11. møde

Fredag den 25. oktober 2024 kl. 9.00

Dagsorden

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 09.10.2024).

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 09.10.2024).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af olieberedskabsloven. (Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for overtrædelse af lagringspligten m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 11.10.2024).

Kl. 09:00

Meddelelser fra formanden

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Lovforslag nr. L 67 (Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren m.v.)),

Lovforslag nr. L 68 (Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om gasforsyning og lov om elforsyning. (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.)) og

Lovforslag nr. L 69 (Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)).

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 19 (Forslag til folketingsbeslutning om etablering af udrejsecenter for udvisningsdømte i et tredjeland).

Dina Raabjerg (KF) og Mona Juul (KF):

Beslutningsforslag nr. B 20 (Forslag til folketingsbeslutning om at øge danske virksomheders muligheder for rekruttering af international arbejdskraft fra bestemte lande).

Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Steffen Larsen (LA):

Forespørgsel nr. F 7 (Vil ministrene redegøre for, hvilket arbejde regeringen har igangsat for at udfordre de rammer, som internationale konventioner sætter for dansk udlændinge- og indfødsretspolitik, og hvilket mandat den ambassadør, regeringen agter at udpege til formålet, vil blive udstyret med?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 09.10.2024).

Kl. 09:01

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet, som holder sin debutanttale i dag. Velkommen til.

Kl. 09:02

(Ordfører)

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Tak for det. Og tak for ordet. I dag skal vi behandle et vigtigt og nødvendigt lovforslag, som overordnet sigter efter at opfylde to krav: for det første at modernisere loven om handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, og for det andet at bekæmpe køb og salg af hælervarer og derigennem indbrud og tyveri.

Den her lovgivning har efterhånden en del år på bagen. Den er helt tilbage fra 1966 – året, hvor man igangsatte byggeriet af World Trade Center, hvor folk marcherede med Martin Luther King i Chicago, og hvor tronfølgeren, prinsesse Margrethe, forlovede sig med den franske diplomat Henri. Det siger sig selv, at der er sket en del siden 1966. Vores samfund har ændret sig på afgørende områder, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi holder lovgivningen ved lige. Handel med brugte genstande er ikke længere forbeholdt fysiske forretninger med fast geografisk lokation. Internettets fremkomst har gjort, at handelen ikke længere altid er synlig i gadebilledet, men nærmere foregår bag skærmen.

På den anden side er der altså stadig væk ting, der er det samme, som da loven blev indført. Når man handler med brugte varer eller bedriver pantelånervirksomhed, er der risiko for, at man får fingrene i tyvekoster og forfalskninger. Nogle kriminelle tjener styrtende, og mange borgere uden onde hensigter kommer uforvarende til at involvere sig i hælervirksomhed. Det skaber utryghed. Med lovforslaget vil man i højere grad end i dag kunne bekæmpe hæleri og skabe tryghed på markedet.

Hvert år køber 250.000 danskere hælervarer for omkring 2 mia. kr. Det fordeler sig på ca. 600.000 genstande, og man anslår, at en fjerdedel af disse stammer fra private husstande, hvor der har været begået indbrud. Når vi bekæmper hæleri, gør vi det ikke bare mere sikkert at handle på markedet; vi mindsker også de kriminelles motivation til at begå indbrud, når tyvekosterne bliver sværere at afsætte. Det handler vi på nu.

Lovforslaget indeholder flere vigtige elementer. Først og fremmest vil det afskaffe det forældede krav om fysiske forretningssteder og politiautoriserede forretningsbøger. Samtidig udvides lovens anvendelsesområde, så det også omfatter onlinehandel med brugte varer og onlineauktioner. Det betyder, at både fysiske butikker og onlineforhandlere vil være underlagt de samme regler, herunder kravet om politiets bevilling til at drive virksomheden. Det er et vigtigt skridt for at sikre lige vilkår og effektiv kontrol med hele markedet. Endelig vil lovforslaget styrke politiets muligheder for at få adgang til regnskaber og varelagre hos bevillingshaverne, og det vil være afgørende i bekæmpelsen af hæleri og salg af forfalskede genstande.

Lovforslaget viderefører med få undtagelser de gode tanker, som det sagkyndige udvalg har gjort sig i deres betænkning fra 2022. Det er vigtigt, at vi har fokus på at skabe et mere moderne og sikkert marked for handel med brugte varer. Dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og vi mener, det vil gavne både forbrugere, erhvervsdrivende og samfundet som helhed. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Tak for ordet.

Kl. 09:05

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herinde uddeler vi jo ikke stilkarakter, men et anerkendende nik kan der i hvert fald godt komme herfra.

Næste ordfører på talerlisten er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Kl. 09:06

(Ordfører)

Preben Bang Henriksen (V):

Tak for det. Ja, det er da sin sag at komme efter sådan en flot gennemgang, som vi lige har hørt. Alt andet lige må jeg jo i hvert fald forvente, at det reducerer de øvrige indlæg. Vi behøver bestemt ikke gentage det, der så fint blev beskrevet her.

De færreste har nok egentlig hørt om marskandiserloven. Jeg havde i hvert fald ikke hørt om den, til trods for at den snart har 60-årsjubilæum her. Men den regulerer, som beskrevet i lovens § 1, handel med brugte genstande og altså også onlineauktion og pengeudlån med pant i de her genstande osv. Så det burde man måske kende. Men forholdet er det, at det kræver en bevilling, og den bevilling udstedes af politiet til at handle med disse brugte genstande offentligt. Meningen med det hele er, som det korrekt blev fremhævet, at denne lov skal vanskeliggøre, at der handles med stjålne genstande, og dermed er der jo altså også en naturlig anmeldelsespligt over for dem, der har bevillingen her, hvis de kommer omkring noget sådant. Politiet har adgang til forretningen, i hvert fald den fysiske forretning, men sikkert også den virtuelle forretning. Det er en modernisering af loven, og den kan vi selvfølgelig kun støtte. Tak.

Kl. 09:07

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:07

(Ordfører)

Betina Kastbjerg (DD):

Tak for det, formand. Lovforslaget, L 54, handler om modernisering af loven om handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, også kaldet marskandiserloven, og ligesom hr. Preben Bang Henriksen kendte jeg faktisk heller ikke til den inden det her lovforslag.

Markedet for brugte genstande har gennemgået en enorm transformation siden 1960’erne, ikke mindst som følge af internettets indtog. I dag foregår en stor del af handlen online; en udvikling, der både åbner for nye muligheder, men som også giver anledning til nogle udfordringer. Kriminelle har i stigende grad udnyttet markedet for brugte varer til at afsætte stjålne og ulovligt erhvervede genstande. Derfor er det også helt afgørende, at vi får skabt en lovgivning, der gør det sværere for de kriminelle at udnytte det marked.

Endvidere sikrer forslaget, at bevillingshaver forpligtes til at underrette politiet ved mistanke om, at genstande, der sælges eller stilles som pant, ikke er erhvervet lovligt. Det vil kunne hjælpe politiet i bekæmpelsen af hæleri og gøre det vanskeligere omsætte stjålne varer, så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Kl. 09:08

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak for det. Næste ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Kl. 09:09

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det, formand. Jeg er i dag vikar for SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen, og jeg kommer til at behandle både den her sag og den næste på dagsordnen på vegne af SF.

Vi står med et lovforslag, som markerer en væsentlig og god udvikling i kampen mod hæleri og ulovlig handel med brugte genstande. Nogle af de gode elementer, som loven introducerer, er f.eks. oprettelsen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande. Det er et centralt værktøj i indsatsen mod hælere, som også er hovedfokusset i udvalgets forslag. At vi går fra de nuværende manuelle processer til en moderne digital løsning er et rigtig vigtigt skridt i den retning, som vi vil.

Et andet positivt element i loven er indsatsen mod hæleri er indførelsen af legitimationskrav. Det er afgørende, at vi styrker kontrollen med, hvem der køber og sælger brugte genstande, så vi får færre hælervarer i omløb. Men ligesom Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd er vi i SF ikke helt overbevist om den nedre beløbsgrænse på 2.000 kr. Jeg håber ikke, at vi pludselig kommer til at se en stigning i varer til mindre beløb eller bare 1.999 kr.

Vi stiller derfor spørgsmålet, om ministeriet har undersøgt, hvor stort hælermarkedet er for genstande under den her grænse. Det er vigtigt, at vi ikke efterlader et smuthul i loven, hvor hælere kan operere frit, blot fordi værdien af de stjålne genstande er sat lavt.

Desuden er det værd at bemærke de udfordringer, der ligger i regulere onlinemarkedspladser som Facebook og eBay. Vi savner en præcis afklaring af, hvordan Justitsministeriet har tænkt sig at håndtere den her problematik fremadrettet, og det er klart, at det er vanskeligt at kontrollere udenlandske onlineforhandlere. Vi skal sikre os, at vi med den her lov ikke bare skubber købere og sælger over på andre platforme.

Rigspolitiet har påpeget, at lovforslaget vil føre til flere anmeldelser og et øget ressourcebehov. Det må vi være opmærksomme på, og vi skal sikre, at politiet har de nødvendige ressourcer til at håndtere den øgede arbejdsbyrde, så vi undgår at skabe nye flaskehalse i systemet.

Afslutningsvis ser vi i SF frem til en fortsat opfølgning på de udfordringer, som måtte opstå under implementeringen. Vi kommer til at holde et vågent øje, især med, om ministeriet formår at løse problematikker, som lovforslaget indeholder. Og her tænker jeg især på reguleringen af onlinemarkedspladser, og at vi ikke kommer til at lægge pres på politiet igen igen.

Alt i alt støtter SF lovforslaget, fordi det er et skridt et skridt i den rigtige retning. Og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:11

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for SF. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen.

Kl. 09:12

(Ordfører)

Steffen Larsen (LA):

Tak, hr. formand. Vi har allerede fået nogle udmærkede gennemgange af nogle af de detaljer, der er ved loven, så jeg skal gøre det ganske kort.

Den her lov finder anvendelse, når det kommer til handel med brugte varer, primært, og pantelånervirksomhed. Der er blevet talt om, hvad den dækker, men jeg synes også, det nogle gange kan være vigtigt lige at nævne, hvad en lov ikke dækker. Og her er det jo bl.a. det, at man kan fritage f.eks. de religiøse foreninger, som laver brugtsalg for at samle ind til et godt formål. De er undtaget fra den her lovgivning. De kan altså fortsætte fuldstændig uden at skulle lave registreringer og krumspring. Det synes jeg egentlig er udmærket og positivt, altså at vi sørger for at fritage dem og andre almenvelgørende og almennyttige foreninger for de her problemer. De har allerede besvær nok med hvidvasklovgivning andet, som også måske burde begrænses. I den her omgang vil jeg sige, at det var det, jeg havde, og at vi støtter forslaget.

Kl. 09:13

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for LA. Så er det fru Nanna W. Godtfredsen fra Moderaterne.

Kl. 09:13

(Ordfører)

Nanna W. Gotfredsen (M):

Tak for ordet, formand. Det er supervigtigt med lovgivning, der passer til den tid, vi lever i. Jeg synes, der er al mulig grund til at rose alle mine foregående ordførerkolleger for at have gennemgået det fint, så jeg vil fatte mig i korthed og især henvise til hr. Lasse Haugaard Petersens ordførerindlæg her. Det var virkelig, virkelig flot.

Vi skal holde øje med de forholdvis nye aktører på området inden for køb og salg af brugte genstande. Vi skal betrygge købere, erhvervsdrivende og folket som helhed. Intet er mere effektivt i kriminalitetsforebyggende øjemed end opdagelsesrisikoen, og hvis ikke man kan fange banditterne, kommer vi ikke videre. Moderaterne bakker op.

Kl. 09:14

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:14

(Ordfører)

Mai Mercado (KF):

L 54 har til hensigt at modernisere markandiserloven fra 1966. Lovforslaget udmønter anbefalinger, som et sagkyndigt udvalg har udarbejdet, efter at det blev nedsat af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, og det har været sammensat af en række forskellige interessenter.

Formålet med lovforslaget er at sikre kontrollen med handel med brugte genstande, herunder videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande. En af ændringerne er at udvide lovens anvendelsesområde, så det afspejler vores samtid. Det gælder eksempelvis i forhold til internethandel og onlineauktioner.

