sagt 40.000 kr. Det gør det lettere i opstarten, hvor det jo, som vi ved, kan være særlig svært at skaffe den nødvendige kapital. Men ved at beholde kapitalkravet sikrer vi også, synes regeringen, og det drøftede vi også i kredsen, en seriøsitet fra iværksætternes og investorernes side, når der skal stiftes et selskab. Det skaber en sund balance, hvor kreditorer kan føle sig trygge og risikoen for svindel mindskes, samtidig med at vi skaber gode vilkår for iværksætterne.

Som sagt og samlet set tager vi jo så to vigtige skridt her i dag. Jeg er glad for den brede opbakning. Vi styrker hele det eksisterende erhvervsliv med de initiativer, vi søsætter i dag, og vi holder vores ord fra aftalen, nemlig at Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse. Med de ord og den positive modtagelse vil jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketingets Erhvervsudvalg. Tak for ordet.

Kl. 15:56

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Mads Olsen. Værsgo.

Kl. 15:56

Mads Olsen (SF):

Norstat har på vegne af SMVdanmark undersøgt kendskabet til crowdfunding, som vi jo gør muligt med det her lovforslag i dag eller forbedrer muligheden for. Det er jo fremragende, at vi gør det. En større del af investeringskronerne kommer så til at gå til kvinder, som notorisk er underprioriterede i forhold til det her spørgsmål.

Men der er rigtig få, der kender det. Det er mellem 15 og 20 pct. af erhvervsdrivende, der kender til det her, landet over, og der er jo ikke meget ved at vedtage en lov, som ikke bliver bredt udnyttet. Så hvad vil ministeren gøre for at sikre, at man udbreder kendskabet til den her crowdfundingplatform, på baggrund af at vi nu vedtager det her lovforslag?

Kl. 15:57

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Ministeren.

Kl. 15:57

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Der vil være en række aktiviteter, som jeg selv deltager i. Mit generelle billede er, også fra de aktiviteter, jeg selv har deltaget i med iværksættermiljøerne, 1) at de er utrolig glade for aftalen, 2) at de har ventet på mange af initiativerne, og 3) at selv det her, tror jeg, er noget, som ikke mindst af de små iværksættermiljøer vil blive taget rigtig godt imod. Og så er det, som også Dansk Folkepartis ordfører sagde, noget, som jo også i særlig grad vil blive taget godt imod i de områder af landet, hvor man kan sige at iværksættermiljøet måske ikke typisk har fodfæste. Det understøtter vi jo så også, som Dansk Folkepartis ordfører rigtigt nok sagde, ved at reservere 1 mia. kr. af de garantipenge, som EIFO også stiller til rådighed som en del af aftalen.

Så det korte svar er: debat, aktiviteter. Jeg deltager selv i utrolig mange af dem, og min oplevelse er, at der bliver taget rigtig godt imod også de her initiativer.

Kl. 15:58

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Spørgeren.

Kl. 15:58

Mads Olsen (SF):

Jeg er rigtig glad for, at ministeren vil bringe det op i de aktiviteter, han deltager i. Det er da glædeligt. Men kunne man forestille sig, at man satte et par millioner kroner af til ligesom at udbrede kendskabet – via nogle reklamer eller ved på anden vis – blandt virksomhederne i de fora, man kommer i, altså at man simpelt hen også gør det her lige i starten og så siger: Hvordan er kendskabet til det så om et par år, og skal vi så gøre mere efter det? Kunne man overveje det fra ministeriets side af?

Kl. 15:59

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Ministeren.

Kl. 15:59

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Der er ikke sat penge af til reklamekampagner for regeringens politik og Folketingets politik. Det tror jeg ville være sært. Men altså, okay, jeg tror, der vil være rigtig mange steder, hvor man samler iværksættere, hvor reklamen ligesom vil komme af sig selv. Det kan være i den finansielle sektor; det kan være i lokalsamfund; det kan være i iværksætterorganisationerne selv; det kan være i vores erhvervsorganisationer. Jeg tror faktisk også, at hvis man ser i aftalen, er der ret stærkt fokus på, at vi skal have mere iværksætteri ind i vores uddannelsessektor, både bl.a. på vores erhvervsskoler, men jo også på de videregående uddannelser. Der er det sådan noget her, man helt åbenlyst både er og vil være opmærksom på i fremtiden. Så jeg tror faktisk, vi der vil få meget mere reklame end for de par millioner kroner, som ordføreren nævnte som eksempel.

