2. møde

Onsdag den 16. november 2022 kl. 13.00

Dagsorden

1) Eventuelt: Eneste behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 15.11.2022. Anmeldelse (i salen) 16.11.2022).

2) Valg af formand.

3) Valg af 4 næstformænd.

4) Valg af 4 tingsekretærer.

5) Nedsættelse af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget, Epidemiudvalget, Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn.


Kl. 13:00

Meddelelser fra formanden

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Mødet er åbnet.

Udvalget til Prøvelse af Valgene har den 15. november 2022 afgivet:

Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022.

(Beslutningsforslag nr. B 1).

Betænkningen og indstillingen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Kl. 13:00

Samtykke til behandling

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Det punkt, som er opført som nr. 1 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg samtykket som givet.

Det er givet.


Det første punkt på dagsordenen er:

1) Eneste behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 1. november 2022.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 15.11.2022. Anmeldelse (i salen) 16.11.2022).

Kl. 13:00

Forhandling

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Benny Engelbrecht.

Kl. 13:01

(Ordfører)

Benny Engelbrecht (S):

Tak, formand. Som formand for Udvalget til Prøvelse af Valgene kan jeg oplyse følgende om udvalgets arbejde, idet jeg samtidig skal henvise til den offentliggjorte betænkning og indstilling. Arbejdet i udvalget har som sædvanlig vedrørt tre spørgsmål:

For det første har det vedrørt spørgsmålet om gyldighed af valghandlingen, herunder valgets forberedelse, stemmeafgivelsen, optællingen af selve stemmesedlerne, vurderingen af dem samt valgbøgerne og disses førelse m.m. Herunder har udvalget taget stilling til en række klager over forskellige forhold vedrørende valget.

For det andet har arbejdet vedrørt spørgsmålet om godkendelse af Indenrigs- og Boligministeriets opgørelser og beregninger.

For det tredje har det vedrørt spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der har opnået valg.

Om gyldigheden af valghandlingen kan jeg sige, at vi i udvalget har gennemgået Indenrigs- og Boligministeriets redegørelse, der bl.a. indeholder de bemærkninger, som gennemgangen af stemmesedler og valgbogsudskrifter har givet ministeriet anledning til. Vi har derudover modtaget og behandlet 26 valgklager gennem ministeriet, og vi har udtalt os om hver enkelt klage.

Procedurerne ved at afgive brevstemme, og at brevstemmeafgivningen overholdes og kommunikeres på en forståelig måde, er et emne, vi kender fra tidligere valg, og det har også denne gang været drøftet i udvalget. Udvalget har bl.a. skrevet, at udvalget opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at overveje udformningen af brevstemmemateriale og reglerne for anvendelse heraf, så proceduren kan være så enkel som muligt for såvel vælgerne som kommunerne.

Det spørgsmål, der mere end noget andet har optaget udvalget, har været udformningen af stemmesedler. Det er et emne, der ved tidligere valg har givet anledning til bemærkninger fra Udvalget til Prøvelse af Valgene. Ved folketingsvalget i 2015 var der en del fejl i stemmesedlerne, som førte til klager og kritiske bemærkninger fra udvalget. Ved valget i 2019 havde man fået strammet op på dette, så der ved det valg – heldigvis – var sket væsentlig færre og mindre alvorlige fejl ved udformningen af stemmesedler.

Desværre har der ved valget i år atter været en alvorlig fejl i udformningen af stemmesedlen i en valgkreds, nemlig Nyborgkredsen, hvor kandidaterne fra 11 partier, som havde anmeldt prioriteret sideordnet opstilling, ved en fejl fra kommunens side var blevet opført i alfabetisk rækkefølge. Der er modtaget klager over dette, både fra to partier og fra en kandidat, der ikke opnåede valg.