Da loven blev til, foregik handlen med brugte genstande lokalt i mindre fysiske butikker; i marskandiserforretninger eller på markeder. I dag foregår meget handel med brugte varer på forskellige digitale platforme som eksempelvis GulogGratis, DBA eller auktionsplatforme som lauritz.com.

Marskandiserloven er fra 1966, som det er blevet nævnt, men indholdsmæssigt svarer den til den oprindelige lov fra 1921. Dermed er lovforslaget her en ajourføring og også en forenkling. Der er jo sket en modernisering, for meget er sket siden 1921 og siden 1966, og meget af handlen er rykket online.

For et par uger siden spurgte jeg justitsministeren i en lukket spørgetime, om lovprogrammet i forhold til muligheden for at lave en klientkonto. Jeg er muligvis nok hoppet ned i sådan et kaninhul i forhold til det her lovforslag, men jeg stillede spørgsmålet, om man kunne lave krav om klientkonto i forhold til det lovforslag, vi behandler nu. Det kunne man ikke svare på på stående fod. Jeg stillede også skriftligt spørgsmål, hvor man så svarer, at det finder man ikke lige anledning til.

Men når jeg stiller spørgsmålet skriftligt, er det jo ud fra et ønske om at beskytte de danske forbrugere. For i 2023 gik lauritz.com konkurs, og det betød, at både købere og sælgere stod tilbage med tab; enten kunder, som havde købt og betalt for en vare, de aldrig fik, men også sælgere, som aldrig fik deres tilgodehavende. Og årsagen var jo, at auktionshuset løbende havde udskudt tilbagebetaling til kunder, og at ejerne havde blandet deres egne økonomiske forhold sammen med virksomhedens.

Derfor har branchen, som vedrører auktionsplatformene, jo selv foreslået at gøre det muligt at oprettet de her klientkonti i auktionsvirksomheder for at kunne sikre sælgerens penge. For ved at oprette de her klientkonti kan man altså beholde kundernes penge i et lukket system og undgå, at det bliver blandet sammen med virksomhedens system.

Det ville betyde at man i tilfældet med lauritz.com kunne have sikret sælgerne bedre, hvis det altså havde været muligt at lave den her adskillelse. Så hvis det er korrekt,j ville det jo kunne give en forbrugerbeskyttelse, og derfor kunne det være relevant at se på det ved det her lovforslag, i forhold til om man kunne få det med og dermed sikre forbrugerne bedre.

Nu prøver jeg at hoppe op af kaninhullet igen, selv om jeg har været dybt nede i det. Konservative kommer til at stemme for lovforslaget, men vi vil gerne have boret ud i udvalgsbehandlingen, om vi kan sikre forbrugerne yderligere.

Kl. 09:18

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til fru Mai Mercado. Næste ordfører i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkepart.

Kl. 09:18

(Ordfører)

Mette Thiesen (DF):

Tusind tak, formand. Jeg er en af dem, som er utrolig glade for at handle brugte genstande, hvad enten det handler om børnecykler, eller det er lørdag i den lokale genbrugsbutik, hvor jeg er på fornavn med langt de fleste i Hillerød, eller om det er på Den Blå Avis eller andre steder. Så det er et marked, som jeg i hvert fald sætter ekstremt stor pris på.

Det er også derfor, jeg har gravet mig virkelig meget ned i den her lovgivning for at sikre, at der i forhold til alle os, som elsker at genbruge og altid har gjort det – jeg har altid sagt at det ikke bare bæredygtighed; det handler om god husførelse – bliver taget højde for, at ting kan blive brugt igen, og at alle os, der handler, hvad skal man sige, med gode hensigter, ikke bliver ramt der. Og det synes jeg faktisk at det her lovforslag tager ekstremt fint højde for.

Jeg er fuldstændig enig med de tidligere ordførere, og jeg kommer heller ikke til at holde en meget, meget lang tale, men jeg er glad for eksempelvis det, der også er nævnt, med det her digitale kosterregister.

Det er jo noget, vi kender, eksempelvis fra når man køber brugte cykler, altså at man kan slå stelnummeret op og så tjekke, om cyklen er stjålet. Jeg vil dog stadig væk anbefale, at man får en kvittering med, hvis man handler brugte cykler, men stadig væk er det en rigtig, rigtig god ide, sådan så man hvert fald har langt bedre mulighed for at sikre sig, at det, man køber på nogle af de her onlineplatforme, ikke er stjålet. Jeg undrer mig også lidt over beløbsgrænsen, som det også er blevet nævnt tidligere, men det tænker jeg at vi får boret ud i udvalgsbehandling.

Så jeg vil egentlig bare glæde mig over, at vi får opdateret den her lovgivning og får tilpasset den til den virkelighed, der er i dag, sådan så alle os, der nyder en lørdag i de lokale genbrugsbutikker, kan fortsætte med det. Jeg vil i øvrigt også bakke op om det, som blev sagt af en tidligere ordfører, altså at de her foreninger fritages, så de ikke får endnu mere bøvl, og så man kan handle der i fred og vide, at pengene stadig væk går til de gode formål, som der nu er. Dansk Folkeparti bakker op.

Kl. 09:20

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Jeg kigger lige rundt i salen, og jeg kan ikke se, at der er flere ordførere, der ønsker ordet, til stede. Så justitsministeren er den næste på talerstolen.

Kl. 09:21

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Tak for ordet, formand, og også tak for de mange positive indlæg, som vi har hørt her i salen i dag. Handel med brugte genstande er mere populært end nogen sinde – og heldigvis for det – og i de seneste år har den teknologiske udvikling virkelig sat skub i tendensen.

I dag er handel med brugte genstande reguleret i lov om handel med brugte genstande samt pantlånervirksomhed. Loven er, som hr. Lasse Haugaard Pedersen også før sagde det, fra 1966, og det siger næsten sig selv, at der er sket en del siden da. Dengang foregik handelen primært i fysiske marskandiserforretninger, og i dag går de fleste af os på internettet, hvis vi skal friske hjemmet op med en ny brugt lampe eller et fint gammel maleri. Den her udvikling er ikke afspejlet i de nugældende regler, og det giver jo det problem, at salget online ikke er reguleret på samme vilkår som salget i de fysiske butikker. Samtidig ser vi også i dag, at der er problemer med videresalg af stjålne og forfalskede genstande, og det er et samfundsproblem, som vi skal til livs. Der har fra både politisk hold og branchens side løbende været interesse for at se på at modernisere lovgrundlaget. Det var også baggrunden for, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen i 2017 nedsatte et sagkyndigt udvalg, der afgav en betænkning i 2022. Det er det arbejde, som altså har været et stykke tid undervejs, som regeringen nu vil sætte punktum for.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, svarer i høj grad til det lovudkast, som det sagkyndige udvalg har lavet, og det har altså to formål, nemlig for det første at modernisere reglerne for handelen med brugte genstande samt pantelånervirksomhed og for det andet at gøre det sværere at sælge stjålne eller forfalskede genstande. Med lovforslaget vil der først og fremmest ske en række sproglige og også praktiske moderniseringer, der vil gøre reglerne mere tidssvarende. Forslaget vil bl.a. ophæve det krav, der gælder i dag, om et fast forretningssted samt kravet om at føre fysiske forretningsbøger, der er autoriseret af politiet. Endvidere vil forslaget udvide anvendelsesområdet til også at gælde onlinehandel med brugte genstande og onlineauktioner. Denne udvidelse vil medføre, at handelen med brugte genstande bliver underlagt de samme regler, uanset hvor det foregår, og om det så er online eller fysisk.

Forslaget vil videreføre det nugældende krav om, at man skal have en bevilling udstedt af politiet for at drive virksomhed omfattet af loven. Bevillingskravet vil nu også gælde for onlinesalg af brugte genstande og onlineauktioner. Udvidelsen vil være med til at sikre, at politiet kan føre et effektivt tilsyn med hele markedet. Bevillingshavere vil ifølge forslaget være underlagt en række krav såsom at være forpligtet til at give politiet besked om genstande, der er mistænkt for f.eks. at være hælervarer. Politiet vil også efter lovforslaget få adgang til bevillingshaveres regnskabsmateriale og et eventuelt varelager.

Så for at opsummere mener regeringen, at vi med lovforslaget skaber et mere moderne og sikkert marked for handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, ligesom lovforslaget også vil hjælpe med at stoppe videresalg af stjålne og forfalskede genstande. Da udvalget blev nedsat, var der bred opbakning blandt Folketingets partier til at se nærmere på reglerne, og jeg håber selvfølgelig, at lovforslaget vil nyde samme opbakning i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Kl. 09:24

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 09.10.2024).

Kl. 09:25

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der nu er blevet mere rutineret, er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet.

Kl. 09:25

(Ordfører)

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Tak for ordet. Nu skal vi videre til et nyt lovforslag, men det hænger meget, meget tæt sammen med det, vi lige har behandlet. Lovforslaget har nemlig også baggrund i det udvalgsarbejde, som blev igangsat tilbage i 2017, og ligesom på området for handel med brugte genstande, har vi også her at gøre med meget gammel lovgivning. Også auktionslederloven er helt tilbage fra 1935. Det var, dengang man indviede Lillebæltsbroen, vel at mærke den gamle af dem. Så det er på tide, at vi får opdateret loven og dermed rammerne for afholdelse af auktioner, så de afspejler nutidens krav og muligheder. De nye regler skal også tage højde for de udfordringer, der er med salg af stjålne og forfalskede genstande, også på auktionerne.

Lovforslaget har som nævnt til formål at modernisere auktionslederloven og gøre reglerne mere sikre og tidssvarende. Der lægges bl.a. op til, at auktionsbøger og -kataloger skal kunne føres elektronisk, hvilket vil lette arbejdet og øge tilgængeligheden. Desuden videreføres kravet om, at offentlige auktioner kun må afholdes af en auktionsleder, der er beskikket af justitsministeren. Det er med til at sikre, at auktionerne foregår i trygge rammer, og samtidig sikrer det tilstedeværelsen af kompetencer til at opdage salg af stjålne genstande. Hvis en auktionsleder får mistanke om, at en genstand er stjålet eller forfalsket, vil vedkommende have pligt til at anmelde sagen til politiet og afvise at sælge genstanden. Det vil styrke indsatsen mod hæleri og falskneri på auktionerne.

Derudover sikres det, at det fortsat er den lokale fogedret, der fører tilsyn med auktionslederens virke, hvilket giver en tættere kontrol og bedre forståelse af de lokale forhold.

Med det her lovforslag får vi et mere moderne og sikkert system for offentlige auktioner. Samtidig styrker vi indsatsen mod salg af stjålne og forfalskede varer, hvilket vil øge trygheden for både sælgere og købere, og derfor støtter vi i Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:27

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Inden ordføreren forsvinder fra talerstolen, vil jeg sige, at der er et enkelt medlem, der har indtegnet sig til en kort bemærkning, og det er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:27

Mai Mercado (KF):

Det er jo sådan, at når man har holdt sin første tale, så er man erfaren, og så tåler man alle kritiske spørgsmål, men jeg vil egentlig bare ønske ordføreren tillykke med den første ordførertale her i Folketinget.

Kl. 09:28

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Er der en kommentar til det fra ordføreren?

Kl. 09:28

Lasse Haugaard Pedersen (S):

Jeg vil selvfølgelig sige mange tak for det. Jeg var jo selv bekymret for, at den første gang skulle blive en uhensigtsmæssig kort oplevelse. Der kan jeg så forstå, at det den anden gang bliver trukket lidt mere i langdrag, og sådan er det jo. Men tak til fru Mai Mercado for ordene.

Kl. 09:28

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Kl. 09:28

(Ordfører)

Preben Bang Henriksen (V):

Jeg kunne bedre forstå det, hvis den ny taler efterlyste den sædvanlige kontantbeholdning. Der må jeg bare sige, at den har vi også problemer med i Folketinget nu om dage. Sådan er det.

Det forslag, vi skal gennemgå her, handler om auktionslederloven, og det er sådan i kongeriget Danmark, at hvis det er fast ejendom, man skal have under auktion, så er det fogedretten, der har monopol på at sælge fast ejendom ved en auktion. Anderledes er det med løsøre. Salg af løsøre kan foranstaltes ved en løsøreauktion, der ledes af enten fogedretten eller også af en af fogedretten beskikket auktionsleder. Det er så det sidste, vi har med at gøre her.