Kl. 16:00

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Tusind tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.11.2024).

Kl. 16:00

Forhandling

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der allerede står klar, er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Kl. 16:00

(Ordfører)

Thomas Skriver Jensen (S):

Tak for ordet, formand. Ja, det er en ordentlig omgang lovændringer. Vi behandler i dag, hvad jeg vil kalde lidt af en blandet landhandel. Der er tale om en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025, hvor man med det her samlelovforslag, der indeholder mange forskellige elementer, grundlæggende vil svare på ét spørgsmål, nemlig: Har vi gødet staten for meget, så mængden af bureaukrati simpelt hen er blevet for stor og antallet af administrative ansatte er blevet for højt? Det mener vi i Socialdemokratiet, og vi mener også, det er vores pligt som politikere konstant at have et kritisk blik på, hvordan vi forvalter danskernes penge, altså om vi bruger dem rigtigt, eller om de vil gøre mere gavn andre steder. Da vi lever i en verden, som konstant er i udvikling, kræver den øvelse en gang imellem, at vi tager et kritisk blik på status quo. Det gør vi på erhvervsområdet med det her lovforslag.

Forslaget indeholder mange elementer – også for mange til, at jeg tror, at jeg slavisk vil kunne gennemgå dem inden for tidsrammen her fra talerstolen – men helt generelt kan lovforslaget koges ned til ganske få spørgsmål: Skal vi bruge danskernes penge på indsatser, der ikke rigtig bliver brugt? Skal vi have dobbeltkrav om rapporteringer både fra EU og Danmark til forvirring for erhvervslivet? Skal vi komplicere opgaver ved at dele dem ud på forskellige myndigheder, hvis de i virkeligheden kan løses ét sted?

I Socialdemokratiet kan vi svare klart nej til alle tre spørgsmål. Det handler om at bruge danskernes penge så godt og effektivt som muligt, og enhver unødvendig krone til bureaukrati og administration er penge, som vi i stedet for kunne bruge til borgernær velfærd, og det vil vi faktisk kan bruge pengene på. Det synes vi at regeringens finanslovsforslag og i øvrigt også det her lovforslag afspejler, og derfor bakker vi op om L 72.

Kl. 16:02

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Kl. 16:02

(Ordfører)

Louise Elholm (V):

Tak for ordet. I mine 17 år i Folketinget har jeg hørt utallige gange, at antallet af offentligt ansatte bare vokser og vokser og byrderne bare vokser og vokser. Heldigvis har regeringen besluttet sig for, at man skal skære i antallet af offentligt ansatte, og det kan man vælge at gøre på to måder: Den meget kendte metode er jo grønthøstermetoden, og det vil sige, at alle skal spare og man skal lave det samme. Den anden metode er, at man laver noget opgavebortfald, og det vil sige, at man siger: Vi skal have skåret ned på bureaukratiet, for så skal vi også bruge færre medarbejdere til at håndtere det. Det er den sidste metode, der benyttes i det her lovforslag. Og jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig befriende, at vi nogle gange kigger vores love igennem og ser, om der er noget, der er dobbeltreguleret. Det kan være, vi engang har indført det. Derefter har EU indført noget, der lignede det, og nu har vi to regelsæt, som virksomhederne skal efterleve. Det ville være smart kun at have ét. Det er det, som vi gør med det her lovforslag.

Jeg kan f.eks. fremhæve, at man fjerner refinansieringsregisterregler. De ophæves, fordi der er kommet en EU-regulering på området, siden man vedtog de love tilbage i 2014. Der også andre steder, hvor man viser lidt mere tillid og giver lidt mere frihed til selskaberne, f.eks. når man ophæver selskabslovens bestemmelse om kapitalejerlån. Først forbød man helt kapitalejerlån, så lavede man nogle krav om, hvad der skulle til, for at man måtte give dem, og nu viser man noget mere tillid til virksomhederne. Det betyder ikke, at det hele stopper til eller andet, men det viser, at vi viser mere tillid. Så alt i alt mener jeg, det her er en rigtig vej at gå. I stedet for bare at skære bredt på det hele ser vi simpelt hen på, hvilke opgaver vi kan skære fra, og hvor der er dobbelt regulering. Så Venstre støtter lovforslaget.