Udvalget har indgående drøftet disse klager og de modtagne oplysninger og bemærkninger fra kommunen og Indenrigs- og Boligministeriet. Udvalget har også stillet spørgsmål til Indenrigs- og Boligministeriet for yderligere at afdække sagens omstændigheder. Udvalget er kommet med en kritisk kommentar til dette i forlængelse af de modtagne klager over udformningen af stemmesedlen. Udvalget har bl.a. skrevet, at udvalget finder, at der er tale om en særdeles alvorlig fejl, og at valgbestyrelsens handlemåde ved udformningen af stemmesedlen har været yderst kritisabel. Udvalget opfordrer desuden Indenrigs- og Boligministeriet til at overveje muligheden for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre sig, at dette ikke gentager sig.

Når det drejer sig om det, der i øvrigt har været klaget over ved valget, og om udvalgets bemærkninger til disse klager, vil jeg henvise til betænkningen og til indstillingen.

Vedrørende spørgsmålet om godkendelse af Indenrigs- og Boligministeriets opgørelser og beregninger har udvalget behandlet godkendelsen af disse, og de samlede opgørelser og beregninger har ikke givet anledning til bemærkninger fra udvalget.

Hvad angår spørgsmålet om godkendelse af de valgte, fremgår det af udvalgets betænkning, at udvalget har modtaget seks henvendelser fra borgere angående fru Inger Støjberg. Udvalget finder efter en samlet vurdering, at de 175 kandidater valgt i Danmark opfylder grundlovens krav om valgbarhed.

Udvalget har herefter følgende indstillinger:

Vedrørende valget i Danmark indstiller udvalget i enighed, at Folketinget godkender det den 1. november 2022 afholdte valg af medlemmer til Folketinget, de af Indenrigs- og Boligministeriet den 14. november 2022 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på den omdelte særskilte fortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den 1. november 2022, dog således at udvalget i medfør af forretningsordenens § 1, stk. 3, indstiller, at 1. stedfortræder for Venstre i Københavns Omegns Storkreds, hr. Kim Valentin, godkendes som valgt i stedet for fru Karen Ellemann, der har tilkendegivet, at hun ikke ønsker at modtage mandatet.

Vedrørende valget i Grønland indstiller et enigt udvalg, at Folketinget i henhold til forretningsordenens § 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland fremsendte foreløbige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 1. november 2022 godkender fru Aki-Matilda Høegh-Dam og fru Aaja Chemnitz som valgte fra og med den 1. november 2022.

Vedrørende valget på Færøerne indstiller et enigt udvalg, at Folketinget godkender det på Færøerne den 31. oktober 2022 afholdte valg af medlemmer til Folketinget, den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og beregning over dette valg og fru Anna Falkenberg og hr. Sjúrður Skaale som valgte fra og med den 1. november 2022.

Inden jeg afrunder, vil jeg gerne tillade mig at sende en varm tak til de dygtige medarbejdere i Folketingets Administration, der har bistået udvalget i vores grundige arbejde.

Jeg skal hermed på udvalgets vegne over for Tinget anbefale udvalgets indstillinger. Tak for ordet.

Kl. 13:08

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Tak for det. Der foreligger tre indstillinger, som alle er afgivet af et enigt udvalg, og som går ud på at godkende valgene. Det er derfor min agt som efter tidligere valg at lade foretage afstemning om de tre indstillinger under et.

Kl. 13:08

Afstemning

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Der stemmes om udvalgets indstilling nr. 1-3 vedrørende valget i henholdsvis Danmark, Grønland og Færøerne, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 112 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT, NB, DF, IA, SP og JF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget.

Herefter er mandaterne i det nyvalgte Folketing godkendt. Tillykke med det.

Inden vi går over til den næste sag på dagsordenen, skal jeg udsætte mødet, således at de medlemmer, der ikke tidligere har været medlem af Folketinget, kan underskrive den i grundlovens § 32, stk. 7, nævnte forsikring om at ville overholde grundloven. Denne underskrift gives i Fællessalen umiddelbart efter udsættelsen af mødet.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 14.15.