Lovforslaget finder alene anvendelse på salg af løsøre – det er sådan set vigtigt lige at præcisere – og det er salg af løsøre ved offentlig auktion. Når man sælger løsøre ved en offentlig auktion, skal der benyttes en auktionsleder, der er beskikket, og vedkommende er berettiget og forpligtet til at afholde auktionen og stille den fornødne sikkerhed, sådan at der er nogle penge at tage fat i, hvis der viser sig at være noget knas, nogle uregelmæssigheder, siden hen. Der er såmænd ikke, så vidt jeg kan se, meget nyt i det her lovforslag. Det er vist mere en modernisering af den gamle lov fra 1935.

Jeg skal lige sige, at det er væsentligt at se § 24 i lovforslaget, hvor der står:

»Auktionslederen eller andre, der medvirker ved auktionens afholdelse, må ikke selv eller ved en anden sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen.«

Noget af det, der har været beskrevet i medierne mere ved onlineauktioner, er, at der er nogle i auktionshuset, der mistænkes for at medvirke til at gasse prisen op. Her er det i hvert fald skrevet pænt og ordentligt og højt og tydeligt. Det, jeg måske i højere grad kunne ønske ved lovforslaget her, var, at det blev præciseret, at det ikke gælder ved onlineauktioner. Jeg døjer faktisk lidt med at finde ud af, hvor det fremgår, men jeg er rimelig sikker på, at det er tilfældet. Det er nok mig, der ikke har læst bemærkningerne, men sådan fortolker jeg det. Vi tager lige og stiller et spørgsmål under udvalgsbehandlingen for at være helt sikre på, at det her gælder fysiske auktioner og ikke onlineauktioner. Tak.

Kl. 09:31

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:31

(Ordfører)

Betina Kastbjerg (DD):

Tak for ordet. L 55 er jo i lighed med det tidligere lovforslag, L 54, også en revision af nogle gamle regler. Denne gang er det regler om salg på auktioner, så de også bliver gjort tidssvarende. Vi mener, at det er vigtigt, at vi øger indsatsen for at komme tyveri og hæleri til livs. Med forslaget indføres der en pligt for auktionsledere til at undersøge genstandene i et digitalt søgbart register i regi af Rigspolitiet, og det er vigtigt for professionelle handlende at undersøge, om en bestemt vare er stjålet.

I Danmarksdemokraterne kunne vi faktisk godt tænke os, at det her register blev mere udbredt, så borgerne også kunne undersøge, om en genstand var stjålet, inden de køber den. I Holland har man siden 2014 haft et kosterregister med borgeradgang, og de hollandske myndigheder har vurderet, at det har forbedret politiets efterforskning og forbrugernes bevidsthed om hæleri. I høringssvarene kan man jo se, at Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at der årligt er 250.000 danskere, der køber stjålne varer for 2 mia. kr., og det skal vi selvfølgelig bekæmpe.

Men i Danmarksdemokraterne støtter vi selvfølgelig forslaget, som vi synes har nogle gode intentioner.

Kl. 09:32

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Så er turen kommet til SF's fru Anne Valentina Berthelsen.

Kl. 09:32

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for ordet. Ligesom L 54 skal det her lovforslag være med til at modernisere lovgivningen og gøre det sværere at handle med stjålne varer. Begge dele er rigtig positivt set med SF's øjne.

For det første moderniseres auktionslederloven. Det er jo noget, der af og til bliver nødvendigt, særlig når den eksisterende lovgivning stammer fra tiden før anden verdenskrig. Jeg er glad for, at loven moderniseres, forenkles og bliver mere tilgængelig både for borgere og for virksomheder. Desuden bider jeg mærke i, at forslaget vedrørende auktionslederloven er blevet mødt med stort set ingen kritik i høringssvarene, og det er jo rigtig dejligt, når regeringen og eksperter er fuldstændig enige. Det ser vi gerne mere af i fremtiden.

For det andet er vi i SF også enige i regeringens ønske om et elektronisk søgbart kosterregister. Vi mener også, at det kan hjælpe både politiet og virksomhederne med at bekæmpe omfanget af stjålne varer. Én ting er, at det bliver sværere at komme af med sine tyvekoster. At det samtidig også kan øge trygheden hos køberne og auktionshusene, er super positivt. Derfor ser vi frem til at se, hvilken model ministeriet og udvalget finder frem til i den videre lovbehandling.

Samlet set støtter SF derfor forslaget, og jeg skal igen hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget.

Kl. 09:34

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for SF. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen.

Kl. 09:34

(Ordfører)

Steffen Larsen (LA):

Mange tak, hr. formand. Som gammel håndværksmester har jeg et helt særligt had til hælere. For hvor meget værktøj har jeg ikke fået stjålet gennem tiderne, som jeg efterfølgende enten har kunnet finde på hjemmesider eller har kunnet opdage ved bagagerumsmarkeder eller lignende. Og jeg må jo konstatere, at når den slags irriterer mig så groft, så kan jeg kun forestille mig, at alle andre ude i det danske samfund, der bliver udsat for det samme, må blive mindst lige så irriterede, hvis ikke mere. Så det, at vi får opdateret reglerne, således at det bliver sværere at bruge auktionshuse og lignende til at dyrke sit hæleri, altså sit salg af stjålne varer, er kun positivt.

Der er dog et lille aber dabei. Ligesom hr. Preben Bang Henriksen – som er blevet klippet, så han ligner George Clooney, kan jeg afsløre – er jeg også af den opfattelse, at man måske bør kigge på, at man sørger for, at nogle af de her regler i hvert fald på den ene eller den anden led også kommer til at gælde ved onlineauktioner, således at det også kan blive lidt mere besværligt på det område at lave, ja, man kunne kalde det fikumdik, hvis man skulle bruge et godt gammelt ord.

Med de ord støtter vi i Liberal Alliance forslaget. Så jeg vil sige: Første, anden, tredje, solgt til justitsministeren! Og med det hammerslag er vi således opløftet.

Kl. 09:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Således blev der fredagsstemning. Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste ordfører i talerrækken er fra Moderaterne, og det er fru Nanna W. Gotfredsen.

Kl. 09:36

(Ordfører)

Nanna W. Gotfredsen (M):

Tak for ordet, formand. Jeg gentager det fra det foregående lovforslag, nemlig at det er vigtigt, at vores lovgivning passer til den tid, vi lever i, og vi står med et moderne og langt mere digitaliseret marked, som lovgivningen her skal passe til. Moderaterne bakker op om lovforslaget.

Kl. 09:36

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Så er det fru Mai Mercado, ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:36

(Ordfører)

Mai Mercado (KF):

Tak, formand. Lovforslaget har til formål at modernisere auktionslederloven, som er fra 1935. Den modernisering skal være med til at sikre, at auktionskøb foregår under trygge rammer, og også sikre, at der ikke sælges hælervarer eller forfalskninger eller ulovligt udførte genstande.

Det er også et lovforslag, som udmønter de anbefalinger, som et sagkyndigt udvalg har arbejdet med, og det udvalg blev nedsat under tidligere justitsminister hr. Søren Pape Poulsen og har været sammensat af en række interessenter fra brancheorganisationer og myndigheder, dommere, advokater og lignende. Lovforslaget er mestendels praktiske sproglige moderniseringer, der ligesom tilpasser loven til vores samtid.

Jeg skal bare bemærke en enkelt ting. Det er, at i henhold til høringssvarene har vi i Konservative noteret os, at Rigspolitiet har afgivet et høringssvar, hvor de bemærker, at man bør fastsætte en længere opbevaringsperiode for auktionsbogen end de foreslåede 3 år, og Rigspolitiet henviser til de strafferetlige forældelsesregler ved de mere alvorlige straffesager om tyveri og hæleri i straffeloven. Det er jo sådan set en god pointe, så vi vil spørge ind til det i udvalgsbehandlingen. Men jeg kan sige allerede nu, at Konservative kommer til at støtte lovforslaget.

Kl. 09:38

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 09:38

(Ordfører)

Mette Thiesen (DF):

(Talen er under udarbejdelse)

Kl. 09:39

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak for hjælpen, fru Mette Thiesen. Der er ikke flere ordførere, der skal på talerstolen, så ordet er nu justitsministerens.

Kl. 09:39

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Tak for ordet, formand. Og endnu en gang tak for de mange positive indlæg. Lovforslaget skal, som det er blevet nævnt af flere, jo ses i forlængelse af det forslag til en ny lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som vi behandlede lige før, og det er også det samme udvalgsarbejde, som ligger til grund for begge lovforslag. Reglerne for at afholde fysiske offentlige auktioner er, på samme måde som reglerne for handel med brugte genstande, ikke fulgt med tiden. Den nugældende auktionslederlov er helt tilbage fra 1935. Også i forhold til auktionslederloven er der altså et behov for at modernisere reglerne, så de følger med tiden.

Samtidig er der som nævnt i dag problemer med videresalg af stjålne og forfalskede genstande, også på auktioner. Det er noget, som vi skal til livs. Lovforslaget skal bl.a. være med til at sikre, at auktionskøb foregår under betryggende rammer. Det skal også være med til at sikre kontrol med handel og forhindre, at stjålne eller forfalskede genstande bliver solgt videre. Med lovforslaget vil der først og fremmest ske en række sproglige og praktiske moderniseringer, der vil gøre reglerne mere tidssvarende. Forslaget vil gøre det muligt at føre auktionsbøger og auktionskataloger elektronisk.

Forslaget vil også videreføre det krav, der gælder i dag, om, at frivillige offentlige auktioner skal forestås ved en auktionsleder beskikket af justitsministeren. At det kun er beskikkede auktionsledere, der må afholde frivillige offentlige auktioner, er med til at sikre, at auktionen foregår trygt og sikkert. Beskikkelsen garanterer også, at auktionsledere har de nødvendige kompetencer og hjælper med at forhindre, at stjålne eller falske genstande bliver solgt på auktion.

Auktionsledere vil fortsat være underlagt en række krav til deres virke, herunder at de ikke må byde på egne auktioner og at de er forpligtet til at afholde offentlige auktioner i den retskreds, hvor de er beskikket. Forslaget vil også indføre nye krav til auktionsledere, herunder vil det bl.a. udvide auktionslederens undersøgelsespligt. Når auktionslederen fremadrettet får mistanken om, at en genstand har et ulovligt ophav, vil vedkommende skulle anmelde forholdet til politiet og oveni afvise at sælge genstanden. Det foreslås også at opretholde, at det er den lokale fogedret, der har tilsynet med aktionensledere, da de har de bedste forudsætninger for at følge med i auktionslederens virke.

Det er regeringens opfattelse, at vi med det her lovforslag vil være med til at skabe nogle mere trygge og også mere moderne rammer for offentlige auktioner, ligesom lovforslaget også vil gøre det sværere at afholde auktioner med stjålne og forfalskede genstande. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå.

Kl. 09:41

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Kl. 09:42

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, som er til stede nu, er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Kl. 09:43

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det, formand. SF er en varm tilhænger af en ambitiøs og fremsynet klimapolitik, der sikrer både klodens fremtid og en retfærdig omstilling i Danmark og i resten af Europa. Det lovforslag, vi behandler i dag om supplerende bestemmelser til kulstofgrænsetilpasningsmekanismen, CBAM, er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at den grønne omstilling ikke bliver undermineret af uretfærdig konkurrence fra lande uden for EU. CBAM-forordningen har som formål at forhindre kulstoflækage – et problem, som opstår, når produktionen flyttes ud af EU til lande med lavere klimaambitioner. Dette betyder, at de udledninger, vi forsøger at reducere her, blot flyttes til andre dele af verden, uden at de globale emissioner mindskes. Vi risikerer at undergrave vores egen klimaindsats, hvis vi ikke skaber lige konkurrencevilkår, både for europæiske og udenlandske virksomheder. CBAM-forordningen sikrer, at de varer, der importeres til EU, bliver pålagt de samme kulstofomkostninger som varer produceret her i Europa. Dermed modvirker vi kulstoflækage og styrker den grønne omstillings konkurrenceevne ved at skabe ens regler for både importerede udenlandske varer.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er afgørende for, at Danmark kan implementere CBAM-forordningen effektivt, og SF støtter det fuldt ud. Vi mener, at en stærk og retfærdig klimapolitik kræver, at vi skaber lige vilkår for alle aktører, så ingen kan undslippe deres ansvar for klimaet ved bare at flytte deres produktion ud af Europa. Det er derfor vigtigt, at sådan en indberetningsproces bliver så enkel som muligt. Vi ser det som helt afgørende, at vi gør det let for virksomhederne at leve op til de nye krav, så vi ikke hæmmer innovation og vækst i de grønne industrier, ved at sikre, at de får den nødvendige vejledning og digitalisering.

