Folketingstidende.dk er Folketingets officielle kanal for offentliggørelse af dokumenter fra Folketingssalen. Siden indeholder bl.a. en digitaliseret udgave af Folketingstidende.
På folketingstidende.dk kan du finde lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser og mundtlige § 20-spørgsmål og dokumenter, der er knyttet til disse sager.
Referaterne af Folketingets forhandlinger findes også på folketingstidende.dk. De offentliggøres i takt med, at talerne holdes i Folketingssalen.
Bilagene fra Folketingets udvalg finder du ikke på folketingstidende.dk.
Søgning
Du kan søge systematisk i lister over tillæg og dokumenter fra 1953 og frem.
Hvis du kender den præcise reference, kan du også søge i kvikopslaget øverst på Folketingstidende.dk. Her kan du søge lovforslagsnummer, lovnummer eller spaltenummer/side.
Fritekstsøgning i dokumenterne er også en mulighed. Søgningen fungerer i princippet ligesom dokumentsøgningen på ft.dk. Søgningerne kan afgrænses på dokumenttyper og 10-årsperioder. Desuden kan du filtrere dine søgeresultater ved at bruge filtre for parti, minister og medlem.
Dokumenter fra 1953 og frem
På folketingstidende.dk har du adgang til en indscannet og søgbar udgave af det trykte Folketingstidende fra 1953-54 til 2008-09. Det finder du under menupunktet e-Folketingstidende.
Fra 2009-10 er Folketingstidende kun udkommet elektronisk på folketingstidende.dk. Her findes alle de autoritative dokumenter i pdf.
Rigsdagstidende 1850-1953
Rigsdagstidende er også digitaliseret og offentliggjort under punktet e-Folketingstidende. Der er ikke samme udvidede søgemuligheder, som ved Folketingstidende efter 1953, men der er adgang til en scanning af alle bind fra Rigsdagstidende.