Kl. 16:04

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 16:04

(Ordfører)

Kim Edberg Andersen (DD):

Jeg har først lige en replik: Det er rart at høre en ordfører for Venstre gå op at sige, at der faktisk er steder, hvor vi kunne gøre tingene nemmere og vi kunne give folk mere frihed, og at så skal det nok gå alligevel, så det bliver dejligt, når Venstre igen kommer hjem, for jeg kan se, at tankerne i hvert fald er der. Man kan sige, at der er én ting, der er helt sikkert med det her lovforslag, og det er, at der reelt er regler, vi har sat ned, og som har gjort det vanskeligt, fordi vi dobbelttjekker os selv. Det har fanget det helt åbenlyse, som flere har været ved at sige, og det skal regeringen roses for i det her. Her har de rent faktisk fundet i hvert fald en, og jeg håber, der kommer en hel række af lovforslag fremadrettet, hvor vi kan gøre det samme.

For i Danmarksdemokraterne kommer vi til at stemme for det her lovforslag, fordi lovforslaget overordnet set er en del af regeringens planer om at reducere antallet af offentligt ansatte ved at fjerne diverse opgaver. I Danmarksdemokraterne bakker vi op om regeringens planer om at reducere antallet af offentligt ansatte, og selv om vi fra vores side dog er noget mere ambitiøse end regeringen, kan man sige, at vi da er kommet i gang. Med lovforslaget effektiviserer man bl.a. det finansielle hvidvasktilsyn, fjerner dobbelttilsynet mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet og fjerner anden unødvendig overimplementering. Dermed bidrager lovforslaget til, at man fjerner administrative byrder for danske virksomheder, hvilket vi vel alle sammen bare må indrømme er til det positive.

Så tak til regeringen. Så er vi i gang. Lad os få mere af det. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Kl. 16:06

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Nej, der kom lige en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Karin Liltorp.

Kl. 16:06

Karin Liltorp (M):

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at studse over, at ordføreren nævnte, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig er mere ambitiøse på området med hensyn til at reducere antallet af statsligt ansatte. Jeg skal bare lige høre, hvordan det hænger sammen med, at Danmarksdemokraterne har foreslået, at vi skal i gang med at kulegrave alle dem, der har fået førtidspension i Danmark, altså hvordan det medvirker til ligesom at lette byrden i forhold til de statsligt ansatte.

Kl. 16:06

Kim Edberg Andersen (DD):

Jeg kan godt forstå, at Moderaterne bliver forvirrede, når man lever i den her boble, hvor den eneste måde at løse et problem på er ved at få en endnu større totalmængde af ansatte i det offentlige, for vi har simpelt hen tænkt os at skære et andet sted. Så jeg kan godt se, at det bliver forvirrende, at vi vil ansætte nogle til at tjekke, hvordan der er nogle, der bryder reglerne, som er tudetossede, og har gjort det i årtier.

Men hvis vi nu ansætter en der og fjerner to her, så er Danmarksdemokraterne i mål. Hvis ordføreren gerne vil have en liste med det, inviterer jeg ordføreren over på kaffe, og så kommer vi simpelt hen med en hel liste til ordføreren over, hvor vi kan finde offentligt ansatte steder, hvor man muligvis kunne gøre det på en anden måde. Så det skal ordføreren være velkommen til.

Kl. 16:07

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Spørgeren.

Kl. 16:07

Karin Liltorp (M):

Jeg vil da takke for invitationen, for vi er meget interesserede i at se på, hvordan vi kan lette bureaukratiet. Jeg tror bare, at vi er meget optagede af, at det bliver sådan konkret og ikke bliver i forhold til en ønsketænkning om, at der må sidde en masse derude og lave en masse overflødigt arbejde. Så jeg glæder mig til kaffen.

Kl. 16:07

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Ordføreren.

Kl. 16:07

Kim Edberg Andersen (DD):

Altså, man bliver jo nødt til at gribe muligheden, når nu det er en flertalsregering og man ligesom kan sige: Nu har vi muligheden. For jeg skal jo kun overtale ordføreren. Så ordføreren skal være så hjertens velkommen, og så kommer at vi med et bud på helt konkrete steder. Og så forventer Danmarksdemokraterne selvfølgelig til gengæld, at ordføreren får det igennem i regeringen, så vi rent faktisk gør noget.

