Et flertal i Præsidiet har 11. december besluttet at stille simultantolkning mellem dansk og grønlandsk til rådighed ved udvalgte debatter i Folketingssalen. Danmarksdemokraternes medlem af Præsidiet, Karina Adsbøl, kunne ikke tilslutte sig beslutningen.

”Jeg er glad for, at et flertal i Præsidiet har valgt en model, der kan fungere i praksis. Vi har lyttet til ønsket om at kunne tale grønlandsk i Folketingssalen, men vi skal også gøre det ordentligt og leve op til de forpligtelser, som vi påtager os. Vi forventer, at det bliver en udfordring at skaffe den tilstrækkelige kvalitet og kapacitet inden for simultantolkning mellem dansk og grønlandsk. Det er det muliges kunst, og derfor går vi frem skridt for skridt og lærer af vores erfaringer”, siger Folketingets formand Søren Gade.

Efter drøftelser med de grønlandske medlemmer vil der være simultantolkning af en håndfuld årlige debatter med særlig betydning for rigsfællesskabet. Et eksempel kunne være debatten om den arktiske redegørelse.

Derudover er der aftalt mulighed for, at grønlandske medlemmer kan anmode om simultantolkning ved flere debatter og forhandlinger i Folketingssalen, hvis det varsles på forhånd. 

Med beslutningen vil Folketinget nu gå i gang med forberedelserne, og planen er, at der kan simultantolkes i 2025. Der skal ansættes tolke, og Folketinget skal i gang med at indrette tolkebokse i Folketingssalen.

Ifølge et foreløbigt skøn vil det koste cirka 3,5 millioner kroner årligt at oprette fire faste stillinger til opgaven med simultantolkning. Dertil skal lægges udgifter i 2025 til blandt andet køb af supplerende eksterne ydelser og etablering af tolkebokse og teknik på cirka 5 millioner kroner. 

Udvalget for Forretningsordenen vil snarest tage stilling til, hvad der skal ske med det nuværende tolketillæg til de grønlandske medlemmer på 69.000 kroner om måneden.

De to færøske medlemmer af Folketinget har meddelt, at de ikke ser et aktuelt behov for simultantolkning mellem dansk og færøsk.