Et lovforslag, der bliver vedtaget, bliver til en lov. Et beslutningsforslag, der bliver vedtaget, pålægger regeringen en nærmere bestemt handling.
Medierne omtaler ofte både lovforslag og beslutningsforslag som »forslag«. Derfor kan der opstå forvirring om begreberne.
Lovforslag
Lovforslag består af paragraffer og en forklarende tekst kaldet bemærkninger eller forarbejder. Lovforslag skal behandles 3 gange i Folketingssalen, før de kan vedtages. Når et lovforslag er vedtaget, bliver det til en lov, som alle i Danmark skal overholde.
Beslutningsforslag
Beslutningsforslag er som regel korte tekster, der forklarer den handling eller det initiativ, som de folketingsmedlemmer, der har fremsat forslaget, gerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed. Der er også bemærkninger til et beslutningsforslag.
I modsætning til lovforslag, der skal behandles 3 gange i Folketingssalen, skal beslutningsforslag kun behandles 2 gange i Folketingssalen (i enkelte tilfælde kun 1 gang), før det kan vedtages.
Vedtagne beslutningsforslag kan f.eks. pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et bestemt emne eller at undersøge en sag nærmere. Folketinget kan på den måde tage initiativ til ny lovgivning.
Både regeringen og folketingsmedlemmerne kan fremsætte beslutningsforslag. Oppositionen fremsætter flest. Når regeringen fremsætter beslutningsforslag, drejer de sig ofte om ratificering – godkendelse – af internationale aftaler eller om udsendelse af danske militære styrker.
Hvis et beslutningsforslag vedtages, vil ministeren på det pågældende område efter de almindelige parlamentariske spilleregler være politisk forpligtet til at udmønte beslutningen. Jurister med speciale i statsret er ikke enige om, hvor juridisk forpligtet regeringen er på at følge et vedtaget beslutningsforslag.