Hvordan stifter jeg et nyt parti?
Alle kan stifte et nyt parti. Det er der ingen særlige regler for. Det er der til gengæld, hvis du vil opstille et parti til folketingsvalg.
Partier, der vil stille op til folketingsvalg, skal indsamle et bestemt antal underskrifter for at blive opstillingsberettigede. De kaldes vælgererklæringer.
Antallet af vælgererklæringer, partiet skal skaffe, svarer til 1/175 af alle gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg = ca. 20.000 vælgere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet holder styr på, hvilke partier der er opstillingsberettigede.