kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

Markedsudvalget 1973
KOM (1973) 0950
Offentligt

Markedsudvalget 1973

KOM (1973) 0950

Offentligt

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

KOMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OVeSSAHTELSl;

. rfôÊVlDERET

KOM(73)950 endelig. udg. /2

Bruxelles , 'den 20 . juni 1973

Btp

L»

f-v

l.J

Forslag

til

om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivning om -" omsætningsafgifter

Rådets sjette direktiv

Fælles regler om merværdiafgiften :

Fælles "beskatningsgrundlag

( forelagt Rådet af Kommissionen )

KOM ( 73 ) 950 endelig udg. /2

( Begrundelse )

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-1-

BEGRUNDELSE

. ^«sAc-nase

UREVtDSRt'

Dette direktivforslags ' ■ formål

op;

rækkevidde .

Dette forslag til sjette direktiv om fælles regler om

merværdiafgift

ftelles beskatningsgrundlag- tilsigter realiseringen

af en række målsætninger , som allerede er blevet defineret i for- .

skellige retsakter vedtaget af Rådet *

ningsafgifter fastlagde grundprincipperne for den fælles ordning'

om merværdiafgift , men der var dog stadig mulighed for mange og

De to direktiver af 11 . april 1967 om harmonisering af omsæt

vigtige afvigelser med hensyn til afgiftspligtens omfang . Artikel 19

skulle begrænses eller afskaffes .

i det andet direktiv fastsætter kun , at sådanne afvigelser gradvist

Det " første skridt i denne retning blev taget den 9 . december

heden af at inddrage detailhandelen under afgiftspligten straks fra

af at anvende et meget begrænset antal afgiftssatser .

1969 , da Rådet vedtog en afgørelse , hvori understregedes nødvendig

indførelsen af merværdiafgiften i hver medlemsstat samt nødvendigheden

lemsstaternes finansielle bidrag til Fællesskabernes budget med

Derefter • vedtog Rådet den 21 . april 1970 " l ) at udskifte med

Fællesskabernes egne indtægter . Artikel 4 i denne afgørelse bestemmer ,

at fra 1 . januar 1975 skal de egne indtægter ud over opkrævede told-

beløb , landbrugsaf gifter og eventuelt provenu fra andre afgifter

fra merværdiafgiften , og som fremkommer ved at anvende en sats , der

fællesskabsretlige bestemmelser fastlægges ensartet for alle med

lemsstaterne .

optaget på Fællesskabernes budget omfatte indtægter , der hidrører

ikke kan overstige 1 $,på et beregningsgrundlag , der i medfør af

regler-, således at de egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften

svarer til det beløb ,

ringen af beskatningsgrundlaget skal bestå i fastsættelsen af fælles

Med henblik på at opnå en retfærdig og sammenlignelig forde - ■

ling af byrderne mellem medlemsstaterne vedtoges det , at harmonise

1)EFT nr . L 94 af 28.4.1970 , s . 19

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-2-

reelle afgiftspligtige omsætning i sidste afgiftspligtige

som fremkommer ved anvendelsen af "f ællesskabssat sen " på den

omsætningsled , d.v.s . på salgsprisen , merværdiafgiften ikke

medregnet , for leverancer og tjenesteydelser .til den endelige

af gift .

forbruger , der ikke har nogen ret til fradrag af indgående

' afgiften identisk i hver national lovgivning , især hvad angår

i at bestemme omfanget af afgiftspligten i henhold til merværdi

Med andre ord består etableringen af disse fælles regler

fritagne omsætninger , metoderne til beregning af den afgifts

pligtige omsætnings omfang og de særlige ordninger .

endelig nævnes den vigtige afgørelse , der . blev truffet den

de afgiftspligtige virksomheder , de afgiftspligtige eller afgifts-

I forbindelse med harmonisering af merværdiafgiften må

'22 marts 1S71 ( 1 ) af Rådet og repræsentanterne for medlemssta

ternes regeringer vedrørende den etapevise gennemførelse af en

økonomisk og monetær union med det formål at fremskynde den

steydelser og kapital .

*»«•

effektive frigørelse af bevægelserne for personer , varer , tjene

af økonomierne er uadskillige , saledes som det også fremgår af

De to målsætninger : en ensartet afgift og sammensmeltning

formuleringen af afsnit III , punkt 2 , i den ovennævnte afgørelse

af 22 foarts 1971 , hvor det anføres , at sammensmeltningen set

ved fastsættelsen af fællesskabsregler til bestemmelse af et

fra et fiskalt synspunkt bør gennemføres på en afbalanceret måde

fælles beskatningsgrundlag for merværdiaf giften i henhold til

afgørelsen af 21 . april 197o .

er nærværende forslag til direktiv blevet udarbejdet . Bet bør

På grundlag af disse retsakter , der er vedtaget af Rådet ,

ter hidrørende fra merværdiaf giften , . men også med gennemførelsen

ses i sammenhæng ikke alene med opkrævningen af de egne indtæg

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-2a-

af den økonomiske og monetære union , og denne , harmonisering

For klarhedens skyld har Kommissionen "besluttet at

er kun en del af den økonomiske integrations videre perspektiv .

forelægge sit forslag i form af en fuldstændig tekst , hvor'i

ikke foreslås ændringer .

indgår de "bestemmelser i det andet direktiv , for hvilke der

( 1 ) EFT nr . C 28 af 27 . 3 . 1971 , s . 1

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-3-

Ad artikel 1

: Tndledende bestemmelser .

terne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

Ved vedtagelsen af dette direktiv opfordres medlemssta

tilpasse deres regler om merværdiafgift til "bestemmelserne i

dette direktiv med det formål at sikre opkrævningen af de egne

indtægter hidrørende fra merværdiafgiften efter fællesskabsregler .

Ad artikel 2 : Afgiftspligtens omfang

andet direktiv af 11 . april 1967 vedrørende afgift af levering

Denne artikel gentager bestemmelserne i artikel

i det

af ting og tjenesteydelser samt indførsel af ting . Artiklen fast

tilfælde af afgiftspligt bør pes i sammenhæng med den situation ,

som opstar ved anvendelsen af bestemmelserne -i artikel lo om

personer etableret i Fællesskabet er afgiftspligtig . Dette nye

sætter endvidere , at' opnåelse af visse tjenesteydelser til

fritagelse . Denne beskatning kan i visse tilfælde være vanskelig

stedet for tjenesteydelser og den " i artikel 16 , punkt lo , forudsete

af disse tjenesteydelser , der ydes af personer med hjemsted uden

til forbrug i en medlemsstat uden at have betalt merværdiafgift .

at gennemføre i praksis , men formålet med at./.'besrcatte modtageren

for Fællesskabet , er at gøre det umuligt lovligt at modtage ydelser

Ad artikel 3 : Territorialitet

skabets egne indtægter er det fundet nødvendigt på ensartet måde

Under hensyn til dette spørgsmåls vigtighed for Fælles

merværdiafgiften skal anvendes . Undtagelser vil dog kunne gives

for alle medlemsstaterne at fastsatte det territ orium , hvor

fortsat at anvende merværdiafgiften på et mere begra3nset territorium ,

herunder de' territoriale vande .

