7. møde

Fredag den 11. oktober 2024 kl. 9.00

Dagsorden

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven. (Ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyrevelfærdskontrol m.v.).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 03.10.2024).

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Kl. 09:00

Meddelelser fra formanden

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Mødet er åbnet. Velkommen til endnu en dag i demokratiets tjeneste.

I dag er der følgende anmeldelse:

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Beslutningsforslag nr. B 16 (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning vedrørende Schengengrænsekodeksen).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Yderligere har udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om samarbejdet i Arktis.

(Redegørelse nr. R 3).

Redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Redegørelsen vil komme til forhandling i Landstingssalen fredag den 8. november 2024.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven. (Ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyrevelfærdskontrol m.v.).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Kl. 09:00

Forhandling

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 09:01

(Ordfører)

Kris Jensen Skriver (S):

Tak for det. Lovforslaget her indeholder forskellige elementer. Et af elementerne er at implementere punkt 9 i aftalen »Sammen om dyrene«, en aftale, der handler om at sikre en god dyrevelfærd i Danmark. Den aftale er der heldigvis en bred kreds af partier her i Folketinget der bakker op om. Det vil jeg gerne kvittere for, for det er afgørende for, at vi også kan opnå målet, nemlig bedre forhold for dyrene. Og det er vigtigt for os i Socialdemokratiet.

Vi kan se, at der nogle steder, hvor man har køer og grise, er udfordringer. Derfor er det godt, at vi nu indfører, at der fremover kommer kontrol hvert femte år frem for hvert tiende år. Vi siger så også, at vi vil have en mere målrettet kontrol. Det giver god mening, for vi vil sætte ind der, hvor problemerne er. Det tror vi på er den bedste måde, hvorpå vi kan sikre, at dyrene har det godt, og i sidste ende at vi også har en stærk fødevaresikkerhed. Det er nemlig helt afgørende for, at forbrugerne også fremover kan have tillid til de produkter, de køber, ligesom det er afgørende for mulighederne for eksport. Jeg er helt sikker på, at mange i branchen gør sig umage for at leve op til reglerne, fordi der er en stor opmærksomhed på at sikre et godt produkt til forbrugerne. Og som socialdemokrat synes jeg, det er vigtigt, at vi netop har det sigte med også i dag, altså at vi gør noget godt for forbrugerne.

Desværre er der også nogle, der springer over, hvor gærdet er lavest, og som jeg har redegjort for, er det netop her, vi vil sætte ind med en mere målrettet kontrol. For vi kan ikke leve med, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dyrevelfærden eller for den sags skyld fødevaresikkerheden.

En del af forslaget her handler også om, at vi afskaffer den anden opfølgende kontrol på veterinærområdet. Vi har lyttet til, at det nogle gange ikke har den store relevans, og derfor giver det mening, at afskaffe det i de tilfælde, hvor der er tale om en indskærpelse. Og lad mig understrege, at hvis tingene ikke er bragt i orden med det, der så fremover bliver kontrolbesøget, vil der fortsat være kontrol. På den måde gør vi også disse besøg mere målrettet de steder, hvor man ikke lever op til reglerne.

Der er i dette lovforslag andre tiltag, der har mere teknisk karakter, og som bl.a. handler om ændringer på baggrund af ændringer på EU-niveau samt løn- og prisfremskrivning. Det giver god mening, at vi får revideret dette, når vi nu er i gang.

Jeg vil afslutningsvis kvittere for de høringssvar, der er kommet. Jeg noterer mig, at der er blevet svaret på de problemstillinger, der er rejst. På den baggrund kan meddele, at Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget. Og jeg skal hilse fra Moderaterne og sige, at de også bakker op om lovforslaget. Tak.

Kl. 09:04

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Kl. 09:04

(Ordfører)

Erling Bonnesen (V):

Mange tak for det. Lovforslaget er allerede gennemgået meget grundigt af den foregående ordfører, så jeg kan bare sige, at Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Kl. 09:04

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:04

(Ordfører)

Hans Kristian Skibby (DD):

Tak. Jeg kan nok ikke gøre det helt så hurtigt som Venstres ordfører, men det bliver sådan set tæt på. Det er jo et relativt lille og ukompliceret lovforslag, som skal sikre finansieringen af en manko på omkring 3 mio. kr. i forhold til at udligne indtægter og udgifter for kontrolbesøg på landbrug.

I Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte lovforslaget, fordi det er besynderligt, at de landmænd, der overholder loven, nu skal til at finansiere for de få, som ikke særlig gode til at overholde loven. Det burde have været en betalingsmodel, som havde sikret, at dem, der får den øgede udgift, også er dem, som får genbesøg; det skal være dem, som egentlig gør sig fortjent til, at der skal være ekstra besøg på deres bedrifter. Med den betalingsmodel, der ligger her, rammer man i højere grad alle de andre landmænd; alle dem, som faktisk har styr på deres bedrift. Det er ikke rimeligt, så vi stemmer imod

Kl. 09:05

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 09:06

(Ordfører)

Serdal Benli (SF):

Tak for det formand. Lovforslaget her er i vidt omfang en udløber af den skelsættende dyrevelfærdsaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik tidligere i år. Det er en aftale, som SF er stolte at være med i, for det er et kæmpe skridt, at der nu kommer lovkrav om bedøvelse af små grise inden kastration, mindre fiksering af søer, en afgift på halekuperinger samt mange andre forbedringer i dyrevelfærden.

I SF er vi også glade for, at der som følge af aftalen nu kommer en øget dyrevelfærdskontrol i forhold til svine- og kvægbesætninger. Det er, set med vores øjne logisk, at dette som aftalt finansieres ved at hæve taksterne. Derfor bakker SF op om forslaget, som udmønter denne del af dyrevelfærdsaftalen.

Når det er sagt, så er dyrevelfærdskontrollen set med vores øjne stadig langt fra god nok. Ifølge den seneste dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen, er andelen af kvægbesætninger, der fik en sanktion i forbindelse med et kontrolbesøg, faldet fra 41 pct. til 31 pct. Det er selvfølgelig positivt, men der er altså stadig omkring en tredjedel af de kontrollerede drifter, som ikke efterlever reglerne, og det samme gælder faktisk for svinebedrifterne.

Dyrevelfærdsloven sigter mod, at dyrene i landbruget lider mindst mulig overlast. Det formål mener SF ikke kan siges at være opfyldt, når der udstedes sanktioner i forbindelse med omkring hver tredje af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Det tyder tværtimod på at kontrollerne sker så sjældent, at de ikke har en tilstrækkelig afskrækkende effekt over for de landmænd, som sætter profit over dyrevelfærd.

Nu øger vi så kontrollen, så svine- og kvægbesætninger som udgangspunkt besøges hvert femte år. Det mener SF stadig er alt for lidt, set i lyset af hvor mange overtrædelser der finder sted i dag. Det håber vi at vi kan få en god drøftelse af i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Angående den foreslåede justering af taksterne i relation til fødevarekontrollen samt kontrollen med kosttilskud mener SF, at disse er fornuftige og velbegrundede. Når omkostningerne til kontrollen falder, skal taksterne selvfølgelig også sænkes. Med disse ord støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:09

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Kl. 09:09

(Ordfører)

Carsten Bach (LA):

Tak for det formand. Man kan holde taler på flere forskellige måder, når vi har lovbehandlinger. Enten kan man tage den meget korte og koncise version, som Venstres ordfører gjorde, eller også kan man svinge sig op til noget lidt mere ideologisk, som et par af de tidligere ordførere har gjort.

Jeg vil starte med at kvittere for, at vi med aftalen Sammen om dyrene fra februar i år, som det her lovforslag også omhandler, får afskaffet automatikken omkring det andet kontrolbesøg. Det har vi i Liberal Alliance været meget glade for,

Vi skal i dag behandle et lovforslag, der har til formål at sikre økonomisk balance mellem udgifter og indtægter i Fødevarestyrelsen vedrørende justering af takster for en række kontrolopgaver. Det drejer sig bl.a. om at nedsætte takster for kontrolkampagner i forhold til fødevarevirksomheder og en stigning i taksterne for kontrol af dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger.

I bund og grund er det her et teknisk lovforslag, som – bevares – er vigtigt for at sikre, at Fødevarestyrelsen kan udføre sit arbejde og leve op til de forpligtelser, som er aftalt politisk. I Liberal Alliance naturligvis også tilhængere af en effektiv og nødvendig kontrol, særlig når det handler om dyrevelfærd og fødevaresikkerheden. Vi har selv været en del af den føromtalte aftale Sammen om dyrene fra februar i år, hvor vi jo forpligtede os til at sikre øget og målrettet kontrol med dyrevelfærden.

Når det så er sagt, vil jeg gerne fremhæve, at det kan være værd overveje, om det fremadrettet er hensigtsmæssigt, at vi bruger Folketingets tid på at behandle mindre justeringer af takster for kontrolopgaver. For vi taler her om justeringer, som primært har karakterer af administrative tilpasninger; tilpasninger, der godt nok er nødvendige for at sikre økonomisk balance i forhold til styrelsens driftsbudget, men i Liberal Alliance mener vi, at vi skal sikre, at vores lovgivningsarbejde her i Folketinget og i Folketingssalen er fokuseret på de store politiske spørgsmål; dem, der virkelig kræver en grundig og dybdegående behandling her i salen. Takstjusteringer, som er det, vi står med i dag, burde nok kunne behandles mere smidigt og administrativt, uden at det kræver fuld lovbehandling her i Folketinget.

Vi støtter, at der med lovforslaget her indføres en bemyndigelse til, at der administrativt kan fastsættes regler for helt eller delvis at undlade opkrævning af taksterne. Det giver Fødevarestyrelsen den nødvendige fleksibilitet til at sikre økonomisk balance, uden at vi skal genbesøge, som jo er et meget populært ord i øjeblikket, disse mindre reguleringer i Folketingssalen gang på gang.

Liberal Alliance mener, at vi bør gå længere i den retning. Vi skal give vores myndigheder den nødvendige fleksibilitet til at kunne håndtere simple reguleringer selv, så Folketinget kan fokusere på de store politiske linjer, der er tiltænkt salen her. Det er sund forvaltningspraksis og også mere effektiv brug af Folketingets tid og ressourcer.

Med disse ord vil jeg og Liberal Alliance tilslutte os lovforslaget, men jo så samtidig opfordre til, at vi i fremtiden får skabt en ramme, hvor den her type af administrative ændringer kan klares hurtigere og mere smidigt, uden at vi trækker på Folketingets ressourcer i det her omfang. Tak for ordet.

Kl. 09:13

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:13

(Ordfører)

Per Larsen (KF):

Tak for det, formand. Lovforslaget her udspringer jo af den dyrevelfærdsaftale, vi lavede i en bredere kreds. Vi Konservative er med i aftalen, så det burde også ligge på den på den flade hånd, men jeg vil lige godt give det et par ord med på vejen.

Lovforslaget har til formål, står der, at ændre takster for en række afgiftsbelagte kontrolopgaver på fødevare- og dyrevelfærdsområdet. I fødevareloven foreslås det at nedsætte takster for kontrolkampagner og justere takster for kontrol med kosttilskud samt Fødevarestyrelsens rejsehold.

Derudover indsættes en bemyndigelse til at undlade opkrævning af takster for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Og det kan vi jo rigtig godt lide, for der skal jo ikke kræves flere penge ind, end der er behov for i forhold til at få regnskabet til at passe.

Det er klart, at der er nogle, som føler sig – det kan vi se i høringssvarene – lidt pikeret over, at der kommer så store stigninger. Danske Mælkeproducenter påpeger, at der er lagt op til stigningen på mellem 3,5 pct. og 11 pct. for fødevarevirksomhederne og lignende og skriver videre:

»Disse stigninger lægges oven i de beløb, der blev fastsat i henhold til Lov om Fødevarer 5. juli 2023, altså for kun et år siden.

I §2, der omhandler Dyrevelfærdsloven, er de varslede stigninger på mellem 2,8 pct og 27, 9 pct. En malkekvægsbesætning kan ifølge udkastet se frem til en stigning på kontrolgebyr på 25,8 pct. Det er en voldsom stigning som ville trække voldsomme overskrifter hvis det var forbrugerpriserne på mælk, der steg så meget.

Sidste år fremsatte Fødevarestyrelsen også stigninger på gebyrer for kontrol, hvoraf nogle var på 22 pct. og igen i januar i år lancerede man endnu en voldsom prisstigning, med henvisning til at udgifterne, blandt andet som følge af Corona, var steget meget mere end budgetteret.«

På samme måde skriver Landsforeningen af Danske Svineproducenter:

»Derfor kan vi heller ikke acceptere de eksorbitante prisstigninger på mellem 25,82% og 27,94%, jf. Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19 januar 2024 §43, stk.1-2 samt §43, stk. 4-5«.

Så vi kommer også i udvalgsbehandlingen til at gå et spadestik dybere og kræve de høje prisstigninger dokumenteret nærmere. Godt nok har vi jo haft en periode med inflation i det her land, men inflationen er da trods alt kommet noget under kontrol. Vi glæder os til udvalgsbehandlingen, og som sagt er vi med i aftalen, så vi kommer selvfølgelig også til at stemme for. Men vi vil gerne have kigget på den gebyrstigningstabel, der måtte foreligge. Tak.

Kl. 09:16

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke Enhedslisten i salen, og dermed er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Kl. 09:16

(Ordfører)

Zenia Stampe (RV):

Jeg kan også ganske kort meddele, at vi bakker op om forslaget og bruge anledningen til at sige, og det gør vi jo selvfølgelig, fordi vi er en del af aftalen Sammen om dyrene. Men jeg vil også godt bruge anledningen til at sige, at vi selvfølgelig ikke mener, at vi på nogen måde er i mål med den aftale, hvoraf nogle af elementerne er dem, vi behandler i dag – der også elementer, som ikke bliver behandlet i dag. Men det er et lille skridt på vejen, og desværre er det jo den måde, forbedringer af dyrevelfærden sker i Danmark på – det er meget små skridt fremad, som går meget langsomt.

Det er jo fint, at vi nu ændrer afgifter, men at aftalen igen sætter problemstilling omkring pattegrisdødelighed i en syltekrukke, at aftalen indfører en afgift for halekupering i stedet for at slå fast, at man ikke rutinemæssigt må halekupere, er jo dybest set utilfredsstillende. Men det er bittesmå skridt i den rigtig retning, som vi har været med til at bakke op om, fordi det desværre er den eneste vej frem i Danmark. Vi kan desværre ikke rigtig kan gøre os store forhåbninger om at tage tigerspring på dyrevelfærdsområdet.

Men hvis det stod til os, så ville vi selvfølgelig ændre radikalt på den måde, vi har husdyrproduktion, som det hedder, i Danmark på, med en lang mere respektfuld behandling af dyrene med respekt for, at det er sansende væsener, som der står i vores dyrevelfærdslov, og at det er væsener med naturlige behov, som på ingen måde tilfredsstilles i de industrielle dyrelandbrug.

Med de forbehold så vil jeg gentage, at vi bakker op om selve lovforslaget.

Kl. 09:18

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kl. 09:19

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg vil gerne starte med at sige tak for kommentarerne og bemærkningerne fra ordførerne, og jeg skal også medgive – jeg tror, det var Liberal Alliances ordfører, der sagde det – at lovforslaget er i den mere tekniske afdeling. Det er fuldstændig rigtigt, men det er jo ikke mere teknisk, end at der også ligger noget politik i det her forslag, hvilket en stribe ordførere i hvert fald også har indikeret og har gennemgået. Det er, som der også er blevet sagt, ændringer og præciseringer omkring udmøntningen af en del af vores dyrevelfærdsaftale, som vi indgik tidligere på året, og den vil jeg også gerne starte med at kvittere for her hele vejen rundt. Et bredt flertal i Folketinget var med i den.

Man kan selvfølgelig mene det samme som fru Zenia Stampe, med hensyn til om det er store skridt eller små skridt, og det anerkender jeg også, men det er dog skridt i den rigtige retning, og det er jo alt sammen tænkt ind i den politiske aftale, i forhold til at vi netop skal have en forbedret dyrevelfærd, men vi skal også have en regulering og dermed også, som vi har talt om her, en kontrol, som er med til at udvikle det og ikke skubbe problemet et andet sted hen, sagt helt overordnet.

Der er forskellige elementer, hvilket også er blevet gennemgået, men jeg vil bare lige gentage de vigtigste. Lovforslaget her medfører, at der sker en nedsættelse af taksten vedrørende kontrolkampagner, som følge af at udgiften til visse kemiske analyser nu indregnes i gebyret for den ordinære kontrol af engrosvirksomheder, og der vil være en forhøjelse af taksterne for eje af besætninger med grise og kvæg som følge af den dyrevelfærdsaftale, som vi indgik her tidligere i år, og som følge af at vi også dér har aftalt, at kontroltrykket skal øges, men ikke bare øges i bred forstand, men øges på en måde, hvor vi ligesom også går mere risikobaseret til værks og ser på, hvor der er nogle særlige udfordringer, og gør det mere datadrevet. I stedet for at gøre ligesom tidligere, hvor man mere automatisk har haft nogle opfølgende besøg – i gåseøjne bare for at have dem – går vi nu ind og siger, at den automatik fjerner vi, men til gengæld går vi så ind og i højere grad målretter indsatsen.

Det er også vigtigt at sige, at samlet set vil lovforslaget her, i øvrigt også med hensyn til tilpasningerne på bekendtgørelsesniveau, være udgiftsneutralt for erhvervet, fordi der netop også er nogle modgående ændringer i betalingsbekendtgørelsen i forhold til de andre stigninger, der måtte være. For mig at se handler det her også om, at vi som myndighed får mulighed for at arbejde mere fleksibelt og dermed også mere målrettet i forhold til at løse den opgave, som jo sådan set ikke er at udstede sanktioner, men at man skal være der og være med til at understøtte erhvervet og vejlede erhvervet i at overholde nogle indimellem meget komplicerede regler, og det er sådan set det, der er det vigtigste formål, som jeg ser det.

Ud over de nævnte ændringer af taksterne foretages der også en inflationsregulering i forhold til pris- og lønudviklingen, sådan at man kan opretholde det hidtil forudsatte aktivitetsniveau. Og så vil jeg måske også sige i forbindelse med den udmærkede kommentar fra Liberal Alliances ordfører om, at vi nok ikke skal bruge Folketingets tid på at tale om alle mulige mere tekniske tilpasninger, i forhold til hvordan man opretholder en fornuftig drift: Det er jeg fuldstændig enig i. Derfor bliver der også med lovforslaget her etableret en ny hjemmel i fødevareloven, som giver mulighed for, at taksterne i loven rent administrativt kan nedsættes, dvs. uden at der skal ske en lovændring, for at sikre, at balancen på ordningen bliver opretholdt. Men der kan så omvendt ikke gennemføres en forøgelse af taksterne, uden at der sker en lovændring. Det er bare for at understrege den pointe.

Men sådan lidt opsummerende vil jeg igen sige tak for samarbejdet omkring dyrevelfærdsaftalen, som skal føre til nogle forskellige indsatser i sådan hele det brede spektrum omkring vores dyrevelfærd. Det er vigtigt, og det er noget, som rigtig, rigtig mange danskere, for ikke at sige de fleste, går op i. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har den politiske diskussion om det, og at vi netop også finder de rigtige balancer i forhold til at tage nogle skridt, så vi ikke bare lægger hverken gebyrer, kontrol eller andre ting ned over et erhverv, som så flytter et andet sted hen, hvor der ikke er de samme regler og de samme krav. Til gengæld skal vi også bruge vores myndigheders kræfter klogere og dermed netop gøre det mere risikobaseret i stedet for at gøre det mere automatisk.

Samlet set bliver det med det her lovforslag og med de forskellige tilpasninger af gebyrerne holdt udgiftsneutralt for erhvervet, og igen bliver det gjort med det sigte, at vores myndigheder også skal gå ud og netop være med til at understøtte og vejlede om, hvordan man overholder de her ofte meget komplicerede regler, sådan at vores dyrevelfærd bliver højnet, i takt med at vi også politisk får implementeret den aftale, som vi heldigvis har et bredt flertal i Folketinget der bakker op omkring. Med de ord ser jeg frem til udvalgsarbejdet, og vi vil selvfølgelig også som sædvanlig stille os til rådighed fra ministeriets side og svare på spørgsmål, hvis det skulle være nødvendigt. Tak.

Kl. 09:24

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Kl. 09:24

Forhandling

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er allerede klar, nemlig hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 09:24

(Ordfører)

Thomas Skriver Jensen (S):

Tak for det, formand. Se, dengang jeg gik fast til bankospil hver mandag aften i Skamby Boldklubs klubhus, havde vi nok kaldt det her lovforslag for en genganger.

Det er nemlig blevet tid til den årlige genopfriskning af AUB- og veu-bidragene, og med al spøg til side er det faktisk et vigtigt lovforslag. AUB-ordningen er nemlig en central spiller for alle os, som ønsker flere faglærte i Danmark. Med det her lovforslag fastsætter vi AUB og veu-bidragene for 2025, og begge bidrag foreslås denne gang forhøjet.

Derudover laver vi en opdatering af lidt mere teknisk karakter. Vi ændrer reglerne for lønrefusion, da det i dag er muligt for en arbejdsgiver at få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet. Det vil ikke længere være muligt med det her lovforslag. Vi håndterer også et efterslæb i AUB-ordningen, som opstod ved sidste års beregning af AUB-bidraget. Dernæst opdaterer vi reglerne for refusion af pensionsbidrag, så man i fremtiden vil kunne få refunderet et pensionsbidrag på 10 pct. i stedet for de nuværende 8 pct. Det gør vi efter ønske fra arbejdsmarkedets parter.

Sluttelig fastsætter vi modelparametre i læreplads-AUB'en for 2025 og andre tekniske ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er lidt en teknisk omgang, men med det klare formål at sikre gode rammer for flere faglærte i Danmark. Det budskab kan vi Socialdemokrater godt lide, og derfor bakker vi op om lovforslaget, og jeg skulle hilse fra vores gode venner ovre i Dansk Folkeparti og sige, at det gør de også.

Kl. 09:26

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Kl. 09:26

(Ordfører)

Anni Matthiesen (V):

Tak for det, formand. Som også den tidligere ordfører talte om, er det her lidt en genganger, eller det er, som jeg selv lige har noteret det her, næsten blevet en fast tradition. I hvert fald har jeg stået her på talerstolen en del gange og også holdt taler omkring AUB-loven.

Det er jo et lovforslag, som er af meget teknisk karakter, men det er faktisk et vigtigt lovforslag. For det er nemlig med til at understøtte, hvordan vi også kan få flere faglærte, og dem har vi hårdt brug for. Beregningerne peger faktisk på, at vi vil mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, og derfor er det også strengt nødvendigt, at vi løfter erhvervsuddannelserne, og mange af initiativerne er heldigvis også i gang.

Vi er i Venstre meget glade for, at der er fokus på det her område, og vi støtter det hele vejen rundt. Jeg skal lade være med at holde en lang tale, men blot sige, at vi selvfølgelig også støtter de ændringer, som ligger i lovforslaget her, og at vi jo dermed også kommer til at stemme ja til forslaget.

Kl. 09:27

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:27

(Ordfører)

Karina Adsbøl (DD):

Tak, formand. Det er dejligt at se Dem tilbage i formandsstolen.

Det mest overraskende ved de taler, der nu har været, er da, at hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet har været til bankospil.

Det her lovforslag har til formål at udmønte en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet, og som mine kolleger også har sagt, er det faktisk et vigtigt lovforslag, men flere af initiativerne er jo årligt tilbagevendende.

Konkret skal forslaget fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag for 2025 og bidrage til finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Det er jo også utrolig vigtigt. Forslaget skal også sikre en balance mellem indtægter og udgifter i ordningen. Herudover foreslås der bl.a. en forhøjelse af den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge.

Jeg kan ligesom mine andre kolleger her i Folketinget sige, at vi støtter det. Danmarksdemokraterne støtter også op om det her forslag. Tak for ordet.

Kl. 09:29

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Så er det fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 09:29

(Ordfører)

Sofie Lippert (SF):

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her, indeholder først og fremmest en række tekniske årlige justeringer af arbejdsgivernes bidrag til centrale ordninger på eud- og veu-områderne. Dertil kommer en masse justeringer på baggrund af en række trepartsaftaler. Jeg vil ikke gå ind i detaljerne med de konkrete lovændringer, da flere af ordførerne allerede har gennemgået det. I stedet vil jeg bruge lidt af min taletid på at fremhæve SF's visioner for voksen- og efteruddannelsesområdet, som vi ønsker prioriteres i langt højere grad, og som vi ønsker at få mulighed for at diskutere langt mere her i salen.

Lige nu står vi i Danmark over for gigantiske rekrutteringsudfordringer. Vi har brug for langt flere dygtige og engagerede medarbejdere til vores børn, ældre, syge og udsatte og til den grønne omstilling, og her spiller efteruddannelse og opkvalificering en afgørende rolle. Derfor ønsker vi i SF at investere massivt i bl.a. efteruddannelse. Vi ved, at økonomiske incitamenter har stor betydning, hvis vi skal gøre det attraktivt for flere voksne at blive opkvalificeret. Derfor foreslår vi at oprette en uddannelsesfond, der giver langt flere voksne, som vælger en uddannelse inden for velfærdssektoren eller den grønne omstilling, mulighed for at modtage en ydelse svarende til 110 pct. af dagpengesatsen. Det kan hjælpe de mennesker, som frygter at blive ledige, fordi de arbejder i et erhverv, der står over for markante ændringer som eksempelvis landbruget, til at videreuddanne sig. Eller det kan være nedslidningstruede, som ønsker at sadle om i arbejdslivet, før det er for sent, eller måske dem, der aldrig fik gennemført en uddannelse, og som synes, det virker uoverskueligt nu, hvor de sidder med realkreditlån, børn og udgifter.

I dag gælder ordningen på 110 pct. af dagpenge alene for ledige og ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, ligesom ordningen kun gælder til udvalgte erhvervsuddannelser. Det bør laves om, så langt flere får mulighed for at uddanne sig senere i livet.

Vi har altså store ambitioner på det her område, og jeg håber, at ministeren er villig til at tage fat, så vi kan få skabt de nødvendige forandringer.

Når det er sagt, er der en enkelt ting, jeg alligevel gerne vil fremhæve ved det her lovforslag, nemlig at vi næste år hæver veu-bidraget, bl.a. fordi vi med aftalen om sosu-uddannelserne gav personer med en videregående uddannelse, der deltager i amu-kurser på social- og sundhedsområdet, mulighed for at få veu-godtgørelse. Det er et positivt lille skridt i den rigtige retning, som vi skal have meget mere af.

I SF støtter vi lovforslaget, og vi skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også. Tak for ordet.

Kl. 09:31

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Kl. 09:31

Anni Matthiesen (V):

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke troet, der ville komme spørgsmål, men jeg tænkte, nu SF's ordfører alligevel står og præsenterer SF's forslag på voksen- og efteruddannelsesområdet, at det kunne være lidt spændende at høre, om SF har regnet på, hvad forslaget vil koste.

Kl. 09:31

Sofie Lippert (SF):

Det har vi i hvert fald. SF var ude med det her udspil i foråret, og det er et fuldt finansieret udspil, hvor vi i første omgang sætter 1 mia. kr. af og arbejder med det som fond. På den måde giver det selvfølgelig en begrænset mængde mennesker adgang til det, og så justerer vi økonomien, alt efter hvor mange der måtte ønske det, og hvor stor efterspørgslen på opkvalificering er blandt nogle af dem, der måske er bekymrede for at miste deres arbejde eller lignende.

Kl. 09:32

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Anni Matthiesen.

Kl. 09:32

Anni Matthiesen (V):

Hvor tænker SF fondsmidlerne skal komme fra? Altså, er der en statslig medfinansiering ind i fonden, og eventuelt hvor meget?

Kl. 09:32

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:32

Sofie Lippert (SF):

Tak. Ja, det er der. Fonden er i høj grad finansieret af de uforbrugte midler på især Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som hvert år beløber sig til over ½ mia. kr. Det suppleres derfra af råderummet, men er primært finansieret af uforbrugte midler.

