Åben høring om iværksætteri

26.06.2023

Erhvervsudvalget inviterer til åben høring om iværksætteri. Høringen finder sted onsdag den 27. september kl. 14.00 – 16.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Erhvervsudvalget har i foråret 2023 fokus på rammerne for iværksætteri for at indhente viden forud for regeringens lancering af en ny iværksætterstrategi. Formålet med høringen er at få belyst udfordringer og muligheder for iværksætteri i Danmark. 

Programmet for høringen kan ses her.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12.00. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.