Kunstomvisning

Christiansborg er udsmykket med smukke kunstværker fra flere tidsperioder. Både større grupper, små grupper og enkeltpersoner har mulighed for at komme på en kunstomvisning. 

Større

På en kunstomvisning bliver du præsenteret for kunsten i Folketingets mange forskellige gruppeværelser og udvalgsværelser, på gangarealet og i selve Folketingssalen.

Omvisningen foretages af en af folketingets betjente og ikke af en kunsthistoriker, så du får et unikt indblik i, hvordan kunsten og det politiske liv væves ind i hinanden. 

Kunsten på Christiansborg afspejler den danske kunsthistorie og viser en lang række forskellige stilarter. Undervejs vil du opleve en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter.

Kunstomvisningen varer ca. 1 time og 30 minutter. Der er trapper og niveauforskelle undervejs, så kontakt Besøgstjenesten, hvis nogen i gruppen er gangbesværet/bruger kørestol. Bemærk, at kunstomvisningen er mindre velegnet til børn under 12 år.

Det er gratis at deltage i en kunstomvisning.

Større grupper (15-30 personer)

Book en omvisning til store grupper

Enkeltpersoner/små grupper (1-14 personer)

Book en omvisning til enkeltpersoner eller små grupper

Omvisningstider

Du kan se alle ledige tider, når du bestiller et besøg. I forbindelse med ferier, helligdage og særarrangementer kan der forekomme ændringer.

Restaurantbesøg

I forbindelse med en kunstomvisning er det muligt for større grupper at spise i Folketingets restaurant, Snapstinget. Her tilbyder køkkenet forskellige menuer.
Snapstinget

Kontakt Folketingets Besøgstjeneste

Telefon: +45 3337 3210

Vi svarer på spørgsmål mellem kl. 9.00 og 11.00 tirsdag til fredag. Hvis linjen er optaget, så læg venligst en besked. Så ringer vi tilbage.

Send e-mail