til medlemsstater , der - især af historiske grunde - måtte ønske

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

Ad artikel 4 : Afgiftspligtige

bestræbelserne for i overensstemmelse med merværdiafgiftens

Denne nye definition af de afgiftspligtige vidner om

karakter af en almindelig afgift at . udstrække afgiftspligtens-

omfang til alle økonomiske aktiviteter , uanset stedet hvor de

udøves , samt til andre former for virksomhed , der også henhører

blandt de økonomiske aktiviteter , men som udøves isoleret eller

le jlighedsvis . Beskatningen af sådanne former for virksomhed er

nødvendig af hensyn til afgiftens neutralitet , navnlig med hensyn

til levering af fast ejendom .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

Definitionen af de afgiftspligtige anvendes ganske vist kun i

medlemsstaterne , men den rækker ud over Fællesskabets grænser

for at sikre den størst mulige neutralitet af afgiften, uanset

hvor virksomhederne udøver deres virksomhed .

sammenhæng med artikel 21 , stykke 1 ,. ( hvem afgiftspligten påhviler

i indlandet ) og med artikel 17 , stykke 2 og 3 , ( udstrækning af

fradragsretten ).

en mere fleksibel formulering , ' der giver medlemsstaterne mulighed

for at undlade en systematisk sammenholdning af begrebet afgiftspligt

med begrebet juridisk uafhængighed ; dette kan være ønskeligt dels

af administrative grund'e , dels for at undgå visse former for mis

Endvidere synes det hensigt smæssigt i stykke 4 at foreslå

•

Den nye definition af de afgiftspligtige bør navnlig ses i

brug ( for eksempel opdelingen af en virksomhed mellem flere afgifts

pligtige personer for at kunne nyde godt af særlige ordninger }.

af gifts'pligtige i det omfang hvor de udfører økonomisk virksomhed ,

virksomhed , der også ville kunne udøves af private uden at an

fægte udførelsen af de grundlæggende opgaver . eller beføjelser

som ikke vedrører deres egenskab af offentlig myndighed , d.v.s .

Endelig bestemmes det , at offentlige organer bør anses som

for staterne , provinserne , kommunerne og de andre of f entligret lige

organer med -hensyn til forvaltning , retsvæsen , sikkerhed eller

nationalt forsvar .

af motorveje , indre vandveje og installationer i havne udgør

afgiftspligtig økonomisk virksomhed .

Det følger i særdeleshed af denne definition , at udnyttelsen

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-4a-

Ad artikel 5 : Levering af afgiftspligtige ting •

Stykke 1

■

Den almindelige definition , a-f levering af en ting er den

samme som i det andet direktiv . Den anvendes derfor både på

omsætning af rørlige ting og fast ejendom .

måder :

Fast ejendom behandles i nærværende direktiv på to

1 ) som varer , der ved afslutninger: af et økonomisk kredsløb

leveres til en privat forbruger ;

2 ) som produktionsmidler , hvor omkostningerne har indflydelse p:

priserne for' varer' og tjenesteydelser .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-5-

f or, hvornår .bygningen forlader produktionsprocessen og bliver et

. forbrugsgode , d.v.s . når ejeren eller en lejer tager bygningen

i brug .

vanskelighed ved afgrænsningen mellem . nye og gamle.' bygninger har

man fastlagt tidspunktet for den første ibrugtagning som kriterium

uanset i hvilken egenskab sælgeren .optræder . For at løse enhver

Set fra denne synsvinkel er det principielt nødvendigt, at

enhver opførelse eller salg af nye "bygninger er afgiftspligtig ,

beboelsesbygninger og andre bygninger . Beboelsesbygninger er i

For så vidt angår gamle bygninger må der skelnes mellem

princippet undtaget fra afgiftspligten i henhold til merværdiaf

brugt ved den første ibrugtagning . Salget af en sådan bygning til

giften i medfør af deres^ karakter af at være goder , der blev for

en afgiftspligtig , for eksempel til en e jendomsha.ndler , vil dog .

bevirke , at bygningen på ny indgår i handelskredsløbet . For at.'

»«■

tage hensyn til denne nye omsætning af bygningen ,- som ville medføre

vendigt at afvige fra de almindelige principper for beskatningen

og i artikel 12 A , punkt 1 , litra d , at fastsætt'e ,' at medlemsstaterne

kan beregne beskatningsgrundlaget som forskellen' mellem købsprisen

og salgsprisen .

en for stor afgiftsbelastning for ejendomshandlerne , var det nød

beboelsesbygninger, er disse omsætninger afgiftspligtige, fordi sæl

Med .hensyn til levering af gamle bygninger , som . ikke er

geren sædvanligvis er en afgiftspligtig person,' der udfører en

der er nævnt i artikel 1-4 B , litra 1 ) og m ) foretager de nødvendige

korrektioner til de almindelige principper for beskatningen .

enhver vederlagsfri overdragelse er afgiftspligtig . De fritagelser ,

økonomisk virksomhed ,, der er omfattet af artikel 4 , stykke 2 , og

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-5a-

bruge ^ so® anvendes på ethvert trin af produktions - og forhand-

lingsprocessen , forekommer jord at være uegnet til at være omfat

Når merværdiafgiften anses for at være en afgift på for

Men selv om jorden ikke kan produceres , kan den-'dog være genstand

for vi«se former for økonomisk fremstillingsvirksomhed , som

tet af afgiftspligten , idet jord hverken produceres Biler forbruges .

tilføjer den en vis værdi : en byggemodnet byggegrund har større

værdi end et ubehandlet jordstykke , og det er den økonomiske

ikke i prisen for jorden og prisen for det arbejde , der er blevet

udført på jorden . Såfremt levering af jord er undtaget fra mer

værdiafgiften ,

aktivitet , der er årsagen til værdiforskellen . Salgsprisen opdeles

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-6 -

fritager man samtidig det arbejde , der . kan have "bidraget til

( arbejde i forbindelse med infrastruktur , vejanlæg , nivellering ,

nedlægning af vand - og 'kloakledninger , elektriske installationer

m.v .) og en bebygget grund er fuldstændig kunstig , for i begge

måde er blevet udført på jorden . Jordstykker synes at være

" råvare " for økonomisk virksomhed . Selv om man måtte mene,' at

tilfælde er dér tale om , at en vis mængde arbejde på uadskillig

rende vil rnan få en dobbeltbeskatning , såfremt salget sker til

en erhvervsdrivende . Sondringen mellem en . byggemodnet grund

jordens værdi , såfrenfc salget sker til e ri privat person ; tilsva

tydning , kan jord dog anvendes , dels til dækning af privatper

jord ikke kan være genstand for forbrug i dette ords snævre be

heders behov , i hvilket tilfælde der er tale om en investering . '

karakter . af forbrugsgode , dels til dækning af er-hvervsvirksom - ,

soners behov ( beboelseshuse ), i hvilket tilfælde jorden har

byggegrunde afgiftspligt i henhold til merværdiafgiften .

�½

Af de ovennævnte grunde synes det nødvendigt at pålægge ,•

vedrører ( brugsret , byggeret , o.s.v .); overdragelse af en sådan

eksistensen af tinglige rettigheder , som giver^deres indehaver

en ret til økonomisk udnyttelse af den faste ejendom , som de

Et åf kendetegnene -f oaS , .- fast. - ejendom , di privatretten er

rettighed indebarer overdragelse af beføjelsen til at råde over

tingen sot.a -ejer inden for dearettigheden afstukne rammer . På

eller,, en del . uf- en f^st ejendom .

den anden side kan besiddelsen af andele og aktier i ejendoms

selskaber rent faktisk svare til besiddelsen af en fast ejendom .