Kl. 09:33

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Kl. 09:33

(Ordfører)

Helena Artmann Andresen (LA):

Tak for det. I Liberal Alliance mener vi, at det er afgørende, at flere unge får øjnene op for vores fantastiske erhvervsuddannelser. Vi har brug for flere faglærte nu og i fremtiden, og derfor er vi også positive over for regeringens nye forslag om en reform af epx'en. Men i forhold til det her forslag er vi også meget positive. Vi mener, at det er særlig klogt, at refusion for udbetalt løn under skoleophold ikke må udgøre mere end 100 pct. af lønnen under skoleopholdet, da vi er enige i, at lønrefusion, der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn, udgør statsstøtte. Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:33

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Kl. 09:33

(Ordfører)

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Tak for det, formand. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag spiller en central rolle i vores uddannelsessystem og er en vigtig motor til at sikre flere faglærte i Danmark, og vi står nu over for vores årlige opdatering af reglerne, så vi sikrer, at systemet fortsat fungerer effektivt og understøtter erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Som i tidligere år foreslår vi at fastsætte AUB-bidraget og VEU-bidraget for 2025. Bidragene foreslås hævet, hvilket reflekterer de aktuelle omkostningsniveauer og behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til systemet. Med forslaget foreslår vi også at fjerne muligheden for, at virksomheder kan få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet, da det vurderes i strid med EU's regler om statsstøtte. Derudover foreslår vi at hæve den maksimale pensionsrefusionssats fra 8 til 10 pct. Det er et ønske fra arbejdsmarkedets parter, der er blevet enige om tilsvarende stigninger ved overenskomstforhandlingerne. Så alt i alt kan Moderaterne godt støtte dette forslag. Tak for ordet.

Kl. 09:34

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:35

(Ordfører)

Lise Bertelsen (KF):

Tak for ordet, formand. Forslaget her har til hensigt at styrke erhvervsuddannelserne og sikre, at vores arbejdsmarked fortsat har adgang til kvalificeret faglært arbejdskraft. Lovforslaget omhandler ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og indeholder en række tekniske justeringer, som vil være til gavn for både virksomheder og elever. Tidligere ordførere har været inde på alle teknikaliteterne, så det vil jeg ikke trætte nogen med, men jeg vil springe til konklusionen, som netop er, at man med det her forslag viser, at vi tager ansvar for, at erhvervsuddannelsessystemet får de ressourcer, der er brug for, samtidig med at vi støtter arbejdsgiverne i deres vigtige rolle i uddannelsen af Danmarks fremtidige faglærte arbejdskraft. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Kl. 09:36

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Kl. 09:36

(Ordfører)

Mai Villadsen (EL):

Tak for det. Selv om det måske er sort snak for de fleste, der ikke sidder i den her sal, taler vi faktisk om noget meget vigtigt i dag, nemlig Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB-ordningen, som jo reelt set er en slags hjørnesten i den danske uddannelsesmodel. Den understøtter, at alle virksomheder i vores land skal tage en del af ansvaret for at uddanne nye faglærte. De virksomheder, der tager faglærte, får refusion, og dem, der ikke gør, bidrager til gengæld til denne model. Det er fair, det er solidarisk, og det er en rigtig, rigtig god ordning. Derfor støtter vi i Enhedslisten selvfølgelig også op om det her lovforslag, som er en fornuftig ændring af modellen og en opjustering.

Vi vil også gerne kort sætte fokus på veu-bidraget og veu-godtgørelsen, som jo også er en del af det her lovforslag, som bidrager til, at ufaglærte bl.a. kan deltage på amu-kurser og opkvalificere sig løbende. Det er rigtig fornuftigt, men veu-bidraget ligger fortsat utrolig lavt for de danske virksomheder med ca. 40 kr. om måneden pr. fuldtidsmedarbejder. Det er altså ret lavt, og derfor er jeg glad for, at ordføreren for SF tidligere udtalte sig om ambitioner og mål på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det synes vi også i Enhedslisten er enormt vigtigt, og derfor er budskabet til regeringen herfra: Det er et rigtig fint lovforslag, men der er også muligheder for, og der er behov for at styrke vores voksen- og efteruddannelsesområde, så flere får muligheder for videreuddannelse, særlig dem med kortest uddannelse. Der er behov for politiske drøftelser på sigt, mener vi. Tak.

Kl. 09:38

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Alternativet. Dermed er det børne- og undervisningsministeren.

Kl. 09:38

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Tak til formanden for ordet. Jeg vil godt starte med at takke alle partier for den brede opbakning til lovforslaget. AUB-ordningen er jo en central motor, der understøtter vores erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, så vi får flere faglærte og får løftet flere ufaglærte. Formålet med AUB er at understøtte elevers erhvervsuddannelse, og at virksomheder opretter lærepladser. Derudover understøtter AUB arbejdsmarkedsuddannelserne ved at bidrage til finansieringen af veu-godtgørelsen, befordringstilskuddet og flere andre ting.

I lighed med tidligere år foreslås det at fastsætte satsen for både AUB-bidrag og veu-bidrag for 2025. Begge bidrag foreslås forhøjet. Som noget særskilt ved det her års lovforslag skal der håndteres et efterslæb, der af tekniske grunde opstod sidste år ved beregningen af AUB-bidraget. Efterslæbet foreslås håndteret i det her lovforslag ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ordningen ultimo 2023 på 65 mio. kr., så der er orden i sagerne.

Hertil kommer et forslag om at justere i reglerne for lønrefusion. I dag er der mulighed for, at en arbejdsgiver kan få mere end 100 pct. af den udbetalte løn refunderet. Det vurderes imidlertid af juristerne til at være statsstøtte, som er i strid med EU-reglerne. Muligheden foreslås derfor afskaffet. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er lønrefusion som sådan, der foreslås afskaffet. Det er heller ikke muligheden for, at lønrefusionen forhøjes med 2,75 pct. som aftalt ved trepartsaftalen i november 2020. Det er kun muligheden for at få mere i lønrefusion, end der er udbetalt i løn.

Ud over lønrefusion kan arbejdsgiverne få refusion for pensionsbidraget. Det foreslås, at den maksimale refusionsprocent forhøjes fra 8 til 10 pct. Forhøjelsen er ønsket fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL. Begrundelsen er, at der ved overenskomstforhandlingerne på det private område i 2023 blev aftalt en tilsvarende forhøjelse.

Endelig foreslås det med lovforslaget at fastsætte det, der bliver kaldt modelparametre, i Læreplads-AUB for 2025 og andre ligeledes temmelig tekniske ændringer af loven. Det er gode formål, men det er nogle gange noget, der skal realiseres på et teknisk grundlag. Det her lovforslag gør netop dét ved at samle en buket af justeringer, der alle trækker i retning af at understøtte det uddannelsessystem, der uddanner faglærte og bedriver arbejdsmarkedsuddannelser.

Normalt ville jeg slutte med at sige, at jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men ved lige netop det her lovforslag kan jeg faktisk godt komme lidt i tvivl. Men ministeriet skal nok svare så pædagogisk som muligt på jeres spørgsmål til teknikken bag lovforslaget. Tak for ordet.

Kl. 09:41

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Kl. 09:41

Forhandling

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Kl. 09:41

(Ordfører)

Thomas Skriver Jensen (S):

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi skal behandle her, er en del af den omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som denne regering har sat sig i spidsen for. Som led heri har vi på dagtilbudsområdet indgået en aftale med KL om et flerårigt samarbejdsprogram, som skal reducere administrationstiden og udgifterne med henblik på at frigive ressourcer til omsorg og tid med børnene.

Med lovforslaget her udmønter vi en række af de regelforenklinger, som vi på KL's opdrag og som led i samarbejdsprogrammet har aftalt på dagtilbudsområdet. Konkret omfatter lovforslaget et forslag om at fjerne kravet om, at de pædagogiske læreplaner skal være skriftlige og skal offentliggøres. Der holdes fast i, at det er vigtigt, at der udarbejdes pædagogiske læreplaner, og der ændres ikke ved indholdskravene. Som det andet ben i lovforslaget her foreslås det at ophæve kravet om en evaluering af den pædagogiske læreplan efter en fast kadence. Det er stadig forventningen, at lederen af dagtilbuddet udvikler, kvalificerer og evaluerer læringsmiljøet efter behov, men kravet om en fast kadence fjernes.

Som det sidste foreslås det med lovforslaget her at fjerne en række proceskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddet. Forslaget her vil betyde mere tillid til pædagogik og pædagogernes faglige vurdering af behov. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi her fra Christiansborg udviser en grundlæggende tillid til, at kommunerne lever op til deres ansvar for at sikre kvaliteten i dagtilbuddene, og at lederen af dagtilbuddet og det pædagogiske personale hver dag gør deres bedste for børnene i dagtilbuddet.

Hos Socialdemokratiet udviser vi gerne den tillid, så det pædagogiske personale, dagtilbuddenes ledere og kommunen kan bruge mindre tid og færre gode kræfter på administration, dokumentation og papirarbejde og mere tid og flere gode kræfter på dem, det handler om, nemlig børnene, og derfor støtter vi lovforslaget.

Kl. 09:43

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Der er et par spørgsmål her fra bl.a. fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 09:43

Karina Adsbøl (DD):

Tak. Jeg er helt enig i, at bureaukrati, hvor det ikke er nødvendigt, er det rigtig, rigtig fint at fjerne, men jeg undrer mig alligevel over noget. For i 2017 ... [Lydudfald] ... en bred aftale herinde i Folketinget, og Socialdemokratiet var også med. I den aftale står der jo netop, og jeg citerer: ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel eller forældreorlov. Så undrer det mig, at man med det her lovforslag vil fjerne det, altså den deltidsplads på 30 timer, der netop tager hensyn til forældrenes ønske om reduceret betaling, børnenes mulighed for at deltage i de pædagogiske aktiviteter og indgå i et børnefællesskab og netop personalets mulighed for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde meningsfuldt for børnefællesskabet.

Hvad er baggrunden for, at Socialdemokratiet nu står her og vil afskaffe det her? Mener Socialdemokratiet, at det er godt for børnefamilierne?

Kl. 09:44

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:44

Thomas Skriver Jensen (S):

Jamen den mulighed kommer, også efter det her lovforslag, stadig væk til at være der. Altså, det bliver stadig væk en mulighed ude i virkelighedens verden. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, tror jeg stadig væk den mulighed bliver givet til børnefamilierne, så jeg ser det ikke som et problem.

Kl. 09:44

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Karina Adsbøl.

Kl. 09:44

Karina Adsbøl (DD):

Men det står der jo netop i lovforslaget, så jeg forstår ikke, at ordføreren ikke ser det som en problemstilling eller rejser en bekymring i forhold til det her, altså at det her kan ramme børnefamilierne, i forhold til netop den brede aftale, der blev indgået i sin tid. Venstre var bl.a. også med i den aftale, så Venstres ordfører kan jo tænke over det spørgsmål, der også kommer til ordføreren dér.

Rejser det ikke en bekymring, netop i forhold til at være fleksible over for børnefamilierne?

Kl. 09:45

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:45

Thomas Skriver Jensen (S):

Jeg mener bare, at den mulighed stadig væk kommer til at være der i fremtiden. Jeg tror ikke, der er nogen, heller ikke ude i vores kommuner, der går på arbejde hver dag for at gøre det svært for børnefamilierne, og muligheden er der stadig væk, også efter det her lovforslag. Så jeg ser ikke den samme problemstilling som fru Karina Adsbøl.

Kl. 09:45

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Theresa Berg Andersen.

Kl. 09:45

Theresa Berg Andersen (SF):

Jeg har jo nøjagtig de samme bekymringer, som fru Karina Adsbøl udtrykker her om det der med at fratage børnefamilier noget: Der er jo ikke et parti, der ikke har været fremme her i sommerferien med en rigtig god familiepolitik. Mener ordføreren ikke, at man fratager forældrene muligheden for måske også at få lidt ekstra i pengepungen, når det er sådan, at de vælger at gå på nedsat tid med deres barn derhjemme?

Kl. 09:46

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:46

Thomas Skriver Jensen (S):

Nej, man fratager dem ikke muligheden. Det kommer stadig væk til at være en mulighed lokalt at give det. Så jeg mener ikke, man fratager dem den mulighed.

Kl. 09:46

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 09:46

Theresa Berg Andersen (SF):

Ja, det er en mulighed i nogle kommuner. Jeg vil spørge, om ordføreren ved, hvor mange kommuner der egentlig tilbyder en deltidsplads, altså hvor det er muligt at få en deltidsplads. Og hvis jeg skal hjælpe ordføreren lidt på vej – jeg har været inde at researche lidt – så viser det sig faktisk, at det kun er 33 kommuner ud af 98, der tilbyder en deltidsplads. Det er da problematisk, at man ikke har mulighed for at sige, at man gerne vil have en deltidsplads, men bliver tvunget til en fuldtidsplads. Hvad synes ordføreren om det?

Kl. 09:46

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:46

Thomas Skriver Jensen (S):

Jeg skal ikke gå ind og konkret vurdere på, hvad de enkelte kommuner vurderer. Jeg har tillid til, at kommunerne foretager den rigtige vurdering ude lokalt. Jeg kan bare konstatere, at der ikke er noget i det her lovforslag, der fratager kommunerne den mulighed, der er også i dag.

Kl. 09:47

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 09:47

Mai Villadsen (EL):

Jeg vil følge lidt op i det spor, som de forrige spørgere har påbegyndt, for jeg tror sådan set, vi alle sammen har tillid til kommunerne. Udfordringen er jo, at kommunerne sidder stramt i det. Det må ordføreren også erkende. Og det her er noget af det, som har en omkostning. Man mister jo en indtægt, når beløbet for, hvad børnefamilierne betaler for at sende børn i daginstitution, falder. Så derfor vil jeg høre, hvis det viser sig – hvis det her bliver gennemført, og det gør det jo unægteligt – at der kommer dårligere vilkår derude bredt set for børnefamilierne, og hvis det her er en problemstilling, som kommunerne simpelt hen ikke evner at løfte inden for de rammer, om ikke ordføreren vil tilkendegive, om det så er noget, man vil gå i dialog om mellem regeringen og Folketinget. For vi kan jo alle sammen, som det er blevet nævnt, se, at børnefamilierne er presset.

Kl. 09:48

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:48

Thomas Skriver Jensen (S):

Det her er jo et bud på at fjerne nogle administrative byrder. Det er ikke et forslag, som skal gøre det sværere at være børnefamilie i Danmark. Det er klart, at hvis det så har en negativ effekt for den enkelte børnefamilie, må vi jo kigge på det. Den her regering og i særlig grad, synes jeg, Socialdemokratiet har ikke som formål at gøre det sværere at være børnefamilie i Danmark, snarere tværtimod.

Kl. 09:48

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Mai Villadsen.

Kl. 09:48

Mai Villadsen (EL):

Jeg tror sådan set heller ikke, at intentionen er dårlig, hverken fra kommunernes eller regeringens side, men jeg er bange for, at der er en effekt, som er til skade for børnefamilierne.

Jeg vil spørge til noget andet, for der bliver jo rejst ret mange bekymringer i de høringsnotater og svar, vi har fået fra forskellige organisationer om tilsynet. Man påpeger, at det er underligt, hvorfor det ikke kan blive offentliggjort, hvordan man fører tilsyn med institutionerne derude, og at det ikke burde medføre så stor en administrativ byrde. Hvad er ordførerens svar til organisationerne på det?

Kl. 09:48

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:48

Thomas Skriver Jensen (S):

Vi har et ønske om at fjerne nogle administrative byrder, som i dag ligger til last. Der kan jeg bare konstatere, at det er noget af det, KL har peget på er et administrativt problem. Derfor synes jeg, vi skal kigge på at lave det om, og det er derfor, vi foreslår det.

Kl. 09:49

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren fra Socialdemokratiet. Tak til ordføreren. (Birgitte Bergman (KF) haster ind i salen og hen til sin plads og anmoder om en kort bemærkning). Det er godt nok i sidste øjeblik, men vi forsøger. Fru Birgitte Bergman.

Kl. 09:49

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil godt følge lidt op på de andre ordførere (Birgitte Bergman lyder forpustet) – og gud, hvor er jeg i dårlig form. Jeg synes, ordføreren slipper lidt for let omkring at sige, at det bare er op til kommunerne derude, for økonomien er svær i kommunerne. Den er rigtig svær, også på grund af at vi har en urimelig udligning, som rammer skævt i rigtig mange kommuner. Så jeg kan ikke forstå det, når ordføreren stadig mener, stadig går ind for, at børnefamilierne skal have fleksibilitet og smidighed osv. Jeg synes tværtimod, at det her lovforslag jo netop viser, at regeringen – Socialdemokratiet og alle de andre partier i regeringen – gør det modsatte med det her lovforslag. Så hvorfor er det, at man vælger at tage det her ud, hvis det alligevel ikke er den store bureaukratiske byrde for kommunerne?

Kl. 09:50

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:50

Thomas Skriver Jensen (S):

Jeg anerkender ikke nødvendigvis den præmis, at det er en stor bureaukratisk byrde, for så var det nok noget, Kommunernes Landsforening havde peget på som værende et bureaukratisk problem. Jeg kan jo bare, som jeg har efterhånden har gjort et par gange, konstatere, at der jo ikke er noget i det her lovforslag, der i fremtiden kommer til at fratage kommunerne muligheden for at foretage den rigtige vurdering. Og der har jeg bare tillid til, at fru Birgitte Bergman og også andre gode kommunalpolitikere derude lokalt og kommunerne kan tage de rigtige beslutninger.

Kl. 09:50

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 09:50

Birgitte Bergman (KF):

Jeg er overbevist om, at kommunerne godt kan tage de rigtige beslutninger. Jeg synes bare, at den rigtige beslutning herindefra ikke er at fjerne de 30 timer og muligheden for at skabe fleksibilitet og bedre, rimelige vilkår for børnefamilierne. Så det er bare min kommentar til det, og jeg har flere spørgsmål til det, når vi når dertil. Tak.

Kl. 09:51

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:51

Thomas Skriver Jensen (S):

Jeg hørte det bare som en kommentar, så det har jeg ikke noget svar på.

Kl. 09:51

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Så kan spørgeren puste ud, og det kan ordføreren i virkeligheden også. Så går vi videre til næste ordfører, som er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Kl. 09:51

(Ordfører)

Anni Matthiesen (V):

Tak for ordet. KL har foreslået en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som vi så også vælger at imødekomme med det her lovforslag. De justeringer vil vi i Venstre gerne være med til at bakke op om, særlig fordi vi i langt de fleste tilfælde sagtens kan se logikken i at fjerne og forsimple lovene og dermed også nogle af de krav og regler, der er. For at give et eksempel kan jeg sige, at KL skriver følgende om kravet til kommunerne, som skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud:

»Ifølge KL er beskrivelsen af kommunens tilsynsramme og -praksis administrativ tung, ligesom den ikke i sig selv styrker kvaliteten af det kommunale tilsyn, men i stedet tjener som kontrolelement, der lægger unødigt beslag på administrative ressourcer i kommunerne.«

I det ligger altså, at de ressourcer, man bruger, og det, man får ud af det, slet ikke følges ad. Med andre ord bruges der alt for mange penge og alt for meget tid på noget, som faktisk ikke har den ønskede effekt. Derfor er jeg også glad for, at jeg faktisk bemærkede, at der i det her forslag ikke mindre end fire gange står, at vi nu fjerner nogle krav. For de mennesker, som sidder derude og skal udføre det her arbejde, melder egentlig ind til os, at det her slet ikke giver mening, og at man bruger både rigtig mange timer og rigtig mange penge på at kontrollere noget, som faktisk ikke har en effekt.

Derfor bakker vi i Venstre selvfølgelig op om at fjerne unødvendigt bøvl og papirarbejde og unødvendige regler. Det er sådan, at der faktisk er flere af Venstres ministre, som har sat sig i front i forhold til også at kigge deres ministerier efter for at se, om der er steder, hvor vi har skabt en række unødvendige regler og bøvl, som sagtens kan fjernes, uden at det faktisk påvirker hverdagen derude. Derfor er det her noget, som Venstre støtter, og som vi faktisk også har en forventning om at fortsætte med at gøre, altså at fjerne unødvendige regler og bøvl. Tak for ordet.

Kl. 09:53

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:54

Karina Adsbøl (DD):

Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over Venstre i den her debat, for jeg hørte jo også fra Venstres landsmøde, at nu vil man gøre så meget for børnefamilierne, men i det her lovforslag står der, at det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling. Det er jo det, som man med det her lovforslag ønsker at fjerne; det er det, som Venstre kalder regler og bureaukrati. Men det her er jo netop vedtaget i sin tid med Venstre i en aftale herinde på Christiansborg med et bredt flertal for at gøre det bedre og mere fleksibelt for børnefamilierne, og nu står Venstres ordfører så og taler varmt for at afskaffe det. Altså, jeg må bare sige, at jeg undrer mig dybt over Venstres ageren i den her sag.

Kl. 09:54

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:54

Anni Matthiesen (V):

Jeg kan sige så meget, at Danmarksdemokraternes ordfører ikke behøver at undre sig, for der er jo stadig væk forskellige steder, hvor vi må erkende, at vi har skabt noget, som har været fuldstændig unødvendigt. Jeg tror, at hvis vi kiggede alle regler og love efter i sømmene, ville vi kunne fjerne rigtig meget. Jeg ved bl.a., at transportministeren, altså Venstres transportminister, har sat sig i spidsen for nu at ville kunne fjerne en række unødvendige regler. Og jeg har stadig væk tillid til, at vores kommunalpolitikere selvfølgelig – og det håber jeg da at alle partier her i Folketingssalen er enige med mig i – udfører tingene på en god måde.

Kl. 09:55

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 09:55

Karina Adsbøl (DD):

Men altså, i den aftale, som Venstre stod bag, står der jo netop i aftaleteksten, at ved at fastsætte en deltidsplads til 30 timer tages der hensyn til forældrenes ønske om reduceret betaling, børnenes mulighed for at deltage i de pædagogiske aktiviteter og indgå i børnefællesskabet samt personalets mulighed for tilrettelægge det pædagogiske arbejde meningsfuldt for hele børnefællesskabet. Det, man indførte, ville altså tilgodese familierne.

Det er jo ikke første gang, Venstre laver en kovending på ingen tid, men jeg må bare sige, at jeg undrer mig.

Kl. 09:56

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:56

Anni Matthiesen (V):

Ordføreren kan blive ved med at undre sig; det kan jeg jo ikke ændre på. Men jeg kan sige så meget, som at jeg da tænker: Hvorfor skal det lige være 30 timer? Hvad nu, hvis vi kunne komme i tanke om noget, der faktisk var endnu bedre? Hvad nu, hvis de enkelte kommuner faktisk har nogle endnu bedre idéer til, hvordan det skal være lokalt, end det, vi dikterer her fra Christiansborg? Det er derfor, jeg holder af, at vi nogle gange faktisk træder et skridt tilbage her på Christiansborg og giver øget frihed til, at man også lokalt kan sætte en dagsorden.

Kl. 09:56

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 09:56

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det. Jeg undrer mig bare over, hvorfor et liberalt parti ikke ser muligheder i at støtte deltidspladser, når det her kan give fleksibilitet, men også kan give en økonomisk frihed for de forældre, som står i en situation, hvor man har barsel og bare gerne vil nyde tiden hjemme og en lillebror eller en lillesøster skal nydes fuldt ud. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg synes, det her er så klokkeklar liberal politik, så jeg kan slet ikke genkende Venstre i lige nøjagtig det her forslag.

Kl. 09:57

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:57

Anni Matthiesen (V):

Jeg kan høre, at der er mange ordførere, der undrer sig i dag, og det er jo rigtig godt at undre sig lidt. Det, jeg stadig væk vil holde fast i, er jo, at når man påpeger, at det her giver rigtig meget administrativt bøvl rundtomkring i vores kommuner og man bruger et hav af timer og dermed også skattekroner på egentlig at udføre noget kontrol, som faktisk ikke giver mening, så håber jeg da, at det er noget, som man synes man bør ændre på, og at man ikke bare vil fastholde det for enhver pris. Det kunne jo være, som jeg også svarede den anden spørger, at der faktisk var kommuner, der havde andre tanker om fleksibilitet.

Kl. 09:58

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 09:58

Theresa Berg Andersen (SF):

Jeg er også spændt på, om kommunerne har andre muligheder, for jeg har aldrig set dem. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad det er for et bøvl, der er. Jeg har selv været daginstitutionsleder, inden jeg kom her, i 15 år, og det er ikke mig, der sidder og administrerer det her. Så når vi tager den her tid væk fra noget administrativt, måske en pladsanvisning, går den her tid så ekstra til børnene? Fjerner man den her tid fra pladsanvisningen og giver den tilbage til daginstitutionerne? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Hvad er det for noget administrativt bøvl, der ligger i det her?

Kl. 09:58

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 09:58

Anni Matthiesen (V):

Altså, uanset hvad kan jeg sige så meget som, at fra de næsten 19 år, jeg selv arbejdede med børne- og undervisningsområdet i en kommune, ved jeg, hvor irriterende det var, når man fra Christiansborg dikterede, hvordan vi skulle føre kontrol derude. Jeg ved, hvor mange timer jeg har brugt på i mine øjne unødvendigt arbejde. Derfor vil jeg også sige, at jeg personligt glæder mig over, at vi nu faktisk giver mere frihed til, at man kan bruge timerne forhåbentlig på børnene i stedet for at bruge dem på papirarbejde.

Kl. 09:59

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 09:59

Mai Villadsen (EL):

Tak for det. Jeg vil gå ned ad et lidt andet spor. I det høringsnotat, vi har fået, bl.a. fra BUPL, synes jeg, der bliver rejst en kritik af noget andet, som jeg tror ordføreren ville kalde bureaukratisk bøvl, nemlig det bøvl og bureaukrati, der bliver opfundet ude i kommunerne. For ude i kommunerne opfinder de jo selv rigtig meget bureaukrati, som de lægger ned over institutionerne. De kalder det koncepter, mange af dem er rigtig fancy og også ret dyre at indkøbe faktisk, og de tager faktisk meget tid fra pædagogernes arbejde med børnene ude i institutionerne. Jeg er sådan set ret uenig i flere af de tiltag, der er heri, som regeringen laver, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om vi så til gengæld kunne blive enige om, at ude i kommunerne er der altså noget bureakrati, man godt kunne skrue ned for.

Kl. 10:00

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:00

Anni Matthiesen (V):

Det kan jeg svare kort og godt på: Ja, det er der. Der er rigtig mange kommuner, som også skal huske at kigge indad og også fjerne bureaukrati. Det er jo bl.a. det, vi også har oplevet, da vi valgte at lave frisættelsesprojektet, hvor vi frisatte både på ældreområdet og på skoleområdet, altså at kommunerne fik øje på, at der faktisk var meget unødvendigt bøvl, de selv havde skabt, og ja, derefter forhåbentlig kunne kigge indad og så fjerne noget af det administrative bøvl.

Kl. 10:00

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Mai Villadsen.

Kl. 10:00

Mai Villadsen (EL):

Tak for den tilkendegivelse, det håber jeg vi kan sætte lidt mere loop på herinde fra Christiansborg. For jeg synes, det er lidt skammeligt, at man her vender hver en side og får fjernet noget, som jeg egentlig reelt ikke mener bidrager til særlig meget bureaukrati, når man kan se, at der derude er koncept på koncept på koncept, fordi nogle får nye idéer uden at være ude i virkeligheden. Det sidste, jeg vil kommentere på, er spørgsmålet om tilsyn, som der bliver råbt op om er utrygt for pædagoger og for dagtilbudsledere ikke at vide, hvad de bliver målt og vejet på, fordi det skriftlige grundlag fra tilsynene bliver fjernet. Deler ordføreren med baggrund på børneområdet ikke min bekymring her?

Kl. 10:01

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:01

Anni Matthiesen (V):

Nej, det gør jeg faktisk ikke. Som jeg sagde før, synes jeg også, at vi en gang imellem her fra Christiansborg skal turde at træde et par skridt tilbage. Altså, jeg har faktisk stor, stor tillid til det personale, som befinder sig rundtomkring i vores daginstitutioner, og også de ledere, der er der. Jeg synes faktisk, at det at have styr på tingene også er et ledelsesansvar og en ledelsesopgave. Der tænker jeg igen, at uanset hvor mange kontroller vi satte ind, er jeg ikke sikker på, at det i sidste ende ville blive bedre, tværtimod tror jeg på, at mere tillid kan sikre en større glæde i forhold til i det hele taget at bestride de jobs derude.

Kl. 10:02

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:02

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig går stærkt ind for, at vi skal fjerne en masse bureaukrati. Der er vi jo rigtig enige. Der er meget bøvl rundtomkring og specielt også ude i kommunerne, og tillid er nok noget af det bedste, vi kan give hinanden herfra og ud til kommunerne og vice versa.

Men det ærgrer mig bare, at Venstre, som jo var med til at indføre netop den her regel og den her ret, nu dækker sig lidt ind under, at det skal være mere frihed til kommunerne. For det, vi gerne ville med det her, var jo at lette hverdagen for børnefamilier og for forældre på barsel og familie- eller forældreorlov, som det hed dengang, og give noget større fleksibilitet og ikke mindst også sikre, at der ikke blev skabt så stor ulighed, for der er trods alt forældre med en bedre indkomst, som har mulighed for at flekse ind og ud. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren uddybe endnu en gang, hvad det lige præcis er, der skulle gavne børnefamilierne derude, når vi fjerner det her.

