Ny dokumentar: Mie Mørkeberg og demokratiets kvinder

12.12.2024

I en ny dokumentar kan du følge billedkunstner Mie Mørkebergs arbejde med Folketingets gruppeportræt af 30 markante kvinder i politik gennem 100 år.

Hvordan skaber man et moderne gruppeportræt af 30 markante kvinder i politik gennem 100 år? Den opgave stod billedkunstner Mie Mørkeberg over for i 2022.

Dokumentarfilmen »Mie Mørkeberg og demokratiets kvinder« følger Mie Mørkebergs intensive arbejde med Folketingets nye maleri. Vi er med fra det første penselstrøg til afsløringen af værket på Christiansborg 2 år senere. Undervejs fortæller Mie Mørkeberg om sit historiske portræt af 30 betydningsfulde kvinder, der mødes på tværs af tid, generationer og ideologi.