Beskatningen af leveringen af nye bygninger eller af

byggegrunde bør imidlertid ikke medføre en forøgelse - af afgifts-

belastningen på disse former for omsætning . Det er derfor nødven

digt af sociale grunde , at medlemsstaterne ihvertfald hvad angår

visse af disse former for omsætning undgår at palægge registre

ringsafgifter og kun pålægge merværdiafgift efter en reduceret

sats .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 6a-

Stykke 2

suppleret med en bestemmelse vedrørende visse kontrakter om over

givelse af rørlig ting eller fast ejendom ( litra ''"b ). Disse kon

trakter medfører i reglen overdragelse af ejendomsretten ved

direktiv af 11 . april 1967 er begrebet levering af; en ting blevet

I forhold til de tilsvarende bestemmelser i- det andet

hold til sådanne kontrakter for at være afgiftspligt ig efter

nærværende direktiv , idet det , der. reelt er foregået, kan beskri

ves som et salg på afbetaling .

neutralitet

forekommer nødvendigt af hensyn til bevarelsen af afgiftens

deres udløb som følge af , at brugeren udnytter sin køberet . Det

at anse overgivelse af en ting til brugeren i hen

-/ ~

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

stykke 3 :

tige leveringer suppleres af en ny "best em.nelse ( stykke 3c )

for at undgå uberettigede fordele for afgiftspligtige

De tilfælde som sidestilles med afgiftsplig

personer , som har foretaget fradrag for indgående afgift ,

sidestilles udtagelse af ting og overførsel af ting fra

en afgiftspligtig virksomhed til et ik^ce afgiftspligtigt

formål med afgiftspligtige leveringer .

en regulering af allerede foretagne fradrag , men af

hensyn til afgiftens neutralitet og for at forenkle

afgiftspligtige leveringer .,

stykke 4 :

Det samme mål kunne være

nået ved at foretage

reglerne valgtes det at sidestille disse tilfælde med

».

dier i et selskab kan anses som levering mod' vederlag

Idet overdragelse i form af anbringelse af vær

og derfor undergivet afgiftspligt , og idet visse over

dragelser uden modydelse er blevet sidestillet med af

giftspligtige leveringer , har medlemsstaterne mulighed

for at give afkald på beskatningen ; denne mulighed er

indfort dels ud fra et ønske om forenkling , dels for

Muligheden er navnlig til brug for de tilfælde , hvor

ikke at belaste den overdragende virksomhed for hårdt .

den modtagende virksomhed anvender de pågældende ting .

i en afgiftspligtig virksomhed .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-7 a-

artikel

: Byggearbejder

som vedrører indbygningen af rørlige genstande i fast

" afleveringen af byggearbe jder herunder sådanne ydelser ,

Det andet direktiv anser som levering af ting

ejendom " ( artikel 5 , stykke 2 , litra e )). Bilag A , punkt

en undtagelsesordning muligt at henføre de ydelser , der

af nationale grunde ikke kan anses som leveringer , som

tjenesteydelser . Det har imidlertid vist sig , at en forskel

i henførslen kan være en kilde til fordrejning hvad angår

beskatningsgrundlaget , afgiftens forfaldstid , afgiftssatsen

' *

. «

5 , i dette direktiv indeholder , uden at definere "begrebet

""byggearbejde ", en fortegnelse over forskellige typer af

omsætninger , der anses som byggearbejder og gør det som

og opkrævningsmet oderne . På den anden side støder defineringén

af en kontrakt vedrørende udførelse af et byggearbejde , hvor

ved man kunne løse visse problemer , : på vanskeligheder som

følge af forskelle i begrebsbestemmelsen i de nationale

lovgivninger . For at fjerne enhver kilde til fordrejning

viste det sig ønskeligt "- at udarbejde en liste over de former

s»

for omsætning , der skal anses som byggearbe jder , for hvilke

modaliteterne for anvendelsen af afgiften er de samme som

for leyering af ting .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-8-

Ad artikel 7 : Afgiftspligtige tjenesteydelser

andet direktiv af 11 . april 1967 medfører , at alle

tjenesteydelser herefter er afgiftspligtige , dog med

undtagelse af dem , der er omfattet af fritagelserne i

nærværende direktiv .

ophævelsen af artikel 6 , stykke 2 , og bilag B i det

Bestemmelserne i denne artikel sammenholdt med

afgiftens neutralitet forudset to tilfælde , hvor der

I stykke 2 er der af hensyn til bevarelsen af

sker . en sidestilling med afgiftspligtige tjenesteydelser .

I det første tilfælde ( udtagelse af en ting fra virk

somheden til formål uden for denne ) ligesom hvor det

drejer sig om eget forbrug som defineret i artikel 5 ,

forbrugte ting har givet ret til fradrag af den ved

stykke 3,' litra a ), kræves der kun beskatning , hvis de^i ~

erhvervelsen betalte afgift ; denne bestemmelse er fast

ning , 'hår modtageren ville have haft ret til fuldt fra

an<3.en" afgiftspligtig .

drag, af afgiften , hvis ydelsen var blevet udført af en

I det andet tilfælde ( tjenesteydelser mellem personer ,

der anses som én afgiftspligtig ) kræves der ikke beskat

sat for at undgå , at der ingen beskatning finder sted .

Ad artikel 9 : Tings leveringssted

andet direktiv af 11 . april 1967 indeholder denne arti

kel en ny bestemmelse vedrørende det tilfælde , hvor den •

randøren . Denne bestemmelse har vist sig at være

leverede ting skal installeres eller monteres af leve

I forhold til de tilsvarende bestemmelser i det

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-8a -

•

nødvendig for at undgå vanskeligheder ,

åev

ellers kunne

opstå som følge af forskelle i visse nationale lov

givninger .

denne ting i adskilt stand og monterer den i et andet

Såfremt leverandøren af en ting eksporterer

land , medfører den nye "bestemmelse , at leveringsstedet

anses for at være det sted , hvor montagen foretages .

Leverandøren beskattes ved indførslen af delenes værdi ;

han bliver på ny beskattet af tingens samlede værdi

pligtig , og han kan fradrage den ved indførslen betalte

afgift .

indbefattet montagen i det land , hvor han bliver afgifts

rer adskilte dele og ejendomsretten hertil overgår til-/ ~

køberen f.eks . ved fraførslen fra fabrikken , hvorefter

leverandøren foretager montage , berører denne særlige

fremgangsmåde ikke reglen om tings leveringssted , der

stadig er det sted , hvor montagen foretages .

I det særlige tilfælde , hvor leverandøren leve

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

„ Ad artikel lo : Stedet for en tjenesteydelse'

For alle tjenesteydelser undtagen tjenesteydelser ved

rørende fast ejendom og transportydelser anées stedet

yderens erhvervsmæssige virksomhed er beliggende . Dette

valg er truffet navnlig ud fra forenklingshensyn og for

at undgå de fortolkningsvanskeligheder , som ville "blive

følgen af "begreber som stedet , hvor tjenesteydelsen bru

ges eller udnyttes . I sammenhæng med dette valg og for

at undgå dobbeltbeskatning , som ville være til skade for

de nationale ydere af tjenesteydelser , er det nødvendigt

for en tjenesteydelse for at være , hvor hjemstedet for

at forudse et vist antal fritagelser for tjenesteydelser

randøren har hjemsted ( artikel 16 ). Når de fiskale græn-/

kun kunne anvendes for modtagere med hjemsted uden for ..

til .modtagere med hjemsted uden for det land , hvor leve

ser i Fællesskabet bliver afskaffet , vil disse fritagelser-'