En vigtig pointe, der er blevet rejst ved høringssvaret fra Green Power Denmark, handler om Viking Link, altså forbindelsen mellem Danmark og Storbritannien. Da Storbritanniens emissionshandelssystem ikke er harmoniseret med EU's, risikerer vi at pålægge strømimport urimelige afgifter, selv om strømmen kommer fra grønne kilder. Det vil i praksis skabe en form for toldmur, der modarbejder den grønne omstilling. SF opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en aftale mellem EU og Storbritannien, så vi sikrer, at CBAM-forordningen ikke modarbejder den bæredygtige strømudveksling, som vi jo har behov for. Samlet set er det her lovforslag et positivt og nødvendigt skridt for at fastholde og styrke vores klimaindsats, og SF har ingen yderligere bemærkninger og støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:46

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra SF. Næste ordfører på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Kl. 09:46

(Ordfører)

Linea Søgaard-Lidell (V):

Tak for det. Vi behandler i dag et forslag, som umiddelbart lyder som noget teknik. Det fastsætter regler for, hvordan vi i Danmark kan administrere en allerede vedtaget EU-forordning, men hvis vi lige træder et skridt tilbage, handler det faktisk om rigtig meget mere end det. Det handler om reel klimahandling, det handler om at sætte pris på CO2, det handler om at skabe rammerne for, at markedet kan arbejde for klimaet, og så handler det om at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Det er forordningen om at indføre en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme – populært kaldet CBAM eller klimatold – så importører af CO2-intense varegrupper, der er produceret uden for EU, skal betale samme pris for deres forurening, hvis de sælges i EU, som der betales for de varegrupper, der er produceret i EU, og hvor der allerede betales for forureningen gennem vores kvotehandelssystem. Det sikrer en mere ligelig konkurrencesituation.

Klimatolden er en vigtig international overbygning på vores kvotehandelssystem. Den vil både være med til at beskytte EU's konkurrenceevne og også anspore vores globale partnere til at tage deres ansvar i Parisaftalen alvorligt. Det bedste ville jo være en global pris på CO2, men klimatolden kan være med til at presse på, for at andre også sætter en pris på deres forurening. I virkeligheden er hensigten jo, at ingen skal rammes af klimatolden, for producenterne har allerede betalt for deres udledning i produktionslandet.

CBAM var en vigtig sejr, da vi forhandlede EU's klimapakke, mens jeg selv sad i Europa-Parlamentet. Fra Venstres side har vi lagt mange kræfter i at få den gennemført sammen med den liberale gruppe i EU. Derfor er det også virkelig, virkelig fedt at kunne være med til at sikre, at klimatolden kan fungere her i Danmark, ligesom den skal i resten af EU-landene. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Venstre. Vi er næsten ved at være fuldtallige med ordførere. Næste ordfører i talerrækken er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Kl. 09:48

(Ordfører)

Jesper Petersen (S):

Tak for det, formand. Ja, det gik lidt stærkere for Tinget med at komme igennem de forrige punkter, end jeg lige havde troet, så jeg skal beklage forsinkelsen, men her har I mig til behandling af lovforslag L 17, der handler om at sikre en effektiv administration i Danmark af den såkaldte CBAM-forordning, der tidligere er vedtaget på europæisk plan, og som får effekt den 1. januar 2026.

Baggrunden er, at EU's kvotehandelssystem sætter en pris på CO2-udledningen, der foregår inden for EU's grænser. F.eks. betaler den tyske stålindustri, når den producerer stål, og franskmændene betaler, når de producerer biler. Men når produkter importeres fra producenter uden for EU, betaler man ikke for den CO2-udledning, de har forårsaget. Det betyder to ting: at udenlandske industrier vil have en konkurrencefordel sammenlignet med europæiske virksomheder, og at der er en risiko for, at produktionen og dermed CO2-udledningen flytter til udlandet i stedet for at blive reduceret, og så er vi jo sådan set lige vidt.

Derfor har EU indført en CO2-told, også kaldet en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme – det meget mundrette danske ord for det – med Kommissionens Fit for 55-lovgivningspakke. Jeg skal beklage at bruge det engelske udtryk, men det er altså det, den er kaldt i EU-sammenhæng. Det er en lovgivningspakke, som bl.a. havde til formål at sænke EU's CO2-belastning med 55 pct. i 2030.

CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism, men lovforslaget bærer selvfølgelig den danske betegnelse, så vi taler om indførelse af den her kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Forordningen er en del af indsatsen for at sikre et mindre klimabelastende EU, og at også udenlandsk producerede produkter i de nævnte klimabelastende brancher pålægges CO2-bidrag og ikke kan smyge sig udenom. Det sikrer altså, at importører af varer som jern, stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, brint og elektricitet vil skulle betale CO2-bidrag ved import til EU.

Lovforslaget skal altså sikre, at den omtalte forordning kan administreres i Danmark så effektivt som muligt. Forslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om straf for overtrædelse, klageadgang og gebyrbetaling for administrationen af ordningen. På den måde bidrager forordningen og den danske indførelse og administration af den til at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne, som der jo med god grund er fokus på, senest i kraft af Draghirapporten, hvis vi skal bevæge os op i de lidt højere luftlag her mod slutningen. Her lyder konklusionen bl.a., at hvis ikke der skrides til handling nu, er fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve. Det må vi jo tage alvorligt.

CBAM-forordningen er vigtig for klima og konkurrenceevne, og vi skal sørge for så effektiv en administration af reglerne som muligt i Danmark. Det støtter Socialdemokratiet, og dermed støtter vi også lovforslaget. Tak.

Kl. 09:51

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:52

(Ordfører)

Mads Fuglede (DD):

Tak for ordet. Lovforslagets formål er at give mulighed for at opsætte kontrol- og klageinstanser m.v. for den danske forvaltning af CBAM. Formålet med CBAM-forordningen er at forhindre kulstoflækage og bidrage til, at europæiske virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed, når EU's kvotehandelssystem implementeres fuldt ud i flere sektorer.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget. Det er det eneste rigtige at gøre i det her tilfælde. Ellers stiller vi danske virksomheder dårligere, når fremtidens krav rulles ud fra Bruxelles. Da der er tale om en forordning, får Folketinget ikke indflydelse på indholdet af forordningen. Jeg kan dog love danske virksomheder, at vi ikke glemmer de beføjelser, vi giver klimaministeren i dag ved at stemme forslaget. Hvis reglerne bliver for rigide og for omfattende, i forhold til hvad rimeligt er, vil vi selvfølgelig forfølge det fremover.

Men som det står nu, stemmer vi for dette forslag.

Kl. 09:53

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerlisten er fra Liberal Alliance, og det er hr. Steffen W. Frølund.

Kl. 09:53

(Ordfører)

Steffen W. Frølund (LA):

Tak for det, formand. Lovforslagets formål er at give mulighed for at opsætte kontrol- og klageinstanser m.v. for den danske forvaltning af CBAM. Det er reel klimahandling. Det handler om prissætning af CO2 og om at sikre, at markedet kan virke – og det gælder jo især ved import fra virksomheder uden for EU – således at kulstoflækage mindskes, og det handler også om at få en effektiv administration i Danmark. Det skal implementeres, og Liberal Alliance støtter det, når vi skal implementere EU-regler og forordninger, som kommer i vores retning. Så LA er positive over for forslaget.

Kl. 09:54

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Næste ordfører i talerrækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Kl. 09:54

(Ordfører)

Henrik Frandsen (M):

Tak for ordet, formand. Dette lovforslag drejede sig om, at vi skaber rammerne for, at den såkaldte CBAM-forordning indføres i dansk lov. Det lyder teknisk, og det er det også, men derfor kan det jo stadig væk godt være en god idé at gøre det, og det er det. Der indføres det, man så mundret har valgt at kalde for en fælleseuropæisk – og nu skal jeg virkelig læse, hvad der står – kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Det er godt nok et langt ord. Men oversat til almindeligt dansk vil det sige, at man lægger et CO2-bidrag på udvalgte CO2-tunge varer, som importeres til EU. Det er et bidrag, som svarer til den samme kvotepris, som hvis de havde været produceret i EU. Man skaber altså en ligestilling mellem varer, der er produceret inden for EU, og varer, der er produceret uden for EU. Den liste, der er omfattet af forslaget, indeholder jern, stål, cement, gødningsstoffer, aluminium, brint og elektricitet.

Det vil, oversat lidt til virkeligheden, sige, at Aalborg Portland, som jo har en kæmpe opgave med at blive CO2-neutral, ikke skal konkurrere med cement produceret i et tredjeland, hvor der f.eks. ikke er krav til CO2-reduktioner. Det vil også sige, at i takt med den grønne omstilling i Danmark, hvor vi jo bliver pålagt omkostninger og det bliver dyrere at producere i Danmark, udkonkurreres vi ikke af billigere produkter, som er produceret andre steder, hvor der er lavere forventninger til erhvervslivet.

Det kan godt være, det er teknisk, men det er et godt lovforslag, og Moderaterne støtter i den grad forslaget.

Kl. 09:55

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører på talerlisten er Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:56

(Ordfører)

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak, formand. Dette lovforslag har til hensigt at etablere supplere bestemmelser til kulstofgrænsetilpasningsmekanismen og er udarbejdet, med henblik på at der skal gives hjemmel til den danske administration af den såkaldte CBAM-forordning. Selv om en forordning som retsakt er umiddelbart applicerbar, vil Det Konservative Folkeparti gerne lige ønske en uddybning af et par ting.

Høringssvarene giver udtryk for, at forordningen vil forårsage, at strømmen, der flyder gennem Viking Link fra Storbritannien til Danmark og omvendt, pålægges den her CO2-told, selv hvis strømmen er grøn. I første omgang vil vi spørge, om det kan have sin rigtighed, og i så fald hvad udsigten så er til at lave en aftale med briterne a la den, man lavede i Schweiz tilbage i 00'erne, om anerkendelsen af hinandens systemer, således at vi ikke hæmmer køb og salg af strøm. For det var jo en del af forudsætningen for Viking Link, at strømmen kunne flyde frit mellem de to ting. Vi er godt klar over, at det er briternes skyld, at de fik brexit, men kan vi på nogen måde formå at mitigere de ulemper, der kan komme af det her på kort sigt?

Så er der en anden ting, og det er det her med gebyrer og hjemmel til at gebyrfinansiere. Jeg kan læse, at regeringen endnu ikke har forholdt sig til, om der skal laves et gebyr, men fra Det Konservative Folkepartis side vil der bare være en appel. Der kommer rigeligt med bureaukrati og bøvl fra EU i disse år. Det er en udfordring, vi forhåbentlig sammen kan sætte på dagsordenen, når Danmark overtager EU-formandskabet næste år. Men vi har blot en appel til, at vi fra Danmarks side ikke gør ondt værre ved at komme med mere og mere gebyrfinansiering, som vel et eller andet sted godt kan ses lidt som en skjult skat. Det her er ikke det eneste gebyrforslag, der er på dagsordenen i dag, og i går havde vi også gebyrforslag på dagsordenen. Det mener vi er uhensigtsmæssigt og burde begrænses så meget som muligt.

Med det imødeser Det Konservative Folkeparti den forestående behandling og svarene på de spørgsmål, vi er kommet med her fra talerstolen. Tak.

Kl. 09:58

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Kl. 09:58

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak for det. Det er jo et lovforslag om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme; vi skal jo tale dansk. Jeg synes jo altid, det er lidt kedeligt, når man har sådan nogle lovforslag, hvor der står:

Da der er tale om en forordning, har Folketinget ikke indflydelse på indholdet af den her kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Folketinget skal dog tage stilling til en rammelov, som giver hjemmel til administrationen i Danmark.

