Adgang til Tårnet
Du finder indgangen til Tårnet i Kongeporten – en stor port ud mod Christiansborg Slotsplads. Ved indgangen er der to køer: én til Udsigten og én til restauranten. For at få adgang skal du igennem et sikkerhedstjek, der minder om lufthavnens. Herefter skal du tage en elevator op til Tårnet.
Elevatoren stopper på niveau 1, hvor restauranten findes. Hvis du har bord, så ender din tur her.
Hvis du skal til Udsigten, så skal du tage elevatoren til niveau 2, hvor der er trapper det sidste stykke op. På niveau 2 finder du Udstillingen, der tidligere blev kaldt Pulterkammeret.
Kontakt Folketingets Besøgstjeneste
Telefon: +45 3337 3210
Vi svarer på spørgsmål mellem kl. 9.00 og 11.00 tirsdag til fredag. Hvis linjen er optaget, så læg venligst en besked. Så ringer vi tilbage.