Hvorfor laver man arkæologiske forundersøgelser?

»Formålet med de arkæologiske forundersøgelser er at skaffe viden om det arkæologiske potentiale i byggeområdet og afgøre værdien af det, der ligger under jorden – det vil sige, om der er tale om væsentlige fortidsminder eller blot f.eks. nyere opfyld uden større interesse.«

Kan du sige lidt om processen?

»De arkæologiske forundersøgelser bliver lavet for, at vi kan planlægge en eventuel udgravning i takt med projektet, så det sker rettidigt. Det er Bygningsstyrelsen, som bygherre, der sammen med Folketinget har valgt at få udført en forundersøgelse for at kortlægge området og dermed forudse, hvad der ligger under jorden, og hvilke risici, der er forbundet med dette.

Til efteråret, når vi er færdige med de arkæologiske forundersøgelser, har vi et mere oplyst grundlag for at forstå historikken på stedet. Og dermed kan vi også tage højde for, hvordan de eventuelle fremtidige arkæologiske udgravninger ville kunne inkorporeres i projektplanerne, så der kan laves en mere robust tidsplan.«

Er der en risiko for, at arkæologien kan stoppe byggeprojektet?

»Jeg forstår godt spørgsmålet, men hér skal man ikke være bekymret. Selvom museumsloven giver mulighed for, at man kan beskytte fund på udgravningsstedet, kender jeg ingen eksempler på, at dette er sket, når først et så stort anlægsarbejde er under udførelse. Finder man noget særligt, er løsningen som regel altid, at man undersøger og dokumenterer de aktuelle fund, og får dem registreret, hvorefter de bliver gravet væk. Dette skete f.eks. ved udgravningerne til metroen, foran Magasin, hvor man fandt én af Christian 4.s løngange gennem fæstningsvolden.«

Hvad gør Rigsdagsgården interessant, set fra dit perspektiv?

»Området, vi graver i, er af stor historisk interesse. Vi har tilrettelagt forundersøgelserne på baggrund af det, vi ved fra historiske kilder, tidligere arkæologiske udgravninger, tæt på området, og fra scanninger af Rigsdagsgården.

Grunden til, at vi graver i hjørnet af Rigsdagsgården, i området der grænser op mod Ministergangsbygningen og Christiansborg, er bl.a., at vi ved, at der har ligget en voldgrav til Københavns Slot. Og det er også i dette område, den oprindelige kystlinje har ligget, der har grænset op til øen, Strandholmen, som senere er blevet til Slotsholmen. Og det var her Absalons borg blev opført i 1100-tallet.«

Er der en bestemt periode, der har jeres interesse?

»Der kan måske særligt peges på perioden i 1500-tallet, da man udbyggede Københavns Slot. Hvad der egentlig skete hér, kender vi ikke så godt. For selvom vi kender til udviklingen fra f.eks. skriftlige kilder og kortmateriale, kan der hér være omtalt og gengivet bygninger, der var planlagt, men som aldrig blev opført. Og der kan være bygninger, der blev opført, men som aldrig kom med i de forskellige kilder. Vi håber derfor på at få en bedre forståelse for, hvad der faktisk er sket i denne periode. For eksempel kan vi på scanningerne af området, se, at der ligger markante fundamenter, der muligvis kan stamme fra nogle af de løngange, som er angivet på det historiske kortmateriale, men hvis egentlige karakter og præcise placering vi véd meget lidt om.

Andre af de aftegninger, vi kan se på jordscanningerne, udgør sandsynligvis en række fundamenter i forskellige dybder. Nogle af fundamenterne kan stamme fra en gammel staldbygning fra 1600-tallet, der har ligget på tværs af Rigsdagsgården, men andre er tilsyneladende helt ukendte for os.«

Hvad forventer I at finde i området?

»Vi forventer at finde rester af fundamenter fra forskellige bygninger. Det kan være fra både de større bygninger mindre, midlertidige konstruktioner, som skure, værksteder mv., som har været for små til nogensinde at blive registreret, og som vi derfor ikke kender til i forvejen. Og så er der opfyldslagene – altså resterne af de lag, der er tilført på området, der er blevet udbygget gennem tiderne. Her er det væsentligt for forståelsen af stedets historie at finde ud af, om lagene er skabt naturligt via vind og vejr, opskyllet tang og andet materiale fra havet, eller om de er kunstigt skabt af forsætligt påført affald eller jord, som er blevet transporteret et andet sted fra. Sådanne menneskeskabte opfyldslag kender vi fra bl.a. Frederiksstaden, der ligeledes er gammel kystzone, hvor man brugte skrald fra København til at bygge på. Det er noget af det, vi håber at blive klogere på.

Derudover forventer vi at finde rester af ting, der er gået tabt i området, som fx våben – vi ved jo f.eks., at Christian 4.s Tøjhus lå lige op til området, vi undersøger. Og hvis vi er rigtig heldige, finder vi ting, der kan give os viden om brugen af stedet på kanten af holmen – fx fra den tidlige middelalder og frem. Det kunne f.eks. være skibskonstruktioner eller rester af havne- og anløbsrelaterede konstruktioner. Eller det kunne være rester fra såkaldte ”grubehuse” eller andre lignende små værkstedsbygninger. Superinteressant ville det naturligvis være, hvis også nogle af disse fund kunne knyttes til Absalons borg, som lå meget få meter fra stedet, vi graver på.«