Kl. 10:03

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:03

Anni Matthiesen (V):

Jeg vil egentlig gerne starte med at sige, at selv om vi nu fjerner den her kontrol, udelukker det jo ikke at arbejde videre og få skabt bedre muligheder for børnefamilierne, for det er noget af det, der betyder rigtig meget for os i Venstre, og det arbejder vi faktisk med. Så derfor synes jeg ikke, det helst skal være sådan, at man så næsten er nødt til at indføre mere kontrol for at sikre, at børnefamilierne får det bedre. For hvad nu, hvis det så betyder, at der så er mindre tid til børnene? Altså, så bliver det jo en ond cirkel. Hvis man skal bruge tiden på kontrol og papirarbejde i stedet for faktisk at bruge tiden sammen med børnene, så er det jo ikke til gavn for børnefamilierne.

Kl. 10:04

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 10:04

Birgitte Bergman (KF):

Det er lige der, jeg bliver i tvivl, og det er der, jeg har nogle spørgsmål til udvalgsbehandlingen, for hvor meget bureaukrati er der egentlig i det her? Jeg tror, det var fru Mai Villadsen, der nævnte, at det var 33 kommuner, som netop udøvede den her ret til at få passet børnene på 30 timer. Så jeg er lidt nysgerrig på, om det holder stik i det hele taget. Så kunne jeg også godt tænke mig at vide: Vi kender jo godt kommunernes økonomi derude; den er rigtig presset. Så når man nu også fjerner den har ret, hvad tror ordføreren så der sker i kommunerne?

Kl. 10:04

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:04

Anni Matthiesen (V):

Jeg tror næsten, den konservative ordfører godt kan gætte, hvad det er, jeg vil svare. Inden længe er der kommunalvalg. Så kære borgere, husk nu at sætte kryds ved nogle af dem, som tager et ansvar, også på det her område. Der tror jeg da især, at man så kan appellere til børnefamilierne. For jeg må igen sige: Hvis vi begynder at miste tilliden til den kommunale verden og til vores egne byrådsmedlemmer, synes jeg vi spiller fallit. Jeg synes simpelt hen, at vi i stedet for bør give dem øget frihed og troen på, at de håndterer de her opgaver, som de er sat i verden for.

Kl. 10:05

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 10:05

(Ordfører)

Karina Adsbøl (DD):

Tak for det, formand. Det her lovforslag udmønter en række såkaldte regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som er aftalt i regi af KL, dvs. i et samarbejdsprogram mellem KL og regeringen, som er en del af aftalen om kommunernes økonomi. Lovforslaget fjerner kravet om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt, og krav i forhold til evalueringen af denne. Herudover fjerner det kravet til kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud, det forenkler kravet om inddragelse af data i kommunernes tilsyn, og det fjerner kravet om 30-timerspladser til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældrenes barsel.

Danmarksdemokraterne bakker op om at se på reglerne, så pædagogerne i dagtilbud bruger deres tid på det pædagogiske arbejde og børnene frem for på administration og bureaukrati, og samtidig er det også fornuftigt, at bureaukratiske byrder, der er fordyrende for kommunerne, fjernes, når det ikke går ud over kvaliteten af velfærden og børnefamilierne. Derfor vil vi også godt hejse en række bekymringsflag i forhold til bl.a. det, vi har debatteret i dag, nemlig kravet om kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud samt det at forenkle kravet om inddragelse af data i forbindelse med kommunernes tilsyn. Jeg synes da også, der er brug for at have fokus på tilsynene, og at der også er gennemsigtighed i forhold til kvaliteten af disse, og at det også er vigtigt for både forældre og også politikere med henblik på netop på at kunne vurdere kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

Jeg vil også godt rejse et bekymringsflag i forhold til, at forældre på barsel og forældreorlov mister muligheden for selv at vælge, om de vil nøjes med at gøre brug af en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven for ældre søskendebørn mod tilsvarende nedsat forældrebetaling. Der var jo, som jeg tidligere har nævnt her, en aftale, der blev indgået herinde med et bredt flertal den 9. juni 2017, for netop at gøre det mere fleksibelt for børnefamilierne, og i min optik har det her ikke noget med tillid at gøre. Men jeg mener faktisk, at man fratager de her familier en ret, som man tidligere har givet dem i forbindelse med den aftale, og tidligere er det også blevet til et lovforslag herinde, som alle partier har bakket op om. Når der så har ligget den her aftale, kan man jo derfor også undre sig over, at regeringen og KL i en økonomiaftale så bare kan aftale at fjerne det, og det har vi desværre også set på flere andre områder.

Vi har også set det på socialområdet, hvor en række partier har aftalt noget, og man lige pludselig kan finde det som et spareforslag i en aftale med regeringen og KL. Det synes jeg faktisk er bekymrende, også i forhold til demokratiet, og jeg synes ikke, det handler om tillid, når Venstres ordfører nævner det. For sådan synes jeg bare ikke lige det hænger sammen. Selvfølgelig er det vigtigt, at man tænker på, hvad det er, vi lovgiver om herindefra, også i forhold til hvor meget kommunerne selv kan gøre, men det her er jo faktisk ment sådan, at det skal gøre det bedre og nemmere for børnefamilierne, og der fratager man dem så en rettighed om det. Derfor påtænker vi netop også at komme med et ændringsforslag i forhold til det her.

Men det er jo også klart, at ministeren – og der synes jeg også, at ministeren skal lytte godt efter – skal tage det alvorligt i forhold til børnefamilierne. For der er jo mange partier, der har været ude at sige, at de ville gøre noget for børnefamilierne, og det første, der snart sker på det her område, efter at Folketinget er sat, er så netop, at man forringer mulighederne i forhold til den 30-timersplads, de har mulighed for i dag.

Så det var ordene her fra Danmarksdemokraterne, og jeg ser frem til den videre debat.

Kl. 10:09

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Den starter allerede her. Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Kl. 10:09

Anni Matthiesen (V):

Tak for det. Nu vil jeg gerne have lov at undre mig lidt, for det kunne jeg jo høre der var nogle af ordførerne der gjorde før. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til Danmarksdemokraterne: Har Danmarksdemokraterne på det her område nogle forslag til regelforenklinger? For jeg synes jo egentlig, det er helt, helt naturligt, at man spørger dem, som har fingrene nede i det til hverdag, som vi jo så har valgt at gøre, for måske at få de bedste input til regelforenklinger. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om det er noget, som Danmarksdemokraterne selv har valgt at gøre, sådan at vi kunne få nogle nye bud på, hvor Danmarksdemokraterne så vil lave regelforenklinger.

Kl. 10:10

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:10

Karina Adsbøl (DD):

Altså, det er et meget interessant spørgsmål, der kommer fra fru Anni Matthiesen, netop i forhold til at regeringen så har valgt at spørge KL. Man kunne jo vende det om og spørge, hvorfor man ikke spørger dem, det handler om. Hvorfor spørger man ikke børnefamilierne om det?

Så har der også været den her debat omkring regelforenklinger, og vi ved jo alle godt, at meget af det bureakrati, der er skabt, er noget, kommunerne selv har skabt. Så er der nogle ting, som kommer herindefra, og det ved jeg Venstre og regeringen er godt i gang med at arbejde med. Der kan vi mødes, og der giver det god mening med regelforenklinger, men når det sker på bekostning af familier og vi ser det ske på bekostning af retssikkerheden, som vi ser det på socialområdet, hvor man har siddet og indgået aftaler, fordi man vil gøre noget godt for mennesker, så synes jeg bare, at man rammer skævt.

Kl. 10:11

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Anni Matthiesen.

Kl. 10:11

Anni Matthiesen (V):

Jeg har lige brug for at sige her, at man jo fortsat har muligheden. Det håber jeg også Danmarksdemokraterne godt vil bekræfte fra talerstolen, for ellers kan man næsten fremstille et billede af, at nu er det forbudt. Kunne Danmarksdemokraterne ikke godt bekræfte, at man jo faktisk har muligheden fortsat?

Kl. 10:12

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:12

Karina Adsbøl (DD):

Jeg vil godt citeres for det, der står i bemærkningerne til det her forslag, der er fremsat. Der står der:

»Det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling.«

Det er det, der står, og så ved vi jo godt, hvad det betyder, når man går fra »skal« til »kan«.

Kl. 10:12

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Kl. 10:12

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Jeg vil også meget gerne som fru Anni Matthiesen have lov til at undre mig. Jeg vil starte med at undre mig over, at ordføreren vil gøre det til et demokratisk problem, at vi laver de her regelforenklinger. Altså, vi behandler det jo her i Folketingssalen, så hvordan kan det være et demokratisk problem, at vi foretager de her administrative ændringer?

Kl. 10:13

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:13

Karina Adsbøl (DD):

Det er der flere årsager til. Herinde i Folketinget indgår en række partier en aftale. Det kan være reserven ovre i Socialministeriet, eller det kan være her på det her område, men der er nogle partier, der indgår en aftale. Så kan man så se, at de aftaler bliver overrulet af en aftale, regeringen indgår med KL. Så lige pludselig betyder de aftaler, man har indgået her i Folketinget og med et bredt flertal, ingenting, fordi man bare kan lave en økonomiaftale mellem regeringen og KL og fremsætte det her i Folketingssalen. Det synes jeg faktisk er en kæmpe udfordring.

Kl. 10:13

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 10:13

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Det kan jo kun komme igennem, hvis der er et flertal for det.

Derudover vil jeg også gerne undre mig over det her med, at der er så mange partier, der holder skåltaler om, at vi skal mindske bureaukratiet og administrationen, men når det så bliver konkret, siger man: Nej, der er lige de her sideeffekter ved det. Så jeg synes, det er et dybt relevant spørgsmål fra fru Anni Matthiesen: Hvad er det for nogle områder, Danmarksdemokraterne vil regelforenkle på?

Kl. 10:14

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:14

Karina Adsbøl (DD):

Men som jeg lige sagde, også til fru Anni Matthiesen: Når man snakker om regelforenklinger, og det kan man godt gøre, hvor det ikke giver mening, handler det jo netop om, hvor det ikke giver mening. Men i forhold til de her regelforenklinger, som der er indgået aftale mellem regeringen og KL om, betyder det noget for familierne; man fratager dem noget. Det har vi også set på socialområdet. Vi har på socialområdet indført, at man skulle fremvise straffeattest, når man skulle ansættes i botilbud. Lige pludselig kan vi se, at det også står som en regelforenkling, så jeg synes jo bare, vi skal have en diskussion om, hvad regelforenklinger er.

Kl. 10:14

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 10:14

Thomas Skriver Jensen (S):

Tak for det. Jeg har faktisk rigtig stor respekt for fru Karina Adsbøl i lige præcis den her debat. Og det er jo det, det er, altså det er jo en debat, hvorman kan komme på banen med de forslag, man selv har. Derfor vil jeg bare følge en lille smule op på det, fru Anni Matthiesenspørger om. For det er jo rigtigt, at man kan vælge at spørge KL. Det har vi gjort, for det er dem, der har problemerne i hverdagen. Man kan også spørge børnefamilierne, det er fuldstændig korrekt. Nu vælger vi så at spørge Danmarksdemokraterne: Hvis ikke det skal være sådan her, hvad skal vi så gøre? Hvad er jeres bud?

Kl. 10:15

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:15

Karina Adsbøl (DD):

Det var det, jeg også sagde i min ordførertale, i forhold til at vi jo kommer med et ændringsforslag. Så er det meget, meget interessant at høre, at man snakker om tillid i den her Folketingssal. Hvis vi skal have tillid til dem, det handler om, er det jo også dem, vi skal lytte til i forhold til regelforenklinger. Så synes jeg bare, at der er kæmpestor forskel på, om man er i en kommune, eller om man er i en børnefamilie i forhold til interesserne, og i forhold til hvad man taler om, når man taler om regelforenklinger. Kommunerne har jo en interesse i, at der er ret mange regelforenklinger, tænker jeg, også nogle, som jeg mener kommer til at ramme borgerne, bl.a. i forhold til retssikkerheden.

Jeg kan nævne det, og jeg kan nævne det igen i forhold til det, der ligger i den økonomiaftale; det gælder også på socialområdet og på handicapområdet, hvor man vil fratage nogen noget, kan man sige; man sløjfer lige, at unge med et handicap skal have hjælp fra de er 16 år; så man sløjfer altså det at ville sikre dem en overgang til voksenlivet. Det er sådan nogle ting. Hvis det er gode regelforenklinger i Socialdemokratiets øjne eller i Venstres øjne, må det jo stå for jeres egen regning. Det mener jeg bare ikke det er i Danmarksdemokraternes øjne.

Kl. 10:16

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 10:16

Thomas Skriver Jensen (S):

Jamen det er jeg helt med på. Det var også derfor, jeg startede med at sige, at jeg har stor respekt for selve intentionen, som Danmarksdemokraterne har. Men når jeg lytter til Danmarksdemokraterne udtale sig om bureaukrati, er det mit indtryk, at I også mener, der er for meget af det. Det var egentlig bare derfor, jeg stillede mit spørgsmål nu her i salen, hvor vi har debatten. Kunne fru Karina Adsbøl så ikke bare komme med et bud eller to på, hvad gode regelforenklinger så er, altså hvad kan vi så gøre? Ministeren sidder her, regeringsordførerne sidder her, vi vil rigtig gerne lytte på det. Vi er oprigtigt nysgerrige. Kunne fru Karina Adsbøl ikke allerede nu åbne lidt op for lågen?

Kl. 10:17

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:17

Karina Adsbøl (DD):

Jeg kan godt tydeliggøre for spørgeren, at når vi snakker regelforenklinger og bureaukrati, er det vigtigt for mig som ordfører, at det ikke går ud over borgernes retssikkerhed eller borgernes hjælp, som vi jo har set at nogle af de her regelforenklinger, der er fremsat forslag om, gør. Intentionen med det her lovforslag i dag er netop at fratage familierne nogle muligheder i forhold til en 30-timers deltidsplads.

Kl. 10:17

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 10:17

Mai Villadsen (EL):

Jeg synes, det er en interessant debat, der udspiller sig, for på den ene side står der en regering og taler om bureaukrati og regelforenklinger, og på den anden side står en ordfører oppe på talerstolen og taler om familierne og de vilkår, man oplever derude. Derfor vil jeg bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, at med det her lovforslag – hvis man stemmer det, som regeringen har fremlagt, igennem – bliver det for nogle børnefamilier dyrere at være børnefamilie.

Kl. 10:18

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:18

Karina Adsbøl (DD):

Ja, det har ordføreren fuldstændig ret i, og det er jo derfor, der netop er forskel på regelforenklinger og bureaukrati. Det kan jeg så forstå at der er nogle ordførere der har svært ved at forstå. Det her kommer til at betyde noget for familierne. Det er noget, man fratager familierne at have mulighed for, og det undrer mig bare, for jeg synes netop, at vi – apropos de mange skåltaler – har hørt, hvad man vil gøre for børnefamilierne. Så jeg vil bare rejse den bekymring her, og jeg tror, at vi i fællesskab måske i opposition kan lave et ændringsforslag til det her lovforslag, hvor vi i hvert fald kan påpege, at der måske er forskel på, hvad vi ser som regelforenklinger og bureaukrati, og sikre, at børnefamilierne kan bevare den her bestemmelse.

Kl. 10:19

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 10:19

Mai Villadsen (EL):

Det vil vi i hvert fald gerne være med til fra Enhedslistens side. Og så vil jeg bare spørge, om ikke ordføreren ligesom mig synes, det er paradoksalt, at en af regeringslederne, nemlig udenrigsministeren, i sommers udtalte, at vi selvfølgelig også være parate til at fjerne nogle af de barrierer, der gør det komplekst og dyrt at etablere sig som familie, og at man så 2 måneder efter fremsætter et lovforslag, der gør det dyrere at være familie.

Kl. 10:19

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:19

Karina Adsbøl (DD):

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører – fuldstændig. Det samme så vi jo faktisk også på Venstres landsmøde, hvor man ville gøre så meget for børnefamilierne, og så står vi her i dag med det her lovforslag, som i hvert fald ikke gavner børnefamilierne. Jeg må bare sige, at jeg er fuldstændig enig.

Kl. 10:19

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Dermed tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 10:19

(Ordfører)

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det, tak for ordet. Hvor er det bare skønherligt at stå her som nyt medlem i udvalget og høre debatlysten. Det betyder jo, at det her virkelig er noget, der ligger os på sinde.

Jeg vil starte ud med at sige, at jeg er meget stor tilhænger at fjerne alt, hvad der hedder administrativt bøvl og bureaukrati i vores daginstitutioner – den tid, som tager opgaver eller tid væk fra vores børn, specielt, når den her tid også er knap. Samtidig er det også vigtigt, at vi går klogt og rigtigt til opgaven, så vi ikke ender med at fjerne nogle krav, som har stor pædagogisk værdi for vores børn. Selv har jeg været dagtilbudsleder i Vesthimmerlands Kommune i 15 år, jeg har siddet med flere i de her elementer, som det her lovforslag egentlig også indeholder. Jeg har bl.a. været med til at udforme de allerførste læreplaner – jeg tror, det var i 2004 – og dengang, det indrømmer jeg gerne, var jeg enormt skeptisk.

Jeg var skeptisk, fordi læreplanerne blev implementeret, og lige pludselig skulle vi til at skrive noget faglighed ned på et stykke papir, og jeg spurgte mig selv: Jamen har man ikke tillid nok til, at pædagogerne kan deres faglige stof? Men jeg bliver også nødt til at indrømme, at de her læreplaner gennem tid var af stor værdi, også fordi det blev tydeligt for mig, at vi igennem det her fik et stort og fagligt fælles sprog. Med læreplanerne fik vi det her fælles sprog, vi satte tid af til det pædagogiske arbejde, og vi fik tid til i fællesskab at reflektere over de her pædagogiske redskaber, der er. Samtidig lærte jeg også at sætte pris på, at de her læreplaner var skriftlige. Skriftlighed giver et fælles pejlemærke, så man kan gå tilbage på et tidspunkt og kigge på, om vi også gør det, vi tror vi gør.

I SF går vi derfor til forslaget her om at fjerne skriftligheden med en vis ambivalens, men jeg erkender også, at den her skriftlighed selvfølgelig tager tid og ressourcer. Derfor tror jeg også, at vi skal sætte det her i søen, men vi skal følge det med en vis skepsis. Vi er i SF klar til at bakke op om den del, men vi kommer som sagt til at følge det – også det her med evaluering hvert andet år.

Den næste halvdel af det her lovforslag handler om at afskaffe retten til en deltidsplads, hvor man reducerer forældrebetalingen, mens begge forældre er på barsel. Her er vi meget mere skeptiske. Flere og flere partier har været på banen med deres familiepolitik, og det er positivt. Vi ser, hvordan det her skaber mere fleksibilitet i forældrenes hverdag. Når man afskaffer den her ret giver man også kommunerne selv mulighed for at vurdere behovet for en deltidsplads, men vi er bange for, at muligheden for at få en deltidsplads kan komme til at afhænge af, hvilken kommune man bor i. Med andre ord risikerer vi, at nogle forældre får mulighed for at investere i deres hverdag på det her område, mens andre ikke gør. Vi synes, at det skal give mere fleksibilitet til familierne at have et valg. Af den grund ønsker vi også i udvalgsbehandlingen at spørge ind til, hvad kommunernes praksis er i forhold til tildelingen af deltidspladser generelt, og om der eksisterer nogle forskelle blandt kommunerne, for det mener vi der gør.

Sidst lovforslagets sidste del her handler om, at kommunerne ikke længere skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene udføres, samtidig med at kommunerne får større frihed til at vælge, hvilke data der skal ligge til grund for tilsynet. Her har vi i SF's særlig hæftet os ved de høringssvar, hvor samtlige institutioner og organisationer er imod på nær KL. Ligesom i BUPL mener vi faktisk, det er vigtigt at have en vis gennemsigtighed i tilsynsbesøgene, så daginstitutionerne ved, hvordan proceduren er, når de skal vurderes. Derfor kan vi ikke bakke op om den her del af forslaget.

Vi kunne godt have tænkt os, at ministeren havde inviteret os ind til drøftelse af lige nøjagtig de her elementer for at kvalificere det bud, der ligger i dag.

For at opsummere vil jeg sige, at det er vigtigt for SF at undersøge konsekvenserne af dele af lovforslaget i udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til disse. I den forbindelse skal vi tage højde for, om der i lovforslaget ligger en samlelovsproblematik. Det kunne jo være, at vi skulle dele lovforslaget op. Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de stemmer gult til det her forslag.

Kl. 10:24

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 10:24

Mai Villadsen (EL):

Tusind tak. Der var noget, som jeg brugte lup for at finde i det her lovforslag, men ikke fandt, og det handler om afskaffelsen af opgørelsen af nomineringer på institutionsniveau eller normeringer i det hele taget i kommunerne. For det er jo en regelforenkling, som også er lavet, men som undrer mig at vi ikke skal behandle i Folketinget.

Det er noget, som ordføreren har været enormt optaget af, for sammen med SF ved jeg, at man har presset enormt meget på for at etablere minimumsnormeringer, og med de normeringer vil man jo også have en opgørelse af, hvordan det ser ud derude. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren har haft samme lup fremme, og hvad ordføreren tænker om, at det er noget, ministeren bare selv gennemfører, og at det ikke er noget, vi faktisk får lov at diskutere og behandle i folketingssalen.

Kl. 10:25

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:25

Theresa Berg Andersen (SF):

Jeg havde også den helt store lup fremme. Normalt bruger jeg briller, når jeg læser de her forslag, og jeg kunne jo godt se, at BUPL skrev, at de var meget skeptiske over for det her. Så jeg læste lovforslaget en gang til for at spørge, om der ikke var ændringer i det her, og det kan jeg ikke se i det her. Så jeg har en forventning om, at der kommer et nyt forslag fra ministeren lige nøjagtig på den her del, og det er måske, fordi det skal have en yderligere drøftelse. Men vi kan også se frem til det samråd, som jeg har kaldt ind til sammen med ordføreren.

Kl. 10:25

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Spørgeren.

Kl. 10:25

Mai Villadsen (EL):

Man kunne jo håbe, at det handler om, at ministeren faktisk har droppet det element. For en ting er, at man gerne vil afbureaukratisere. Alle ønsker jo selvfølgelig at få unødvendigt bureaukrati ud fra kommunerne og fra institutionerne. Men det her skaber jo en tryghed for forældrene og en, mener jeg, åbenhed og vished om, hvordan det ser ud ude i min kommune. Kan jeg være sikker på, at der er ordentlige normeringer derude? Så tak til SF for samarbejdet på det her område. Det ved jeg vi kommer til at fortsætte.

Kl. 10:26

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Ordføreren.

Kl. 10:26

Theresa Berg Andersen (SF):

Det er helt korrekt, at det giver en synlighed, og at det giver en gennemsigtighed, ganske som ordføreren siger, i forhold til hvad forældrene kan forvente. Men det giver også os politikere en mulighed for at kigge ind i det og se på, om kvaliteten er god nok, især når uheldet er ude. Hvor er det så, vi skal skrue, og hvad for nogle fejl kan der ligge til grund for, at vi kan hjælpe med at forbedre kvaliteten ude i vores dagtilbud. Derfor mener jeg, det er enormt vigtigt, at der er en synlighed i, hvad man kan forvente som forælder, når man sender det allerbedste, man har, afsted i en daginstitution.

Kl. 10:26

Den fg. formand (Jeppe Søe):

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Kl. 10:27

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for at dele, at hun indledningsvis var skeptisk, da kravet om pædagogiske læreplaner blev indført tilbage i 2004. Jeg kan så forstå, at ordføreren endte med at være glad for de her pædagogiske læreplaner. Anerkender ordføreren, at der kan være andre ledere af daginstitutionstilbud, som måske ikke synes, det er det bedste med det her krav om skriftlighed? F.eks. kan jeg nævne, at min egen mor i 2004 også var leder af en daginstitution og havde det meget svært med at skulle udfylde det her pludselig efter ikke at have skullet gøre det i mange, mange år, og hun endte med at bede sin teenagesøn om faktisk at hjælpe hende med det. Så der er jo nogle pædagoger, der ikke synes, det er det fedeste.

Kl. 10:27

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:27

Theresa Berg Andersen (SF):

Lige nøjagtig, og det er jo derfor, ledelse er så pokkers vigtigt. For det skal ikke være en teenagesøn, der sidder og laver det her for en meget kvalificeret og dygtig daginstitutionsleder. Derfor skal man holde fokus på lige nøjagtig ledelse, for det tror jeg gør en verden til forskel.

Når det er sagt, anerkender jeg også, at det faktisk er rigtig, rigtig svært for nogle at finde tid til det her, for pædagoger har ikke tid at lægge tid i det her, som lærere måske har. Så derfor anerkender jeg også, at ja, det kan være rigtig svært at finde tid til. Men vi må ikke underkende, at vi får et fælles fagligt sprog og et fælles fodslag, når vi går ind i lige nøjagtig evalueringer.

Vi anerkender også i SF, og det håber jeg også jeg gjorde klart i min tale, at det her kommer vi til at stemme ja til, hvis vi kan få delt lovforslaget op. Men vi kommer også til at følge det med en vis skepsis, fordi kvaliteten er så pokkers vigtig, og fordi et fælles fagligt sprog for pædagoger er vigtigt for at kunne lave den kvalitet, som jeg er sikker på er så nødvendig.

Kl. 10:28

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:28

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Tak for det. Jeg er også enig i, at kvalitet er absolut det vigtigste. Jeg mener så også, at den kvalitet kan sikres på mange forskellige måder. Ordføreren nævner også, at hun er bekymret for, om det så kun bliver nogle kommuner, der tilbyder den her deltidsplads. Men er det egentlig ikke meget fint, at der er nogle kommuner, der vælger at prioritere det, og så kan borgerne i den enkelte kommune jo stemme på de politikere, der vælger at prioritere det?

Kl. 10:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:29

Theresa Berg Andersen (SF):

Dertil kan jeg bare svare klart nej. Nu sidder jeg også som formand i Indenrigsudvalget, og jeg har siddet i byrådet i Vesthimmerlands Kommune i knap 10 år, og jeg ved, at der er kæmpestor forskel på, hvad man kan i kommunerne i forhold til deres økonomi. Så jeg mener, at det her selvfølgelig kommer an på, hvor kommunerne er. Er det nogle kommuner, der står økonomisk stærkt, har man måske mulighed for at lave de her halvtidspladser, for det koster for en kommune. Så i forhold til det mener jeg faktisk, at det giver en skævvridning mellem vores kommuner. Nogle kommuner har råd til at give en deltidsplads, og andre kommuner har ikke, og det rammer børnefamilierne.

Kl. 10:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Kl. 10:29

Anni Matthiesen (V):

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nogle gange har jeg det svært med det med, at man på en eller anden måde her centralt fra jo netop skal styre tingene helt nøjagtigt og i nogle bestemte kasser. Jeg kan sige, at i de mere end 18 år, hvor jeg selv sad med det her område i en kommune, irriterede det mig også, at man altid sagde, at en deltidsplads var 30 timer. For hvad, hvis nu der er nogle steder og nogle børnefamilier, der faktisk synes mere om, at en deltidsplads skulle være på 25 timer eller 32 timer?

Så jeg kunne godt tænke mig lige at spørge ordføreren lidt ind til det. Synes man ikke, at man på den her måde faktisk nu giver en øget frihed til, at man nogle steder kunne sige, at i vores kommune er der faktisk mere behov for 25-timerspladser, og at man ikke lige nøjagtig skal tilbyde 30-timerspladser?

Kl. 10:30

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:30

Theresa Berg Andersen (SF):

Det er jeg da ganske enig med ordføreren i, men kan ordføreren så nævne nogle eksempler på steder, hvor man har set det her? Jeg har ikke set dem. Når man fastsætter det til at være 30 timer, og det er det, vi kan se at der er nogle kommuner der gør – ikke engang halvdelen af landets kommuner gør det her – er der jo ikke noget i vejen for at sige, at okay, i den her uge bruger jeg kun 20 timer, men i næste uge skal jeg selv til tandlæge eller læge, og så kan jeg bruge 30 timer. Så det giver en fleksibilitet for forældrene, men jeg anerkender det da, hvis man vil sætte prisen endnu mere ned. Men jeg siger også, at kommunerne er maks. pressede på økonomien, så jeg er bange for, at det der er et drømmescenarie, men jeg vil kramme det alt, hvad jeg kan, hvis der kommer et forslag fra en kommune, der gerne vil prøve det. Med 30 timer får børnefamilierne sat økonomien lidt ned, man får lidt mere til det sjove og det nødvendige, og så kan man køre lidt op og ned til de 30 timer. Det synes jeg faktisk er en rigtig fin mulighed.

Kl. 10:31

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:31

Anni Matthiesen (V):

Ja, og sådan kan vi finde rigtig mange områder, hvor vi synes vi åbenbart skal være klogere herinde, end man skal være lokalt.

Jeg vil egentlig bare til sidst spørge ordføreren: Anerkender ordføreren ikke, at der faktisk er mange byråd, som også er dygtige til selv at finde nogle gode løsninger og dermed måske næsten kan finde bedre løsninger end dem, vi så skal diktere herindefra?

