Høring om udsatte ældre

19.12.2024

Folketingets Ældreudvalg inviterer til åben høring om udsatte ældre. Høringen finder sted fredag den 29. januar 2025 kl. 9.30-12.00 i lok. 1-133 på Christiansborg.

Ældreudvalget afholder høringen for at blive klogere på, hvordan fx sundhedsindsatser kan afhjælpe udfordringer for udsatte ældre, og hvordan man kan mindske marginalisering og social eksklusion. Høringen sætter fokus på socialt udsatte ældre over 50 år, der kæmper med komplekse problemer som hjemløshed, psykiske lidelser, misbrug og kroniske sygdomme. 

Programmet ses her. 

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet. 

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. 

Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.