Fællesskabet ; det nu trufne valg vedrørende stedet for en

tjenesteydelse vil således bevare sin fulde værdi .

være at- foretrække

syntagen til disse ydelsers særlige karakter synes det at

at anse stedet for disse at være det

For så vidt' angår transportydelser og under hen

pålagt merværdiafgift .

den gennemkørte strækning . I henhold til dette princip

vil alle transporter , der udføres i en medlemsstat , være

område ^ hvor transporten finder sted med hensyntagen til

For så vidt angår tjenesteydelser i forbindelse

med fast ejendom , som f . eks . oplagring af varer , udlej

ning af bygninger og udlejning af bankbokse , synes det

at være at . foretrække at knytte beskatningen til det

sted , hvor ejendommen er beliggende .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 9a-

Ad artikel 11 : Afgiftspligtens indtræden og' afgiftens

. f orfaldstid

at af giftsskylden opstår ( afgiftspligtens indtræden ) og'

Bestemmelse af de omstændigheder ,, som medfører ,

sit krav på denne afgiftsskyld gældende ( afgiftens for-

faldstid ) samt det tidspunkt , hvor afgiftsskylden skal

"betales ( forfald til betaling ) har været årsag til ad

bestemmelsen af det tidspunkt , hvor statskassen kan gøre

i de fleste af medlemsstaterne kan det tidspunkt , hvor

afgiftspligten indtræder ikke adskilles fra det , hvor

afgiftens forfalds'tid indtræder . Derimod indtræder af

giftens forfald til betaling i almindelighed af praktiske •

skillige uoverensstemmelser . I henhold til lovgivningen

grunde på et senere tidspunkt .

■'

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-lo - ,

af det nøjagtige tidspunkt,' hvor de indtræder , ikke måtte

udgøre nogen hindring for en - afbalanceret /opkrævning af

.►

staterne med hensyn til bestemmelsen af disse "begreber og

Selvom forskellene mellem lovgivningen i medlems

den del af de egne indtægter , der fra den 1 . januar 1975

skal hidrøre fra merværdiafgiften , er bestemmelsen af det

tidspunkt , hvor af gift sskylden opstår og forfaldstiden

indtræder dog vigtig for :

1 ) fastsættelse af frister for udstedelse af faktura ,

træden ,

2 ) fastsættelse af tidspunktet for fradragsrettens ind

3 ) bestemmelse af i hvilken afgiftsperiode en afgiftsplig

4-' ) "bestemmelse af det tidspunkt , hvor der' skal ske beta

er afhængig af af gift sangivelsen ,

tig omsætning har fundet sted ,

ling af afgiften til statskassen , idet denne betaling

5 ) bestemmelse af om en omsætning i tilfælde af ændring af

reglerne - eller afgiftssatsen er afgiftspligtig eller ej

i henhold til de nye regler eller den': nye sats .

tage "definitioner af begreberne " afgiftspligt ens indtræden ",

bers betydning for forpligtelserne for de afgiftspligt ige ,

som under merværdiafgiftens system optræder som skatteop-

krævere .

det fælles beskatningsgrundlag for merværdiafgiften at op

Det syntes derfor nødvendigt i teksten vedrørende

og " forfald til betaling "

" afgiftens forfaldstid", " afgiftsskyldens konstatering" ^

især på grund af disse begre

ninger :

er blevet fastsat under hensyntagen til følgende betragt

Tidspunkterne , på hvilke disse begreber indtræder ,

Ved indenlandsk omsætning :

I almindelighed gælder det , at afgif t spligt en ind

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

træder ved hver levering af en ting eller en tjenesteydelse ,

men noget tilsvarende gælder ikke for afgiftens forfaldstid .

Der er adskillige argumenter , der taler for det synspunkt ,

at afgiftens forfaldstid skal indtræde på el; tidspunkt , der

kan være et andet end det , hvor afgiftspligten indtræder .

Man kunne således anse afgiftens forfaldstid for at indtræ

de :

a ) for omsætninger mellem afgiftspligtige på tidspunktet

for den obligatoriske udstedelse af faktura , der bekræf-.

ydelser eller , hvis udstedelse af faktura ikke sker , på

ter ( eller bekendtgør ) leveringen af varer eller tjeneste

tidspunktet , hvor fristen for udstedelse af faktura ud

løber ,

•

1 ) Defineringen af afgiftsskyldens konstatering og reglerne

22 .

vedrørende betaling af afgiften , både ved indenlandsk

omsætning og indførsel , er optaget i afsnit XIII , artikel

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-11 -

b ) i alle andre tilfælde på tidspunktet for modtagelse af

modydelsen .

Denne løsning er ikke - blot tiltrækkende på grund

af sin enkelhed , men den tillader også retfærdighed ved an

vendelsen af afgiften' ved at fastslå det princip , at afgif

tens forfaldstid ikke bør indtræde før det tidspunkt , hvor

fradragsretten kan udøves . Reglen om modtagelse af modydel-

sen muliggør endvidere , at de små virksomheder , der har stør

stedelen af deres omsætning ved leverancer til private , und

går praktiske vanskeligheder og undgår at skulle finansiere

afgiften for deres kunder .

blevet accepteret i visse staters lovgivning , iofet man har

frygtet ikke alene kontrolmæssige vanskeligheder , men tilli

ge forsinkelse af indbetalingen af afgifter i forhold til

den nuværende situation på grund af muligheden for faktura-

Denne løsning synes imidlertid ikke fuldt ud at være

udstedelse og' betalinger på et senere tidspunkt end det , "!•>.

hvor den afgiftspligtige omsætning fandt sted . Handelssæd-

vaner gør det i øvrigt ikke muligt at kræve , at der ved en

hver levering af ting eller tjenesteydelser skal ske udste

delse af faktura eller betaling .

trække at bevare det princip , der er fastlagt i det andet

direktiv , hvorved det tidspunkt , hvor afgiftspligten ind

træder , er det samme som det , hvor afgiftens forfaldstid

indtræder , idet man dog forudser en mulighed for medlems

staterne til at knytte forfaldstidens indtræden til udste

delse af faktura eller modtagelse af modydelsen .

' Af de sidstnævnte grunde syntes det at være at fore

før afgiftspligten indtræder , medfører modtagelsen af dis

Såfremt der imidlertid modtages å conto betalinger

se beløb ,, at afgiften forfalder , idet de kontraherende par

ter på denne måde bekendtgør deres hensigt om på forhånd

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-11 à-<

at påtage sig alle de finansielle konsekvenser af afgifts

pligtens indtræden .

Yed indførsel :

For så vidt angår indførsel , er det i det andet

direktiv indeholdte princip ligeledes "blevet respekteret .

det tidspunkt , hvor tingen kommer ind i indlandet , og af

I almindelighed sker afgiftspligtens indtræden på

giften forfalder på samme tidspunkt . Af praktiske grunde

er merværdiafgift s skyldens opståen imidlertid knyttet til

toldskyldens , udligningsafgiftsskyldens eller andre ind-

f ørselsafgifters opståen i de tilfælde , hvor indførslen

er pålagt told , landhrugsafgifter eller afgifter med til

fælles politik . Denne tilknytning er ikke længere fakul^

tativ ,

svarende virkning , der opkræves indenfor rammerne af en

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-12 -

som i det andet direktiv , men er nu obligatorisk . Formålet

hermed er navnlig at undgå de tekniske vanskeligheder , der

kunne opstå for administrationen , hvis f . eks . tolden , som

indgår i den afgiftspligtige værdi , først forfaldt efter

at merværdiafgiften var forfaldet . På den anden side er

der ved omsætning inden for Fællesskabet ikke længere nogen

grund til at fortsætte med at knytte reglerne for merværdi

afgiften til et ikke-eksisterende tidspunkt for toldskyldens

allerede afskaffet ikke alene toldtarifgrænserne , men tillige

indtræden eller forfaldstid . Visse medlemsstater har i øvrigt

toldgrænserne mellem sig . Det er derfor på dette område nød

vendigt at anvende merværdiafgiftens egne principper og reg

Såfremt tingene straks ved indførslen i indlandet

undergives toldkontrol og ( eller ) afgiftsmæssig kontrol

( herunder reglerne om fællesskabsforsendelse ) kan medlems

ler .