Kl. 10:32

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:32

Theresa Berg Andersen (SF):

Jo, det er jeg helt enig med ordføreren i, men når jeg hører Venstre gå ud at sige, at her er der kun en mulighed fremadrettet, og at det er fuld tid, hvis ikke kommunalbestyrelserne eller byrådene vælger det andet, så mener jeg faktisk, man stiller de kommuner, hvor det her er blevet et krav, over for noget totalt urimeligt, som rammer vores børnefamilier.

Kl. 10:32

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Kl. 10:32

(Ordfører)

Helena Artmann Andresen (LA):

Tak for det. Bureaukrati og atter bureaukrati hæmmer mange af de danske virksomheder, men i den grad også vores velfærdstilbud. Regeringen fortjener ros for at have taget hul på at gøre noget ved bureaukratimonsteret, selv om vi i LA så, at man havde håbet på en bindende bureaukratilov, som jeg ved vil have opbakning fra resten af den blå blok. Det er godt at fjerne kravet om skriftlighed i de pædagogiske læreplaner. Det er også okay at fjerne ophævelsen af krav om beskrivelse af, hvordan tilsynet med dagtilbuddene skal tilrettelægges. Jeg synes bare generelt, at tilsynene er for dårlige, og det har jeg talt om mange gange før, især når det kommer til det private. De bruger rigtig meget tid på det derude og slås med det, fordi det simpelt hen er for firkantet. De bliver målt på, hvor mange legoklodser de har, og også på, om de er i nok farver. Det er svært nogle gange, hvis man f.eks. er en Rudolf Steiner-børnehave, at skulle slås med den firkantethed, der er i vores tilsyn. Så det synes jeg man skulle gå ind at kigge på, så de ikke behøver at bruge så meget tid på at bøvle med for firkantede tilsyn.

Vi kan have vores bekymringer om at fjerne kravet om en 30-timersplads mod nedsat forældrebetaling. Jeg synes, det går lidt imod den politiske dagsorden, der fylder blandt mange af os partier lige nu. Liberal Alliance så hellere, at vi kiggede i retning af, at man kun skulle betale for den tid, ens barn går i dagtilbud. Når man ser opgørelsen over de sidste mange år, og hvor meget tid pædagogerne bruger på børnene, kan man se, at den er faldet og faldet. At fjerne bureaukrati fra kommunekontorerne er vigtigt, men det er altså lige så vigtigt og nok vigtigere at fjerne bureaukratiet ude i dagtilbuddene, så pædagogerne kan bruge mere tid med det vigtigste, nemlig børnene.

At kommuner lægger børnesyn og koncepter ned over dagtilbuddene, mener vi i LA ikke er en kommunal opgave. Det er en opgave for en dagtilbudsleder. I år 2017 kom der en økonomisk analyse af, at kommunerne havde brugt mindst 41 mio. kr. på at anskaffe fem af de kommercielle koncepter, der bliver brugt mest i Danmark. Samtidig kan man læse, at flere pædagoger føler sig låst af bureaukrati og koncepter.

Så lad os være ambitiøse med at få fjernet bureaukratiet i dagtilbuddene og samtidig have øje for, at det ikke må gå ud over børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Jeg har ikke holdt en tale om dagtilbuddene, hvor jeg ikke lige har nævnt det skæve tilbud, der bliver givet – skævhed mellem de private og de offentlige – og det her skal heller ikke være en undtagelse. Jeg vil igen gerne opfordre regeringen til seriøst at kigge på det her med, at de offentlige og private dagtilbud ikke er på lige vilkår i de tilskud, de får.

Liberal Alliance kan godt støtte forslaget, men vi kommer nok også til at støtte det ændringsforslag, som Karina Adsbøl har talt om. Tak for ordet.

Kl. 10:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Kl. 10:36

(Ordfører)

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, der gør op med unødig administration i vores dagtilbud og skaber større frihed for dem, der arbejder med vores børn til daglig. Lovforslaget indeholder tre hovedændringer.

For det første fjerner vi kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig. Det betyder ikke, at vi sænker kravene til kvaliteten, men vi giver dagtilbuddene friheden til at beslutte, hvordan de vil arbejde med læreplanerne på den måde, der giver bedst mening lokalt.

For det andet afskaffer vi unødvendige administrative krav til kommunerne i forbindelse med tilsyn. Fremover vil kommunerne ikke være forpligtet til at beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene skal tilrettelægges i detaljer, men kan i stedet fokusere på at sikre kvalitet i samspil med de lokale behov.

Endelig fjerner vi de relativt rigide regler om 30-timers deltidspladser til søskende under forældres barsel, hvilket vil frigøre ressourcer til i dagtilbuddene at fokusere på børnenes trivsel og udvikling snarere end på administration.

Hvorfor er det godt på den her måde at skære i administration? For det første, fordi vi jo mangler arbejdskraft. Det skal ses i forhold til det. Vi skal binde så lidt arbejdskraft op i administration som overhovedet muligt, og det er altså ikke sådan, situationen er i dag. Der er bundet alt for meget arbejdskraft op i administration.

For det andet har der været nogle ganske groteske eksempler på, at vores velfærdssamfund efterhånden er blevet inficeret af et bureaukratisk monster. Sidste år kunne TV 2 eksempelvis afdække fyringen af dagplejer Charlotte Christensen, og det var, på trods af at hun i årevis havde passet børnene uden problemer og var vellidt blandt forældrene. Alligevel blev hun afskediget, fordi hendes arbejde ikke passede ind i de rigide administrative krav fra kommunerne. Maja Rahbek Berg Nielsen var forælder til et barn hos dagplejeren og udtrykte i forbindelse med sagen ganske præcist, hvad vi med det her lovforslag ønsker at gøre. Hun sagde til TV 2:

»For mig handler det meget om børnenes trivsel frem for alt det skriftlige. For mig kan det der papirnusseri rende og hoppe. Jeg vil hellere have mundtlige overleveringer og glade børn, end at min dagplejemor skal sidde og udfylde alt muligt.«

Det citat synes jeg indrammer kernen af, hvorfor vi skal skære i administrative krav og reformere den måde, vi i det hele taget styrer vores dagtilbud på. Det er børnenes trivsel, der skal være i fokus, og ikke papir og skemaer. Og med det her lovforslag giver vi dagplejere og pædagoger muligheden for at bruge lidt mere tid på børnene – det, som jo tæller allermest.

Lovforslaget er et skridt i retningen af at frisætte vores nære velfærdsinstitutioner og fokusere på resultater frem for proceskrav. Forhåbentlig kan vi i det her Folketing enes om at tage mange flere skridt i den retning. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 10:38

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Kl. 10:38

Mai Villadsen (EL):

Tusind tak. Moderaterne har en intention om at gøre det lettere at være børnefamilie. Det synes jeg er fornuftigt. Moderaternes formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, udtalte på et sommergruppemøde:

Selvfølgelig skal vi så også være parat til at fjerne nogle af de barrierer, der gør det komplekst og dyrt at etablere sig som familie og være børnefamilie.

Det er fornuftigt. Men hvordan hænger det så sammen med, at Moderaterne, der sidder i regering, nu med det her forslag unægtelig gør det dyrere for nogle børnefamilier, nemlig dem, der bor i en kommune, der ikke har råd til at etablere deltidstilbud for forældre på barsel? Hvordan hænger det sammen med det, Moderaterne sagde for blot et par måneder siden om, at det skal være billigere at være børnefamilie?

Kl. 10:39

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:39

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Jamen det hænger ganske godt sammen. Vi har jo bl.a. et forslag om at indføre en familiekonto, har vi kaldt det, som vil udstrække den betaling, man i dag har som forældre til bl.a. en plads i en daginstitution, hvor man jo betaler ret mange penge i de år, hvor børnene er små. Der har vi så et forslag om, at de penge i virkeligheden kan betales over eksempelvis 18 år, og det vil jo så gøre, at det beløb, man betaler, er langt mindre og også vil være mindre end den forskel, der vil være, i forhold til om man vælger at tage imod det her deltidstilbud.

Kl. 10:40

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:40

Mai Villadsen (EL):

Men lige nu taler vi ikke om Moderaternes udmærkede forslag om en familiekonto. Lige nu taler vi om at gennemføre en lov i Folketinget, der gør det dyrere at være børnefamilie, fordi det bliver dyrere at betale for en institutionsplads. Hvordan harmonerer det med Moderaternes politik om at gøre det billigere at være børnefamilie?

Kl. 10:40

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:40

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Nu er det jo ikke sådan, at det bliver dyrere for alle børnefamilier. Det lyder på ordføreren, som om vi gør det dyrere for alle børnefamilier med det her lovforslag. Det gør vi jo ikke. KL har anbefalet, at vi fjerner den her ret. Kommunerne kan stadig væk vælge at prioritere det, hvis de vil. Desuden har vi også spurgt nogle forældre – vi kan jo ikke spørge alle, men vi har spurgt nogle. Vi har i hvert fald under vores høring spurgt FOLA, og de går faktisk ind for, at vi går mod det her. For de siger, at personalet i daginstitutionen faktisk bruger ret meget administration på det her med at sikre, at de lige præcis holder sig inden for pasningstiden på grund af de her deltidspladser. Så det kommer til at kunne frigøre tid til at fokusere på børnene.

Kl. 10:41

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Kl. 10:41

Karina Adsbøl (DD):

Jeg må også bare igen sige, at vi kan se, at der er forskel på, hvad Moderaterne siger, og hvad man så gør her. For der står jo netop her, at det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling. Det er jo det, man vil fjerne, og det er så det, som Moderaternes ordfører står på talerstolen og siger vil give større frihed, mindske bureaukratiet og frigøre ressourcer.

Men lad os så få at vide: Hvad frigør det her af ressourcer? Altså, hvad frigør det her af ressourcer, og hvordan hjælper det præcis børnefamilierne, at man fjerner netop lige det her? Når Moderaterne har stået og sagt, at de vil gøre noget for børnefamilierne, synes jeg bare, at det godt nok er meget mærkværdigt at komme med det her lovforslag.

Kl. 10:42

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:42

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Der kan vi jo kigge på de høringssvar, vi har fået. KL nævner i forbindelse med det her, at »kommunerne arbejder med forskellige timemoduler for deltidspladser, fx 25 timer og 32 timer. Konkret betyder et fast defineret timemodul på 30 timer derfor, at der skal oprettes parallelle deltidsmoduler i kommunens it-systemer, hvilket trækker administrative ressourcer. KL er derfor positiv over for fjernelsen af retten til deltidspladser«.

FOLA nævner, at de her deltidspladser er »bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider deltidspladsens timetal«, og videre står der: »FOLA kan derfor bakke op om, at retten til deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form.«

Det kommer jo til at kunne gøre, at patienterne ikke skal sidde og bruge tid på administration, men kan bruge tid på at være sammen med børnene, og det går vi ind for i Moderaterne.

Kl. 10:43

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:43

Karina Adsbøl (DD):

Helt ærligt! Jeg spurgte efter, hvor mange ressourcer det frigav. Det synes jeg ikke at jeg fik noget svar på. Vi ved jo godt herinde, at man kan have elektronisk udstyr til timeoptælling. Jeg ved faktisk, at mange stempler ind og stempler ud i forhold til sådan et kort. Det kan man jo nemt og enkelt gøre. Så det holder ikke i forhold til argumenterne. Det her gør det dyrere at være børnefamilie. Det er det, som Moderaterne så støtter op om, og man fratager børnefamilierne ret til en deltidsplads.

Kl. 10:43

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:43

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Nå, så ordføreren vil have mig til at nævne, præcis hvor mange timer i den enkelte daginstitution eller i den enkelte kommunale administration der går til det her? Det tror jeg ikke vi lige umiddelbart har det præcise tal på.

Men jeg kan sige, at det jo er en del af, at vi i første omgang vælger at skære 1.000 årsværk væk, hvilket vil frigøre et provenu på en halv milliard kroner, mener jeg at det er, og det kan netop gå til værdi for borgerne i stedet for administration. I forgårs var jeg til et morgenmøde i DA, som har lavet en analyse, der viser, at vi kan spare 50 mia. kr. i 2040, hvis vi mindsker administrationen igennem AI. Så der er jo nok at tage fat på, og der er en del ressourcer, der kan spares ad den her vej.

Kl. 10:44

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Theresa Berg Andersen, SF.

Kl. 10:44

Theresa Berg Andersen (SF):

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt videre i fru Karina Adsbøls spørgsmål. Jeg vil gerne vide – ja eller nej – får børnene mere tid med voksne, når vi fjerner den mulighed, der hedder, at forældre kan vælge 30 timer?

Kl. 10:44

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:44

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Ja.

Kl. 10:44

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:45

Theresa Berg Andersen (SF):

Det er jo fantastisk. Det tror jeg pædagogerne bliver rigtig glade for at høre, og det håber jeg selvfølgelig at det her kommer til at leve op til.

Så kan jeg også høre, at ordføreren er meget optaget af, om man kan fjerne andet bureaukrati. Jeg har lidt tænkt: Okay, vi skal fjerne 1.000 årsværk, som det bliver sagt. 1.000 årsværk betyder, at den forvaltning skal fjerne det, at det område skal fjerne noget andet. Kunne man forestille sig, at man på det her område måske skulle fjerne lidt mindre og måske noget andet på socialområdet? Kunne man forestille sig, at man kiggede sådan på det i stedet for at fordele det jævnt ud og sige, at 1.000 årsværk skal fordeles efter, hvordan regnemodellerne går op?

Kl. 10:45

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:45

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Det kunne man sagtens forestille sig. Og til det første, du nævner, vil jeg lige gentage og uddybe noget af det, der jo står i vores høringssvar. Det er ikke forholdsvis billigere for institutionerne at varetage pasning af et barn på deltid. Der skal være det samme legetøj, adgang til de samme udflugter, samme ledelse, samme husleje. Tværtimod er deltidspladserne bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider deltidspladsens timetal. Det betyder jo, at når man ikke længere har det her administrative krav, kan man bruge mere tid med børnene. Så har du da ret i, at de forældre, der tager imod det her, sikkert har mindre tid med deres børn, hvis de vælger det her.

Kl. 10:46

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Jeg minder lige om, at der ikke må bruges direkte tiltale. Den sidste indtegnede for nuværende er fru Birgitte Bergman fra De Konservative.

Kl. 10:46

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at følge lidt op på det, som fru Karina Adsbøl nævner her. Jeg er nemlig også nysgerrig på i udvalgsbehandlingen at finde ud af, hvor meget bureaukrati der egentlig er med det her. For der er jo rigtig meget af det her lovforslag, som giver rigtig god mening, og vi er meget enige i, at vi skal fjerne bureaukrati og forenkle – det er der ingen tvivl om. Men i forhold til lige præcis dem med 30-timersretten synes vi ikke det er at fjerne bureaukrati, tværtimod er det at fjernet en ret for børnefamilier. For os Konservative er det vigtigste at skabe de bedste fleksible rammer for at kunne være en børnefamilie og i det hele taget for familielivet. For mig at se virker det her mere som en slags sparerunde. Man har kun spurgt KL. Nu sidder jeg også som kommunalpolitiker, så jeg ved også godt, hvorfor KL kommer med det her – tænker jeg i hvert fald. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, om det virkelig er moderat politik, man vil skabe dårligere vilkår for børnefamilierne og ikke blive ved med at give dem den her ret?

Kl. 10:47

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:47

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Det er i hvert fald moderat politik, at vi går så langt, vi overhovedet kan for at mindske det her bureaukratiske monster, der har inficeret vores velfærdssamfund. Derfor vil vi gerne frisætte daginstitutioner og også frisætte kommunerne til at prioritere det, de mener kan skabe mest værdi for borgerne. Det kunne jo godt indebære, at nogle kommuner siger, at de gerne vil have, at i deres kommune har alle borgerne ret til den deltidsplads; så kan de jo vælge at prioritere det.

Kl. 10:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:48

Birgitte Bergman (KF):

Det er der jo ingen tvivl om, og det kan de sådan set også i dag, de kan lave alle mulige andre regler. Men vi ved godt, at hvis vi herindefra ikke lovgiver om nogle ting, så ved vi også godt, hvad der sker, for kommunerne er hamrende pressede på deres økonomi derude. Så det her, når jeg ser på det med mine kommunale briller og også med mine Folketingsbriller, bliver jo en spareøvelse derude, og det bliver en forringelse for rigtig mange børnefamilier og specielt for de børnefamilier, som ikke har råd til selv at kunne betale for at hive deres børn ud af daginstitution eller give noget mere fleksibilitet på den måde.

Kl. 10:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:48

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Tak for den kommentar.

Kl. 10:48

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er fru Birgitte Bergman fra De Konservative.

Kl. 10:49

(Ordfører)

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. I dag behandler vi lovforslaget om regelforenkling i dagtilbudsloven. Dette er et centralt skridt for at sikre, at vores samfund fortsat fungerer effektivt og med mindst muligt bureaukrati. Vi skal sikre, at vores institutioner kan fokusere på deres kerneopgaver, nemlig at levere høj kvalitet til børnene frem for at drukne i unødvendige regler. Lovforslaget indeholder vigtige forenklinger, der reducerer administrative byrder for både institutioner og medarbejdere. Dette er noget, vi Konservative længe har kæmpet for. Vi tror generelt på, at en slankere og smartere offentlig sektor fører til mere tid til det, der virkelig tæller: børnene i vores dagtilbud.

Ved at gøre reglerne enklere skaber vi en mere smidig og fleksibel hverdag for pædagoger og ledere, så de kan fokusere på omsorg og læring i stedet for papirarbejde. Vi bakker op om at fjerne formkravet den pædagogiske læreplan, at den skal udarbejdes skriftligt, samt at fjerne kravet om evaluering hvert andet år. Vi er for at forenkle og fjerne de administrative byrder. Hvis den enkelte kommune eller daginstitution ønsker at fastholde skriftligheden og dokumentere, fordi de mener, det giver værdi, skal det stå dem frit for, men det er ikke noget, vi skal diktere fra centralt hold. Vi kan også godt bakke op om at fjerne kravet om kommunernes beskrivelser af tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud samt at forenkle kravet om inddragelse af data i forbindelse med kommunernes tilsyn.

Men vi har store betænkeligheder ved at fjerne kravet om 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling. Jeg tror, at det er rigtigt, at det meget vel kan lette administrative byrder i kommunerne og på daginstitutionerne, hvilket er positivt. Men for os og hos os Konservative er det en kerneværdi og gennemgående politik, at vi skal lette hverdagen og skabe friere og fleksible rammer for familielivet og ikke mindst for børnefamilierne, og i det lys giver det ikke mening at fjerne den ret.

Reglen om ret til at vælge deltidstilbud blev indført under VLAK-regeringen og med en konservativ socialminister. Formålet var netop at sikre bedre rammer for forældre på barsel eller forældreorlov, og alle partier bakkede op. Jeg står tilbage uafklaret, i forhold til at det må være muligt at forenkle reglerne uden at svække familiernes ret til at få et pasningstilbud på deltid, når en af forældrene er på barsel. Jeg vil også gerne vide, i hvor stort omfang denne ordning har været udbredt. Hvis den ikke har, er der nok ikke de store administrative byrder at spare på. Hvis ordningen ikke har været anvendt i det omfang, den var tiltænkt, skyldes det så måske mangelfuld information til forældrene om deres muligheder?

På den baggrund ser jeg frem til, at vi kan få behandlet det under udvalgsbehandlingen og få afklaret en masse spørgsmål, som jeg i hvert fald har, og det er også tiltænkt, at vi selvfølgelig er med i et ændringsforslag til det her lovforslag. Tak for ordet.

Kl. 10:52

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Kl. 10:52

Anni Matthiesen (V):

Tak for ordførertalen. Nogle gange kan jeg være lidt i tvivl om, hvor vi egentlig har Konservative i forhold til det her med det kommunale selvstyre og at værne om den frihed, som jeg synes, det er vigtigt, vi giver til vores byråd i forhold til også selv at kunne agere. Kunne ordføreren eventuelt sige, om man i det her tilfælde værner om det kommunale selvstyre?

Kl. 10:52

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:52

Birgitte Bergman (KF):

Jeg synes, det er rigtig vigtigt at værne om børnefamilierne og for mig at se handler det her om en ret til børnefamilien, som Venstre selv var med til at indføre. Det handler om at give nogle muligheder og nogle fleksible rammer. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi også herindefra er med til at statuere et eksempel på, at det er det, vi mener, og det er det, vores politik går ud på – det er kernepolitik for Det Konservative Folkeparti. Betyder det så, at vi ikke skal give lempeligere regler til kommunerne i forhold til bureaukrati og forenkling af regler? Nej, selvfølgelig ikke, der er rigtig mange områder, vi kan gøre det på. Det er selvfølgelig også med et langt stykke hen i det her lovforslag.

Kl. 10:53

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:53

Anni Matthiesen (V):

Der, hvor jeg synes, der er en balance, er jo netop det der med – som jeg også sagde i min ordførertale – at vi ikke dikterer herfra, hvordan det helt nøjagtigt skal være, men også giver frihed til lokal forskellighed. Kunne det tænkes, og det er måske en kommentar til det, jeg gerne vil have, at der faktisk er flere kommuner, som faktisk har bedre vilkår end det, vi dikterer i forhold til børnefamilierne? Nu kan jeg hilse at sige, at jeg lige fik et eksempel her bagfra fra en af mine kollegaer, hvor man faktisk er gået længere i forhold til at give tilbud til børnefamilierne om forskellige typer af deltidspladser.

Kl. 10:54

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:54

Birgitte Bergman (KF):

Hvor er jeg glad for, at fru Anni Matthiesen tager det op, for der er ingen tvivl om, at Venstre og Socialdemokratiet lavede en udligningsreform, som i den grad har vist sig at være rigtig skæv og rammer kommunerne rigtig skævt. Derfor er der kommuner, som ikke har de samme muligheder som andre kommuner. Det er da helt sikkert. Det er også helt sikkert, at det stadig i dag er op til kommunerne at kunne lave mange forskellige ordninger, men hvis vi fjerner den her 30-timersregel tror jeg også godt, ordføreren ved, hvad det er, der kommer til at ske, for mange kommuner er pressede derude, og for os Konservative handler det altså om god familiepolitik, og det værner vi om.

Kl. 10:54

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Kl. 10:54

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren forholder sig til FOLAs høringssvar. Det er jo forældrene, som de organiserer. De skriver bl.a.: »... vi er bekendte med, at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud, og at de derfor belaster institutionernes budgetter.« Og de skriver: »Tværtimod er deltidspladser bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstilbud ikke overskrider deltidspladser timetal.«

Så det vil jo både frigive noget økonomi til de her daginstitutioner og noget tid til børnene. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Kl. 10:55

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:55

Birgitte Bergman (KF):

Jeg synes, det er lidt sjovt, at Moderaterne nu går ind for at passe på kommunernes økonomi og for den enkelte daginstitutions økonomi. For os Konservative handler det her om at sikre en ret til børnefamilierne, at sikre, de har større fleksibilitet, og ikke mindst at alt, at alle familier kan være med. Det handler jo ikke om, at vi skal sidde herinde og detailstyre kommunernes økonomi. Det synes jeg vi skal tage i udligningsreformen, og jeg håber, der snart kommer nogle bedre tal og analyser af, hvordan vi kan gøre det, for kommunerne er blevet ramt skævt derude. Det er der ingen tvivl om. Men for det her lovforslags vedkommende kan jeg simpelt hen ikke se, at det skal give mening over for de børnefamilier, det kommer til at handle om. Den ret skal de have mulighed for at have.

Kl. 10:56

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:56

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren blive konkret på, hvilke steder ordføreren mener vi kan spare på det administrative, uden at der er nogen som helst negative sideeffekter ved det? Der vil jo ofte være en eller anden form for ret, der måske kommer til at flimre en lille smule, hvis man fjerner noget administration. Vi kan fjerne ekstremt meget administration, men det kræver jo, at vi ligesom siger, at det må være det at fjerne administration, der er det vigtigste, og så accepterer vi, at der kan være enkelte negative sideeffekter.

Kl. 10:56

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:56

Birgitte Bergman (KF):

Der er rigtig mange steder, man kan gå ind og skære på administration. Det er der ingen tvivl om. I Helsingør Kommune har vi lige skåret næsten 25 pct. på administration, for det har vi være tvunget til. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig går ind for fra Det Konservative Folkepartis side, at vi skal have nogle ordentlig fleksible rammer for det at kunne være børnefamilie i Danmark. Derfor synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at man nu vælger at smide sådan et forslag ind, som intet har med virkeligheden at gøre. Det vil jeg i hvert fald gerne have afklaret under udvalgsarbejdet, altså hvor meget bureaukrati der i virkeligheden ligger i det her. Det er derfor, jeg også stiller nogle spørgsmål til det, og jeg ser frem til den udvalgsbehandling.

Kl. 10:57

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Kl. 10:57

Christoffer Aagaard Melson (V):

Tak for det. Ordføreren siger, at det koster penge for kommunerne at tilbyde flere deltidspladser. Sådan hørte jeg argumentet for, hvorfor det ikke vil ske automatisk. Jeg vil bare af ren nysgerrighed spørge ordføreren, hvor hun har det fra, for det er ikke en virkelighed, jeg kender til som kommunalpolitiker – der er det nærmere omvendt.

Kl. 10:57

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:57

Birgitte Bergman (KF):

Nu skal jeg lige være helt sikker på, at jeg hørte ordføreren rigtigt: Sagde du, at det kostede penge, eller hvad? (Christoffer Aagaard Melson (V): Ordføreren sagde, at det kostede penge, sådan som jeg forstod det). Jamen det er da klart, at hvis man skal have retten til at kunne have sine børn 30 timer om ugen i institution og få nedsat forældrebetaling, vil det da alt andet lige i sidste ende koste kommunerne penge. Altså, det vil da ikke give det samme, som hvis du har dit barn på fuld tid i institution. Så det var egentlig det, der var svaret på det.

Kl. 10:58

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 10:58

Christoffer Aagaard Melson (V):

Så vil jeg bare til oplysning sige, at i den kommune, jeg kommer fra, Vejle Kommune, er oplevelsen, at de forældre, der vælger de her deltidspladser, som vi altid har haft, også bruger daginstitutionen mere. Og eftersom to tredjedele af betalingen for, at et barn kommer i daginstitution, ligger hos kommunen – det er jo kun cirka en tredjedel, der er forældrebetaling – så sparer kommunen faktisk alt andet lige penge ved at tilbyde de her deltidspladser, og samtidig kan man jo faktisk hæve normeringerne en lille smule for de øvrige børn. Så det er i hvert fald vores erfaring der, hvor jeg kommer fra.

Kl. 10:59

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 10:59

Birgitte Bergman (KF):

Du skal være rigtig glad for, at du kommer fra Vejle Kommune, som har en rigtig sund og god økonomi, og som også får 112 mio. kr. i udligning. Men lad det nu ligge. Og det skal være mit svar.

Kl. 10:59

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der var lidt meget brug af direkte tiltale her og der. (Birgitte Bergmann (KF): Ja, undskyld). Men vi forbedrer os løbende, og tak til ordføreren.

Den næste ordfører i talerrækken er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Kl. 10:59

(Ordfører)

Mai Villadsen (EL):

Tak for det. Tirsdag i sidste uge var en stor dag. Folketinget åbnede, men for mig var det noget andet, der fyldte. For min dreng startede i vuggestue, og som forældre ønsker man jo alt andet lige, at ens barn har masser af dejlig tid med pædagoger og pædagogiske ansatte, når de er i vuggestue og børnehave. Derfor synes jeg også, at det er en pligt for os politikere at sørge for, at så meget som overhovedet muligt af tiden bliver brugt på børnene ude i institutionerne frem for på papirarbejde og bureaukrati.

Så derfor ros til regeringen for intentionen, og vi bakker for så vidt også op om elementet om evalueringen af læreplaner og at fjerne kravet om skriftlighed i læreplaner, og vi synes, det er fornuftigt. Vi er dog kritiske over for flere elementer i lovforslaget, bl.a. det element, som handler om kommunernes tilsyn. Jeg kan ikke se, at der skal være så store administrative byrder forbundet med, at kommunerne offentliggør, hvordan de laver tilsyn, og min reelle bekymring kan være, at mængden af, graden og indholdet i tilsynene bliver faldende, og at vi dermed simpelt hen får en dårligere kvalitet ude i institutionerne. Og det sidste, nogen af os herinde og nogen i det hele taget, tror jeg, ønsker sig, er jo, at vi finder ud af, at der er en dårlig kvalitet i institutionerne, fordi vi opdager det i en tv-dokumentar eller igennem pressen. For det skal selvfølgelig være noget, man derude kommunalt finder ud af og holder styr på. Når det samtidig er krydret med, at man i regeringens finanslovsforslag foreslår at fjerne det statslige tilsyn, gør det mig simpelt hen utryg ved kvaliteten, når man gennemfører den her såkaldte afbureaukratisering.