Ja, jeg synes, det er lidt frisk, når man så i fremsættelsen kan læse: Der udestår p.t. regeringsbeslutning om, hvorvidt administrationen af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen ønskes gebyrfinansieret.

Så er det måske lidt for tidligt, at man har fremsat sit lovforslag, altså hvis det ikke er afklaret i regeringen, hvad man egentlig ønsker. Men det får ministeren jo mulighed for at gøre rede for senere.

Vi støtter det her lovforslag for at undgå CO2-lækage ved import af varer. Vi ser meget gerne, at dette bliver udvidet. Jeg synes, det ville være en styrke, hvis foderstoffer også var med på listen, og at vi kunne lægge en CO2-afgift på importeret soja. Det ville have en meget gavnlig effekt, i stedet for at man har den her lækage om, at man bare kan importere mest muligt foder til de danske grise. Men det er altså ikke muligt inden for den her kvælstoftilpasningsmekanisme, som er godkendt i EU. Der er ikke noget spillerum, og vi kan lige så godt lade være med at diskutere det, for vi har ingen indflydelse på indholdet i det. Den må vi åbenbart tage nede i EU, og det gør vi gerne fra Enhedslistens side.

Så sådan som det lige ligger nu og med de handlemuligheder, der er, kan vi støtte lovforslaget.

Kl. 10:00

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg kigger lige rundt i salen og kan konstatere, at de tre næste ordførere ikke er til stede, så ordet går til klima-, og energi- og forsynings ministeren.

Kl. 10:00

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Tak for det. Lovforslaget, vi førstebehandler i dag, indeholder supplerende bestemmelser til forordningen om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, og en passant kan jeg sige, at i statsrådet kunne selv kongen udtale dette. Så jeg er glad for, at jeg selv slap igennem, og at de andre ordførere også gjorde det. Fra nu af vil jeg tillade mig bare at kalde det for CBAM-forordningen. Det er en del af den europæiske lovgivningspakke Fit for 55, og det er et meget, meget vigtigt element i EU's klimapolitiske værktøjskasse, og det hører jeg også flere ordførere anerkende.

Lovforslaget indeholder overordnet set tre elementer. Det giver en bemyndigelse til, at vi i Danmark kan administrere CBAM-forordningen, føre tilsyn med indberetninger, opsætte sagsbehandlingssystemer og etablere klageadgang og sanktionsbeføjelser m.v. Energistyrelsen forventes at forestå hovedparten af de administrative opgaver, og hertil får klima-, og energi- og forsyningsministeren hjemmel til at uddelegere dele af administrationen til Toldstyrelsen i forhold til registre og til Erhvervsstyrelsen i forhold til autorisationer.

Lovforslaget giver en bemyndigelse til, at administreringen af CBAM-forordningen bliver finansieret gennem opkrævningen af et gebyr. Det er regeringens intention, at det her skal gebyrfinansieres. Det følger også af forureneren betaler princippet, og jeg hørte godt enkelte ordførere have et ønske om, at vi har fokus på de ting, vi gebyrfinansierer, og det er jeg sådan set politisk enig i. Her er der tale om forureneren betaler-princippet, som gør, at det er de virksomheder, der vil bruge det, som også skal betale det.

Vi agter altså at fastsætte et gebyr, og det tal, jeg har fået oplyst til i dag det er, ligger på omkring 2.750 kr. pr. virksomhed. Hr. Mads Fuglede gav mig opbakning til, at vi skal have fokus på, hvordan vi implementerer det. Det er jeg rigtig glad for. Jeg havde gerne set, at vi i første hug kunne have differentieret imellem store og små virksomheder, fordi der sandsynligvis vil være forskel på, hvad det er for nogle omkostninger, der er rimelige at pålægge, afhængigt af hvor stor en import man har. Det har vi desværre ikke et datagrundlag for, men en del af den opgave, der er stillet til Energistyrelsen, er, at vi, når vi har et datagrundlag for det, vi forventer i 2027, så vil tage stilling til, om vi skal differentiere gebyret, bl.a. i forhold til virksomhedsstørrelsen, for at sikre, at det er fair over for forskellige virksomhedstyper. Men vi har desværre ikke datagrundlaget for at gøre det endnu, og derfor er det i det leje, der hedder 2.750 kr., der er forventningen. Det kan selvfølgelig forandre sig en smule, men det er bare for at antyde, hvad størrelsesordenen vil være. Det indeholder også en autorisationsordning, hvor dem, der vil importere varer omfattet af forordningen, skal autoriseres, og vi kan så her også få en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelserne for autorisationen.

Jeg har måske bare lige meget hurtigt et par kommentarer til nogle af de bemærkninger, der ellers er faldet. Særlig Konservative og SF nævnte spørgsmålet om CBAM-forordningens konsekvenser på elmarkedet. Jeg havde lejlighed til at drøfte det i går med vores engelske kollega på området. Det er EU, der varetager forhandlingen, men jeg kan garantere jer, at regeringen har fokus på, at vi får fundet en løsning, sådan at U.K. også kan være integreret på en ordentlig måde i det europæiske elmarked. Jeg tror, de fleste af os deler ærgrelsen over, at U.K. har truffet den beslutning, de nu engang har truffet. Men vi skal jo prøve på de steder, hvor det giver mening, at have en problemfri samhandel med U.K., og at vi der får det gennemført. Men det er ikke en forhandling, som den danske regering varetager, men som Europa-Kommissionen varetager, men vi følger det løbende.

Så nævnte hr. Søren Egge Rasmussen, at det er træls, at EU vedtager en forordning, og at man så ikke kan diskutere den. Det er jeg sådan set uenig i. Man kan sagtens diskutere det. Det kan bare virke lidt formålsløst, men diskutere det kan man altid gøre. Så det er hr. Søren Egge Rasmussen selvfølgelig hjertens velkommen til. Ja, spøg til side. Hr. Søren Egge Rasmussen nævner også en vigtig ting, nemlig fremadrettet at kigge på, hvad det er for nogle varegrupper, der skal omfattes af CBAM-forordningen, og det er et tema, som jeg også regner med bliver en del af den opfølgende diskussion om EU's klimapolitik efter 2030. Der indgår der i de diskussioner også et tema, der handler om en udvidelse af varergrupper, herunder også, om der er noget på fødevareområdet, som skal omfattes af forordningen. Så det er et tema, som ligger og rumsterer i overfladen, og som jeg har fokus på. Med de ord vil jeg sige tak.

Kl. 10:05

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Kl. 10:05

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er da godt, at ministeren kan se, at der er grund til at diskutere videre, hvad det er for nogle varegrupper, der skal være omfattet af det, for det er jo ikke kun soya, jeg lige kan komme på, det er jo sådan set også træflis, som kunne være et emne, og andre byggematerialer, som er energitunge.

Nu sagde ministeren, at det er intentionen at komme frem til, at det skal være gebyrfinansieret, og ministeren nævnte så nogle tal. Der står sådan set her i den skriftlige fremsættelse, at der senest inden førstebehandlingen forventes afklaring omkring de her gebyrer. Jeg synes ikke, det er godt nok, altså det er vi nødt til at få præciseret i en udvalgsbehandling, nemlig hvor det er, regeringen vil lægge sig. For det er da sådan set vigtigt, når vi skal give bemyndigelse til en minister og der er et gebyr, som der er flere der stiller spørgsmål til. Lad os da vide, hvad det er. For det er altså nødvendigt, at vi får det præciseret og ikke bare får lidt at vide i en mundtlig kommentar.

Kl. 10:06

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 10:06

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det uddyber jeg gerne. Jeg håber, at når ministeren fra talerstolen siger, at regeringen har besluttet sig for, at det her skal gebyrfinansieres, bl.a. i forlængelse af forureneren betaler-princippet, så er det nyttig viden at have for Folketinget, men vi uddyber selvfølgelig gerne, hvad det er, der er baggrunden for gebyret, herunder gebyrets størrelse, og herunder vil vi også sætte nogle ord på det, som hr. Mads Fuglede pegede på, altså intentionen fremadrettet om at kigge på, om gebyret skal differentieres i henhold til størrelsen på virksomheder osv. Det vil indgå i det videre arbejde. Så det gør jeg selvfølgelig hjertens gerne.

Kl. 10:07

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Jeg ser ikke, at spørgeren har indtegnet sig for en anden kort bemærkning. Så med det kan jeg sige tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Kl. 10:07

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Kl. 10:08

(Ordfører)

Jesper Petersen (S):

I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Udledning af metan er meget belastende for klimaet, og Socialdemokratiet mener, det er vigtigt, at vi får en bedre kontrol med energisektorens udledning af metan. Af samme grund har EU vedtaget en metanforordning, der er en del af den samme lovgivningspakke, Fit for 55, som vi talte om for et øjeblik siden. Med den forordning indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektorerne. Det giver potentiale til at forebygge og minimere metanemissioner under driften.

Nu skal vi i Danmark sikre, at vi kan håndhæve de nye krav til olie-, gas- og kulproducenter. Det er det, der er meningen med lovforslaget. Håndhævelsen sker gennem sanktioner, gebyrer og selvfølgelig også en mulighed for at påklage en afgørelse. Lovforslaget bemyndiger kort fortalt klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om straf for overtrædelser af regler fastsat i metanforordningen, om klageadgang og klageinstans og om gebyrer i forbindelse med forvaltning af reglerne. Det synes Socialdemokratiet er fornuftigt, og vi kan støtte lovforslaget.

Kl. 10:09

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til hr. Jesper Petersen. Næste ordfører på talerstolen er fra Venstre, og det er fru Linea Søgaard-Lidell.

Kl. 10:09

(Ordfører)

Linea Søgaard-Lidell (V):

Tak for det. I EU har vi vedtaget en metanforordning, som skal være med til at sikre, at vi nedbringer udledningen af metan fra energisektoren. Det er den, vi har fokus på i dag med det her lovforslag, som netop handler om, hvordan vi kan administrere forordningen herhjemme. En stor del af metanemissionerne i EU kommer fra energisektoren, så det betyder noget for vores rejse mod klimaneutralitet, at vi tager skridt til at reducere de udledninger, ligesom det betyder noget, at vi måler og overvåger emissionerne, som det ligger i forordningen.

Lovforslaget har tre hovedelementer, der gør os i stand til at håndhæve forordningen. Det handler om sanktioner, hvor forslaget giver klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte sanktionsregler, hvis man overtræder forordningen. Det handler om klageadgang, hvor Energiklagenævnet bliver klageinstans. Og så handler det om at give klimaministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om betaling af gebyr og fastsætte klagegebyr. Med det her lovforslag kommer vi et konkret skridt nærmere at mindske metanemissionerne i EU og altså også et skridt nærmere at blive klimaneutrale i 2050. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 10:11

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Venstre. Ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Mads Fuglede, er den næste på talerstolen.

Kl. 10:11

(Ordfører)

Mads Fuglede (DD):

Tak for ordet. Hensigten med lovforslaget er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative regler, som muliggør en mere effektiv administration af metanforordningen, herunder særlig muligheden for at håndhæve forordningens regler. Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren i den daglige drift. Det er noget, der hænger sammen med EU's metanforordning, som er en del af Kommissionens Fit for 55-lovgivningspakke, som er en administrationslov.

I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne, og derfor giver det god mening at sætte ind præcis her. Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren, hvilket giver potentiale til at forebygge og minimere metanemissioner under driften. Forpligtelserne omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, aktører, der driver transmission fra distributionssystemerne og gaslagrene, samt importører af olie, gas og kul.

Vi ønsker i Danmarksdemokraterne, at det er dem med de bredeste skuldre, der bliver reguleret, og det er kun fair, at man gør det på den her facon. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne for forslaget.

Kl. 10:12

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerlisten er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Kl. 10:12

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for ordet. Metan er, som vi ved, en af de mest udfordrende drivhusgasser. Selv om metan opholder sig kortere tid i atmosfæren end CO2, har det en opvarmningseffekt, der er 25 gange stærkere. Alene energisektoren i EU er ansvarlig for 20 pct. af de samlede metanudledninger, som det også har været nævnt tidligere i debatten. Det er derfor fuldstændig afgørende at få reduceret de her emissioner markant og at opfordre energisektoren til at gøre det samme. Det handler ikke kun om at leve op til EU's metanforordning, men også om at sikre, at vi fastsætter klare gebyrer og sanktioner, som kan mærkes, for de virksomheder, som udleder for meget metan, ud fra forureneren betaler-princippet.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er et supplement til EU's metanforordning, der blev fremlagt som en del af EU's Fit for 55-pakke. Den her pakke er afgørende for at nå vores klimamål om en reduktion på 55 pct. af drivhusgasudledningerne inden 2030 i EU. Lovforslaget sætter rammerne for, hvordan vi i Danmark skal administrere og håndhæve reglerne i metanforordningen, som bl.a. pålægger olie-, gas- og kulsektoren at overvåge og rapportere deres metanemissioner.

