I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der gælder for os alle. Om regeringen, der skal sikre, at lovene bliver overholdt af os borgere og af de myndigheder, der skal sørge for, at vi for eksempel har gode skoler, sygehuse og biblioteker. Om domstolene, der er uafhængige af regering og Folketing, fordi de skal dømme i konflikter mellem borgerne indbyrdes og mellem myndigheder og borgere.

Grundloven handler også om de rettigheder, du har som borger. Vi kalder dem friheds- eller menneskerettigheder.

Den ene slags frihedsrettigheder er ytringsfriheden, retten til at forsamles og demonstrere for dine synspunkter og til at oprette og/eller være medlem af foreninger.

Ifølge grundloven har du også ret til at være medlem af et politisk parti og være politisk aktiv – også selv om dine synspunkter går imod regeringens eller flertallets. Disse rettigheder skal sikre, at demokratiet kan fungere. Grundlovens regler om folkeafstemninger og valg til Folketinget ville f.eks. ikke være meget værd, hvis vi ikke havde ret til at diskutere politiske spørgsmål og sige vores mening.

Den anden slags frihedsrettigheder er reglerne om den personlige frihed og om ejendomsretten og boligens ukrænkelighed. Disse regler skal først og fremmest beskytte borgerne mod overgreb fra statsmagten. Hvis du bliver anholdt af politiet, har du for eksempel krav på, at en dommer tager stilling til din sag inden 24 timer. Hvis myndighederne vil undersøge din bolig, dine private papirer eller din pc, skal de som hovedregel have en dommers tilladelse først. – Og hvis myndighederne vil tage dit hus for at rive det ned, fordi der skal bygges en motorvej eller en jernbane hen over grunden, ja så skal du have en erstatning, der svarer til husets og grundens værdi.

Grundloven sætter på den måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven skal sikre stabile rammer om det politiske liv og de politiske kampe om magten. Og grundloven skal sikre, at borgernes rettigheder ikke krænkes.

Da grundlovens regler er fundamentet for vores demokrati, er den mere vanskelig at ændre end andre love. Den danske grundlov er kun blevet ændret få gange, siden den blev vedtaget for mere end 160 år siden. Og sproget i mange af paragrafferne er ikke blevet moderniseret siden. Derfor er der i denne publikation nogle forklarende kommentarer til reglerne – forklaringerne finder du under de enkelte paragraffer.