Granskningsudvalget har godkendt rammen for forundersøgelsen af Elbit-sagen
Granskningsudvalget har på sit møde i dag godkendt rammen for forundersøgelsen af Elbit-sagen.
Elbit-sagen handler om Forsvarets indkøb af ildstøttesystemer hos Elbit, en israelsk producent af bl.a. forsvarssystemer.
Granskningsudvalget indleder forundersøgelsen med et ekspertmøde og indkalder statsministeren, forsvarsministeren og finansministeren i samråd om sagen.
Forundersøgelse omfatter fire temaer:
- Den forudgående dialog med israelerne.
- Forløbet og beslutningsprocesserne i Forsvarsministeriet og regeringen op til forsvarsministeren træffer beslutning om at indgå aftalen med Elbit om køb af ildstøttesystemer.
- De to aktstykker.
- Efterspillet og læring.
Baggrund
Granskningsudvalget besluttede den 8. januar 2025 med støtte fra Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget at iværksætte en forundersøgelse af Elbit-sagen.
Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er imod iværksættelsen af forundersøgelsen.
Generelle spørgsmål om Granskningsudvalget kan rettes til formand Ole Birk Olesen (LA) på 6162 5176 ellers henvises til partiernes forsvarsordførere.