Ifølge grundloven skal landet have en finanslov, og regeringen skal fremlægge et forslag til denne senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Da finansåret er det samme som kalenderåret, betyder det, at finanslovsforslag skal fremsættes senest den 31. august hvert år. Finansloven fornyes altså en gang om året.

Finansloven fylder ca. 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder ca. 2.500 sider. Den er den mest omfattende af alle love, hvilket understreger dens vigtighed. 

Finansloven handler om, hvilke områder der skal have penge – og hvor mange de skal have. Om alle de politikområder, der ligger bag tallene, og som der skal findes penge til. Om at prioritere, og om at skære ned ét sted for at give et andet sted. 

Folketingsmedlemmerne har meget at sige til finanslovsforslaget og stor lyst til at debattere den med hinanden. Finansloven er et stort politisk puslespil, der tager lang tid at lægge. Først helt til sidst falder alle brikkerne på plads.

Den endelige finanslovsaftale er kun blevet nedstemt 2 gange: i 1929 og i 1983. Traditionen er, at de fleste partier stemmer for finansloven, også selv om de kan være ret så uenige med regeringen om nogle af lovens elementer.

Finanslovsprocessen

De politiske forhandlinger om finansloven foregår over flere måneder, fordi loven er så omfattende, og der er så mange politikområder, der skal forhandles om. Finansloven bliver vedtaget i Folketinget sidst i december. Før det har der været en lang politisk proces både i og uden for Folketinget:

Finanslovsforslag

Finansministeren fremlægger regeringens finanslovsforslag senest den 31. august hvert år. Finanslovsforslaget skal fremsættes igen i oktober måned, når det nye folketingsår begynder.

Finanslovsdebat

Et af folketingsårets store højdepunkter er finanslovsdebatten i september. Her førstebehandler Folketinget regeringens finanslovsforslag under en lang debat, der kan vare til langt ud på aftenen. I dagene inden førstebehandlingen foretager Finansudvalget teknisk gennemgang af forslaget med samtlige ministre med undtagelse af statsministeren og kirkeministeren.

Udvalgsarbejde

Finansudvalget og en række af Folketingets andre fagudvalg gennemgår finanslovsforslaget og stiller spørgsmål til finansministeren om konkrete punkter i forslaget.

• Folketingets Finansudvalg
• Læs om Finansudvalgets arbejde

Forhandling om en finanslovsaftale

Finansministeren forhandler parallelt med behandlingerne i Folketingssalen også med Folketingets partier om en finanslovsaftale. Der indgås en række delaftaler, og den afsluttende forhandling ender som oftest – men ikke altid – med, at finansministeren sent om natten kommer ud fra forhandlingslokalet i Finansministeriet til de ventende journalister og fortæller, hvordan den endelige finanslovsaftale er.

Afstemning

Finanslovsforslaget behandles i Folketingssalen, og ved tredjebehandlingen stemmes der om det. Selve afstemningen er normalt folketingsårets længste, for finansloven indeholder altid en meget tyk bunke ændringsforslag, der skal stemmes om, inden Folketinget kan stemme om den endelige vedtagelse.

Forhandlingerne og afstemningen om finansloven handler ikke bare om budgetter og økonomiske prioriteringer. Det handler også om at vise vælgerne, at man er et parti, der tager politisk ansvar. Afstemningen om finansloven i Folketingssalen er vigtig for regeringen. Hvis den ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg.  Finansloven plejer dog at blive vedtaget med stort flertal. 

Statens bevillinger kan reguleres

Finansloven er statens endelige budget for det næste år. Men budgettet kan godt reguleres. Det kan blive nødvendigt at fordele pengene lidt anderledes i løbet af et år, end det var tænkt i finansloven fra starten. Hele statens budget på mange milliarder kroner dækkes af finansloven, og det er derfor umuligt at forudse alle udgifter på forhånd.

Vil ministrene ændre budgettet, kan de ansøge Finansudvalget om tilladelse. Det gør de ved hjælp af noget, der kaldes aktstykker til finansloven. Dem behandler Finansudvalget i gennemsnit ca. 200 af om året.