Leksikon

Ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde.

Titel Teaser
Behandlinger Debatterne i Folketingssalen om lovforslag og beslutningsforslag kaldes behandlinger.
Bekendtgørelse Regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser udstedes administrativt af et ministerium.
Bemærkninger Et lovforslag består af selve lovteksten og bemærkninger. Bemærkningerne forklarer nærmere, hvad forslaget handler om, og hvad forslagsstillerne ønsker at opnå med forslaget.
Beretning En beretning er en særlig form for rapport over et folketingsudvalgs arbejde med en sag eller et lovforslag. Den afslutter udvalgsarbejdet og indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til sagen.
Beslutningsforslag Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Betænkning En rapport, som Folketingets udvalg afgiver, når de har arbejdet med et lov- eller beslutningsforslag. Betænkningen fortæller bl.a. hvad udvalgsmedlemmerne mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgrupper at stemme.
Bifalds- og mishagsytringer Bifalds- og mishagsytringer, f.eks. i form af tilråb, er i strid med god orden i Folketingssalen. Folketingets formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer.
Borgerforslag Borgeres mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ og få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.
Bortfald Et lovforslag eller beslutningsforslag bortfalder, hvis det ikke er færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret slutter eller der udskrives folketingsvalg.
Din søgning gav 9 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200