For hvis Moderaterne faktisk vil mindske antallet af offentligt ansatte, fordi vi overimplementerer, så skal vi nok komme med muligheden, og så har Moderaterne jo den fordel, at de er en del af flertallet, og så bliver det vel implementeret. Jeg tror bare desværre, at det er snak fra Moderaternes side. Men jeg er jo en positiv mand, så jeg glæder mig til at give kaffe.

Kl. 16:08

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Kl. 16:08

(Ordfører)

Mads Olsen (SF):

Vi står i dag med et lovforslag, der på overfladen handler om forenkling og modernisering af lovgivning på erhvervsområdet, hvilket SF i udgangspunktet godt kan stille sig positive over for. Men bag de tekniske justeringer, gemmer der sig også politiske prioriteringer, som SF har svært ved at se sig selv i. Lovforslaget foreslår bl.a. at afskaffe indberetningspligten for måltal for det underrepræsenterede køn i ledelser. Det er ikke bare et skridt baglæns i forhold til ligestilling, det er en afmontering af en helt central del af ligestillingspolitikken her i Danmark, for vi ved, at kvinder er stærkt underrepræsenteret i mange bestyrelser og ledelseslag, og indberetningspligten har været et vigtigt værktøj til at sætte fokus på denne udfordring, skabe transparens og presse virksomhederne til at tage mere ansvar. Ved at fjerne dette krav sendes et signal om, at det ikke længere er vigtigt at arbejde målrettet for en mere ligelig kønsfordeling, og det er SF lodret uenig i. Man vil udvande et af de få lovfæstede redskaber til at fremme det underrepræsenterede køn på de danske ledelsesgange i en tid, hvor der er stigende fokus på at øge diversiteten og fremme en mere ligelig kønsrepræsentation i samfundet.

Desuden er det særdeles useriøst, at vi nu tilbageruller dele af en lovgivning, som kun har fået et enkelt år til at virke derude i praksis. Det var en stor sejr for SF, at vi for 2 år siden fik lovgivning, som på det tidspunkt gjorde Danmark til foregangsland, når det kommer til at fremme en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen. Nu vil regeringen så knap et år efter indførelsen slække på reglerne igen. Det synes vi ikke giver mening.

Derudover foreslås det at lempe reglerne for kapitalejerlån, hvilket åbner for øget risiko for misbrug og økonomisk spekulation. Reglerne om kapitalejerlån blev oprindelig strammet op for at sikre en ansvarlig økonomisk adfærd i virksomhederne. At lempe disse regler uden en tilstrækkelig begrundelse eller garantier for ansvarlighed mener vi er uansvarligt. Vi vil gerne være tydelige: SF har intet imod at drøfte opgavebortfald og administrative lettelser, men det hører ikke hjemme i samme lovforslag som ændringer, der har så markante konsekvenser for ligestilling og økonomisk ansvarlighed.

Derudover handler lovforslaget også om opgavebortfald i staten. Det er en del af regeringens finanslovsforslag for 2025. SF ser i udgangspunktet positivt på at ændre antallet af årsværk i statens administration, men vi vil ikke forholde os til dette i Folketingssalen, mens vi stadig væk forhandler finanslov. Derfor ønsker SF at få lovforslaget opdelt i to dele: en del, der handler om opgavebortfald og administrative justeringer, som vi kan tage stilling til efter en finanslovsaftale er indgået, og en anden del, der adresserer de politiske principielle ændringer som indberetningspligten for kønsfordeling og reglerne for kapitalejerlån. Det håber jeg ministeren vil imødekomme, og vi ser frem til at drøfte dette i Erhvervsudvalget. SF er ikke imod at skabe mere enkel lovgivning, men vi går ikke på kompromis med ligestilling og økonomisk ansvarlighed. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, som det foreligger. Tak for ordet.

Kl. 16:11

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Kl. 16:12

(Ordfører)

Pernille Vermund (LA):

Tak for det. Et lovforslag som det her burde vi jo have på dagsordenen minimum en gang om måneden, fra vi indleder folketingsåret i oktober, til vi slutter i slutningen af maj. Det ville være godt for dansk erhvervsliv, hvis der var flere byrder, der blev lettet fra deres skuldre. Det viser dansk erhvervsliv med al tydelighed, men det ser vi jo også ret tydeligt, når vi kigger på den seneste Draghirapport fra EU: Det her er et reelt problem ikke bare hos os, men hos alle vores nabolande i EU. Så tak for det.