Det er vigtigt, at vi etablerer et solidt fundament for håndhævelsen af reglerne gennem effektive kontrolmekanismer og sanktionsmuligheder. Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at fastsætte regler for tilsyn, sanktioner og gebyrer for virksomheder, som ikke overholder reglerne. Der vil blive skabt et gennemsigtigt system, hvor myndighederne får direkte adgang til kontrol og inspektion uden retskendelse, hvilket skal sikre en effektiv håndhævelse.

Det er glædeligt at konstatere, at de høringssvar, der er modtaget fra relevante aktører som Evida og Dansk Miljøteknologiteknologi, bakker op om behovet for en stram regulering på området. Måske burde vi i fremtiden overveje at inkludere biogassektoren i den samme stramme regulering, blot så vi undgår metanlækager fra biogasanlæg, der i øvrigt kan være lige så skadelige som olie- og gassektorens. SF bakker op om forslaget uden yderligere bemærkninger. Det er et virkelig nødvendigt ansvar, som vi tager både i Danmark og i EU. Tak for ordet.

Kl. 10:15

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører i talerrækken er fra Liberal Alliance, og det er hr. Steffen W. Frølund.

Kl. 10:15

(Ordfører)

Steffen W. Frølund (LA):

Tak, formand. Mine kollegaer har jo egentlig redegjort udmærket for detaljerne, så jeg har lige kortet lidt ned i nogle af de ting, jeg havde tænkt mig at sige. Her er tale om implementeringen af EU-forordningen om metan, som er en del af Fit for 55-klimamålslovpakkerne. Og det er vi for. Vi er dog en lille smule bekymrede for, at det kunne se ud, som om det er tilladt at gå ind på erhvervsgrunde uden retskendelse. Det må der være meget klare og begrænsede rammer for hvordan kan implementeres, hvis vi har forstået det rigtigt.

Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren, hvilket giver potentiale til at forebygge og minimere emissionerne. Vi følger naturligvis altid med i, om de beføjelser, vi giver den udøvende magt, også bruges og implementeres hensigtsmæssigt, men det tænker vi nu nok de vil blive. Vi følger lige op på det med at gå ind på erhvervsgrunde uden retskendelse, men ellers stemmer Liberal Alliance for.

Kl. 10:16

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Ordføreren fra Moderaterne, hr. Henrik Frandsen, er den næste på talerstolen.

Kl. 10:16

(Ordfører)

Henrik Frandsen (M):

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi behandler, er en administrationslov, som skal sikre, at metanforordningen kan indføres i Danmark. I korte træk går metanforordningen ud på at indføre et krav om, at energisektoren på sigt skal nedbringe sit udslip af metan. I dag står energisektoren nemlig for en femtedel af de samlede emissioner af metan. Så det her er endnu et skridt hen imod vores mål, vores fælles klimamål i EU.

Helt konkret er forordningen en del af EU's Fit for 55-lovgivningspakke, og den stiller krav om at måle og registrere metanemissioner i dele af energisektoren. Det giver derfor et potentiale til, at man fremover kan forebygge og minimere metanudslip i den daglige drift i energisektoren. Det er rigtig fornuftigt, og Moderaterne kan rigtig godt støtte lovforslag L 18. Tak for ordet.

Kl. 10:17

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:17

(Ordfører)

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak, formand. Lovforslaget er jo dybest set en administrationslov, der skal sikre, at EU's metanforordning kan administreres i dansk ret. Det er jo svært at sige noget originalt, når man er på efter så mange fine ordførertaler, så jeg vil bare gøre det kort og tillade mig at sige på vegne af Det Konservative Folkeparti, at vi tilslutter os Liberal Alliances spørgsmål og deler de her overvejelser omkring entré på erhvervsgrunde uden retskendelse. Vi anerkender selvfølgelig, at der er behov for, at de kompetente myndigheder har mulighed for at foretage inspektion og kontrol af anlæg m.v. i relation til overholdelse af metanforordningen, men vi vil bare lige gerne høre, hvad ministeren gør sig af overvejelser om at gøre kontrollen så ordentlig og mindelig som muligt. Vi imødeser dermed svarene på det spørgsmål. Tak.

Kl. 10:18

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører på talerstolen er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 10:18

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Der står jo, at lovforslaget er en administrationslov, og den kan vi helt sikkert godt diskutere, men det er jo her, hvor vi har minimal indflydelse. Eller er det virkelig sådan? Der står i lovforslaget, at lovforslaget er uden klima- og miljøkonsekvenser. Kunne vi udfordre det, så man kunne have et lovforslag, der faktisk havde klima- og miljøkonsekvenser inden for de rammer, der er i den her administrationslov? Er der nogle steder, hvor vi godt kunne stramme op, sådan at der kunne være et udslip, der kunne blive reduceret, så det sådan set havde en konsekvens? Det synes jeg kunne være interessant at få drøftet.

Nu er der flere, der siger, at forureneren skal betale – nej, der er vi jo ikke. Vi er sådan set der, hvor vi skal have reduceret forureningen for at nå vores CO2-mål. Så det kan ikke nytte noget, at man bare har noget, hvor man kan betale sig fra at forurene. Vi skal sådan set have nogle gebyrer, der er så hårde, at det overhovedet ikke kan betale sig at forurene. Så til udvalgsbehandlingen kunne jeg godt tænke mig at få udboret, om det her lovforslag kunne være bedre? Eller skal vi her i dag behandle tre lovforslag, hvor vi bare sidder og administrerer noget, der er temmelig kedeligt? Sådan som det ser ud lige nu, og hvis der ikke er noget spillerum, så støtter Enhedslisten forslaget.

Kl. 10:20

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg kigger lige rundt i salen og kan konstatere, at de næste tre ordførere ikke er til stede, så den næste på talerstolen bliver klima-, energi- og forsyningsministeren.

Kl. 10:20

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Tak for det, og tak for ordførernes bemærkninger. Som flere har nævnt, har lovforslaget til formål at sikre, at den europæiske metanforordning kan administreres og håndhæves i Danmark. I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Med forordningen indføres nye krav om måling, rapportering og overvågning af metanemissionerne i energisektoren. Forordningen har jo, som forordninger har, direkte virkning i Danmark, men visse dele kræver dog supplerende nationale bestemmelser.

Der er tre hovedelementer i lovforslaget. Lovforslagets første element angår sanktioner. Medlemsstaterne har pligt til at fastsætte regler om sanktioner til brug for håndhævelse, hvis metanforordningen ikke overholdes. Lovforslaget har derfor til hensigt at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af metanforordningens regler, så reglerne kan håndhæves i Danmark.

Lovforslagets andet element går på at udpege Energiklagenævnet som klageinstans. Formålet er, at et uafhængigt og kompetent nævn vil skulle afgøre eventuelle klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende metanforordningen. Energiklagenævnet er allerede klageinstans for flere områder af Energistyrelsens virke. Det gælder f.eks. kvoteområdet og området for energimærkning af bygninger.

Lovforslagets tredje element angår en omkostningsbaseret gebyrordning. Det foreslås i lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrerne ud fra forureneren betaler-princippet. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet ved en bekendtgørelse. Formålet er at indføre en gebyrordning til at finansiere Energistyrelsens sagsbehandling og tilsynsopgaver efter forordningen.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til drøftelsen af lovforslaget og behandlingen i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Kl. 10:22

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af olieberedskabsloven. (Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for overtrædelse af lagringspligten m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Kl. 10:22

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Kl. 10:23

(Ordfører)

Jesper Petersen (S):

Tak for det. Olieberedskabsordningen sikrer, at vi i Danmark har et lager, som der kan frigives olie fra, hvis der skulle opstå en situation med en større afbrydelse af olieforsyningen. Danmark har i dag et beredskabslager svarende til ca. 81 dages forbrug af olie. Lovforslaget skal styrke evnen til at sikre, at den olie, der bør være på lager, og som vi forventer at have til rådighed i en krisesituation, faktisk også er der.

Lovforslaget vil også etablere hjemmel til at udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen samt justere i bemærkningerne med henblik på vejledning om bødeniveauet for overtrædelse af lagringspligten. Der har desværre været forskellige eksempler på, at der ikke er blevet lagret den olie, der burde, af virksomhederne, og at bøderne for det ikke har stået mål med den besparelse, der har kunnet opnås ved at undlade at fylde lagrene, som man ellers havde pligt til. Så lovforslaget sørger for, at man heller ikke kan spekulere i at se stort på lagringspligten.

Samtidig ensretter vi finansieringen af beredskabstilsynet i Energistyrelsen. Der pålægges gebyrer på alle oplysnings- og lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed. Gebyret differentieres alt efter størrelsen på lagringspligten. Det virker rimeligt, at de oplysnings- og lagringspligtige olievirksomheder gebyrfinansierer styrelsens tilsyns- og sagsbehandlingsopgaver. På el- og gasområdet findes der allerede i dag lignende gebyrer. Det er nok så væsentligt, nu noget af debatten tidligere også handlede om det spørgsmål. Der indføres også gebyrer ved ansøgningssager, f.eks. om dispensation.

Alt i alt bliver vi altså mere sikre på, at den olie, der bør være på lager, og som vi forventer at have til rådighed i en krisesituation, faktisk også er der. I en mere usikker verden – som nu, desværre – bliver det ekstra vigtigt, at vi som samfund tager vores forholdsregler. Derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Kl. 10:25

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er fra Venstre, fru Linea Søgaard-Lidell.

Kl. 10:25

(Ordfører)

Linea Søgaard-Lidell (V):

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, der har betydning for den måde, vi håndterer vores nationale olieberedskab på, samtidig med at det sikrer, at de økonomiske byrder fordeles retfærdigt blandt aktørerne. Først og fremmest er lovforslaget nemlig en ensretning med de eksisterende praksisser inden for el- og gasområdet, hvor man allerede opkræves gebyrer for tilsyn med beredskabskrav. Det samme foreslås for olieberedskabet.

Derudover vil lovforslaget styrke kontrollen med, at de oliereserver, vi forventer at have til rådighed i krisesituationer, rent faktisk også er der. Det er helt grundlæggende en forudsætning for vores nationale energisikkerhed, at vi kan stole på, at de lagre, der skal være tilgængelige, også er tilgængelige.

Det handler både om at give mulighed for, at vi kan udveksle oplysninger med Kommissionen og altså også anvende deres it-system, hvilket vurderes fordelagtigt for olieberedskabsområdet, og også om at justere bødeniveauet, så der, hvis man ikke overholder sin lagringsforpligtelse, er udsigt til en bøde, der rent faktisk virker afskrækkende, og at der ikke er noget økonomisk incitament til ikke at overholde sin forpligtelse. Det giver rigtig god mening i vores øjne, og det er også et skridt mod en mere effektiv lov. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 10:27

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 10:27

(Ordfører)

Mads Fuglede (DD):

Indimellem er noget så indlysende rigtigt, at når man hører andre til at tale om det, tænker man – som jeg gjorde med de to foregående talere, hr. Jesper Petersen og fru Linea Søgaard-Lidell: Jeg kunne ikke finde et eneste ord i det, de sagde, som jeg er uenig i. Vi støtter også det her forslag. Vi synes også, at der skal være sikkerhed for, at vi har en stærk national forsyningssikkerhed, især i krisetider. Vi støtter også det her forslag, og om vi gør det lige på den måde, hr. Jesper Petersen sagde det, eller den måde, fru Linea Søgaard-Lidell sagde det, er egentlig ligegyldigt. Vi er bare også for.

