Nordisk Råd februarmøde 2025

19.02.2025

Nordisk Råd samles i København – Fokus på sikkerhed i Østersøen og Ukraine

Den 24. og 25. februar afholder Nordisk Råd udvalgs- og præsidiemøder i København på Radisson Scandinavia på Amager.

Mandagen byder på partigruppemøder samt et fællesmøde om skyggeflåden i Østersøen, hvor eksperter og beslutningstagere vil diskutere sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer i regionen. På programmet er blandt andet oplæg fra DIIS og Københavns Universitet samt en paneldebat.

Tirsdag fortsætter møderne i udvalgene, og dagen byder også på et fællesmøde med fokus på Ukraine, hvor den ukrainske ambassadør vil deltage.