Når det er sagt, er der jo noget bizart i, at man først overimplementerer, og så står man og bryster sig af, at man fjerner overimplementering. Der kunne vi måske godt være bedre til at vente med at implementere. Man kunne jo overveje, om man skulle se på, hvordan vores nabolande implementerer EU-forordninger og -direktiver osv., før vi hiver dem til Danmark, lære af de gode erfaringer, men også af de dårlige, og så sørge for, at vi ikke trækker virksomhederne en gang rundt i manegen, som vi jo gør f.eks. i den her uge, hvor vi lige nu fjerner noget lovgivning, som vi i sidste uge erstattede med ny EU-lovgivning – jeg kan ikke engang huske, om det var en forordning eller et direktiv – som vi implementerede. Men det er altså lovgivning, som virksomhederne for par år siden skulle forholde sig til fra dansk side. Nu kommer vi med ny lovgivning kort tid efter. Man kan jo spørge sig, om det er det rigtige, virksomhederne skal bruge energien på, når de gør det.

Så er det også lidt interessant at høre, at et parti som SF – jeg ved ikke, om SF's ordfører er gået nu, så det er måske lidt tarveligt, men det er jo et vilkår i Folketingssalen, at man kan få kommentarer om og blive kritiseret for det, man har sagt fra talerstolen – sådan bryster sig af, at der er dele af det her opgavebortfald, som man ikke vil acceptere, fordi det handler om kønsligestilling osv. Hvis man havde fulgt lidt med i timen, ville man jo også vide, at på det her område har vi netop førstebehandlet implementeringen af et direktiv eller en forordning, som skal pege i den her retning.

Så der er nok meget, vi her på Christiansborg kunne gøre bedre, men der er opbakning til opgavebortfald – og mere af det – så vi kan gøre det lettere både at etablere og drive virksomhed i Danmark. Tak for ordet.

Kl. 16:14

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Velkommen.

Kl. 16:14

(Ordfører)

Karin Liltorp (M):

Tak for ordet. Vi behandler i dag et vigtigt lovforslag, der tager et stort skridt hen imod en mere effektiv, tidssvarende og fokuseret erhvervsregulering. Med L 72 gennemfører vi en række ændringer, der fjerner unødvendige opgaver og krav og letter byrderne hos erhvervslivet. Hos Moderaterne arbejder vi vedvarende for en smartere stat og et erhvervsliv, der får lov at fokusere på vækst og udvikling frem for unødvendigt bureaukrati. Dette lovforslag understøtter netop denne ambition. Lovforslaget har til formål at gennemføre opgavebortfald og forenkling i en række love på Erhvervsministeriets område.

For det første ophæves forbuddet mod kapitalejerlån. Det giver virksomhederne større fleksibilitet og gør det muligt for kapitalejerne og ledelsen at disponere over selskabets midler på en måde, der matcher deres behov, selvfølgelig under ansvar, men med respekt for selskabets økonomiske stabilitet. For det andet fjerner vi kravene om rapportering af kønsfordelingen i ledelsen. Virksomhederne skal fortsat tage ansvar for diversiteten, men vi tror på, at dette kan ske uden unødvendige administrative byrder. Endelig gennemføres der forenklinger i den finansielle regulering, bl.a. ved at afskaffe tilladelseskrav for finansielle rådgivere og reducere tekniske anmeldelseskrav i forsikringsbranchen. Disse ændringer gør det lettere og billigere at drive virksomhed, uden at vi går på kompromis med tillid og sikkerhed.

Lovforslaget handler ikke kun om at fjerne regler, men også om at skabe en bedre balance i reguleringen. Vi bevarer de krav, der er nødvendige for at sikre ansvarlighed og tillid, men vi fjerner de krav, der hæmmer vækst og ikke længere er relevante. Og som en kommentar til Liberal Alliances ordfører håber jeg også, at ordføreren bemærker, at vi i forbindelse med den nye europapolitiske aftale, som vi indgik her i efteråret, og som Liberal Alliance også var med i, netop blev enige om, at vi for fremtiden skal kigge på en minimumsimplementering af lovgivningen, og det synes jeg helt sikkert er et skridt i den rigtige retning. Ved at reducere byrderne frigør vi ressourcer, som virksomhederne kan bruge på at skabe arbejdspladser, innovation og vækst. Det er helt i tråd med Moderaternes vision om at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet og dermed styrke hele vores samfundsøkonomi.

