126. møde

Onsdag den 2. juni 2021 kl. 9.00

Dagsorden

1) Forespørgsel nr. F 60:

Forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Af Jesper Petersen (S), Sophie Løhde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Mai Villadsen (EL), Mette Abildgaard (KF), Pernille Vermund (NB), Alex Vanopslagh (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP), Sjúrður Skaale (JF) og medlemmer UFG: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Uffe Elbæk, Lars Løkke Rasmussen, Sikandar Siddique, Inger Støjberg, Susanne Zimmer og Orla Østerby.

(Anmeldelse 29.04.2021. Fremme 03.05.2021).

Kl. 09:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er åbnet.

Erhvervsministeren har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig redegørelse om erhvervslivet og regulering 2019-2020.

Eksemplarer bliver omdelt, og redegørelsen vil fremgå af Folketingstidende.

Afslutningsdebatten i dag vil blive tolket på tegnsprog, således at døve kan følge debatten. Tegnsprogstolkningen kan ses direkte på Folketingets hjemmeside og efterfølgende også on demand.

Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 60:

Forespørgsel til statsministeren:

Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

Af Jesper Petersen (S), Sophie Løhde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Mai Villadsen (EL), Mette Abildgaard (KF), Pernille Vermund (NB), Alex Vanopslagh (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP), Sjúrður Skaale (JF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG), Uffe Elbæk (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG), Sikandar Siddique (UFG), Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Orla Østerby (UFG).

(Anmeldelse 29.04.2021. Fremme 03.05.2021).

Kl. 09:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse ikke udsættes.

Vi skal starte med en begrundelse. Ordføreren for forespørgerne, hr. Jesper Petersen.

Kl. 09:01

Begrundelse

(Ordfører for forespørgerne)

Jesper Petersen (S):

Tak for det. Jeg skal ikke heller denne gang komme med sådan en lang, kritisk indledning om, hvorfor vi skal mødes i dag, men bare sige, at som det fremgår, synes hele Folketinget faktisk, det er så udmærket at holde fast i, at vi afslutter folketingsåret med en forespørgselsdebat, en afslutningsdebat lydende: Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

Så er bolden vist givet op. Jeg glæder mig til i dag.

Kl. 09:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Det betyder, at vi så skal have en besvarelse, og derfor er det nu statsministeren.

Kl. 09:02

Besvarelse

Statsministeren (Mette Frederiksen):

I sidste måned besøgte jeg en erhvervsskole i Hvidovre. Eleverne var tilbage, og det var de glade for. Det er svært at lære at skifte bremser på en bil hjemme fra sofaen uden at have værktøjet mellem hænderne eller at blive bygningsmaler uden konkret at stå med en pensel og malerbøtter, og det er op ad bakke at lære om strøm og ledninger uden at være til stede fysisk. Også her har coronaen haft konsekvenser.

Hvad gør man så? En af lærerne, Daniel Svendsen, underviser på hovedforløbet til personvognsmekaniker. Han fortalte med smittende entusiasme, godt nok bag mundbindet, at han nu var begyndt at møde ind tre kvarter før om morgenen, og at han i øvrigt forventede det samme af sine elever. Alle dem, der ville indhente det forsømte, kunne troppe op allerede kl. 7.30. Måske var der nogle, der lige i starten brokkede sig lidt, men de fleste stod op og var klar. Ærlig talt tabte jeg mit hjerte den dag ude i Hvidovre. For det er lærere som Daniel Svendsen, der skaber vores samfund, og som gør forskellen. Det er den handlekraft, jeg oplever mange steder i Danmark lige nu – en kampgejst, en optimisme, en vilje til at arbejde hårdere for at nå længere.

Vi har klaret os godt igennem pandemien takket være befolkningens store indsats, den eminente omstillingsevne i alle dele af samfundet – erhvervslivet, myndighederne, sundhedsvæsenet – og det solide og brede samarbejde her i Folketinget om en resolut krisehåndtering. Tak til alle i salen for det.

Som fællesskab står Danmark stærkere end i mange år. Vi har gjort det godt, og hvad gør vi så nu? Vi kunne jo vælge bare at stille os tilfredse, sige til hinanden, at vi jo klarede den, og læne os tilbage, lade udviklingen gå sin gang og justere lidt hen ad vejen. Den mulighed er der, men det er ikke den, vi skal vælge. Vi skal gå den modsatte vej – reformer, innovation, uddannelse, jobskabelse og vækst.

Lige nu har vi et langt bedre udgangspunkt, end nogen turde håbe på i de mørke uger i foråret 2020. Vi har styrken. Nu skal vi finde den politiske vilje til forandring. Vores danske håndtering af pandemien viser først og fremmest, at der altid er et valg. Vi valgte rigtigt den her gang, og nu skal vi videre. Vi skal bruge den erfaring. For hvad var det, vi gjorde? Vi tæmmede tigeren. Når vi kan bekæmpe en global pandemi, fordi vi i Danmark beslutter os for det, så kan vi meget mere end det.

Tænk, hvis vi går til de andre af samfundets store udfordringer med samme beslutsomhed; hvis vi tør stille spørgsmål, også ved de etablerede sandheder som f.eks. den påstand, at vi ikke kan gøre noget ved den stigende centralisering af vores land, eller at vi bare skal acceptere, at uligheden stiger. Tænk, hvis vi nu gemmer automatreaktionerne lidt væk og gør op med de falske modsætninger og f.eks. insisterer på, at den grønne omstilling i Danmark både skal skabe et mere bæredygtigt samfund og skabe arbejdspladser i stedet for at sende dem ud af landet. Det er vi godt i gang med.

Tænk, hvis vi for alvor finder modet til at tage fat på de store udfordringer, som skiftende regeringer og folketingsflertal har forsøgt at løse i årtier: klimakrisen, den fejlslagne integration, det alt for meget bureaukrati i den offentlige sektor, de alt for mange unge, der ikke får en uddannelse. I stedet for at lade være at tænke, at andre har forsøgt det før os, så lad os gå til opgaven uforfærdede og med en genvunden tro på, at svaret ikke nødvendigvis behøver at være givet på forhånd; at politik ikke kun er drift, administration og at skrue en lille smule på knapperne, men at politik er nøjagtig, som vi har vist det igennem snart halvandet år i coronahåndteringen: drømme, visioner og håb om et stærkere, et grønnere og mere retfærdigt Danmark.

Vi har en unik mulighed for at bygge oven på det Danmark, som har vist sit værd i den her krise. Men det kræver måske først og fremmest, at vi gør som eleverne og læreren på Vestegnen – at vi begynder at stå tidligere op.

En statsministers tale her ved afslutningsdebatten plejer som regel at se bagud, tilbage på folketingsåret. I år vil jeg gøre det anderledes, jeg vil kigge frem. Regeringen forbereder nu et ambitiøst reformprogram. Vi vil øge væksten og velstanden, vi vil gøre Danmark både rigere og grønnere, men først og fremmest dygtigere.

Kl. 09:07

Vi vil sætte reformarbejdet i gang med et 10-årigt perspektiv, og vi kommer til at tage fat på alle de afgørende strukturelle udfordringer i vores samfund for dansk økonomi. Danmark har et stærkt velfærdssamfund, og sådan skal det være – tryghed og frihed igennem hele vores liv. Arne fik sin pension, og det er retfærdigt. Vores samfundsmodel er unik, men velfærdssamfundet kommer ikke af sig selv, for velfærden er først og fremmest betinget af høj beskæftigelse. Det er helt afgørende, at mange i Danmark arbejder, at vi er veluddannede, og at virksomhederne har de bedste betingelser.

I dag vil jeg fokusere på tre udfordringer, som egentlig er vidt forskellige, men som, når alt kommer til alt, handler om det samme. Vi skal sikre, at flere kommer i arbejde, og det skal vi for den enkeltes skyld, for at have et arbejde og at bidrage til samfundet er nu engang noget af det allerallervigtigste i et menneskes liv. Og for økonomiens skyld, for høj beskæftigelse er en afgørende forudsætning for vækst og velstand. Derfor må vi aldrig som samfund opgive mennesker, forvente for lidt og lade være med at stille krav. Det gælder uddannelserne, hvor der er for mange unge, der bliver tabt, og hvor vi ikke uddanner til de job, som der er brug for. Det gælder på arbejdsmarkedet, som i hvert fald for nogle bliver stadig mere usikkert og mindre organiseret, og det gælder desværre for de mange mennesker, særlig med ikkevestlig baggrund, som går derhjemme på kontanthjælp uden at have et arbejde at stå op til.

Først nogle ord om de unge og uddannelserne. På den ene side er det en fantastisk succeshistorie, for stadig flere unge tager en uddannelse, stadig flere unge tager en lang uddannelse. Jeg tror, vi må imødese, at vores egne børn bliver dygtigere end os selv, og det er godt. Men der er også en bagside, en historie om for mange, der oplever nederlag og måske modløshed. Alt for sjældent taler vi, det gælder også her i Folketinget, om alle de mange unge, der hverken er i gang med job eller uddannelse. Hver femte ung i Danmark står som 25-årig uden en uddannelse – det er nærmest en katastrofe – og næsten 50.000 unge under 25 år er hverken i gang med job eller uddannelse i dag, mens vi diskuterer her i Folketingssalen, de har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Alt for ofte bliver de kaldt restgruppen, hvilket egentlig er et ret skrækkeligt ord. Tænk at give den besked til så mange unge mennesker om, at de er blevet tilovers i vores Danmark, opgivet af et samfund, mens vi andre bare kører videre.

Hvis nogen af jer unge ser med i dag, vil jeg gerne give jer en særlig hilsen, for Danmark har brug for jer, og Danmark har brug for dig. Det er ikke jer, der er det dårlige selskab, det er ikke jer, der har en svag karakter, det er os andre, der åbenbart har en billig fantasi, fordi vi herinde i alt for mange år har accepteret den ulighed, at så mange mennesker står uden for.

Når vi nu taler om ulighed, er der ofte et lidt for snævert fokus kun på de økonomiske forskelle. Økonomisk ulighed er selvsagt vigtigt, og det bekymrer også mig, at forskellene vokser, og at nogle stikker af, men uligheden i sundhed, uligheden i uddannelse, den begrænser, den indskrænker, den holder tilbage, den er grundlæggende uretfærdig, og den er forkert i Danmark.

For nogle år siden havde jeg den store fornøjelse at besøge VUC i Struer. Jeg talte med en gruppe yngre kvinder, en del af dem var alene med deres små børn, og mange måtte køre langt i bil for bare at passe deres skole og i øvrigt lige så langt den anden vej, og der skulle man så nå at hente barnet, inden daginstitutionen lukkede. Mange af de her unge kvinder, måske med en familiebaggrund, hvor det at tage uddannelse ikke har været det mest normale, tager i virkeligheden en uddannelse i Danmark på trods, og de havde i virkeligheden kun én fælles forudsætning – noget viljestyrke. Men på et tidspunkt kan det blive for svært at uddanne sig, f.eks. hvis der bliver for langt derhen, for så vil der være flere, der desværre giver op.

Jeg nævner det, fordi jeg synes, at det perspektiv har manglet i den diskussion, der har været i kølvandet på regeringens forslag om at udflytte uddannelser til hele Danmark. Det er jo ikke en kamp om uddannelser mellem land og by, og jeg har i øvrigt selv en lang videregående uddannelse, og vi har brug for stærke og sunde studier og forskningsmiljøer for dygtige videnskabsmænd og -kvinder, for højtuddannede specialister, for videnarbejdere, men vi har altså også brug for, at man kan bo og uddanne sig overalt i vores land, og det kræver, at vi tør træffe nogle politiske valg herinde, og de valg vil ikke alle steder være lige populære. Men alternativet, hvis ikke vi gør det nu, er, at en skæv udvikling, som ingen politikere i øvrigt nogen sinde har spurgt danskerne om de er enige i, altså centralisering, får lov til at fortsætte, så centraliseringen til sidst løber os over ende. Det skal vi ikke tillade, og derfor skal vi i gang med for alvor at vende udviklingen.

Kl. 09:12

Det skal vi også på et andet punkt. Allerede nu er situationen, at vi ikke i tilstrækkelig grad uddanner til de job, der er i den offentlige og i den private sektor, og de jobs, der kommer i den offentlige og private sektor. Det er jo ikke alene et problem for den virksomhed, der ikke kan skaffe smede eller elektrikere til produktionen eller til det plejehjem, der mangler veluddannede sosu-assistenter til at tage nattevagten på demensafdelingen, for det er et problem for os alle sammen. Det risikerer at hæmme væksten, bremse fremgangen og spænde ben for den fremtid, der i øvrigt tegner så utrolig lys for Danmark.

Vi kommer til at mangle arbejdskraft, givetvis allerede i år, fordi det går så godt for dansk økonomi, og det vil blive et større problem for hvert år, der går – særlig faglært arbejdskraft. Nogle vil helt sikkert spørge, hvorfor det egentlig er så stort et problem. Lad mig prøve måske at illustrere det med noget, der ligger Folketinget meget på sinde, nemlig den grønne omstilling. Vi har kolossal medvind på den grønne dagsorden, vi viser hele verden, at den grønne omstilling ikke sker i Danmark på bekostning af samfundets udvikling, men tværtimod udvikler vores samfund, skaber vækst og masser af lokale arbejdspladser.

Klima og miljø er nok det område, hvor Danmark kan gøre den største forskel globalt. Vi har et forspring, og vi har en mulighed for, at fremtidens grønne løsninger og teknologier bliver udviklet i lige præcis vores land. I efteråret indgik vi et unikt strategisk partnerskab med Indien, for få dage siden styrkede vi vores strategiske partnerskab med Sydkorea, og danske virksomheder kunne indgå nye grønne aftaler. I efteråret vil der komme en satsning på det tyske marked, og så snart det bliver muligt, sætter jeg mig selv i spidsen for et erhvervsfremstød i USA, og i EU har vi besluttet, at den økonomiske genopretning i Unionen efter coronaen både skal være digital og grøn. Der er afsat flere tusinde milliarder offentlige kroner til grøn genopretning i hele Europa. Med andre ord er der helt utrolig gode muligheder for de danske løsninger, og dem skal vi gribe.

Til november er Storbritannien vært for det globale klimatopmøde i Glasgow, COP26, og allerede nu bliver der lagt mærke til Danmark. Vi gør meget herhjemme, og det er godt, men i virkeligheden er Danmarks fingeraftryk i verden langt større end det. Vi leverer grønne løsninger inden for energi og energieffektivitet til de helt store udledere Kina, Indien, USA, og aldrig har vi stået stærkere, men vi risikerer, at vi ikke kommer til at høste gevinsterne af det grønne forspring, ganske enkelt fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er forkert. Vi har brug for vindmølleteknikere til at bygge og servicere vindmøllerne, vi har brug for elektrikere til at opstille ladestandere, tømrere og murere til at klimarenovere bygninger og anlæg, vvs'ere til at opstille varmepumper, automationsteknikere til at udvikle produktion af grøn brint i Kolding, mekanikere til det gamle Lindø Værft på Fyn, og oppe i Hirtshals har man behov for ernæringsassistenter til at varetage den bæredygtige omstilling i de professionelle køkkener. Med andre ord er det måske allervigtigste for den grønne omstilling nu faglært arbejdskraft i Danmark.

Det gælder ikke kun på den grønne omstilling, det gælder også for medicinalindustrien, fødevareerhvervet og mange andre, og virkeligheden er den, at store årgange af faglært arbejdskraft lige om lidt går på pension, og vi har ikke nok nyuddannede til at erstatte dem. Kun hver femte elev, der forlader den danske folkeskole, søger direkte ind på en erhvervsuddannelse, og det er langt fra det mål, som et bredt flertal her i Folketinget har sat sig, og det er nok ikke endnu en erhvervsskolereform, der er svaret, eller i hvert fald det, der kommer til at løse alle problemerne. Vi har forsøgt, skiftende regeringer, og det er, som om det kun bliver til nogle meget, meget små hop på stedet.

Kl. 09:17

Måske er tiden kommet til, at vi tager en mere grundlæggende, og jeg ved godt svær diskussion af vores uddannelsessystem i Danmark. For nogle børn er skolen blevet for akademisk. Den er blevet for teoretisk og for lidt praktisk, og det starter allerede i folkeskolen. I har set dem første skoledag, enten lige før sommer eller i starten af august. De møder ind med en rygsæk, der næsten er større end dem selv, og masser af gåpåmod i hjertet. Men det er altså ikke alle vores børn, der forlader skolen 10 år efter med samme energi og glæde, så langt fra endda. Og vi kender dem alle sammen: de drenge, der bare ikke kan finde ud af at sidde stille, og de piger, og det kan sagtens også være piger, der bare ikke kan få de bogstaver til at give mening i kladdehæftet. Måske er sandheden den, at selv om vi på mange måder har en god skole, er spørgsmålet, om skolen passer til alle vores børn.

Måske vil det rigtige være at lade nogle af børnene starte senere i skole, og måske er svaret også at lade nogle af dem, der er skoletrætte, få lov til at gå i skole på en helt anden måde og i perioder måske faktisk ikke gå i skole, men i stedet for komme ud på en arbejdsplads, få kolleger og begynde at lære et fag og dermed få den tilknytning til arbejdsmarkedet, som de så efterfølgende kan få lov til at bygge ovenpå. Som jeg ser det, og her er der så noget positivt, har vores erhvervsskoler lige nu, hvis vi træffer nogle nye beslutninger, en mulighed, man ikke har haft tidligere. For alle Danmarks unge er vildt engagerede i klimakampen, og i virkeligheden er det jo erhvervsskolerne, der tilbyder de uddannelser til de unge, hvor man for alvor kan gøre en forskel for klimaet og få en stolthed ved at bruge et fag til at løse fremtidens problemer. Når det nu er de faglærte, der i høj grad er klimaets kernetropper, skal vi bruge erhvervsuddannelserne som en løftestang for den grønne omstilling og i reformarbejdet bygge broen mellem de unges uddannelsesvalg, eller mangel på samme, og den danske klimakamp.

Den næste udfordring, jeg vil dvæle lidt ved, er vores arbejdsmarked. Vi har på lange stræk et utrolig velfungerende, stærkt dansk arbejdsmarked. Der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår – det skal der også være – og der er økonomisk sikkerhed, hvis man i en periode mister sit arbejde. Sådan er det for de fleste, men ikke for alle. I dag er vi nu der, hvor næsten hver tredje ikke arbejder i en fuldtidsstilling: løst ansatte, tilkaldevikarer, platformsarbejdere og mennesker med nultimekontrakter eller i ulønnet praktik; det har mange navne. Det kan være tjenere og chauffører, men det kan også være unge arkitekter, journalister eller kunstnere og mange andre. Jeg tror, der ligger mange årsager bag, men lige så mange årsager, der er, lige så tydeligt er det, at der er en bagside, ikke mindst for mange af de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. For alt det her kan give usikker indkomst, og det kan give ingen eller ringe pensionsopsparing, dårlige barselsvilkår, når den lille melder sig, måske ingen rettigheder til efteruddannelse og ringe dækning ved arbejdsskader, hvis ulykken rammer. Det er for sårbart for den enkelte, og vi ved, hvor galt det kan gå, hvis uheldet er ude – hvis man har mistet sit arbejde og sin indkomst fra den ene dag til den anden og der ikke er et arbejdsmarked og en model, der griber en.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er i høj grad bygget til lønmodtagere på fuld tid, men vores arbejdsmarked forandrer sig, selvfølgelig, og så skal den danske model kunne følge med, som den har gjort det før. For hvis udviklingen får lov til at løbe fra os, kan en stadig større gruppe mennesker komme til at stå uden for det organiserede arbejdsmarked. Det er alle dem, der arbejder på andre måder end det, vi mest har været vant til. Coronakrisen, og mange af jer vil kunne huske, hvor store diskussioner, vi har haft om indretning af hjælpepakker i den forbindelse, har vist, at dem, vi i virkeligheden tidligere kaldte atypiske ansættelser, er der kommet flere af. Måske har man noget som lønmodtager og noget som selvstændig eller noget midt imellem. Det gælder ikke mindst på kulturområdet.

Når det atypiske bliver typisk, udfordrer det vores samfund på en helt anden måde. Derfor skal vi have løst også den her udfordring, så vi er klar til at gribe fremtiden. Virksomhederne skal selvfølgelig have mulighed for at finde nye forretningsmodeller og tiltrække investeringer, men vi skal udvikle vores danske model, så det stadig væk er et velorganiseret arbejdsmarked og det er barsel og pension, arbejdsmiljø og en ordentlig løn, der er hele grundlaget. Som samfund har vi brug for den unikke danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter tager et fantastisk ansvar for hele vores samfund. Tænk bare på de 17 trepartsaftaler, som er blevet indgået under coronakrisen. Tak til fagforeninger og arbejdsgivere for den store indsats.

Kl. 09:22

Den danske befolkning har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er godt. Og langt de fleste unge tager også en uddannelse. Hvis man stiller ti danskere op ved siden af hinanden og de er mellem 18 og 59 år, har de otte af dem et job eller er i gang med en uddannelse. Der er mange i Danmark, der er med til at løfte. Og sådan skal det også være, for ellers hænger det ikke sammen – hverken økonomien eller vores samfundskontrakt med hinanden.

Der er desværre dele af befolkningen, der ikke tælles med i de positive tal, og det gælder især kvinder, der har rødder i ikkevestlige lande. Det er den tredje store udfordring, som jeg gerne vil uddybe i dag. Ud af ti kvinder med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan eller Tyrkiet er der kun fire, som er i arbejde – kun fire. Det er for lidt. Og fra den her talerstol har statsminister efter statsminister sagt, at flere indvandrerkvinder skal i arbejde, uden at vi for alvor har fået løst problemerne. Og nu stiller jeg mig så op i rækken i dag med bevidstheden om, at lige præcis det her kommer til at kræve nogle svære beslutninger, og også med det håb, at Folketinget, hele Folketinget, vil tage ansvaret på sig og den her gang få det løst. Og i den forbindelse er det jo ikke nok, hvis alle bare siger nej.

Fordi vi nu igennem årtier har accepteret, at mange kvinder med indvandrerbaggrund er derhjemme i stedet for at have et job og bidrage aktivt til Danmark, skal det ikke blive ved med at være sådan. Der har været et for stort fokus på alt det, man har ret til i Danmark, og for lidt fokus på det, man har pligt til. Det siger jeg ikke mindst også i forhold til den diskussion, der kommer nu i forhold til ydelser. I stedet for kun eller primært at fokusere på, hvordan vi indretter kontanthjælpssystemet, handler det vel først og fremmest om at få flere i arbejde. Og derfor: Hvad med, om vi vender hele tankegangen og lægger til grund, at alle voksne i Danmark selvfølgelig kan arbejde? Så vil der være få undtagelser på grund af funktionsnedsættelse eller sygdom, hvor folk ikke kan, men hvad med, om vi vender den rundt og tænker og siger og forankrer, at selvfølgelig kan alle voksne i Danmark som udgangspunkt arbejde og bidrage, og at vi som samfund udtrykker den forventning klart?

Vi står lige nu for foden af et økonomisk opsving, og det er nu, vi har muligheden for at trække mange flere ind på arbejdsmarkedet og insistere på, at hvis man får ophold i Danmark, skal man forsørge sig selv. Og hvis det i en periode så mod forventning alligevel ikke kan lade sig gøre, vil regeringen foreslå, at man til gengæld for sine ydelser som det helt klare udgangspunkt får pligt til at bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge på 37 timer. Møder man ikke op, får man ikke sin betaling. Den arbejdslogik skal etableres i ydelsessystemet.

Med andre ord: Fremtidens Danmark skal bygges nu. Vi skal have hænder og hoveder nok, og vi skal være dygtige nok til at løse de opgaver, vi har foran os. De reformer, vi kommer til at fremlægge, kommer til at kræve ganske meget af os alle sammen. Men vi har også rigtig meget på spil, og vi har meget at vinde.

Når vi ser 5-10 år frem, vil den digitale revolution forandre arbejdsmarkedet og virksomhederne. Det kommer igen til at stille helt nye krav til vores uddannelser; efterspørgslen på grøn omstilling og grønne løsninger vil stige; der åbner sig nye og attraktive markeder. Den fremtid ligger godt til for Danmark. Vores stærke position på digitalisering, som alle danskere dagligt mærker, når man skal testes eller nu, heldigvis, vaccineres, skal understøttes af en ny digitaliseringsstrategi, for første gang både for den offentlige og den private sektor. Og vi har behov for en langsigtet bred og ambitiøs plan for at imødegå de trusler, der er på cyberområdet.

De stolte produktionsvirksomheder i Danmark, der skaber arbejdspladserne og væksten i alle dele af landet ved at sælge topkvalitet ude i verden: I skal have de bedste vilkår, I skal have bedre vilkår. Danmark var, Danmark er og skal fortsat være et produktionsland – ligesom Danmark er rigt på små selvstændige servicevirksomheder. Og jer, der har skabt en lille virksomhed fra bunden og måske har et par ansatte: I har ikke haft det let under den her pandemi. I fortjener også mere anerkendelse end den, I ofte oplever at få. I er en afgørende del af erhvervsstrukturen i Danmark.

Kl. 09:27

Regeringen vil derfor se bredt på, hvordan vi styrker Danmarks konkurrencekraft. Ny viden og erhvervslivet skal knyttes tættere sammen. Derfor har vi øget forsknings- og udviklingsfradraget for virksomhederne og hævet de grønne forskningsmidler markant. Med andre ord: Erhvervspolitikken er helt central for Danmarks økonomiske politik, fremtidens teknologier, eksporten og arbejdspladserne. Vi herhjemme lever af alt det, I andre udretter i verden. Heldigvis er mange andre lande end Danmark nu ved at lægge den værste krise bag sig. Coronaens åg kan rystes af vores skuldre. Eksportmarkederne er på vej tilbage, og danske virksomheder skal være klar. Det er nu, det gælder. Vi har et solidt udgangspunkt for at komme videre.

Vi valgte at føre en konsekvent krisepolitik, en ekspansiv finanspolitik og en politik, der i al væsentlighed er anderledes end den, der blev ført efter finanskrisen. Det var klogt, og nu ser vi resultaterne. Dansk økonomi har klaret sig godt igennem krisen. Arbejdsløsheden er faldet, forbruget stiger, eksporten vokser, og næste år forventer vi den højeste økonomiske vækst i 15 år. Samtidig havde Danmark i 2020 på trods af coronakrisen det relativt set laveste underskud på de offentlige finanser i hele EU, og Danmark har stadig den højeste internationale kreditvurdering, AAA-rating. Den økonomiske politik er ansvarlig. Der vil stadig være udgifter til at holde smitten nede, til vacciner, når vi forventeligt skal vaccineres igen og måske igen og igen, til investeringer i vores beredskab og til test, hvis det er nødvendigt. Der vil givet stadig være behov for en målrettet indsats og hjælp til nogle brancher og et fagligt efterslæb, der skal indhentes, men det står samtidig klart nu, at der ikke er behov for en egentlig økonomisk genopretning oven på corona. Opgaven er ganske enkelt en anden. Vi skal investere og gøre Danmark stærkere. Og når vi kan det, skyldes det – og igen tak til hele Folketinget – de beslutninger, vi har truffet i fællesskab.

Under pandemien har 330.000 mennesker været hjemsendt på lønkompensation. Virksomhederne har bidraget til noget af lønudgiften, medarbejderne med nogle feriedage, og indtil nu har staten udbetalt 17 mia. kr. til lønkompensation. Til gengæld har tusindvis af danskere ikke modtaget en fyreseddel. Tænk, hvis vi havde gjort det modsatte. Tænk på alle de udgifter, der havde været, til dagpenge og til kontanthjælp for slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger ved, at det igen var de forkerte, der skulle betale for krisen – risikoen for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet og aldrig komme tilbage, som vi har set det i andre krisehåndteringer. De omkostninger havde ikke været til at bære hverken menneskeligt eller økonomisk. Og virksomhederne har nu den kæmpe fordel, at de ikke skal ud at ansætte nye medarbejdere. De skal ikke oplære forfra. De har stadig de gode gamle erfarne medarbejdere. Sagt med andre ord har vi nu opnået en konkurrencefordel over for mange andre lande. Det skal vi udnytte i forhold til at skabe det, der kan blive et unikt væksteventyr. Jeg ved, at dansk erhvervsliv er klar til at rykke. Det skal hele Danmark være nu. Og i vores øjne er det her den primære opgave.

I dag har jeg taget fat på tre vigtige og svære samfundsudfordringer. Vi kommer til i løbet af sommeren at præsentere flere vigtige udfordringer. Vi vil den her gang tillade os at bruge tid på at dvæle ved det præcise udfordringsbillede og finde de bæredygtige svar på fremtidens udfordringer. Og vi kommer i øvrigt ikke til at hævde, at vi har alle svarene, men vi vil finde dem – gerne sammen med jer, og jeg håber, at alle vil tage del i den debat.

Kl. 09:31

Et andet sted, hvor vi skal invitere, og hvor vi ønsker at invitere til et endnu tættere samarbejde, er i rigsfællesskabet. Den globale interesse for Arktis og Nordatlanten er stigende. I rigsfællesskabet har vi et fælles mål om lavspænding i Arktisområdet, og lige nu er den målsætning under pres. Det skal vi forholde os til sammen. Jeg glæder mig over, at vi er enige om at passe på vores åbne og demokratiske samfund, og at vi derfor er nødsaget til at sætte det nødvendige værn op imod dem, der ikke vil os det godt.

Fundamentet for vores sikkerhed udgøres af samarbejdet med USA og i NATO – noget, alle parter i rigsfællesskabet havde lejlighed til at drøfte med USA's udenrigsminister, Antony Blinken, da han besøgte Danmark og Grønland for nylig. Men i den nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske virkelighed er truslerne sjældent så entydige, som de var engang. Ofte vil de gå på tværs af politikområder, og det betyder, at det kan blive vanskeligt at skelne mellem det, der er et grønlandsk, færøsk eller dansk ansvar. Det stiller nogle store krav til alle os i rigsfællesskabet om tættere dialog og endnu mere samarbejde, også på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet. Det inviterer regeringen til. Jeg ser frem til fortsat at udvikle samarbejdet i rigsfællesskabet i tæt dialog med det færøske landsstyre og Grønlands nye naalakkersuisut og sammen med de nordatlantiske mandater her i Folketinget. Tak til jer for et godt samarbejde. Og så glæder jeg mig i øvrigt selv til et gensyn med både Færøerne og Grønland, så snart coronasituationen tillader det.

Det var ord om fremtiden, men når jeg nu har talerstolen, vil jeg lige tage et lille tilbageblik på hæsblæsende 2 år. 185 aftaler er der blevet indgået hen over midten i dansk politik. Det er aftaler om grøn omstilling, økonomi, velfærd og vores danske håndtering af pandemien. Tak til alle partier for et godt og bredt samarbejde. Danmark stod samlet, da det virkelig gjaldt. Og selvfølgelig skal der lyde en særlig tak til SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. For 2 år siden satte vi os sammen her i Folketinget og skrev vores fælles vision for en mere retfærdig retning for Danmark. Tænk, at det kun er 2 år siden – der er sket ganske meget på de 2 år.

Vi lovede hinanden, at vi ville gå foran i klimakrisen. Vi satte et mål, og I skubbede os. Det var et mål, som mange dengang kaldte urealistisk, men som har vist sig – og tak for det – at være den ambition, der driver den grønne omstilling fremad i hele Danmark. Det drejer sig om energiøer, arbejdet med CO2-skat, en natur- og biodiversitetspakke, et stop for olieproduktion i Nordsøen, en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, genanvendelse af affald, flere elbiler, og senest har vi foreslået skærpede regler for miljøzoner i byerne. Listen er lang.

Der var længe en diskussion om hockeystaven, altså at vi først tæt på 2030 skulle træffe de svære beslutninger. Her kun et år efter at vi vedtog klimaloven, har vi allerede truffet beslutninger, som sammen med landbrugsudspillet – som vi selvfølgelig skal have forhandlet på plads – og erhvervslivets beslutninger bringer os næsten halvdelen af vejen. Vi er nået halvdelen af vejen på kun omkring et år. Oven i det har vi nu indgået en aftale om et ambitiøst mål allerede i 2025. Hvis der nogen sinde har været en hockeystav, kan vi vist nu konstatere, at den er knækket.

Vi lovede også at styrke vores velfærdssamfund. Det er en stor opgave, men vi er kommet godt i gang: Minimumsnormeringer til børnene, tusind nye sygeplejersker har vi afsat penge til, løft af psykiatrien, kommunale budgetter med mere plads til velfærd, når der kommer flere børn og flere ældre, har vi sikret. Senest har vi også sikret bedre rettigheder og mere tryghed til de allerallermest udsatte børn.

Vi sagde før valget i fællesskab, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre – det har vi leveret, og vi har derudover også leveret milliardinvesteringer i noget af det allervigtigste, nemlig uddannelse. Skal vi lige tage den liste også? Vi har afskaffet omprioriteringsbidraget, vi har gjort op med uddannelsesloftet, vi har afsat penge til flere lærere i folkeskolen, vi har investeret i opkvalificering og efteruddannelse af ufaglærte, i bedre ungdomsuddannelser og i flere studiepladser her undervejs i krisen. Derudover har vi sat gang i oprensningen af generationsforureningerne, vi har sikret bedre barselsvilkår til de selvstændige, og vi skrev i forståelsespapiret, at sex altid skal være baseret på samtykke, og hvor står det nu? Nu står det i lovgivningen.

Kl. 09:36

Der er meget, vi kan være stolte over. Danmark står stærkt, men vi kan mere end det, og i dag er måske en meget god dag til at huske hinanden på, hvorfor Danmark er blevet et af de rigeste og mest trygge lande i hele verden. Dengang vi stod efter en anden alvorlig og endnu større krise, nemlig krigen, tog Danmark fat. Erhvervsudviklingen tog form, industrien voksede, danske virksomheder kom ud på eksportmarkederne, og kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Alt det var kun muligt, fordi der dengang var politikere, der traf beslutninger om fremtiden, som baserede deres beslutningskraft på investeringer, velfærd, uddannelse og mennesker ud fra en fælles erkendelse allerede dengang om, at jo flere der er til at trække, og jo flere der er dygtigere, jo større bliver samfundskagen.

I 1990'erne kommer så den nye, moderne offensive erhvervspolitik, arbejdspladser etableres, og med den aktive arbejdsmarkedspolitik med fokus på ret og pligt kommer tusindvis af mennesker i arbejde, og fordi man dengang satsede på uddannelse, kunne nogle af dem, der mistede deres fag på grund af udviklingen, gå ind i et nyt, og i 1990'erne blev grundlaget for det grønne eventyr også lagt. Nu kan vi stå sammen om at skrive det næste store kapital for vores land. Vi kan vende afvikling til udvikling, hensigter til handlinger. Vi har nu igennem 2 år vist, at politik gør en forskel. Vi skal tage ansvaret på os og udfordre os selv og hinanden, gennemføre de nødvendige og store og omfattende investeringer i Danmarks fremtid, altså en høj andel af befolkningen, som arbejder, uddannelser til samfundets behov, et erhvervsliv i omstilling og med udsyn til verden.