•

træder på det tidspunkt , hvor tingene frigives fra denne

staterne dog fastsætte , at af giftens ' forfaldstid først ind

kontrol for at blive bragt i fri omsætning ( se tillige artikel

13 vedrørende den sats , der skal anvendes").

Ad artikel 12 : Beskatningsgrundlaget

Som det er tilfældet for afgiftspligtens indtræden ,

gælder definitionen af beskatningsgrundlaget for hver enkelt

levering eller indførsel af ting og af tjenesteydelser .

Beskatningsgrundlaget ved indenlandsk omsætning

først og fremmest udformes med henblik på merværdiafgiftens

karakter af afgift på det endelige forbrug og kun i mindre

grad under hensyntagen til karakteren af den omsætning , som

sker mellem afgiftspligtige .

ges på ethvert omsætningstrin ( d.v.s . med hénsyn til hver

delvis betaling af merværdiafgiften ). Definitionen må dog

Definitionen af beskatningsgrundlaget skal kunne bru

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-12 a-

Definitionen af "be skatningsgrundlaget synes derfor

frem for alt at burde være en definition , der er let anven

fuldt ud opkræves hos de endelige forbrugere . På dette om-

der

delig i det sidste omsætningsled , hvor merværdiafgiften

sætningstrin er det nødvendigt at have en enkel definition ,

tige .

kan fors&s og anvendes af den store mængde afgiftsplig

• '

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-13-

velkendt for enhver erhvervsdrivende - naturligvis forudsat

levering af ting eller tjenesteydelser udtrykt i en pris ,

d.v.s . i et pengebeløb , der .forlanges af leverandøren . Det

synes derfor logisk at basere . definitionen .kf beskatnings-

grundlaget først og fremmest på prisen - et begreb , der er

I langt de fleste tilfælde er modydelsen for en

ydelse for leverancen . I de tilfælde , hvor prisen ikke ud

fælde af byttehandel , såfremt leverandøren udover prisen

opnår andre " fordele ", eller såfremt administrationen kan

bevise , at prisen ikke er reel ) er det nødvendigt at fore

tage en vurdering af beskatningsgrundlaget ved at basere sig

«•

at der er tale om en reel pris , der udgør den eneste mod

gør den eneste modydelse for leverancen ( f . eks . i til

må omskrives til tal for hvert konkret tilfælde .

på- e.n mere teoretisk definition ( normalværdien ), der derefter

*»«■

Formålet er ikke radikalt at ændre det , der allere

de er blevet fastsat i det andet direktiv om beskatnings-

grundlaget , men simpelthen i teksten at bekræfte en allerede

eksisterende faktisk tilstand . Da det i dét andet direktiv

kommer , til stykket ikke er andet end prisen , syntes det mere

logisk- at bestemme , at beskatningsgrundlaget først og frem

mest . skal bestemmes ved henvisning til " prisen " og subsidiært

ved henvisning til " normalværdien ".

Hvad der skal beskattes er forbrugernes reelle ud

anvendte begreb " modværdien " i næsten alle tilfælde når det

gifter og ikke en teoretisk værdi for ting og tjenesteydel

ser .

Stykke 3 bestemmer , at visse faktorer ikke skal

medregnes til beskatningsgrundlaget ; der er blandt andet

tale om renter , der skal betales for ydelse af kredit el

ler på grund af for sen betaling, samt omkostninger vedrøren

de returemballage .

Undtagelsen af renter , der skal betales for ydelse

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-13 a-

litra j ).

af kredit , skal ses i sammenhæng med fritagelsen af virk

somhed vedrørende ydelse af kredit , nævnt i . . artikel 14 - B ,

for sen "betaling , retfærdiggøres af sådanne renters karakter

forretningsmæssig omsætning .

Undtagelsen af renter , der skal betåles på grund -af

af kontraktuel bod , der er uden sammenhæng med en normal

gå et stort antal rettelser af beskatningsgrundlaget , hvor "

der sker en sædvanlig returnering af emballage fra kunden .

Undtagelsen af returemballage har til formål at und

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-14-

S . ""W-

Beskatningsgrundlaget ved indførsel , .

grundlaget ved indførsel er uklare og af ogf til modstridende .

tiv , ' at beskatningsgrundlaget ved indførsel af ting udgøres

af toldværdien , også i de tilfælde hvor tingen er toldfri

På den ene side bestemmer artikel 8 c ) i dette direk

Bestemmelserne i det andet direktiv om "beskatnings-

be sig på for så vidt angår indførsel af ting fra de andre

hvor tingen ikke er pålagt værditold . På den anden side skal

medlemsstaterne i henhold til bilag A ad artikel 8 c ) bestræ

medlemsstater at anvende et beskatningsgrundlag , der svarer

( f . eks . alle ting hidrørende fra andre medlemsstater ) eller

har hver medlemsstat mulighed for ved indførsel af 'ting,; fra

tredielande at anvende et beskatningsgrundlag , der ligeledes

stedet for toldværdien . Endelig blev det i forbindelse med

vedtagelsen af det andet direktiv ad artikel 8 c ) forudset ,

s-varer til det , der anvendes ved indenlandsk omsætning , i

til det , som anvendes ved indenlandsk omsætning ( hvilket

beskatningsgrundlag bestemt ikke er toldværdien ). Endvidere

at Kommissionen snarest belejligt ville fremlægge forslag

-k

for Rådet for at fastsætte fælles kriterier vedrørende be~

lande , for så vidt som en eller flere medlemsstater for

inderi^for Fællesskabet og for indførsel af ting fra tredie-

skatningsgrundlaget , der kunne anvendes både for omsætning

disse indførsler gjorde brug af den mulighed , der var fast

sat i det andet afsnit under punkt 14 i bilag A i det andet

direktiv .

fuldstændig parallelitet mellem begreberne beskatningsgrund-

laget ved indenlandsk omsætning . på den ene side og ved ind

førsel på den anden side , idet man på samme tid har søgt at

forene disse begreber med begrebet toldværdi i de tilfælde ,

hvor tingene er toldpligtige . Det er derfor definitionen

Por at klargøre situationen har man søgt at skabe

" normalværdien" , der kan anvendes både ved indenlandsk om«

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 14 a-

sætning og ved indførsel , er "blevet formuleret på en sådan

måde , at den praktisk taget svarer til definitionen af

øvrigt kun ved indførsel , på samme måde som det sker ved'

toldværdien , i de særlige tilfælde , hvor definitionen

" den pris , som er "betalt eller som skal "betales " ikke kan

«•

" toldværdien ". Definitionen . af " normalværdien " anvendes i

anvendes . I de tilfælde hvor toldværdien skal "bestemmes

kan være lavere end toldværdien .

det for en sikkerheds skyld "blevet bestemt , at beskatnings-

grundlaget vedrørende merværdiafgiften i intet tilfælde

( indførsel af værditoldpligtige ting fra tredielande ) er

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-15-

Andre "bestemmelser

lag kan nedsættes , når prisen for en levering af ting eller

Det er bestemt , at det oprindelige be skatningsgrund-

tjenesteydelser definitivt ikke bliver betalt ( helt eller

delvis ). For at undgå misbrug skal medlemsstaterne dog fast

lægge nærmere betingelser for anvendelsen af denne bestemmel

se .

anvendes både ved indenlandsk omsætning og ved indførsel ,

og som tillader medlemsstaterne at beholde eller indføre

gennemsnits - eller minimalbeskatningsgrundlag på betingelse

diafgiften .