Med dette forslag viser vi, at vi tager ansvar for at modernisere og effektivisere erhvervsreguleringen i Danmark. Vi giver virksomhederne mere frihed, fjerner overflødige byrder og skaber et erhvervsliv, der er bedre rustet til fremtidens udfordringer. Moderaterne bakker op om forslaget, og vi ser frem til at bidrage til dets videre behandling her i salen. Tak for ordet.

Kl. 16:17

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Så er den næste fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Kl. 16:17

(Ordfører)

Helle Bonnesen (KF):

I denne uge har vi sådan nærmest temauge her i Folketingssalen med opgavebortfald på diverse ministerieområder, og nu er det så Erhvervsministeriet. Her er der 11 grupperinger og opgavebortfald, som er præsenteret i L 72. Der er en række gode initiativer med alt godt lige fra klynger og piratkopiering til rapportering af det underrepræsenterede køn. Der går næsten ikke en uge, uden at vi diskuterer det sidstnævnte emne. Det er jo lidt komisk, som det også er blevet nævnt før, at vi i sidste uge stod og talte om en forordning, hvor vi skal implementere noget kønsregistrering, og bagefter i den her sammenhæng fjerner noget andet.

Samlet set har der været gode, solide høringer af alle forslag, og der er også foretaget en række mindre justeringer. Vi er godt klar over, at det gælder om at finde en god balance mellem besparelser, kvalitet og fokus på det rigtige og på det vigtige. Så samlet set er Det Konservative Folkeparti tilfreds med de reguleringer, der er sket på baggrund af høringerne, og vi kommer også til at støtte forslaget.

Men når vi nu har hatten af, er det jo reelt sørgeligt, at vi når dertil, at vi skal have de her lovforslag. I den her gruppe med mange erhvervsordførere, og også medlemmer af Erhvervsudvalget, har vi netop afsluttet et 1-årigt projekt, hvor vi startede med at identificere 179 unødvendige regler, og derefter reducerede vi dem til et lavere antal, som nu bliver gået efter i sømmene. Det er jo sådan set godt. Men det ville selvfølgelig have været meget bedre, hvis vi aldrig var nået dertil, og det er det her jo endnu et eksempel på.

Så lad os prøve fremover at bruge det her som en god morale for, at vi ikke skal overimplementere, og for, at vi skal tænke: Giver det her mening, også på den lange bane? For det er lidt frem og tilbage, at vi først indfører og bagefter fjerner, men isoleret set er det her godt, og vi kommer til at støtte forslaget. Tak.

Kl. 16:19

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Kl. 16:19

(Ordfører)

Rosa Lund (EL):

Tak. Vi er i Enhedslisten generelt optagede af, at det skal være nemt for borgerne at bo i det her samfund. Vi ønsker en høj grad af velfærd, og det kræver jo et stort statsapparat. Og når man har et så stort statsapparat, som vi har, kan man godt risikere, at der er blevet vedtaget regler og pligter, som ikke nødvendigvis giver mening længere. Derfor giver det også god mening, at ministrene gennemgår deres ressortområder og tjekker, om der er noget, der ikke længere er relevant.

Jeg er ordfører på en del områder og har derfor skullet forholde mig til flere af de her opgavebortfaldslister. Generelt må jeg sige, at jeg ikke synes, at det klæder regeringen bare at sende en liste med en beslutning og så slet ikke inddrage Folketingets partier. I andre ministerier har vi set eksempler på såkaldt opgavebortfald, som slet ikke har kunnet lade sig gøre, fordi opgaverne er forligsbelagte. Men det betyder åbenbart ikke så meget for den her flertalsregering.

Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man lige skruer ned for tempoet og rent faktisk debatterer de her ting med Folketingets partier, før man står her og skal lovbehandle det i Folketingssalen. Vi har jo med det store arbejde med de administrative byrder, som vi har lavet i Erhvervsudvalget her i Folketinget, kunnet se, at vi rent faktisk godt kan samarbejde på tværs af Folketingets partier om lige præcis den her slags ting.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, at det her lovforslag giver mening. Der er en hel masse forskellige opgavebortfald, som jeg ikke lige kommer til at gennemgå enkeltvis; det synes jeg egentlig at mange andre ordførere har været inde på. Men jeg har et enkelt nedslagspunkt, fordi jeg også er ligestillingsordfører.