Jeg vil gerne have lov til i dag at ønske Folketinget og alle andre i Danmark en velfortjent sommerferie, når vi kommer dertil. Det varer lidt endnu, og efter sommerferien får vi igen travlt. Jeg håber, at alle vil byde ind i det omfattende reformarbejde, vi nu går i gang med. Vi skal træffe de beslutninger, der vil stille Danmark så stærkt som overhovedet muligt. Hvor vi er som land og som samfund om 10 år, bestemmer vi selv.

Kl. 09:39

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til statsministeren. Det er sådan, at der er en række, der har bedt om korte bemærkninger, men det er ikke muligt nu. Men rolig, om et antal timer vender statsministeren tilbage, og så er der mulighed for korte bemærkninger.

Så nu går vi i gang med forhandlingerne, og først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Kl. 09:40

Forhandling

(Ordfører for forespørgerne)

Jesper Petersen (S):

Med en fælles jætteindsats har Danmark tacklet corona, og med pandemien under fortsat kontrol kan vi løbende tage nye skridt, der bringer os tættere på den hverdag, vi kender og savner. Stadig flere bliver vaccineret, og selv om forårets temperaturer har benyttet sig af hockeystavsmodellen, som en vittig sjæl skrev forleden, så lysner og luner det for os som samfund og som borgere.

For nylig mistede vi Johannes Møllehave, som gennem sit liv har delt gavmildt ud af humor og livsbegejstring. Højskolesangbogen rummer f.eks. Møllehavesalmen: »Denne morgens mulighed«. Første vers lyder:

»Denne morgens mulighed/Vi har luft i vore lunger/Hænder, øjne, ører, tunger/Levende og glade unger/Denne morgens mulighed.«

Også i den salme er der livshyldest og kærlighed hos Møllehave. Og i en oversættelse til hverdagen i folkestyret kan linjerne også være en påmindelse til os her om vore konstante muligheder for at præge samfundet.

Vi styrede igennem den værste coronakrise på vores måde, og vi har hele tiden nye muligheder at gribe for at forbedre og påvirke vores samfund, sætte retning og gavne vores land. Der er ikke bare én bestemt udvikling. Politik og vælgernes dom på valgdagen skal gøre en forskel.

Der vil være et før og efter corona i Danmark. Kampen mod pandemien har været hård, men danskernes fælles indsats har båret frugt. Vi kan nu se, at Danmark er et af de lande, der kommer bedst gennem corona, både hvad angår sundhed og hvad angår økonomi. Vi er et af de få lande, der reelt ikke havde overdødelighed i 2020, og trods frygt for de økonomiske konsekvenser af nedlukningen har dansk økonomi klaret sig bedre end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Ledigheden er igen omtrent på niveauet før corona. Som statsministeren sagde: Næste år ventes den største vækst i 15 år. Det skyldes danskernes fælles indsats og sammenhold under pandemien.

Men det skyldes også et stærkt politisk lederskab og et samarbejdende folkestyre. Vi greb muligheden for at holde antallet af døde nede og undgå overbelastning af sundhedsvæsenet, og vi kunne politisk gøre meget for at mindske dybden af den efterfølgende økonomiske nedtur. Vi greb muligheden. Det gælder senest aftalen om genåbningsplanen, som løbende udmøntes. Næsten hele Folketinget står bag den og tager ansvar for den kontrollerede genåbning.

Vores solidariske samfundsmodel bestod altså også denne stresstest. Vi fik gavn af den udbredte tillid i vores samfund og af evnen og viljen til at vise samfundssind og samarbejde mellem partier, parterne på arbejdsmarkedet, mellem offentligt og privat og i det helt konkrete: mellem mennesker i hverdagen. Hurtigt var vacciner klar, som hver dag giver flere trygheden og friheden ved at være beskyttet mod corona. Så vi rykkede sammen i bussen, kæmpede en hård kamp. Der blev lidt mange afsavn, men vi lykkedes. Og den slags erfaringer kan vi vokse af som mennesker og som samfund.

På lørdag er det grundlovsdag. Grundloven og folkestyret fylder 172 år, og dagen er også 2-årsdagen for det siddende flertal i Folketinget. Vi er halvvejs igennem valgperioden, og også sideløbende med corona er der sket rigtig meget. Samtidig har vi mere at gøre foran os – muligheder at skabe og gribe.

Op til valget for 2 år siden var klimaet et af de store spørgsmål. Socialdemokratiet gik til valg på at gøre Danmark til en grøn stormagt og bringe os stærkt fremad i klimapolitikken. Med et bredt flertal har vi siden vedtaget verdens mest ambitiøse klimalov, som forpligter os til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

For nylig har regeringen sammen med sine støttepartier aftalt et ambitiøst delmål på 50-54 pct. reduktion i 2025. Vi vil reducere vores udledninger, samtidig med at vi bevarer konkurrenceevne og arbejdspladser i Danmark. Regner vi landbrugsudspillet med, har Folketingets flertal nu anvist halvdelen af vejen til målet på en måde, som hverken øger uligheden eller gør os fattigere. Det har hele tiden været Socialdemokratiets ambition at sikre en ansvarlig grøn omstilling, som er et attraktivt eksempel til efterlevelse for resten af verden, og halvvejs gennem valgperioden kan vi konstatere, at vi er i fuld gang.

Før valget sagde Socialdemokratiet, at vi ville sætte velfærd først. Det har vi gjort. Vi har fastholdt en stram udlændingepolitik, og tilstrømningen er ganske lav i disse år. Vi er lykkedes med at lave en udligningsreform, der fordeler ressourcerne mere retfærdigt; en opgave, den tidligere regering måtte opgive. Nogle sagde, at det var umuligt at gennemføre en ny ret til tidlig pension for Arne og hans kolleger. Men det, Venstre kaldte for danmarkshistoriens største bluffnummer, havde alligevel hold i billetterne – til gavn for tusindvis af nedslidte lønmodtagere i de kommende år.

Kl. 09:45

De årlige besparelser på uddannelse og kultur er droppet, og vi sikrer med disse års finanslove og kommuneaftaler, at velfærden ikke udhules, når vi bliver flere børn og flere ældre – faktisk udbygger vi velfærden. Pengene er på plads til at ansætte flere sygeplejersker og flere lærere. Vi har prioriteret minimumsnormeringer og sat penge af til et løft af ældreplejen.

Så det er en glad socialdemokrat, der står på talerstolen i dag. Og selv om jeg egentlig også er en beskeden mand, mener jeg godt vi kan klappe hinanden på skulderen og være stolte af, hvad vi i fællesskab har udrettet her i Folketinget.

Som statsministeren sagde, er stoppet på halvvejen også anledning til at se frem. Det sidste år har været helt usædvanligt. Men den gradvise genåbning markerer på mange måder en ny start. Der er mere at gøre og nye muligheder at gribe for at styrke Danmark og vores velfærdssamfund.

Vi tager en lang debat i dag, og så nærmer sommerferien sig jo lige så langsomt. Og skal man pakke en bog ned i strandtasken, kan jeg anbefale Stine Pilgaards »Meter i sekundet«, som i sidste uge vandt De Gyldne Laurbær. Bogen er en velskrevet og morsom skildring af den tilflyttende nybagte mors møde med Vestjylland, højskolemiljøet og landsbysamfundet Velling med en delhistorie om, hvor svært hovedpersonen har ved at tage kørekort, hvilket jo bare er virkelig upraktisk i Vestjylland. Byens motto, »Vi vil i Velling«, går igen, og det udtrykker den livsnerve og energi, der er i mange små samfund som det, der skildres i bogen.

Desværre er det i mange dele af Danmark blevet sværere at skabe fremgang og at lykkes med det, man vil. Flere årtiers centralisering har trukket Danmark skævt, også med politisk medvirken. Men vi har jo mulighed for at sætte en ny retning og præge udviklingen, gavne hele landet og få et Danmark i bedre balance.

Derfor præsenterede regeringen i sidste uge et udspil, som skal styrke udviklingen i alle landsdele, både i de største byer, i provinsbyerne og i landdistrikterne. Vi skal have renere luft i byerne og flere idrætsfaciliteter i hovedstaden, genoprette uddannelsesbalancen, så flere får adgang til at tage en uddannelse i nærheden af, hvor de er vokset op. Virksomheder skal have lettere ved lokalt at få kvalificeret arbejdskraft. Tilsvarende vil vi gøre det nemmere for familier med sunde økonomier at låne til en bolig der, hvor der er længere mellem husene og færre nuller på kvadratmeterpriserne.

Ved at skabe rammerne for vækst, udvikling og det gode liv i hele Danmark kan vi byde centraliseringen trods – og det skal vi turde.

Nok er vi et lille land, men vi kan godt drømme stort. Jantelovens eget land har for længst bevist, at vi er noget. Og pandemien har skabt en ny bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi kan, og hvad der rigtig vigtigt for os hver især som mennesker, og hvor vores samfundsmodel giver os store fordele, når krisen rammer os.

Nu skal vi bruge de kommende år på at gøre Danmark endnu stærkere med forbedringer af den fælles velfærd, økonomisk fremgang, investeringer i opkvalificering og uddannelse, omfattende grøn omstilling, afbureaukratisering, decentralisering og meget mere. Vi har en ny morgens mulighed at gribe.

Tak for samarbejdet på forskellig vis til alle partier og for debatter og aftaler i årets løb. Jeg ser frem til også dagens debat, og jeg skal med det samme foreslå denne vedtagelsestekst på vegne af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der i denne folketingssamling er taget vigtige skridt, der udvikler Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning, herunder vedtagelsen af et ambitiøst klimamål for 2025. Partierne udtrykker tilfredshed med det brede samarbejde, der har præget håndteringen af coronakrisen. Danmark er blandt de lande, der har klaret pandemien bedst, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Danmark skal bringes bedst muligt ud på den anden side af krisen på en økonomisk ansvarlig, retfærdig og bæredygtig måde. Det kræver investeringer i velfærd, uddannelse, arbejdspladser, den grønne omstilling og øget beskæftigelse. Folketinget skal arbejde for at styrke vores solidariske samfundsmodel, mindske den økonomiske ulighed og bekæmpe børnefattigdom. Vi ønsker ligeledes at træffe beslutninger, der gør, at Danmark hænger bedre sammen på tværs af landet, samt at de opstillede klimamål indfries.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 145)

Tak for ordet.

Kl. 09:49

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat. Så vil jeg bare lige minde om rammen, som jo i øvrigt er sendt ud fra Præsidiets side. Det er sådan, at ordførerne har 10 minutter, og derefter er der 45 minutter til korte bemærkninger. De bliver fordelt på den måde, at det først er ordførerne for de enkelte partier, som får mulighed for spørgsmål, og derefter bliver de fordelt ud til øvrige efter forholdstalsmetoden.

Derfor er den første til en kort bemærkning hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 09:50

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det, formand, og tak til hr. Jesper Petersen for en rigtig god tale. Særlig begejstret er jeg selvfølgelig for Møllehavecitatet, som jeg synes er fint, og også for boganbefalingen om livet i Venstreland, som hermed er taget til efterretning. Det er altid godt at blive klogere på.

Hvis man drager i den retning, så kommer man undervejs her fra Christiansborg til et sted, der hedder Kærshovedgård, og på Kærshovedgård har vi nogle udfordringer. Det tror jeg er bredt anerkendt her i Folketinget. Før folketingsvalget i 2019 sagde den senere statsminister, fru Mette Frederiksen, at – og jeg citerer: Der skal komme et nyt udrejsecenter uanset hvad.

Siden hen droppede regeringen så planerne om et udrejsecenter på en ubeboet ø, det, som VLAK-regeringen havde lagt frem. Og senest har regeringen så sagt om udrejsecenteret på Kærshovedgård, at det må foreløbig blive, hvor det er. Det er ikke nogen hemmelighed, at det synes vi er en dårlig idé. Så jeg skal bare høre: Hvornår kommer der et nyt udrejsecenter?

Kl. 09:51

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren. Værsgo.

Kl. 09:51

Jesper Petersen (S):

Jeg har godt bemærket, at hr. Jakob Ellemann-Jensen var meget optaget af den debat og jo også indfandt sig på Langeland. Jeg er ikke helt klar over, om hr. Jakob Ellemann-Jensen også dagen efter tog til Kærshovedgård og til naboerne i området deromkring og fortalte, at han havde sat en kæp i hjulet for det forslag, regeringen kom med, om at placere udrejsecenteret et andet sted. Det må jo høre med. Altså, når man vil stille op med bannerne på Langeland, så må man vel også bagefter tage til Bording og andre nabolag. Det er fint. Og det indebærer jo altså så også den besked, man må give til dem, om, at regeringens forslag ikke kunne gennemføres, fordi man selv blokerede for det. Der er et forslag, et gennemtænkt forslag til, hvor der kunne være et nyt udrejsecenter. Det har man ikke ønsket at benytte sig af, og jeg ved ikke, om hr. Jakob Ellemann-Jensen tror, at regeringen er egenrådig eller magtfuldkommen eller et eller andet, men vi kører jo ikke bare hen over et flertal i Folketinget. Altså, hvis flertallet i Folketinget siger, at det ikke skal ligge dér, så bliver der lyttet til det.

Kl. 09:52

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.

Kl. 09:52

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Der bliver trukket lidt på smilebåndet hernede, som man kan høre. Det er jo en helt afsindig tanke, at regeringen skulle være egenrådig og magtfuldkommen. Hvem skulle dog kunne få den efter det her seneste år?

Nå. Jeg tog faktisk til Kærshovedgård. Det var der måske andre, der også burde have gjort. Men det gjorde jeg, fordi regeringen jo ikke har leveret en løsning på de menneskers udfordringer, som bor i det område. Den her med at tro, at man kan sidde i regering, og så, når der så er et flertal imod en, bare slå ud med armene og sige, at så er det søreme ikke vores problem: Sådan fungerer det ikke. Man skal levere løsninger, især når man har lovet det.

Det minder mig om noget, som den nuværende statsminister sagde før folketingsvalget, og det var – og jeg citerer: Kommer der ikke en bedre idé, er det Lindholm, der arbejdes videre med.

Nu viste det sig at være en dårlig idé med Langeland. Har man så tænkt sig at arbejde videre med Lindholm?

Kl. 09:53

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordfører, værsgo.

Kl. 09:53

Jesper Petersen (S):

Hr. Jakob Ellemann-Jensen kender jo godt svaret på det spørgsmål. På Lindholm er der også naboer. Man får det fremstillet, som om det er sådan en øde ø langt ude i Stillehavet. Du kan jo godt tage sådan en lille tur til Kalvehave eller Stege og prøve at kigge ud på vandet og se, hvor langt væk det er, og lige ihukomme forpligtelsen, som Venstre selv mødte, om, at der skal gå færger derfra, fordi det ikke må være en indespærring. Dermed er der jo rejser mange gange dagligt direkte derover.

Så der er ikke noget godt sted at placere det. Men regeringen havde gjort sit hjemmearbejde, lavet en grundig afdækning i ministeriet af, hvad der var af fornuftige muligheder, og er kommet med et forslag, som Venstre har blokeret for, og så står vi, hvor vi står.

Kl. 09:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 09:54

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Regeringen havde gjort sit hjemmearbejde! Altså, det bliver da mere og mere – desværre – morsomt at lytte til hr. Jesper Petersen. Lørdagen forinden man meldte ud, at man skulle flytte til Holmegaard på Langeland, havde man købt en ejendom til 13,5 mio. kr., der er prissat til mellem 5 og 6 mio. kr., og som sidst blev handlet til omkring 7 mio. kr. lige før finanskrisen, da priserne på boligmarkedet må forventes at have været rimelig høje. Det virker da, som om regeringen i den grad ikke har gjort sit hjemmearbejde.

Selv om regeringen kommer med en rigtig, rigtig elendig idé om et udrejsecenter på Langeland, som vil smadre udviklingen på Langeland, så er regeringen da stadig forpligtet på sit valgløfte til borgerne, til danskerne i Midtjylland om at finde en placering til et nyt udrejsecenter. Så lad være med at spille fornærmet, hr. Jesper Petersen. Det er jo helt tydeligt, at når regeringen ikke får sin vilje, så læner man sig tilbage og spiller fornærmet. Så kom dog i arbejdstøjet, og sørg for at indfri det valgløfte og give danskerne det nye udrejsecenter, I har lovet.

Kl. 09:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:54

Jesper Petersen (S):

Det er jo i virkeligheden ministerens beslutning at placere det, og der valgte den tidligere regering, altså den tidligere Venstreledede regering, at placere et udrejsecenter på Kærshovedgård. Det er ikke os, der har placeret det der. Det er en tidligere regering, der har placeret det i Kærshovedgård.

Så har vi nu et andet forslag til, hvor det skulle ligge henne. Det var dengang jeres beslutning, og den traf man og fik lov til at føre ud i livet. Vi har et forslag til, at det kan ligge et andet sted, og at man kan aflaste de borgere i Midtjylland. Det kunne regeringen jo godt bare føre igennem, men et flertal i Folketinget ville det anderledes. Og jo, der er afsøgt forskellige muligheder, og man har fundet frem til, at det her var den mindst ringe. Men det er den mindst ringe. Allerhelst skal de mennesker jo forlade Danmark og ikke være her.

Men der er nødt til at være et udrejsecenter, og der var fundet et sted, der kunne aflaste naboerne omkring Kærshovedgård. Der valgte et flertal i Folketinget at sige til regeringen: Den mulighed må I ikke tage. Og så står vi så, hvor vi står nu. Der kan jo diskuteres videre, men vi er kommet med vores forslag.

Kl. 09:56

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 09:56

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Ja, I er kommet med et rigtig, rigtig dårligt forslag, og fordi der så er et flertal i Folketinget, der udtrykker, at det var et dårligt forslag, så læner I jer tilbage og spiller fornærmede. Altså, det er jo det, der er tale om. For Folketinget får jo ikke indsigt i de forskellige undersøgelser, der nu har været i de sidste 2 år, af mulige placeringer for et udrejsecenter. Det har regeringen jo foreløbig nægtet at give Folketinget. Vi har indkaldt til et samråd om baggrunden for købet af Holmegaard, og vi har fået tilbudt samrådet, jeg tror, det er i månedsskiftet juni-juli, måske endda den 1. juli, hvis jeg husker rigtigt. Så kan vi få et samråd på måske en time med den ansvarlige minister, som kan fortælle om baggrunden for købet af Holmegaard.

Det er den måde, man behandler Folketinget på, og så stiller man sig herop og siger, at man nu har gjort arbejdet, man har jo foreslået Langeland, og når nu flertallet ikke vil det, kan vi jo ikke komme videre, og så må borgerne i Midtjylland bare finde sig i, af de her dømte kriminelle udlændinge fortsat er der. Kan hr. Jesper Petersen ikke godt selv høre, at det ikke lyder supersupersmart?

Kl. 09:56

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:56

Jesper Petersen (S):

Altså, vi havde jo forslaget og beslutningen om, at det skulle placeres på Langeland, klar og fortsætter så nu med de tiltag, som vi vil tage, for at gavne naboerne der, hvor udrejsecenteret så fortsat er, fordi et flertal i Folketinget ville det modsatte. Og det er ikke noget med at være fornærmet, men det er jo bare at erkende, at hvis et flertal i Folketinget ser sådan på det, efterlever vi det, og det var jo det, man gjorde, da man meldte sig ind i den debat.

Så vil jeg advare imod ligesom at åbne posen for seks-syv andre – eller hvor mange det nu er – gode steder, hvor man lige synes man kunne lægge det henne. Det ville da være en spændende debat at have for alle de områder om, hvor pilen nu skal pege hen. Det ville være en dårlig idé at gøre det på den måde.

Kl. 09:57

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det, hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Kl. 09:57

Karsten Hønge (SF):

Hvad blev der af dagpengene, hr. Jesper Petersen? I årevis er det gået den vej, hønsene skraber, nemlig tilbage, og hvis den her udvikling fortsætter, vil dagpengene allerede i 2025 udgøre ca. 44 pct. af en gennemsnitsløn for arbejderne. Det her sender bølger af utryghed ind i titusindvis af hjem, ikke kun hos de ledige, men også hos de mange lønarbejdere, som frygter at få lønsedlen skiftet ud med et dagpengekort.

Så hvornår er det, vi kan høre at Socialdemokraterne har nogle ambitioner på det her område? Det nytter jo ikke noget, at man bare sidder på hænderne. Det, jeg godt kunne tænke mig, var at høre: Vil regeringen sætte sig i spidsen for en genopretningsplan for trygheden på arbejdsmarkedet?

Kl. 09:58

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:58

Jesper Petersen (S):

Jeg mindes, at det ikke er første gang, at vi, hr. Karsten Hønge og jeg, har den her udveksling ved en debat som den her, og jeg synes, det er al ære og respekt værd, at man holder fast i en mærkesag. Men dermed er det jo også kendt, at regeringen og Socialdemokratiet er bevidste om den udfordring og den bevægelse, der sker i forhold til dækningsgraden.

Men det er jo også kendt, at vi har valgt at prioritere nogle andre ting, og at der endnu ikke har ligget den tilstrækkelige finansiering, som vi synes der skulle være for at kunne gennemføre et forslag som det, SF er kommet med. Og det er jo så en debat, vi kan fortsætte, men altså endnu ikke noget, hvor vi har opnået en enighed. Men der er en bevidsthed om den problemstilling og også en invitation til at komme med forslag, hører jeg, fra beskæftigelsesministeren. Det vil jeg gerne gentage her.

Kl. 09:59

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Karsten Hønge.

Kl. 09:59

Karsten Hønge (SF):

I det her spørgsmål ligger SF jo fuldstændig på linje med de forslag, som en samlet fagbevægelse, der tydeligt kan se alarmsignalerne, har lagt frem, og med hensyn til finansieringen har vi så også foreslået, at man justerer på rentefradragsretten. Men pointen er bare, at de her sølle dagpenge jo ikke kun rammer i de her familier, hvor indkomsten bliver halveret. Tryghed er forudsætningen for den dynamik og den fleksibilitet, vi har på arbejdsmarkedet, altså det, der gør det let at starte egen virksomhed, det, der gør det let at udvide og indskrænke arbejdsstyrken. Fundamentet for det er trygheden.

Så det, man derfor gør her ved ikke at rette op på det, er, at man leger med ilden i forhold til overhovedet at fastholde det arbejdsmarked, som vi kender det, det, som skaber guldæggene til velfærdssamfundet.

Kl. 10:00

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Så får vi et svar. Værsgo til ordføreren.

Kl. 10:00

Jesper Petersen (S):

Det er jo en af grundene til, at der er grund til at være opmærksom på den problemstilling. Men jeg vil sige, at det vigtigste overhovedet jo selvfølgelig er at føre en politik, der gør, at så mange er i arbejde som muligt. Så skal der være et godt sikkerhedsnet, og vi er opmærksomme på den problemstilling om dagpengene.

Jeg synes endnu ikke, vi er der, hvor hr. Karsten Hønge beskriver at det kan ende, men selvfølgelig er det nødvendigt at være opmærksom på, at der er den sikkerhed, der skal være på vores arbejdsmarked.

Kl. 10:00

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 10:00

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for det. Jeg var glad for at høre, både fra ordføreren og fra statsministeren, en masse gode ord om, hvad vi har brug for i forhold til de udfordringer, Danmark står med. De ligner til forveksling dem, jeg selv bruger om de store økonomiske udfordringer, vi står med lige nu. Den allerstørste er manglen på mennesker. Det var det faktisk også før corona. Det er, som om at det har sat en parantes om det, så det, jeg hører og hørte, var, at nu går vi i gang med reformarbejdet. Og derfor er spørgsmålet egentlig ret enkelt og, håber jeg, åbent: Hvornår går vi i gang? Hvornår er nu? Hvornår indfrier I det, I har lovet os, men også det, som virkeligheden i den grad kalder på nu: Der skal leveres mennesker til vores økonomi?

Kl. 10:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:01

Jesper Petersen (S):

Jeg tror, at det gælder for alle, der hørte statsministerens tale: Det er absolut en prioritet for regeringen – faktisk det store nye arbejde, den store nye satsning – på den anden side af sommerferien at sætte gang i et reformarbejde, der ikke sådan kun nu og her, men også på lidt længere sigt, 5-10 år frem, skal sige, hvor det er, vi skal styrke vores samfund, herunder sørge for mere beskæftigelse og jo også sørge for mere kvalificeret arbejdskraft. Hele problemstillingen om manglen på faglærte er vanvittig vigtig dér. Så selve det at have den ambition – og vi ved godt, at der også er truffet en aftale om ret til tidlig pension, som gør, at vi efterfølgende har sagt, at der vil komme forslag om det, også i år – er noget, vi står ved. Men det er et arbejde, jeg håber vi kan finde hinanden i og altså levere. Der bliver flere hænder på arbejdsmarkedet, men vi har brug for endnu flere.

Kl. 10:02

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Kl. 10:02

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Det er jeg meget enig i, og jeg tror egentlig ikke rigtig, det er noget, man kan være uenig i. For det er jo et faktum derude, at der er brug for det. Og det er der om 10 år, om 5 år, men også nu. For økonomien er i den grad på vej op. Vi bliver heller ikke uenige om opkvalificering. Jeg ved godt, hvem der sled sig blå og gul for at få de finansieringer af det med i finanslovsforslaget – og det var ikke Socialdemokraterne. Men jeg er glad for, at vi endte der, og forhåbentlig skal vi ikke til at skære på uddannelse igen. Det, jeg bare godt kunne tænke mig et billede af, er: Hvad skal vi gøre for at skaffe den arbejdskraft?

Kl. 10:03

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Kl. 10:03

Jesper Petersen (S):

Diskussionen her har vi jo også haft med hinanden, lige siden regeringen blev dannet, faktisk, og går man lidt tilbage, vil man jo også kunne se nogle lidt forskellige syn på det. Men der er jo i hvert fald en enighed om det, vi har døbt andengenerationsreformer, og som der pågår et kommissionsarbejde om nu. Og der er jo en række problemstillinger dér om kvinder med ikkevestlig baggrund, hvor beskæftigelsen er for lav, og om for mange unge, vi ikke får i gang, hvad statsministeren var inde på i sin tale også, og om, at man kan gå fra deltidsarbejde til fuldtid, og andre elementer, der allerede er på banen.

Kl. 10:04

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Nej, undskyld, det er hr. Søren Pape Poulsen, der har bedt om ordet, ikke? Der er lidt kuk i mit system heroppe. Det bliver lige om lidt, hr. Søren Pape Poulsen, for det er Enhedslisten først. (Søren Pape Poulsen (KF): Der er ingen, der forstår, at det er Enhedslisten først, men det er det, må jeg erkende). Værsgo, fru Mai Villadsen. Nej, det er fru Victoria Velasquez, der har ordet her. Ja, værsgo. Det gik godt i den her omgang – det var en prøve. Værsgo!

Kl. 10:04

Victoria Velasquez (EL):

Tak for det. Ordføreren svarede netop, at sikkerhedsnettet er vigtigt, og talte også om velfærd i sin tale. Men virkeligheden er jo, at regeringen ikke engang har villet indkalde til forhandlinger om dagpengene, så vi kunne blive enige om en finansiering. Og kernevelfærd handler også om, hvordan vi behandler nogle af de mest udsatte i vores samfund.

Det handler om rigtige mennesker. Det er rigtige børn, der, når forældrene får fyresedlen, bliver meldt ud af håndboldklubben, og som ændrer hele deres adfærd, fordi de måske siger, de ikke kan komme til fødselsdag, fordi de ikke har råd til gaven. Og det trækker også spor helt ind i voksenlivet: Det bliver sværere at gennemføre en uddannelse, og det har rigtig mange andre store konsekvenser. Og derfor bliver vi bare i Enhedslisten nødt til at spørge Socialdemokratiet, hvordan det kan være, at man ikke mener, at det er en bunden opgave at løfte børn op af fattigdom.

Mener Socialdemokratiet virkelig, at det ikke er et prestigeprojekt at sikre 40.000 børn, altså at sikre, at de får et bedre liv her og nu, og at de bliver løftet op af fattigdom?

Kl. 10:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:05

Jesper Petersen (S):

Der vil jeg sige, at jeg synes, fru Victoria Velasquez gør beskæftigelsesministeren uret, i forhold til hvordan man skal forstå de kommentarer, han har givet, op til at Ydelseskommissionen afleverer sin rapport, og i hvilken kontekst de er sagt.

Vi er enige om, at vi skal have færre børn i den gruppe i Danmark, altså hvor der er særlig lave indkomster, og hvor det, præcis som fru Victoria Velasquez beskriver, jo hæmmer dem i deres liv nu, men jo også kan gøre det langt ind i voksenlivet. Og det var jo derfor, vi med det samme tog skridt sammen – efter regeringens dannelse – og at vi jo så også har gjort det til et af pejlemærkerne for et nyt ydelsessystem, at det skal bidrage til, at vi har færre børn i den her gruppe af familier med særlig lave indkomster. Det vil vi.

Jeg tror bare, det er vigtigt også at slå fast, at der er andre hensyn, også i en Ydelseskommission, og at det sindssyg vigtige her jo er, at vi sørger for at få flere mennesker i arbejde, og at børn i de familier oplever, at deres forældre er i beskæftigelse.

Kl. 10:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Kl. 10:07

Victoria Velasquez (EL):

Vi er ikke uenige i, at folk skal i arbejde. Men vi prøvede jo faktisk at give Socialdemokratiet en ekstra chance for at kunne adressere det, som beskæftigelsesministeren havde udtalt. Og der sagde statsministeren, at nu måtte vi se, hvilke flertal der materialiserer sig. Det er svært ikke at tolke det som, at man ikke ser det som en bunden opgave, at vi skal løse det her problem. Derudover har regeringen også sagt, at Ydelseskommissionen skulle arbejde udgiftsneutralt. Man har ikke engang taget de midler, vi har sat af til midlertidigt børnetilskud, eller de forringelser, Lars Løkke Rasmussens regering lavede, med.

Kl. 10:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:07

Jesper Petersen (S):

Jeg ved ikke, om der var et egentligt nyt spørgsmål. Men jeg vil godt bare gentage tilsagnet om – hvad ingen skal være i tvivl om, og det tror jeg heller ikke nogen er – at det for os er vigtigt at bekæmpe børnefattigdom. Det står også i den vedtagelsestekst, vi sammen lægger frem i dag. Og vi håber på at kunne lave en bred politisk aftale om et nyt kontanthjælpssystem på den anden side af sommerferien. Og om vi alle sammen kan mødes, ved jeg jo ikke, men jeg ville virkelig ønske, at vi kan, og at vi kan få en bred aftale, så vi ikke hele tiden skal have nye debatter om kontanthjælpen i Danmark.

Kl. 10:08

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:08

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak for det, og tak til hr. Jesper Petersen for talen. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle spørge lidt til reformer og økonomi og velfærd, for det synes jeg er meget interessant. Men jeg er simpelt hen nødt til at følge op på det, hr. Jakob Ellemann-Jensen og hr. Kristian Thulesen Dahl spurgte om.

For man må altså beslutte sig for, hvilket argument man har. Ud over at det var en enormt kynisk handling at placere det på Langeland, har man jo stadig væk en opgave som regering. Jeg hørte godt, at ministeren stod i tv og på den ene side sagde: Jeg kunne jo bare placere det, men jeg vil ikke gå imod et flertal i Folketinget. Og på den anden side sagde han: Men hvad vil I så?

Det er vi jo så nogle partier der har peget på, altså hvad vi så vil. Det gjorde vi før sidste valg, og vi har også taget tæskene for det. Vi har fået de høvl, vi skal have, i forhold til hvor det skulle ligge. Men vi besluttede os for det. Kærshovedgård ligger, hvor jeg er valgt, så hvis jeg var lige så kynisk, sagde jeg bare: Lad det ligge på Langeland. Men det er simpelt hen for langt ude, og det kan jeg ikke få mig selv til, for det er ikke i orden over for det lille øsamfund.

Men derfor har man jo stadig væk 130 dybt kriminelle mennesker på Kærshovedgård, som I har et ansvar for at finde en placering til, fordi I er regering. Og hvis I ikke kan lide at være regering, så sig til. Så er vi indtil flere, der nok skal hjælpe jer af med det.

Kl. 10:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:09

Jesper Petersen (S):

Jamen det kan regeringen jo godt lide, kan jeg mærke på ministrene. Men det er også lidt pudsigt, at hr. Søren Pape Poulsen indleder med det her argument om, at han måske også ville have talt mere om økonomi. For det er jo et af problemerne, der var med det forslag, der kom fra den tidligere regering: at det var rasende dyrt. Det svarede til den årlige helårsindlogering på d'Angleterre, som jeg husker det, som det ville koste per indbygger, der skulle være på Lindholm, hvor der også bor mennesker lige omkring, og hvor det er et fatamorgana at lade, som om at man ligesom så har lukket de mennesker inde ude på et eller andet Alcatraz og aldrig ser dem. Det passer ikke. Det var dyrere og havde også konsekvenser for mennesker.

Så har det været på Kærshovedgård i mellemtiden, og dem vil vi hjælpe mere og bedre end det, der sker nu, og vi skal sørge for at få flere af dem sendt hjem, og at de, som er på de centre, overholder de pligter, de har, mens de er nødt til at være der. Det går jeg ud fra vi er enige om. Men det er hr. Søren Pape Poulsen selv, der sammen med sine kammerater har forhindret regeringen i at komme med et nyt udrejsecenter.

Kl. 10:10

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Søren Pape Poulsen. Værsgo.

Kl. 10:10

Søren Pape Poulsen (KF):

Vi forhindrer ikke regeringen i noget som helst. Regeringen kan på det her område gøre lige præcis, hvad den vil. Og så må den slås med SF og andre om at få pengene igennem på en finanslov.

Men altså, nu hører jeg argumentet – og det hørte jeg også, da der blev svaret før – at når man nu ikke kan få det til at ligge dér, så lader vi det bare ligge; så kan vi ikke gøre mere ved det.

Gælder det også andre politiske områder: Hvis regeringen spiller ud med en reform, der ikke er flertal for, så lader man det ligge? Hvis man spiller ud med noget på uddannelse, som der ikke er flertal for, så lader man det ligge, eller hvad? Eller prøver man at gå videre? Prøver man at overbevise de mennesker, der har sat en til regeringsmagten, om, at vi faktisk har et ansvar, vi skal have løst?

Jeg er nødt til at sige: De borgerlige partier har nul ansvar for det her. Vi har placeret det. Vi er kommet med et forslag. Vi har taget tæskene for det. Regeringen er bare blevet fornærmet og har trukket sig tilbage.

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så skal vi have et svar. Værsgo.

Kl. 10:11

Jesper Petersen (S):

Det er ikke rigtigt, hr. Søren Pape Poulsen. Man har selv til at starte med placeret det i Kærshovedgård, hvor det ligger nu. Det gjorde man selv. Det er jeres ansvar, at det er dér, det er startet. Så kommer regeringen med forslag til, hvor det så skal ligge. Og det er faktisk regeringens mulighed bare at sige, at sådan skal det så være. Men når et flertal i Folketinget siger, at det skal I ikke gøre, så lytter vi til det. Og med til det hører så ansvaret for, at den beslutning ikke kan gennemføres. Det kommer man ikke uden om.

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 10:11

Pernille Vermund (NB):

Tak, og tak for ordførertalen.