–

■

Endelig er der en almindelig bestemmelse , der kan

af at der rettes - henvendelse til udvalget vedrørende mervær

Ad artikel 13

■

: Satser

■

)

�½

*>■

•optaget i stykkerne 2 , 3 og 4 . Kun stykke 1 indeholder nye

bestemmelser , der er nødvendige i forbindelse med opkræv

ningen af Fællesskabernes egne indtægter,; '

Ad afsnit X : Fritagelser

Bestemmelserne i artikel 9 i det andet direktiv er

medlemsstaterne fuldstændig frit med hensyn til hvilke fri

, '

* ■

v ' Artikel lo , stykke 3 , i det andet direktiv stillede

kel 16 i det nævnte direktiv omhandlede konsultation fandt

tageiser de ønskede at have , på betingelse af at den i art i- •

bernes egne indtægter i de forskellige medlemsstater , gør

imidlertid også en fælles bestemmelse af fritagelserne nød

vendig .

sted ; bestemmelse af et fælles beskatningsgrundlag , der er

nødvendigt for at sikre en ligelig opkrævning af Fællesska

hensyntagen til på den ene side de fritagelser , der allerede ,

findes i medlemsstaterne og på den anden side nødvendigheden

Listen over fritagelser er blevet udarbejdet under

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 15 a-

nødvendighed hænger sammen med ønsket om i 'videst mulig ud

af at antallet af fritagelser er så lille som muligt . Denne

pligt i et system med almindelig afgift på /forbruget , men

den er også begrundet i de ulemper , der er forbundet med

strækning at undgå undtagelser fra hovedreglen om afgifts

fritagelse medfører , at afgiftsbelastningen på indkøb ikke

kan fradrages , medmindre der er tale om international om

sætning .

sådanne fritagelser ; der tænkes især på det forhold , at

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 16-

Ad artikel 14 : Fritagelser ved indenlandsk omsætning

anvendes allerede i de fleste af medlemsstaterne . Der er

skellige grunde . De i artikel 14-A omhandlede fritagelser

Fritagelserne i indlandet er foreslået af for

sundhedsvæsenet b ), c ), d ), e ) og f ) , socialhjælp g ),

onlfaring og uddannelse h ) og . i ), sport . j ) samt fri

tagelser til fordel for institutioner , der har social ,

kulturel eller uddannelsesmæssig karakter k ) *

især tale om fritagelser vedrørende postvæsenet

a ),

vedrører forskellige former for virksomhed så-som forsik-

De andre fritagelser , der er nævnt i artikel 14-B

alle medlemsstaterne .

virksomhed , hvor de synes at være retfærdiggjort ud fra

almindelige politiske overvejelser , der er fælles for

ringsvirksomhed , kreditydelse , monetær omsætning og børs-

udlejning af -fast ejendom i medlemsstaterne almindeligvis

For så vidt angår litra d ) må det bemærkes , at

er fritaget ud fra tekniske , økonomiske og sociale hensyn

De argumenter , der taler for fritagelse af udlejning af

mæssige formål .

branchen eller om udleje til industrielle eller handels

boliger og forpagtning af fast ejendom , er imidlertid

ikke gyldige , når der er tale om udleje inden for hotel-

Disse former for virksomhed er ikke velegnede til at

være merværdiafgiftspligtige , og det vil være mere effek

tivt at pålægge dem særlige afgifter .

Den under litra k ) nævnte fritagelse af hasard

spil og lotterier skyldes udelukkende praktiske hensyn .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-16a-

gør det nødvendige supplement til de "bestemmelser , der

Den under litra 1 ) og m ) nævnte fritagelse ud

ninger og. "byggegrunde . Formålet er at undgå "beskatning

er forudset i artikel 4 og 5 vedrørende levering af cyg-,

af visse leverancer , også selvom de udføres af afgifts

omhandlet i artikel 4-, stykke 2 .

pligtige personer , der udfører afgiftspligtig virksomhed

Fritagelsen er "begrundet :

- enten ved at der ved erhvervelsen af den faste ejendom

allerede udenfor afgiftspligten i henhold til merværdi

ikke indtrådte nogen ret til fradrag af afgift ( ejendom

værdiafgift men uden fradragsret ),

afgiften eller ejendom erhvervet under "betaling af mer

handlet i artikel 4 , stykke 3 f litra c ).

- eller ved at der ikke er tale om en oyggegrund som om

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-17-

Ad artikel 15 : Fritagelser ved indførsel

"blevet taget hensyn til toldlovgivningens almindelige

slået af forskellige grunde . De vedrører især ting , der

er fritaget ved indenlandsk omsætning , men der er også

Fritagelserne ved indførsel er ligeledes fore

principper for at koordinere reglerne vedrørende mervær

diafgift og told og derved forenkle det administrative

arbejde . Det må indrømmes , at de overvejelser , der ligger

til grund for toldfritagelser , ikke nødvendigvis er de

samme for merværdiafgiften , men i adskillige tilfælde

•

( franchise for diplomater , midlertidig indførsel , transit

og oplagring , franchise for rejsende , småforsendelser o.s.v . )

tiske .

er det tilstræbte mål og den økonomiske begrundelse iaen-

behov for ydeligere uddybende bemærkninger . Den i punkt 4

omhandlede fritagelse vedrører ting , der er berettiget

særlige forklaringer , medens der til de øvrige punkter er

Punkterne 1 , 2 , 3 , 6 , 7 , 8 , lo og 11 kræver ingen

til ikke-tarifmæssig fritagelse for told , d.v.s . toldfri

tagelse i henhold til de indledende bemærkninger i de

nationale toldtariffer på de af den pågældende medlemsstat

frugt' og afgrøder dyrket i grænseegne ).

fastsatte betingelser ( f.eks . flyttegods , bryllupsgaver . aamt

For at undgå hyppige tilfælde af dobbeltbeskat

ning er bestemmelserne i punkt 5 om genindførsel af ting

fatte genindførsel af biler , som er gået i stykker i en

anden medlemsstat , og der har måttet bringes i' køreklar

stand .

i samme stand som ved udførslen udvidet til også at om

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 17a-

Ligeledes for at undgå dobbeltbeskatning om

fatter punkt 9 indførsel af ^brugte' ting , der ikke er

omfattet af nogen anden fritagelse i artiklen . Det er

f.eks . tilfældet for automobiler , både o.s.v . tilhørende

anden , og hvor der ved indkøbet i den første medlemsstat

blev betalt afgift uden at der indtrådte nogen fradrags

ret ; ved indførslen i den nye medlemsstat ville der nor

malt skulle betales merværdiafgift endnu en gang . Det

til de tilfælde , hvor forskelle i afgiftssatserne i de

gelser .

privatpersoner , der flytter fra en medlemsstat til en

synes ønskeligt at begrænse beskatningen af disse ting

to berørte medlemsstater kunne føre til afgiftsunddra-

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 18-

Ad artikel 16 : Fritagelse af udf ørselsvirksomhed ,

internationale transporter . .

virksomhed i tilknytning hertil samt

i systemet , hvorefter eksportleverancer skal være fri for ■

enhver belastning af merværdiafgiften , opregner artikel 16

de former for omsætning , der er fritaget for merværdiaf

giften , men som alligevel giver ret til fradrag af den

tidligere pålagte merværdiafgift . Flertallet af de nævnte

I' overensstemmelse med de grundlæggende principper

fritagelser kræver ingen nærmere begrundelse , idet der er

tale om fritagelser , der allerede anvendes i medlemsstaterne .