Derudover synes jeg, at det, når vi nu diskuterer bureaukrati, er værd at bemærke det høringsnotat og de fortællinger, vi gang på gang får fra bl.a. pædagogerne. For de siger jo, at ja, der er alt for meget bureaukrati og for mange krav derude, men de kommer altså primært fra kommunerne. Vi har det ene koncept efter det andet, ofte købt i dyre domme og også tit af bl.a. udenlandske producenter, fordi nogen havde en eller anden fiks idé om, hvordan man skal lave en vuggestue eller en børnehave her, og det tager tid fra det arbejde, man har med børnene. Så det vil vi meget gerne have at man fra regeringens side ser på. Så der er jo masser af potentiale i at fjerne bureaukrati og sikre mere tid til arbejdet med børnene. Men vi mener, at man her ser forkert på det.

Sluttelig vil jeg gerne bemærke, at den måske mest omdiskuterede regelforenkling ikke er en del af det her lovforslag, og det er den regelforenkling, som handler om opgørelsen af normeringer i vores institutioner. Det var en opgørelse, vi fik indført med loven om minimumsnormeringer, og som det åbenbart ser ud til bliver fjernet uden en inddragelse af Folketinget, og det er selvfølgelig noget, vi vil høre ministeren om. For det kan jeg simpelt hen ikke forstå, når det er noget, vi mener er så væsentligt for gennemsigtigheden for befolkningen i forhold til, hvordan det ser ud i institutionerne. Så Enhedslisten vil også gerne opfordre til, at man deler det her lovforslag op, for der er væsentlige elementer, vi ikke kan bakke op om.

Kl. 11:03

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er et spørgsmål fra Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Kl. 11:03

Rasmus Lund-Nielsen (M):

Jeg vil bare høre ordføreren, hvor Enhedslisten har konkrete forslag til at vi kan spare på administration.

Kl. 11:03

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:03

Mai Villadsen (EL):

Jeg synes, man skal læse høringsnotatet – og det kan jeg i øvrigt også notere mig at ordføreren har gjort – hvor bl.a. BUPL påpeger, at der er væsentlige muligheder for at skære ned på bureaukratiet i kommunerne, hvor de har et væld af konceptpædagogik, som ikke har særlig meget med den pædagogik, som de har lyst til at udfolde ude i institutionerne, at gøre. Men det er noget, der kommer top down fra kommunerne og ned i institutionerne, og det er krav, som pædagogerne ikke selv har bedt om, og som lederne ikke selv har bedt om, og det synes jeg man bør fjerne.

Derudover synes jeg, det er rigtig fint, at man fjerner det element om evalueringerne af læreplanerne og kravet om skriftlighed i læreplanerne. Det synes jeg er rigtig fornuftigt.

Kl. 11:04

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Der er ingen yderligere kort bemærkning fra spørgeren? Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 11:04

(Ordfører)

Mette Thiesen (DF):

Tusind tak. Jeg kan egentlig tilslutte mig ret meget af det, der er sagt både af Det Konservative Folkeparti og flere andre. For vi er jo sådan set alle sammen interesserede i en regelforenkling, men det skal jo ikke være sådan, at regelforenklingen bliver så fjollet, at det sådan går ud over de helt grundlæggende rettigheder, man eksempelvis har som familie. Vi støtter i Dansk Folkeparti også helhjertet, at man kan lave de her 30-timerspladser, altså det, at man har muligheden for at have barnet i institution på deltid, og derfor mener vi ikke, at det er oplagt at skære det væk.

De andre ting med læreplaner osv. kan vi fuldt ud bakke op om, og det skal pædagogerne overhovedet ikke bruge deres tid på, og det giver rigtig god mening. Men det er også fuldstændig rigtigt, som der også er blevet sagt her fra talerstolen, at mange af de bureaukratiske benspænd, der bliver gjort for institutionerne, altså er nogle, som er blevet vedtaget ude i de enkelte kommuner. Så vi er jo fra Dansk Folkepartis side helt enige i, at man skal have frigjort de dygtige medarbejdere til deres kerneopgave, nemlig at tage sig af de her børn og ikke at sidde og holde møder. Jeg kan som skolelærer også sige, at der bliver holdt utrolig mange ligegyldige møder, der kunne være klaret med en e-mail, osv. osv.

Så der er også rigtig mange ting, hvor man kunne spare tiden for de her pædagoger, så de kan bruge deres tid på kerneopgaven. Men vi mener ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt, at man sparer på de her 30-timerspladser. For det er en mulighed for danske familier for at have en deltidsplads i et dagtilbud, sådan at man har mulighed for at være mere sammen med sine børn, og det synes vi er en rigtig, rigtig god mulighed. Så det kommer vi også til at stille nogle spørgsmål til i udvalgsbehandlingen, og vi ville rigtig gerne have, hvis den del kunne blive skilt ud fra det samlede lovforslag. Tak

Kl. 11:06

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Kl. 11:06

(Ordfører)

Christina Olumeko (ALT):

Jeg er her på vegne af vores børneordfører, Helene Brydensholt, som desværre ikke kunne være her lige nu, men som er på vej med toget. Det her er ikke mit ordførerskab, men jeg har fået en tale med, som jeg vil læse højt.

I Alternativet støtter vi generelt initiativer, der sigter mod at reducere de administrative opgaver i daginstitutioner, så det pædagogiske arbejde med børnene kan komme i centrum. Vi har et ansvar for at indrette dagtilbuddene på en måde, der gavner børnene og understøtter deres udvikling og trivsel. Det er vigtigt, at der er tid og overskud til nærvær og omsorg i landets dagtilbud. Derfor ser vi også positivt på, at kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcerne på at levere en høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge dem på administrative byrder.

Som flere andre ordførere også har nævnt fra talerstolen i dag, deler vi også bekymringen om – hvad flere organisationer også fremhæver i høringssvarene – at man med ophævelsen af kravet til kommunerne om at beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges samt forenkling af reglerne for inddragelse af data i tilsynet, skaber nogle uhensigtsmæssigheder.

Risikoen er set fra vores stol, at man risikerer, at kommunernes tilsynspraksis fremover kan variere betydeligt. Det er vigtigt, at der etableres klare retningslinjer inden for hver kommune for at sikre, at tilsynene gennemføres ensartet på tværs af dagtilbuddene. Desuden mener vi også, det vigtigt, at der er en beskrivelse af kommunens tilsynsramme for at sikre, at pædagoger og personale er bevidste om de kriterier, deres arbejde vurderes ud fra. Set i et demokratisk perspektiv er det også problematisk, hvis offentligheden ikke kan få indsigt i, hvordan tilsynet udføres. Derfor rejser den her del af lovforslaget bekymring.

Som andre ordføreren har nævnt fra talerstolen bakker vi også op om, at den del af lovforslaget, der handler om deltidspladser, udskilles fra lovforslaget og behandles separat. Jeg kan forstå, at der vil komme ændringsforslag fra Danmarksdemokraterne under udvalgsbehandlingen. Jeg kan ikke på vegne af Helene Brydensholt sige, om vi støtter et ændringsforslag, men vi vil tage stilling til det, når det kommer.

Så grundlæggende er vi ikke begejstrede for lovforslaget her. Tak for ordet.

Kl. 11:09

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Så er vi nået til børne- og undervisningsministeren.

Kl. 11:09

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Tak til alle ordførere for en god debat. I regeringen ønsker vi en omfattende frisættelse af den offentlig sektor. Det er derfor, vi har aftalt med Kommunens Landsforening, at vi vil lave et flerårigt samarbejdsprogram om netop det. Det er et samarbejdsprogram, der skal udvikle den borgernære velfærd, understøtte kommunernes arbejde med at reducere administrationsudgifterne og i det hele taget sikre, at ressourcerne bruges tættest muligt på borgerne.

Lovforslaget her udmønter en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som KL har foreslået i regi af det her samarbejdsprogram. Med de regelforenklinger, regeringen foreslår med lovforslaget, giver vi mere plads til den pædagogiske faglighed. Frisættelsen handler ikke om at slippe tøjlerne. Kommunernes ansvar for at sikre kvalitet i dagtilbuddene er fortsat det samme. Frisættelsen handler om at vise tillid til kommunernes varetagelse af en central velfærdsopgave og til det pædagogiske personale, som hver dag arbejder med at sikre kvalitet for vores børn.

I dag gælder der et krav om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, og at den skal offentliggøres. De krav foreslår vi fjernet, så dagtilbuddene kan bruge mindre tid på administration og mere tid på at være sammen med børnene. Dagtilbuddene skal fortsat udarbejde en pædagogisk læreplan, og indholdskravene er de samme, men det vil ikke længere være et lovkrav, at den skal nedskrives og offentliggøres. Vi foreslår af samme årsag at ophæve kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres efter en lovfæstet minimumskadence.

Lovforslaget ændrer ikke på, at lederen af et dagtilbud fortsat skal etablere en evalueringskultur, der udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Regeringen foreslår bl.a. også at fjerne proceskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene, fordi det medfører administration i kommunerne.

De foreslåede regelforenklinger skal ses i sammenhæng med den omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som regeringen ønsker at gennemføre. Det er en frisættelse, som skal forandre den måde, velfærden i dag styres på, dokumenteres på, kontrolleres på og leveres på. Jeg vil gerne takke for debatten i dag, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen – og selvfølgelig her.

Kl. 11:11

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Kl. 11:11

Karina Adsbøl (DD):

Tak for det. I Danmarksdemokraterne er vi egentlig enige i, at frisættelse kan være godt, og det kan regelforenkling også være, og det kan også være rigtig godt at afskaffe en masse unødvendig bureaukrati. Men udfordringen opstår jo så bare, når man fratager nogen noget. Når man fremsætter det her forslag, skal man jo tænke på, hvem det egentlig er, vi gør det for. Hvem er det egentlig, vi skal frisætte for? Hvem er det, vi skal regelforenkle for? Hvem er det, vi skal mindske bureaukratiet for? Det handler jo lidt om borgerne, tænker jeg, altså dem, der har valgt os til at varetage deres interesser.

Med det her lovforslag foreslår regeringen netop at afskaffe det her krav om, at forældre har en mulighed for at få en deltidsplads. Det er jo det, der står i det her lovforslag. Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, hvordan regeringen vil varetage familiernes behov i forhold til det her, og om ministeren er villig til at kigge på det, såfremt hele oppositionen, som jeg næsten kan høre det er, gerne vil have det her ændret for netop at sikre familierne fleksibilitet, så de har mulighed for fortsat at få en deltidsplads.

Kl. 11:13

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:13

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Ja, vi mødes jo for at diskutere lovforslaget. Jeg synes selvfølgelig, det er helt legitimt, at vi diskuterer lovforslagets enkelte elementer. Vores udgangspunkt som regering vil jo være, at vi synes, at vi skal fjerne det her specifikke krav om en 30-timersplads. Men jeg vil også godt sige, at Kommunernes Landsforening jo i regi af samarbejdsprogrammet har indsendt en række forslag, og det er ikke dem alle sammen, vi som regering bare imødekommer. Så vi har jo foretaget en politisk afvejning af, hvorvidt vi mener, det vil være fornuftigt at gå i den retning.

Når det handler om den her deltidsplads, mener jeg egentlig, det er sagt meget godt af Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen, nemlig at det er uhensigtsmæssigt – det synes vi – at det her rigide krav om en 30-timersplads er besluttet her fra Folketingssalen. Vi synes, det er mere formålstjenligt, at man i den enkelte kommunalbestyrelse afvejer, hvordan man vil tilrettelægge tilbuddet i den enkelte kommune. Nogle steder kan det være, at man f.eks. vil lave en 25-timersplads, og andre steder kan det være, at der er nogle familier, der har behov for lidt mere. Den beslutning mener vi skal træffes tættere på borgerne end her fra salen.

Kl. 11:14

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:14

Karina Adsbøl (DD):

Det lyder jo alt sammen meget godt, men i det ændringsforslag, jeg taler om, tænker jeg også, vi kan blive enige om at skrive, at man stadig væk skal tilbydes en deltidsplads ved behov, og at timerne kan vurderes ud fra familiernes behov. Det kan man jo godt. Det kan man fortsat gøre. Hvis det er det, der er problemet, vil jeg bare opfordre ministeren til at kigge på sådan et ændringsforslag, hvor man varetager familiernes behov. Det er måske afhængigt af, om familierne har brug for 25 timer, 30 timer eller 10 timer.

Kl. 11:14

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:14

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg skal måske også som en tilføjelse til det første spørgsmål sige, at jeg jo også synes, det er interessant, at det høringssvar, der faktisk kommer fra Forældrenes Landsorganisation, afsluttes med, at de skriver, at de kan bakke op om retten til, at deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form, fordi de også betragter det sådan, at det faktisk ikke er til gavn for institutionen og dermed for de børn, der er på institutionen, at der er den her regel. Vi lytter selvfølgelig til alt, hvad der bliver sagt.

Kl. 11:15

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 11:15

Mai Villadsen (EL):

Nu står der så i den første sætning fra Forældrenes Landsorganisation, at de bakker op om retten til en deltidsplads. Så jeg håber også da, at ministeren læser det og måske i stedet kommer med et forslag til Folketinget om, at man kan lave fleksible deltidspladser, at der er ret til deltid, og at kommunerne selv må indrette det, sådan som de ønsker det. På den måde fjerner man bureaukrati og opretholder stadig en rettighed til forældrene. Så kan kommunerne vælge, om det skal være 20, 25, 30 eller 32 timer.

Men nu gjorde jeg noget, der var retorisk dumt, fordi jeg kommenterede på noget, der egentlig ikke var det, jeg ville spørge om. For jeg vil nemlig spørge om noget, der ikke står i det her lovforslag, og det undrer mig. For ministeren har jo bebudet, at ministeren ønsker at fjerne opgørelsen af normeringer på institutionsniveau. Derfor vil jeg høre, om det er noget, ministeren har droppet – det håber jeg selvfølgelig det er – eller om det er noget, ministeren gennemfører uden Folketinget, og at det derfor ikke fremgår af det her lovforslag.

Kl. 11:16

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:16

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Det er ikke et lovkrav og derfor ikke noget, der skal behandles i Folketinget, og derfor noget, regeringen har tænkt sig at gennemføre uden lovbehandling, for det kræver ikke lovbehandling.

I forhold til det første, altså det her med, hvad der skal defineres i lovgivningen, og hvad der skal besluttes i en kommunalbestyrelse på rådhuset, vil jeg sige, at jeg nogle gange synges, at man i den her sal opfører sig lidt som landets største kommunalbestyrelse. Altså, vi trækker nogle beslutninger herind, som burde træffes lokalt, men som vi så – 179 mennesker – sidder og stemmer om her, f.eks. hvordan deltidspladser skal skrues sammen. Det synes jeg burde være diskuteret og besluttet lokalt.

Jeg vil så også sige, at det med de regelforenklinger, vi laver på skole- og dagtilbudsområdet, bliver mere spændende at stille op til det næste kommunalvalg, altså det vigtigste kommunalvalg i mands minde, fordi flere beslutninger nu skal træffes i kommunalbestyrelserne, og jeg tror, at man får truffet bedre beslutninger, når det sker tættere på, hvor opgaven skal løses.

Kl. 11:17

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:17

Mai Villadsen (EL):

Det udgangspunkt er jeg for så vidt enig i, altså at det er bedst at træffe beslutninger tættest på borgeren. Det er også derfor, at en pragmatisk løsning på det her kunne være, at man sagde, at retten var retten til en deltidsplads, og at kommunen så selv kan indrette det, hvordan de ønsker det. Nogle kommuner vil have 25 timer og andre vil have 32 timer, men vi gør det stadig lettere for forældrene.

For virkeligheden er jo nu den, at der kommer til at være forældre, som bor i fattige kommuner, som ikke længere får ret til en deltidsplads, hvorimod der vil være forældre, der bor i rigere og mere velstående kommuner, som har en ret til det, og det er en skævhed, som jeg egentlig ikke troede Socialdemokratiet kunne bakke op om.

Kl. 11:18

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:18

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Både i kommuner med noget på kistebunden og i kommuner, der kæmper mere med økonomien, tror jeg gerne man vil have muligheden for lokalt at foretage prioriteringer af, hvor økonomien skal glide hen. Altså, er det deres plejehjem, der mangler penge? Er det daginstitutionen? Er det skolen? Og jo mere vi binder det herindefra, jo mere vi leger kommunalbestyrelse herinde, jo mindre albuerum er der, og jo sværere bliver det også at få økonomien til at hænge sammen i en kommunalbestyrelse, og jo hårdere rammer det særlig også de økonomisk ramte kommunalbestyrelser. Altså, jo flere bindinger vi har på det her, jo sværere bliver det faktisk også at få et kommunalt budget til at gå op på en fornuftig måde.

Så hvis vi er optaget af kommunal økonomi, synes jeg, at vi på Christiansborg burde træde et skridt tilbage og overlade et beslutningsrum lokalt.

Kl. 11:19

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 11:19

Birgitte Bergman (KF):

Tak for det. Vi i Det Konservative Folkeparti er jo meget enige med regeringen i, at vi skal regelforenkle. Så langt, så godt. Jeg er sådan set meget enig, når ministeren siger, at nu skal vi passe på ikke at trække for meget ned over hovedet på kommunerne herindefra med for mange regler, lovgivning osv., og det er jeg også som kommunalpolitiker.

Men når jeg lige rejser mig og tager ordet her, er det, fordi jeg vil spørge: Hvordan hænger det egentlig sammen med de minimumsnormeringer, som den forrige regering med bl.a. Socialdemokratiet, som ministeren jo selv er repræsentant for, jo indførte? Altså, i forhold til de 30 timer og en ret til nedsat daginstitutionsplads til familierne er der bare lige sådan noget modsatrettet for mig. Og så er der det næste spørgsmål, men det tager jeg i næste omgang – så det her vil jeg bare godt lige høre.

Kl. 11:20

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:20

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at minimumsnormeringer ikke er frisættelse. Den lovgivning har vi så valgt at fastholde, fordi vi syntes, det var et vigtigt skridt fremad for kvaliteten i daginstitutionerne.

Nu ved jeg jo også, at ordføreren sidder i en kommunalbestyrelse i en kommune, der faktisk har været frisat på dagtilbudsområdet igennem nogle år, og jeg synes, det var interessant at se den opgørelse fra Helsingør Kommune af, hvor mange regler de egentlig var bundet af, som var statsligt besluttet, og hvor mange der var kommunalt besluttet. Langt, langt de fleste regler, som daginstitutionerne i Helsingør Kommune var bundet af, var beslutninger, der var truffet på rådhuset, hvor jeg også formoder at ordføreren har en god dialog og kontakt med borgmesteren fra ordførerens eget parti.

Så lad os starte med at bede de kommunale forvaltninger om at få lagt frem på bordet, hvad der er truffet af kommunalpolitiske beslutninger. Og så vil jeg opfordre landets kommunalpolitikere til virkelig at gå den liste igennem med en tættekam og overveje, om ikke der er nogle af de kommunalpolitiske beslutninger, man kunne fjerne med henblik på at frigøre energi, pædagogik, ressourcer og opmærksomhed til børnene, så vi ikke har den samme opmærksomhed rettet mod måske meget gamle kommunalpolitiske beslutninger.

Kl. 11:21

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:21

Birgitte Bergman (KF):

Det er jeg jo fuldstændig enig med ministeren i. Der ligger et kæmpe arbejde, ikke kun i Helsingør Kommune, men i rigtig mange kommuner, ingen tvivl om det. Men det fjerner jo ikke det essentielle i det her lovforslag. Det er jo familierne, som vi tænker på – som jeg tænker på, og som Det Konservative Folkeparti tænker på. Det er jo den ret til, at man netop har den her 30-timersregel.

Kan ministeren ikke anerkende, at der en gang imellem er behov for, at vi fastsætter nogle regler og noget lovgivning herindefra for netop at få den politik ud, som vi ønsker? Og lige præcis her handler det jo om at skabe noget mere fleksibilitet for børnefamilier, og den ret fjerner man nu.

Kl. 11:22

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ministeren.

Kl. 11:22

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Jo, det anerkender jeg, og det er også derfor – jeg tror, at jeg sagde det til fru Karina Adsbøl – at vi jo ikke skal gøre det her til religion. Det er det heller ikke for regeringen. I de forslag, der er kommet fra KL, er der også kommet forslag, hvor vi har sagt, at nej, her vil vi gerne fastholde nogle bindinger i lovgivningen, fordi vi mener, at det har værdi for borgerne.

Det kan vi selvfølgelig også godt diskutere i forhold til 30-timersreglen. Jeg vil bare sige, at regeringens udgangspunkt der er, at vi synes, at bevisbyrden vender lidt omvendt. Altså, medmindre man virkelig kan argumentere sagligt for, at det er vigtigt for familierne at have lige præcis en 30-timersregel, så synes vi som udgangspunkt, at vi bør fjerne den. For det er ikke afgørende for familierne, at den beslutning bliver truffet i Folketingssalen; den kan lige så vel blive truffet i kommunalbestyrelsessalen, hvor man også må formode, at borgerne har lidt lettere adgang til at påvirke den, end de har her.

Kl. 11:23

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Kl. 11:23

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Kl. 11:24

(Ordfører)

Lea Wermelin (S):

Tak for ordet. Jeg er topklar til at behandle det her forslag i Folketingssalen i dag. Det er jeg bl.a., fordi jeg er ny sundhedsordfører for Socialdemokratiet, så jeg har glædet mig rigtig meget til ikke bare at mødes med mine kolleger i ministeriet og i udvalget, men sådan set også her på talerstolen, for der er masser at se til, når det handler om vores sundhedsvæsen, der er en af kronjuvelerne i vores velfærdssamfund. Jeg har også glædet mig, fordi det, vi så skal behandle, er et rigtig vigtigt forslag.

Det er kun ca. 9 måneder siden, vi alle sammen tunede ind for at høre statsministerens nytårstale, og i den sagde hun noget, som vi i dag debatterer for at gøre til det virkelighed her den 1. december, altså mindre end et år efter at det blev sagt. Det, som statsministeren talte om, var alle de mennesker i vores samfund, som drømmer om at skabe liv, men som desværre står med krævende behandlinger og også usikker ventetid, fordi de bærer rundt på en hjemløs kærlighed. Det er altså problemet med at være ufrivilligt barnløs.

Det er et stort problem i Danmark. Det har også været stigende. Hvert ottende barn kommer i dag til verden efter fertilitetsbehandling, og det er jo kun ca. 40 år siden, at det første barn kom til verden på den måde. Vi ved, at op imod en fjerdedel af de barnløse, som ønsker at få børn, har svært ved at blive gravide, og jeg tror, vi alle sammen har mødt det på vores vej; man kender nogen, der har stået i det, og måske har man også selv gjort det.

Det kan være familie og venner, og det kan også være nogle, der kommer her til os politisk. For det er jo lidt af et paradoks, når vi også her i Folketinget taler om, at vi står i en fertilitetskrise, eller at der i hvert fald ikke bliver født så mange børn, som vi kunne ønske os som samfund, hvis vi gerne vil opretholde den befolkningsstørrelse, vi har i dag. Det kan jo aldrig blive vores opgave her fra talerstolen at fortælle folk, om de skal have børn, og hvornår de skal have børn, men det, som jeg synes er en meget, meget vigtig del af vores velfærdssamfund, og som jeg har glædet mig til at tale om i dag, er jo, hvordan det så bliver en del af vores velfærdssamfund og vores opgave at hjælpe dem, der gerne vil have børn, men ikke kan få dem.

Så lad os gå til det konkrete forslag, vi behandler i dag. Med det her lovforslag vil vi indføre offentligt finansieret fertilitetsbehandling til barn nr. 2. Det vil sige, at man kan få en lillesøster eller en lillebror uden krav om egenbetaling, og det er et rigtig stort fremskridt. Regeringen har været lidt på forkant, så i økonomiaftalen med regionerne er der afsat penge til, at man kan tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn. Den del er sådan set på plads, men det kræver også en lovændring, og det er jo derfor, vi står her med forslaget i dag.

Vi har allerede tidligere givet en ekstra hjælpende hånd i forbindelse med fertilitetsbehandling; vi har hævet antallet af behandlingsforsøg fra tre til seks forsøg, og vi har også fjernet reglen om, at kvinders æg kun måtte være nedfrosset i 5 år. Så det er et område, der fylder og skal fylde i det, vi taler om, når vi diskuterer sundhedspolitik her i salen. Jeg glæder mig rigtig meget til, at det bliver til virkelighed, og jeg håber også, der er rigtig mange partier, der vil bakke op om lovforslaget.

Så er der den anden del, som lovforslaget også handler om, og det er i samme boldgade og også meget vigtigt. For det handler om at gøre det muligt at lave partnerægdonation, også der, hvor der ikke er en medicinsk begrundelse for det. Det vil sige, at man som lesbisk kvinde kan donere sit eget æg til en kvindelig partner, som så kan blive gravid og føde barnet, og det kan jo gøre det til en endnu større fælles oplevelse. I dag er det så kun muligt, hvis det er sundhedsfagligt begrundet, altså hvis man ikke kan blive gravid med egne æg.

Så jeg synes, det her virkelig er et klart signal til alle dem, der ønsker at skabe en familie, som de drømmer om, uanset hvilken familiekonstellation man har. Det har været rigtig dejligt, at vi er et bredt flertal af partier, som har lavet den aftale, og som nu i fællesskab her i salen i dag både kan debattere det, men også om kort tid beslutte det. Tusind tak for ordet.

Kl. 11:28

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak for det. Den første spørger er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Kl. 11:28

Mai Villadsen (EL):

Tak for det. Jeg har fået lov til at være vikar her i dag på et meget, meget dejligt lovforslag, som jeg til fulde deler ordførerens begejstring for. Hvor er det bare dejligt, at vi giver flere familier mulighed for at få endnu et barn. Så tak for det, tak til regeringen for rigtig god politik - man skal også huske at rose, når man er enig, og det gør jeg hermed.

Så vil jeg spørge: , Hvorfor egentlig stoppe der? For der er jo nogle familier, som måske godt kunne tænke sig et tredje barn. Skal vi ikke også bakke op om, at det bliver en mulighed at få det offentliges hjælp til det?

Kl. 11:29

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:29

Lea Wermelin (S):

Jamen tak for det. Jeg har lyst til at svælge i rosen fra Enhedslisten. Det er jo i hvert fald dejligt, når der dels er opbakning til den politik, som regeringen fører, og også, at man her kan se, at vi sådan set gør noget i fællesskab. Og det lyder jo også til, at ordføreren og hendes parti vil bakke op om det, når vi skal trykke på knappen.

Så kan man jo altid diskutere, hvornår man skal stoppe med at levere den gratis, offentlige hjælp. Det er jo ikke, fordi der er nogen sådan Berlinmur imellem et andet og et tredje barn. Jeg tror, at det, der har været vigtigt for os at sige, er dels, at vi vil tage skridtet videre, og samtidig er der også en anerkendelse af, at der kan være pres på antallet af sundhedspersonale, der er tilgængeligt i forhold til fertilitetsbehandling, og vi har haft et stort fokus på at nedbringe ventelisterne. Så det er jo også et spørgsmål om, hvad det muliges kunst er der, hvor vi står i dag.

Kan man i fremtiden gøre noget mere? Det kan sagtens være. Jeg tror, at det, der er vigtigt for os lige nu, er at sige, at nu åbner vi op, også med privat kapacitet, i forhold til andet barn.

Kl. 11:30

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Kl. 11:30

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det, og også tak fra mig for talen. Jeg deler til fulde fru Mai Villadsens roser til lovforslaget isoleret set. Alligevel synes jeg, at det er lidt halvt. For en ting er, at vi behandler helt rigtige og alvorlige problemer, men noget andet er jo, at antallet af voksne, som ikke er i stand til at reproducere sig selv, er stigende. Det er der jo en forklaring på, men vi ved ikke nødvendigvis præcis hvilken. Og jeg vil egentlig spørge Socialdemokratiet, om Socialdemokratiet vil være med til, at vi går forrest i forhold til også at sikre forskning og forebyggelse i forhold til barnløshed, måske i en kommende folkesundhedslov?

Kl. 11:31

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:31

Lea Wermelin (S):

Tak for den varme velkomst; hvor er det dejligt at stå på talerstolen.

SF's ordfører rammer sådan set også noget, der er et hjertebarn for mig. Nu har jeg tidligere haft fornøjelsen af at være miljøminister, og det er klart, at noget af det, som vi bare kan se i forhold til fertilitet og hormonforstyrrende stoffer, er, at der bare er rigtig meget, vi ikke ved. Men vi ved trods alt, at det er noget af det, som påvirker mænds sædkvalitet og os alle sammen, hvis ikke vi finder en måde at regulere det bedre på.

Spørgsmålet er, hvordan vi så skaber de helt rigtige rammer for forskning. Der er jo allerede puttet flere penge i lige præcis det her område for at prøve at finde ud af, hvad det egentlig er, der gør, at fertiliteten falder. Kan vi blive klogere på det? Skal det med i en folkesundhedslov? Skal det høre til andre steder? Det kan vi jo både starte op på i debatten om det her lovforslag i udvalgsbehandlingen, men jeg tænker også i de jeg fremadrettede drøftelser, som der også lægges op til. Så det tager egentlig bare som en udstrakt hånd.