»Danmark er ikke deres hjem. De har vendt os ryggen; de har forladt Danmark; de har tilsluttet sig Islamisk Stat; de har vedkendt sig terrorens ansigt ...«.

Det sagde statsministeren her i Folketingssalen for bare 3 måneder siden. Men den 18. maj, altså kort efter, lavede regeringen en kovending, som sjældent er set større. Fru Mette Frederiksen falder nu danskerne i ryggen, henter IS-terrorister til Danmark og gør lige præcis det, man havde lovet danskerne ikke at gøre, nemlig udsætter danskerne for en risiko for terror i vores eget land.

Det er set fra vores perspektiv et både usselt og uværdigt greb og en ussel og uværdig måde at behandle danskernes sikkerhed på. Kan den socialdemokratiske ordfører forstå, at rigtig mange danskere er forargede over regeringens beslutning, og at mange danskere føler sig utrygge ved, at man nu venter IS-terrorister til Danmark?

Kl. 10:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:13

Jesper Petersen (S):

Altså, alle, der har fulgt den debat og diskussion, vil jo vide, præcis som fru Pernille Vermund refererer, at det ikke var Socialdemokratiets ønske eller holdning, at man skulle hente fremmedkrigerne tilbage. Det var det ikke, og dem, vi har kunnet tage statsborgerskabet fra, har vi gjort det med.

Men når vi møder en sikkerhedsvurdering, der siger, at det for præcis den sikkerhed, som fru Pernille Vermund påberåber at forsvare, ville være et større problem at lade dem blive – fordi de er på vej ud af de lejre, muligvis, og fordi de ville have ret til at komme til Danmark, hvad man ikke kan standse dem i, og at det altså dermed udgør et større sikkerhedsproblem, hvis man lader dem være, end det gør at tage dem tilbage og så træffe de foranstaltninger, der skal til – så kan vi som ansvarlig regering jo ikke bare lukke øjnene for det, altså at det er det, der står. For så ville vi møde et berettiget argument – modsat det, fru Pernille Vermund kommer med nu – om, at vi ikke tog danskernes sikkerhed alvorligt. Det er derfor, at man ser skiftet.

Kl. 10:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Fru Pernille Vermund, værsgo.

Kl. 10:14

Pernille Vermund (NB):

»Jeg anerkender ikke den præmis, at vi skal løbe nogen som helst form for risiko i forbindelse med fremmedkrigere.«

Sådan sagde statsministeren den 3. marts 2021. Det er intet nyt i vurderingen af, at de her terrorister naturligvis risikerer at blive mere farlige og mere radikaliserede, jo længere tid de opholder sig, hvor de er.

Men helt ærligt: Det, der er sket, er, at regeringen har bøjet af for venstrefløjen og Radikale Venstre. Og det er, at regeringen har sagt: Vi vægter taburetter højere end danskernes sikkerhed. Hvor langt vil regeringen gå? (Formanden (Henrik Dam Christensen: Tak til fru Pernille Vermund!). Vil man tage også tage imod flere IS-terrorister?

Kl. 10:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så skal vi have et svar. Værsgo.

Kl. 10:14

Jesper Petersen (S):

Jeg er simpelt hen i tvivl, om fru Pernille Vermund har læst den rapport og også læst, hvad Politiets Efterretningstjeneste konkluderer, nemlig at det er mere usikkert at tage den nuværende situation, fordi forholdene i lejrene er blevet forværret, og fordi der er en øget risiko for, at de kan komme ud af de lejre, og fordi de alligevel ville have krav på at vende tilbage, når de ville. Så er det mere sikkert at gøre, som regeringen nu har besluttet, end at lade dem være der. Den konklusion burde fru Pernille Vermund have læst og også taget bestik af, hvis hun vil danskerne det bedste.

Kl. 10:15

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Kl. 10:15

Alex Vanopslagh (LA):

Tak for det. Ordførerens regering bliver ofte anklaget for at gå op i show, i spin, i politiske symboler og i kommunikationsstrategier frem for reelt indhold og substans. Og den slags anklager synes jeg da ikke vi skal have siddende på regeringen. Jeg vil gerne have ordførerens hjælp til at mane enhver spekulation om den slags i jorden.

Et af de områder, hvor man er blevet anklaget for at showe og spinne og ikke have noget reelt indhold, var i forhold til statsministerens tur til Israel. Nogle folk sagde, at der ingen grund er til at tage til Israel, hvis man gerne vil have bedre vaccineproduktion i Danmark, for så skal man da bare tage til Tyskland. Der har de vaccineproduktion, og det har de ikke i Israel. Jeg synes da, det er utilstedeligt, at folk kommer med anklager om, at det bare var spin og kommunikationsstrategi. Så jeg vil egentlig høre ordføreren, hvad man konkret har fået ud af den tur til Israel, og hvordan kan vi se det i det daglige arbejde i dag?

Kl. 10:16

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:16

Jesper Petersen (S):

Helt umiddelbart var der jo der en sparring med lande, der ligesom Danmark havde en vis succes på vaccineområdet, ikke mindst Israel, men også Østrig, som vi talte med. Der er der jo så en anledning til udveksling og samarbejde med lande der, der for Israels vedkommende ikke dukker op i EU-kredsen, ligesom vi har haft samarbejde med New Zealand og samtaler med Sydkorea og andre, hvor man jo der altså drager erfaringer fra pandemien og i det her tilfælde vaccinationsudrulningen. Det er jo så nogle aftaler, der på lidt længere sigt kan vise sig gavnlige. Sådan er det jo nogle gange, altså at der lægges nogle spor ud, og så kan vi siden hen få gavn af det. I hvert fald vil jeg sige, at det under en pandemi, hvor vi har behov for så mange vacciner, som vi kan få, og også har behov for at ruste os til, når der skal være nye vaccinationer på grund af mutationer, vel ikke er så dumt at have en statsminister, der forsøger ad alle de kanaler, hun kan, at samarbejde med lande, som vi kan få noget ud af at samarbejde med.

Kl. 10:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Alex Vanopslagh.

Kl. 10:17

Alex Vanopslagh (LA):

Så svaret er, at man har fået noget sparring ud af det, og at der måske engang i fremtiden kan komme noget konkret ud af det. Med andre ord er der ikke kommet noget som helst ud af det. Det har måske bare været show, og måske har det bare været spin. Kan ordføreren ikke selv forstå, at man får den mistanke, at den tur egentlig kun var show og spin?

Kl. 10:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:17

Jesper Petersen (S):

Det synes jeg faktisk ikke er rimeligt at sige. Det er jo heller ikke sådan, hvis man sådan ser det i den debatkontekst, der udspillede sig i de dage, at det ikke havde en omkostning eller førte til en kritik af, at vi rejste til Israel. Jeg kan selv huske adskillige interviews og debatter og andre ting, jeg skulle stille op i, også fordi det havde med det land at gøre, for hvad ville man dog dér? Der synes jeg, at der må være fokus på missionen og på sagen, og det var det, statsministeren havde.

Kl. 10:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Kl. 10:18

Torsten Gejl (ALT):

Tak for talen. Regeringen roser sig selv og støttepartierne for, at det går godt med at nå vores 70-procentsmålsætning. Jeg vil sige, at det er lige ved, at statsministeren fejrer det på talerstolen. Hvis det er rigtigt, hvorfor skal politiet så bære strejkende studenter, grønne studenter, væk fra Folketingets hovedtrappe? Hvorfor sultestrejker de grønne studenter for klimaets fremtid? Og hvorfor kritiserer stort set alle de grønne organisationer regeringens klimainitiativer?

Kl. 10:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:18

Jesper Petersen (S):

Men jeg vil sige det sådan, hr. Torsten Gejl, at jeg har kæmpe respekt for det enorme engagement, som mange mennesker og mange unge mennesker lægger i klimasagen. Det handler om klima, men det handler jo også om biodiversitet og natur, miljøpolitik og andre ting. Jeg synes heller ikke, at regeringen lægger skjul på, at vi også synes, at det er vigtigt. Vi er det land, der har den mest ambitiøse klimalov. Når man går ned over listen af aftaler, der er lavet i den her valgperiode, så vil man jo se rigtig mange ting, der bringer os videre på det her felt. Så hele det engagement får vel så sit udløb i, at man vil have mere, og at man vil have det hurtigere. Man vil også have, at andre lande gør det. Der er det for os så også bare vigtigt at sørge for, at vores klimapolitik ikke ødelægger det, at vi gerne skulle være et godt eksempel til efterlevelse for lande, der også gerne vil beholde deres arbejdspladser og deres konkurrenceevne. Jeg synes faktisk, at vi er i gang med at vise, hvordan man gør det. Det kan vi godt bryste os af.

Kl. 10:19

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Torsten Gejl.

Kl. 10:19

Torsten Gejl (ALT):

Jeg er glad for, at alle de demonstrationer og hele den aktivitet, der er i de grønne bevægelser, animerer regeringen til at handle, så godt man kan. Men gør det slet ikke indtryk på ordføreren, at der er blevet så uendelig langt mellem den boble, vi har herinde, hvor Socialdemokraterne nærmest står og fejrer klimaresultater, og så den massive kritik, der er ude i samfundet, ude i det, vi kalder den rigtige virkelighed? Det spænd er jo efterhånden blevet så stort, at man ikke kan forstå, at det er den samme verden, vi lever i.

Kl. 10:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:20

Jesper Petersen (S):

Det skal vi virkelig gerne undgå, altså de tendenser, der er i den debat, men jo også på andre områder, nemlig at vi kan havne så langt fra hinanden, at det nærmest er svært overhovedet at acceptere hinandens synspunkter eller argumenter. Jeg tror faktisk, at i de kredse, hr. Torsten Gejl refererer til, ser man meget på det sådan. Men der er også rigtig mange andre mennesker, for hvem det er vigtigt at kunne have en bil at køre på arbejde i, måske skal familien bruge to, for at det hænger sammen. Og der er vi nødt til at tage skridtene på en måde, hvor det går fremad hele tiden – og der er stillet forventninger – men hvor man heller ikke skubber det ud over kanten og fjerner mennesker fra det, for vi skal have dem med.

Kl. 10:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Så er det hr. Jens Rohde, KD. Værsgo.

Kl. 10:21

Jens Rohde (KD):

Tak for talerne. Jeg vil dog sige, at det er lige før, jeg bliver sådan helt lettet over, at Danmark ikke kom i finalen til melodigrandprixet, for så havde regeringen formentlig også taget æren for det. Sådan lød det i hvert fald. (Jesper Petersen (S): Vi har stadig EM foran os). Men fred være med det, sådan er det jo, når man står i den situation. Det kender jeg godt til; så skal man jo fortælle om alle de gode ting, regeringen har gjort.

Statsminister efter statsminister efter statsminister, sagde statsministeren, der så stillede sig op i rækken af andre statsministre i forhold til udenlandske kvinder. Den samme situation har vi for de handicappede og for de psykisk syge. Vi har i de seneste uger her i Folketinget behandlet utallige beslutningsforslag og forespørgsler og et borgerforslag fra #enmillionstemmer om rettigheder for disse udsatte grupper. Og der er Google jo så en ondskabsfuld partner at have med sig, for jeg har læst utallige taler fra tidligere statsministre og i øvrigt også fra mig selv som politisk ordfører om at sikre de rettigheder til de mennesker. Hvornår får de dem?

Kl. 10:22

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:22

Jesper Petersen (S):

Jeg synes, det er godt, at hr. Jens Rohde bringer handicappede og psykisk syge – det kunne være andre sårbare grupper, men jo ikke mindst de to har der været meget diskussion om de seneste uger – ind i debatten her, og jeg mener, det er rigtigt, at det er nogle af de områder, hvor vi som samfund også må sige, at her fungerer tingene ikke godt nok. Der er på forskellige måder på de punkter gang i et forberedelsesarbejde med at kunne lave f.eks. en 10-årsplan inden for psykiatrien til at gavne det område, som vi har haft som den lidt oversete del af sundhedsvæsenet i for mange år med alle de problemer, det har skabt. Det gælder ligeledes en evaluering på området omkring handicappede, og jeg må sige, at de historier, man har set i en periode nu, med en også utrolig kreativitet, i forhold til hvordan man kunne nedbringe sine udgifter til handicappede lokalt, har ikke været kønne at se på.

Så det er fint, at hr. Jens Rohde tager det op, og forhåbentlig kan vi også sammen nå frem til nogle aftaler på det punkt, når vi er tilbage igen på den anden side af sommerferien.

Kl. 10:23

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jens Rohde.

Kl. 10:23

Jens Rohde (KD):

Jamen der er jo ikke nogen, der har noget at lade hinanden høre der, for der er jo mange regeringer, der bærer ansvaret for, at de rettigheder aldrig nogen sinde er blevet implementeret. Når alt kommer til alt, strander det hele på økonomi og en del af det på struktur, men der skal jo økonomi til, især for kommuner og regioner, der skal løfte opgaven i dagligdagen. Vil regeringen være med til at sætte kommunerne og regionerne mere fri rent økonomisk og politisk, så de har muligheden for at løfte den opgave, som jeg jo i vedtagelse efter vedtagelse her i Folketinget kan høre vi alle sammen er enige om skal løftes?

Kl. 10:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:24

Jesper Petersen (S):

Når det kommer til økonomien, er der jo sat de første 600 mio. kr. af på finansloven til det, der handler om psykisk syge. Hvad angår handicappede og det, der bliver peget på med kommunernes og regionernes økonomi, forhandles der jo lige nu om aftalerne dér. Men jeg synes bare, det er værd at understrege, at der med de kommuneaftaler og den finansiering af velfærden, der er lavet under den her regering, er taget et kæmpe skridt frem, også med den udligningsreform, der er, og som altså mindsker det tryk, der er på den kommunale økonomi, og som egentlig meget er kommet fra den side, som hr. Jens Rohde desværre har meldt sig ind i efter at være gået ind i Kristendemokraterne. Der vil man få mere ud af det i kommunerne, hvis den nuværende regering fortsætter kursen.

Kl. 10:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Sophie Løhde, Venstre. Værsgo.

Kl. 10:24

Sophie Løhde (V):

Tak for det. Jeg er simpelt hen nødt til at følge op på det her om udrejsecenteret, for ordføreren bruger i dag en argumentation med, at grunden til, at regeringen helt kynisk placerede 130 dybt kriminelle udlændinge på Langeland, var, at det var rasende dyrt at placere på en øde ø. Altså, jeg troede helt ærligt, at danskernes tryghed var vigtigere for den her regering. Lindholm kostede i årlige omkostninger til driften 200 mio. kr. om året. Vi bruger om måneden i øjeblikket 2 mia. kr. på at teste, fordi regeringen jo har indført coronapas alle vegne – 2 mia. kr. om måneden. Og så synes man, at 200 mio. kr. om året er rasende dyrt. Hvordan kan ordføreren forsvare, at det er de penge, som gør, at regeringen kynisk mener, at Langeland er den bedste placering, og at man ovenikøbet ikke har gjort sit hjemmearbejde, og at man bagefter siger til midtjyderne: Nu svigter vi jer permanent?

Kl. 10:25

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:26

Jesper Petersen (S):

Det ene er vel ikke mere kynisk end det andet, når vi sammen erkender, at der ikke er nogen gode løsninger på det problem. Det er der ikke; der er jo ikke noget sted, hvor det er godt at placere det. Og jeg synes, Venstre skulle være lidt mere reelle i den debat på den måde, at man jo også må erkende, at Lindholm har den samme konsekvens. Så er det bare borgere i Kalvehave og Stege og Vordingborg og andre steder, som har dem tæt på, altså de her mennesker, som vi alle sammen ønsker skal rejse ud. Så bliver alt jo relativt. Ja, det ville være dyrere for vores samfund, hvis ikke vi havde en teststrategi, der er en nøgle i corona, og det er cirka dobbelt så dyrt at have det forslag, som Venstre er kommet med, end det, regeringen er kommet med. Så er det bare spin at kalde det en øde ø og alt sådan noget – det er jo fjollet. Der er naboer dér fuldstændig som andre steder, der faktisk nu er rimelig trætte af, at Venstre genopliver Lindholmidéen, og de siger, at det skaber utryghed hos dem. Så er vi jo tilbage i saksen.

Kl. 10:27

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Sophie Løhde.

Kl. 10:27

Sophie Løhde (V):

Efter pengene fosser ud af statskassen, er det godt nok kynisk at skulle høre ordføreren sige, at 200 mio. kr. om året i driftsudgifter er et rasende højt beløb, samtidig med at vi bruger 2 mia. kr. om måneden på at teste på grund af regeringens coronapas. Jeg skal bare lige høre: Kommer der et forslag, inden vi står her igen til åbningsdebat, fra regeringen, hvor man rent faktisk har gjort sit hjemmearbejde og dermed lever op til sit løfte til midtjyderne om at placere de 130 dybt kriminelle et andet sted?

Kl. 10:27

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:27

Jesper Petersen (S):

Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, det er en sådan lidt kedelig og også lidt populistisk stil, fru Sophie Løhde kører her i forhold til at kalde det en øde ø, for der er jo naboer dér fuldstændig ligesom andre steder, og i forhold til at lade, som om teststrategien er noget, vi alene har ansvar for, og at det i øvrigt er en håbløs dårlig idé, og at det er det samme som en diskussion om et udrejsecenter. Det er det ikke, og det ved fru Sophie Løhde godt. Der er ikke nogen god løsning på det her, men vi er kommet med vores forslag, og når det så ikke kan lade sig gøre, fordi Venstre blokerer for det, så må vi tage de tiltag nu, der skal til for at hjælpe naboerne i Midtjylland, give dem en større sikkerhed og tryghed, men det ligger der, fordi vi er blevet blokeret i at lave den løsning, vi ville.

Kl. 10:28

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Kl. 10:28

Troels Lund Poulsen (V):

Tak for det. Det er nyt for mig at høre i den her debat, at Venstre har vetoret over for regeringens politik. Det vil vi gerne benytte os af på andre områder. Det er vi ikke nået til endnu i hvert fald. Men det er jo et meget banalt spørgsmål, fru Sophie Løhde stiller: Kommer der et forslag til en ny placering af et udrejsecenter, eller gør der ikke?

Kl. 10:28

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:28

Jesper Petersen (S):

Venstre har ikke vetoret, men vi lytter til et flertal i Folketinget. Hvis jeg må gentage fra før: Hvad havde man regnet med? Havde man regnet med, at vi var sådan en magtfuldkommen egenrådig regering, der bare kører hen over det hele? Det vil vi da ikke have siddende på os. Derfor lytter vi selvfølgelig, når et flertal i Folketinget siger: Den der beslutning, som I godt nok kunne træffe selv, vil vi godt blandes ind i, og vi vil gerne stoppe jer i at træffe den. Vi vil ikke flytte det fra Kærshovedgård, som vi kunne. Vi synes, at centeret må blive der, indtil der forhåbentlig er nogle, der kommer med noget andet, der kan få flertal.

Det korte svar på spørgsmålet er: Vi har et forslag. Det står ved magt. Vi skal ikke lægge alle mulige andre løsninger ud og skabe utryghed fem-seks andre steder i Danmark om, hvorvidt det nu er dem, der kommer til at sidde med sorteper. Vores forslag er, at det skal ligge på Langeland. Det er vi blevet blokeret i. Derfor er det på Kærshovedgård nu.

Kl. 10:29

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Troels Lund Poulsen.

Kl. 10:29

Troels Lund Poulsen (V):

Tak for det, synes jeg faktisk, meget klare svar – det er sjældent, at jeg kan rose hr. Jesper Petersen. (Jesper Petersen (S): Det sker faktisk, men sjældent). Ja, men min ros er så også dybt ironisk ment, kan jeg sige. Det er bare, for at hr. Jesper Petersen ikke skal blive alt for glad.

Det her er jo et ærligt svar til midtjyderne om, at udrejsecenteret forbliver i Midtjylland på Kærshovedgård. Det flytter ikke. Det har regeringen ingen planer om. Det synes jeg er et enormt svigt fra regeringens side og dermed også fra hr. Jesper Petersens side. Det eneste, man vel i bund og grund kan takke for, er et ærligt svar om, at regeringen ikke vil leve op til det løfte, som de gav danskerne i valgkampen.

Kl. 10:30

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:30

Jesper Petersen (S):

Hvordan er det nu med det der med fingeren, der peger tilbage på en selv? Venstre har placeret udrejsecenteret på Kærshovedgård i Midtjylland. Så kommer der et forslag fra regeringen om at flytte det. Det har man valgt at blokere for. Så kan man godt sige, at man havde andre idéer, men når man går ind i at ville have, at det skal være noget, som et flertal skal blande sig i, må man jo kunne danne et flertal for en anden løsning. Det er der ikke, og det ved Venstre godt. Derfor må man stå ved sit ansvar for at have blokeret for en flytning fra Kærshovedgård. Det er dér, det er nu. Nu gør vi, hvad vi kan, for at sikre en øget sikkerhed og tryghed i det område.

Kl. 10:31

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 10:31

Pia Kjærsgaard (DF):

Tak for det. Altså, jeg bliver nødt til at sige ligeud, at lige i øjeblikket er hr. Jesper Petersen ufrivilligt komisk på Folketingets talerstol. Det er jo fuldstændig absurd at rode rundt i Kærshovedgård og Langeland. Der var ikke flertal, fordi et af regeringens støttepartier, Socialistisk Folkeparti, ikke ville være med – punktum. Sådan var det. Regeringen havde i sin egen magtfuldkommenhed taget en beslutning uden at rådføre sig med nogen som helst. Det er det, der er farligt, når man har magten for længe, alt for længe. Og det var det, der skete.

Jeg vil godt forholde mig lidt til udgifterne: 13,5 mio. kr. smidt væk. Og til det med, at Lindholm skulle være dyrere, vil jeg sige, at man jo tilbød at give erstatning, hvis der var nogle, der skulle ekspropriere, fordi de ikke kunne få deres huse afsat, og man ville lave forsikringer, og man ville placere mere politi omkring Langeland, hvis det skulle ligge dér. Det er godt nok en dyr fornøjelse.

Lad mig bare slutte første kommentar med at sige: Det er regeringens egen skyld. Det er regeringen, der har sørget for, at vi har fået udlændinge til Danmark, deriblandt en masse kriminelle udlændinge, som man ikke kan finde ud af at sende hjem. Det er hundrede procent – desværre – et stort flertal i Folketingets egen skyld, at vi er endt, hvor vi er. Men det er vi så, og nu har man ikke nogen løsning på det. Det er sølle.

Kl. 10:32

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:32

Jesper Petersen (S):

Måske er det ufrivilligt komiske her, at fru Pia Kjærsgaard opfører sig, som om Dansk Folkeparti ikke har været et fuldstændig centralt og afgørende parti for flertalsdannelsen i Danmark i endog en del år. Det lykkedes jo fru Pia Kjærsgaard. Gad vide, hvor mange af de mennesker, der er på udrejsecentrene nu, der egentlig er kommet til Danmark, mens fru Pia Kjærsgaards regering – den, hun støttede – var ved magten. Altså, der må jo være en eller anden form for sammenhæng. Man kan jo ikke bare opføre sig, som om man aldrig nogen sinde har været en del af et flertal i Danmark og har været med til at føre den udlændingepolitik.

Det er da også ufrivilligt komisk ikke at ville forholde sig til, hvad det koster ikke bare at købe ejendomme, men at drive dem hvert eneste år. Der er det, som jeg er oplyst, dobbelt så dyrt at tage Lindholm som at tage det forslag, regeringen kom med. Så inden man anklager andre for at være komiske, skulle man måske også lige være lidt bevidst om sit eget ansvar og om, hvordan priserne egentlig gøres op.

Kl. 10:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Pia Kjærsgaard.

Kl. 10:33

Pia Kjærsgaard (DF):

Bare vi er enige om, at Dansk Folkeparti har ført an med stramninger, når det gælder udlændingepolitikken. Det kan jeg desværre ikke tillægge Socialdemokratiet, tværtimod – ikke engang efter man har fået regeringsmagten. Man er begyndt at lempe. Det kommer vi meget tilbage til i løbet af den her debat, tror jeg.

Men lad mig bare sige, at vores holdning er, at de skal udvises og de skal hjem, og efter hele den her polemik vil jeg meget anbefale regeringen endnu en gang at forsøge at foretage en individuel vurdering af hver evig eneste for at få sendt vedkommende hjem. De 130, som man har store problemer med, skal ikke være i Danmark; de skal hjem med økseterroristen forrest. Jeg synes, det er så grotesk, at man på det nærmeste har opgivet det her. De skal ud af landet.

Kl. 10:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:34

Jesper Petersen (S):

Det er vi da fuldstændig enige om, fru Pia Kjærsgaard. Vi ønsker da ikke, at de er her. De skal rejse ud, og derfor er de på et udrejsecenter. Men hvis det er sådan, at man bare lige kan gøre det, hvorfor fiksede fru Pia Kjærsgaard så ikke det i sidste valgperiode eller den før? Det er jo, fordi man ikke bare lige kan gøre det sådan. Og så synes jeg, at vi må have en vis ærlighed om, hvad der faktisk er sket under den her regeringstid. Vi er jo i gang med at gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det nemmere at udvise. Der er skærpelser på en lang række punkter: hjemrejse, indfødsret osv. Det er sket under den her regering, og vi er glade for at have bidraget til at bringe det den vej. Det er altså den korrekte karakteristik.

Kl. 10:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Nu er der plads til en sidste bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Kl. 10:35

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Jeg vil godt tilbage til emnet omkring handicappolitik, for det er en debat, der har fyldt rigtig meget i den seneste tid. I omkring halvdelen af de påklagede sager er der fejl. I en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer siger 39 pct., at de selv må ud at købe hjælp. 44 pct. mener, at økonomiske hensyn vejer mere end de faglige hensyn. En masse enkelthistorier fylder, særlig blandt #enmillionstemmer, der leverer en masse triste historier om, hvordan mødet med systemet er utrolig hårdt for mennesker med handicap. Det er historier om unge mennesker, der institutionaliseres i eget hjem, når de bliver 18 år. Det er historier om mennesker, der observeres over mange dage i eget hjem, inde på badeværelset, inde i soveværelset. Der er veteraner, der ikke kan få en ny benprotese.

Derfor vil jeg godt høre regeringen og ordføreren, om regeringen mener, at man er tilfreds med den måde, borgerne med handicap oplever mødet med systemet på, og at det er en livslang kamp, det er starten på. Og mener regeringen, at man kan lave om på nogle af de økonomiske incitamenter – måske tilføre området flere penge – for at sikre, at det ikke kan betale sig for kommunerne at give mindre hjælp eller ingen hjælp?

Kl. 10:36

Første næstformand (Karen Ellemann):

Værsgo til ordføreren.

Kl. 10:36

Jesper Petersen (S):

Jeg er helt enig med ordføreren i, at vi ikke kan være tilfredse med, hvordan tilstandene er nu på handicapområdet. Jeg er helt enig i, at mange af de historier, der er kommet frem – og de finder jo frem organiseret, som fru Charlotte Broman Mølbæk nævner, men kommer jo også i min indbakke – ikke er sjov læsning. Og det må ikke være det for de mennesker, der er i den situation. Så det er en af de meget vigtige ting, synes jeg, på socialområdet at få adresseret effektivt på den anden side af sommerferien, når vi igen mødes.

Der er forskellige evalueringer i gang af ansvarsplaceringerne osv., og økonomi spiller også en rolle, hvad det jo også gør, i forhold til hvor hårdt kommunernes økonomi har været presset og det, at man har forsøgt at finde besparelser og også er gået for langt. Så jeg synes, det er godt, at det er en sag, der virkelig er kommet fokus på, og det må vi sammen levere på på den anden side af sommerferien.

Kl. 10:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Kl. 10:37

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Jamen det er jeg rigtig glad for at høre, og jeg ser også meget frem til at arbejde videre sammen med regeringen og støttepartierne, når vi har resultatet af den her evaluering. Men jeg ved også, at der er rigtig mange mennesker med handicap, der sidder derude og lytter med, og som indtrængende beder os om at handle. Og vi må i virkeligheden også forsikre dem om, at vi anerkender de problemer, der er, og også har en forståelse af, at vi bliver nødt til at ændre systemet. Jeg spurgte til, om man kunne forestille sig at ændre på nogle af de økonomiske incitamenter, for sådan, som det er i dag, kan kommunerne reelt set spare penge ved at give mindre hjælp. Man kunne måske også overveje at flytte dele af det til regionerne, og det vil jeg da gerne prøve at høre ordførerens refleksioner omkring.

Kl. 10:38

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:38

Jesper Petersen (S):

Jeg tror, vi må sige, at det er en drøftelse, man er nødt til at tage med den ansvarlige minister på den anden side af sommerferien. Jeg kan ikke give et tilsagn mere specifikt om, hvordan man skal indrette sådan en aftale. Men hensigten og den helt nødvendige problematisering af forholdene nu er vi meget enige i.

Kl. 10:38

Første næstformand (Karen Ellemann):

Således tak til Socialdemokratiets ordfører. (Jesper Petersen (S): Selv tak). Der var masser af korte bemærkninger til ordføreren, men ikke mere tid. Jeg beder ordføreren gøre talerstolen klar til næste taler, og den næste taler er Venstres formand, hr. Jakob Ellemann-Jensen. Velkommen.

Kl. 10:39

(Ordfører)

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede min tale med at sende en hilsen til hr. Søren Pape Poulsen og til hele Det Konservative Folkeparti. Tidligere statsminister, formand for Det Konservative Folkeparti Poul Schlüter er gået bort. Han var en ener i dansk politik. Han satte markante aftryk på det danske samfund. Hans økonomiske resultater rækker helt op til i dag, og det skal vi alle sammen være meget taknemlige for. Vi er mange, der vil mindes Poul Schlüter med glæde og med stor respekt.

Så vil jeg rette blikket mod dagens debat. Den markerer afslutningen på, skal vi sige et af de særeste folketingsår i mands minde, et år, som fra start til slut har været præget af corona. Det er et år, der har testet os. Jeg tror, at vi er mange, der ser frem til at lægge det her folketingsår bag os. Vi skal ikke glemme, hvad vi har været igennem, fordi der er meget, vi har lært eller burde have lært undervejs.

For det første så har vi lært, at det er nemt at have idealer, når de ikke bliver udfordret. Vi kan sagtens skåle på demokratiet, vi kan skåle på grundloven, vi kan skåle på det brede parlamentariske samarbejde. Vi skal bare også huske det, når det virkelig gælder, sådan som da corona ramte i begyndelsen af sidste år og regeringen jo valgte at både lukke domstolene og hjemsende store dele af Danmarks Radio og TV 2. Kort efter fik Danmark en epidemilov, som blev brugt til at sætte demokratiet ud af spil ved at parkere Folketinget på sidelinjen. Og så valgte statsministeren i november at nedlægge hele minkerhvervet, tage menneskers livsværk fra dem på et pressemøde – uden lovhjemmel, uden en klar anbefaling fra myndighederne – til en pris på 19 mia. kr. Det er altså flere milliarder mere end det, vi hørte statsministeren sige man har brugt på lønkompensation til samtlige virksomheder i Danmark. Coronakrisen, ja, den blev desværre på mange måder et lavpunkt for vores folkestyre.

Heldigvis er der også gode ting, fordi vi har lært, at danskerne tager ansvar, vi tager ansvar for hinanden, at vi med et stort individuelt ansvar tænkte på hinanden, og på den måde bliver coronakrisen også et højdepunkt for vores fællesskab i Danmark. Det er sådan, vi gør. Og nogle af os har måske godt vidst det hele tiden, men for andre er det kommet som lidt af en overraskelse: det her med, at et stærkt fællesskab, ja, det er summen af vores individuelle handlinger. Vi giver fællesskabet liv ved at deltage og ved at bidrage aktivt til det. Og det er på grund af den enkelte danskers vilje til at tage et personligt ansvar, at vores sundhedsvæsen har kunnet følge med og smitten ikke kom ud af kontrol, så vi skylder i virkeligheden alle sammen og hinanden en tak. Vi skylder også en stor tak til alle de dygtige mennesker i vores sundhedsvæsen, som har ydet en ekstraordinær stor indsats.

En tredje ting, som vi har lært, ja, det er betydningen af en sund økonomi, for dansk erhvervsliv har klaret sig forholdsvis godt igennem krisen overordnet set, fordi vores erhvervsdrivende har været omstillingsparate, og fordi regeringen har arvet en statskasse, som jo har gjort det muligt at hjælpe der, hvor det har været nødvendigt, en statskasse, hvis polstring Socialdemokraterne konsekvent har været imod. Det kan godt være, at statsministeren synes, det er gammeldags eller umoderne at tjene pengene, før man bruger dem, men vi har sådan set også lært, at når først krisen rammer og man har brug for pengene, er det meget godt, der er nogen, der har tænkt på det. En sund økonomi, ja, det giver muligheder, og det kan gøre politik til virkelighed, og den lektie håber jeg sådan set vi alle sammen tager med os, når vi tager fat på de store samfundsudfordringer på den anden side af krisen. For jeg er meget enig med statsministeren i oplistningen af nogle af de store samfundsudfordringer, som vi står over for: klimaudfordringerne, udviklingen af vores velfærdssamfund, ambitionen om at sikre gode muligheder i alle dele af landet.

Ledigheden er heldigvis faldet igen, og nu ser vi, at der er en stigende mangel på arbejdskraft i flere brancher. Det risikerer altså at udfordre væksten i Danmark. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. For vores vedkommende, jamen der foreslår vi konkret, at vi nedsætter grænsen for, hvor mange penge man skal tjene, før man får lov til at komme hertil for at arbejde og for at bidrage til Danmark. Samtidig skal vi udnytte det opsving, som vi ser ind i. Vi skal udnytte det til at få den – desværre – alt for store grupper af indvandrere, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, ind i det arbejdende fællesskab. Det er en kæmpe mulighed.

Kl. 10:44

I Venstre præsenterede vi tidligere på året et udspil, hvor vi gør op med den måde, som integrationen skulle fungere på. Vi siger helt klart, at man ikke skal kunne komme til Danmark og modtage sociale ydelser kvit og frit, man skal finde sig et arbejde. Det er, fordi vi tror på, at folk kan noget, vi tror på, at folk vil noget, og vi møder mennesker med forventninger. Vi ser mennesket frem for systemet. Det er også derfor, vi vil indføre en arbejdspligt, sådan at vi sikrer, at mange flere enten tager et arbejde eller går i gang med en uddannelse. Så vil vi afskaffe de ekstra 2.000 skattefrie kroner hver måned til især arbejdsløse indvandrere, som regeringen har indført.

Her forleden – det fik vi drøftet lidt før – besluttede regeringen sig for at placere 130 udviste kriminelle udlændinge klos op og ned ad et lokalsamfund i fremdrift på Langeland, men de lokale råbte så højt, at ikke engang regeringen kunne overhøre dem. Nu er planerne droppet, og regeringen står – det er vist ret tydeligt – fuldstændig uden plan for at holde sit løfte om at løse problemerne på Kærshovedgård. De problemer skal løses. Man kan simpelt hen ikke være andet bekendt over for de mennesker, der bor i Midtjylland.