Dette er f.eks . t-ilfældet for leverancer af ting , der for

torium , jfr . punkterne 1 , 2 og 3 samt hermed sidestillede •'

leverancer , jfr . punkterne 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , .9 , 11 og 12 .

rende levering af skibe og af ting og tjenesteydelser til

sendes eller transporteres uden for dét nationale terri

Undtagelsen for lystbåde fra fritagelsen vedrø

ydelser til forbrugere , og hvor der derfor må være afgifts

pligt .% henhold til merværdiafgiften .

steydelser er et nødvendigt korrektiv til bestemmelserne

ning , hvor der er tale om levering af varer og tjeneste

skibe er begrundet i karakteren af denne -form for omsæt

Den i artikel lo omhandlede fritagelse for tjene

' i artikel lo .

lo som yderens hjemsted . Det følger heraf , at en tjeneste

• ydelse , der ydes til en person i en anden medlemsstat

eller udenfor Fællesskabet i princippet skal beskattes

i det land , hvor yderen har hjemsted .

■ Stedet for en tjenesteydelse fastsættes i artikel

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-18a -;

nævnte tjenesteydelser forekommer ikke . ønskelig ..

Anvendelsen af denne regel på de r punkt lo

til en person , som er etableret i et andet land end

leverandøren , ville anvendelsen af den almindelige re

gel , således som den er fastsat Partikel lo , medføre ,

For så vidt angår tjenesteydelser^ der ydes

at leverandører i Fællesskabet "blev udsat for forvrid

ning af konkurrencen i forhold til leverandører i tredie>

lande ; der ville desuden også forekomme konkurrencefor

vridning inden for Fællesskabet mellem leverandører i

forskellige medlemsstater på grund af forske'lle i med

lemsstaternes afgiftssatser .

'' "

Det er derfor bestemt , at de i artikel lo om

handlede leverancer er fritaget i leverandørens land , .*/ -

på betingelse af at han beviiser , at ; kunden er etableret

uden for Fællesskabet ; det er ikke nødvendigt at bevise ,

Hvis kunden derimod er etableret i en anden medlemsstat

at kunden er en afgiftspligtig som defineret i artikel 4

skal leverandøren , for at man kan undgå tilfælde af

person :

ikke-beskatning , bevise , at kunden er en afgiftspligtig

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-19-

den sidstnævnte er i øvrigt i medfør af artikel 2 , punkt 3 ,

tagne tjenesteydelse overfor de nationale afgiftsmyndig-

og artikel 23 , 'punkt 8 , forpligtet til at angive den mod- .

heder .

les i punkt 13 .

Fritagelsen af internationale transporter "behand

Litra a ) vedrører fritagelse af transport af ind

førte ting indtil deres første bestemmelsessted , der i

almindelighed er det sted , der fremgår af det transport-

udlandet . Der . er ,- kun tale om en rent teknisk fritagelse

for at lette anvendelsen af afgiften . I praksis er om-

kostningerne ved den således " fritagne "- transport indbe -

.♦

dokument , der følger med tingene ved deres ankomst fra

fattet i beskatningsgrundlaget ved indførsel af ting ,

jfr . artikel 12B , stykke 2 , litra b ).

■

melsessted er beliggende uden for' det nationale territo -,

s •

Litra b ) vedrører transport 'af ting , hvis bestem

rium , eller til et udf ørselsfrilager eller som toldgods .

Afgiftsfritagelsen , der er begrundet i økonomiske hensyn ,

er knyttet til fritagelsen af de transporterede ting .

vejen . Fritagelsen blev anset for ønskelig for at undgå

de praktiske vanskeligheder , som under de nuværende

forhold ville opstå , hvis der skete en pludselig ændring

af af gifte re gierne for disse transporter . Fritagelsen er

imidlertid i modstrid med det grundlæggende princip i den

fælles ordning for merværdiafgiften , der skal føre til

afgiftsmæssig ligestilling for ; alle transportformer .

af ' international transport, af personer ad sø - eller luft

Fritagelsen i litra c ) vedrører den nationale del

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-19a-

1977 ( jfr . artikel 28 ), og Kommissionen skal i løbet af

dette tidsrum undersøge de praktiske muligheder for at

Fritagelsen er derfor tidsmæssigt begrænset' til 1 . januar

nationaliteten af transportvirksomhederne .

lægge afgift på al persontransport i - Fællesskabet uanset

I tilknytning til de fritagelser , der - er nævnt i

artiklen , er der en bestemmelse om godtgørelse af indgående

afgift vedrørende de fritagne leverancer .

Ad artikel 17 : Indtræden og udstrækning af fradragsretten

Stykke 1

retten indtræder og som en konsekvens heraf den afgifts

Dette . stykke bestemmer det tidspunkt , hvor fradrags-

periode ^ hvilken retten bør udøves . En afgiftspligtig kan-' ,

kun udnytte sin fradragsret , hvis afgiften på den forud-* •

gående omsætning er forfaldet ..

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

Stykke 2

artikel 11 , stykke 1 , i det andet direktiv', som fastsætter

merværdiafgift , som hviler på ting og tjenesteydelser , der

anvendes til gennemførelse af ikke afgiftspligtige eller

bevaret princippet om , at der ikke kan ske fradrag af den

i hvilke tilfælde der kan ske fradrag af afgift . Man har

Første led i dette "stykke svarer i hovedsagen til

har tilføjet et fjerde tilfælde , hvor der kan ske fradrag ,

nemlig hvor afgift er "betalt eller skal "betales af modta

geren af en tjenesteydelse , som ydes af en udenlandsk

leverandør i overensstemmelse med "bestemmelserne i artikel 2 ,

punkt 3 , på betingelse af ,- at modtageren er afgiftspligtig .

. _

afgiftsfri omsætninger ( undtagen for så vidt angår omsæt

ninger , der gennemføres i udlandet , og udførsler ). Man

Stykke ■ 3

■

medlemsstaterne , gjort obligatorisk .

Stykke 4

i bilag A til det andet direktiv alene vair 'fakultativt for

I medfør af denne tekst bliver det ,, der i punkt 21

Denne bestemmelse er indført for at undgå , at en

afgiftspligtig , som er etableret i udlandet , endeligt skal

betale merværdiafgift , der faktureres ham i udlandet .

Dette er for eksempel tilfældet for en entreprenør , som

deltagen-i en udstillig i udlandet , eller en transport

virksomhed , hvis lastbil skal repareres i udlandet . Man und

r - *

går på denne måde en økonomisk dobbeltbeskatning .