Kl. 11:32

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:32

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Jeg synes jo umiddelbart, det er sjovere, og det er helt sikkert også sundere selv at lave sine børn, end at man skal have hjælp til det med alt, hvad det indebærer af hormoner og andet. Så jeg spørger bare igen: Mener Socialdemokratiet ikke også, at vi skal bruge flere ressourcer på at forhindre barnløshed i den grad, som vi ser det lige nu, altså den stigning, som vi ser lige nu, ved f.eks. aktivt at gå ind og forbyde stoffer, vi ved påvirker fertiliteten?

Kl. 11:33

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:33

Lea Wermelin (S):

Jamen jeg kan sagtens skrive under på, at det også er en voldsom behandling, som mange skal igennem for at få de børn, de gerne vil have, og det ville da være sjovere, hvis man kunne lave dem helt uden hjælp; det tror jeg også alle ville sige. Jeg selv bliver 40 her næste år, og der er jo mange i min omgangskreds, som jeg taler med privat, og som har stået i det her. Så hvis man kan undgå det, er det da langt bedre.

I forhold til hvordan man præcis skal gøre det, er det jo ikke et helt konkret forslag. Skal vi bruge ressourcer? Ja. Hvordan skal vi bruge dem? Skal der flere et sted frem for et andet? Det er jeg helt med på at diskutere.

Kl. 11:33

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 11:33

Per Larsen (KF):

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Stort tillykke med, at ordføreren er blevet sundhedsordfører. Det er jo et af de fineste ordførerskaber, man kan have.

Jeg tænker lidt på noget i forhold til det her med partnerægdonation. Det er jo sådan, at vi på fertilitetsområdet har begrænset kapacitet, der er også lange ventelister, og jeg tænker lidt på, om den gestus, vi gør der, i forhold til at man kan aflevere æg til en anden, en partner, og man måske kunne være blevet gravid, optager kapacitet, og om ikke den kapacitet, det optager, bekymrer ordføreren. For alt andet lige giver det jo et pres på kapaciteten, når man åbner for nye metoder.

Kl. 11:34

Lea Wermelin (S):

Tak for velkomsten i klubben. Det er dejligt at komme ind i en klub, hvor man kan mærke at folk er glade for at være. Så har man ligesom også sådan nogle positive vibrationer omkring det. Så det vil jeg bare kvittere for; det er dejligt.

I forhold til det konkrete spørgsmål, og om det bekymrer mig, vil jeg sige, at nej, det gør det egentlig ikke. Jeg synes, at det, der jo er skillelinjen her i forhold til den anden del, er, at man åbner op for, at det bliver en mulighed, men det er jo med egenbetaling og i privat regi, så jeg synes, der er en forskel der. Det er klart, at det er et obspunkt, hvordan vi i det hele taget sikrer nok ressourcer på fertilitetsbehandlingsområdet, men jeg tror, at det, der i hvert fald er vigtigt at få sagt, også her fra talerstolen, er, at den anden del af det, som er vigtigt, og som mange også vil blive glade for, er for egen regning og i privat regi.

Kl. 11:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:35

Per Larsen (KF):

Tak. Det er også lidt i forhold til forebyggelse. Jeg kan se, at Lægeforeningen skriver, at Sundhedsstyrelsen antager, at rygning er forklaringen på hvert sjette årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark. Nu var fru Kirsten Normann Andersen inde på det i forhold til lovgivningen fremadrettet, men hvordan ser ordføreren på den problemstilling?

Kl. 11:35

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:35

Lea Wermelin (S):

Rygning er årsag til mange dårligdomme og påvirker så også det her område. Jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis vi i højere grad kan tale forebyggelse. Lige om lidt, uden at foregribe dagsordenen, kommer der jo også til at være et punkt på med et lovforslag her i salen, som følger op på den store aftale, der er blevet lavet omkring netop forebyggelsespolitik. Så jeg synes, vi også har gjort os bestræbelser på lige præcis at gribe ind over for noget af det, som vi ved skader vores sundhed, og hvor vi også kan gøre mere og regulere mere fra dansk side i forhold til at gribe ind over for nogle af de problemstillinger, der bliver rejst her.

Så jeg er helt enig i, at vi skal forebygge, og at sundhedsindsatsen altid må gå på to ben.

Kl. 11:36

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak for det. Skærmen heroppe er gået ned, men fra hukommelsen mener jeg, at fru Helene Brydensholt fra Alternativet er den næste på listen. (Mikrofonen tænder ikke).

Vi udsætter mødet i 10 minutter på grund af de her tekniske udfordringer. Det var 10 minutter, så vi starter igen kl. 11.47.

Mødet er udsat. (Kl. 11:37).

Kl. 11:47

Forhandling

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Mødet er genoptaget.

Jeg giver ordet til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Kl. 11:48

Helene Brydensholt (ALT):

Tak for det. Jeg vil også benytte lejligheden til at byde ordføreren hjertelig velkommen i sundhedsordførerklubben. Jeg er selv forholdsvis ny her, og jeg kan bare sige, at det er en fornøjelse at debattere sundhedspolitik sammenlignet med mange andre ordførerskaber, som jeg jo også har. Man er altid meget enige om, hvor man vil hen. Nogle gange er der forskellige veje derhen, men der er altid en ret god tone og meget velvillighed til at opnå målene.

Men det er selvfølgelig ikke det, mit spørgsmål skal handle om. Det er delen i lovforslaget, der handler om partnerægdonation. Det er vi rigtig glade for i Alternativet nu bliver lovliggjort, og vi har jo også en lille aktie i det. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren og ordførerens parti er villig til at kigge på at gå skridtet videre og gøre det gratis ligesom ægdonation, altså partnerægdonation, for som loven bliver nu, er det stadig på privatklinikker og med egenbetaling.

Kl. 11:49

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:49

Lea Wermelin (S):

Tak for det. Jeg er i tvivl om, om det er al kærligheden herinde, der får systemet til at bryde sammen; det kan slet ikke håndtere det. Jeg er i hvert fald glad for den varme velkomst.

Til spørgsmålet vil jeg sige, at vi jo egentlig synes, vi har fundet en god balance, hvor vi både imødekommer et stærkt ønske, der kan være, i forhold til at man kan bære en graviditet på den måde og med partnerægdonation, men vi samtidig også tager højde for noget af det, som vi har diskuteret her lidt tidligere i dag, nemlig at der også er pres på fertilitetsbehandling. Det her er jo par, hvor der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse, så det er et ønske, man har, og det er jo helt fair; det vil vi gerne imødekomme. Men vi synes så, at snittet med, at det så er for egen regning, er en fornuftig balance.

Kl. 11:50

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:50

Helene Brydensholt (ALT):

Tak for svaret. Nu skal loven jo lige ud at virke, og så tænker jeg, der begynder at komme nogle tal ind på, hvor mange der egentlig gør brug det her. Så selv om ordføreren ikke lige i første omgang er villig til at gøre det gratis eller skattebetalt, vil ordførerens parti så følge det og se på det? For jeg forestiller mig faktisk, at det ikke er et helt enormt antal par, der kommer til at bruge det her, og hvis det ikke er det, er det måske ikke noget, der vælter systemet helt omkuld.

Så vil man følge tallene og se på det, når vi har noget data for, hvor mange der vil bruge det?

Kl. 11:51

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:51

Lea Wermelin (S):

Jeg synes altid, det er helt oplagt, at vi følger den lovgivning, vi laver. Jeg kan i hvert fald også for min egen del sige, at jeg kommer til at bruge en del tid på hele det her fertilitetsområde. Jeg synes, det er enormt vigtigt, fordi det er så tæt på det, der er det allervigtigste for os mennesker, nemlig at man kan få de børn, man gerne vil have, og vi samtidig kan se, at der er en samfundsudvikling, som går den anden vej. Så at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe og fjerne barrierer, synes jeg må være noget, der også en del af vores opgave her. Så lad os endelig følge det, men som sagt synes jeg egentlig, vi har fundet en god balance.

Kl. 11:51

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Kl. 11:51

Louise Brown (LA):

Tak, formand. Det er glædeligt at se en kær kollega i formandsstolen, så tillykke med den post, og også tillykke til den nyudnævnte sundhedsordfører, fru Lea Wermelin. Velkommen i klubben.

Det er et lovforslag, som jo rummer to dele. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance er glade for i hvert fald den ene del af lovforslaget, som rummer det her med partnerægdonation. Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om er en god idé. Med hensyn til den anden del, som handler om det her med to forsøg i forhold til at få hjælp til at få børn, kunne jeg godt have mine bekymringer i forhold til ventelister. Så hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre ved det? Jeg kan se, at der kommer lidt hjælp fra ministerens side her, men hvad tænker Socialdemokratiet om ventelisterne?

Kl. 11:52

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:52

Lea Wermelin (S):

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt, at i og med at vi nu åbner op for, at man også kan få hjælp til sit andet barn – ikke bare et andet forsøg; vi har jo udvidet fra tre til seks forsøg – så kommer der jo også til at være flere, som kommer til at henvende sig, og der kan blive behov for noget kapacitet dér. Der står vi jo samtidig i en situation, hvor vi har nogle fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer og også noget kapacitet, der er presset.

Så noget af det, som vi har lavet en aftale med regionerne om, er jo bl.a. at bruge den private kapacitet, der er i forbindelse med fertilitetsbehandling til andet barn. Det er også første gang, vi har lavet den type aftale med de private fertilitetsklinikker, og det synes jeg egentlig er et godt samarbejde, i forhold til at vi sikrer, at ventelisterne bliver bragt ned.

Kl. 11:53

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Spørgeren.

Kl. 11:53

Louise Brown (LA):

Tak. Det glæder mig meget at høre, at man vil kigge ud i det private. For vi ved jo rent faktisk, at der er en stor kapacitet derude, og at de netop gerne vil hjælpe til på det her område. En lille udfordring er jo, at vi allerede nu ser store og lange ventelister, og vi ved, at tid er så afgørende, når det handler om fertilitetsbehandling.

Kunne man ikke risikere med det her forslag, som jeg i øvrigt tænker er ret sympatisk, at man måske kom til at stikke blår i øjnene på nogle af de her mennesker, som vitterlig og virkelig ønsker sig et barn, men nu oplever, at ventetiden bliver endnu længere, fordi der er dét flere mennesker, der gerne vil have hjælp? Men altså, jeg hører jo, at ordføreren siger, at man gerne vil fjerne barriererne.

Kl. 11:54

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Ordføreren.

Kl. 11:54

Lea Wermelin (S):

Jeg er lidt i tvivl om, hvad spørgsmålet var, men det gik i hvert fald på det her med, om der er en bekymring, når vi nu åbner op. Jeg synes jo, det er et stort fremskridt. Jeg synes også, at vi som velfærdssamfund skal have det som en del af det offentlige tilbud, at man kan få hjælpen til det andet barn, og så må det være vores opgave at arbejde på den anden del, som handler om kapaciteten.

Det, man kan se på tallene, er jo, at ventelisterne er blevet markant reduceret det seneste halve år, og det er jo også, fordi vi virkelig har prioriteret det her område. Så det er klart, at når man beslutter at gøre det her, må man jo også på den anden side arbejde for, at det for dem, der gerne vil gå ind ad den dør, også kan lade sig gøre. Det er noget af det, som vi jo også blandt regeringspartierne har prioriteret meget højt, og det kan man så også se på de konkrete tal.

Kl. 11:55

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Kl. 11:55

(Ordfører)

Christoffer Aagaard Melson (V):

Tak for det. Vi ser desværre fortsat en stigning i antallet af par, der oplever problemer med at blive forældre uden hjælp. Det er en rigtig, rigtig hård situation at stå i, og derfor har det også længe været en prioritet for Venstre at sikre, at den her gruppe får nogle bedre vilkår og nogle bedre muligheder for hjælp.

Derfor gik vi bl.a. til valg på, at man skulle have flere forsøg til at få det første barn, altså at man i stedet for tre forsøg fik seks forsøg. Det blev til virkelighed den 1. oktober, så det er vi selvfølgelig stolte af. Vi gik også til valg på, at man fremover også skulle have mulighed for at få hjælp til andet barn som ufrivilligt barnløs, og det er jo så det, der forhåbentlig bliver til virkelighed nu, efter at vi har behandlet det her lovforslag i Folketingssalen. Vi er også rigtig stolte af, at der med det her lovforslag bliver lagt op til, at man for første gang inddrager den private kapacitet for at få bragt ventelisterne ned på det her område, og det bliver forhåbentlig også til virkelighed nu.

Den anden del af lovforslaget går ud på, at man ophæver det her forbud mod partnerægdonation uden medicinsk indikation. Det synes vi også er et rigtig, rigtig godt liberalt forslag. Vi tror på, at den enkelte familie ved bedst, hvad der er det rigtige for dem i den situation, hvor de gerne vil have et barn og bringe et barn til verden, og derfor er vi helt trygge ved, at det fremover bliver op til dem at beslutte, hvad der er det rigtige for dem. Det er meget komplekst at beslutte sig for, hvad der er det rigtige, og vi tror simpelt hen på, at det ligger bedre i familierne, end det ligger her i Folketinget. Så vi er også rigtig, rigtig glade for den anden del af det her lovforslag.

Med de ord kan jeg jo bare sige, at vi i Venstre bakker fuldtonet op om det her lovforslag.

Kl. 11:57

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Medmindre teknikken driller, er der ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 11:57

(Ordfører)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Tak for det, formand. Helt grundlæggende har vi en udfordring i Danmark og i store dele af verden med, at der fødes alt for få børn. Vi hørte også statsministeren i åbningstalen for nylig udtrykke, at vi skal have flere børn, ja, nærmestat vi skulle tage tiltag til at øge lysten, om jeg så må sige. Nu tror jeg ikke, at nogen her ønsker at tvinge folk til at få flere børn, men vi kan godt gøre noget for at gøre det nemmere, og i den kontekst skal man se det her lovforslag.

Lovforslaget har to forskellige elementer. Med den første del udvides det offentlige serviceniveau sådan, at de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både første og andet barn, og det er et forslag, som vi i Danmarksdemokraterne godt kan bakke op om.

Den anden del af lovforslaget gør det muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling, med henblik på at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Den del af lovforslaget gennemfører en aftale fra januar, som Danmarksdemokraterne også er med i. Aftaleparterne er enige om, at partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse alene skal tillades i privat regi mod egenbetaling. Betalingen vil således ikke blive finansieret af det offentlige.

Danmarksdemokraterne støtter begge forslag, fordi de styrker mulighederne for at stifte familie, ligesom de styrker familiers adgang til fertilitetsbehandling og dermed mulighederne for barn nummer to. Tak for ordet.

Kl. 11:58

Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask):

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen indtegnet. Den næste ordfører i talerrækken er fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Kl. 11:59

(Ordfører)

Kirsten Normann Andersen (SF):

Tak for det. Mange kvinder og mænd har oplevet et tidspunkt i livet, hvor man brændende ønsker sig et barn. Jeg kan selv huske, hvor vigtigt det var, og hvor meget det fyldte i min bevidsthed. Jeg så barnevogne alle vegne, og jeg tror, der er rigtig mange, der har oplevet det samme, som jeg har oplevet. Men det er ikke givet, at ønsket uden videre går i opfyldelse. Faktisk må flere og flere opleve, at det ikke er tilfældet, og det kan være enormt sorgfuldt. Derfor er det også afgørende vigtigt, at vi fortsat udvikler og forbedrer sundhedsvæsenets evner til at hjælpe mænd og kvinder med reproduktion.

Barnløshed er derfor et rigtigt og meget vigtigt indsatsområde. Det er også et område, som kræver højt specialiserede kompetencer, for årsagerne til barnløshed er ofte meget forskelligartede. Derfor er det også vigtigt, synes jeg, at årsagen til barnløshed afdækkes så tidligt som muligt, så vi kan sikre barnløse den rigtige hjælp fra starten. Jeg ser fertilitetsbehandling som et højt specialiseret område, og derfor bør vi også søge at samle kræfterne mere, end vi skal sprede dem. Det gør vi ikke ved at udbyde opgaven til mange aktører, men ved at styrke specialerne. Men ikke mindst er det afgørende, at vi fortsætter forskning i årsagerne til barnløshed, og vi skal være langt mere offensive i kampen mod farlige stoffer, som er mistænkt for at forårsage barnløshed. De problemer bør adresseres.

Ønsket om at få børn er ikke forbeholdt bestemte mennesker, og der er derfor også god grund til, at vi udvider mulighederne for, at flere kan få de børn, de ønsker. Det bakker vi også op om i SF. Alligevel vil jeg også flage et børneperspektiv, for i takt med at vi kan mere, bør vi også søge at beskytte børn, som har brug for at kende deres biologiske ophav. Det kan vi, hvis vi sikrer, at oplysninger om biologisk ophav faktisk er tilgængelige for de børn, som kommer til verden ved hjælp af donorer. For lige så meget som jeg anerkender forældres ønske om at få børn, lige så meget skal vi respektere, at forældre ikke ejer deres børn, og vi bør altid være på barnets side, når det gælder retten til egne data.

Men alt i alt støtter SF forslaget. Jeg håber, at nogle af de andre problemstillinger er nogle, som vi også i fællesskab kan adressere fremadrettet, for de er vigtige.

Kl. 12:01

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 12:01

(Ordfører)

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Mange tak, formand. I dag er en god dag. I disse smukke rammer, hvor solen pibler ind igennem vinduerne, står jeg med et lovforslag i hænderne, som jeg også rigtig godt kan lide. Jeg vil faktisk kalde det en romantisk dag. Hvad er større end kærligheden, der også gerne vil forenes i at skabe nyt liv?

Folketinget består af 179 medlemmer. Vi er forskellige, men hver og en af os har det tilfælles, at vi engang har været helt nye på Christiansborg. For nogle af os var det ikke for så længe siden. Før jeg fik min daglige gang herinde, havde jeg mange forestillinger om, hvordan folketingsarbejdet måtte være, og virkeligheden ville vise sig at være lidt en anden, både på godt og ondt.

Det er stort set umuligt at kunne forestille sig det reelle billede af den politiske verden, før man har prøvet at være i den. Forandring, man tror på, kan være rigtig svær at gennemføre og kan tage tid. Vi møder ikke altid opbakning til vores fikse idéer, og det kan frustrere gevaldigt. Men er der noget, jeg også har lært, så er det, at vi en gang imellem er flere, som sidder pusler med samme ønske om forandring, og når vi tør række ud til hinanden, kan vi rykke kraftigt og stærkt.

Det er tilfældet med forslaget om at lovliggøre partnerægdonation. Med ordet partnerægdonation slår man nemt knuder på tungen, og de fleste ved næppe intuitivt, hvad det er for noget. Et engelsk begreb om samme emne er shared motherhood, på dansk delt moderskab, som jeg hellere vil vælge at betegne dagens emne. Delt moderskab går i al sin enkelthed ud på, at par bestående af to kvinder kan donere æg til hinanden, så de kan stifte familie sammen; den ene kvinde bærer barnet igennem graviditeten, og den anden kvinde er genetisk beslægtet til barnet.

Med det her forslag og den brede opbakning til aftalen bag forslaget bliver delt moderskab en mulighed allerede om nogle måneder. Det sker på baggrund af et samarbejde på kryds og tværs herinde, bl.a. via et beslutningsforslag, som vi fremsatte i Liberal Alliance med Alternativet. Jeg vil i den sammenhæng sende en særlig tak til Alternativets ordfører, som har været på sagen, fru Christina Olumeko, for et rigtig fint samarbejde.

Men vi var ikke de første til at få øjnene op for denne forhindring i lovgivningen, og jeg ved godt, at vi her i salen skal henvende os til hinanden, ikke til seerne derude og ikke til tilskuerne oppe på tilskuerpladsen. Men hvis jeg kunne gøre det, ville jeg sende en stor tak til Helene Josefine Aagaard Lykke, som sammen med andre gode kræfter ihærdigt har kæmpet for at få et borgerforslag ind i denne sal om lovliggørelse af delt moderskab. Borgerforslaget blev løftet til beslutningsforslag, og lige inden vi skulle behandle det i salen, blev det aflyst af en politisk aftale med Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det var et stort og bredt flertal, og med det kom en virkeliggørelse af den forandring, som flere af os puslede med, og som vi sammen kunne føre ud i livet.

Jeg er ikke Liberal Alliances sundhedsordfører; den tjans har vi meget dygtige Louise Brown til at varetage, men i vores parti giver vi også plads til, at vi kan beskæftige os med sager, som optager os særligt hver især, også selv om de ikke behandles i regi af vores ordførerskaber. Processen med hele det her forslag er derfor noget, som i nogen grad har fået mig til at se det smukke i den her dag.Der har været et eksemplarisk samarbejde i mit parti og på tværs af det politiske skel, helt over til Alternativet og ikke mindst ud til den rigtige verden og Helene Lykke, og til sidst udmøntes en bred politisk aftale igennem sundhedsministeren.

I en verden, hvor vi desværre ser homoseksuelles rettigheder til at leve og stifte familie med dem, de elsker, som ikkeeksisterende i nogle lande, ja, nogle steder kan det endda føre til dødsstraf, så er jeg stolt af, at vi i Danmark generelt og bredt er enige om at bakke op om kærligheden, også for dem, som elsker en og har samme køn.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at lave andet forsøg for ufrivillig barnløshed statsfinansieret eller skattefinansieret. Det er et sympatisk forslag. Vi i Liberal Alliance har, som vores ordfører flere gange har nævnt, en stor opmærksomhed på den balance, der skal holdes, så vi også sikrer, at ventetiden bliver bragt ned og det ikke kun bliver symbolsk, men faktisk også kommer til at hjælpe derude.

I og med at det her forslag egentlig ikke er beslægtet, så vi i Liberal Alliance gerne, at man delte det op, så vi særskilt kunne behandle det ene forslag, som der er flere partier der politisk har lavet en aftale om at stemme for, i modsætning til det andet forslag, som der ikke er lavet en politisk aftale om på samme måde.Det ville være bedre, hvis vi her i Folketingssalen fik lov til at forholde os særskilt til det. Det håber jeg at ministeren vil overveje. Tak for ordet.

Kl. 12:06

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Kl. 12:06

(Ordfører)

Monika Rubin (M):

Tak for ordet. I Danmark ønsker langt de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet at få børn, hele 97 pct. Det vil altså sige, at der kun er cirka 3 ud af 100, der helt bevidst vælger ikke at sætte børn i verden. Samtidig kan vi konstatere, at der er flere og flere, der oplever fertilitetsproblemer og har brug for hjælp til at få deres ønskebørn. En af grundene til det er, at førstegangsfødende i Danmark bliver ældre. Jeg var selv 30 år, da jeg fik mit første barn, og det er lige en my over gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, og jeg tør godt afsløre, at jeg, nærmest allerede inden projekt baby gik i gang, var hunderæd for, om jeg kunne blive gravid på den naturlige måde. Det findes der faktisk et ord for: fertilitetsangst. Det havde jeg, og jeg er langtfra den eneste.

Min mand og jeg kunne heldigvis godt selv, men det er der rigtig mange der ikke kan. Jeg har mange venner og bekendte, der har været igennem fertilitetsbehandling, og jeg skulle hilse og sige, det er virkelig hårdt. Det er hårdt for kroppen at skulle igennem de omfattende behandlinger. Det er hårdt for parforholdet og endnu hårdere, hvis det ikke virker, og det er ufattelig hårdt at miste midt i en graviditet. Uanset årsagen til ufrivillig barnløshed er det hårdt at stå i, og vi er derfor nødt til at tage et større politisk ansvar. For vores biologi følger ikke med samfundsudviklingen, men vi har jo så den mulighed at indrette lovgivningen efter samfundsudviklingen, og det synes jeg at vi gør med lovforslaget, som vi behandler i dag.

Med det her lovforslag ønsker regeringen at styrke hjælpen til dem, der ufrivilligt oplever barnløshed, og give dem mulighed for at få hjælp til at få børn. Lovforslaget handler bl.a. om at give mulighed for at realisere drømmen om en familie på folks egne præmisser. Det handler om at fjerne de forhindringer, der tidligere har stået i vejen for, at kvinder uanset deres relation, seksualitet eller baggrund kan få de samme muligheder som alle andre. At give familien en lillebror eller en lillesøsterer at giveflest mulige par og enlige kvinder muligheden for at skabe den familie, de drømmer om.

I januar 2024 blev der præsenteret et forslag om at tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse. Fertilitetsbehandling er dyrt, og det kan være et stort indhug i en helt almindelig husholdningsøkonomi at skulle igennem. Derfor er jeg glad for, at man nu kommer til at kunne få hjælp til at få en lillebror eller lillesøster på statens regning, hvis man kan sige det på den måde, så det ikke er de økonomiske ressourcer, der er en hindring for at skabe en familie. Fertilitetsbehandling må ikke kun være for de økonomisk velstillede. Så nu tager regeringen ansvaret på sig og sikrer, at adgang til behandlingerne er lige for alle, og mindsker uligheden.

Med lovforslaget lovliggør vi også partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse, og den her del af lovforslaget er jeg virkelig, virkelig glad for. For som reglerne er i dag, er lesbiske kvinder afskåret muligheden for at bruge såkaldt dobbeltdonation, altså at bruge den ene partners æg i den anden partners livmor. Det er ærgerligt, for dobbeltdonation gør det muligt for to kvinder at have en form for biologisk tilknytning til et fælles barn, og det betyder utrolig meget for nogle par at kunne sikre den her form for tilknytning i en graviditet og en tilknytning til barnet. Det er faktisk også lovligt i en hel del af de lande, vi ellers sammenligner os med til daglig, så derfor er det altså godt, at vi i Danmark nu også ændrer reglerne, og derfor støtter Moderaterne selvfølgelig hele lovforslaget.

Kl. 12:10

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Helene Brydensholt. Værsgo.

Kl. 12:11

Helene Brydensholt (ALT):

Tak for det. Mit spørgsmål går på den del af lovforslaget, der handler om partnerægdonation. Ordføreren kommer jo i den del af sin tale, der handler om de gratis forsøg til andet barn, ind på netop det her med de økonomiske udfordringer. Det kan være dyrt at være i fertilitetsbehandling, og derfor vil man jo også lave det her for at mindske uligheden.

Jeg vil starte med at sige, vi er enormt glade i Alternativet for, at vi nu lovliggør partnerægdonation, men der vil jo også være et element af ulighed: Nogle vil have råd til det, og andre vil ikke have råd til det. Så derfor vil jeg høre ordføreren, om ordføreren og ordførerens parti vil være villige til – hvis ikke nu, så med tiden – at kigge på, om man kan fjerne den her brugerbetaling, så man f.eks. også kan gøre brug af partnerægdonation i det offentlige.

Kl. 12:11

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:11

Monika Rubin (M):

Tusind tak for spørgsmålet, som jeg synes er virkelig relevant. Som ordføreren også selv siger, ved vi ikke, hvor mange der kommer til at gøre brug af det her, og som Socialdemokratiets ordfører også sagde på talerstolen, er det enormt vigtigt, at vi generelt også følger den lovgivning, vi udmønter her i Folketingssalen. Det er vi ikke altid så supergode til.

Jeg synes, det er helt oplagt, at vi følger det her lovforslag meget nøje og ser, hvordan udviklingen er. Er der nogle, der så risikerer ikke at lave den her partnerægdonation, fordi der er nogle kæmpestore økonomiske barrierer, så er vi i Moderaterne åbne for at kigge på det og tale sammen. Men lad os følge det tæt, og lad os holde dialogen. Det er vi helt åbne for i Moderaterne.

Kl. 12:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, og så byder vi velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 12:13

(Ordfører)

Per Larsen (KF):

Tak for det, formand. Se, det er vigtigt, at vi hjælper barnløse med at blive forældre, og der er jo også taget en række initiativer igennem årene i forhold til at afhjælpe den problemstilling. Lovforslaget her udvider jo det offentlige serviceniveau således,at de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både det første og det andet barn, og det er jo en rigtig god udvikling. Jeg synes sådan set, at hvis det var sådan, at der var kapacitet nok på området, kunne man også godt kunne gå skridtet videre og ikke bare stoppe ved det andet barn. For der er jo også familier, som gerne vil have mere end to børn.

Lovforslaget gør det også muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling, med henblik på at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan være gravid og føde barnet, altså partnerægdonation, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Vi Konservative er store tilhængere af at udvide adgangen til fertilitetsbehandling, så par kan få hjælp til både første og andet barn. Men grunden til, at vi Konservative ikke er med i selve aftalen, er vores modstand imod at give en generel adgang til partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Der er jo rent faktisk kapacitetsudfordringer på området, og derfor synes vi, at det er uhensigtsmæssigt, at man på den måde bruger noget kapacitet, som kunne have været anvendt til at sikre graviditet til andre. Derfor har vi også et ønske om at få lovforslaget splittet op i to, sådan at vi har mulighed for at stemme både for og imod i forhold til partnerægdonation. Og så kan jeg heller ikke lade være med at dyrke forebyggelsesforslaget lidt. For Lægeforeningen skriver jo i deres høringssvar, at man bør benytte lejligheden til forebyggelsesaktiviteter. De skriver:

»Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning forklaringen på ca. en sjettedel af alle årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark. Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på at også mandens sædkvalitet forringes af rygning og brug af nikotinprodukter. En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol ... kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt.«

Tak for ordet.

