H.M. Kongen og H.K.H. Prinsesse Benedikte besøgte Folketinget
Mandag den 23. september besøgte H.M. Kongen og H.K.H. Prinsesse Benedikte Folketinget i anledning af de arkæologiske forundersøgelser i Rigsdagsgården, som har fundet sted hen over sommeren.
Fotos: Kongehuset
Under besøget blev de kongelige præsenteret for byggeprojektet Fremtidens Folketing, der bl.a. skal åbne Folketinget op for flere besøgende med en ny underjordisk besøgsindgang i Rigsdagsgården og et nyt besøgscenter i de tidligere Rigsarkivbygninger på Slotsholmen.
H.M. Kongen og H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog også i en rundvisning på byggepladsen i Rigsdagsgården, hvor de igangværende arkæologiske forundersøgelser blev fremvist af arkæologerne fra Københavns Museum.
Pressekontakt
Kommunikationsrådgiver i Kongehuset, Frederik Nellemann Linde
E-mail: [email protected]
Tlf. 33402518
Kommunikationskonsulent i Folketingets Administration, Nikolina Olsen-Rule
E-mail: [email protected]
Tlf. 61624536