Coronaen har ellers lært os, hvor vigtigt det er at lytte, når alting buldrer. Det er vigtigt at lytte til brystkræftpatienten i hovedstaden eller Region Sjælland, som har måttet vente. Det er vigtigt at lytte til de unge, hvis bedste år er blevet stjålet. Vi skal lytte til den nybagte mor, som med veer bliver sendt ud i en taxa, fordi der ikke er plads til hende på hospitalets fødeafdeling. Vi skal lytte til iværksætteren, som har satset alt for at nå sin drøm og nu overvejer at flytte ud af Danmark, fordi det er for svært at skaffe både kapital og kvalificeret arbejdskraft. Vi skal lytte til virksomhedsejeren, som har været lukket under corona, og som endnu ikke har modtaget den kompensation for lukningen, som vi har stillet i udsigt. Vi skal lytte til mejeristen i Midtjylland, som laver nogle af verdens bedste fødevarer bedre og grønnere end noget andet sted på kloden, og som nu bliver udskammet og ser risikoen for, at vedkommendes job bliver sendt til udlandet. Vi skal lytte også til de ældre, til plejehjemsbeboeren Else Marie Larsen, som fik en behandling på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, som var både uværdig og blottet for omsorg. Vi skal lytte til hendes barnebarn, Charlotte Ahm, som var nødt til at gå til medierne for at få os til at lytte. Evnen til at tænke på andre, evnen til ikke at tro, at vores egne svar altid er de bedste, har vi i virkeligheden altid været gode til i Danmark. Jeg synes, det er en evne, som er blevet forsømt lidt under corona. Det synes jeg vi skal blive bedre til allesammen, når vi mødes i den næste samling.

Så vi har lært meget det seneste år, og derfor er der jo ikke nogen undskyldning for ikke også at blive klogere. Et genåbnet Danmark, en økonomi på vej frem er muligheden for at nå det Danmark, som vi drømmer om, men det kræver altså, at vi også tager ved lære. Det kræver, at vi tror på det personlige ansvar, at vi giver plads og vi giver frihed til det. Det kræver, at vi sikrer en stærk økonomi, som giver håb for fremtiden. Det kræver, at vi ikke tager noget for givet, at vi ikke tager noget som helst for givet, og det kræver, at vi lytter til andre end os selv, for vi kan, hvad vi vil, og vi får, hvad vi vælger. Så når nogen siger, at vi skal tilbage til, at alting skal være, som det var før, tager de fejl. Vi skal ikke tilbage, vi skal fremad, og det skal vi sammen.

Så vil jeg gerne på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, fru Inger Støjberg (UFG) og hr. Orla Østerby (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Danmark takket være en ansvarsfuld dansk befolkning, en stærk økonomi og et omstillingsparat sundhedsvæsen og erhvervsliv nærmer sig slutningen af en alvorlig sundhedsmæssig og siden økonomisk krise.

Folketinget konstaterer, at det nu er afgørende, at vi fører en politik, der skaber vækst, velstand og danske arbejdspladser som forudsætningen for, at vi kan fortsætte Danmarks grønne omstilling og finansiere vores fælles velfærd i fremtiden, bl.a. i forhold til at sikre værdige forhold for vores ældre.

Folketinget udtrykker bekymring for, at regeringen begrænser borgernes frie valg af velfærdsydelser og fører en politik, der – ved at hæve skatter og afgifter for danske virksomheder og borgere – koster danske arbejdspladser.

Folketinget konstaterer, at det er afgørende, at danskernes skattepenge prioriteres klogt og ikke bruges på at give arbejdsløse indvandrere højere overførselsindkomster, som regeringen i flere omgange har prioriteret. Folketinget understreger vigtigheden af at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 146).

Kl. 10:49

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til Venstres formand. Vedtagelsesteksten vil indgå i de videre forhandlinger.

Så kan jeg overraskende fortælle Venstres formand, at der er en lang række korte bemærkninger. (Jakob Ellemann-Jensen (V): Alle tiders). Den første er til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 10:49

Jesper Petersen (S):

Tak for talen. Jeg synes, at en af de meget bemærkelsesværdige ting, der er sket i det år, der er gået, i forhold til de ting, der ikke har med corona at gøre, er det forløb, vi så, omkring politiforliget, hvor det jo var regeringens ønske – og det endte vi så også med at have bredt flertal for – atfå politiet derude tættere på borgerne, oprette en lang række nærpolitistationer og øge trygheden. Det endte Venstre simpelt hen med ikke at støtte, og det forbløffer mig virkelig.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen har selv sagt i »Genstart«, programmet på P1, at det er forbandet ærgerligt, at Venstre ikke var med i politiforliget. Men har Venstre egentlig andre at takke for det end sig selv? Og har man fortrudt, at man ikke tog medansvar for den aftale? Det er mit spørgsmål i dag.

Kl. 10:50

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:50

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Har vi andre at takke for det? Ja, det har vi jo, og tak for det. Det er jo rigtigt. Jeg er forbandet ærgerlig over det, for når vi laver de her store forlig – hvad end det handler om politi eller handler om forsvar, altså de store ting, som vi jo i bund og grund ret bredt i alt væsentligt er ret enige om, altså, hvor vores udfordringer går på de mindre ting – synes jeg, det er vigtigt, at vi alle sammen er med. Og jeg synes, at man hver især skal strække sig, for at alle kan være med. Derfor ærgrer det mig, og jeg synes, det var – undskyld udtrykket – forbandet ærgerligt, som jeg sagde i radioen, at det var vigtigere for regeringen, at Venstre ikke var med, end det var at sikre en finansiering, som ikke gjorde det dyrere at være dansker.

I forhold til det her med, at man siger, at der er nogle ting, man vil, så man sikrer lige, at skatter og afgifter stiger med 0,5 mia. kr., ved man jo godt fra regeringens side, at vi dér er så tilpas ansvarlige mennesker, at vi ikke kan være med til det. Jeg synes bare, det var ærgerligt, at man ikke kunne finde en anden finansiering, sådan som vi lagde op til, og jeg synes, det var ærgerligt, at det var vigtigere at holde Venstre uden for end at lave noget, der var økonomisk ansvarligt. Så ja, det var ærgerligt.

Kl. 10:51

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jesper Petersen.

Kl. 10:51

Jesper Petersen (S):

Det, der skete, var jo, at det for Venstre var vigtigere at holde fast i et eller andet firkantet skattestop, end det var at tage medansvar for politiet, altså for at politiet kommer tættere på borgerne. Dansk Folkeparti er med, og Konservative er med. Venstre har selv bidraget til en række, jeg tror, det er 13 stigninger af skatten på en eller anden måde.Man kunne sagtens være med.

Men jeg har så forstået, at man måske ville overveje at redefinere det der skattestop, så Venstre ikke også i næste valgperiode kommer til at være så låste. Har Venstre planer om at gøre det? Vil vi møde et mere bevægeligt og forhandlingsparat Venstre i den nye folketingssamling, end det her tilfælde er et eksempel på?

Kl. 10:52

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:52

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg er superglad for hr. Jesper Petersens fortolkning af Venstres skattestop. Den er ikke helt rigtig. Men når vi har et skattestop, handler det jo om, at der er nødt til at være nogle herinde – og det er Venstre – som siger: Kære venner, der er mange ting, vi gerne vil; ønskelisten er lang, og det gælder for os alle sammen. Og hvis vi bare hver gang, der er noget mere, noget andet, vi gerne vil, siger, at vi så lige drejer på skatteskruen, så bliver den her kage bare mindre og mindre, for så har vi ikke arbejdspladserne, og så har vi ikke virksomhederne. Og det er altså vigtigt for os, at vi ikke kun ser på, hvordan vi bruger penge, men også på, hvordan vi tjener penge som samfund, og en af forudsætningerne dér er, at det kan betale sig at arbejde, og at det kan betale sig at drive virksomhed, og det hænger skattestigninger bare ikke sammen med.

Kl. 10:53

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 10:53

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak. Og tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen for ordførertalen. Statsministeren har jo tidligere sagt: Selvfølgelig er det en politisk beslutning, om mennesker, der i mine øjne er landsforrædere – og det er man, når man tilslutter sig Islamisk Stat, hvad enten det er i ord eller i handling – skal være i Danmark eller ej, og det skal de altså ikke. Citat slut. Og jeg så, da den her taskforce var kommet med sin såkaldte nye vurdering og regeringen valgte at sige, at det skulle de så alligevel, at da var Venstres ordfører ude at sige, at man godt kunne diskutere det med børnene, men ikke under nogen omstændigheder forældrene.

Jeg vil bare høre hr. Jakob Ellemann-Jensen, om det stadig væk er linjen, og om man fra Venstres side holder fast i, at de her forældre, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, skal Danmark ikke aktivt hente til Danmark.

Kl. 10:54

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:54

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for spørgsmålet. Det her er jo en sag, som har fyldt meget, og som fylder meget – og hold op, hvor er den hjerteskærende. Og det mener vi jo alle sammen, uanset hvad vi mener om, hvem der skal hjem og ikke skal hjem osv. Der er jo ikke nogen herinde, som ikke synes, at det er fuldstændig grusomt, hvad de her børn bliver udsat for, og hvad det er for et svigt, deres forældre har udsat dem for. Jeg synes, det er forfærdeligt.

Jeg synes, at når nogen på den måde svigter deres forældreansvar og vanrøgter deres børn på den måde, så har vi som samfund et ansvar for at skride ind for at hjælpe de børn. Og de børn synes jeg vi skal hjælpe. Jeg synes ikke, at vi skal hjælpe forældrene aktivt med at komme til Danmark. Jeg synes, man skulle have forfulgt andre spor. Og så ved jeg godt, at regeringen har en forklaring om, at det søreme er, fordi der er en anden sikkerhedsmæssig vurdering. Det er der ikke – ikke af situationen i Syrien. Der er en anden sikkerhedsmæssig vurdering i forhold til udenrigsministerens beståen i embedet og også justitsministerens. Og sådan er politik også en gang imellem.

Kl. 10:55

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 10:55

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak for svaret. Dansk Folkeparti har jo hele tiden kæmpet imod, at de mennesker, der har vendt Danmark ryggen på den her måde, skal tilbage til Danmark – eller til Danmark i det hele taget. Regeringen har så valgt en ny linje på baggrund af vurderingen fra den taskforce, som Venstre var med til at nedsætte. Og jeg kan så forstå, at Venstre har et synspunkt omkring børnene, og respekt for det – det er jo et klart udtalt synspunkt, som Venstres ordfører også tidligere har været ude med. Men man står så stadig væk fast på, at forældrene har vendt Danmark ryggen i et omfang, så de ikke aktivt skal hjælpes tilbage til Danmark af den danske stat. Og det synes jeg bare er godt at man har gjort klart her i dag under dagens debat. Tak for det.

Kl. 10:56

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:56

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, jeg synes, at noget af det, man jo frarøver, er muligheden for en lokal retsforfølgelse, for et internationalt tribunal. Og jeg er helt med på, som regeringen meget rigtigt siger, at sådan noget har lange udsigter. Ja, det har det. Det er enormt vanskeligt. Det tager enormt lang tid. Det har vi set efter Rwanda, det har vi set efter Eksjugoslavien. Til gengæld har vi også set betydningen af det i forhold til en helingsproces; at det faktisk er sådan, at retfærdigheden sker fyldest, og at mennesker bliver stillet til ansvar for de gerninger, de måtte have begået.

Kl. 10:56

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 10:56

Pia Olsen Dyhr (SF):

Men lur mig, om man, hvis hr. Lars Løkke Rasmussen havde siddet i Statsministeriet, ikke også havde valgt at tage danske mødre med hjem, når PET, Politiets Efterretningstjeneste, så tydeligt siger, at de skal det. Men fred være med det, det var faktisk ikke det, jeg ville stille spørgsmål til. Jeg var bare sådan lidt overrasket over Venstres formands tilgang til det her spørgsmål. Jeg synes, man normalt har mere respekt for Politiets Efterretningstjeneste.

Men jeg vil egentlig gerne spørge til klimaet og landbruget. Vi sidder jo i nogle forhandlinger lige nu. De er ganske svære. Jeg håber, de kan landes. Vi har i fællesskab lavet et meget ambitiøst mål om 70-procents-CO2-reduktioner i 2030. Det er jeg glad for, og jeg synes, det er positivt, at Venstre er med til det. Der er nogle ting, jeg så forestiller mig skal holde for: Ud over transporten, for det har vi jo også gjort i fællesskab, og det var også svært – det vil jeg sige – har vi også gjort det på industrien, og vi har gjort det på husholdningerne, og vi har lavet en fælles CO2-afgift. Det var lidt svært at få regeringen med, men vi er ved at komme derhen. Nu mangler vi landbruget, og her fornemmer jeg, at det er lidt sværere at få Venstre med op i gear, så derfor vil jeg gerne spørge hr. Jakob Ellemann-Jensen, om det ikke er rigtigt, at vi skal ret højt op i landbruget for at sikre os, at vi ikke bare kaster byrden videre til f.eks. industrien eller borgerne i Danmark. Skal landbruget ikke også tage en del af ansvaret, og hvis ikke de gør det, risikerer vi så ikke, at landbruget bliver den største udleder i Danmark?

Kl. 10:58

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:58

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg er enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at det er godt, at vi har den her fælles agenda. Så har vi nogle fælles værktøjer til at nå fremad, men alle værktøjerne er en pisk over for regeringen, og det sætter jeg stor pris på at vi bruger i fællesskab. Landbruget skal også levere på det her, og når jeg lytter til landbruget, og det gør jeg, så hører jeg både foreningerne i landbruget og virksomhederne i landbruget, som er ejet af landmændene, altså Arla, Danish Crown osv., store danske virksomheder, som jeg er stolt af at se, når jeg kommer til udlandet, sige: Vi skal levere på den her dagsorden.

Det, som er vigtigt for mig, er ikke bare, at vi ikke skubber, som fru Pia Olsen Dyhr siger det, byrden over på industrien; det er også, at vi ikke skubber byrden og udledningen ud til andre lande, for det er det, jeg tidligere har advaret imod her. Det er jo det, jeg kalder for klimanationalisme, hvor man lader, som om at hvis vi holder op med at producere fødevarer i Danmark, holder folk nok op med at spise. Det gør man ikke, og det er derfor, jeg synes, vi skal gøre os umage for at finde en balance, som sikrer, at vi fortsat kan producere verdens suverænt bedste fødevarer i vores land med de arbejdspladser, der følger med, og samtidig kan levere på klimamålsætningerne. Det er vi helt enige om.

Kl. 10:59

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Pia Olsen Dyhr.

Kl. 10:59

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det er en bunden opgave, og det er ikke kun en bunden opgave for Danmark. Det er en bunden opgave for alle lande, der har skrevet under på Parisaftalen, og det vil sige, at også hele EU skal levere på det her. Derfor vil jeg sige til den her diskussion om lækage, altså at folk bare flytter landbruget til Polen eller Tyskland, at Polen og Tyskland altså også skal bidrage ved at reducere deres CO2-udledninger. Derfor bliver vi nødt til at være ærlige over for dansk landbrug og sige, at de skal bidrage. Det skal ikke være gennem loftet. Det skal være rimeligt og fornuftigt, og vi kan hjælpe fra statens side, bl.a. med at udtage landbrugsjord; der tror jeg, Venstre og SF kan være enige. Men landbruget skal bidrage, for hvis vi ikke kommer op på minimum 8 mio. t, er det, at vi kaster byrden videre. Så vil Venstre være villig til at sige minimum 8 mio. t fra landbruget?

Kl. 11:00

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:00

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg kan forsikre, at Venstre er, også i denne debat, meget, meget konstruktive. Vi mener, at landbruget skal levere. Det, som vi siger, er, at vi bl.a. har den udfordring, at man har blandet både landbrug, kvælstof, økonomi og landbrugsstøtte sammen. Det giver nogle helt andre udfordringer, for på kvælstofdelen er vi godt nok langt fra hinanden. På klimadelen er vi altså ikke så langt fra hinanden. Nu har både fru Pia Olsen Dyhr og jeg sådan en bil, man kan sætte i stikkontakten, når man kommer hjem. Det hjælper til den grønne omstilling på transportområdet, men jeg vil bare advare indtrængende mod at gøre det samme med en ko. Den bliver rasende, og det er ikke den måde, man kan drive den grønne omstilling i landbruget på, og det mener vi man skal tage højde for undervejs. Der er altså nogle dyr, der indgår i den animalske produktion, og nu var det sagt lidt i spøg, men vi har altså ikke værktøjerne her og nu til at lave den samme glidende overgang som i industrien, og det må og skal vi tage højde for.

Kl. 11:01

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 11:01

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for det, og tak for en god tale, som jeg synes, i øvrigt i lighed med statsministerens tale, tegnede et billede af, at der virkelig er behov for nogle større tanker om dansk økonomi, og at vi kommer i gang med det samme. Derfor har jeg bare et åbent og enkelt spørgsmål til hr. Jakob Ellemann-Jensen: Kunne vi sætte os ned nu og hen over midten formulere nogle bud på, hvordan vi skaffer de mennesker til dansk økonomi, hvis det stod til ordføreren?

Kl. 11:02

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:02

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det kan vi sagtens. Jeg er jo med al respekt for mine ærede kolleger formand for det mest konstruktive parti her i huset. Vi er jo altid løsningsorienterede. Det er derfor, det ikke er os, der har peget på en regering og været parlamentarisk grundlag for en regering, som har mindsket arbejdsudbuddet og gjort Danmark systematisk fattigere i de seneste 2 år. Så hvis man gerne vil noget andet end det, skal man nok kigge andre steder hen.

Kl. 11:02

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Kl. 11:02

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jamen jeg kigger også intenst på formanden fra Venstre, imens jeg stiller det her spørgsmål: Hvilke bud har Venstre på, hvordan vi skaffer den arbejdskraft?

Kl. 11:02

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:02

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, jeg har læst Berlingske i dag og fru Sofie Carsten Nielsens udmærkede interview. Det er derfor, jeg tillod mig at være lidt spydig lige før, for de holdninger harmonerer jo ikke sådan helt med, hvad man i øvrigt udfører af handlinger. Vi ønsker at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Vi ønsker også, at det skal blive nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Et af de områder, som vi konkret vil se på, er at stille krav til mennesker, der kommer til vores land, at stille krav om, at man deltager på arbejdsmarkedet. Der er altså et potentiale her, som er gigantisk. Én ting er økonomien, men først og fremmest handler det her altså om at give mennesker, der kommer hertil, en mulighed for at lære os at kende og en mulighed for at have den størst mulige værdighed i sit eget liv, nemlig ved at klare sig selv.

Kl. 11:03

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 11:03

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det, og tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen for talen. Efter at have hørt den første del af debatten her kan det jo næsten lyde, som om den største ideologiske skillelinje, i hvert fald for det borgerlige Danmark, her i Danmark, er, om et udrejsecenter for udvisningsdømte skal ligge på Langeland, eller om det skal ligge på Lindholm. Men der er jo også andre væsentlige politiske debatter, og derfor vil jeg godt prøve at spørge lidt til dansk landbrug. For der er jo ikke nogen tvivl om, at dansk landbrug er i krise. Der lukker et landbrug hver eneste dag – altså hver eneste dag – og en del af den udvikling er jo, at gældsspiralen stiger. Vi kan se, at dansk landbrug er plaget af tre store udfordringer, både en økonomisk udfordring, men også udfordringer i forhold til kvælstofudledninger og i forhold til udledningen af CO2. Der kan vi også se en udvikling, hvor udenlandske kapitalfonde får en større og større rolle at spille i dansk landbrug. Der er en større del af dansk landbrugsjord, end der nogen sinde tidligere har været, som er ejet af udenlandske investorer, og det er meget få, der ejer dansk landbrug. Vi skal nok helt tilbage til stavnsbåndet for at se sådan noget. Nu er det så bare banker og kapitalfonde, der fæster bønderne, i stedet for at det er godsejere.

Derfor vil jeg godt høre Venstre, om Venstre er enig i, at det status quo, der er nu i dansk landbrug, ikke er en holdbar løsning. Altså, vi bliver nødt til at tænke anderledes, f.eks. i forhold til at oprette en statslig jordbrugerfond, der dels kan være med til at løse de tre udfordringer, dels kan sikre det generationsskifte, som er så påkrævet i dansk landbrug.

Kl. 11:05

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:05

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det spørgsmål og især for at trække det hele tilbage til stavnsbåndets ophævelse. Så er det jo, man som Venstremand sådan for alvor begynder at dirre. Der er jo nogle reelle udfordringer, men i min optik er der nogle forkerte løsninger i spørgsmålet her. Udfordringerne er til at få øje på. Det handler om gæld, det handler om klimaomstilling, og det handler om kvælstof. Det er jo derfor, vi må og skal tage de ting enormt alvorligt, når vi går ind i de her landbrugsforhandlinger. Landbrugsforhandlingerne, som regeringen er vært for i øjeblikket, handler jo både om klima, kvælstof og landbrugsstøtte.

Som jeg sagde til fru Pia Olsen Dyhr før, tror jeg nu sådan set godt, at vi kan nærme os hinanden på klimadelen, men vi er godt nok langt fra hinanden på de to andre områder. Og hvis vi ikke ønsker en udvikling, som i stigende grad vil blive som den, spørgeren malerisk beskriver her, så bliver vi nødt til at tage det her hensyn til dansk landbrug. Så bliver vi nødt til at anerkende, at produktionsformen har de begrænsninger. Vi bliver nødt til at anerkende, at generationsskifterne ikke bliver nemmere, når man tredobler generationsskifteskatten. Altså, der er nogle ting, som vi faktisk godt kan gøre for at vende den her udvikling, og som ikke handler om en statslig overtagelse af produktionsapparatet, som jeg hører det.

Kl. 11:06

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Peder Hvelplund.

Kl. 11:06

Peder Hvelplund (EL):

Nu taler jeg sådan set ikke for en statslig overtagelse af produktionsapparatet. Det her handler om at lave en statslig jordbrugerfond, som kan overtage de landbrug, som ellers kommer til at dreje nøglen om, og hvor alternativet er en udenlandsk kapitalfond. Der skal jeg da bare høre Venstres ordfører: Når det er det alternativ, vi ser, er det så trods alt ikke at foretrække at have en statslig jordbrugerfond, hvor man kan sikre et generationsskifte, hvor nye landmænd kan komme ind, frem for at det er udenlandske kapitalfonde, som udelukkende gør det af profithensyn, og som hverken tager hensyn til generationsskifte, klima eller kvælstofudledning?

Kl. 11:07

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:07

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det, der er vigtigt for os i forhold til dansk landbrug, er, at der med regeringens ord sker en udvikling og ikke en afvikling. Så langt så godt. Der er vi enige med regeringen. Jeg anerkender simpelt hen ikke præmissen for spørgsmålet, nemlig at det er de to valg, vi står over for. Jeg synes, vi har et tredje valg, som handler om at sikre ordentlige rammevilkår for et erhverv, som er afsindig vigtigt for Danmark og har været det i tusindvis af år. Det her er noget, der betyder noget for os. Det er en del af vores identitet, det er en del af vores økonomi, og det er en del af vores ansvar over for verden at blive ved med at producere verdens bedste fødevarer. Vi må og skal gå forrest her, og det gør vi ved at sikre ordentlige forhold for landbruget.

Kl. 11:07

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 11:07

Pernille Vermund (NB):

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne følge lidt op på fru Sofie Carsten Nielsens anmodning. Jeg har også læst Berlingske – med glæde – og jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører, hr. Jakob Ellemann-Jensen, stiller sig sådan en lille smule undrende over for, at et parti, som jo holder hånden under en regering, som har reduceret beskæftigelsen, og som har hævet skatter og afgifter markant, nu siger, at det ikke er ambitiøst nok.

Men hvorfor ikke tage fru Sofie Carsten Nielsen på ordet? Der er ikke nogen tvivl om, at vi i forhold til udlændingepolitikken er meget uenige med Radikale Venstre, men jeg er ret sikker på, at hvis vi tager fru Sofie Carsten Nielsen på ordet og rent faktisk sætter os sammen – borgerlige partier, inklusive dem fra venstrefløjen, der ønsker en borgerlig økonomisk politik – så tror jeg, at vi kunne gøre noget godt for Danmark. Og jeg tror faktisk også, at danskerne derude ville kunne se, at der er et alternativ til det ræverøde flertal, vi ser i dag.

Kl. 11:08

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:08

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Når jeg står og smiler, er det af oprigtig glæde – og også sådan lidt undrende. Hvem havde dog forudset, at vi i dag, den 2. juni 2021, skulle høre formanden for Nye Borgerlige sige til en Venstremand: Så samarbejd dog med De Radikale! Jeg er simpelt hen glad for, at der bliver taget referat her; jeg synes, det er alle tiders.

Jeg er i den grad indstillet på at tage fru Sofie Carsten Nielsen på ordet, hvad angår det her, for jeg synes, det er vigtigt. Jeg synes, det er en vigtig dagsorden. Jeg er jo enig i, at der er de udfordringer, som statsministeren nævnte i sin tale før, men jeg er også enig med den anden side af salen, vores side, i, at det er der, løsningerne skal findes, for jeg tror, at det er der, vi finder måden at gøre kagen større på, og det er jo det, det handler om. Vi diskuterer alt, alt for meget, hvordan vi skal fordele kagen, og alt for lidt, hvordan vi gør den større.

Så lad os endelig alle sammen tage hinanden på ordet. Jeg skal lige være færdig heroppe, men så kan vi spise frokost sammen.

Kl. 11:09

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Pernille Vermund.

Kl. 11:10

Pernille Vermund (NB):

Så må vi nok holde os til at tage hinanden på ordet og ikke andre steder. Det var bare låret, jeg tænkte på – men det må man sikkert ikke sige i salen.

Når ordføreren undrer sig, er det selvfølgelig på grund af udlændingepolitikken, og der håber jeg selvfølgelig, at man fra Venstres side står fast og ikke lader Radikale Venstre eller andre komme snigende med skøre forslag om, at vi skal lempe på den. Er Venstre klar til ikke bare at stå fast, men rent faktisk også at gøre det, som ordføreren sagde i sommer i sin i virkeligheden ret gode tale ved sommermødet, nemlig at vi skal sikre, at udlændinge udvises uden advarsel, hvis de begår grove forbrydelser, at vi skal have et nyt asylsystem, og at vi skal sikre, at udlændinge i Danmark forsørger sig selv?

Kl. 11:10

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:10

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg kan berolige formanden for Nye Borgerlige med, at det, jeg sagde sidste år, mener jeg sådan set stadig væk, og at jeg godt kan se nogle skillelinjer mellem Radikale Venstre og Venstre, når det kommer til udlændingepolitikken.

Altså, når vi her i foråret præsenterede vores bud på en ny integrationspolitik, handler det jo om, at vi synes, at man skal stille krav til mennesker; at vi synes, det er et udtryk for tillid til andre, at man stiller krav til dem. Vi synes, det er rimeligt at have en forventning om, at folk, der kommer til vores land, faktisk både ønsker og evner at bidrage. Og det har vi tænkt os at føre igennem.

Kl. 11:11

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste partileder, som har bedt om korte bemærkninger til Venstres formand, er hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 11:11

Alex Vanopslagh (LA):

Tak for det. Jeg har besluttet mig for at lade mig inspirere af SF, og det er jo ikke hver dag, jeg gør det, men jeg vil lade mig inspirere af SF's tilgang til regeringen og så være lige så kritisk over for hr. Jakob Ellemann-Jensen. Så mit spørgsmål er: Er der ikke noget med, at hr. Jakob Ellemann-Jensen engang har været udsendt? Og kan det passe, at hr. Jakob Ellemann-Jensen har fået en medalje for det arbejde? Er det noget, hr. Jakob Ellemann-Jensen kan sætte et par ord på? (Munterhed i salen).

Kl. 11:12

Første næstformand (Karen Ellemann):

Så er det Venstres formand.

Kl. 11:12

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg synes, det er på tide, at det spørgsmål bliver stillet herinde, så tusind tak for det. Jo, det er det. Det er derfor, jeg bærer den lille nål heroppe, og det er der flere af vores ærede kolleger der gør. Og jeg synes, det er fint at lade sig inspirere af den kritiske tilgang, som Socialistisk Folkeparti har til den siddende regering. Jeg håber på, at der vil være mange uddybende spørgsmål. Jeg har et hav af anekdoter, jeg gerne deler med salen. Jeg er helten i dem alle sammen. (Munterhed i salen).

Kl. 11:12

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Alex Vanopslagh.

Kl. 11:12

Alex Vanopslagh (LA):

Jamen det synes jeg vi skal tage ved den frokost, som jeg håber at blive inviteret med til sammen med fru Sofie Carsten Nielsen og andre gode folk. Det er lidt i den boldgade, jeg gerne vil fortsætte. Jeg synes også, at det var et spændende interview, som fru Sofie Carsten Nielsen gav til Berlingske, med det her reformfokus – og jeg kan forstå, at det har Venstre også.

Jeg vil egentlig høre: Hvis nu det ikke lykkes at finde hinanden grundet den parlamentariske situation, vil hr. Jakob Ellemann-Jensen så være med til at fremsætte en række beslutningsforslag, der kan gennemføre noget af den politik, som blev skitseret i Berlingske i dag?

Kl. 11:13

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:13

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, jeg synes jo, at vi skal gå ind til det her med et meget, meget åbent sind, og derfor er jeg glad for, at fru Sofie Carsten Nielsen kommer med de meldinger i dag i Berlingske Tidende, for det åbner jo en mulighed. Jeg omtalte min undren over det før – og så den manglende konsekvens.

Men det åbner jo altså en mulighed for at tale om nogle af de ting. Statsministeren sagde det i sin tale, nemlig at der er nogle ting, der er svære, men som vi skal gøre alligevel. Og det kender vi jo godt i Venstre, for det har vi gjort i mange, mange år. Der har vi gjort de ting, der er svære, og det har været med skrig og skrål fra hele venstrefløjen inklusive Socialdemokratiet; men det er det, der har gjort, at vi havde noget at stå imod med, da vi kom til corona og blev ramt af den.

Så vi er altid klar til at gøre det, der er nødvendigt – især når det er svært.

Kl. 11:13

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Kl. 11:13

Torsten Gejl (ALT):

Mange tak. Jeg vil gerne en tur tilbage til landbruget. Nu er det sådan, at vores landbrugsjord er ved at blive solgt lige så stille og roligt dels til enkeltpersoner i udlandet, dels til kapitalfonde og udenlandske virksomheder. Vi ved ikke, hvor meget det er. Vi ved, at et område på størrelse med Bornholm foreløbig er blevet solgt som landbrugsjord.

Nu siger ordføreren, at landbruget er en del af vores identitet. Hvad tænker ordføreren om, at de marker, vi kigger ud over, i højere grad er ejet af tyske interesser eller amerikanske interesser? Hvad tænker ordføreren om, at vi er ved at sælge vores landbrugsjord?

Kl. 11:14

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:14

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det er sådan en lidt pudsig tanke, for jeg deler jo egentlig det der indtryk, at når vi står og kigger ud over de rapsmarker, der er med på utrolig mange selfies i øjeblikket, og ser dannebrog vaje i baggrunden, så tænker vi, om det så egentlig er dansk jord, vi ser på, eller det ikke er. Når jeg så sidder og bliver grebet af det, tænker jeg så også lidt: Gad vide, hvor store arealer danske landmænd egentlig ejer uden for Danmarks grænser.

Jeg tror ikke, at regnestykket går op til dansk landbrugs ulempe. Jeg tror altså, at vores besiddelser andre steder er noget større, end de udenlandske besiddelser af landbrug er her i landet. Sådan er det at være i en moderne verden. Det var også derfor, jeg svarede, som jeg gjorde, på hr. Peder Hvelplunds spørgsmål før.

Altså, jeg er Venstres formand, og vi er sådan set funderet på dansk landbrug. Det er vi meget bevidste om, og det er jeg meget bevidst om. Jeg synes, at noget af det, vi skylder dansk landbrug – for det er en del af vores identitet som land – er at give ordentlige rammevilkår, og at landmændene kan bedrive det, de gør, fordi de er dem i verden, der gør det bedst.

Kl. 11:15

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Torsten Gejl.

Kl. 11:15

Torsten Gejl (ALT):

Men retfærdiggør det, at man har opkøbt landbrug i andre lande, fuldstændigt, at vi sælger vores landbrugsjord? Er der nogen grænser for, hvor meget vi kan sælge? Hvad vil ordføreren mene, hvis vi sælger f.eks. 50 pct. af den landbrugsjord, vi har i Danmark, og den kommer på udenlandske hænder? Hvad vil det betyde for den der lokale landbrugskultur og for vores mulighed for at kontrollere CO2-udledning og biodiversitet?

Altså, har ordføreren nogen som helst grænse for, hvor meget af det danske landbrug ordføreren vil acceptere bliver solgt f.eks. til udenlandske kapitalinteresser?

Kl. 11:16

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:16

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Som jeg nævnte før, er det, der er vigtigt for mig, jo sådan set, at vi løser de udfordringer, som man har i landbruget, og som vi har i fællesskab. Det handler om gælden i landbruget; det handler om klimaindsatsen; det handler om miljøet. De ting er vi nødt til at hjælpe hinanden med, vi er nødt til at komme i mål.

Hvis vi gerne vil sikre, at dansk landbrug bliver på danske hænder, som hr. Torsten Gejl siger, så er vi også nødt til at sikre, at de har ordentlige rammebetingelser, at de har ordentlige konkurrenceforhold. Jeg hører bare ikke nogen løsninger fra hr. Torsten Gejls side.

Jeg anerkender sådan set problemstillingen. Jeg prøver bare at perspektivere den lidt ved at sige, at det jo gælder begge veje. Men der er en problemstilling. Løsningen på den er at sikre, at det godt kan betale sig at være landmand i Danmark. Det arbejder vi for, fordi vi mener, at vi faktisk har en forpligtelse over for resten af verden til at vise, hvordan man producerer verdens bedste fødevarer.

Kl. 11:17

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Kl. 11:17

Jens Rohde (KD):

Tak for det. Jeg kan så sige til hr. Jakob Ellemann-Jensen, at inden han danser for tæt med fru Sofie Carsten Nielsen, kunne det være, at vi skulle spise en frokost sammen, for jeg har da et par mellemregninger, jeg gerne vil bibringe ham. Det er ikke på det personlige plan, men på det skatte- og afgiftsmæssige plan – der skal man lige være lidt varsom – og en af dem drejer sig jo netop om landbruget.

Jeg er jo meget glad for, at hr. Jakob Ellemann-Jensen har det internationale udsyn og i den sammenhæng også tager landbruget i forsvar, for det, der i øjeblikket ligger på bordet, er, at regeringen er i gang med at renationalisere landbrugspolitikken i EU. Man tager 3,8 mia. kr. af landmændenes egne penge, nemlig dem, der ligger i søjle 1, altså den direkte støtte, som går efter objektive støttekriterier, og flytter dem over i søjle 2, og så vil man for de penge, der altså er landmændenes, opkøbe landmændenes jorde, altså fodre hunden med sin egen hale eller i realiteten give landmanden en dobbeltstraf. Jeg vil meget gerne høre Venstre give en garanti for, at det medvirker man ikke til.