I forhold til den rapport om køn i ledelse kan man sige, at det ikke er rapporteringskravet fra årsregnskabsloven, der er det vigtige her, men derimod det krav, der følger af selskabsloven, om opstilling af måltal og politikker for ligestilling. Så vi er faktisk helt trygge ved, at bestemmelsen i årsregnskabsloven ophæves, for vi har jo, som ordføreren for Liberal Alliance sagde, lige behandlet et lovforslag, som implementerer EU-regler, som skal sikre ligestilling på det her område.

Nu er jeg ikke så EU-positiv som andre i den her sal, men jeg synes faktisk, at det er nogle fornuftige regler, som kommer fra EU her, og derfor giver det mening, at vi afskaffer ligestillingsreglerne i det her lovforslag, så man ikke dobbeltimplementere eller overimplementerer, for det er der ingen grund til. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Kl. 16:22

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Og så er den næste hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Kl. 16:23

(Ordfører)

Peter Kofod (DF):

Tak for det. Vi lever i en centraliseringsstat, i en Djøf-stat, hvor antallet af offentlige administratorer, skrankepaver og papirtigre tager hastigt til. Sidst jeg så en opgørelse, mener jeg, det var 14.000 statslige administratorer alene i fru Mette Frederiksens tid som statsminister. Det er jo helt voldsomt, hvis man forestiller sig 14.000 – det er mere end det samlede antal af politibetjente og politistuderende – som der altså har været en vækst af i den offentlige sektor på ganske få år. Det er også en gevaldig regning, man trækker efter sig. 11 mia. kr. beløber prisen sig til, så det er jo helt astronomisk, når man tænker over, hvor lille et land Danmark er.

Det, regeringen så har foreslået, er at spare 1.000 væk af dem, altså jo reelt en krusning i overfladen på et meget stort underliggende problem, nemlig at vores stat i de her år centraliseres om ikke bare de store byer, men den store by i vores land, og at det samtidig ser ud, som om det er løbet fuldstændig løbsk – med den ene bureaukrat, der ansætter den anden, og en regning, der er enorm, til danskerne.

Det er ikke holdbart. Vi støtter selvfølgelig regeringens bestræbelse på at skære en lille smule i det, men jeg er også nødt til at sige: Det er jo slet ikke nok. Det burde være en målsætning at rulle tilvæksten i den offentlige sektor, når det kommer til administratorer, tilbage til, før fru Mette Frederiksen blev statsminister.

Derudover er der jo en række områder, hvor man sagtens kunne se på nogle meget, meget voldsomme besparelser, og lad mig bare nævne et par stykker: DR, væk; Institut for Menneskerettigheder, væk; Statens Kunstfond, væk. Og så er der alle de jobs i godhedsindustrien, der er finansieret af skatteborgerne, som vi også sagtens kunne skære i fedtlaget på. Det ville jo være i tusindvis – i tusindvis – af jobs med en enorm milliardbesparelse til danskerne til følge. Så hvis det er det projekt, regeringen vil kaste sig ud i, så støtter vi det. Det her er imidlertid bare et rids i en lille udvikling, som desværre går den forkerte vej.

Så blev der talt heroppe om ligestilling, kønsligestilling, for det er noget af det, der ligger i forslaget her, hvor man ser på det. Jo, men der er jo mange måder, man kan se på ligestilling på ude på arbejdspladserne. Det kunne også være, at man kunne sammenligne 3F'ernes forhold med djøf'ernes forhold. Altså, jeg kender da personligt en hel del mennesker, hvor man må sige, at de har et noget hårdere arbejdsliv end nogle, der sidder bag et skrivebord og vender papirer dagen lang. Så hvis man skulle kigge på ligestilling, kunne man også se på: Hvad er den forventede levealder? Hvad er de forventede sygdomme, man måtte få? Hvor høj er risikoen for at dø på arbejde? Der er rigtig meget, man kan tale om, som ikke har med køn at gøre, men som alligevel har noget at gøre med den måde, vi arbejder på. Det synes jeg ville være at foretrække.

Fru Pernille Vermund havde jo så i øvrigt en meget kvik bemærkning, for det er jo rigtigt, at meget af det her bliver overflødiggjort, og det gør det jo, fordi der kommer EU-regler; fordi EU bare kommer og løser nogle opgaver. Mig bekendt står vi igen her og diskuterer EU i forbindelse med et lovforslag, som overhovedet ikke handler om EU, og det har vi i øvrigt gjort i forbindelse med de fleste lovforslag. I løbet af den seneste tid skal alt bare handle om EU; det bryder jeg mig godt nok ikke om.