Kl. 12:15

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 12:15

Lea Wermelin (S):

Tak for det. Jeg er bare lidt nysgerrig, og jeg kan jo også stadig væk påberåbe mig at være lidt ny på området, så det kan jo være, at Konservative har forklaret det i andre sammenhænge. Men det er jo rigtigt, at der ud over det med at give retten til fertilitetsbehandling til det andet barn, så også er spørgsmålet omkring partnerægdonation, og jeg kunne bare ikke på ordførerens tale helt forstå, hvad det egentlig er, der er begrundelsen for, at man ikke vil være med i den del af det.

Men jeg kan jo også se, at partiet ikke er med i den politiske aftale, vi har her i Folketinget. Så jeg skal bare forstå, om det er en principiel modstand mod partnerægdonation, Konservative har, eller om det alene er et spørgsmål om en praktisk kapacitetsudfordring. Hvad er ligesom argumentationen for, at Konservative ikke vil give den rettighed til kvinder, at man kan donere et æg til sin partner?

Kl. 12:16

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:16

Per Larsen (KF):

Det er i bund og grund og mest af alt et spørgsmål om, at man har en begrænset kapacitet på området. Vi synes jo som udgangspunkt, at man skal sikre, at den kapacitet, der så trods alt er til rådighed, bliver brugt til så mange graviditeter som muligt, og det er jo klart, at det, når man går ind og laver en fertilitetsbehandling, så kan diskutere, hvor nødvendigt det er. Vi ser altså gerne så mange graviditeter som muligt, og der man kan man så sige, at det her med partnerægdonation som udgangspunkt ikke bringer flere børn til verden.

Kl. 12:17

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:17

Lea Wermelin (S):

Jeg synes stadig, at det er sådan lidt uklart. For der bliver sagt »mest af alt«, og jeg synes jo, det er helt fair, at der er politiske forskelle. Men det er, ligesom om det bliver sådan et argument til lejligheden. For der bliver først sagt, at det også kunne være, at vi kunne bruge fertilitetsbehandlingen til et tredje barn i det offentlige regi, men at der er nogle kapacitetsudfordringer.

Så lad os sige, at vi jo allerede har fået nedbragt ventelisterne markant med den indsats, der også allerede er blevet lavet, fordi det har været en politisk prioritet. Hvis de ventelister var væk, ville Konservative så være for, at man på den måde kunne lave partnerægdonation?

Kl. 12:18

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:18

Per Larsen (KF):

Nu er situationen jo så den, at vi giver adgang til det for barn nummer to, og det vil jo alt andet lige gøre, at der kommer yderligere pres på kapaciteten. Så alene af den grund synes jeg heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man så bruger noget af den kapacitet, der er til rådighed, til partnerægdonation, altså i forhold til at vi må forvente, at der kommer et øget pres på fertilitetsbehandlingen i det hele taget.

Kl. 12:18

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste spørger er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 12:18

Mai Villadsen (EL):

Tak til ordføreren for talen. Først er vi sådan set i Enhedslisten enige med ordføreren i, at det vil være fornuftigt at udvide muligheden for at få børn med støtte, ikke bare til et barn nummer to, men også til flere børn, men jeg skrev mig nu på for at få ordet af en anden grund.

Nu er jeg heller ikke ordfører på området, men jeg blev faktisk virkelig overrasket over, at Konservative ikke bakker op om elementet om partnerægdonation. I virkeligheden synes jeg, det der med familiedannelse er sådan en ret konservativ grundtanke, og her handler det om to kvinder, der gerne vil danne familie og begge to vil have biologi indblandet, og så bruger ordføreren kapaciteten som undskyldning. Men undskyld mig, det her handler om utrolig få mennesker. Så jeg kan næsten ikke tænke andet, end at det lidt må være en dårlig undskyldning for, at Konservative ikke bakker op om lesbiske kvinders rettighed til partnerægdonation.

Hvis vi nu i et tænkt eksempel tager det med kapaciteten ud og vi siger, at det overhovedet ikke handler om kapacitet, og at det ikke påvirker det, bakker man så op om partnerægdonation – ja eller nej?

Kl. 12:19

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:19

Per Larsen (KF):

Ja, hvis det var sådan, at der var en ubegrænset kapacitet, så ville jeg ikke have noget imod, at man havde den mulighed. Men jeg synes bare, det er problematisk, når nu vi har et kapacitetsproblem, som givetvis vil vokse, i og med at vi jo nu giver en mulighed for, at folk kan få finansieret en ret mere til et barn nummer to, og at det så også er mest hensigtsmæssigt, at man sikrer, at der bliver født så mange børn som overhovedet muligt.

Kl. 12:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:20

Mai Villadsen (EL):

Det kunne jo tænkes, at der var nogle børn, der kun blev født som følge af det her. Så det bidrager jo også til, at der bliver født flere børn, at nogle kvinder ønsker at donere et æg til deres partner. Så det undrer mig virkelig, at Det Konservative Folkeparti stiller sig sådan i det her spørgsmål.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren er klar over, hvor mange børn der bliver født som følge af det her, og hvor meget det gør ved kapaciteten.

Kl. 12:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:20

Per Larsen (KF):

Nej, det er jeg ikke bekendt med.

Kl. 12:20

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste spørger er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Kl. 12:20

Monika Rubin (M):

Mange tak for talen. Jeg har simpelt hen nogle opklarende spørgsmål. Det her handler jo om partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse, som de facto vil ske selvbetalt i det private. Det er sådan med de kapacitetsudfordringer, der er på fertilitetsområdet i forhold til fertilitetsbehandling, at det er meget i det offentlige. I det private står man faktisk og siger: Vi har ledig kapacitet. Det er også derfor, at det private rigtig gerne vil have, at der bliver indført en behandlingsgaranti på fertilitetsbehandling bredt set, for de siger: Vi har kapaciteten.

Så jeg forstår ærlig talt ikke helt ordførerens argumentation her. Vil ordføreren uddybe det en gang til for min skyld? For det private siger, at de har ledig kapacitet til at fertilitetsbehandle, og det er de her kvinder, som de ville kunne hjælpe.

Kl. 12:21

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:21

Per Larsen (KF):

Vi synes som udgangspunkt, at al den kapacitet, der er til rådighed, skal bruges til fertilitetsbehandling på vanlig vis, kan man sige, sådan at der kan reproduceres så mange børn som muligt. Den kapacitet, som du nævner der, vil jo alt andet lige ikke være til rådighed, for det offentlige har jo mulighed for at købe fertilitetsbehandlinger på de klinikker, som tilbyder det.

Så den samlede kapacitet er under pres, og hvis man bruger noget af kapaciteten til partnerægdonation, laver man jo en fertilitetsbehandling, der sandsynligvis ikke er nødvendig i sådan bogstaveligste forstand. Så kapacitetsudfordringen er et problem for dem, som ønsker at blive gravide.

Kl. 12:22

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Er der et andet spørgsmål? Ja.

Kl. 12:22

Monika Rubin (M):

Jeg må indrømme, at jeg simpelt hen synes, at ordføreren står og vrøvler en lille smule på talerstolen. Jeg står og siger, at det private siger, at de har ledig kapacitet til fertilitetsbehandling. De ville rigtig gerne have, at vi indførte en behandlingsgaranti. Der har vi i regeringen så valgt at sige, at det gør vi ikke. Det vil sige, at den ledige kapacitet er der sådan set på nuværende tidspunkt, men ordføreren bruger argumentationen med, at det her vil påvirke behandlingskapaciteten. Det vil det jo ikke, når den er ledig.

Så jeg forstår simpelt hen ikke ordførerens argumentationsrække i det her. Det giver ingen mening i mine ører. Så jeg må alt andet lige konstatere, at det må være, fordi ordføreren har en ideologisk holdning til, at kvinder ikke skal kunne få partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Kl. 12:23

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:23

Per Larsen (KF):

Fakta er, at vi har en offentlig kapacitet og vi har en privat kapacitet. Hvis det er sådan, at vi bruger al den kapacitet, der er, vil man kunne nedbringe ventelisterne eller i hvert fald holde dem på et rimeligt niveau. Sagen er jo den, at der er lange ventelister i øjeblikket, og jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at man bruger den kapacitet, der er i både det offentlige og i det private, til at sørge for, at der fødes så mange børn som overhovedet muligt.

Det kan godt være, at spørgeren ikke kan forstå det, men jeg synes faktisk, det er rimelig enkelt. Der er den kapacitet i Danmark, som der er til rådighed, noget i det private og noget i det offentlige, og hvis man bruger hele kapaciteten på at frembringe så mange børn som muligt, synes jeg, at det er ganske fornuftigt.

Kl. 12:24

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt.

Kl. 12:24

Helene Brydensholt (ALT):

Tak. Jeg må indrømme, at jeg godt nok også blev noget overrasket, da jeg så, at Konservative ikke var med i den her aftale og ikke vil være med til at lovliggøre partnerægdonation. Jeg opfatter egentlig Konservative som et parti, der har rykket sig rigtig meget på den her lgbt+-dagsorden de seneste år, og ser egentlig Konservative som et lgbt+-venligt parti.

Jeg hører ikke, at ordføreren anerkender de ting, som både Enhedslistens ordfører og Moderaternes ordfører siger her, som jo netop er pointen med, at der er kapacitet i det private til at hjælpe med partnerægdonation. Det, jeg til gengæld hører ordføreren sige – og jeg må sige, at det er sådan, jeg selv tager det ned som værende lgbt+-person – er, at det er vigtigere for ordførerens parti, at der bliver født flere børn, end at vi giver lgbt+-personer flere rettigheder. Kan ordføreren bekræfte, at det bliver taget rigtigt ned?

Kl. 12:25

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:25

Per Larsen (KF):

Jamen altså, det vigtigste for os er – rigtigt forstået – at der bliver født så mange børn som muligt til alle de par og forældre, der har lyst til det. Det er fuldstændig rigtigt forstået.

Kl. 12:25

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:25

Helene Brydensholt (ALT):

Så ordføreren vil ikke give lgbt+-personer rettigheden til partnerægdonation, selv om der er rigeligt med kapacitet til det på de private klinikker? Ordføreren vil hellere sikre sig, at der, hvis der skulle blive brug for det i fremtiden, er ledig kapacitet til, at der kan blive født flere børn? Det er det, ordføreren siger?

Kl. 12:25

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:25

Per Larsen (KF):

Jeg har sagt, at jeg synes, at det er mest hensigtsmæssigt, at man bruger den kapacitet til fertilitetsbehandling, der er, til at få skabt så mange børn som muligt, og det synes jeg faktisk er rimelig legitimt. Hvis det så er sådan, at vi på et tidspunkt kommer i en situation, hvor man kan sige, at nu er ventelisterne bragt ned, er det jo ikke sådan, at jeg på nogen måde vil forhindre, at der er nogen, som benytter sig af en mulighed for partnerægdonation. Jeg synes bare, at vi skylder alle dem, der har lyst til at få børn og nu også få barn nummer to, hvilket alt andet lige vil give et pres i forhold til kapaciteten, at vi prioriterer det højere end andre ting.

Kl. 12:26

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Der røg et enkelt »du« igennem mikrofonen på et tidspunkt, men det er sådan, det går, når man har en følelsesladet diskussion.

Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste, og det er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Kl. 12:26

(Ordfører)

Mai Villadsen (EL):

Mange tak for det. Jeg har den fornøjelse at være vikar i dag for vores ordfører, Peder Hvelplund, som ikke kunne være her, men sikke en dejlig dag at få lov til det, for det er jo helt fantastisk at få lov til at stå her og behandle et forslag, som giver retten til fertilitetsbehandling til et barn nummer to, en søskende, til dem, der ønsker det, og til lovliggørelse af partnerægdonation. Jeg var selv i den meget, meget lykkelige situation at blive forælder for første gang for lidt over et år siden og kan virkelig sætte mig ind i, hvor hårdt det må være for de familier, der går rundt og ser gravide maver og barnevogne overalt, men ikke selv lykkes med at blive gravide. Derfor synes jeg, det er så vigtigt og så fantastisk, at man endelig tager det her skridt, for det kan ikke være rigtigt, at det er pengepungen, der skal definere, hvor mange børn man får, hvis biologien forhindrer, at man kan selv.

Det, der bliver vedtaget, er klar Enhedslisten-politik, så derfor er vi rigtig stolte. Vi mener også, at man ikke bør stoppe ved barn nummer to, men lad det ligge i den her omgang, for det, man vedtager i dag, er rigtig godt. Det her synes jeg også lidt er et pragteksemplar på, at det, velfærden omfatter i dag, ikke er statisk. Vi kan godt vælge at bruge vores fælles skattekroner på at udvide velfærden til at omfatte flere. Det, vi vedtager i dag, er jo, at enlige kvinder, homo- eller heteropar, kan få bedre ret til fertilitetsbehandling. Det er jeg rigtig glad for.

Men vi ser rigtig lange ventelister til fertilitetsbehandling. Det er også et stort problem, fordi tid er en faktor, når det drejer sig om at få børn. Der er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig kapacitet i det offentlige, og derfor har regeringen så lavet en aftale med private, som kan stå for noget af fertilitetsbehandlingen. Det er jo positivt, at de par, der har brug for fertilitetsbehandling, hurtigere kan komme til. Vi så hellere, at man styrkede det offentlige og sikrede større kapacitet der, og derfor vil vi følge nøje med kapaciteten og midlerne, men bakker op om det her forslag.

Et andet og lige så vigtigt område, som den her lov ændrer, er lovliggørelsen af, at en kvinde kan donere æg til sin partner, også selv om der ikke er en sundhedsfaglig problemstilling, der ligger til grund for dette. Det bliver muligt, hvis parrene ønsker det, og det synes jeg faktisk er en stor ligestillingsmæssig landvinding og rigtig, rigtig dejligt. Det er kun lykkedes med et stort pres fra nogle enkeltpersoner og grupper, som har presset på for både denne her regelændring, men også den anden rigtig fornuftig ændring, som er lavet, og som handler om, at man nu kan have sine æg nedfrosset i mere end 5 år. Derfor vil vi også gerne fra Enhedslistens side sige en stor tak til alle dem, som har presset på og været med til at rykke alle os på Christiansborg. Det har haft stor betydning.

Det at få børn og antallet af børn, man kan få, skal ikke afhænge af ens pengepung. Og vi ved, at regningerne til fertilitetsbehandling faktisk kan vokse sig skyhøje, og det giver uden tvivl en stor social ulighed. Det er vi meget optaget af, og derfor vil vi også i forbindelse med udvalgsarbejdet forsøge at stille et ændringsforslag om, at partnerægdonation fra én kvinde til en anden også vil blive omfattet af det offentlige sundhedstilbud, sådan at det ikke er omfattet af egenbetaling. Men derudover bakker vi varmt op om forslaget fra regeringen og er rigtig glade for, at det er fremsat. Tak.

Kl. 12:30

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til den næste ordfører i talerrækken, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 12:31

(Ordfører)

Mette Thiesen (DF):

Tak skal du have. Jeg tror, at vi alle sammen kender nogle familier – jeg kender i hvert fald en del – hvor enten mor eller far har rigtig svært ved at hjælpe den anden part, kan man sige, med at blive forældre. Far kan have nedsat sædkvalitet, eller mor har måske endometriose eller andet, der gør, at man ikke selv kan blive gravid.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti også rigtig, rigtig glade for og støtter varmhjertet det her med, at man også kan få andet forsøg i fertilitetsbehandling betalt i gode, sunde danske familier, som egentlig bare ønsker sig et barn nummer to. Derudover bakker vi sådan set også op om, at det her forslag bliver delt op, fordi det jo er to forslag, der er slået sammen i et. Og der er partier, som ikke er med i det andet forslag. Så det er egentlig bare en opbakning til, at man deler det her op.

Familiepolitik er jo Dansk Folkepartis kerneland. Vi er hele Danmarks familieparti, og derfor er vi også rigtig glade for, at man giver mulighed for, at flere danske familier kan få hjælp til at få barn nummer to. Og vi bakker op om, at forslaget deles op.

Kl. 12:32

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Kl. 12:32

Monika Rubin (M):

Tusind tak for talen. Nu siger ordføreren, at Dansk Folkeparti er hele Danmarks familieparti. Jeg hørte bare slet ikke ordføreren forholde sig til den anden del af lovforslaget, altså lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Det er jo sådan set en del af det her lovforslag. Så vil ordføreren ikke bare sige, hvad Dansk Folkeparti mener om det delelement i lovforslaget? Er det noget, Dansk Folkeparti støtter, eller noget, Dansk Folkeparti ikke støtter? Og hvis man ikke støtter det, hvorfor støtter man det så ikke?

Kl. 12:32

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:32

Mette Thiesen (DF):

Vi er ikke med i den aftale, der ligger til grund for den del.

Kl. 12:33

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:33

Monika Rubin (M):

Så det må jeg tolke som, at man ikke støtter partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Kl. 12:33

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:33

Mette Thiesen (DF):

Jeg vil sige, at det er en klart formildende omstændighed, at det er for egenbetaling og i privat regi. Men i Dansk Folkeparti har vi også et sundhedsudspil, hvor vi gerne netop vil sikre, at alle danskere kan tage deres penge med også over i det private. Så den ledige kapacitet, der er i det private, er jo så der, man også kan bruge de ventelister, der nu er i det offentlige i forhold til fertilitetsbehandling.

Vi er ikke med i den aftale, som er der, og jeg har sådan set ikke gjort det endelig klart – det er jo heller ikke mig, der er sundhedsordfører længere – om vi stemmer for det samlede lovforslag, når det så kommer dertil, hvis denne her del også er med. Men jeg synes, det er fuldstændig legitimt og fair at bede om at få det delt op, når den ene del af det er en del af en aftale, som der er nogle partier her i Folketinget der ikke er en del af.

Kl. 12:33

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste spørger er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Kl. 12:33

Mai Villadsen (EL):

Jeg mener også, det altid er legitimt at bede om at dele lovforslag op, men jeg synes også, det er ens pligt at sige, hvad man så mener om de opdelinger, når man står på talerstolen, og det hørte jeg ikke noget svar på til fru Monika Rubin. Hvad mener Dansk Folkeparti om lovliggørelsen af partnerægdonation? Det synes jeg kunne være interessant at vide, særlig når man som parti kalder sig hele Danmarks familieparti, kan jeg forstå. Ellers må man jo sætte en eftersætning på, der lyder: hele Danmarks familieparti, bare ikke lige de lesbiskes.

Kl. 12:34

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:34

Mette Thiesen (DF):

Man har rigtig mange muligheder i dag, også som lesbisk, for at få et barn. Jeg vil sige om den del med partnerægdonation: Fru Mai Villadsen sagde faktisk selv, at man ville have det ind i det offentlige. Jeg kan så sige med det samme, at det kommer vi ikke til at støtte i Dansk Folkeparti. Det kommer vi til at stemme imod. Som jeg sagde før: Hvis man ønsker det her, som jo i princippet ikke er nødvendigt, er det en formildende omstændighed, at man så selv betaler for det i det private system. Det synes jeg bestemt er en formildende omstændighed. Men jeg synes, det er helt legitimt og fair at bede om, at et lovforslag, som indeholder to elementer, hvoraf det ene er en aftale, som nogle partier i Folketinget er med i og andre ikke er med i, ønsker man opdelt, sådan at man kan tage stilling til begge forslag hver for sig. Hvordan vi så kommer til at stemme, når det kommer til, om de er samlet eller delt, vil jeg ikke tage stilling til nu, fordi det ikke er mig, der er sundhedsordfører længere. Men altså, nej, det er sådan set det, der er holdningen fra Dansk Folkeparti.

Kl. 12:35

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:35

Mai Villadsen (EL):

Ordføreren siger, at det i princippet ikke er nødvendigt for de her familier at få partnerægdonation. Nej, det er det ikke for at få et barn. Det var heller ikke nødvendigt for mig, at det var min kærestes sæd, der blev brugt til at lave et barn. Jeg kunne godt have fået et barn med donorsæd, men det ønsker jeg da ikke, fordi vi har en familie. Det er jo det samme for de lesbiske. De danner par og vil gerne have, at den ene kvinde bærer den andens æg. Det forstår jeg ikke at man ikke anerkender, og at man bare siger: Det er der ikke behov for.

Kl. 12:36

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:36

Mette Thiesen (DF):

Jeg vil stadig væk holde fast i, at det ikke er nødvendigt, for medmindre der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor, kan både den ene og den anden kvinde jo sagtens blive gravide af sig selv. Så det er jo, fordi man ønsker at lave den her sammenblanding. Som sagt er det en formildende omstændighed, at det så sker for egenbetaling i det private regi. Altså, vi ønsker, at man kan tage pengene med sig, at man har en behandlingsgaranti, kan man sige, på noget og så kan tage pengene med sig over i det private – de skattepenge, man har betalt ind. Og der er altså ret store ventelister i det offentlige. Dem vil vi gerne have bliver endnu mere udjævnet i det private. Så det er sådan set det, der er det vigtigste for os. Men vi vil gerne have det opdelt.

Kl. 12:36

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører i rækken, nemlig fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Kl. 12:36

(Ordfører)

Helene Brydensholt (ALT):

Tak. Det er en rigtig stor dag i dag for mig personligt, for lgbt+- bevægelsen og politisk for Alternativet, og jeg vil starte med at sige et par ord om det personlige, inden jeg går videre til det lidt mere politiske.

For 8 år siden havde min kæreste og nu kone og jeg været sammen i 4 år, og som så mange andre unge par, der er forelskede, begyndte vi at have nogle seriøse samtaler om at få børn sammen. Og når man er to personer af det samme biologiske køn, der gerne vil have børn sammen, så bliver der lagt lidt flere lag til familiedannelsessamtalen, og der er en del praktiske omstændigheder, der skal på plads, altså hvem der skal bære barnet, hvilken slags donor vi ønsker, om vi skal skrive os på venteliste til det offentlige eller vi skal springe køen over og gå til det private, og om vi har vi råd til det, osv. osv. Vi talte også om muligheden for, at min kone kunne bære barnet med mit befrugtede æg, så vi var lidt mere biologisk forbundne, og da vi besluttede os for endelig at gå videre med den plan, fandt vi hurtigt ud af, at det faktisk ikke var lovligt, og det var vi meget overraskede over. Det gav faktisk ingen mening for os at blive nægtet det ønske i lovgivningen, og personligt kunne jeg mærke den her nagende og sådan lidt ubehagelige følelse, som jeg har mærket hele mit liv, og som er følelsen af, at jeg som lgbt+-person ikke har de samme rettigheder eller bliver anerkendt på den samme måde i lovgivningen som mine heteroseksuelle venner og medborgere. Ikke at have retten til partnerægdonation kan måske lyde som en lille detalje i det store billede, men for en lgbt+-person er det endnu en perle på snoren af manglende anerkendelse og rettigheder og negative konsekvenser ved at være den, man er, og elske den, man elsker.

For nu at gå over til det mere politiske er der I 2024 officielt anerkendt 37 forskellige måder at være børnefamilier på i Danmark, og en væsentlig andel af disse er regnbuefamilier, hvor mindst én forælder er en lgbt+-person. Det kan f.eks. være et par bestående af to biologiske kvinder ligesom min familie, der har fået børn ved hjælp af IVF-behandling, eller familier, hvor der er fire voksne, der er gået sammen om at dele forældreskabet. Desværre er det også sådan, at vores system, selv om der eksisterer et væld af familieformer i Danmark, langt hen ad vejen er bygget op omkring den klassiske kernefamilie med far, mor og børn, og den heteronormative opbygning af samfundet har konsekvenser, som kan mærkes på flere måder. Det kan mærkes, når lgbt+-personer ikke får den nødvendige støtte og rådgivning i deres familiedannelsesproces, fordi sundhedspersonalet ikke er klædt godt nok på til at vejlede regnbuefamilier; det kan mærkes, når homoseksuelle mænd må rejse til udlandet for at få hjælp af sundhedspersonalet til befrugtningen af en surrogatmor; og det kan også mærkes, når sociale forældre ikke kan få ret til at tage sygedage med deres børn, få adgang til deres børns sundhedsdata eller gå med til lægen.

Det her er jo blot et par af de udfordringer og barrierer, som lgbt+-personer kan støde på, når de vil starte en familie eller de har dannet en familie, og det er en tung byrde, som vi fra politisk hold endnu ikke har været gode nok til at løfte, men i dag tager vi et vigtigt skridt for at anerkende lgbt+ familier og give dem flere rettigheder. Med det her lovforslag bliver det muligt, at par kan donere æg til hinanden, så den ene partner kan bære barnet med den anden partners æg, uden at der behøver at være en sundhedsfaglig begrundelse for det, og det er vigtigt at se lovliggørelsen af partnerægdonation fra et bredt perspektiv. For selv om Danmark er et foregangsland for lgbt+ rettigheder, er der stadig mange områder, hvor lgbt+-personer ikke har opnået fuld ligestilling, og hvor deres mistrivsel er markant højere end hos den resterende del af befolkningen.

Som gruppe oplever lgbt+-personer generelt et lavere uddannelsesniveau, lavere beskæftigelse, lavere livstilfredshed, mere ensomhed, et dårligere fysisk og psykisk helbred og en højere risiko for vold og diskrimination, og lovliggørelsen af partnerægdonation er en vigtig sejr for ligestillingen i det danske samfund. Jeg og Alternativet vil derfor gerne sende en personlig tak til sundhedsministeren og til regeringen for at gøre forslaget om lovliggørelse af parterægdonation til virkelighed, og jeg vil også gerne rette en varm tak til Liberal Alliance for det tætte samarbejde om udarbejdelsen af beslutningsforslaget, som ministeren greb og omfavnede, og til sidst vil jeg også gerne rette en tak til aktivist Helene Lykke, som jeg ikke må sige sidder deroppe, der sidste år fremsatte det borgerforslag, der tændte ild til debatten om partnerægdonation.

Mange tak for ordet, og Alternativet støtter selvfølgelig lovforslaget om en lovliggørelse af partnerægdonation, og hvis jeg havde mere tid, ville jeg også have sagt noget om den anden del af lovforslaget, som vi også bakker hundrede procent op om.

Kl. 12:41

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Monika Rubin, Moderaterne.

Kl. 12:42

Monika Rubin (M):

Tak til ordføreren for talen. Nu hørte vi jo både De Konservative og Dansk Folkeparti sige, at vi kan diskutere, hvor nødvendigt det her er. Der vil jeg bare gerne takke ordføreren for at bringe sig selv og ordførerens egen historie ind i Folketingssalen, for det understreger jo netop, at det er nødvendigt, at vi kigger på lovgivningen her.

Det er tydeligt, at vi nok er nogle partier her i Folketingssalen, der er mere eller mindre liberale og går mere eller mindre op i ligestilling, så derfor er det bare nogle gange nødvendigt også at have de her personlige historier med ind, når vi lovbehandler. Så jeg vil bare sige tusind tak til ordføreren for at bringe sig selv i spil her.

Kl. 12:42

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:42

Helene Brydensholt (ALT):

Selv tak. Som ordføreren måske kunne mærke, var jeg faktisk også lidt nervøs. Jeg plejer ikke at være så nervøs under en tale, men det er jo selvfølgelig det, at man sætter sig selv lidt i spil. Men jeg synes også, det er nødvendigt, for jeg tror ikke, at man, hvis man ikke selv har stået i den situation, egentlig forstår de følelser, som det skaber indeni, så nogle gange er vi jo også bare som politikere nødt til at bringe os selv lidt i spil.

Jeg blev egentlig også følelsesmæssigt påvirket, og der skal jeg måske øve mig som politiker. Nu er jeg også ret ny politiker, men jeg blev lidt påvirket af, ja, mest Konservatives svar på nogle af de spørgsmål, der blev stillet, og det er jo, fordi der ikke skal særlig meget til, for at man bliver følelsesmæssigt påvirket, når man som lgbtq+-person har været igennem et langt liv, hvor man har skullet anerkende sig selv, måske møde diskrimination og alt muligt andet. Så tak for at anerkende, at jeg bruger mig selv personligt. Det gør jeg så tit ellers.

Kl. 12:43

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Louise Brown. Værsgo.

Kl. 12:43

Louise Brown (LA):

Tak for det, formand. Ligesom den tidligere spørger har jeg faktisk heller ikke noget spørgsmål, men jeg vil også gerne bruge anledningen til at takke ordføreren for en meget, meget rørende tale. Jeg blev også selv berørt.