Mødet er udsat. (Kl. 13:09).


Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Valg af formand.

Kl. 14:15

Den midlertidige formand (Søren Gade):

Til posten som formand har Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit (IA), Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Mette Thiesen (UFG) indstillet undertegnede, Søren Gade.

Jeg skal høre, om der er nogen, der har noget, de vil sige.

Så kan jeg konkludere, at Søren Gade og hermed undertegnede er valgt som formand for Folketinget.

Kl. 14:16

Formanden (Søren Gade):

Det får mig straks til at sige, at jeg gerne vil takke Tingets medlemmer for at vælge mig som ny formand for Folketinget. Det er både en ære og en stor glæde for mig, og jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, som I her i dag har vist mig. Det gør jeg med bevidstheden om, at tillid jo er en skrøbelig størrelse. Tillid er en kapital, der hurtigt kan blive sat over styr. Derfor går jeg til min nye opgave med ydmyghed. Jeg er opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til tilliden gennem min adfærd og mine handlinger.

Jeg vil stræbe efter at give alle her i Tinget en fair og retfærdig behandling, gå uhildet til opgaverne og lede det parlamentariske arbejde i overensstemmelse med grundloven og Folketingets forretningsorden. Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme i gang med samarbejdet, og lad mig understrege, at min dør står åben, hvis nogen har et anliggende, jeg kan hjælpe med, eller noget, jeg bør informeres om. Udadtil vil jeg være hele Folketingets talsperson, og jeg vil værne om folkestyrets omdømme, når der måtte være behov for det.

Sammen med næstformændene i Præsidiet vil jeg skabe de bedst mulige rammer for folketingsarbejdet og sikre gode arbejdsforhold for alle, der har en funktion i dette dejlige hus. Det gælder naturligvis i første række medlemmerne, men også de dygtige medarbejdere i Folketingets Administration og i partigrupperne. For det er jo dem, der hjælper os med at få dagligdagen til at fungere.

Jeg har været medlem af Folketinget i over 12 år, jeg har været medlem af Europa-Parlamentet, og jeg har også haft den glæde at være minister. Men jeg er klar over, at jeg nu påtager mig en helt anderledes opgave. Jeg vil overlade forhandlingerne om den daglige politik til jer, mine gode kollegaer, og jeg er sikker på, at I nok skal klare jer uden mig i de forhandlinger. Personligt vil jeg forvalte mit nye mandat ved at stå vagt om de værdier og den ordentlighed, som bør gælde for arbejdet i sal og udvalg.

Endnu en gang tak for opbakningen, og tak for valget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Valg af 4 næstformænd.

Kl. 14:18

Formanden (Søren Gade):

Vedrørende valg af næstformænd står der i Folketingets forretningsordens § 3, stk. 1, bl.a.:

»Hver af de i Tinget repræsenterede fire største folketingsgrupper ud over den folketingsgruppe, som formanden måtte tilhøre, udpeger i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand.«

Til første næstformand har Socialdemokratiet udpeget Leif Lahn Jensen. Til anden næstformand har Moderaterne udpeget Jeppe Søe. Til tredje næstformand har Socialistisk Folkeparti udpeget Karsten Hønge. Da Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har lige mange medlemmer, har der fundet lodtrækning sted mellem de to grupper, hvorefter Danmarksdemokraterne til fjerde næstformand har udpeget Karina Adsbøl.


Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Valg af 4 tingsekretærer.

Kl. 14:19

Formanden (Søren Gade):

Til tingsekretærer er i henhold til de indgåede valgforbund og gruppernes indstilling valgt følgende medlemmer: Annette Lind (S), Bjarne Laustsen (S), Erling Bonnesen (V) og Hans Kristian Skibby (DD).

Tinget er herefter sat.


Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) Nedsættelse af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget, Epidemiudvalget, Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn.

Kl. 14:19

Formanden (Søren Gade):

Til disse valg er anmeldt følgende valggrupper:

en gruppe på 90 medlemmer: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Javnaðarflokkurin;

en gruppe på 73 medlemmer: Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Sambandsflokkurin og Mette Thiesen (UFG);

og en gruppe på 16 medlemmer: Moderaterne.

Der foreligger indstilling fra grupperne om disse valg.

Navnene på de valgte kan findes på Folketingets hjemmeside og www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

[Valg af 16 medlemmer til Udvalget for Forretningsordenen.

Valgt blev:

1 Søren Gade (V)

2 Leif Lahn Jensen (S)

3 Jeppe Søe (M)

4 Karsten Hønge (SF)

5 Karina Adsbøl (DD)

6 Anne Paulin (S)

7 Jens Joel (S)

8 Mogens Jensen (S)

9 Rasmus Stoklund (S)

10 Rasmus Horn Langhoff (S)

11 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

12 Peder Hvelplund (EL)

13 Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

14 Hans Christian Schmidt (V)

15 Sophie Løhde (V)

16 Thomas Danielsen (V)

17 Peter Skaarup (DD)

18 Lise Bech (DD)

19 Mai Mercado (KF)

20 Ole Birk Olesen (LA)

21 Henrik Frandsen (M)

(Udvalget for Forretningsordenen består af Folketingets Præsidium (nr. 1-5) tillige med 16 valgte medlemmer).

Formand: Søren Gade (V)

Næstformand: Leif Lahn Jensen (S)

Valg af 17 medlemmer til Udvalget til Valgs Prøvelse.

Valgt blev:

1 Annette Lind (S)

2 Benny Engelbrecht (S)

3 Jens Joel (S)

4 Leif Lahn Jensen (S)

5 Mette Gjerskov (S)

6 Rasmus Horn Langhoff (S)

7 Kirsten Normann Andersen (SF)

8 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

9 Rosa Lund (EL)

10 Peter Juel-Jensen (V)

11 Preben Bang Henriksen (V)

12 Hans Kristian Skibby (DD)

13 Ole Birk Olesen (LA)

14 Mai Mercado (KF)

15 Peter Seier Christensen (NB)

16 Pia Kjærsgaard (DF)

17 Kristian Klarskov (M)

Formand: Benny Engelbrecht (S)

Næstformand: Peter Juel-Jensen (V)

Valg af 17 medlemmer til Finansudvalget.

Valgt blev:

1 Annette Lind (S)

2 Benny Engelbrecht (S)

3 Jens Joel (S)

4 Kasper Sand Kjær (S)

5 Mogens Jensen (S)

6 Thomas Jensen (S)

7 Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

8 Jacob Mark (SF)

9 Pelle Dragsted (EL)

10 Troels Lund Poulsen (V)

11 Torsten Schack Pedersen (V)

12 Dennis Flydtkjær (DD)

13 Ole Birk Olesen (LA)

14 Rasmus Jarlov (KF)

15 Lars Boje Mathiesen (NB)

16 Peter Kofod (DF)

17 Jakob Engel-Schmidt (M)

Formand: Jens Joel (S)

Næstformand: Torsten Schack Pedersen (V)

Valg af 21 medlemmer til Epidemiudvalget.

Valgt blev:

1 Birgitte Vind (S)

2 Camilla Fabricius (S)

3 Jens Joel (S)

4 Leif Lahn Jensen (S)

5 Kasper Roug (S)

6 Kasper Sand Kjær (S)

7 Rasmus Horn Langhoff (S)

8 Kirsten Normann Andersen (SF)

9 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

10 Peder Hvelplund (EL)

11 Christian Friis Bach (RV)

12 Sophie Løhde (V)

13 Torsten Schack Pedersen (V)

14 Betina Kastbjerg (DD)

15 Peter Skaarup (DD)

16 Louise Brown (LA)

17 Sandra Elisabeth Skalvig (LA)

18 Per Larsen (KF)

19 Kim Edberg Andersen (NB)

20 Alex Ahrendtsen (DF)

21 Monika Rubin (M)

Formand: Christian Friis Bach (RV)

Næstformand: Sophie Løhde (V)

Valg af 29 medlemmer til Europaudvalget.

