Må der være færre end 179 folketingsmedlemmer?

179 er det antal medlemmer, som Folketinget maksimalt kan bestå af. Der kan altså godt være færre.

I grundlovens § 28 står at »Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer...«. 

Det betyder, at der i princippet godt kan være færre medlemmer. Det sker af og til i kortere perioder. Årsagerne kan være forskellige, f.eks. at man ved en mandatnedlæggelse eller et dødsfald endnu ikke har nået at indkalde et nyt medlem.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.