Lovforslag om indfødsret (statsborgerskab)

Tildeling af statsborgerskab til udlændinge kan kun ske ved lov. Det står i grundloven. Derfor vedtager Folketinget 2 gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere – også kaldet indfødsret.

Større

Det nyeste lovforslag om indfødsrets meddelelse blev fremsat den 24. oktober 2024. Man kan se lovforslaget her på Folketingets hjemmeside, hvor man også kan følge behandlingen af det.

Hvis ens navn står på lovforslaget, betyder det, at man lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at man har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget. 

Find dit navn

Sådan finder du dit navn på lovforslaget:

  1. Åbn pdf-filen med lovforslaget: Lovforslag nr. L 63 – Forslag om Lov om indfødsrets meddelelse
  2. Tryk Ctrl+F
  3. Skriv dit navn i søgefeltet og tryk enter.
Se lovforslag L 63

Sådan bliver lovforslaget behandlet

 
  • Folketingets Indfødsretsudvalg behandler dispensationssager, før lovforslaget bliver fremsat
  • Lovforslaget fremsættes i Folketinget, som regel i april og oktober
  • 3 gange behandles lovforslaget i Folketingssalen
  • Efter 1. behandling i Folketingssalen bliver lovforslaget henvist til behandling i Indfødsretsudvalget
  • Ved den 3. behandling stemmer Folketinget om lovforslaget vedtages
  • Kongen stadfæster loven, og den får et lovnummer

Inden den endelige vedtagelse af lovforslaget kan enkeltpersoner risikere at blive fjernet fra lovforslaget igen. Det kan ske, hvis en ansøger ikke længere opfylder kravene, f.eks. hvis ansøgeren har begået kriminalitet eller har fået gæld til det offentlige.

Kontakt

Har du spørgsmål om sagsbehandlingen?
Kontakt Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor på telefon 70 80 24 50 (mandag, tirsdag kl. 9-11.30, torsdag kl. 14.30-17).

Har du spørgsmål om behandlingen af lovforslaget?
Kontakt Folketingets Oplysning på telefon 33 37 33 38. 

Ministeriets opgaver

Der er forskel på, hvilke opgaver der ligger i ministeriet, og hvilke der ligger hos Folketinget. 

Ansøgninger om statsborgerskab bliver behandlet af Indfødsretskontoret hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Indfødsretskontoret undersøger, om ansøgeren opfylder kravene til statsborgerskab. Hvis kravene er opfyldt, kommer ansøgeren på et lovforslag om indfødsret. Hvis kravene ikke er opfyldt, får ansøgeren afslag. 

Indfødsretskontoret er også ansvarlig for at sende statsborgerskabsbeviser til de nye statsborgere.

Indfødsretsudvalgets opgaver

Folketingets Indfødsretsudvalg behandler dispensationssager. 

I særlige tilfælde kan man få tildelt statsborgerskab, selvom man ikke opfylder alle krav. Det kan f.eks. være, at ansøgeren er alvorligt syg og derfor ikke kan opfylde alle krav. Indfødsretskontoret kan i de særlige tilfælde sende ansøgerens sag til Folketingets Indfødsretsudvalg. Udvalget kan så give dispensation fra et eller flere af kravene, men at en sag bliver forelagt for Indfødsretsudvalget betyder ikke, at ansøgeren automatisk får dispensation.

Se Indfødsretsudvalgets medlemmer

Du kan læse mere om de krav, der stilles for at opnå dansk statsborgerskab på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Du skal kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor på telefonnummeret 70 80 24 50.

Telefontiderne er:
Mandag: kl. 9-11.30
Tirsdag: kl. 9-11.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 14.30-17
Fredag: lukket

Når lovforslaget om indfødsrets meddelelse er behandlet 3 gange i Folketinget og vedtaget, skal loven stadfæstes og offentliggøres med et lovnummer.

For den gruppe af ansøgere, der er nævnt i §§ 1-4, gælder, at ministeriet efter offentliggørelsen udsender statsborgerretsbeviser. Man skal altså ikke gøre noget, men afvente brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der kan godt gå 3-4 uger, fra loven er trådt i kraft.

For den gruppe af ansøgere, der er nævnt i §§ 6-9, gælder, at de får deres statsborgerretsbevis, når de deltager i grundlovsceremonien og opfylder betingelserne.

Reglerne om grundlovsceremoni

For den gruppe af ansøgerne, der er nævnt i §§ 6-9 på loven, gælder reglerne om deltagelse i grundlovsceremoni.

Det betyder, at de nævnte personer efter vedtagelsen af loven også skal deltage i en grundlovsceremoni, hvor de bl.a. som ansøgere skriver under på at ville overholde grundloven og udveksle et håndtryk med borgmesteren. Deltager man ikke i ceremonien, får man ikke dansk statsborgerskab.

Der gælder følgende: 

  • Man skal opfylde reglerne for indfødsret og have sit navn stående på lovforslaget og på den endelige lov om indfødsrets meddelelse.
  • Umiddelbart efter loven om indfødsrets meddelelse er vedtaget, får man tilsendt en erklæring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Erklæringen på tro og love om eventuelle strafbare forhold skal udfyldes, underskrives og indsendes til ministeriet, så snart man har tilmeldt sig til en grundlovsceremoni.
  • Man skal deltage i en grundlovsceremoni senest 2 år efter vedtagelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, hvor ens navn fremgår.
  • Ved selve grundlovsceremonien skal man underskrive en erklæring om at ville overholde grundloven. 
  • Du får derefter udleveret dit statsborgerretsbevis, når du har trykket hånd med borgmesteren.
  • Kommunen sender efterfølgende en kopi af den underskrevne erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
  • Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager den underskrevne erklæring, registrerer de den og sørger for, at du bliver registreret som dansk i CPR-registret.

Det er de enkelte kommuners ansvar at afholde grundlovsceremonierne.

Vær opmærksom på, at man selv skal orientere sig om, hvornår den enkelte kommune afholder grundlovsceremonien, f.eks. på kommunes hjemmeside eller i lokalaviser. Ansøgerne får altså ikke nogen direkte invitation.

Gå til Udlændinge- og Integrationsministeriets side om deltagelse i kommunal grundlovsceremoni

Det er Indfødsretsudvalgets opgave at behandle de lovforslag om indfødsret, som udlændinge- og integrationsministeren fremsætter, f.eks. lovforslaget om indfødsrets meddelelse.

Derudover behandler Indfødsretsudvalget på sine møder de såkaldte dispensationssager. Dispensationssagerne er de ansøgninger om dansk indfødsret, som Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor forelægger for Indfødsretsudvalget – dvs. beder udvalget om at vurdere.

I disse tilfælde er det så udvalgets opgave at tage stilling til, om den pågældende ansøger bør få dispensation fra et eller flere af de krav, der stilles for at få dansk statsborgerskab.

Det kan f.eks. ske, hvis en ansøger er alvorligt syg og derfor ikke mener, at han eller hun kan opfylde kravet om at kunne dansk på et bestemt niveau.

Statsborgerskabsdagen er en dag, hvor de, der i det foregående kalenderår er blevet danske statsborgere, inviteres til at besøge Folketinget.

Der er tale om et festligt arrangement med taler og underholdning, og man har som ny statsborger mulighed for at se Folketinget og møde nogle af politikerne.

Statsborgerskabsdagen afholdes én gang om året. Du vil først blive inviteret til Statsborgerskabsdagen året efter, du officielt har fået dansk statsborgerskab.