Kl. 10:27

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren, som gik ned fra talerstolen, inden jeg konstaterede, om der var spørgsmål. Det var der så ikke. Næste ordfører i talerrækken er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Kl. 10:28

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for ordet, formand. I SF ønsker vi naturligvis en fremtid, hvor vi er uafhængige af fossile brændstoffer – en fremtid, hvor vedvarende energikilder som vind og sol udgør rygraden i vores energiforsyning, og hvor vi ikke længere skal bekymre os om prissvingninger eller forsyningskriser på grund af olie. Men vi må også erkende, at vi endnu ikke helt er der.

Lovforslaget foreslår, at tilsyn og kontrol med olieberedskabet, som tidligere blev finansieret via finansloven, fremover skal dækkes gennem en gebyrordning. Det betyder, at de virksomheder, der er en del af olieberedskabsordningen, selv bidrager til de udgifter, der er forbundet med at opretholde beredskabet. Denne tilgang er både retfærdig og fornuftig, da den sikrer, at de, der har en direkte interesse i olieberedskabet, også bidrager til at opretholde forsyningssikkerheden, som vi jo alle er afhængige af.

Derfor er det også vigtigt, at bødeniveauet for overtrædelse af lagringspligten justeres, så det afspejler den økonomiske fordel, en virksomhed måtte have opnået ved at bryde reglerne. SF støtter forslaget, og vi har ingen yderligere bemærkninger.

Kl. 10:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra SF. Næste ordfører i talerrækken er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Kl. 10:29

(Ordfører)

Steffen W. Frølund (LA):

Tak, formand. Lovforslagets ønske er at indføre hjemmel til en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og opgaver relateret til olieberedskabsordningen. Det er lidt usikkert, om gebyrstigningerne er reelle og nødvendige, men problemet, som adresseres her, er potentielt meget stort, og gebyrstigningerne meget små. Så stort er problemet, at selv branchen ikke har mod på at tage en principiel diskussion her. Vi skal naturligvis have en minimumsbeholdning af olie og et velfungerende beredskab på energifronten. Liberal Alliance stemmer for.

Kl. 10:30

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Næste ordfører i talerrækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Kl. 10:30

(Ordfører)

Henrik Frandsen (M):

Tak for ordet, formand. Dette lovforslag drejer sig om at gøre det muligt at indføre en gebyrordning, som skal finansiere udgifter, der er med Energistyrelsens tilsyn- og myndighedsopgaver i forbindelse med olieberedskabsloven. I dag er det sådan, at Danmark skal have et olieberedskab, altså et lager på 81 dages forbrug. Det er delt op i flere enheder, men hovedparten – 70 pct – varetages af en centrallagerenhed. Resten klares af en række lagringspligtige virksomheder.

Gebyret skal variere i størrelse, alt efter hvor store omkostninger de enkelte lagerenheder genererer i Energistyrelsen. Samtidig sikres der også en større ensretning i finansieringen sammenlignet med gebyrer på andre samfundskritiske områder, hvor der også er et beredskabskrav. Moderaterne bakker op om lovforslaget.

Kl. 10:31

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Så er det Det Konservative Folkepartis tur, og det er hr. Frederik Bloch Münster.

Kl. 10:31

(Ordfører)

Frederik Bloch Münster (KF):

Tak for det, formand. I forhold til L 19 kunne vi fra Det Konservative Folkepartis side godt tænke os at få lidt mere viden omkring alt det her med gebyrordninger. Som nævnt er det her ikke det eneste lovforslag, der vedrører gebyrer. Som sagt kommer der jo rigeligt med bureaukrati og bøvl fra EU i disse år. Hvorfor skal vi så hælde yderligere omkostninger over på de berørte virksomheder, som i forvejen får pålagt byrder og flere byrder?

Så er der også en anden diskussion om, hvorvidt ministeren synes, at gebyrer egentlig ikke er en smule i strid med det skattestop, der fremgår af regeringsgrundlaget. Der står jo skrevet:

»I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.«

Så kan man jo kalde det et gebyr, et bidrag eller en ydelse, men obligatoriske pengebeløb, der skal betales til staten, er vel i sidste ende en eller anden form for skat eller afgift. Det er klart, at gebyrer i forbindelse med ansøgningsprocesser giver rigtig god mening, men kunne man få et overblik over, hvor mange slags gebyrer der egentlig er inden for ministeriets ressortområde? Og har man nogen idé om, om det egentlig tilsvarer de udgifter, der er til tilsynene?

Derudover er det selvfølgelig rigtigt, at det generelt jo er godt, at vi har et olieberedskab. Det er godt, at man kan dele viden mellem hinanden i EU. Den europæiske del af NATO er vigtig, og det er vigtigt, at vi har et godt kendskab til, hvad vi hver især laver, og hvad vi har af beredskabsmæssige tiltag, for helt generelt skal vi sikre os, at vi står godt rustet over for nationer og magter, der potentielt måtte ville os det ondt.

Det er blot for at starte en lille debat om det her med gebyrer, for vi synes, der er ved at være mange. Det skal jo ikke udvikle sig til at være en dårlig vane med en masse skjulte skatter. Tak for ordet.

Kl. 10:33

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Kl. 10:33

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak. Hvis nu vi går nogle år tilbage til før Putins angrebskrig på Ukraine, kunne man måske godt have stillet sig selv spørgsmålet, om ikke man kunne lave lagerstyringen lidt smartere, så man ikke behøvede at have så store lagre. Men vi er altså i en tid, hvor det jo er væsentligt, at man kan fastholde sin suverænitet og ikke er for sårbar med hensyn til sin energiforsyning.

Man kan jo godt stille sig selv det spørgsmål, om det her med at have lagerkapacitet til 81 dages forbrug er forældet. Skulle vi højere op? Skulle vi have bedre planer for, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug, hvis det er sådan, at der er nogle forsyningskæder, som svigter? Det er bare en refleksion, som jeg synes man skal tage med i det videre arbejde.

Indholdet i det her lovforslag er, at man ændrer på nogle bødestørrelser, sådan at bøden for at overskride de her regler bliver hævet, så dem, der har ansvaret for lagrene, hvis de forsøger at spare penge ved at have et mindre lager end til 81 dage, ikke kan det. Det synes jeg er rigtig godt, så den del af lovforslaget vil Enhedslisten gerne rose.

Men jeg synes egentlig, at man bør se på, om vi er i en ny tid, hvor man bør have større lagerkapacitet eller bør have bedre planer for at reducere sit energiforbrug. I gamle dage var der en periode, hvor man ikke måtte køre bil om søndagen. Det kunne være, vi skulle have nogle planer, der var mere drastiske end det, hvis det er sådan, at der opstår en alvorlig forsyningssikkerhedssituation. Altså, der kan jo ske uforudsete ting. Hvem havde troet, at gasrøret ved Bornholm skulle sprænges i luften? Det var ikke noget, man sådan lige forestillede sig, og der kan komme andre tilfælde, hvor er vi er mere sårbare, end vi tror. Men sådan som lovforslaget ligger her, kan vi godt støtte det.

Kl. 10:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg ser ikke andre ordførere fra talerrækken være til stede, så jeg vil give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Kl. 10:35

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Tak for det, og tak for bemærkningerne fra ordførerne. Danmark sikrer via olieberedskabsordningen, at der fastholdes olieberedskabslagre, hvorfra der kan frigives olie i tilfælde af større forsyningsafbrydelser. Som andre har nævnt, indeholder olieberedskabslagrene olie nok til 81 dages forbrug.

Olieberedskabslagrene kan indeholde både råolie og olieprodukter såsom diesel, benzin og jetbrændstof. 70 pct. af olieberedskabslagrene holdes af den udpegede centrale lagerenhed, Danske Olieberedskabslagre. De resterende 30 pct. holdes af olievirksomhederne. Dette lovforslag vil styrke olieberedskabsordningen og vil give bedre mulighed for at sikre overholdelse af ordningen, således at de typer og mængder af olieprodukter, der bør være på lager, også rent faktisk er der.

Lovforslaget indeholder tre elementer: indførelse af en gebyrordning, hjemmel til udveksling af oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande samt en justering af bødeniveauet.

Hvad angår gebyrerne, har lovforslaget til hovedformål at indføre en gebyrordning, der finansierer Energistyrelsens tilsyn og myndighedsopgaver relateret til olieberedskabsordningen. Gebyrerne pålægges de oplysnings- og lagringsforpligtede virksomheder samt den centrale lagerenhed. Det er lidt særligt her, at oliesektoren ikke hidtil har skullet betale for Energistyrelsens beredskabstilsyn, som det ellers er tilfældet med el- og gassektoren. Med dette lovforslag sikrer vi en ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område.

Lovforslagets andet element er en hjemmel til udveksling af oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med internationale lagerdækningsaftaler. Det er sådan, at en lagerpligtig virksomhed kan opfylde en del af sin lagringspligt ved at indgå i en lagerdækningsaftale med en anden lagringspligtig virksomhed, som kan påtage sig at holde olien. Virksomheden har så en fordring på at købe den aftalte mængde olie, hvis det skulle blive aktuelt. Den handel kan foregå på tværs af grænser.

Europa-Kommissionen har udviklet et nyt it-system, der kan anvendes af myndigheder og centrale lagerenheder til at godkende og føre tilsyn med internationale lagerdækningsaftaler. It-systemet effektiviserer tilsyn med olieberedskabslagrene, da oplysninger om lagerdækningsaftaler samles ét sted. Det kan bl.a. medvirke til at forhindre, at den samme mængde olie sælges mere end én gang i forskellige lande.

Endelig indeholder lovforslaget en tilføjelse til bemærkningerne til straffebestemmelserne om manglende opfyldelse af lagringspligten. Som Enhedslistens ordfører rigtigt påpegede, går det ud på at justere bødeniveauet i opadgående retning til et niveau, der betyder, at den besparelse, virksomhederne kan opnå ved at overtræde reglerne, ikke er større end den bøde, de får. Det tydeliggøres derfor i bemærkningerne, at bødeniveauet som minimum skal svare til den potentielt meget høje besvarelse, virksomhederne kunne opnå ved ikke at opfylde deres forpligtigelser.

Jeg takker for interessen for lovforslaget, og jeg hører, at der er interesse for en drøftelse, ikke af anledningen til lovforslaget, men bredere politisk af brugen af gebyrer generelt og også af et tema, der handler om, om vi har det rette beredskabsniveau i Danmark. Begge diskussioner synes jeg er helt valide at tage. Vi kan tage dem i lovprocessen, eller vi kan tage dem ved siden af, så det imødeser jeg. Tak.

Kl. 10:39

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 11.10.2024).

Kl. 10:40

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ikke ministeren, som står her, men rent faktisk ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Frederik Vad.

Kl. 10:40

(Ordfører)

Frederik Vad (S):

Tak for det. Det er godt at se, at der nu kommer nogle flere ordførere. Jeg var helt bange for, at det kun var regeringspartierne, der ville stå heroppe.

Det her er en, synes jeg, ret interessant dag, fordi vi jo i dag endnu en gang slår fast med syvtommersøm, at EU's politik i forhold til flygtninge, migration og indvandring er på vej i Danmarks retning. Det, som nogle mente var helt ude i skoven og udtryk for sådan pariapolitik for bare 5-6 år siden, er nu forslag, som Kommissionen selv lægger frem, og det er jo meget, meget positivt. Så er der håb for kontinentets fremtid.

Med det her beslutningsforslag søger regeringen at opnå Folketingets opbakning til at tilslutte sig en ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen . Formålet med ændringsforordningen er at styrke EU og medlemsstaterne mod større sundhedskriser, migrantpres og grænseoverskridende kriminalitet. I Socialdemokratiet mener vi, at grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde.

Det, vi jo har set, hvis vi bare tager de sidste par år, er, hvordan lande som Rusland og Belarus benytter migranter som våben i en hybridkrig mod Europa. I Politiken kunne man for nylig læse, at trafikken fra Rusland og Belarus er steget med næsten 200 pct. i de første 9 måneder af 2024, hvilket angiveligt skyldes, at Putinstyret forsøger at destabilisere EU ved at sende asylansøgere fra bl.a. gode, integrerbare lande som Somalia og Syrien over grænsen. Det er et meget, meget stort problem, og det undergraver jo ikke bare EU på sådan et sikkerhedsmæssigt plan, men jo også demokratisk, fordi det er med til at destabilisere de politiske systemer i Europa.