Kl. 11:18

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:18

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Den kan jeg hurtigt udstede. Jeg er jo glad for, at hr. Jens Rohdes fortid både i Venstre og i Europa-Parlamentet skinner igennem. Det, der er en af de helt store udfordringer, når vi i øjeblikket diskuterer landbruget med regeringen, og det har vi peget på i lang tid, er netop koblingen af klima, kvælstof og landbrugsstøtte. For den her modulation, som hr. Jens Rohde beskriver, kommer jo til at betyde noget. Det kommer til at betyde noget, at man flytter pengene og siger: I får det her i direkte støtte i dag; det får I ikke længere, men I kan få det under visse betingelser. Det kommer til at betyde noget for bedrifternes økonomi, og det, det kommer til at betyde, er ødelæggende. Hvis man fra regeringens side ønsker at bevare dansk landbrug, og hvis man mener, at der skal være en udvikling og ikke en afvikling, skal der flere penge til. Det har man gjort på de andre områder, vi har diskuteret det på klimadagsordenen. Det må og skal der også komme på landbrugsdelen. Det nytter ikke noget at fodre koen med dens egen hale.

Kl. 11:19

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jens Rohde.

Kl. 11:19

Jens Rohde (KD):

Det er jeg glad for, for der ligger også et andet aspekt i det, nemlig at man under Helle Thorning-Schmidt-regeringen, da man sidste gang lavede det 7-årige budget, indførte en fleksibilitet mellem søjle 1 og søjle 2, som gik begge veje. Det betyder, at et enkelt land kan tage den direkte støtte fra landmanden til andre formål, mens andre lande så kan lave fleksibilitet den anden vej. Når franskmændene ikke er fuldstændig oppe at køre og står og hælder gylle og alle mulige andre produkter ud over pladsen i Strasbourg og i Bruxelles, er det, fordi de har en mulighed for at kompensere for den generelt faldende landbrugsstøtte. Det er jo en renationalisering af landbrugspolitikken. Jeg vil håbe, at vi sammen med Venstre kan være dem, der står fast på, at vi ikke har behov for en renationalisering af den europæiske landbrugspolitik.

Kl. 11:20

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:20

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det. Jeg håber også, at vi kan finde noget fælles fodslag. Det her er vanvittigt kompliceret. Det er det, både når man taler om landbrugsstøtte, klima og kvælstof, og jeg vil sige, at navnlig det sidste er rasende kompliceret. Det her er altså vigtigt, for det betyder noget for rigtige menneskers rigtige arbejdspladser hele vejen rundt i Danmark. Jeg var oppe at besøge Thise Mejeri i sidste uge, og jeg kan bare sige, at de arbejdspladser, som de har der, er dybt afhængige af dansk landbrug, og den type arbejdspladser popper altså ikke lige pludselig op af jorden, hvis vi insisterer på at skubbe landbrugsproduktionen til andre lande.

Kl. 11:21

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 11:21

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg havde som finansordfører egentlig planlagt at få en økonomisk debat, men med hr. Jakob Ellemann-Jensens indledning om, at coronaen skulle være et lavpunkt for folkestyret, bliver jeg simpelt hen nødt til at tage den debat. Altså, vi har i fællesskab i Folketinget sikret hjælpepakker, som har betydet, at arbejdsløsheden er blevet holdt lavt, vi har med en kompensation til erhvervslivet sikret, at antallet af konkurser har været lavere end i årevis, vi har sammen med erhvervslivet sikret en omstilling af produktionen, så der er blevet produceret ikke alkohol, men håndsprit og værnemidler, vi har med mere end 15 trepartsaftaler sikret, at dem, der var sendt hjem, kunne tage en uddannelse på forhøjede dagpenge.

Vi har haft nogle af Europas mindst indgribende restriktioner – mindst indgribende restriktioner – i danskernes frihed, samtidig med at vi som et af de eneste lande har oplevet en dødelighed, som ikke har været større end almindeligvis. Vi har klaret os rekordgodt i forhold til økonomi, i forhold til sundhed, med begrænsede restriktioner. Er det i ramme alvor et lavpunkt for folkestyret?

Kl. 11:22

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:22

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Ja. For alle de ting, som hr. Christian Rabjerg Madsen siger her, er jo rigtige, og der er ting, som vi har kunnet samarbejde om. Men det ændrer ikke ved, og det ansvar ligger hos os alle sammen, og det ligger også hos mig, at den epidemilov, som vi vedtog med en for kort solnedgangsklausul – og det er der, jeg meget gerne påtager mig min del af ansvaret og er den erfaring rigere – ikke bare gav regeringen et ansvar, men en magt, som man ikke evnede at forvalte ordentligt, og det er jeg rigtig trist over. For jeg synes, der er alt for mange eksempler på en regering, som har ageret enerådigt, og som har blæst på Folketinget, og nu kan vi så høre, at man, når det kommer til et udrejsecenter på Langeland, lytter utrolig meget til Folketinget, og det er alle tiders, at man er begyndt på det, men det har man altså forsømt at gøre i det seneste år.

Så jeg synes, der er nogle højdepunkter i forhold til ansvarligheden, særlig i befolkningen, men jeg synes også, vi skal være ærlige og sige, at det demokratisk set ikke har været vores – med et engelsk udtryk – finest hour. Det har det ikke.

Kl. 11:23

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Kl. 11:23

Christian Rabjerg Madsen (S):

Der er i forbindelse med corona indgået 89 aftaler, og de 86 – de 86 – har været brede. Så tallene taler jo deres fuldstændig entydige sprog, i forhold til at folkestyret har været klar til at træde sammen med danskerne, med erhvervslivet om at håndtere den her krise. Det er hinsides min fatteevne, at man kan kalde det et lavpunkt i folkestyret, og jeg forstår det simpelt hen ikke.

Der er også en anden ting, jeg ikke forstår, og som jeg vil give hr. Jakob Ellemann-Jensen en mulighed for at nuancere eller trække tilbage. Ordføreren nævnte i forbindelse med sin tale de restriktioner, som så selvfølgelig også ramte domstolene og medierne, og forsøgte at give et billede af, at de nok var lavet, fordi man som regering ønskede at stække medierne eller stække domstolene. Var det helt alvorligt det, man mente? For det var i hvert fald helt åbenlyst det budskab, man ville sende med at påpege, at restriktionerne også rammer domstole og medier.

Kl. 11:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 11:24

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, hvis det var det, jeg mente, havde jeg sagt det. Det var ikke det, jeg sagde, og der bliver simpelt hen ført referat, og det kan vi jo gå tilbage og se. Prøv at høre, jeg synes virkelig inderligt, at der er nogle ting, vi skal lære af, og det er jo en fælles kritik af os alle sammen, herunder mig selv, jævnfør bemærkningen før, hvor en sagde: Hvor mange fingre er det, der peger ind mod en selv, når man peger på nogen? Jeg synes, vi skal lære af det her, og virkeligheden er, at domstole og tv-stationer de facto blev hjemsendt, og det kan vi mene i situationen var nødvendigt og var rigtigt osv. Men det bør da vække tanker om rædsel og regimer, vi ikke vil sammenlignes med, hos os alle sammen. Det bør da vække stof til eftertanke. Jamen det er da rigtigt. Jeg kan høre, at statsministeren ryster på hovedet, men det er jo sandt.

Kl. 11:26

Første næstformand (Karen Ellemann):

Det er alligevel en god hørelse, altså at høre nogle ryste på hovedet. Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Den næste korte bemærkning er fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 11:26

Jeppe Bruus (S):

Tak. Nej, det er ikke rigtigt, at regeringen sendte domstolene hjem. Men det kan vi jo så faktatjekke bagefter.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen fremlagde jo på Venstres sommergruppemøde sidste år nogle ret markante synspunkter, bl.a. om et tryghedsskabende opholdsforbud. For vi kan se problemer med drenge, primært indvandrerdrenge, der sætter sig på et område, hvilket gør, at almindelige mennesker ikke kan færdes der. Så fremsætter vi efterfølgende et forslag. Vi får ros af Venstre, der siger, at vi jo har stjålet Venstres politik. Vi førstebehandler det i Folketingssalen, og der er stor opbakning til det. Den eneste kritik fra Venstre er, at det ikke er hårdt nok. Og nu oplevede vi så i går, at Venstre stemmer imod det her forslag. Så hvad er det egentlig, der gør, at Venstre har ændret kurs på det spørgsmål? Det er det ene.

Det andet er, at det ændringsforslag, som Venstre så har stillet, betyder, at det er status quo. Var det det, hr. Jakob Ellemann-Jensen mente sidste sommer? Var det, at nu skal vi have et tryghedsskabende opholdsforbud, og det, Venstre vil fremlægge, er, at vi skal kunne præcis det samme, som politiet kan i dag? Var det det? Eller hvad mener Venstres formand egentlig?

Kl. 11:27

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 11:27

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for spørgsmålet. Jeg mener jo præcis det, som hr. Jeppe Bruus starter med at forklare. For det er jo et reelt problem, og det tror jeg vi er fuldstændig enige om. Vi har de her steder, hvor der er nogle unge mennesker, som opfører sig på en måde, som i bedste fald er uhensigtsmæssig, og som er utryghedsskabende. Vi ønsker, at de unge mennesker skal kunne fjernes derfra. Vi ønsker, at de skal straffes, hvis de er der alligevel.

Som hr. Jeppe Bruus siger: Jamen i dag har man jo allerede muligheden for at give et tilhold. Ja, og hvis man gjorde det, så var de der ikke. Men det er de. De er der stadig væk. Og det var derfor, at jeg sidste sommer sagde det, jeg stadig væk mener, det, vi i Venstre stadig væk mener, nemlig at vi ønsker at ramme dem, der skaber den her utryghed. Men deri ligger altså også, at vi ikke ønsker at ramme alle andre. Hvis hr. Jeppe Bruus og jeg sidder på en S-togsstation og venter på toget og har så god en samtale, at vi lige venter, til det næste tog kommer, så skal vi da ikke smides i fængsel, fordi vi er gode og ordentlige mennesker begge to. Vi skal ikke smides i fængsel, fordi der er nogle andre, der har en adfærd, som skaber utryghed det sted. Så vi ønsker at ramme de dårlige mennesker, og vi ønsker ikke at ramme de gode mennesker. Det er essensen i Venstres politik.

Kl. 11:28

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jeppe Bruus.

Kl. 11:28

Jeppe Bruus (S):

Men hvor er Venstres forslag så? Vi har fremsat et forslag om et tryghedsskabende opholdsforbud, som jo ikke rammer almindelige mennesker, men som netop handler om dér, hvor man ikke kan lave en individuel løsning, fordi der er en gruppe af mennesker, der bringer utryghed til det område, og hvor almindelige mennesker ikke færdes, fordi det er utrygt at være der. Det kommer vi så med et bud på. Vi får ros af Venstre, vi har stjålet Venstres politik. Så vender Venstre rundt og mener det ikke. Så er det vel rimeligt nok at spørge, hvor Venstres forslag så er, der bakker Venstres formand op. Hvad er det, Venstre har fremsat i den her debat, som er nyt? Vi må da tro, at når man præsenterer det på et sommergruppemøde i Venstre, så er det, fordi der kommer et eller andet konkret forslag om, hvad man så gør ved det – eller var det bare snak?

Kl. 11:29

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:29

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, det er sandt, det er rigtigt, at regeringen har fremsat et forslag. Og når vi var imod det forslag, var det, fordi det ramte bredt. Det var det, jeg prøvede at komme med et eksempel på før. Jeg synes, at det var to gode og ordentlige mennesker, der optrådte i det eksempel. Det burde være tydeligt for enhver, at det jo ikke er ordentlige, gode, retskafne, lovoverholdende mennesker, som skal rammes af et opholdsforbud. Men når man laver det generelt og siger, at dem, der skaber utryghed, og alle andre ikke må være i det her område, så rammer det for mange mennesker. Det synes jeg ikke er proportionalt, og det er derfor, vi siger, at vi vil ramme dem, der opfører sig utryghedsskabende, og vi vil ramme dem hårdt, og det gør man ikke i dag – ikke hårdt nok.

Kl. 11:30

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Kl. 11:30

Rasmus Nordqvist (SF):

Tak. Når nu Venstres formand har spist frokost med Sofie Carsten Nielsen, vil jeg gerne invitere ham i Rasmus' grønne aftenskole for at snakke lidt om EU's kommende landbrugspolitik, for der er vist meget, Venstre ikke har forstået i det, der bliver forhandlet lige nu. Og jeg skal gerne hjælpe.

Før talte Venstres formand om, at man lidt skulle splitte det op, i forhold til hvordan vi taler om landbruget. Der er det med kvælstof, altså hvordan vi lever op til vandrammedirektivet, og så er der klima, og så er der landbrugsstøtten, som var noget sådan helt andet. Så jeg skal bare høre: Var det en misforståelse? Mener man, at det skal være en samlet plan for landbruget – hvordan vi får omstillet det og endelig får levet op til vandrammedirektivet og klimaloven og selvfølgelig bruger landbrugsstøtten aktivt i det?

Kl. 11:31

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:31

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg sagde, at det er tre komplicerede ting, og det er det. Hver for sig er de her emner afsindig komplicerede, og det tror jeg alle, der har beskæftiget sig med det, kan nikke bekræftende til.

Klimadelen er kompliceret, fordi der ikke umiddelbart er de samme virkemidler, som vi har på andre områder. Kvælstofdelen er kompliceret, fordi man i nogle af de planer, vi har set, f.eks. skal have efterafgrøder på 130 pct. af sin jord – det er lidt i overkanten. Hele landbrugsstøttedelen er kompliceret, fordi man, som det blev udtrykt før, fodrer koen med sin egen hale. Man tager altså støtten fra folk og giver den tilbage under visse betingelser. Og når man tager tre så komplicerede ting og siger, at dem vil man gerne have på bordet på én gang, bliver det svært. Men det er jo derfor, man har sat os til det – det er, fordi det er svært, og fordi vi gerne vil det. Og vi vil gerne løse de her udfordringer. Jeg konstaterer bare, at det er tre hver for sig komplicerede ting, som samlet set ikke mindsker kompleksiteten. Og en af forudsætningerne for, at vi kan nå i mål på den del, der vedrører klima, er, at der kommer flere penge. For man kan ikke bare tage pengene fra folk og så give dem tilbage under visse forudsætninger uden at udhule konkurrenceevnen.

Kl. 11:32

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Rasmus Nordqvist.

Kl. 11:32

Rasmus Nordqvist (SF):

Jamen nu er det jo også så heldigt, at nogle af de redskaber, som man kan tage i brug, faktisk har en positiv indvirkning på klima- og hele kvælstofproblematikken, altså i forhold til arealforbruget – hvordan vi bruger arealerne.

Så vil jeg gerne have uddybet det, som Venstres formand er inde på omkring landbrugsstøtten – landbrugsstøtten, der er betalt af europæiske skatteborgere, altså os alle sammen. Det er jo ikke noget, man tager fra nogen, for at give den tilbage, men man skal bruge det som et redskab til at lave den omstilling, som vi skal i gang med. Og det er jo det, der ligger i den nye landbrugspolitik, der bliver forhandlet. Er Venstre helt uenig i den landbrugspolitik, man p.t. forhandler i EU?

Kl. 11:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:33

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg kan høre, at tingene bliver blandet lidt sammen nu her, og jeg beklager, hvis jeg bidrager til det. I forhold til det, vi diskuterer i europæisk regi: Ja, det er den fremtidige landbrugspolitik. Det, vi diskuterer herhjemme i dansk regi, er klima, det er kvælstof, og det er landbrugsstøtten. Og det er derfor, jeg siger, at man tager den støtte, som nogle skulle have modtaget, og så siger man: Jamen vi betinger i forhold til en del af den, at du lever op til nogle særskilte krav. Og det er der, vi siger: Hvis man gør det, hvis man fjerner det økonomiske grundlag for dem, der bedriver den her virksomhed, og samtidig siger, at de i øvrigt skal leve op til nogle krav for at få den her støtte, nogle krav, der koster dem penge, så udhuler man konkurrenceevnen.

Så det, der også er vigtigt i den her debat, er, at vi også holder øje med, hvad man gør i andre lande. Og der er den jo ikke, som hr. Rasmus Nordqvist rigtigt siger, landet endnu på europæisk plan.

Kl. 11:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Så er der plads til en sidste kort bemærkning, og den går til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 11:34

Kristian Hegaard (RV):

Tak for det, og tak for talen. Normalt kender vi Venstre som et parti, der ligesom os andre kerer sig om danskernes sikkerhed. Derfor kan vi godt blive lidt forundret over Venstres holdning, når det kommer til hjemtagelse af danske børn og kvinder fra syriske lejre. For i PET's sikkerhedsvurdering sidste år stod der, at danske børn aktuelt ikke udgør en sikkerhedsrisiko, men at jo længere de opholder sig i lejrene, desto mere radikaliserede kan de blive.

Vi har gennem afsløringer i Ekstra Bladet kunnet få oplyst, at der fra Islamisk Stats side spekuleres i at smugle børn ud af lejrene med henblik på at træne børnene til terrorister – også i områder, hvor der befinder sig danske børn. Nu er der senest en risikovurdering fra PET, som siger, at danske mødre alligevel på sigt vil rejse til Danmark.

Derfor vil jeg bare spørge: Hvorfor stiller Venstre sig så meget på bagbenene i forhold til de meget klare sikkerhedsvurderinger, der er, når det kommer til hjemtagelse af danske børn og mødre fra lejre i Syrien?

Kl. 11:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:35

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg tror, at vi har fuldstændig samme opfattelse af, at de her børn skal hjem. For mig er det, ja, også af sikkerhedshensyn, men jeg tror også, at vi deler den primære grund til, at de her børn skal hjem, og den er, at det her er så grusomt at udsætte de børn for. Så det kan vi ikke som samfund være vidne til. Der er tale om danske børn, som vi som samfund har et ansvar for.

Hvorfor ønsker jeg ikke at medvirke til at tage mødrene med hjem? Et af argumenterne, man bruger for, at børn og mødre skal hjem sammen, er, at man ikke må skille dem fra hinanden. Det håber jeg sandelig at der er myndigheder der gør, i det øjeblik de sætter deres ben på dansk grund, for de har vist sig komplet uegnede til at være forældre.

Men et andet argument skulle være det her sikkerhedsmæssige, og jeg må bare sige: Der er altså ikke en forskel i den vurdering, der var tidligere, og den vurdering, der er nu, hvad angår mødrene til de her børn. Der er ikke nogen tvivl om, at de udgør en sikkerhedsrisiko, og den er forskellig, alt afhængig af hvor de er henne.

Men jeg synes også, at man bør tage med, hvad der er af andre muligheder. Er der en mulighed for at lave en lokal retsforfølgelse ved et internationalt tribunal, synes jeg man skal forfølge det.

Kl. 11:36

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Kristian Hegaard.

Kl. 11:36

Kristian Hegaard (RV):

Et tribunal siger alle jo ikke kommer lige med det samme. Og derfor kan man undre sig over, at Venstre, kan man sige, stiller sig på bagbenene i forhold til de sikkerhedsmæssige vurderinger, der ligger, og i virkeligheden vender ryggen til de sikkerhedsmæssige vurderinger.

Derfor vil jeg bare høre, om Venstre ikke er enig i, at det er i dansk interesse, at danske børn radikaliseres mindst muligt, at danske børn i mindst muligt omfang bliver udsat for udsmugling til optræning til terrorisme, og at det også er i dansk interesse, at mødrene kommer hjem, inden de alligevel på et eller andet tidspunkt kommer hjem og vil være blevet yderligere radikaliseret inden da.

Kl. 11:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:37

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg vil sige, at vi i hvert fald er meget, meget enige i den første del. Jeg er helt enig med hr. Kristian Hegaard i, at vi naturligvis skal gøre alt for at undgå, at de her børn bliver radikaliseret – ja, for vores sikkerheds skyld, men altså også for de her børns skyld. Jeg synes, det er så grusomt, hvad de her børn bliver udsat for, at det er meget, meget vanskeligt at sætte ord på.

Kl. 11:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til Venstres formand, tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen. Der er flere korte bemærkninger, men tiden er opbrugt. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste, og det er formanden for Dansk Folkeparti, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Det vil være således, at der lige omkring kl. 12.00 vil blive kaldt til frokostpause. Så de korte bemærkninger til hr. Kristian Thulesen Dahl vil altså blive delt i to af respekt for frokosten; men det kan måske sætte nyt fut i debatten.

Velkommen til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kl. 11:38

(Ordfører)

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak til formanden, og tak til statsministeren for redegørelsen her tidligere.

Disse mennesker har ikke et hjem i Danmark længere. Fremmedkrigere kan ikke komme hjem til Danmark. Danmark er ikke deres hjem. De har vendt os ryggen. De har forladt Danmark. De har tilsluttet sig Islamisk Stat. Og de har vedkendt sig terrorens ansigt.

Vi har sagt det før, og jeg gentager det gerne: De mennesker, der har været i Danmark på et tidspunkt og er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat eller en anden terrororganisation, har i vores og i mine øjne taget et valg for livet. De har forrådt det danske samfund og os andre; de har bidraget til at bringe danske soldaters liv i fare. De har kæmpet en formørket kamp imod demokrati og frihed og lighed – med andre ord: imod det, Danmark står for, og det, Danmark bygger på. Derfor er de selvsagt ikke velkomne i Danmark.

Selvfølgelig er det en politisk beslutning, om mennesker, der i mine øjne er landsforrædere – og det er man, når man tilslutter sig Islamisk Stat, hvad enten det er i ord eller handling – skal være i Danmark eller ej, og det skal de altså ikke. Fremmedkrigere er – og jeg gentager mig selv, men det er et vigtigt budskab – uønskede i Danmark, uanset om de er mødre eller fædre, og regeringen vil ikke løbe nogen risiko. Vi vil ikke aktivt bringe forældre, fremmedkrigere, til Danmark.

Jeg kunne fortsætte længe endnu. Det her er ikke gamle citater. Det er ikke citater, der er hentet for 10 år siden. Det her er citater, ikke bare fra det her folketingsår, men fra i år. Det er bl.a. citater fra marts måned, altså for 3 måneder siden, her i Folketingssalen. Det er citater af landets statsminister, som sidder lige hernede, og som har holdt sin tale i dag til danskerne som et led i afslutningsdebatten uden jo i virkeligheden overhovedet at adressere det her punkt.

I marts måned havde vi en hasteforespørgsel, hvor jeg som den, der indkaldte til hasteforespørgslen, blev spurgt af journalisterne, hvorfor jeg i alverden indkaldte til en hasteforespørgsel om et emne, hvor jeg var enig med statsministeren. Det er jo nytteløst, det er jo tidsspilde; det er at spilde danskernes tid med en hasteforespørgsel om noget, I er enige om. Og mit svar var, at jeg var bange for, at statsministeren vil lade sig presse af sit parlamentariske grundlag til at mene noget andet og så alligevel tage de her fremmedkrigere til Danmark.

Jeg blev lidt hånet og spottet der, for, nej, nej, statsministeren stod fast. Hun mente jo det her. Det var fra hendes inderste, fra hjertet, hun mente det her – indtil for 14 dage siden. For for 14 dage siden besluttede regeringen, at foreløbig tre af kvinderne og 14 børn og muligvis 5 flere børn, altså 19 børn, skal til Danmark. Og de skal aktivt hentes til Danmark af regeringen, af den danske stat. Selvfølgelig er det en politisk beslutning, om mennesker, der i mine øjne er landsforrædere – og det er man, når man tilslutter sig Islamisk Stat, hvad enten det er i ord eller handling – skal være i Danmark eller ej. Og det skal de altså ikke, sagde statsministeren ellers i starten af marts måned i år.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi i forbindelse med den her afslutningsdebat får statsministeren på talerstolen for at forholde sig til, hvad det er for en kovending, der her har fundet sted; så ikke bare os, der har bedt om at få statsministerens ord om det, men hele befolkningen kan få et klart svar.

Vi synes ikke i Dansk Folkeparti, at folk, der har tilsluttet sig Islamisk Stat og tilsluttet sig ønsket om et kalifat i Mellemøsten, og som, hvis vi lige for en stund overvejer at det var lykkedes for dem, ville bekæmpe vores eget land dernedefra, har noget at gøre i Danmark. Og vi synes under ingen omstændigheder, også ud fra et moralsk synspunkt, at den danske stat skal gøre noget som helst aktivt for at bringe de her mennesker til Danmark. De vil udgøre en fare i Danmark, de vil udgøre en fare og en risiko for danskerne, og den risiko skal vi i hvert fald ikke aktivt udsætte os for.

Se, der for 14 dage siden var det, som om regeringen tænkte, at når den alligevel havde en træls sag, kunne den lige prøve at snige en anden træls sag igennem samtidig – det er jo et kendt trick. Derfor kom der pludselig et ønske fra regeringen om at lave et nyt udrejsecenter på Langeland for udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Lørdagen forinden havde man i hast købt ejendommen til 13,5 mio. kr., cirka det dobbelte af, hvad den var prissat til. Men det skulle jo gå stærkt.

Men regeringen havde nok gjort regning uden folkene på Langeland, for de gæve folk på Langeland rejste sig i protest og sagde: Under ingen omstændigheder skal vi have de her narkokriminelle, voldsdømte, voldtægtsmænd, og ham, der forsøgte at myrde Kurt Westergaard, som naboer. De rejste sig i protest, og det lykkedes gudskelov at få afvist regeringens ønske om et nyt udrejsecenter på Langeland.

Kl. 11:43

Men jeg må ellers sige, at regeringen var klar – klar med et tilskud til naboerne. De skulle have hegn, så de kunne spærre sig inde. De skulle have alarmer, så de var sikre på, hvis nogle af de her udenlandske kriminelle brød ind i deres hjem, at alarmen lød, så de vidste det. De skulle have vagter i butikkerne; ja, selv kompensation for nedsatte huspriser i området var regeringen da villig til at komme med.

Jeg må bare sige, at vi i Dansk Folkeparti altså synes, at det er udenlandske kriminelle, der skal spærres inde – det er ikke lovlydige danskere. Det er da at vende tingene på hovedet at sige til naboerne, at de kan få tilskud til hegn, alarmsystemer, vagter, kompensation for faldende huspriser, mens de udenlandske dømte kriminelle går frit rundt.

Regeringen må, som jeg har sagt tidligere i dag, holde op med at spille fornærmet over, at et flertal i Folketinget syntes, at det var en dårlig idé med Langeland, og komme tilbage i arbejdslokalet og arbejde med at give danskerne nogle ordentlige og bedre løsninger i forhold til et udrejsecenter. Det er jo ikke bare fornærmet at sige, at så må de blive i Midtjylland, hvor man har lovet de ikke skal være.

Endelig vil jeg bare lige nævne om udlændingeområdet – der er jo meget, og jeg kunne bruge hele min tid på det – at de der 27.000-30.000 syrere, der stadig væk er i Danmark, efter at de kom til Danmark for 5-6 år siden, jo skal være her midlertidigt. De skal tilbage til Syrien, når der er mulighed for det. Allerede nu lyder der de sædvanlige ramaskrig, på baggrund af at nogle få hundreder er ved at miste deres opholdstilladelse. Altså, fra dele af pressen, fra venstrefløjen, fra godhedsindustrien prøver man at finde de mest tv-egnede frem og siger: Der kan I bare se. De her mennesker skal da ikke tilbage til Syrien, de skal da have lov til at blive i Danmark.

Det er i virkeligheden for at undergrave logikken i, at de er her i Danmark for at få hjælp midlertidigt og selvfølgelig skal vende tilbage, når muligheden er for det. Tænk, at bare på baggrund af nogle hundreder, som man er i gang med at vurdere om man skal fratage den midlertidige opholdstilladelse, lyder der et ramaskrig. Vi har endda fået at vide af ministeren, at over halvdelen af dem så forventes at få opholdstilladelse på et andet grundlag, så de altså ikke engang kommer i en udrejseposition.

Måske skulle hylekoret stoppe, og måske skulle man omvendt opfordre regeringen til på det her område så at stå fast, så vi ikke også ser, at regeringen på et tidspunkt giver sig her og lader de syrere, der har midlertidigt ophold i Danmark, blive her, selv om de skulle miste deres midlertidige opholdstilladelse og selvfølgelig tage tilbage og hjælpe med genopbygningen af deres land, så snart det er muligt.

Det seneste år har jo i øvrigt handlet meget om coronahåndteringen, og jeg vil bare sige, at vi på mange måder har klaret det godt i Danmark. Det er vi i Dansk Folkeparti glade for. Det skyldes i høj grad, at vi er et land med en stor fællesskabsfølelse, samhørighed, sammenhængskraft. Når vi danskere får at vide, at vi skal gøre noget, så gør vi det. Vi tænker på vores familie, vores pårørende, vores venner og bekendte, men vi tænker også bredere end det – vi udviser faktisk samfundssind.

Så når danskerne får at vide, at de skal have mundbind på i Dagli'Brugsen, så har de det. Selv om man går derind kl. 19.30 for at købe 1 l mælk og ikke kan få øje på et andet menneske, render de handlende rundt med mundbind, for det har de jo fået at vide at de skal. Så meget desto vigtigere er det jo også, at regeringen så forvalter den magt, man har i en coronatid, med noget større omhu end det, vi har set igennem det sidste år. Altså, når nordjyder bliver i deres kommuner, når de får at vide, at de skal blive inden for egen kommunegrænse, og de gør det, uden at der skal være vagter ved kommunegrænsen, så kræver det altså også noget af regeringen i forhold til den måde, den forvalter magten på – lidt i respekt for de danskere, der faktisk håndterer det så fint.

Jeg synes, at der har været problemer. Vi ved, at regeringen og myndighederne agerede på et ulovligt grundlag i forhold til minksagen. Det var umuligt at få oplysningerne ud af regeringen omkring nedslagtningen af hele minkerhvervet. Vi ved, at regeringens beslutning om at lave genåbningsaftale alene med sine støttepartier tilbage i januar-februar fik opbakningen til restriktionerne til at dykke. Og vi ved, hvis vi går helt tilbage til sidste forår, at vi ikke fik hele sandheden at vide om baggrunden for nedlukningen af Danmark.

Nu sidder mange og tænker, at når nu sundhedsmyndighederne skal genoverveje det der med vaccinerne, er det så, fordi sundhedsmyndighederne som en naturlig del af deres opgaver skal gøre det ud fra en sundhedsfaglig vurdering, eller er det, fordi regeringen har besluttet, at det der med, hvilke vacciner der indgår i programmet, alligevel skal laves om. Danskerne kommer i tvivl på grund af den måde, regeringen har forvaltet sin magt på. Og jeg vil gerne appellere til, at regeringen holder fast i det, som jeg synes har været bedre de seneste par måneder med hensyn til at inddrage Folketinget om den genåbning, vi nu er i gang med.

For der er lys for enden af tunnellen. Rigtig mange er og bliver vaccineret. Genåbningen af Danmark går grundlæggende fint. I næste uge mødes vi for at forhandle udfasning af coronapas og mundbind. Vi kommer til forhandlingerne med ønsket om at få nogle endnu mere klare datoer for, hvornår danskernes frihed endegyldigt er tilbage, og at vi har en slutdato for restriktionerne. Og i vores øjne er den endegyldige slutdato jo, når alle over 16 år har fået tilbudt en vaccination.

Der er masser af andre emner: Danmark i balance; de ældres vilkår; sundhedsvæsenet, hvor vi skal have et bedre sundhedssystem for danskerne, et mere nært sundhedssystem, som jeg gerne ville være kommet ind på i min ordførertale – men 10 minutter er ikke nok til at sige alt, hvad man har på hjerte. Så jeg håber, at jeg får lejlighed til at komme ind på det i forbindelse med debatten herefter.

Kl. 11:48

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl. Måske – der i hvert fald en lang række korte bemærkninger. Den første er fra Socialdemokratiet ved hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Kl. 11:48

Kasper Sand Kjær (S):

Tak for det og tak for talen. Lad mig bare tage hr. Kristian Thulesen Dahl på ordet og spørge ind til noget af det, der ikke var plads til i talen. Vi har jo i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en fælles ambition om et Danmark, der hænger bedre sammen, et Danmark i bedre balance. En af de måder, vi har samarbejdet på om det i det forgangne år, har jo været i forhold til en politiaftale, som skal skabe mere tryghed i hele landet, og som bl.a. opretter 20 nærpolitistationer. Det var jo en aftale, som Venstre valgte at stå udenfor – et parti, der også engang gik op i, at vi havde et Danmark, der hang sammen, og hvor der var balance, synes jeg man kan sige med stor beklagelse. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre hr. Kristian Thulesen Dahl om, hvordan han ser på det, at Venstre stod uden for så vigtigt og stort et forlig som et politiforlig, der skulle skabe tryghed uden for de store byer.

Kl. 11:49

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:49

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det var en stor overraskelse; og jeg ærgrer mig over, at Venstre ikke er med i aftalen. Hr. Jakob Ellemann-Jensen fik jo selv spørgsmålet her tidligere. Vi ved jo alle sammen godt, at det faldt på noget finansieringsdiskussion, som vi i Dansk Folkeparti ikke synes det burde være faldet på. Så vi er med i aftalen og glæder os over, at vi trods alt også fik nogle gode ting igennem, synes vi, i den forhandling, der var. Kan vi på et tidspunkt få endnu bredere opbakning til arbejdet der, er det selvfølgelig fint.

Kl. 11:50

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Kasper Sand Kjær.

Kl. 11:50

Kasper Sand Kjær (S):

Det kan jo godt vise sig at være en udfordring, hvis Venstre holder så hårdt fast i et skattestop, at man ikke engang kan lave et politiforlig, fordi der er nogle priser på kørekort, tror jeg det var, som skulle stige en smule. Derfor vil jeg også bare høre hr. Kristian Thulesen Dahl, hvordan han ser den måde at være så firkantet omkring sit skattestop på, at man ikke kan være med til at sikre nærhed og tryghed i forhold til politiet i hele landet, fordi man holder så hårdt fast i, at ikke engang prisen på et kørekort må stige. Er det en klog måde at lave politik på, når man nu er det største parti i den borgerlige blok?

Kl. 11:50

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:50

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg synes jo, at spørgsmål til Venstre, bør stilles til Venstre, og så skal jeg svare på spørgsmål om Dansk Folkeparti, trods alt. Vi havde en anden vurdering. Jeg synes, Venstre må træffe den beslutning, de traf, og jeg glæder mig da over, at det er blevet sagt, at der indholdsmæssigt i forhold til mange af de ting, vi forhandlede på plads i forhold til indholdet af politiforliget, også er opbakning fra Venstres side. Det synes jeg da vi i fællesskab skal glæde os over.

Kl. 11:51

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er fra Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 11:51

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for det. Jeg er også her optaget af økonomien. Kunne Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl forestille sig, at vi fandt de mennesker, der mangler til arbejdsmarkedet? Det gælder jo også på nogle af de områder, der i høj grad optager Dansk Folkeparti: Vi kommer til at mangle rigtig, rigtig mange social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og andre, bl.a. til ældreområdet, i de kommende år.

Kl. 11:51

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:51

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jamen jeg tror, der står en stor opgave foran os i forhold til specielt at få uddannet folk til de rigtige steder og også få unge tiltrukket til de rigtige uddannelser. Og det synes jeg vi halter med. Vi har jo tidligere diskuteret erhvervsuddannelser og også de stillinger inden for det offentlige, vi virkelig har brug, i forhold til hvordan vi kan sikre en bedre tiltrækning til dem. Det synes jeg er en meget, meget vigtig dagsorden.

