Leksikon
Ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde.
Titel
|
Teaser
|
Behandlinger
|
Debatterne i Folketingssalen om lovforslag og beslutningsforslag kaldes behandlinger.
|
Bekendtgørelse
|
Regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser udstedes administrativt af et ministerium.
|
Bemærkninger
|
Et lovforslag består af selve lovteksten og bemærkninger. Bemærkningerne forklarer nærmere, hvad forslaget handler om, og hvad forslagsstillerne ønsker at opnå med forslaget.
|
Beretning
|
En beretning er en særlig form for rapport over et folketingsudvalgs arbejde med en sag eller et lovforslag. Den afslutter udvalgsarbejdet og indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til sagen.
|
Beslutningsforslag
|
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
|
Betænkning
|
En rapport, som Folketingets udvalg afgiver, når de har arbejdet med et lov- eller beslutningsforslag. Betænkningen fortæller bl.a. hvad udvalgsmedlemmerne mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgrupper at stemme.
|
Bifalds- og mishagsytringer
|
Bifalds- og mishagsytringer, f.eks. i form af tilråb, er i strid med god orden i Folketingssalen. Folketingets formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer.
|
Borgerforslag
|
Borgeres mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ og få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.
|
Bortfald
|
Et lovforslag eller beslutningsforslag bortfalder, hvis det ikke er færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret slutter eller der udskrives folketingsvalg.
|