Valgt blev:

1 Anne Paulin (S)

2 Bjørn Brandenborg (S)

3 Henrik Møller (S)

4 Jens Joel (S)

5 Kasper Roug (S)

6 Malte Larsen (S)

7 Rasmus Stoklund (S)

8 Bjarne Laustsen (S)

9 Anne Valentina Berthelsen (SF)

10 Karsten Hønge (SF)

11 Søren Søndergaard (EL)

12 Victoria Velasquez (EL)

13 Søren Egge Rasmussen (EL)

14 Samira Nawa (RV)

15 Theresa Scavenius (ALT)

16 Kim Valentin (V)

17 Linea Søgaard-Lidell (V)

18 Erling Bonnesen (V)

19 Jan E. Jørgensen (V)

20 Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)

21 Charlotte Munch (DD)

22 Alexander Ryle (LA)

23 Steffen Larsen (LA)

24 Mona Juul (KF)

25 Mette Abildgaard (KF)

26 Peter Seier Christensen (NB)

27 Alex Ahrendtsen (DF)

28 Mette Kierkgaard (M)

29 Karin Liltorp (M)

Formand: Kim Valentin (V)

Næstformand: Henrik Møller (S)

Valg af 17 medlemmer og 17 stedfortrædere til Det Udenrigspolitiske Nævn.

Valgt blev:

Til medlemmer:

1 Annette Lind (S)

2 Bjørn Brandenborg (S)

3 Kasper Sand Kjær (S)

4 Mogens Jensen (S)

5 Rasmus Horn Langhoff (S)

6 Pia Olsen Dyhr (SF)

7 Karsten Hønge (SF)

8 Trine Pertou Mach (EL)

9 Martin Lidegaard (RV)

10 Michael Aastrup Jensen (V)

11 Jakob Ellemann-Jensen (V)

12 Inger Støjberg (DD)

13 Peter Skaarup (DD)

14 Henrik Dahl (LA)

15 Søren Pape Poulsen (KF)

16 Lars Løkke Rasmussen (M)

17 Anna Falkenberg (SP)

Til stedfortrædere:

18 Camilla Fabricius (S)

19 Jens Joel (S)

20 Thomas Jensen (S)

21 Anne Valentina Berthelsen (SF)

22 Søren Søndergaard (EL)

23 Christian Friis Bach (RV)

24 Aaja Chemnitz (IA)

25 Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)

26 Sjúrður Skaale (JF)

27 Sophie Løhde (V)

28 Søren Espersen (DD)

29 Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)

30 Alex Vanopslagh (LA)

31 Mai Mercado (KF)

32 Peter Seier Christensen (NB)

33 Alex Ahrendtsen (DF)

34 Jon Stephensen (M)

Formand: Martin Lidegaard (RV)

Næstformand: Michael Aastrup Jensen (V)]


Kl. 14:20

Meddelelser fra formanden

Formanden (Søren Gade):

I dag er der følgende anmeldelse:

Peder Hvelplund (EL) m.fl.:

Lovforslag nr. L 1 (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)).

Titlen på den anmeldte sag til fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Medlem af Folketinget Mette Thiesen har meddelt mig, at hun er udtrådt af Nye Borgerliges folketingsgruppe pr. 9. november 2022.

Mette Thiesen står herefter uden for grupperne.

Kl. 14:21

Formanden (Søren Gade):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 22. november 2022, kl. 13.00.

Jeg henviser til dagsordenen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der også vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 14:21).