Man kan godt gå og føle sig anderledes som heteroseksuel, men jeg tror, det er meget, meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles for vores gruppe af homoseksuelle mennesker i vores befolkning. Det er netop det her med udskamning og tanker som: Er jeg anderledes? Føler jeg mig anderledes? Bliver jeg set på anderledes? Så det er ekstremt vigtigt, at der er repræsentanter, der også tør stille sig frem, som ordføreren gør her. Det har jeg kæmpekæmpestor respekt for, og jeg ville også rette en tak til ordføreren – ja, jeg er også selv berørt.

Kl. 12:44

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:44

Helene Brydensholt (ALT):

Tak for det. Jeg tror også, at det vigtigste for mig at sige og understrege i den her henseende egentlig er, at i hvert fald for mig – nu skal jeg ikke tale på alles vegne – er det egentlig det her med at blive anerkendt i lovgivningen for den familie, man er, eller den familie, man gerne vil skabe. Og det er jo det, vi gør med det her lovforslag.

Så kan vi diskutere, om det også skal være skattebetalt i det offentlige. Det synes jeg er en fair nok diskussion. Men det der med, at det er ulovligt gerne at ville donere et æg til hinanden, når ægdonation ellers er lovligt, bliver bare sådan en våd klud i ansigtet eller et slag i maven, ikke? Så det er jo egentlig bare den her anerkendelse af lgbt+-familier, der er det allervigtigste, i hvert fald for mig.

Kl. 12:45

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Kl. 12:45

Mai Villadsen (EL):

Jeg skrev mig også på spørgerlisten for at sige meget af det, som allerede er blevet sagt rigtig godt, synes jeg, af de to foregående spørgere. Tak for at dele historien, men også tak for at vise os andre, at selv om vi har en flertalsregering, kan man jo faktisk godt påvirke. Det er virkelig dejligt, at der bliver lyttet, og det viser jo, at når man har en sag og står sammen på tværs af partier, kan man faktisk gøre en forskel. Så ja, bare tak for det.

Kl. 12:45

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:46

Helene Brydensholt (ALT):

Ja, jeg vil også gerne endnu en gang sige tak til ministeren for at gøre det her i første omgang borgerforslag og i anden omgang beslutningsforslag til virkelighed så hurtigt. Så tak for det.

Kl. 12:46

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Kl. 12:46

Christoffer Aagaard Melson (V):

Nu bliver jeg jo en mere i en lang række, men jeg vil også bare sige tak for at gøre det her konkret og illustrere, hvad det er, der er på spil, og hvorfor det her er vigtigt. Og så fik jeg det ikke gjort i min tale, men jeg vil også gerne sige tak til både stillerne af borgerforslaget, men også til Alternativet og Liberal Alliance for initiativet og for samarbejdet i den her sag. Det er dejligt, når vi i en konstruktiv dialog kan finde frem til nogle gode løsninger, der har stor indflydelse på rigtige mennesker derude, der får nogle løsninger, som kommer til at passe bedre i forhold til deres familiesituation. Så tak for det.

Kl. 12:46

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:46

Helene Brydensholt (ALT):

Jeg er meget enig. Det er en dejlig dag i dag på mange måder, hvor der er en god stemning.

Kl. 12:47

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi er nået igennem ordførerrækken, så den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Kl. 12:47

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Tak, formand. Tak for en, synes jeg, rigtig god debat. Lovforslaget, som vi har drøftet her i dag, handler jo grundlæggende om frihed og om ligestilling – om friheden til selv at vælge, om friheden til at kunne forfølge sine drømme om den familie, man måtte ønske sig at have, om friheden til at vælge uanset økonomisk formåen og om ligestilling af kvinders mulighed for at få hjælp til at få børn. Op til en fjerdedel af dem, som i dag inderligt ønsker sig et barn, har svært ved at blive gravide. Og hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det ofte også forbundet med stor smerte, som kan farve hele tilværelsen for de berørte, og dem er der desværre mange af, fordi nedsat fertilitet er en udbredt sygdom.

Derfor er det afgørende for os som regering at hjælpe flere med at skabe den familie, som de drømmer om at få. I første omgang har vi allerede fra regeringens side taget initiativ til at give ufrivilligt barnløse mulighed for op til dobbelt så mange forsøg, fra tre til seks. Det er en mulighed, som trådte i kraft den 1. oktober her i år, og det vil for mange markant øge chancen for at blive gravid. Men regeringen ønsker også at give flere friheden og muligheden for at skabe den familie, som man brændende ønsker sig. Rigtig mange drømmer om at give deres barn en lillebror eller en lillesøster, og derfor ønsker regeringen at gøre det muligt at få hjælp til at blive gravid med barn nummer to med reagensglasbehandling.

Det er netop det, som vi foreslår med den første del af det lovforslag, vi behandler her i dag, altså at vi vil skabe bedre og mere lige adgang til fertilitetsbehandling, så også dem, der ikke har råd til behandling til barn nummer to, kan få den nødvendige hjælp. På den måde giver vi enlige og par friheden til at vælge uanset deres økonomiske situation – friheden til også at få hjælp til at stifte familie med søskende. Det vil forhåbentlig betyde, at endnu flere kan få opfyldt deres drøm om at blive forældre. Vi ved, at behandlingen især virker for dem, som tidligere har fået et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling, og derfor giver det også rigtig god mening at udvide behandlingen for denne gruppe. Jeg er derfor også oprigtigt glad for, at der er meget bred opbakning her i Folketinget til den del af regeringens lovforslag.

Med den anden del af lovforslaget foreslår regeringen, at vi gør det lovligt for et lesbisk par, at den ene partner donerer æg til sin partner, og på den måde bliver det muligt for alle kvinder, der gerne vil være gravide med deres partners æg, at få hjælp på private fertilitetsklinikker med egenbetaling. I dag gælder det jo udelukkende kvinder, som ud fra en sundhedsfaglig begrundelse ikke kan blive gravide. Det ændrer vi på nu, så begge parter i forholdet kan føle sig biologisk tilknyttet barnet, og så vi også kan hjælpe de kvinder, der gerne vil være gravide med deres partners æg, uden at det behøver at være ud fra en sundhedsfaglig begrundelse. På den måde ligestiller vi også kvinders reproduktive rettigheder med fokus på selvbestemmelse, og på den måde styrker vi kvinders adgang til fertilitetsbehandling uanset seksualitet.

Derfor vil jeg også gerne slutte af med at sige tak til de borgere, der har stillet borgerforslaget om at gøre partnerægdonation lovligt. Tak til Liberal Alliance og Alternativet, som løftede borgerforslaget ind i Folketingssalen ved at fremsætte et beslutningsforslag. Til Alternativets ordfører vil jeg sige, at der ikke er noget i vejen for at blive berørt, når man holder en vigtig tale, for det er jo med til at understrege pointen om, at det her handler om mennesker; det handler om rigtige mennesker, rigtige familier, for hvem det her har en stor betydning. Så derfor vil jeg også sige tak for en rigtig stærk og god ordførertale.

I fremsatte sammen med LA beslutningsforslaget på baggrund af borgerforslaget, som jeg omtalte før, og det var et forslag, jeg synes var så grundlæggende godt, at jeg tog initiativ til, at vi lavede en hurtig politisk aftale herom, som nu bliver omsat til lovgivning. Tak også til aftalepartierne, som bakkede op omkring det.

Men tilbage til første del af lovforslaget, for der er det helt afgørende, at par og enlige nu også får flere og bedre muligheder for at få hjælp, både til barn nummer et og til barn nummer to. Det bliver muligt med lovændringerne, som vi nu har lagt frem her i dag, og hertil kommer de tidligere initiativer, som regeringen har taget på hele fertilitetsområdet. Jeg husker faktisk ikke, at der i nyere tid er sket så mange positive forbedringer på hele fertilitetsområdet som dem, den her regering har taget initiativ til. Jeg er rigtig stolt af og glad for, at vi virkelig har fået løftet den her dagsorden.

Vi forventer, at offentligt betalt hjælp til andet barn kan træde i kraft allerede den 1. december i år, og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse træder i kraft den 1. januar 2025.

Med de ord vil jeg takke Folketinget for opmærksomheden. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, og traditionen tro står jeg naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte have. Tak, formand.

Kl. 12:53

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Kl. 12:53

Forhandling

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Kl. 12:53

(Ordfører)

Matilde Powers (S):

Tak for ordet, formand. I denne uge har jeg to dygtige erhvervspraktikanter med mig rundt her på Christiansborg. Den ene, Ellen, som er 15 år og går i 9. klasse i Nordsjælland, sagde til mig forleden: »Jeg er så træt af hele tiden at skulle forsvare og forklare, hvorfor jeg ikke har lyst til at drikke. Det burde være omvendt.«

Ellen er langt fra alene med den holdning. Undersøgelser viser, at 63 pct. af danske piger og 46 pct. af danske drenge i alderen 15-25 år mener, at alkoholforbruget blandt unge på deres alder er for højt. Mange føler sig presset til at drikke alkohol for at være en del af det sociale fællesskab, og mere end halvdelen af alle unge har oplevet, at venner ikke accepterede det, hvis de sagde nej tak.

Jeg besøger jævnligt gymnasier for at tale med de unge om rusmidler, og på et af mine besøg fortalte elevrådsformanden mig, at han, selv om han normalt ikke er bange for at stå på mål for sine holdninger, ofte fylder en tom øldåse med vand, når han er til gymnasiefester, for så slipper han for at forklare og forsvare over for sine venner, at han ikke har lyst til at drikke mere. Det samme princip gælder for nikotinprodukter. De unge vil gerne være en del af fællesskabet, og derfor kræver det utrolig stort mod og styrke at sige fra, ligesom min praktikant Ellen har gjort.

Derfor er det også så vigtigt, at vi hjælper vores børn og unge med at skabe nogle gode og trygge rammer for en sundere ungdomskultur – en kultur, hvor vi ikke længere skal være det land i Europa, hvor børn og unge drikker tidligst og drikker mest; en kultur, hvor vi ikke længere vil acceptere, at nikotinbranchens kyniske markedsføringsmetoder har gjort, at 40 pct. af vores unge i dag bruger mindst ét skadeligt nikotinprodukt; og en kultur, hvor alkohol ikke længere skal koste et ungt menneske livet hver eneste måned.

De unge ønsker vores hjælp til at ændre den her kultur, og derfor er jeg også så glad for og stolt over, at vi nu for alvor gør noget ved det. I november sidste år landede vi nemlig blandt regeringspartierne, SF, Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet en ambitiøs aftale om en forebyggelsesplan for at udsætte og nedsætte vores børns brug af alkohol og nikotinprodukter – en aftale med hele 30 initiativer for at være sikre på, at vi kommer hele vejen rundt, og i dag starter vi så lovbehandlingen af den tredje og sidste del af aftalen.

I foråret hævede vi priserne på nikotinposer, og vi indførte langt bedre kontrol med ulovligt salg til mindreårige og salg af puffbarer, og med lovforslaget i dag forbyder vi nu også søde smage i nikotinposer, vi standardiserer produkterne, og vi indfører et loft over, hvor meget nikotin der må være i dem. Vi udvider reglerne for røg- og dampfrie miljøer, så det ikke kun omfatter cigaretter, men i fremtiden også e-cigaretter og opvarmet tobak. Vi sænker alkoholprocenten for de 16-17-årige fra de nuværende 16,5 pct. til 6 pct., og vi gør det ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år i detailhandlen i nattelivszoner mellem kl. 22.00 og 08.00. Vi giver flere muskler til Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, så de har langt bedre mulighed for at kontrollere både butikker og på nettet, og vi forbyder proxysalg, så det ikke længere er lovligt for personer over 18 år at købe alkohol og nikotinprodukter for at sælge dem videre til mindreårige, og ikke mindste indfører vi højere bødestraffe for ulovlig salg af tobak, alkohol, nikotin og puffbarer. Bødeniveauet kommer i udgangspunktet til at starte på 50.000 kr. i fremtiden. Det er tilsammen en super stærk indsats, som jeg er overbevist om kommer til at få en positiv effekt for vores børns sundhed og sikkerhed.

Vi må selvfølgelig ikke glemme, at vi er oppe imod en stærk og kynisk branche, som vil gå meget langt for at blive ved med at tjene penge på at gøre vores børn afhængige af de her produkter. Derfor skal vi fortsat følge udviklingen og gøre mere og andet, hvis det viser sig nødvendigt. Det har vi heldigvis også forpligtet os på i aftalekredsen.

Tak til alle jer partier, der har været med i aftalen, og til ministeren for et rigtig godt samarbejde om den her vigtige sag. Socialdemokratiet og jeg er stolte af resultatet, og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget i dag. Tak for ordet.

Kl. 12:58

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Louise Brown. Værsgo.

Kl. 12:58

Louise Brown (LA):

Tak for det, og tak til Socialdemokratiets forebyggelsesordfører for talen. Jeg har faktisk lige et øjeblik glemt, hvad det var, jeg ville spørge om – det er lidt pinligt. Jo, nu kan jeg huske det. Jeg tror godt, jeg kender argumentet for at fjerne de søde smage fra bl.a. nikotinposer. Hvad er argumentet for, at det så må smage af tobak, når der nu ikke er tobak i en nikotinpose?

Kl. 12:59

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 12:59

Matilde Powers (S):

Det fulde formål med den her aftale har været at forebygge, at børn og unge bliver tiltrukket af og har adgang til de her produkter. Det, som vi ved, er, at hvis der er produkter med tyggegummi- eller jordbærsmag, så appellerer det i særlig grad til børn, fordi det lyder lidt som slik og smager af noget, det ikke er. Derfor har vi haft fokus på at fjerne de smage, der i høj grad appellerer til børn.

Kl. 12:59

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 12:59

Louise Brown (LA):

Det er jeg med på, men jeg hører stadig ikke et svar på, hvad argumentet er for, at noget skal smage af tobak, hvis det er, at man vitterlig gerne vil have, at unge mennesker og i øvrigt også voksne ikke ryger smøger, som er tobak. Hvad er argumentet så for, at noget, som ikke indeholder tobak, gerne må smage af tobak?

Kl. 13:00

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:00

Matilde Powers (S):

Vores fokus i den her aftale har været på at forebygge, at børn og unge begynder på de her produkter, og derfor at fjerne de smage, der appellerer til børn og unge. Vi kan for min skyld godt kigge på en forebyggelsesplan for voksne i fremtiden også, det vil jeg meget gerne være med til.

Kl. 13:00

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste spørger er hr. Stinus Lindgren, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 13:00

Stinus Lindgreen (RV):

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg beklager, at min stemme er lidt rusten, jeg har hostet i en uges tid.

Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge om noget andet, men i tråd med fru Louise Browns spørgsmål, når vi snakker om smage i netop nikotinprodukter, kan ordføreren så forklare mig, hvad de mest udbredte smage blandt børn og unge egentlig er i de her nikotinprodukter?

Kl. 13:00

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:00

Matilde Powers (S):

Det kan jeg desværre ikke. Jeg har bare fået fremlagt af eksperter og af unge selv, at man har kunnet købe de her produkter med mange forskellige typer smage. Det, der faldt mig særlig for brystet, er, at nogle af de her nikotinprodukter både har appelleret i form og udseende til de unge med flotte pakninger, men også smage, som har kunnet lyde som slik eller lignende, og det har været meget vigtigt for mig, at de kom af hylden, så man ikke var i tvivl om, at de her produkter ikke er for børn.

Kl. 13:01

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 13:01

Stinus Lindgreen (RV):

Så kan jeg oplyse ordføreren om, at ifølge §RØG-undersøgelsen er det mentol, pebermynte og spearmint, altså den type smage, som stadig væk er tilladt, som de unge primært benytter sig af. Så spørgsmålet er selvfølgelig, hvad formålet er, når man forbyder de smage, som de i forvejen ikke bruger, i stedet for at forbyde de smage, som de rent faktisk bruger? Hvad er det, man vil opnå, når man træffer et valg, som er imod al den information, vi fik under forhandlingsmøderne?

Kl. 13:01

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:01

Matilde Powers (S):

Der har selvfølgelig været snak frem og tilbage om, om vi skulle gøre mere eller mindre på alle de enkelte tredive punkter, der var her. Det er vi nået til enighed om, det er den aftale, der ligger her, for det har været den, der i høj grad har handlet om at få fjernet bl.a. smage, pakninger og andet, som man slet ikke var i tvivl om kunne appellere til børn. Så det er det, vi i første omgang er blevet enige om.

Så står der også, at hvis det viser sig, at det ikke får den fulde effekt – det nævnte jeg også i min tale – vil vi gøre andet og mere, så det vil vi selvfølgelig holde øje med.

Kl. 13:02

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Kl. 13:02

(Ordfører)

Christoffer Aagaard Melson (V):

Tak for ordet. Blandt danske børn af unge er der stadig alt for mange, der ryger og drikker, og desværre ser vi en eksplosiv stigning i brugen af nikotinprodukter. Det er en meget bekymrende udvikling. Cigaretter, nikotinposer og vapes, som de kaldes, er skadelige nok i sig selv, men de øger også risikoen for senere i livet at udvikle et misbrug af andre rusmidler som alkohol, hash eller hårdere narkotika. Derfor har vi ønsket at styrke indsatsen og forebyggelsen for at forhindre, at børn og unge gør brug af de her produkter.

Nikotin er groft sagt en afhængighedsskabende gift, og forbrug af nikotin blandt unge kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom. De nikotinholdige produkter som e-cigaretterne er gjort populære blandt særlig børn og unge gennem tillokkende slik- og frugtsmage. Det vurderer Sundhedsstyrelsen er en af hovedårsagerne til, at unge vælger de her e-cigaretter og andre nikotinprodukter, og vi kan også se, at en meget, meget stor del af dem bliver brugt af netop børn og unge. Derfor skal nikotinprodukter ikke have smage som vandmelon eller tyggegummi, der virker fristende for børnene.

Det er også vigtigt, at lovgivningen fremover håndhæves og overholdes i højere grad. Derfor styrker vi også muligheden for at kontrollere den. Det dækker over flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, højere bøder og stærkere sanktionsmuligheder. Vi må nemlig ikke acceptere, at butikker ulovligt lader børn og unge under 18 år købe tobak, nikotin eller hård spiritus.

Ud over brug af nikotin- og tobaksprodukter er der som nævnt også et højt alkoholforbrug blandt de unge i Danmark. Mange unge stifter bekendtskab med alkohol i en meget ung alder, også meget alkohol med rigtig, rigtig mange procenter i. Senere begynder de at gå til fester, hvor alkohol stille og roligt begynder at blive en del af festkulturen, også i højere grad end de gør i resten af Europa. Vi tror ikke på, at vi med et kan fjerne enhver form for alkohol fra de unge mennesker, men vi kan godt tage tempoet ud alkoholkulturen. Vi mener ikke, at det er ude af proportioner, at en 17-årig tømrerlærling kan købe en sixpack på tanken, så der kan holdes en hyggelig fyraften fredag med kollegaerne for at fejre, at weekenden er kommet. Men vi synes, det er fornuftigt, at vi prøver at udskyde mødet med stærkere alkoholiske varer som f.eks. shots, i højere grad end vi gør i dag. Derfor synes vi, det er et rigtig fint kompromis, der er fundet, i forhold til at vi sænker alkoholgrænsen til 6 pct. for de drikkevarer, som 16-årige kan købe, i stedet for at vi indfører et totalforbud, som vi tror på også vil betyde, at der vil opstå et meget, meget stort sort marked, som de her unge mennesker vil gå ud på.

Vi har en forpligtelse til, at unge ikke skal skades af nikotin- og tobaksprodukter. Derfor er det afsindig vigtigt, at vi hjælper dem, inden de overhovedet kommer i kontakt med tobak og nikotin i første omgang. Selv om produkterne i forvejen ikke er for voksne, er de i særlig grad heller ikke for børn. Yderligere skal udviklingen af unges forhold til alkohol ændres, altså som nævnt ikke gennem totalforbud, tror vi på, men ved at vi nu i første omgang sænker promillegrænsen. Derudover tror vi også på, at vejen til at komme i mål med de her indsatser er, at vi kigger på oplysningsindsatsen, og at vi også tilbyder fællesskaber, hvor alkohol f.eks. ikke er den centrale del til børn og unge.

Med de ord glæder jeg mig over, at vi her at kommet frem til en, synes jeg, rigtig, rigtig god aftale, hvor vi har fundet de rigtige kompromiser, som jeg tror på vil gøre en forskel, særlig i forhold til at vi sikrer, at færre børn og unge i fremtiden bliver afhængige af skadelige stoffer. Så med de ord kan jeg sige, at vi i Venstre støtter lovforslaget, og jeg vil også gerne sige tak for samarbejdet til alle de partier, der er en del af aftalen, for det er et vanskeligt område med en hel masse vanskelige kompromiser og interesser for og imod, som man bliver nødt til at holde op mod hinanden for at komme i mål. Men jeg synes, vi er landet et godt sted.

Kl. 13:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 13:07

Louise Brown (LA):

Tak, formand, og tak for ordførertalen. Ordføreren lægger vægt på børn og unge ligesom den foregående ordfører på talerstolen, S's forebyggelsesordfører. Det her handler om børn og unge. Kan ordføreren så svare mig på, hvordan det kan være, at man laver en masse tiltag, som går ud over de voksne forbrugere af de her produkter? For de unge mennesker må jo i forvejen ikke købe dem.

Kl. 13:07

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:07

Christoffer Aagaard Melson (V):

Aftalen handler primært om børn og unge, men vi synes også – ligesom der har været på cigaretter og andre ting – at der har været nogle ting, hvor de her nye, innovative produkter f.eks. har kunnet indeholde et alt, alt for højt indhold af nikotin. Vi ved, at nikotin er rigtig skadeligt, så når vi nu har været i gang med komplekset, synes vi også, at der har været nogle andre hjørner, hvor det har været nødvendigt at gå ind og kigge på, om der er sket så meget, at vi også har behov for at kigge på nogle ting, der hører med til at beskytte de voksne. Det er ikke kun dårligt; det er ekstra skadeligt for børn og unge at tage f.eks. de her produkter med ekstremt meget nikotin i. Men vi synes også, at der har været nogle ting, hvor det har været relevant at kigge på, om vi kunne gøre det lidt mindre skadeligt for de voksne.

Kl. 13:08

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 13:08

Louise Brown (LA):

Tak. Så ordføreren står og fortæller, at der er lavet en forebyggelsesplan, der er målrettet børn og unge, og hvor man så lige har fået sneget noget ind, der samtidig kan målrettes voksne. På den måde har man ligesom fået lavet noget ekstra lovgivning under en anden forudsætning end det, der var oplægget til at starte med.

Kl. 13:08

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:08

Christoffer Aagaard Melson (V):

Jeg tror aldrig, vi har bildt nogen ind, at det her ikke ville have en bredere effekt end børn og unge. Der er f.eks. også voksne, der har købt ulovlige produkter i kioskerne, som er forbudte i Danmark, og som er meget, meget sundhedsskadelige. At vi også sætter ind over for dem, synes jeg aldrig vi har lagt skjul på var noget, vi gerne ville. Men der er heller ingen tvivl om, at det her primært handler om børn og unge. Hvis du går initiativerne igennem, vil du også sige, at der er et flertal af det med børn og unge, men vi synes jo kun, at det er godt, hvis vi laver nogle indsatser, der også hjælper andre end børn og unge.

Kl. 13:09

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 13:09

Stinus Lindgreen (RV):

Tak for det. Nu glemte jeg i mit foregående spørgsmål at sige, at der jo også er gode ting i den her aftale; jeg skal jo ikke kun lyde sur. Jeg kunne stille det samme spørgsmål til ordføreren – og tak for talen – som jeg gjorde til Socialdemokratiets ordfører, om at forbyde de smage, altså man forbyder ikke dem, som de rent faktisk bruger. Hvad ordføreren tænker om det?

Lidt i samme tråd, når vi snakker alkohol, vil jeg høre, om ordføreren kan fortælle, hvilke typer alkohol børn og unge primært drikker, og om aftalen her vil gøre en forskel i forhold til de typer alkohol, som de unge primært drikker.

Kl. 13:09

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:09

Christoffer Aagaard Melson (V):

Det er jo et ledende spørgsmål. Det er nok alkohol på under 6 pct., som i høj grad bliver drukket af børn og unge. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også er et meget, meget stort forbrug af hård alkohol blandt børn og unge. Måske kan man sige, at særlig dem, der har de største alkoholproblemer blandt børn og unge, også drikker hård spiritus. Når de unge har drukket hård alkohol, er det f.eks. også noget, der gør, at de hurtigere kommer ud i mere uoverskuelige og farlige situationer, hvor de ender på sygehuset.

Så derfor tror vi stadig på, at vi ved at lave den her graduering hjælper nogle unge, og at vi måske også forhindrer nogle af de her situationer, hvor det går helt galt, og hvor vi kan se, at unge ikke kan styre det og ender på hospitalet, hvis de har drukket for meget.

I forhold til om man skal forbyde flere smage, altså mentol- og tobakssmag, er der jo også nogle andre hensyn, f.eks. at hele markedet ikke bliver illegalt. Hvis du rammer noget, som mange tusind mennesker bruger, risikerer du også, at du laver et meget, meget lukrativt marked, som vi overhovedet ingen kontrol har med, og hvor de unge jo får lettere adgang til det, for der er altså ingen, der kontrollerer id, hvis hele markedet flytter et illegalt sted hen.

Kl. 13:11

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 13:11

Stinus Lindgreen (RV):

Tak. Nu er det så heldigt, at vi ikke behøver at tro på alt muligt, for vi har jo faktisk et ret stort vidensgrundlag at stå på her, hvilket vi også fik præsenteret under forhandlingerne. Der kan vi jo læse, at over halvdelen af det, børn og unge, altså også dem under 15 år, drikker, er alkohol, øl, cider og alkoholsodavand, altså produkter, som stadig vil være lovlige med den her aftale. Dokumentaren på TV 2, mener jeg det var, som vi alle sammen så her for et lille års tid siden, handlede jo om j-dag, og det, der skete der, vil stadig væk være tilladt.

Så hvad tænker ordføreren? Er man med til at blåstemple en kultur, som man jo egentlig godt vil gøre op med, ved at sige: Så længe I drikker jer i hegnet i julebryg, er det okay?

Kl. 13:11

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:11

Christoffer Aagaard Melson (V):

Hvis vi taler dem under 15 år, er det jo ikke lovligt, og der sætter vi jo ind over for ulovligt videresalg til børn og unge under 16 år, og vi sætter også ind i forhold til nogle andre ting, f.eks. med nogle initiativer, der kan skabe nogle alkoholfri fællesskaber.

Det her er jo en balance. Når en meget, meget stor del af de unge forbruger alkohol – også for mange – i Danmark i dag, og det er et faktum, så er der jo forskel på, om man tror på eller ikke tror på, at det vil gøre noget godt, hvis man fra den ene dag til den anden forbyder alting. Hvis du gør det, får du bare en meget, meget stor ungdomskultur til at gå under radaren , og det tror vi i Venstre ikke på er en vildt god idé.

Kl. 13:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 13:12

Mette Thiesen (DF):

Tusind tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren står og nævner de her ekstreme mængder nikotin, der er i nogle produkter. Det er fuldstændig korrekt, at det som regel er dem, der er importeret fra eksempelvis Sverige eller kan købes illegalt i de her kiosker. Men hvor mange milligram nikotin pr. pose er der i sådan en ganske almindelig dåse VELO, som er det mest brugte nikotinprodukt på markedet? Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren om.

Kl. 13:12

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:12

Christoffer Aagaard Melson (V):

Jeg vil uden at vide det tro, at den ikke ligger ret meget højere end den grænse på 9 mg, som vi sætter. Så der er jo også en del produkter, som med modifikationer, i forhold til hvordan de bliver markedsført, stadig vil være lovlige. En hel del ville skulle en lille smule ned i nikotinindhold, men det tænker vi heller ikke er noget, der er noget problem, og det vil ikke være skadeligt. Man vil jo stadig kunne købe de her nikotinprodukter i Danmark. De vil bare ikke kunne markedsføres på lige så, kan man sige eksotiske og børnerettede måder, som de kan i dag, og så vil der i mange af dem være et lidt lavere nikotinindhold, men for mange af dem vil det ikke være voldsomt meget lavere, end det er i dag.

Kl. 13:13

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Spørgeren.

Kl. 13:13

Mette Thiesen (DF):

Det er 11-12 mg, kan jeg så informere ordføreren om, og det er fuldstændig korrekt, at det er et tal, man har trukket ud af den blå luft. Mig bekendt ligger der ingen evidens bag det, der hedder 9 mg. Men jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren om, hvad argumentet er for 9 mg. Det kom bare via en bekendtgørelse; mig bekendt var det heller ikke noget, der lå i aftalen. Er det bare noget, man har fundet på, eller er det noget, man har noget evidensgrundlag for, eller er det bare for at komme lige under de produkter, som er på markedet, og som i øvrigt benyttes af rigtig mange voksne mennesker til f.eks. at komme væk fra rygning?

Kl. 13:14

Den fg. formand (Birgitte Vind):

Ordføreren.

Kl. 13:14