Ændringsforordningen giver EU's medlemslande mulighed for midlertidigt at lukke grænseovergangssteder eller begrænse åbningstiderne i sådanne tilfælde. Derudover gør ændringsforordningen det muligt, at grænseovervågning kan gennemføres ved hjælp af det, der bliver beskrevet som stationær infrastruktur. Det kunne være grænsehegn eller andre fysiske foranstaltninger på selve grænsen.

Endelig indeholder ændringsforordningen en ny mekanisme, som gør det muligt at fastsætte midlertidige restriktioner for rejser til EU's medlemslande, og den vil kunne blive anvendt ved de ydre grænser ved større kriser for folkesundheden i fremtiden. Ændringsforordningen vil med andre ord styrke EU's ydre grænser og indre grænser, og det kan vi i Socialdemokratiet kun bakke op om.

Så skylder jeg at sige, at Moderaternes ordfører, hr. Mohammad Rona, også på det her område er totalt enig med Socialdemokratiet. Socialdemokratiet kan støtte beslutningsforslaget.

Kl. 10:43

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Kl. 10:44

(Ordfører)

Hans Andersen (V):

Tak for det. Europa står over for betydelige udfordringer på migrationsområdet, og presset på EU's ydre grænser vokser. For at håndtere disse udfordringer er det afgørende, at vi løbende styrker Schengensamarbejdet og sikrer robuste regler for grænsebeskyttelse.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, handler om Danmarks tilslutning til en ændringsforordning om Schengengrænsekodeksen. Denne forordning introducerer nye og nødvendige foranstaltninger, der bl.a. skal gøre det muligt for EU's medlemslande at reagere hurtigt og effektivt på migrationspres, ulovlig immigration og grænseoverskridende kriminalitet. Forordningen giver nye muligheder for bedre grænseovervågning, herunder brug af fysisk infrastruktur som grænsehegn, og sikrer, at medlemslandene kan tage de nødvendige skridt, når mange migranter forsøger at krydse grænserne ulovligt. Derudover indeholder den en mekanisme til at indføre midlertidige rejserestriktioner i krigssituationer, eksempelvis ved sundhedskriser som pandemier.

Det er, i hvert fald efter Venstres opfattelse, helt afgørende, at Danmark tilslutter sig denne forordning. Hvis vi undlader at gøre det, risikerer vi vores fortsatte deltagelse i Schengensamarbejdet, hvilket vil svække vores mulighed for at opretholde en effektiv grænsekontrol. Venstre støtter hermed beslutningsforslaget. Tak.

Kl. 10:45

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 10:45

(Ordfører)

Mads Fuglede (DD):

Tak for ordet. Dette beslutningsforslag har til formål at give Folketingets samtykke til, at Danmark kan tilslutte sig ændringsforordningen af Schengengrænsekodeksen. Som følge af vores retsforbehold har Danmark ikke deltaget i vedtagelsen af ændringsforordningen, men da ændringsforordningen udgør en udbygning af Schengensamarbejdet, står vi altså her i dag. Ændringsforordningen vedrører Schengengrænsekodeksen og indeholder en række nye regler, ligesom forordningen indeholder en revision af en række gældende regler om grænsekontrol og grænseovervågning.

Når jeg står her og kigger på forslagene, ser de alt i alt jo rigtig fornuftige ud. Tiltagene giver nemlig en række nye redskaber til at imødegå ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet i Europa. Derudover er der nogle af tiltagene, som jeg gerne vil kommentere på.

Ændringsforordningen indeholder et nyt afsnit i artikel 5, stk. 3, der beskriver, at medlemsstaterne kan træffe »de nødvendige foranstaltninger« for at opretholde sikkerheden og den offentlige orden, hvis et stort antal migranter forsøger at passere deres ydre grænse ulovligt og ved brug af vold. Derudover indsættes et nyt stk. 4 i artikel 5, hvorefter medlemsstaterne midlertidigt kan lukke bestemte grænseovergangssteder eller begrænse deres åbningstider, når omstændighederne kræver det.

Vi mener, at det er rigtig fornuftigt, at medlemslandene nu får mulighed for at foretage de nødvendige foranstaltninger, selv om vi synes, det er en lidt løs beskrivelse, men der er jo nogle gange gemt gode muligheder i bredere beskrivelser, og for at sikre orden og sikkerhed, hvis en stor gruppe migranter ønsker at krydse den danske grænse, og at medlemslandene nu kan lukke bestemte grænseovergange, hvis det er muligt. I den verden, vi lever i, og især efter Putin har opdaget, hvilket våben migration kan være, er det sikkerhedspolitisk rigtig påpasseligt at kigge på det her. Derfor vil vi i forbindelse med lovbehandlingen gerne spørge ind til, hvilke konkrete muligheder disse nye afsnit i grænsekodeksen sådan rent reelt giver Danmark. For det er vigtigt for os, at vi i Danmark har mulighed for at benytte initiativer, der sikrer de danske grænser, så vi har styr på, hvem der kommer til Danmark, og har styr på den ydre grænse i EU.

Ændringsforordningen berører også reglerne om mulighed for at indføre grænsekontrol ved de indre grænser i EU. Der indføres videre rammer for at forlænge den midlertidige grænsekontrol, så medlemsstater kan forlænge den midlertidige grænsekontrol, endnu længere end tilfældet er i dag. Dog bliver disse nye videre rammer fulgt op af skærpede krav til medlemsstaterne for at indføre den midlertidige grænsekontrol. Det mener vi egentlig grundlæggende er forkert. Det bør være op til den enkelte nationalstat selv at bestemme, men vi kan leve med det i denne kontekst, selv om vi mener, at grænsekontrol helt grundlæggende er en forudsætning for at være en nationalstat. Derfor så vi i Danmarksdemokraterne gerne, at Schengenreglerne blev ændret, så det enkelte medlemsland selv kunne fastlægge niveauet af grænsekontrol.

Når dette er sagt, vil jeg gerne understrege, at denne ændringsforordning af Schengen alt i alt er et skridt i den rigtige retning, men kun et skridt. Der skal gennemføres mere. Derfor er vores opfordring til regeringen og til EU-systemet generelt, at vi fortsætter med at gennemføre tiltag, der kan beskytte Europas indre og ydre grænser. På den baggrund kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter beslutningsforslaget.

Kl. 10:49

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører. Det er hr. Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Kl. 10:49

(Ordfører)

Serdal Benli (SF):

Tak for ordet, formand. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag, der vedrører, om Danmark skal tilslutte sig Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen. Disse ændringer dækker bl.a. mulighederne for at lukke grænseovergangssteder eller begrænse deres åbningstider, grænseovervågning, rejserestriktioner for rejser til medlemsstaterne og koordinering af grænsekontrol med andre EU-lande.

Det her forslag er grundlæggende fornuftigt og et tegn på, at EU er ved at blive mere vaks ved havelågen, når det kommer til at sikre et helstøbt asylsystem, der både beskytter den fantastiske frihed, som vi nyder godt af EU-landene imellem, men også tillader den enkelte nationalstat at tage de nødvendige forholdsregler for at kunne holde styr på sine grænser. Det var sådan det lidt holdningsmæssige.

Dertil er der selvfølgelig det at sige, at dansk lovgivning naturligvis skal bringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og at det kun er positivt, at det nu bliver nemmere at koordinere foranstaltninger med andre lande i Schengenområdet. Vi støtter dette forslags intention om at bidrage til en effektivisering af vores nationale reaktion på større sundhedskriser, og som coronakrisen også har vist os, er det centralt, at vores respons til denne slags problemer ikke bliver forhindret. Men vi skal jo være forsigtige med, at disse ændringsforordninger ikke misbruges, i tilfælde af at loven ikke burde finde anvendelse. Og i regeringens forslag fremgår det, at tiltagene bl.a. kan bruges, hvis et stort antal migranter forsøger at passere de ydre grænser ulovligt og ved brug af vold. Det giver selvfølgelig indlysende mening, men samtidig efterlader det et vist rum for misbrug til ulovlige pushbacks, som det efter vores mening er meget vigtigt at forhindre.

Bundlinjen er altså, at det skal være muligt, at mennesker, der har et anerkendt beskyttelsesbehov, kan komme ind i Danmark, og vi skal ikke skabe en situation, hvor screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser sker hastigt og betyder, at dem, der har ret til at komme ind, ikke kan, eller at de venter alt for længe ved grænserne, hvis de lukkes ned.

Med andre ord skal jeg meddele, at SF støtter forslaget, hvad vi jo også indikerede, da vi forleden behandlede B 10. Så skal jeg også hilse fra Alternativet, som desværre heller ikke kunne være til stede her i salen i dag, og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 10:52

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Kl. 10:52

(Ordfører)

Steffen Larsen (LA):

Mange tak, hr. formand. Det er jo ikke uden at være en lille smule kritisk, jeg står her, for grundlæggende støtter vi det her. Forslaget bevæger sig i den rigtige retning, og det drejer sig jo om, at man egentlig styrker noget af den grænsekontrol, som ligger, og som Schengen egentlig skulle sørge for også for de ydre grænser. Der er også indlagt dele af det her, som vedrører epidemiloven, hvor man skal kunne kontrollere de indre grænser i EU, og EU skal kunne pålægge de forskellige nationer at lukke deres grænser ned i tilfælde af noget som f.eks., at en epidemi eller en svær sygdom, der er meget smitsom, bryder ud. Der kan man altid godt være lidt nervøs, når man begynder at give myndigheder uden for landets grænser en sådan ret til at styre ens lands grænser.

Men grundlæggende vil det her også forbedre mulighederne for at kunne afvise folk ved de ydre grænser og for at kunne kontrollere, hvem der egentlig bevæger sig internt i EU, og det støtter vi faktisk. Vi synes, at Schengen er godt med de frie muligheder for at bevæge sig rundt i Europa, men vi kan også se de negative konsekvenser, som foreligger, når vi har fuldstændig åbent land igennem Europa, når der er svære migrantkriser eller lignende. Så grundlæggende støtter vi i Liberal Alliance forslaget, men vi har nogle forbehold.

Kl. 10:54

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og jeg kigger rundt i salen og kan ikke se flere ordførere, så det vil sige, at vi går direkte til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Kl. 10:54

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tak, og tak for bemærkningerne her til vores beslutningsforslag. Jeg er rigtig glad for den opbakning, der har været. Det er jo i forlængelse af en diskussion, vi også havde i foråret, omkring EU's samlede nye migrations- og asylpagt, og der er vedtaget ændringsforslag vedrørende Schengengrænsekodeksen for at styrke Schengenområdets indre og ydre grænser.

Ændringsforordningens formål er at skabe bedre rammer for at kunne reagere effektivt på de udfordringer, som medlemsstaterne i Schengensamarbejdet står over for i forhold til f.eks. sundhedskriser, instrumentalisering af migranter, ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet. Ændringsforordningen indeholder ændringer i reglerne om grænseovervågning, mere fleksible rammer for politikontrol ved de indre grænser samt ændrede regler om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Ændringsforordningen indeholder endvidere en ny overførselsprocedure ved de indre grænser.

Derudover giver ændringsforordningen EU mulighed for at vedtage midlertidige indrejserestriktioner og sundhedsrelaterede restriktioner for rejser til medlemsstaterne i tilfælde af større kriser for den offentlige sundhed. Der er allerede lovgivning på udlændingeområdet vedrørende indrejsebetingelser i forbindelse med en større krise på sundhedsområdet, men det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor en ændring af epidemiloven vil være nødvendig.

Ændringsforordningen er omfattet af det danske retsforbehold, men da retsakten udbygger Schengenreglerne, skal Danmark inden for 6 måneder efter vedtagelse af forordningen meddele Rådet, hvorvidt vi ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. Når regeringen fremsætter beslutningsforslaget, er det således med det formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig denne forordning. Det er regeringens opfattelse, at en styrkelse af Schengenområdets ydre og indre grænser er af afgørende betydning for et velfungerende Schengensamarbejde, ligesom det er væsentligt, at der reageres effektivt på de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, og det er derfor regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig ændringsforordningen. Hvis Danmark tilslutter sig forordningen, vil det betyde, at vi alene er bundet heraf på mellemstatsligt grundlag. Tak for ordet.

Kl. 10:56

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 10:56

Meddelelser fra formanden

Første næstformand (Leif Lahn Jensen):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes fredag den 1. november 2024 kl. 9.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside, og jeg skal i øvrigt henvise til den ugeplan, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 10:57).