Så handler det også for os om, at folk senere i livet har mulighed for at blive omskolet, altså blive efteruddannet. Vi synes stadig væk, der er rigtig mange seniorer, der henvender sig til os og siger, at de overhovedet ikke føler sig efterspurgt. Så den der snak om, at vi mangler arbejdskraft, kunne de rigtig godt tænke sig indfandt sig i forhold til dem personligt, så de rent faktisk fik tilbudt jobs. Og det kan så være i forbindelse med, at man skal omskoles til noget andet. Og det skal vi også være bedre til.

Kl. 11:52

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Kl. 11:52

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Det er vi helt enige i i Radikale Venstre i forhold til behovet for at flytte sig rundt hele livet. Det er derfor, vi har foreslået at oprette »din uddannelseskonto«, så man faktisk havde den mulighed. Når man er ældre eller har børn, går man nok ikke lige ned på en SU; så har man faktisk brug for noget til at understøtte det, noget, som vi måske har været fælles om at spare op til. Så det kunne måske være noget, vi kunne gøre sammen. Men der kommer til at mangle 29.000 social- og sundhedsassistenter i 2029. Det gør vi nok ikke ved kun at rykke lidt rundt. Vil Dansk Folkeparti også være med til faktisk reelt at skaffe flere hænder og hoveder til det danske arbejdsmarked i den størrelsesorden?

Kl. 11:53

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:53

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vi anerkender fuldt ud, at der på forskellige områder kommer til at mangle arbejdskraft. Og specielt når vi taler om f.eks. andelen af vores befolkning, der er over 80 år, og som har brug for pleje og omsorg, så er det jo et område, hvor man ikke bare kan efterlade de ældre til en maskine og sige, at så går det nok. Det handler jo om menneskelig omsorg og nærhed osv. i forhold til de ældre, der har brug for hjælp, og der kommer vi til at mangle arbejdskraft. Det er der slet ingen tvivl om, og det skal vi have benhårdt øje for.

Men jeg tænker jo også, at det handler om at gøre området attraktivt at søge ind i. Og det er jo også en diskussion, vi har haft gennem de seneste år: Hvordan sikrer vi, at vi har et ældreområde, hvor det rent faktisk også er værdsat og respekteret, at man er der, og at man bliver respekteret for sit arbejde osv.? Sådan nogle dagsordener er vigtige for os.

Kl. 11:54

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 11:54

Karsten Hønge (SF):

To mennesker med det samme job og den samme løn får noget vidt forskelligt ud af jobbet, afhængig af om partneren derhjemme er på pension. Så i de her situationer i nogle familier, der jo ofte har deres at slås med, ja, der kan man faktisk opleve, at pensionen bliver sat ned så meget, at den reelle beskatning faktisk ender på 73 pct.

Det er noget, vi har diskuteret mange gange. Men udover at de bliver sat ned i indkomst på grund af makkerens arbejde, så betyder det også noget med den her konstante usikkerhed og frygt i de her familier for, hvornår regningen kommer. Nogle gange har vi jo oplevet eksempler på familier, der i december måned får en regning på 20.000 kr., der skal betales tilbage, fordi man havde forventet, at man kunne tage det her ekstra arbejde eller for så vidt bare få en bonus på sit job.

Kunne Dansk Folkeparti være med til nu, endegyldigt og en gang for alle at række de her familier den helt nødvendige hjælpende hånd, så vi gør op med den der partnerindkomstafhængighed eller gensidig forsørgerpligt, og hvad den ellers går under?

Kl. 11:55

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:55

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Der er jo ingen tvivl, om at det her spørgsmål i virkeligheden ligger meget fint i forlængelse af diskussionen med fru Sofie Carsten Nielsen i forhold til det her med arbejdskraft. For det er klart, at vi har nogle modregningsregler i vores system, der modvirker folks lyst til at tage et arbejde eller gøre en ekstra indsats, simpelt hen fordi modregningen i forhold til ægtefællen kan blive for rigid, som hr. Karsten Hønge her er inde på. Og vi har jo også tidligere i forbindelse med finanslove og lignende arbejdet med det her og hævet grænsen for, hvornår forskellige bliver modregnet.

Men det arbejde synes jeg slet ikke er færdigt. Derfor har vi også glædet os over det, når SF har sagt, at det her var et meget, meget højt prioriteret område for SF. Nu er det jo SF, der ofte sidder i finanslovsforhandlingerne, og ikke Dansk Folkeparti. Ellers skulle vi nok rejse det, men nu ved vi, at SF gør det, og vi skal nok støtte SF i den kamp og bidrage med alt, hvad vi kan.

Kl. 11:56

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Karsten Hønge.

Kl. 11:56

Karsten Hønge (SF):

Jo, men altså, det er nærmest sødt at ønske SF held og lykke i de forhandlinger om finansloven. Jeg erindrer, at Dansk Folkeparti har siddet der i årevis, uden at det rykkede ret mange millimeter på det her på det her spørgsmål. Så det, jeg egentlig er ude efter her, er jo: De her familier, der så åbenlyst – ud over at der samfundsøkonomisk er en interesse i det – oplever, at gevinsten ved at få en bonus på sit arbejde eller ved bare at arbejde ekstra timer, ja, det er først og fremmest et seriøst økonomisk spark bagi.

Derfor handler det også her om at få lavet en manøvre, så vi kan være sikre på, at Dansk Folkeparti ikke løber fra det her, men at der fortsat er opbakning til, at vi skal have løftet den her skræk, der ligger, for evige regninger fra det offentlige, alene fordi partneren har gjort en ekstra indsats, eller for så vidt har et job, der er over den her forholdsvis lave grænse for, hvad man må tjene. Der er brug for en større alliance, og vi har brug for, at Dansk Folkeparti siger, at der vil man egentlig ikke bare regulere småting, men faktisk få det her afskaffet.

Kl. 11:57

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:57

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, der tales om småting og millimeter. Jeg tror, vi har fået – bare lige på hukommelsen – hævet grænsen for modregning fra 60.000 kr. til over 122.000 kr. bare inden for de seneste år, hvor vi har siddet og arbejdet med det her. Så jeg håber da ikke, at det i SF's terminologi er sådan, at det at gå fra 60.000 kr. til 122.000 kr., før man bliver modregnet, bare sådan er nede i petitesser, og at det ikke betyder noget som helst. Det har da betydet noget for dem, der er blevet omfattet af det. Og det viser bare, at vi ikke bare taler om det. Vi har også fået flyttet nogle ting i den virkelige verden. Og der appellerer jeg bare til, at når SF så går til forhandling næste gang, er det her så højt prioriteret, at man rent faktisk fortsætter det gode arbejde, vi tidligere gjorde, når man nu sidder i den rolle som støtteparti for regeringen, hvor vi tidligere sad som støtteparti for en regering.

Kl. 11:57

Første næstformand (Karen Ellemann):

Så er der plads til en enkelt kort bemærkning mere inden frokostpausen, og den er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 11:58

Jette Gottlieb (EL):

Tak for det. Altså, jeg fik fornemmelsen af, at ordføreren var nødt til at klippe tre fjerdedele af sin tale væk, og slet ikke fik lejlighed til at tale om det, man plejer at være meget optaget i Dansk Folkeparti: de syge, de gamle og alle sådan nogle ting. Så nu vil jeg give dem chancen ved at stille et helt konkret spørgsmål, og det vil dreje sig omkring vores arbejdsmarkedssystem, vores dagpenge. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre ved, at vores dagpenge er blevet så udhulet, at de efterhånden kun dækker halvdelen af de livsfornødenheder, man har i en normal husholdning?

Kl. 11:58

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:58

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Fru Jette Gottlieb ser fuldstændig rigtigt: Der var mange flere ting, jeg gerne ville have været inde på. I forhold til dagpenge: Altså, vi har jo tidligere været ude og tage positivt imod den her diskussion, som jo er rejst, også af FH, altså i forhold til om man skal regulere på en anden vis, og om der er et efterslæb, man skal have kigget på. Man kan sige, at det, der jo skete med den skatteaftale, der blev lavet for nogle år siden, var, at man mindreregulerede dagpengene. Og det var over en længere årrække, og det var jo under den tidligere socialdemokratiske regering, man indførte det, i 2012. Det var vi imod dengang, og det er vi også imod i dag. Og det er klart, at det så også giver et efterslæb, som man skal diskutere, om man bør ændre på.

Så jeg tror, det er både i arbejdsgivers og lønmodtagers interesse, at man finder ud af, hvordan dagpengene i virkeligheden kompenserer tilstrækkeligt, så det fortsat kan være en vigtig del af vores flexicuritysystem i Danmark.

Kl. 11:59

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Jette Gottlieb.

Kl. 11:59

Jette Gottlieb (EL):

Men så vil jeg spørge mere konkret: Altså, vil Dansk Folkeparti være med til her og nu at stoppe den udhuling, som i øjeblikket er på 0,75 pct. i forhold til løn- og ikke mindst prisudviklingen, og som gør, at folk rent faktisk har dybe problemer, navnlig hvis det så er to i en husstand, der er blevet arbejdsløse på grund af uforudsete ting? Altså, er man parat til her og nu at få stoppet den udhuling? Vil man kort og godt være med til stemme for, at vi stopper den her og nu?

Kl. 12:00

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 12:00

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, vi har også tidligere sagt det, og jeg kan sagtens sige det her fra talerstolen i dag, at vi er tilhængere af, at man stopper den mindreregulering. Og det har vi faktisk været uafbrudt, mens den har stået på, så det er vi helt parate til. Så er det klart, at der i det forslag, der er kommet fra lønmodtagerne, ligger nogle yderligere ting, som de selvfølgelig gerne vi drøfte, og det vil vi også. Det er bare for at sige: Vi går gerne ind i de diskussioner. For det er klart, tror jeg, at det ikke bare er i lønmodtagernes, men også arbejdsgivernes interesse, at vi har et dagpengesystem, som i virkeligheden opfattes som et godt system og et attraktivt system for de mange.

Kl. 12:00

Første næstformand (Karen Ellemann):

Så vil jeg sige en midlertidig tak til formanden for Dansk Folkeparti, hr. Kristian Thulesen Dahl, og hermed udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:00).

Kl. 13:00

Forhandling

Den fg. formand (Christian Juhl):

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter med spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører, og den første, der har muligheden for at stille et spørgsmål eller en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 13:00

Ole Birk Olesen (LA):

Tak. I sidste valgperiode var Dansk Folkeparti jo et meget stort parti og en del af det regerende flertal i Folketinget. Der fik man selvfølgelig også en stor indflydelse, og noget af den indflydelse brugte man på at sikre, at der kom et udbud af den radiofrekvens, som Radio24syv havde, hvilket førte til, at Radio24syv måtte lukke. Og det er der mange, der begræder, herunder jeg og tilsyneladende også Dansk Folkepartis kulturordfører, hr. Morten Messerschmidt, som siden valget har brugt masser af tid på ligesom at hævde og få det til at se ud, som om det er Dansk Folkeparti, der ligesom er kede af, at Radio24syv er blevet lukket.

Der vil jeg i den grad gerne have hr. Kristian Thulesen Dahl til at bekræfte, at det var Dansk Folkeparti, der sørgede for, at udbuddet blev sådan, at Radio24syv måtte lukke, både fordi man ikke skal tage den ære, set med hr. Kristian Thulesen Dahls øjne, fra hr. Kristian Thulesen Dahl, men også fordi de mennesker, der synes, at det var en dårlig politik, ligesom har Dansk Folkeparti at skyde skylden på.

Kl. 13:01

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:02

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, da vi forhandlede mediepolitik i sin tid, var vores ønske, at man fik flere medier spredt ud i landskabet, altså at vi fik, kan man sige, brudt den monopolisering, der i stigende grad er sket i mediebilledet i København. Så det var vi meget målrettede med. Hvordan det så skulle ende i forhold til de forskellige medier, der ville byde ind på opgaverne, havde vi slet ikke øje for på det tidspunkt. Det var først noget, der blev gjort klart langt henne i processen, altså at ejerne bag Radio24syv ikke ville byde under de konditioner.

Men vi var ikke drevet af et eller andet i forhold til Radio24syv. Vi var drevet af et ønske om, at det medielandskab, vi ser i Danmark, skal være mangfoldigt, og at det skal være rundt i alle dele af landet, fordi vi tror på, at man bedst kan dække, hvad der sker rundt i hele vores land, hvis man også har medier og journalister, der er engageret i opgaven, og som er rundt forskellige steder i landet.

Kl. 13:02

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:02

Ole Birk Olesen (LA):

Ja, og konsekvensen af den politik blev så, at Radio24syv ikke kunne fortsætte på den måde og derfor ikke bød ind på frekvensen. Så konsekvensen af den politik – og det vidste man også, inden man lavede aftalen – førte til, at Radio24syv i den eksistensform, vi kendte det, måtte lukke.

Er det ikke lidt uærligt, helt ærligt, at man så har sin kulturordfører til at gå rundt i hele landet i dag og sige, at den kulturordfører, som jo taler på vegne af partiet, er meget ked af, at Radio24syv måtte lukke, og at kulturordføreren ligefrem var modstander og kæmpede imod, at Radio24syv måtte lukke? Er det ikke en uærlighed over for folket og en disrespekt over for folket, når man på den måde ikke fortæller sandheden?

Kl. 13:03

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:03

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Nej, og jeg må sige, at jeg troede personligt langt henne i forløbet, at ejerne bag Radio24syv faktisk stadig væk ville byde på opgaven, selv om det var en radio, der så skulle sende et andet sted fra end København. Så nej, det her handlede ikke om ikke også at anerkende, at der på den station også blev lavet gode ting, for selvfølgelig blev der det. Også ting, som vi gerne fortsat havde haft i dag.

Men vores ønske helt fra starten af, da vi forhandlede medieaftalen med den daværende regering, var jo, som hr. Ole Birk Olesen udmærket ved, at få spredt tingene, så tingene ikke monopoliseres, hvad de ellers har en tendens til at gøre i København, men at hele Danmark er dækket ind af gode journalistiske programmer til danskerne. For vi tror på, at man bedst kan lave journalistik for hele Danmark, hvis man også har journalister, der er placeret rundt i hele Danmark.

Kl. 13:04

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Kl. 13:04

Jens Rohde (KD):

Ja, det bedste radioprogram på den station var jo »Europa i Flammer« med bemeldte kulturordfører og undertegnede – men lad nu det ligge. Det var synd, det blev lukket.

Nå, men jeg vil gerne spørge om noget helt andet, og det er, om Assad i Syrien i Dansk Folkepartis optik bør stilles for en krigsforbryderdomstol.

Kl. 13:04

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:04

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, man kan sige, at han i hvert fald har begået overgreb mod sin befolkning, og vi synes jo, det er fint, hvis man kan blive stillet til ansvar for de ting, man gør. Og så er det klart, at hvis der kommer den situation, er det nok ikke Dansk Folkeparti, der har nogen stor indflydelse på, hvordan sådan noget kommer til løbe af stablen. Men selve tankegangen om, at vi alle sammen vil kunne stilles til ansvar for det, vi gør, på den ene eller den anden måde, synes jeg selvfølgelig er et godt princip.

Kl. 13:05

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:05

Jens Rohde (KD):

Ja, for vi er jo gået i krig for mindre tidligere, vil jeg sige. Det er jeg glad for at høre at hr. Kristian Thulesen Dahl rent faktisk mener. For netop bemeldte kulturordfører, hr. Morten Messerschmidt, har jo rejst tvivl om, hvorvidt det egentlig ville være det rigtige at gøre. Og det undrer mig bare lidt i lyset af mange ting.

Men så er der en anden ting, der undrer mig: Hvis man nu mener, at Assad skal stilles for en krigsforbryderdomstol, så er det jo også en erkendelse af, at den mand begår nogle frygtelige forbrydelser og er farlig. Hvordan kan man så være så optaget af at få skubbet så mange mennesker fra Syrien som overhovedet muligt tilbage til Syrien, så længe en mand, som man gerne vil have for en krigsforbryderdomstol, sidder ved magten? Det giver efter min mening ikke nogen mening.

Kl. 13:06

Den fg. formand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 13:06

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Men det er jo her, kæden hopper fuldstændig af. Altså, vi har 140.000 mennesker i lokalområdet omkring Syrien, dets nabolag, som er vendt tilbage til Syrien. Det er typisk de mindst ressourcestærke, der er flygtet til nærområdet, og de vender så tilbage, men de mere ressourcestærke, der er nået helt til Danmark, kæmper hr. Jens Rohde en kamp for skal have lov til at blive i Danmark. Altså, hvis der er forhold i f.eks. Damaskusområdet, der gør det muligt for de her mennesker at vende tilbage på lige fod med dem i nabolaget, så skal de selvfølgelig vende tilbage.

Kl. 13:06

Den fg. formand (Christian Juhl):

Så er det hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 13:06

Jeppe Bruus (S):

Tak for det. Og tak til Dansk Folkepartis formand. Nu kigger vi jo fremad, og det er egentlig det, jeg gerne vil spørge om, men jeg vil også gerne lige glæde mig over, at en af de store ting, vi har lavet sammen her, jo har været Arnepensionen, som skaber en strukturel forbedring og er noget af det, vi sådan set også diskuterede før valget. Der må man jo sige, at utålmodigheden var stor hos alle parter, også hos Dansk Folkeparti, der havde en nedtæller. Jeg har ikke tjekket, men jeg går ud fra, at man har fjernet den fra hjemmesiden nu. Og det synes jeg jo er et virkelig godt eksempel på, hvad det her parlament kan, når vi virkelig skaber strukturelle forandringer for dem, der har behov for det.

Så er spørgsmålet til det fremadrettede: Hvor er det, Dansk Folkeparti ser de næste store projekter i forhold til at sikre et bedre og mere retfærdigt arbejdsmarked?

Kl. 13:07

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:07

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Ja, men jeg kunne jo også udtrykke lidt ærgrelse over, at aftalen ikke engang var så stor, at den kunne finde vej til statsministerens tale tidligere her i dag, eller var den med? Åh, det var godt. Arh, det var godt. Så skal jeg lige ned og genlæse det her. Jeg tror, at jeg blev forstyrret af de to, der sidder ved siden af mig, lige på det tidspunkt, hvor det kneb sig ind i talen. Det vil glæde mig.

Det er jo lige præcis et eksempel på, at vi i Dansk Folkeparti går ind for det samarbejdende folkestyre, og at der, hvor vi synes vi kan gøre en forskel til gavn for de danskere, som vi synes virkelig har brug for os, gør vi det. Vi finder de flertalskonstellationer, som er en mulighed, og det gør vi også gerne i fremtiden.

Jeg synes specielt, når vi taler om vores arbejdsmarked, at vi har meget fokus på de unge, om de kommer det rigtige sted hen og sådan nogle ting. Det synes jeg er den ene vigtige dagsorden. Men den anden er jo altså også om seniorerne, for uanset at jeg ikke synes, at man skal hæve pensionsalderen yderligere, så er den jo blevet hævet. Og vi har brug for et arbejdsmarked, der også efterspørger seniorerne, og det synes jeg ikke sker i tilstrækkeligt omfang i dag. Det er, som om man siger, at når folk runder de 50 år – og det er jo noget, jeg i stigende grad er blevet opmærksom på – så bliver de ligesom sat ud på et sidespor; det kan jeg jo høre på folk. Og det duer simpelt hen ikke.

Kl. 13:08

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:08

Jeppe Bruus (S):

Jeg kan forstå, at Venstres formand tidligere bekræftede, at der bliver ført referat, og så kan vi få tryghed for, at Arne selvfølgelig fylder noget. Men nogle af de ting, som statsministeren også var inde på, og noget af det, vi jo er bekymrede over, er dels i forhold til faglært arbejdskraft, dels i forhold til selvfølgelig at sørge for, at alle bliver en del af arbejdsmarkedet, også indvandrerkvinder osv., hvilket jo er noget af det, der skal føde arbejdskraft ind på arbejdsmarkedet og selvfølgelig også være med til at sørge for, at vi har et arbejdsmarked, som også kan udvikle sig.

Så ser vi jo stadig væk, at der er ...

Kl. 13:09

Den fg. formand (Christian Juhl):

Taletiden er overskredet. Forstod ordføreren spørgsmålet? Godt.

Kl. 13:09

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at vi har den faglige arbejdskraft, vi har brug for, men også at indvandrerkvinder kommer i job, som det blev nævnt, er jo helt fuldstændig afgørende. Nu så jeg lige, at Jyllands-Posten har en vurdering af, at den nye ydelseskommissions forslag viser, at 40 pct. af ikkevestlige indvandrere vil vinde, altså få mere ud af forslaget, hvis det bliver gennemført, fordi integrationsydelsen kommer til at vokse. Man kan så diskutere, om man tror, det er en måde i stigende grad at få folk, der kommer her til landet, i job på – og det gælder jo også i forhold til de indvandrerkvinder, som vi ikke har fået i job. Det er jo noget, jeg håber vi kommer til at diskutere, for vi har en interesse i, at hvis de skal være her i Danmark, så skal de selvfølgelig også bidrage.

Kl. 13:10

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 13:10

Lars Boje Mathiesen (NB):

Tak. Jeg læste med glæde Berlingske i morges om Radikales forslag om og invitation til at samarbejde om økonomisk politik og reformer. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til, om det også er noget, Dansk Folkeparti kunne se sig selv i. F.eks. foreslår Radikale Venstre at sænke selskabsskatten som et af elementerne. Er det noget, Dansk Folkeparti godt kunne se sig selv i? For så har vi jo måske faktisk flertal for det.

Kl. 13:11

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:11

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det er jo en meget spændende diskussion. Det er rigtigt, at det både er det at sænke selskabsskatten, og det er – som jeg har forstået det – også det at fjerne efterlønnen, at gå i kødet på topskatten og eventuelt også at hæve pensionsalderen mere. Der er jo ikke nogen overraskelse i, at Nye Borgerlige synes godt om det. For det er jo som skrevet ud fra jeres program. Men det er klart, at vi, der gerne ville være den sociale samvittighed i det borgerlige selskab, gerne vil insistere lidt på, at det stadig væk er sådan, at de brede skuldre bærer nogle tunge byrder i det her land. Isoleret set i forhold til selskabsskatten har vi jo været med til at sætte den ned tidligere. Vi har ikke nogen specielt religiøs holdning til, hvad selskabsskatten skal være; det skal være konkurrencedygtigt i Danmark. Men i forhold til hele paletten, der er kommet frem i Berlingske, er det klart, at vi har nogle lidt mere nuancerede synspunkter, og det vil ikke komme som en overraskelse for hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 13:12

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:12

Lars Boje Mathiesen (NB):

Nej, det er klart; det er ikke alt i salaten, man godt kan lide. Men politik handler jo også om, at vi skal gå på kompromis og finde hinanden og dér, hvor vi kan blive enige om tingene. Og her er der så noget, der handler om selskabsskatten, og så kan det være, at vi kan blive enige dér. Så er det jo om at bide til bolle, hvis der er et flertal for at gøre noget godt for dansk erhvervsliv, som i høj grad er de brede skuldre, som bærer det danske samfund.

Kl. 13:12

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Men min pointe med også at nævne de andre ting er, at der også skal findes finansiering – og det er derfor, jeg i virkeligheden ikke synes, at det er overraskende, at Nye Borgerlige støtter paletten. Det er jo tit finansieringen, det kan halte med. Nogle af de finansieringskilder, der i hvert fald er foreslået her, er jeg lidt skeptisk over for. Det er jo bl.a. at begynde at beskatte boligejerne, samtidig med at vi i løbet af de kommende år faktisk skal have et nyt boligbeskatningssystem, som vi jo har vedtaget. Vi venter bare på, at skattemyndighederne kan implementere og gennemføre det – sådan er der jo så meget med skattemyndighederne desværre. Vil vi så til at beskatte boligejerne yderligere for at finde penge til at sænke selskabsskatten? Det er jo bl.a. det, der ligger i forslaget fra De Radikale, som hr. Lars Boje Mathiesen citerer her.

Kl. 13:13

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Anders Kronborg, Esbjerg, socialdemokrat.

Kl. 13:13

Anders Kronborg (S):

Tusind tak for det. Det var da fornemt at blive præsenteret med bynavn. Det er jo ikke, hver dag man bliver det. Så kan jeg jo fortsætte videre med at sige, at hr. Kristian Thulesen Dahl og jeg er valgt i den samme storkreds, i Sydjylland. Jeg ved, at hr. Kristian Thulesen Dahl også interesserer sig for den øgede centralisering, som er sket over de senere år, og hvor Dansk Folkeparti jo også er kommet med spændende udspil og gerne vil lave en decentralisering.

Jeg har altid lært, at i politik skal man både se frem og se tilbage, og man skal ikke mindst se tilbage, når man skal lære i forhold til fremtiden. Hr. Kristian Thulesen Dahl har jo været parlamentarisk grundlag for også en Venstreregering, som jo i den grad centraliserede Danmark, så jeg vil spørge hr. Kristian Thulesen Dahl om, om hr. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har lært, eller mener, at der er noget, man kan lære, af de centraliseringsbeslutninger, som blev taget under Venstres ledelse af det her land.

Kl. 13:14

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:14

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Absolut kan man lære af fortiden, og det skal man, men det er jo ikke sådan, at man ikke skal kunne begå fejl. Det skal vi alle sammen kunne. Det, man skal, er at lære af dem og så ikke lave dem to gange. Det er vel egentlig det, man normalt siger, ikke? Men jeg vil sige, at hvis vi tager sundhedsområdet som eksempel, tror jeg alligevel, at det på den ene side har været godt, at vi har fået nogle nye sygehuse til gavn for danskerne. Der er rigtig mange danskere, som, hvis de skal have en specialiseret operation, ikke har noget imod at køre lidt længere eller blive kørt lidt længere for at komme til de rigtige fagfolk. Det andet ben er ikke gennemført. Det stillede vi jo et forslag om før valget, altså i forhold til en sundhedsreform.

Det andet ben handler om, at alt, hvad der kan være nært, skal være nært, og regeringen har jo valgt at sige, at den reform, der lå af det før valget, vil man ikke gennemføre. Man har lovet en ny sundhedsreform, men er så ikke kommet med den, og det synes jeg begynder at haste, for at vi har et sundhedsvæsen, der går på to ben, og hvor man har specialiseret nogle ting, ja, og centraliseret nogle ting. Men man mangler det decentrale ben, som jeg håber, vi snart kan komme i gang med at forhandle om.

Kl. 13:15

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:15

Anders Kronborg (S):

Det var i hvert fald en hensigtsplan for noget, der kunne gøres. Noget, jeg i hvert fald bemærker, hr. Kristian Thulesen Dahl, i det område, vi er valgt i, er, at der er rigtig mange folk, der bor og lever og gerne vil bo og leve i landdistrikterne, men at vi jo også får historier om, at det er svært at låne penge til f.eks. et hus. Der har vi jo foreslået, at der skal være en statsgaranti på den yderste fjerdedel, hvor kvadratmeterprisen er under 8.000 kr., simpelt hen for at understøtte og hjælpe.

Jeg har prøvet at studere lidt, og jeg har ikke set, hvad Dansk Folkeparti mener om det, men det kunne jo være, at hr. Kristian Thulesen Dahl kunne kaste lidt lys over det med hensyn til den del af vores forslag.

Kl. 13:15

Den fg. formand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 13:15

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Nu skal det ikke blive sådan en kamp om copyright, for jeg kan jo sende vores forslag fra først på året, hvor vi har et helt udspil om forbedringer for landdistrikterne for at få en bedre balance i vores land. Det er jo ikke nødvendigvis derfra, regeringen har søgt inspiration, men det kunne det være, og det er jeg glad for. Dermed har jeg jo så i virkeligheden også tilkendegivet, at vi synes, det er rigtig godt at komme med forslag, der bl.a. afhjælper den her groteske situation, at man kan have landdistrikter, hvor husene er til salg for jo nærmest ingenting, men hvor folk alligevel ikke kan få lov til at købe dem, fordi de ikke kan få et simpelt realkreditlån i huset. Det er jo en oplevelse, som vi har haft, og som også har fået os til at komme med forslag om det, og når andre også kommer med forslag, skal vi jo bare finde ud af at få det gennemført i praksis til gavn for danskerne.

Kl. 13:16

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Kl. 13:16

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jeg vil godt samle op, hvor min politiske kollega slap, for jeg vil nemlig også gerne spørge til statsgaranterede lån. Hr. Kristian Thulesen Dahl, som er valgt i den samme storkreds som mig, ved jo godt, at der er udfordringer med lån. Det skaber utryghed, det skaber ulighed, og det presser folk i armene på UdenomBanken til renter på 8-9 pct. Og jeg synes ikke, at jeg fik et klart svar. For SF har nemlig siden 2014 foreslået enten et statsligt realkreditinstitut eller statsgaranterede lån, og det har Dansk Folkeparti aldrig bakket op. Så derfor vil jeg gerne have et klart svar på: Bakker Dansk Folkeparti op om statsgaranterede lån – ja eller nej?

Kl. 13:17

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:17

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg tror bare, vi skal sætte os ned og finde ud af, hvordan modellen skal være, for vi har nøjagtig den samme ambition, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt spørger til her, i forhold til at vi gerne vil sikre, at det er muligt at få gang i hussalget, også i områder uden for de større byer. Jeg synes i virkeligheden, at hele den her diskussion er tankevækkende.

Der diskuteres lige nu på en og samme tid, om man skal lave indgreb over for et glohedt boligmarked i vores største byer, og om vi bliver nødt til at lade staten gå ind og garantere for lån i vores landdistrikter, for at vi overhovedet kan få gang i hussalget. Det er bare lige for at minde folk om, hvordan vilkårene i virkeligheden er i det her geografisk set lille land. Det er jo vanvittigt. Derfor skal vi selvfølgelig gøre noget. Og jeg tror på, vi skal tage en bred vifte af initiativer. Altså, jeg tror ikke, det er én ting, der gør det her. Det handler om en bred vifte af initiativer.

Derfor kom vi også tidligere på året med et fuldstændigt udspil omkring landdistrikterne, og hvad der skulle til på mange forskellige felter. Og vi indgår meget gerne i forhandlinger i forhold til at få det realiseret, så det bliver til praktisk virkelighed for danskere.

Kl. 13:18

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:18

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Det blev jeg ikke klogere af, for jeg fik ikke et svar på, om man bakker statsgaranterede lån op. Jeg fik et afvigende svar, der handlede om, at man måske nok ville gøre noget. Jeg har læst Dansk Folkepartis lange program, og i det program indgår faktisk statsgaranterede lån til dagligvareforretninger.

Så jeg bliver næsten fristet til at spørge: Er dagligvareforretninger vigtigere for Dansk Folkeparti end de borgere, som kommer i klemme i landdistrikterne? Og når der nu ligger et forslag fra regeringen om statsgaranterede lån, som nok i hvert fald kan løse noget af det, hvorfor kan Dansk Folkeparti så ikke bare sige: Ja, selvfølgelig bakker vi op omkring det? Der er jo ikke sket noget, i al den tid Dansk Folkeparti har haft vagten på det her område. Vi har stadig væk problemer med lån i landdistrikterne.

Kl. 13:19

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:19

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det er, fordi vi gerne vil forhandle det, og det er, fordi vi gerne vil ind og se på, om den konkrete model, der bliver foreslået, er den, vi bryder os om, når vi kommer ned i detaljen. Det er derfor, jeg ikke bare vil sige: Ja, vi støtter bare det forslag. Vi vil gerne forhandle det. Vi har de samme ambitioner og den samme intention, som spørgeren giver udtryk for, nemlig at vi skal sikre, at det er muligt også at få omsat huse i den del af landet, hvor det er meget svært at få omsat huse. Hvilken præcis model vi så vælger for det, vil vi meget forhandle. Det synes jeg man skulle tage som en udstrakt hånd og glæde sig over, at der i et samarbejdende folkestyre er et parti, der vil det, i stedet for bare at prøve sådan at spille lidt vred over, at man ikke får et svar på, om vi vil støtte et helt konkret forslag, som regeringen har fremsat.

Kl. 13:19

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Kl. 13:19

Kathrine Olldag (RV):

Tak for det. Nu har vi hørt om det samarbejdende folkestyre nogle gange under hr. Kristian Thulesen Dahls tale, både fra spørgeren og fra taleren selv, så jeg vil gerne fortsætte i det spor. Vi laver faktisk temmelig mange ting sammen, altså Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, men det er der måske ikke alle der ved, hverken herinde eller ude i stuerne, på skatteområdet. Dansk Folkeparti har en meget pragmatisk og praktisk orienteret skatteordfører, som gang på gang er med til at stemme rigtig fornuftig skattelovgivning igennem, og Dansk Folkeparti har jo heller ikke noget så besværligt som f.eks. et skattestop hængende over hovedet, som de hele tiden skal veje tingene op imod. Derfor er Dansk Folkeparti faktisk lige præcis på skatteområdet en samarbejdspartner for Det Radikale Venstre – derfor spørgsmålet.

Nu har taleren jo tidligere over for Nye Borgerlige afvist at kigge på rentefradraget, som der, hvis jeg forstod det rigtigt, blev henvist til, og så vil jeg egentlig gerne spørge om noget: Hvilke af alle de mange finansieringsforslag, som Sofie Carsten Nielsen nævnte i Berlingskes artikel her i går, kunne taleren så forestille sig kunne være med til at finansiere noget af det, som vi måske oven i købet sammen drømmer om at udvikle i vores samfund?

Kl. 13:21

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:21

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det er jo fantastisk. For det første vil jeg gerne bekræfte indtrykket af vores skatteordfører, hr. Dennis Flydtkjær, for jeg er fuldstændig enig. Han er en brav kollega, gør det rigtig godt og er meget pragmatisk og resultatsøgende, og sådan nogle ordførere kan vi rigtig godt lide.

Som jeg læste fru Sofie Carsten Nielsen i Berlingske, var det i virkeligheden, at hun netop ikke lagde sig fast på en vifte af bestemte finansieringsforslag, men at I var utrolig åbne over for at diskutere finansiering. Så kan man sige, at det måske er sådan lidt frisk, at jeg så skal stå heroppe og plukke en bestemt finansiering ud og sige, at så skal det være den der, hvis vi skal være med til noget.

Vi vil alle sammen en masse gode ting, og det kan koste penge, uanset om vi skal øge velfærden det ene sted, eller om vi skal lempe skatterne et andet sted, og så skal man finde pengene til det, og det er jo altid der, det ved vi af erfaring, det bliver svært. Det sætter vi os gerne ned og diskuterer, men jeg tror, det vil være uklogt af mig, hvis vi skal nå et resultat på noget tidspunkt, at jeg så på forhånd havde sagt, lige præcis hvad det var for noget finansiering, vi ville ende med at acceptere.

Kl. 13:22

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:22

Kathrine Olldag (RV):

Jeg tror, at taleren har været så mange år i dansk politik, at taleren er begyndt at lyde helt radikal. Der blev svaret meget rundt om spørgsmålet her, og der var ikke noget specifikt. Så lad mig blive mere specifik. Jeg kunne måske egentlig godt tænke mig et direkte svar på spørgsmålet. Rentefradraget betragter vi jo i Det Radikale Venstre som et statsstøttet lånetilskud til de i forvejen allermest velhavende mennesker i Danmark. Der kunne jeg bare godt forestille mig, at Dansk Folkeparti i virkeligheden lå i et socialpolitisk spor, hvor man måske godt kunne gå med til at kigge på, om rentefradraget i virkeligheden skulle sænkes med, lad os f.eks. sige 10 pct. eller noget lignende, og så skulle det naturligvis udfases over en årrække ganske stille og roligt, og at vi derigennem skulle finde noget finansiering til alt det, vi gerne vil sammen.

