Nedsættelse af Folketingets udvalg
Udvalget for Forretningsordenen har besluttet, at der nedsættes 30 stående udvalg.
Efter regeringsdannelsen nedsætter Folketinget udvalgene, så de – med nogle undtagelser – afspejler ministeriernes ressortområder. Derfor har Udvalget for Forretningsordenen afgivet indstilling om, at følgende 30 stående udvalg nedsættes:
- Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
- Udvalget til Valgs Prøvelse (UVP)
- Beskæftigelsesudvalget (BEU)
- Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
- Epidemiudvalget (EPI)
- Erhvervsudvalget (ERU)
- Europaudvalget (EUU)
- Finansudvalget (FIU)
- Forsvarsudvalget (FOU)
- Færøudvalget (FÆU)
- Grønlandsudvalget (GRU)
- Indfødsretsudvalget (IFU)
- Kirkeudvalget (KIU)
- Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)
- Kulturudvalget (KUU)
- Ligestillingsudvalget (LIU)
- Miljø- og Fødevareudvalget (MOF)
- Retsudvalget (REU)
- Skatteudvalget (SAU)
- Socialudvalget (SOU)
- Sundhedsudvalget (SUU)
- Transportudvalget (TRU)
- Uddannelses- og Forskningsudvalget (UFU)
- Udenrigsudvalget (URU)
- Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI)
- Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ)
- Udvalget for Digitalisering og It (DIU)
- Ældreudvalget (ÆLU)
- Indenrigsudvalget (INU)
- Boligudvalget (BOU)
Før folketingsvalget 2022 havde Folketinget 27 stående udvalg. Det antal stiger nu til 30, da Udvalget for Digitalisering og It oprettes, mens Indenrigs- og Boligudvalget deles op i to selvstændige udvalg. Det samme gør Social- og Ældreudvalget.
Indstillingen vil blive behandlet af Folketinget torsdag den 22. december 2022.
I begyndelsen af januar 2023 vil udvalgene blive nedsat.