Så det er et ja til at skære i fedtlaget i den offentlige sektor, men også en konstatering af, at det her land er på vej i en helt forkert retning, når det kommer til administrationen af riget. Tak for ordet.

Kl. 16:26

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Kl. 16:27

(Ordfører)

Katrine Robsøe (RV):

Tak for det. Fra Radikale Venstres side deler vi regeringens ambition om at lette på administrationen i staten. Vi ser også positivt på det her lovforslag, men da vi stadig forhandler finansloven med regeringen, afventer vores endelige stillingtagen til lovforslaget de forhandlinger. Tak.

Kl. 16:27

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Det var ordførerrækken. Så går vi til erhvervsministeren. Velkommen.

Kl. 16:27

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Tak for det, formand, og tusind tak for bemærkningerne og opbakningen til lovforslaget. Som det er blevet sagt et par gange heroppefra, følger lovforslaget jo op på regeringens forslag til finanslov for 2025, og det er jo ingen hemmelighed, at antallet af medarbejdere i staten er vokset over årene og også vokset for meget. Det ønsker regeringen nu at ændre, så vi bruger pengene på det rigtige så at sige, altså skærer ned og fjerne unødvendig administration og unødvendigt bøvl. Derfor bliver vi nødt til selvfølgelig også løbende at forholde os til alle opgaver og se, om alle opgaver nu også er nødvendige og tidssvarende, og om pengene f.eks. vil gøre mere gavn i den borgernære velfærd.

Med lovforslaget tager vi et vigtigt skridt i regeringens 2030-plan. På Erhvervsministeriets område vil vi gennemføre en række ændringer. Det handler grundlæggende om sund fornuft, og det handler om at se på, hvad der så at sige er virkelighedens behov. Skal vi f.eks. bruge ressourcer på en særlig vejledningsenhed i staten, hvis den reelt ikke bliver brugt? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. De kræfter kan bruges bedre andre steder. Derfor foreslår vi f.eks. at ophæve den særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering. Enhedens opgave er at vejlede forbrugere og virksomheder i sager om piratkopiering. Men virkeligheden viser, at der ikke har været et stort behov eller stor efterspørgsel efter enhedens kompetencer.

Også på andre områder giver det mening at spare på ressourcerne. F.eks. ser vi lige nu, at danske regler og nye EU-regler lægger sig lidt oveni hinanden for visse selskaber, når det kommer til ligestilling. Flere kvinder i ledelse er vigtigt, ingen tvivl om det, men der kommer jo ikke dobbelt så meget ligestilling af, at virksomheder og rapporterer dobbelt om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Det vil vi nu ændrer på. Kravene er stadig de samme, men vi undgår unødigt bøvl og dobbeltarbejde, der kommer som følge af EU-lovgivningen. Det her kommer også virksomhederne til gavn.

Generelt handler det her arbejde om – som det også har handlet om i mine kollegaers lignende lovforslag – at spørge sig selv en gang imellem: Giver det, vi sætter i værk, mening? F.eks. giver det ikke mening, at vi komplicerer opgaver ved at dele dem ud mellem forskellige myndigheder, hvis de reelt kan udføres og skal udføres ét sted. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi derfor nu vil samle administrationen af statens tilskud til vidensbaserede innovation og klyngerne ét sted. For som det fremgår af lovforslaget, har de før været delt mellem to myndigheder. Det handler altså om at sikre, at vi bruger pengene og hænderne og hovederne rigtigt dér, hvor det giver mest værdi, og det tager i et skridt i retningen af nu, og derfor glæder jeg mig til den videre debat om lovforslaget.

Jeg vil i øvrigt gerne sige, at det arbejde, der har været lavet i Folketingets Erhvervsudvalg, ser vi meget positivt på, og vi glæder os til det videre arbejde med det. Jeg synes faktisk, det er ret godt, at alle partier har fundet sammen om at lave konkrete forslag, som kan være med til at følge op på det her: Bruger vi pengene rigtigt? Er hænder og hovederne så at sige placeret de rigtige steder? Det er rigtig godt arbejde, og jeg glæder mig til at følge op også på det arbejde. Tak for ordet.

Kl. 16:31

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Gør ingen indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 16:31

Meddelelser fra formanden

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 20. november 2024 kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:31).