Kl. 13:22

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:22

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Et bredt flertal i Folketinget har jo lavet en aftale om boligbeskatningen, som gør, at så snart SKAT er klar, altså når de kan få taget sig sammen til at blive klar med det it-system, der skal understøtte det, så kommer der et nyt boligbeskatningssystem, der gør, at det i højere grad hviler på, at man beskatter ud fra den værdi, som boligen har. Så er spørgsmålet, om vi så, samtidig med at vi indfører det, skal begynde at beskatte boligejerne hårdere oven i det. Det er jo det, De Radikale foreslår. Det er jeg bare ikke sikker på er nogen god idé. Det kan godt være, at man lige nu kigger på et københavnsk boligmarked og måske også et aarhusiansk boligmarked, der er glohedt, men hvis man kigger ud i landet i det hele taget, er der jo grundlæggende ikke fuld fart på boligmarkedet.

Det er jo et ekstremt opdelt boligmarked, vi har, og hvis man begynder at beskære rentefradragsretten, vil man så gøre det alene for dem, der bor i København og Aarhus, eller vil man gøre det ud over hele landet? Man vil nok gøre det ud over hele landet. Vi har lige stået og talt om, hvordan vi skal sikre, at der også i resten af landet kommer gang i boligomsætningen, endda så nogle begynder at foreslå, at vi skal statsgarantere for realkreditlån, man skal tage, samtidig med at De Radikale så vil beskære rentefradragsretten for de mennesker, der så køber den bolig.

Det er der, jeg synes, at man bliver nødt til at se det her i en sammenhæng. Det kan godt være, det lyder radikalt, men så burde I jo være glade.

Kl. 13:24

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Rune Lund, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Kl. 13:24

Rune Lund (EL):

Tak. Nu har vi jo set, at Radikale Venstre i Berlingske er ude med alle mulige og umulige ulighedsskabende forslag, som at der skal være lavere topskat, lavere selskabsskat, afskaffelse af efterlønnen, højere pensionsalder endnu tidligere og mere udenlandsk arbejdskraft til lavere lønninger. Er der et eneste af de forslag, som Radikale Venstre turnerer med i dagens udgave af Berlingske, som Dansk Folkeparti i dag kan sige er noget, man støtter? Jeg spørger selvfølgelig, fordi Dansk Folkeparti jo her har de afgørende mandater.

Kl. 13:24

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:24

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det er jo lidt en afart af det spørgsmål, der kom med modsat fortegn lige før. De finansieringsforslag, der nævnes her, og som også fremgår af artiklen i Berlingske, er jo nogle, vi tidligere har ytret vores modstand mod. At hæve pensionsalderen yderligere, at fjerne efterlønnen, en yderligere beskatning af boligejerne osv. har vi problematiseret. Derfor er det jo klart, at vi synes, at de ting, der kommer her, og som vi også tidligere har fået præsenteret, er udtryk for klassiske liberalistiske økonomiske tankegange. Vi ved jo alle sammen, hvordan vi i sidste valgperiode sloges lidt med specielt Liberal Alliance om nogle af de samme punkter, og nu kommer De Radikale så med dem.

Al ære og respekt for det, for det er jo godt, at partierne lægger deres politik frem. Det er der jo ikke noget galt i. Hvis vi kommer til at blive en del af en forhandling på et tidspunkt om at lave en økonomisk politik – det vil vi meget gerne – så må vi jo se, hvad der sker. Men der skal ikke herske tvivl om, hvilken politik Dansk Folkeparti går ind i det lokale med. Det er den politik, man kender os for, hvor vi gerne vil udgøre den i vores egen optik sociale samvittighed i det borgerlige Danmark.

Kl. 13:25

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:26

Rune Lund (EL):

Det tager jeg så som et nej til mit spørgsmål. Det er jeg glad for, og det vil vi så holde Dansk Folkeparti op på. Så har jeg et andet spørgsmål. Det angår en anden sag, hvor vi jo ikke behøver De Radikales stemmer, og det handler om at stoppe udhulingen af dagpengene og i øvrigt lave yderligere forbedringer af dagpengesystemet. Så der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Kristian Thulesen Dahl: Kunne Dansk Folkeparti ikke forestille sig, at vi satte os ned uden Radikale Venstre og så snakkede om, hvordan vi kunne lave nogle forbedringer af dagpengesystemet? Hvad tænker hr. Kristian Thulesen Dahl om det?

Kl. 13:26

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:26

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, vi er altid parate til at forhandle, også om at sikre et dagpengesystem, som både arbejdsgivere og lønmodtagere i virkeligheden stadig væk synes er grundlaget for et sundt arbejdsmarked, sådan som vi har været vant til det i Danmark. Jeg nævnte også tidligere over for fru Jette Gottlieb, at det her med udhulingen af dagpengene, som blev vedtaget i 2012 i den skattereform, som den daværende socialdemokratisk ledede regering stod bag, har vi aldrig brudt os om. Så vi indgår gerne i sådan nogle drøftelser, og det er ikke et mål for os at holde nogle andre ude. Alle dem, der har lyst til at kigge på det, må i vores optik gerne være med omkring bordet, men det er jo ikke os, der, kan man sige, har serveretten, i forhold til hvem der sidder og forhandler om politikken i forskellige regeringslokaler lige nu. Men vi kommer i hvert fald gerne til sådan nogle forhandlinger, hvis vi bliver indbudt.

Kl. 13:27

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Kl. 13:27

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Og tak til hr. Kristian Thulesen Dahl for nogle, synes jeg, meget fornuftige tanker om et Danmark i bedre balance og det forhold, at man jo kan se, at der er en manglende balance, og at det er det, boligmarkedet, som hr. Kristian Thulesen Dahl også var inde på, jo et symptom på. Jeg synes, at den tilgang til det spørgsmål, borger for, at vi vores partier imellem kan have en konstruktiv dialog om at løse nogle af de udfordringer. Det synes jeg er meget, meget positivt.

Under afslutningsdebatten for et års tid siden spurgte en af mine kollegaer hr. Kristian Thulesen Dahl om, hvem Dansk Folkeparti pegede på som statsministerkandidat, og det kom der ikke noget særlig klart svar på. Jeg tror, at hr. Morten Messerschmidt efterfølgende har kastet lidt mere lys over spørgsmålet ved at sige, at det afhænger af, om der bliver klarhed om, hvad det borgerlige projekt er.

Jeg ved ikke, om der siden er kommet meget klarhed over substansen, men konturerne af et borgerligt projekt kunne eksempelvis være De Konservatives finanslovsforslag, hvor man bl.a. foreslår nogle betydelige topskattelettelser finansieret ved, at man laver besparelser på fængsler, domstole og skattevæsen. Hvordan ser hr. Kristian Thulesen Dahl på det borgerlige projekt, som Konservative præsenterer der?

Kl. 13:28

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:28

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg kigger ned på hr. Søren Pape Poulsen, og jeg tror måske, han synes, at der var plukket nogle ting ud fra projektet, mens andre ikke blev nævnt, så det indeholder sikkert som sædvanlig er en bred vifte af forskellige ting, som De Konservative ønsker, og fred være med det.

Prøv at høre, jeg skal jo ikke på den måde stå og give karakterer til andre partiers politik. Vi har vores politik, og den lægger vi frem og kæmper for, og det er klart, at hvis der på et tidspunkt efter et valg er et flertal for, at vi kan være blandt de partier, der peger på en regering, så er jeg helt sikker på, at vi nok finder ud af, hvordan det skal foregå. Det er ligesom efter sidste valg, hvor den anden side af salen havde muligheden og jo også på trods af ret forskellige udgangspunkter så lavede et forståelsespapir og fandt hinanden. Sådan vil det nok komme til at gå, hvis flertallet er der.

Kl. 13:29

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:29

Christian Rabjerg Madsen (S):

Tak for det. Jeg synes, det var et fint og nuanceret svar, men måske ikke et ganske klart svar, men det må jeg jo leve med.

Giver det – jeg så kan referere fra De Konservatives finanslovsforslag, om besparelser på fængsler og domstole samt om topskattelettelser, og der er jo selvfølgelig også andet i De Konservatives politik – anledning til, at Dansk Folkeparti er kommet tættere på at kunne svare på det oprindelige spørgsmål, som efterhånden er et år gammelt, nemlig hvem Dansk Folkeparti peger på som statsministerkandidat for den blå blok?

Kl. 13:30

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Altså, jeg vil bare sige, at vores holdning til topskatten er fuldstændig velkendt. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, er jo blevet hævet i en række år, og vi synes ikke, den skal hæves yderligere, vi synes ikke, man skal sænke topskatten. Hvis der overhovedet skal gives skattelettelser, synes vi, de skal gives i bunden til folk, der har lave indkomster, så det bliver mere attraktivt at komme i arbejde osv. Jeg synes, at det, Ydelseskommissionen er kommet med, illustrerer, at det da er en dagsorden, der måske er blevet endnu vigtigere med den politiske stemning, der er med hensyn til det. Det skal bare lige siges.

I forhold til en statsministerkandidat gjorde vi det klart efter valget i 2019, at vi forud for et kommende valg ville pege på en statsministerkandidat, men at vi også ville forbeholde os retten til at lade valgperioden nogenlunde gå og se, hvordan det udviklede sig, for der vil ikke være nogen automatik i det, som der måske har været tidligere. Den melding, vi kom med i august 2019, er præcis den samme melding som den, vi kommer med her i juni 2021.

Kl. 13:31

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ja, det er lige ved, at ordføreren snakker tiden væk, men vi kan godt nå en frisk ung person, og vi tager Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 13:31

Jacob Mark (SF):

Tak for det. Så får jeg lejlighed til at stille det spørgsmål, som jeg også har stillet Dansk Folkepartis formand før, nemlig om uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen, som er noget af en hjertesag for mig at få afskaffet. Og det, der er sket, siden jeg spurgte ved den sidste debat, er, at nu har både Venstre og Konservative også erkendt, at det er en fejl, at man i Danmark erklærer hvert tredje unge menneske for ikkeuddannelsesparat.

Alle unge er parat til uddannelse. Det er ikke alle, der er klar til et gymnasium eller en erhvervsuddannelse, der har høje faglige krav, men så kan det være, at man er klar til en 10. klasse, en efterskole, en fgu eller et særligt tilrettelagt forløb. Vi kan faktisk i forskningen se, at noget af det, der presser vores unge mennesker i folkeskolen allermest, er den her uddannelsesparathedsvurdering, altså at så mange får et dunk oven i hovedet med, at du ikke er parat til noget uddannelse.

Nu, hvor de borgerlige venner i Venstre og Konservative har meldt ud, at de heller ikke mener, at man skal give det stempel »ikke uddannelsesparat«, er det så ikke på tide, at Dansk Folkeparti kommer med på vognen, så vi kan få det ændret?

Kl. 13:32

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:32

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jeg synes, det er fuldstændig rigtigt set, at det handler om, hvad unge kan, mere end hvad de ikke kan, og at man prøver at finde muligheder og veje igennem, og at tingene ikke skal udarte sig til, at man bare synes, at man bliver trykket ned. Man kan sige, at de bevæggrunde, som hr. Jacob Mark her kommer frem med, er jeg jo fuldstændig enig i.

Så skal vi jo samtidig have et system, hvor man – kan vi sige – også bliver motiveret, og hvor skolen ligesom er motiveret til at give de unge de fagligheder, der skal til, for at man rent faktisk kan komme videre. Og det er klart, at det, vi så her kan tale om, er, hvad det er for nogle redskaber der skal til, for at man i virkeligheden har den motivation, så man når frem dertil, hvor dørene åbner sig, og ikke hvor dørene er lukket, når man er blevet nogle år ældre i sit liv.

Så kan man tale om det her begreb uddannelsesparat eller ej, men i en eller anden forstand har vi vel brug for noget af det, der er indholdet af det, altså i forhold til at man hele tiden jagter, hvad fagpersonerne, lærerne osv. skal hjælpe det her unge menneske til at kunne, for at dørene nogle år senere åbner sig og ikke lukker sig.

Kl. 13:33

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:33

Jacob Mark (SF):

F.eks. kunne jeg jo godt tænke mig, at der for flere af vores unge mennesker, som ikke synes, det er så fedt at gå i skole, som ikke er så glade for det der meget boglige, måske bliver oprettet mesterlæreordninger eller lavet erhvervsklasser, og det er jo også uddannelse. Det er bare ikke den der lidt stivnakkede måde, vi normalt tænker uddannelse på, altså at der kun er gymnasiet. Og der er SF's mission bare, at vi ikke i fremtiden giver unge det stempel, at de ikke er uddannelsesparate, fordi de f.eks. går i mesterlære, eller at de kommer ind i et særligt tilrettelagt forløb på en fgu, hvor de så tager en erhvervsuddannelse ad den vej. Og det håber jeg sådan at Dansk Folkeparti vil være med til.

Kl. 13:34

Den fg. formand (Christian Juhl):

Værsgo.

Kl. 13:34

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det var også derfor, jeg lagde op til det der med, at man skal gøre tingene på en måde, så det ikke opleves som et gok i nøden, men at det opleves som en hjælp. Og jeg er fuldstændig enig med hr. Jacob Mark i, at det, at unge mennesker vælger at gå den erhvervsfaglige vej på den ene eller på den anden måde, eventuelt i den mesterlære, som vi kendte, jo bare er fantastisk. Altså, det er jo kun glædeligt, fordi der er nogle unge mennesker, som vil få et langt bedre liv af at blive ledt den vej end til en boglig uddannelse, som gør, at de bare føler, at de hele tiden får smasket en lukket dør i hovedet, fordi de ikke synes de kan leve op til kravene.

Kl. 13:34

Den fg. formand (Christian Juhl):

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl for indsatsen. Der er desværre ikke tid til flere spørgsmål. Vi går videre, og jeg vil gerne byde hjertelig velkommen til fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 13:35

(Ordfører)

Pia Olsen Dyhr (SF):

Pia er glad, Sofie er sur, og Mai er midtimellem. Sådan kunne jeg læse i Politiken for nylig – dansk politiks svar på »Den gode, den onde og den grusomme«. Godt så. Jeg indtager dog gerne rollen som den glade, for jeg er nemlig glad for alt det, vi i fællesskab i Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF har opnået:

Minimumsnormeringer, samtykkelov, klimalov, børnene ud af Sjælsmark, børnetilskud til de fattigste børnefamilier i Danmark, børnene hjem fra Syrien, gratis psykologhjælp til unge under 25 år, Arnepension til nedslidte, 1 mia. kr. til folkeskolen, 15 naturnationalparker, 75.000 ha urørt skov, kvoteflygtninge, en aftale om markant flere elbiler, en styrkelse af skattekontrollen, en styrket psykiatri, et stop for Blackstones angreb på lejemarkedet, et stop for oliejagten i Nordsøen, et stop for omprioriteringsbidraget, et stop for uddannelsesloftet, tandpleje til udsatte, flere ansatte i ældreplejen, et opgør med kviklån, og noget, som jeg både personligt, men som vi også i SF fra Margrete Auken, Steen Gade, Anna Marie Touborg til Bente Nielsen har kæmpet for i mere end 50 år, nemlig en finansiering til en oprensning af de største jordforureningsskandaler i Danmark. Høfde 42 i Thyborøn, Henne Strand, Grindsted og mange flere får nu fjernet giften fra undergrunden.

Ja, jeg får helt lyst til at sige: Bum! For ja, kald mig bare glad; så længe vi kan levere røde og grønne resultater, er vi da i SF glade; så længe vores samarbejde gør Danmark grønnere og det får os til at nå Parisaftalen, så er vi i SF glade; så længe vi investerer i velfærd, som skiftende borgerlige regeringer igen og igen har slidt ned, ja, så er vi i SF glade.

Men træerne vokser nu ikke ind i himlen, og coronakrisen har også været en bremse for den store grønne og sociale genopretning, som det jo bare er centrum-venstres pligt at levere på. Så vi skal videre. Vi skal opfylde vores klimaløfter, vi skal hele vejen til Paris, og vi skal ikke stoppe i Hamborg, og det betyder, at landbruget skal ind i klimakampen. Vi skal have en CO2-afgift på plads, vi skal have de sorte varebiler ud af byerne. Vi skal videre for at genoprette velfærden, for det er ikke et velfærdssamfund værdigt, når vi sender nybagte forældre hjem efter en fødsel, før de er trygge; det er ikke et velfærdssamfund værdigt, når der skal sidde 28 elever i et varmt klasselokale med larm til sent ud på eftermiddagen; det er ikke et velfærdssamfund værdigt, når rengøringen er skåret ned til hver tredje uge for vores ældre. Og helt ærligt: Skulle vi ikke gøre op med tjenestemandsreformen fra 1969, som er en kæmpe barriere for ligeløn i den offentlige sektor?

Der er stadig væk masser for centrum-venstre at gøre. For vi skal jo også bekæmpe uligheden, bekæmpe børnefattigdommen og skabe tryghed for dagpengemodtagere. De sidste år med corona er der nogle borgere, som er blevet mange gange rigere, fordi deres bolig er eksploderet i værdi, mens andre har mistet deres arbejde og lever af et forringet dagpengesystem. Mens de rigeste boligejere får finansieret rentefradraget fra statskassen – vores fælles kasse – så beder vi de fattigste om at omfordele fattigdommen imellem sig, når der skal laves et nyt ydelsessystem. Det er skævt.

Kl. 13:39

En ting er dog sikker: Vi kan kun løse førnævnte opgaver ved at stå sammen i centrum-venstre, ved at bøje os mod hinanden, ved at lave kompromiser, ved at lytte til de folkelige bevægelser, der gik på gaden for en ny retning for Danmark, for det fortjener de, til #HvorErDerEnVoksen?, som heldigvis insisterer på, at kampen for en tryg hverdag for vores allermindste ikke stopper med aftalen om lovbundne minimumsnormeringer, for de skal også virke i virkeligheden, til klimabevægelsen, som insisterer på, at vi skal nå i mål endnu hurtigere, og derfor kræver handling nu, til Næstehjælperne, til #enmillionstemmer, ja, alle de sociale bevægelser, der insisterer på retfærdighed og ordentlighed, ja, også for mennesker med en anden hudfarve.

Så, venner, vi har meget, vi kan løse sammen i Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF. På lørdag er det 2 år siden, vi fik et nyt flertal i Danmark, og det er som bekendt ikke helt nemt at være 2 år. Man er på vej ind i trodsalderen, man smider sig på gulvet i Fakta, når man får et nej til en is, og man har stadig masser at lære, men en 2-årig er også nysgerrig, fuld af energi og eventyrlyst, så der er håb for fremtiden. Tak for ordet.

Kl. 13:41

Den fg. formand (Christian Juhl):

Selv tak. Den første spørger er hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Kl. 13:41

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak til fru Pia Olsen Dyhr for en glad og optimistisk tale. Det er jo svært at undgå at blive smittet af det, altså indtil man finder ud af, hvor glæden kommer fra, for så går det over. Jeg er i øvrigt enig i, at regeringen lader til at være på vej ind i trodsalderen og smider sig fornærmet på gulvet, når tingene går dem lidt imod.

En af de ting, som fru Pia Olsen Dyhr nævner, er det, som Ydelseskommissionen har præsenteret, altså deres anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Det er bl.a. et system, hvor man, som fru Pia Olsen Dyhr er inde på, hæver ydelserne til en gruppe og til gengæld sænker dem for andre grupper. SF's beskæftigelsesordfører, hr. Karsten Hønge, har jo været ude at sige, at man er nødt til at køre den midlertidige børneydelse ind i systemet. Derfor skal jeg bare høre, om det kommer til at være et krav fra SF, at man som minimum hæver ydelserne med det, der er aftalt i forbindelse med de, hævdes det stadig, midlertidige ydelser, hvor man altså giver en ekstra ydelse på 2.000 kr. skattefrit oven i integrationsydelsen som modydelse for ikke at bidrage på arbejdsmarkedet.

Kl. 13:42

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:42

Pia Olsen Dyhr (SF):

Dengang vi lavede forståelsespapiret, var vi generelt enige om, at der er alt for mange fattige børn i Danmark, børn, som oplever forældre, der skal vælge mellem at købe medicin, en ny flyverdragt eller have mad sidst på måneden. Hvis hr. Jakob Ellemann-Jensen nogen sinde går ind på Næstehjælpernes facebookside, vil hr. Jakob Ellemann-Jensen opleve folk, der ofte ikke har noget at spise, som er skraldere og dermed klarer til dagen og vejen.

Jeg vil faktisk gerne rose Ydelseskommissionen for flere elementer. Jeg synes, der er noget logik i nogle af de ting, de lægger frem. De får ryddet op i ydelserne, men de har også fået som opgave, at de skal gøre det provenuneutralt. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra SF's side, når vi skal til at forhandle, vil bruge de penge, vi har sat af til børneydelsen, og putte dem ind i ydelserne, så vi kan hæve dem, for vi synes, der skal være færre fattige børn i Danmark. Jeg synes egentlig også, at det ville klæde Venstre at anerkende, at vi selvfølgelig ikke skal have fattige børn i Danmark.

Kl. 13:43

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:43

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det vil jeg meget gerne kvittere for. Jeg synes også, at der skal være færre fattige børn i Danmark, og den bedste måde at få det på er, ved at deres forældre får et arbejde, for det at være på kontanthjælp er desværre arveligt, og det bedste, vi kan gøre for at undgå den negative sociale arv, er at sikre, at forældrene kommer i arbejde. Det gør man ikke på den måde, som fru Pia Olsen Dyhr foreslår.

Efter det seneste folketingsvalg for små 2 år siden sagde fru Pia Olsen Dyhr, at SF havde et enkelt ultimativt krav, nemlig en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, og at det var så vigtigt, at det ikke var til diskussion. Nu er der det med Ydelseskommissionen, at de også lægger op til sådan en uansvarlig afskaffelse. Er det stadig væk et ultimativt krav for SF for at kunne deltage i forløbet her?

Kl. 13:44

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:44

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja.

Kl. 13:44

Den fg. formand (Christian Juhl):

Tak for det. Så er den næste spørger hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:44

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Tak for det, formand. Tak for ordførertalen, og også tak til SF og ordføreren – hvis vi nu skal blive i den glade terminologi, fordi vi jo er glade mennesker – for den fælles indsats omkring udrejsecenter Langeland. Altså, det var jo SF, der i høj grad også var med til at skabe det flertal, som gjorde, at ministeren sagde, at man ikke ville køre hen over et flertal i Folketinget, og man så derfor droppede tankerne om et udrejsecenter på Langeland.

Grunden til, at jeg så spørger til det her og gerne vil høre lidt mere fra fru Pia Olsen Dyhr om det, er jo, at jeg så har fornemmet, at SF synes, det er fint, at de her 130 dømte kriminelle udlændinge bliver på Kærshovedgård i Midtjylland. Mener SF virkelig, at det er en holdbar løsning, at de her mennesker skal blive der? Eller mener SF som os i Dansk Folkeparti, at regeringen må komme med et andet bud på et udrejsecenter, for ellers må Folketinget måske træde ind og tage ansvaret fra regeringen, hvis regeringen ikke ønsker at holde sine løfter over for danskerne?

Kl. 13:45

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:45

Pia Olsen Dyhr (SF):

Altså, SF har jo sagt nej til Langeland, og derfor kommer der ikke et udrejsecenter på Langeland. Og det har vi jo gjort, fordi Langeland har ufattelig mange sociale problemer i forvejen og er ved at løfte sig ud af dem nu med en meget dygtig borgmester dernede, som tilfældigvis også er SF'er, og som er lykkedes med nu også at sørge for, at der kommer børnefamilier til Langeland. Det er faktisk en succeshistorie, som jeg synes vi skal bygge videre på i forhold til mange andre steder i vores land. Det går bedre på Langeland, så selvfølgelig skulle de ikke have et udrejsecenter, for det skal afhænge af de balancer, der er i et samfund.

Derfor har vi jo sagt til regeringen, at vi sådan set gerne vil ind i det rum, hvilket vi også har skrevet i forståelsespapiret, og kigge på de forskellige muligheder, der kunne være, og diskutere dem. Vi er sådan set ikke afvisende over for at flytte nogen fra Kærshovedgård. Vi har ikke siddet og tænkt, at det er den bedste løsning, men vi ved ikke, hvad der er af andre løsninger, og det vil sådan set være vores udgangspunkt. Og indtil da er der jo ikke andre løsninger, end at de kan være på Kærshovedgård. Jeg hører da gerne Kristian Thulesen Dahl komme med et andet bud, altså ud over at foreslå at lægge det i Grønland, hvor de faktisk har selvbestemmelse – men et sted i Danmark hører jeg gerne om.

Kl. 13:46

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:46

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Jo, men det har vi jo foreslået, altså med øen Lindholm. Vi gik til valg på det, og der var også en regering på det tidspunkt, der var villig til at køre det igennem, selv om der selvfølgelig også i det område af vores dejlige land ville være folk, der ville være kede af at have det placeret der. I modsætning til det er der jo den nuværende regering, som egentlig har bemyndigelsen til at placere sådan et udrejsecenter, lige hvor man vil, men så vælger at sige, at det vil man ikke, fordi bl.a. SF sammen med os andre syntes, det var en dårlig idé med Langeland.

Jeg er fuldstændig enig i, at det var en dårlig idé med Langeland, men jeg spørger bare fru Pia Olsen Dyhr: Er det så SF's politik at sige til midtjyderne, at så skal man bare blive ved med at have de her mennesker i Midtjylland? Eller hvad er regeringens, nej, SF's alternative bud så? Ja, undskyld, jeg sagde regeringen, men somme tider kan det næsten virke, som om fru Pia Olsen Dyhr er i regering. Så er der en opposition på det område?

Kl. 13:47

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:47

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror, at regeringen godt kunne mærke, at vi ikke var i regering, da man diskuterede udrejsecenter Langeland, men fred være med det. Det tror jeg egentlig også Kristian Thulesen Dahl har noteret sig.

Altså, vi har talt med regeringen og sagt meget tydeligt, at vi sådan set gerne vil mødes og diskutere de forskellige muligheder, der er. Det var et klart krav fra både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, da vi forhandlede forståelsespapiret, at udrejsecenteret ikke skulle ligge på Lindholm. Selv om jeg jo igen og igen hører de borgerlige sige, at det er en øde ø osv., så bor der faktisk mennesker i Kalvehave, og der ville være færgeafgange. De her mennesker skal jo ikke spærres inde; de er jo ikke længere kriminelle, så de har faktisk ret til at bevæge sig rundt. Og derfor er det jo en svær opgave – det anerkender jeg faktisk, og derfor synes jeg også, at vi skal diskutere det her med ministeren og prøve at se, om vi kan finde en fælles løsning.

Kl. 13:48

Den fg. formand (Christian Juhl):

Især i dag skal vi passe på tiden. Det er så synd for dem, der sidder og har forberedt sig. Og tænk, hvis nu ordføreren får et spørgsmål mindre, end hun havde regnet med. Det ville jo være trist.

Den næste er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 13:48

Katrine Robsøe (RV):

Tak, så må jeg forsøge at gøre det kort. Som uddannelsesordfører for Radikale har jeg i hvert fald et stort håb om, at vi deler en masse ambitioner sammen med SF om, at uddannelse skal skabe muligheder for flere mennesker og også gerne i hele Danmark. Det er jo også derfor, at vi rigtig gerne vil være med til at oprette nye uddannelser andre steder i landet, end hvor de er lige i dag. Men regeringen har jo lagt et udflytningsudspil frem, og i den forbindelse vil jeg sådan set bare gerne høre, om SF bakker op om Socialdemokraternes plan og ønske om at nedlægge hver tiende studieplads i Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Kl. 13:49

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:49

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er glad for, at vi sammen med Radikale Venstre deler intentionen og idéen sammen med regeringen om, at der skal være flere pladser rundtomkring i landet. Selv synes jeg, det er en god idé, at man har en dyrlægeuddannelse i Foulum, for der har man et fagligt miljø. Det er jo ikke kun i København, man har det. Det synes jeg vi alle sammen må anerkende. Det er ikke kun i København, man har faglige miljøer. Det vil man også få i Foulum. Der er et forskermiljø der.

Jeg tror, det også er en god idé, at man nogle gange flytter uddannelserne ud, så de er tæt på dem, der har brug for dem, for ellers risikerer vi, at folk flytter væk. Det tror jeg bliver afgørende. Faktisk var jeg meget imod det, dengang den borgerlige regering havde en idé om bare at lukke de der seminarier og alt muligt andet og flytte det ind og centralisere det mere og mere, for det betød jo, at de her unge mennesker flyttede væk i længere perioder.

Jeg diskuterer meget gerne, om det skal være 10 pct. Jeg synes, at der måske er nogle uddannelser, hvor det slet ikke giver mening. Men jeg vil også være ærlig og sige, at vi jo går ind i forhandlingsrummet og diskuterer det her, fordi det også er vigtigt for SF at lave en decentralisering. Jeg håber, at vi kan finde en fælles løsning. Det er sådan set vores ambition. Måske kan vi danne bro mellem Det Radikale Venstre og regeringen. Det kunne da være en plan.

Kl. 13:50

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:50

Katrine Robsøe (RV):

Det kan SF jo så forsøge at gøre. Jeg vil så også gerne spørge til finansieringen af det her. Jeg tror, vi er enige om, at hvis man gerne vil oprette nye uddannelser – jeg er selvfølgelig ked af, at vi ikke kan få en klar afvisning af at lukke uddannelserne i byerne – så koster det penge. Og det koster nye penge, i hvert fald set gennem radikale briller, hvis vi gerne vil være sikre på, at vi rent faktisk også har kvalitetsuddannelser. For vi vil ikke have A– og B-uddannelser. Det, regeringen har lagt frem, er jo at tage af de penge, der allerede er givet til uddannelse. Vil SF så hjælpe Radikale med at sørge for, at der kommer ordentlig finansiering med?

Kl. 13:50

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:51

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja, vi hjælper altid gerne Det Radikale Venstre. Vi er nogle af dem, der er optaget af at hjælpe andre, når vi sidder i forhandlingerne. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det tager vi gerne på os. Men det, vi lidt er optaget af, er jo de her balancer. For vi vil jo ikke bare skære på studier, der er søgning til, og hvor der i forvejen er udfordringer med at få plads, f.eks. Københavns Universitet eller i Aarhus. Vi kommer ikke til bare at lave sådan en model, hvor one size fits all.

Men der er jo nogle uddannelser, som folk ikke søger ind på. Og hvis man lagde dem et andet sted i landet, kunne der jo være folk, der søgte ind. Så dér med bare helt at afvise det er jeg ikke. Det er derfor, at det ikke bliver et sort-hvidt svar. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det, men sådan er politik jo heller ikke. Det ved jeg at Det Radikale Venstre forstår, altså at der er flere nuancer i politik end som så.

Kl. 13:51

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Rosa Lund, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Kl. 13:51

Rosa Lund (EL):

Tak for det. Og tak for talen. Lige nu behandler vi jo her i Folketinget et lovforslag, som skal give Danmark mulighed for at oprette et modtagecenter i et tredjeland. Det er i mine øjne et lovforslag, som handler om fuldstændig at fralægge sig ansvaret for asylansøgere, for flygtningekrisen. Og vi er i Enhedslisten lodret uenige. Jeg er klar over, at fru Pia Olsen Dyhr og hendes parti har tænkt sig at stemme imod lovforslaget, som det ligger nu, men hvad der var lidt uklart, da vi havde første behandling af lovforslaget, var, om SF egentlig er modstander af at lave et modtagecenter i et andet land.

Kl. 13:52

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:52

Pia Olsen Dyhr (SF):

Altså, det bedste, jeg kan se, i forhold til at man skal asylbehandle folk, vil være at gøre det i nærområderne. Det mener jeg helt seriøst. Og det gør jeg ud fra spørgsmålet om, hvem det egentlig er, der kan flytte sig fra de flygtningelejre, vi har. Det er ofte unge mænd, det er ofte nogle, der har formuer, og det er dem, der også har kræfterne og energien, for vi ved jo godt begge to, at det er hårdt at kaste sig i en gummibåd og så sejle over Middelhavet. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at flytte asylbehandlingen til FN-lejre, hvor det er i nærområderne. Det er derfor, vi har flygtningekvoteordningen, som jeg jo synes fungerer rigtig glimrende, og hvor jeg i fællesskab med Enhedslisten ville ønske, at vi kunne tage imod flere kvoteflygtninge, for det har vi brug for. Så det vil være modellen.

I virkeligheden ville jeg ønske, at vi ikke havde flygtninge ved vores grænser, men at vi kunne spare dem rejsen. Grunden til, at vi har sagt nej til regeringens forslag – og det har vi; der er ingen tvivl om, at vi siger nej til regeringens forslag – er, at vi ikke kan få at vide, hvad det er for en slags modtagecenter, vi snakker om. Og vi forestiller os ikke, at Danmark skal have sit eget modtagecenter, men jeg vil lige så tydeligt ikke afvise, at vi kunne forestille os, at der var modtagecentre andre steder i verden, fordi der kan være mening med det. Men det skal ikke være Danmark, der har et modtagecenter, det skal være en løsning i f.eks. FN-regi.

Kl. 13:53

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:53

Rosa Lund (EL):

Jamen vi er sådan set ikke uenige om, at FN's kvotesystem er den absolut bedste løsning, og derfor synes jeg jo også, at vi burde tage ikke 200, men 2.000 kvoteflygtninge i Danmark om året. Det gør vi ikke. Men fru Pia Olsen Dyhr er jo ligesom jeg også opmærksom på, at der nu kommer så få asylansøgere til Danmark, at vi faktisk lukker asylcentre. Derfor kan jeg ikke se noget behov for at udlicitere den opgave. Vi er enige om, at asylsystemet ikke fungerer i dag, og dem, der betaler den højeste pris for det, er de mennesker – det har fru Pia Olsen Dyhr jo ret i – der er på flugt. Men løsningen er ikke, som jeg ser det, at udlicitere opgaven.

Men jeg er glad for at få et klart svar på, at SF ikke stemmer for forslaget, som det ligger nu, for vi trænger til at være lidt flere herinde, som siger fra over for den udlændingepolitik, der bliver ført.

Kl. 13:54

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:54

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg må sige, at vi jo ikke er de eneste, der stemmer imod forslaget. Jeg har set, at Venstre ligeså er imod forslaget, og at vi faktisk er flere, der er imod forslaget. Og det er jo klart, at man ikke bare giver en regering sådan fri ret til at fastsætte præmisserne for, hvordan man kan få et modtagecenter i fremtiden. Det er nødt til at være konkret. Vi er nødt til at have noget indhold i forhold til det. Vi nødt til at sikre os, at de overholder menneskerettigheder, at de sørger for uddannelse og mange af de der grundlæggende rettigheder, som vi synes er så vigtige, i de her lejre. Og vi må jo bare erkende, at de er pressede i de her lejre i nærområderne i en ekstrem grad i øjeblikket.

Kl. 13:55

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Mads Andersen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 13:55

Mads Andersen (KF):

Tak for det, og tak for en meget energisk tale af SF's formand. Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt tilbage til det her med beskæftigelsesområdet, og der vil jeg selvfølgelig gerne spørge til SF's forslag om at hæve dagpengesatsen til de her 23.000 kr. CEPOS har jo bl.a. været ude med en beregning på, at det vil gøre, at 125.000 fuldtidsbeskæftigede danskere kommer til at tjene mindre, end hvad der svarer til de her 23.000 kr. i dagpenge. Der kunne jeg jo godt tænke mig at spørge, om det virkelig skal være rigtigt. Skal det virkelig være sådan, at så mange mennesker, der går på arbejde hver eneste dag, skal opleve at have en lavere indkomst end det, som SF's forslag går ud på i forhold til dagpengesatsen?

Kl. 13:55

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:55

Pia Olsen Dyhr (SF):

Nu må man jo sige, at CEPOS altid regner ret kreativt, når de regner. Det gør de også i det her tilfælde. Det forslag, vi er kommet med om dagpengene, handler jo om, at man, de første 3 måneder man er ledig, skal have en bedre dagpengesats end det, vi ser i dag. Vi ser jo dagpengene blive udhulet, og for mange mennesker har de ofte kun brug for dagpenge de 3 måneder, så har de fundet et arbejde, og der er det ikke en god idé, at folk er nødt til at gå fra hus og hjem.

Jeg må sige, at for mig er den fleksible model, vi har på vores arbejdsmarked, guld værd. Det burde den også være for borgerlige politikere. Vi har en balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager, altså sådan at når man bliver fyret i Danmark, holder sikkerhedsnettet hånden under en. Men det er jo det, der er problemet med dagpengene i øjeblikket: De er ved at blive udhulet, så de ikke gør det og folk er nødt til at sælge deres bolig. Det er derfor, vi har stillet vores forslag, og tro mig, det er altså ikke sådan, at der lige pludselig vokser guld på træerne af det her forslag. Jeg tror, der er andre venner i vores nærhed, som vil kritisere os for, at det ikke er ambitiøst nok.

Kl. 13:57

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 13:57

Mads Andersen (KF):

Tak for måske specielt bemærkningen omkring det fleksible arbejdsmarked. Det er jeg selvfølgelig meget enig i, og jeg er i øvrigt også glad for, at forslaget trods alt kun handler om de 3 måneder. Alligevel må fru Pia Olsen Dyhr jo endelig og specielt med den der flotte grønne kampagnejakke på komme ned til Det Konservative Folkeparti og høre lidt om nogle af vores greb i værktøjskassen i forhold til at prøve at få flere i beskæftigelse. For det må også være det, det handler om, altså at ud over at virksomhederne skal skabe flere jobs, så at skabe incitament for flere til også at komme i job. Det kunne måske være den bedste måde at undgå, at folk ender i dagpengesystemet. Er det ikke noget, som SF måske kunne være med til at diskutere?

Kl. 13:57

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:57

Pia Olsen Dyhr (SF):

Vi er meget optaget af, hvad der kan skabe beskæftigelse i Danmark. Derfor har vi i forståelsespapiret sammen med vores gode kollegaer i centrum-venstre jo netop skrevet ind, at vi skal kigge på at få flere i beskæftigelse ved at få flere fra f.eks. tvungen deltid på fuld tid. Det kan du se i forhold til pædagogerne, som vi jo mangler i stor stil. Mange af dem er tvunget på deltid, og tænk, hvis de kom på fuld tid, hvad det ville betyde for beskæftigelsen. Det samme ser vi i forhold til vores arbejdsmiljø. Der er mange mennesker, der er syge, og tænk, hvis vi kunne gøre noget dér.

Så vi er med på at kigge på alt, hvad der kan skabe beskæftigelse, og derudover også, hvad der kan skabe fremtiden for dansk erhvervsliv. Det er vi også parate til.

Kl. 13:58

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 13:58

Mette Thiesen (NB):

Tusind tak. Den 2. marts førstebehandlede Folketinget et forslag fra Socialistisk Folkeparti og de andre støttepartier om, at børn med dansk statsborgerskab i de syriske lejre skulle hentes til Danmark. Socialdemokratiet støttede ikke forslaget dengang, og dagen efter sagde statsministeren følgende om forældrene:

»Danmark er ikke deres hjem. De har vendt os ryggen. De har forladt Danmark. De har tilsluttet sig Islamisk Stat, og de har vedkendt sig terrorens ansigt.«

Men her få måneder senere har statsministerens pibe fået en helt anden lyd. Regeringen har givet efter for bl.a. Socialistisk Folkepartis pres og vil nu hente 3 IS-terrorister og deres 14 børn til Danmark. Så vil jeg bare spørge, om fru Pia Olsen Dyhr egentlig er overrasket over statsministerens kovending.

Kl. 13:59

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 13:59

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er rigtig glad for, at vi var mange partier i Folketinget, der nedsatte en taskforce for at hente de danske børn hjem fra Syrien, også borgerlige partier. For jeg synes egentlig, at det er en opgave for Danmark at tage imod vores kriminelle, der sidder rundtomkring i verden, hvis de er danske statsborgere. Ligesom vi jo siger, og som jeg hører Nye Borgerlige sige igen og igen, at kriminelle, der er dømte, skal ud af Danmark – så synes jeg søreme, det er hykleri, hvis man ikke i samme åndedrag sørger for også at tage sine egne hjem og først og fremmest børnene. Jeg tror ikke på arvesynden; jeg beklager, det gør jeg virkelig ikke.

Kl. 14:00

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:00

Mette Thiesen (NB):

Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige ønskede at fratage alle IS-terroristerne deres statsborgerskab, uanset om de blev statsløse – bare så det er fuldstændig klart.

Da det blev offentliggjort, at statsministeren valgte at falde danskerne i ryggen og hente IS-terrorister og deres børn hertil, lagde ordføreren, formanden for Socialistisk Folkeparti, fru Pia Olsen Dyhr, på usmagelig vis en storsmilende selfie på de sociale medier. Samtidig gjorde man det klart, at det kan tage lang tid at få dem til Danmark.

»Så meget desto vigtigere er det, at vi nu har regeringens ord for, at det er det mål, man arbejder frem imod hvert eneste sekund fra nu af«, udtalte fru Pia Olsen Dyhr.

Derfor vil jeg gerne lige spørge Socialistisk Folkeparti, om de har en deadline for deres ankomst, som regeringen skal leve op til, hvis ikke det skal have konsekvenser.

Kl. 14:00

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:00

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jamen de danske børn skal hjem til Danmark, og det skal de, fordi vi i Danmark har en pligt til at passe på danske børn. Jeg synes ikke, det i virkeligheden er noget, jeg vil polemisere. Jeg ved godt, at lige om lidt bliver det brugt på Facebook og hos Nye Borgerlige og med en eller anden fancy smiley der, fordi hykleriet ingen grænse vil tage. Men fred være med det. Jeg vil bare sige, at jeg har ikke behov for, at Socialdemokraterne skal ned med nakken, eller noget som helst. Jeg har behov for, at danske børn skal til Danmark.

Kl. 14:01

Den fg. formand (Christian Juhl):

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 14:01

Ole Birk Olesen (LA):

Tak for det. Tilbage i 2014 var SF med til at gennemføre den tidligere SF'er Christina Antorinis folkeskolereform, og den er stort set alle enige om, selv den nuværende socialdemokratiske minister på området, var en kæmpe, kæmpe fiasko. Så ser man så SF være ude og sige, at det må I rundstykke til forældre til børn, til lærere, der er blevet ofre for den her folkeskolereform, som bare har gjort alting værre.

Er det godt nok bare at sige, at det gik ud over nogle børn, det gik ud over nogle læringsmiljøer, det gik ud over en masse ting? Er det godt nok bare at gå ud at sige, at det har man ligesom fortrudt? Eller skal man også erkende, at man burde have vidst bedre dengang i 2014, for der var ikke noget fagligt belæg for den folkeskolereform, og man blev advaret, og der var andre partier, der sagde nej? Er det godt nok, at man bare nu siger: Nå ja, men nu har vi skiftet mening?

Kl. 14:02

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:02

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror, vi har skiftet mening før 2021. Det er alligevel 7 år siden, vi lavede folkeskolereformen – og der er sket mange ting i folkeskolen, heldigvis – sammen med Liberal Alliance. Liberal Alliance havde en glimrende undervisningsminister, Merete Riisager, og jeg vil sige, at vi havde et godt samarbejde. Vi havde et godt samarbejde i diskussionen om kortere skoledage, vi havde et godt samarbejde om, hvordan man kan sætte folkeskolen mere fri, og vi har jo arbejdet på det i fællesskab, så jeg synes egentlig ikke, at der er nogen overraskelser i det. Vi kan jo alle sammen diskutere, hvad der er sket for 7, 10, 30 eller 40 år siden, men det, jeg synes er interessant, er, hvad vi gør nu.

Nu er der kommet en evaluering, og den viser meget tydeligt, at vi har store udfordringer i vores fælles folkeskole. Der er nok at tage fat på, og jeg håber, vi kan gøre det sammen med Liberal Alliance.

Kl. 14:03

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:03

Ole Birk Olesen (LA):

Det er vigtigt, hvad I gør nu, men det er også vigtigt at lære af fortiden, og der var jo, som det ganske rigtigt blev påpeget, andre, som sagde nej dengang, fordi man kunne se, hvor det ville bære hen, bl.a. Liberal Alliance med vores daværende undervisningsordfører, Merete Riisager, i spidsen. Hvorfor hoppede SF i? Og har man lavet om på det, så det ikke kommer til at ske igen? Hvad er det i SF, som gør, at man hopper med på sådan en folkeskolereform? Har man taget et grundlæggende opgør i SF med det ideologiske vraggods, man har i partiet, som gør, at man hopper med på den folkeskolereform på det tidspunkt i 2014?

Kl. 14:04

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:04

Pia Olsen Dyhr (SF):

Vi har ændret rigtig meget i folkeskolereformen efterfølgende. SF har kæmpet meget indædt for bl.a. at sikre kortere skoledage, en mere fleksibel skoledag, snak om, hvordan undervisningsfagene skal være. Vi har lavet forslag om at sætte folkeskolen fri, og der er sket meget i SF i forhold til folkeskolen. Det, der bliver interessant, er, hvad vi gør fremadrettet. Jeg tror, at hvis ikke vi tager folkeskolen mere alvorligt, end vi har gjort hidtil, det viser evalueringen, så svigter vi de svageste børn, de børn, der ikke har mulighed for at gå hjem til deres forældre og få hjælp til alt muligt. Jeg tror, vi skal snakke praktiske fag i folkeskolen, for der er forskellige ting i folkeskolen, som appellerer til forskellige, og jeg tror, vi skal have en meget mere nuanceret folkeskole, og det glæder jeg mig til at diskutere med Liberal Alliance. Hvis hr. Ole Birk Olesen har behov for hele tiden at snakke om 2014, gør jeg det også gerne, men jeg synes egentlig, at det, der er interessant, er at snakke om det fremadrettede.

Kl. 14:04

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Kl. 14:04

Jens Rohde (KD):

Jeg synes, det er dejligt, når fru Pia Olsen Dyhr bruger begrebet at sætte folkeskolen fri. Det kræver også, at man tør at sætte kommunerne og vores regioner fri. Jeg kan huske, dengang vi lavede kommunalreformen, for den har jeg en del arv og gæld i – ikke mindst gæld i. Der syntes man jo, at det der med at fjerne skatteudskrivningen fra regionerne var fuldstændig vanvittigt. Det syntes Socialdemokratiet også dengang. Og så var der jo en lang række effekter af den førte politik, bl.a. vores serviceloft og skattestoppet over for kommunerne, som i dag virker på den måde, at kommuner og regioner er i en skruetvinge og derfor har svært ved at løfte de opgaver, som vi jo i går brugte 5 timer på at tale om sammen med blandt andre den dygtige handicapordfører fra SF, fru Charlotte Broman Mølbæk – jeg sagde det rigtigt, det kneb for mange andre i går.

Vi analyserer os jo frem til den samme konklusion på, hvad problemet er, og så løber vi hver gang ind i det problem, der handler om struktur, manglende frihed i kommunerne og manglende økonomisk frihed. Vil SF være med til at tage et opgør med den skruetvinge, som kommunerne er i?

Kl. 14:06

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:06

Pia Olsen Dyhr (SF):

Altså, jeg bliver nødt til at sige, at SF ikke stemte for strukturreformen, dengang den blev lavet, fordi vi netop så mange problemer i den, bl.a. på handicapområdet, hvor vi jo kunne se, at man smadrede det specialiserede område ved at tage det fra regionerne og lægge det ud i kommunerne, for det skulle de nok fikse. Problemet er jo lidt, at nogle af de her meget specialiserede opgaver har vi brug for at samarbejde om på tværs af kommunerne og i regionalt regi for at løse. Der er også nogle ting, der ligger godt i kommunerne. Men hele den opgaveløsning blev ødelagt med strukturreformen. Der har vi søreme en pligt til at rydde op, og jeg fornemmer klart, at det er en af de diskussioner, vi skal have fremadrettet.

Så må jeg også sige, at en af de ting, der er sket i den her regeringsperiode, er, at man har lavet frikommuneforsøget, og jeg glæder mig til at høre om erfaringerne fra det. Jeg ved, at Langeland er et af de steder, hvor de har fået mulighed for at sætte det fri på ældreområdet. Det håber jeg vi kan få noget læring fra, for det der med, at vi hele tiden tror, at vi kan detailstyre alting fra Christiansborg, tror jeg simpelt hen er en fejl. Jeg tror nogle gange, at man, hvis man slipper fagligheden fri, hvis man slipper borgere og lokalpolitikere fri, finder nogle bedre løsninger.

Kl. 14:07

Jens Rohde (KD):

Men det siger vi jo altid herindefra. Det er jo en snak, vi har hørt fra os alle sammen i, jeg ved ikke hvor mange år, og det er kun gået den forkerte vej. Frikommuneforsøg er jo godt nok, men det er stadig væk doseret af os. Måske skulle vi sætte de lokale fællesskaber virkelig fri. Jeg vil slet ikke give SF ansvaret, jeg sagde det for selv at tage et ansvar for strukturreformen. Men det er derfor, jeg spørger, om SF i stedet for at adoptere de holdninger, som rent faktisk lå til grund dengang, så vil være med til at tage det opgør med den struktur, hvor systemfejl har vist sig som en forhindring for, at kommunerne kan løfte opgaven og sikre retssikkerheden for de handicappede og for de psykisk syge.

Kl. 14:08

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:08

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg vil ikke afvise, at det kan være en god idé. Det vil jeg ikke afvise. Jeg vil gerne kigge på det. Det, der bliver vigtigt, er jo, at vi sørger for at sikre, at der er rettigheder; at vi ikke svigter de svageste i samfundet ved, at vi sætter kommunerne fri. For der er jo nogle grundlæggende rettigheder, når man f.eks. har brug for en hjælper, hvis man er et menneske med handicap, og andet. Der er nogle udfordringer dér.

Men jeg vil gerne kigge på det. Jeg er åben over for idéer, for jo mere vi kan skabe ejerskab ude lokalt, jo bedre tror jeg det er. Men jeg vil bare sige, at jeg også har hørt det her mange gange. Det er ikke nyt, vi har stadig væk en udfordring med at finde løsninger. Jeg synes bare, at det her frikommuneforsøg i hvert fald kan være et skridt på vejen.

Kl. 14:08

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Kl. 14:08

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

Tak for det. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at man sender nybagte forældre hjem få timer efter en fødsel. Det tror jeg var de eksakte ord fra ordføreren for SF, og det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Det er også derfor, vi i Venstre har fremlagt vores udspil på fødselsområdet, som bl.a. skal give de fødende nogle rettigheder. Vi har også fokus på mere frit valg, fødselsforberedelse og en masse andre ting.

Jeg kan se, at SF jo også er kommet med et udmærket udspil på fødselsområdet. Vi har faktisk et flertal imod regeringen til at handle på det her og indkalde til forhandlinger før sommerferien. Af fuldstændig uransagelige årsager gjorde Enhedslisten ikke mere ved det her beslutningsforslag. Det kan jeg kun være ærgerlig over. Men vil fru Pia Olsen Dyhr ikke godt gå sammen med Venstre og presse regeringen til at igangsætte nogle forhandlinger eller i hvert fald som minimum nogle drøftelser her allerede inden sommerferien? For dit og mit parti kan i hvert fald blive enige om, at bl.a. i forhold til fødselsforberedelse er der noget at gå i gang med.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:10

Pia Olsen Dyhr (SF):

Vi samarbejder gerne med Venstre om det her. Jeg er så glad for, at Venstre er enig med SF om at give de fødende flere rettigheder, især fordi Venstre jo har været regeringsbærende parti i rigtig mange år, hvor man har skåret på velfærden derude, og hvor man har skåret på rettighederne for fødende og år efter år har gjort, at vores ansatte på fødegangene løber hurtigt og hurtigere, og at de ikke får tid til et toiletbesøg eller en frokostpause. Det er horrible eksempler, vi ser fra vores fødegange, og derfor søger folk også væk.

Det var en ledende overlæge på Rigshospitalet, som tilbage i 2015, tror jeg, det var, eller 2016, sagde, at han simpelt hen var nødt til at give op, for man havde ikke kun skåret ind til benet; man havde skåret ind i marven. Det synes jeg er godt at Venstre erklærer at de har et ansvar for og nu vil gøre op med, og vi kigger da gerne på fælles løsninger. Det gør vi altid gerne i SF.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:10

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

Tak. Lige præcis det eksempel, fru Pia Olsen Dyhr kommer med her, er jo et klasseeksempel på, at lige meget hvor mange midler vi tilfører herindefra, kan der sidde regioner rundtomkring, som prioriterer helt, helt forkert. Det eksempel var fra Region Hovedstaden, og ja, de prioriterede godt nok midlerne helt, helt forkert. Men jeg bliver bare lige nødt til at spørge, for ordføreren taler lidt med uld i munden, om ordføreren vil gå sammen med Venstre og det flertal af partier, der er herinde, og presse regeringen til at igangsætte nogle forhandlinger eller nogle drøftelser, så de her fødende kan få den tryghed, de har brug for.

Kl. 14:11

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:11

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jamen vi er da åbne over for at presse regeringen sammen med Venstre; det skal der ikke være nogen tvivl om. Jeg ved ikke, om det skal være inden sommer. Altså, jeg kunne måske godt forestille mig, at det kunne være på den anden side af sommerferien, og jeg snakker ikke om forever. Men vi er da villige til at forhandle sammen med Venstre; det skal der ikke være nogen tvivl om. Det gør vi mange andre steder, og det er godt, at I er blevet klogere undervejs. Det var sandelig på tide. Jeg synes, vores fødende har fortjent det. Og vi er klar til at bruge det flertal, der skal være i udvalget. Jeg tror ikke, vi helt har flertallet, som jeg husker det, men hvis vi har flertallet, er vi klar – vi er friske.

Kl. 14:12

Den fg. formand (Christian Juhl):

Hr. Morten Dahlin, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Kl. 14:12

Morten Dahlin (V):

Tak for ordet. Og tak for talen. En del af debatten her i dag har jo handlet om Ydelseskommissionen og det at få flere folk til at bidrage til arbejdsmarkedet, og det er en vision, jeg fornemmer vi deler med SF, nemlig det, at flere skal ind i arbejdsfællesskabet. Men i diskussionen har man ligesom glemt det element, der handler om, hvilke arbejdsforhold vi så tilbyder dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og vi har jo desværre rundtomkring i Danmark hørt nogle uhyggelige historier om folk, altså lønmodtagere, der bliver presset til at arbejde under tidspres, urimelige vilkår og helt ærligt også til en meget lav løn. Er SF ikke enig med Venstre i, at hvis vi skal have flere folk til at bidrage på arbejdsmarkedet, kræver det også, at vi tilbyder nogle ordentlige vilkår, og at vi f.eks. ikke længere hører de her urimelige historier om folk, der bliver tvunget til at arbejde for 20 kr. i timen? Er SF ikke enig med Venstre i det?

Kl. 14:12

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:12

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jo, det lyder næsten, som SF's ordfører hr. Karsten Hønge ville beskrive f.eks. nemlig.com og deres opførsel i forhold til deres medarbejdere, nemlig at vi selvfølgelig ikke skal pine folk på det danske arbejdsmarked, og at vi derfor også skal sørge for ordentlige lønninger. Så hvis det er nemlig.com, hr. Morten Dahlin er efter, eller det for den sags skyld er forholdene for de skovarbejdere eller folk, der arbejder i gartnerierne, hvor jeg ved der er et eksempel fra Fyn på, at de arbejder for 13 kr. i timen, er SF søreme klar til at kigge på det. Jeg synes jo, folk skal være organiseret i fagforeninger, så de kan få en ordentlig løn.

Kl. 14:13

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:13

Morten Dahlin (V):

Det svar undrer mig faktisk lidt, for fru Pia Olsen Dyhr siger, at man ikke må arbejde til de der omkring 13 kr. i timen, men fru Pia Olsen Dyhr støtter at rive kontanthjælpsloftet ned. Hvis man river kontanthjælpsloftet ned, vil en far, der har tre børn og er på kontanthjælp, kun få omkring 3.000 kr. mere om måneden ved at gå på arbejde, og omregner man det til en 37-timersarbejdsuge, er det en gevinst på lidt under 20 kr. i timen. Anerkender fru Pia Olsen Dyhr ikke, at det er hyklerisk, at hun på den ene side står og siger, at det simpelt hen ikke er i orden, og at man skal have noget mere i løn, og på den anden side synes, når det så handler om kontanthjælpsmodtagere, at det er fint nok at sige, at når de så skal arbejde, får de en gevinst på under 20 kr. i timen?

Kl. 14:14

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:14

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jamen det er så fascinerende, at Venstre ligesom har deponeret deres økonomiske tænkning hos CEPOS, altså, og ikke engang tjekket regnestykkerne, for det synes jeg alligevel man har en vis pligt til som folkevalgt. Og når man kigger ned i tallene, ser man, at det jo ikke er det, der er tilfældet ude hos de her familier. Vi snakker om fattige familier. Vi snakker ikke om folk, der har en fest og kan gøre det ene og det andet. Vi snakker om folk med et meget lavt ydelsesniveau. Og jo, det kan betale sig at gå på arbejde i Danmark, men jeg er sådan set villig til at kigge på forskellige ting, der skal til, for at øge antallet af folk, der kommer i beskæftigelse, for selvfølgelig vil folk gerne i arbejde, medmindre de er syge eller har andre udfordringer.

Kl. 14:14

Den fg. formand (Christian Juhl):

Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:14

Karina Adsbøl (DF):

Tak for det og tak for talen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti er meget forskellige på udlændingeområdet, hvor vi jo gerne ser, at afviste udlændinge efter afsoning skal på en flyver og så ud af Danmark. Men der er måske nogle steder, vi kan mødes. Det er jo rigtig ærgerligt, at SF ikke stemte for vores ældrelov i forhold til minimumsnormeringer. Det er vi rigtig kede af i Dansk Folkeparti at SF ikke kunne støtte op om.

Nu er SF jo meget optaget af handicapområdet i øjeblikket, og derfor vil jeg spørge fru Pia Olsen Dyhr om det. Der faldt jo en højesteretsdom her den 22. april, og højesteretsdommen slog fast, at en borger, der er fejlbehandlet i det sociale system og ikke har fået den ydelse, borgeren skulle have, ikke kan få en godtgørelse – altså, når kommunen har truffet en ulovlig afgørelse, kan det ske kvit og frit uden at kompensere borgeren bagefter. Hvad vil fru Pia Olsen Dyhr gøre for at rette op på det? Dansk Folkeparti har fremsat forslag i Folketingssalen. Hvad ønsker fru Pia Olsen Dyhr at gøre?

Kl. 14:16

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:16

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er glad for det samarbejde, vi faktisk har med Dansk Folkeparti på rigtig mange punkter. Det gælder bl.a. i forhold til ældre – jeg havde sådan glædet mig til, at fru Karina Adsbøl spurgte mig til de ældre; det plejer at være sådan et fast lille indslag, vi har i Folketingssalen, i forbindelse med åbningsdebat og afslutningsdebat. Vi har et godt samarbejde, f.eks. da vi skulle lave Arnepensionen til de nedslidte. Jeg synes, at vi på mange punkter på velfærdsområdet arbejder godt sammen. Det håber jeg også vi kan gøre på handicapområdet, for der er rigtig mange mennesker med handicap her i Danmark, der oplever, at deres grundlæggende rettigheder bliver krænket. Når kommunerne f.eks. har skåret helt basale hjælpemidler fra dem og de havner i ankenævnet, mener jeg – det kan godt være, jeg husker forkert – at det er 55 pct. af dem, der får medhold i ankenævnet. Det er jo dybt kritisabelt; det er jo dybt kritisabelt, at vi har kommuner, der ikke sørger for deres borgere på ordentlig vis. Så vi kigger gerne på forskellige muligheder. Vi har så også det krav til os selv, at vi skal finde finansiering til det. Det betyder, at vi ikke bare kan støtte alle de beslutningsforslag, der er i Folketingssalen. Jeg tror faktisk, at der har været, jeg tror over 100 nu på velfærdsområdet, og det er også en udfordring, for nogle gange skal vi prioritere.

Kl. 14:17

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:17

Karina Adsbøl (DF):

Nu svarede fru Pia Olsen Dyhr jo ikke på mit spørgsmål i forhold til den her konkrete højesteretsdom. Vi har en borger, som simpelt hen ikke har fået den ydelse, borgeren skulle have, altså ikke har fået den pædagogiske hjælp og ikke har kunnet træne i forhold til sin svømning. Man kan kvit og frit bryde lovgivningen på det sociale område, uden at det har nogen som helst konsekvenser i forhold til det menneske, det handler om. Vi har fremsat forslag om, at folk selvfølgelig skal kompenseres, netop for at skabe motivation til, at kommunerne træffer de rigtige afgørelser, men også i forhold til at man ikke kvit og frit kan bryde lovgivningen, og i forhold til at sikre, at mennesker med handicap får den hjælp, de skal have. Men SF stemte imod, altså de var ikke for det her forslag, så hvad vil SF gøre i forhold til det her? Vi kunne også sige opsættende virkning i sager. Jeg mangler lidt handling bag de pæne ord.

Kl. 14:18

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:18

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er helt sikker på, at vores handicapordfører har talt med ministeren om det her. Det er ikke sådan noget, vi sidder og putter med. Og vi vil sådan set gerne kigge på, om man skal lave en fond, i forhold til når folk bliver ramt af det her. Det er vi villige til fra SF's side. Men det her med at gå ind og diskutere personlig erstatning og løse det i Folketingssalen er lidt en uskik, mens vi godt kan diskutere, om vi skal have en fond, og så kan den krænkede efterfølgende søge fonden og få en erstatning eller kompensation. Det synes vi sådan set er rimeligt nok. Men hvis vi skal sagsbehandle hver eneste sag herinde, tror jeg kun, at det bliver de stærkeste af de mennesker, der mister rettigheder, som får mulighed for at blive hørt, og ikke dem alle sammen.

Kl. 14:19

Den fg. formand (Christian Juhl):

Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Kl. 14:19

Samira Nawa (RV):

Tak for talen om bl.a. nogle af de ting, som vores partier har lavet i fællesskab. Jeg kunne godt tænke mig at se lidt fremad og se på, hvad vi også kunne lave i fællesskab, nemlig at handle på den racisme og diskrimination, som nogle af vores medborgere med minoritetsbaggrund møder. Mange af os har jo set på de sociale medier, hvordan eksemplerne på racisme vælter frem, og der er også flere kollegaer herinde, der har kommenteret en helt specifik video om en familie, der bliver overfuset på en tur til Kastrup Havn. Jeg har set mange være overraskede. Selv blev jeg selvfølgelig ked af, at familien har haft den oplevelse, men overhovedet ikke overrasket, for hold op, hvor hører jeg om mange mennesker, som møder det her, men uden lige at være hurtig nok til at filme det. Jeg tror også, at grunden til, at det her blev mødt med vores forargelse og fordømmelse, var, at vi så, hvad det egentlig gør ved børnene. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fru Pia Olsen Dyhr om, er: Deler SF Radikale Venstres bekymring for, at vi i forhold til det, som vores minoritetsborgere bliver udsat for, har en udfordring og et problem? Kunne SF lige som Radikale Venstre se sig selv i at bakke op en national handlingsplan mod racisme og diskrimination?

Kl. 14:20

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:20

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror, at vi generelt skal kigge på den her udfordring. Jeg delte selv videoen, fordi jeg blev rystet helt ind i sjælen. Jeg er ligesom Samira Nawa heller ikke overrasket. Det her problem er desværre til stede i det danske samfund. Det gælder ikke kun folk af anden etnisk herkomst. Det gælder også mennesker med handicap. Det gælder mennesker med en anden seksuel orientering, som oplever det her, som jo er hadtale. Jeg synes sådan set, at vi har en fælles forpligtelse til at tage det meget mere alvorligt, end vi gør i dag.

Jeg havde faktisk i mit første udkast til min tale overvejet, om jeg skulle appellere til, at vi i Folketinget faktisk går foran og begynder at sætte barren noget højere, for jeg tror, at vi som ledelse af det her land kan være med til at påvirke folk i en bedre retning. Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi svigter, hvis vi ikke gør det. Om det skal være en handleplan, eller hvad det skal være, er jeg åben over for at diskutere, og jeg er åben over for at diskutere forskellige instrumenter. Jeg er bare optaget af, at vi gør noget ved det.

Kl. 14:21

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:21

Samira Nawa (RV):

Det svar er jeg rigtig glad for at høre og også det her med, at vi som folkevalgte og ledere af landet bør gå forrest. En ting, som vi også kunne gøre, hvis det ikke bliver en handleplan, som jeg ellers synes kunne være en god og langsigtet strategi, er at kigge på den gældende lovgivning. Det er jo f.eks. sådan, at man som et menneske med minoritetsbaggrund alene på grund af sin baggrund og sin herkomst, uanset om man er i beskæftigelse, uddannelse, eller hvad man er, er med til at gøre et boligområde til en ghetto. Det er jo derfor, at vi i Radikale Venstre står uden for parallelsamfundspakken og ghettolovgivningen. Der er SF med, men var det ikke et oplagt sted at gå ind og rydde op i lovgivningen for at komme det her til livs?

Kl. 14:22

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:22

Pia Olsen Dyhr (SF):

Men det var faktisk et kriterium, der blev sat ind, mens Radikale Venstre sad i regering og var med til at påvirke, hvordan man definerede de kriterier. Jeg vil sige, at det, der er afgørende for mig, når vi snakker om parallelsamfund, hvor vi skal sørge for en blanding, jo er at kigge på mange parameter, og for mig er det altså vigtigt, at vi tager diskussionen om f.eks. tosprogethed i f.eks. vores boligområder. Det er jo, fordi jeg er optaget af, at alle får mulighed for det gode liv, og at vi ikke efterlader nogen på perronen. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, hvis vi begynder at få særlige miljøer, hvor man ikke er en del af samfundet, og hvor der udøves social kontrol. Det er en længere debat, som jeg ikke får lov til at tage af Folketingets formand, men jeg synes, det er en vigtig debat.

Kl. 14:23

Den fg. formand (Christian Juhl):

I kan selv vælge, om jeg skal råbe ind over jeres taler, eller om jeg bare forsigtigt skal bruge en kuglepen og slå i bordet, men I stjæler altså andres tid, når I gør det. Det er bare, når vi nu har en bagkant. Undskyld, jeg bruger tiden på det.

Fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, er næste taler.

Kl. 14:23

Marie Bjerre (V):

Tak for det. Danmark er et landbrugsland, og måske modsat Socialistisk Folkeparti er vi i Venstre faktisk rigtig stolte af vores danske landbrug. Vi producerer fødevarer, som bliver solgt i hele verden, og så har vi også et af de mest klimaeffektive landbrug. Derfor vil vi sådan set gerne udvikle dansk landbrug og ikke afvikle det. Det er nemlig godt for klimaet, hvis vi har mere dansk landbrug og ikke mindre. Men jeg kan forstå på SF, at man gerne vil have mindre animalsk produktion i Danmark. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om SF vil være med i en landbrugsaftale, som vi jo er ved at forhandle lige nu, hvor man ikke formindsker den animalske produktion.

Kl. 14:24

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:24

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det forestiller jeg mig sådan set ikke. Jeg tror, vi i fællesskab bliver nødt til at snakke om at udtage landbrugsarealer. Det har vi jo faktisk i fællesskab lagt frem. Det har Landbrug & Fødevarer lagt frem sammen med Danmarks Naturfredningsforening, hvor man udtager landbrugsarealer bl.a. til klima, natur, biodiversitet og miljø. Så jeg tror egentlig ikke, at vi kommer i mål med den diskussion, for areal hænger jo sammen med dyrehold i Danmark. Så jeg forstår ikke helt ordføreren.

Jeg var ellers enig i alt det, ordføreren sagde om at være stolt af dansk landbrug. Jeg er enormt stolt af dansk landbrug, og jeg synes, at dansk landbrug er et af de sejeste i verden. Jeg har været handelsminister og er rejst rundtomkring i verden og set, hvordan de har beundret dansk landbrug, og jeg kan slet ikke genkende den karikatur, som ordføreren tegner af SF, men det er nok, fordi ordføreren ikke kender SF. Så det kan være, at ordføreren skal på tur sammen med hr. Rasmus Nordqvist, for det er der i hvert fald noget der tyder på at ordføreren har brug for.

Kl. 14:24

Den fg. formand (Christian Juhl):

Spørgeren.

Kl. 14:24

Marie Bjerre (V):

Tak for det. Det er jeg jo sådan set glad for, altså hvis vi deler samme billede af dansk landbrug. Det, der så bekymrer mig, er jo bare, at SF siger, at man vil have mindre animalsk produktion i Danmark, og der skal jeg så bare forstå: Vil man være med i en landbrugsaftale, hvor man ikke formindsker den animalske produktion i Danmark?

Kl. 14:25

Den fg. formand (Christian Juhl):

Ordføreren.

Kl. 14:25

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg har lige svaret på det spørgsmål. Jeg er lidt træt af at få samme spørgsmål, men jeg skal også lade være med at lade mig irritere. Jeg var jo faktisk i rigtig godt humør. Men jeg bliver altid irriteret, når folk har sådan en tendens til at skulle putte fordomme ned over SF. Det kan godt være, I dyrker det i Venstreland. I SF prøver vi at have et åbent sind til folk. Jeg tror faktisk, at I gerne vil noget godt for landbruget. Jeg tror, at vi måske kan have nogle forskellige prioriteringer, når vi diskuterer, hvor meget kvælstof de må lede ud i vores vandmiljø. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også har biodiversitet i vores åer og vandløb. Jeg synes, det er vigtigt, at vi sørger for mangfoldighed, og at vi har klima og biodiversitet. Den model skal jo gå op, og det kommer vi til at kæmpe for i forhandlingerne, altså at vi så også leverer på klimareduktioner på minimum 8 mio. t.

Kl. 14:26