Stykke 5

bestemmelser i det andet direktiv ( artikel-Il , 2 . stykke , '

Dette stykke gentager stort set de tilsvarende

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 2oa-

pro-rata regel . Det indeholder dog i tredie led*en ny

te stemme Ise , der er indført . for at undgå uligheder i for

-r-

bindelse med anvendelsen af afgiften . Sådanne uligheder

3 . led og "bilag A , punkt 22 ) vedrørende den almindelige

regel fastsættes et gennemsnit , som kan føre til fradrag ,

der er større eller mindre end dem , der ville følge af

den faktiske af giftsbelastning . Staterne kan' derfor hemyn-

dige eller påbyde en afgiftspligtig at fastsætte særlige

pro-rata satser og at foretage fradraget i overensstem

melse med den faktiske anvendelse af alle eller af nogle

af tingene eller tjenesteydelserne i den afgiftspligtige

virksomhed , i det omfang , hvor han kan godtgøre en sådan

pligtige som følge af , at der ved den generelle pro-rata

kan såvel være til fordel som til skade for den afgifts-'

anvendelse ved hjælp af særskilte regnskaber .

v' ~ .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 21-

Stykke 6

vedrører 'private formål , og opdelingen af . sådanne udgifter

i en forretningsmæssig og en privat' del kan ikke under

inden for rammerne af normal erhvervsvirksomhed , tillige,

Det har vist sig , at visse udgifter , der afholdes

kastes nogen egentlig kontrol .

indtægter og samtidig undgå /mis'brug og afgiftssvig har

man fastsat , at de i stykke 6 opregnede kategorier af

udgifter ikke giver ' fradragsret .

Ad artikel 18 : Udøvelse af fradragsretten

• Stykke 1

•

For at sikre en ensartet opkrævning af de egne

ser , der skal være opfyldt , for at fradragsretten kan

udøves ( besiddelse af en faktura eller et tolddokument '

Dette stykke fastsætter de rent formelle betingel

eller opfyldelse af andre formaliteter ).

nogen reel omsætning ( levering af en ting eller tjeneste

ydelse ) kan der ikke foretages noget fradrag .

' »'

Det må imidlertid præciseres , at fakturaen ikke i

sig selv giver fradragsret ; såfrem der ikke foreligger

S •"

Stykke 2

11 , stykke 3 > første led , i det andet direktiv .

øjeblikkeligt fradrag , der allerede var fastlagt i artikel

Den afgift , der er fradragsberettiget i henhold til

I dette stykke har man opretholdt princippet om

hvor fradragsretten er opstået' i henhold til bestemmelserne

i artikel 17 , stykke 1 .

stykke 1 , skal fradrages for samme afgiftsperiode som den ,

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 21a-

nemlig for så vidt angår personer , som kun bliver afgifts

pligtige på grund af lejlighedsvise omsætninger som de ,

Der er kun en enkelt undtagelse til . dette princip ,

Begrundelsen herfor er , at det må undgås , at der gives

fradrag , sålænge det ikke kan godtgøres , at der foreligger

et konkret tilfælde af afgiftspligtig omsætning .

fastsætte en regel , hvorefter en afgiftspligtig , som ikke

har kunnet udøve sin fradragsret på det foreskrevne tids

Man har endvidere skønnet det hensigtsmæssigt at

der er nævnt i artikel 4 , stykke 3 , litra b ) og c ).

punkt , kan udøve fradragsretten inden udløbet af en vis

frist .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

Stykke 3

at undgå , at der sker en delvis "beskatning- af en afgifts

Formålet med de i . stykke- 3 fastsatte regler er

pligtig som følge af , at de tilladte fradrag i en afgifts

periode er større end den afgift , der skal "betales af den

afgiftspligtige omsætning i perioden .

Ad artikel 19 : Beregning af pro-rata fradraget

Stykke 1 og 3

givninger hvad angår bestemmelse og beregning af de fak

torer , der skal tages i betragtning ved defineringen af

fastsætte nærmere regler herom .

Stykke 2

For at undgå enhver forskel i de nationale lov

dfen normale pro-rata sats har det vist sig nødvendigt at

ikke afspejler den af gif tspligtiges erhvervsmæssige virk

De faktorer , der er omhandlet i dette stykke , skal

ikke medtages ved beregningen af pro-rata satsen , idet de

reel betydning . Dette er tilfældet hvad angår salg af

investermgsgoder , omsætning af fast ejendom og' omsætning

af '-finansiel karakter , der kun har accessorisk karakter ,

d.v.s . der har en underordnet eller tilfældig karakter i

somhed og derfor ville kunne berøve pro-rata satsen nogen

forhold til virksomhedens samlede omsætning . Disse former

for omsætning er i øvrigt kun undtaget , hvis de ikke er en

del af den afgiftspligtiges regelmæssige erhvervsaktiviteter .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-22a-

Ad artikel 2o : Berigtigelse af fradragene

tykke 1

.»

for afgivelse af afgiftsangivelsen, eller såfremt en senere

indtrædende begivenhed ændrer den oprindeligt foreliggende

Fradrag , der allerede er foretaget , skal berigtiges

såfremt de ikke er foretaget på korrekt måde på tidspunktet

berigtigelse af fradragene medfører , er det nødvendigt at

fastlægge fælles regler herfor..

Der skal -ske berigtigelse af fradragene :

situation . På grund af de finansielle konsekvenser , som en

ra ) når de oprindeligt foretagne fradrag viser sig at være

berettiget til at foretage på tidspunktet for afgivelse af

af giftsangivelsen ,

. >

større eller mindre end dem , som den afgiftspligtige var

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-23-

enten på grund af en fejltagelse, eller fordi der var sket

en over - eller undervurdering af den procentsats af fra

vidt angår ting og tjenesteydelser , der på-' samme tid ved

rører "både afgiftspligtig virksomhed og ikke - afgiftsplig

draget , som vedrører den afgiftspligtige virksomhed ( for så

tig virksomhed ),

eller ved ændring af de pro-rata satser , der er fastsat for

de forskellige sektorer i den afgiftspligtiges virksomhed

i overensstemmelse med artikel 17 , stykke 5 , litra a );

den foreløbige pro-rata sats efter artikel 19 er større

end ti procent-points ;

-b ) når forskellen mellem den endelige pro-rata sats og

af de omstændigheder , der . er taget i betragtning ved bereg

ningen af fradragsbeløbet .

•

Dette kan især være tilfældet :

-c ), når der efter angivelsens udfærdigelse- sker ændringer

- når en afgiftspligtig , som allerede har foretaget fradrag

af afgiften på et indkøb , annullerer køb^.t 'eller opnår en

nedsættelse af den oprindeligt aftalte pris ;

- ved ikke behørigt retfærdiggjort bortkomst af ting , for

hvilke den afgiftspligtige allerede har foretaget fradrag

af af giftsbelastningen . For . at undgå at den til' et økono

misk tab skal føje sig et tab af fiskal karakter har det

berigtigelse af fradragene , hvis der i overensstemmelse

dog vist sig nødvendigt at bestemme , at der ikke skal ske

med regler , som fastsættes af medlemsstaterne , føres bevis

for destruktionen , tabet eller tyveriet :

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-23a-

for anvendelsen af afgiften til de særlige ordninger for

-d ) når den afgiftspligtige overgår fra de 'normale regler

små virksomheder ( artikel 25 , stykke 1 , litra a )) og for

landbrugere ( artikel 27 ). Anvendelsen af de normale regler

muliggør et fuldstændigt og omgående fradrag af afgifts-

ringer , og dette er ikke muligt inden for rammerne af de

belastningen på indkøb , herunder for så vidt angår investe

særlige ordninger . Det er derfor nødvendigt at .fastsætte ,

at der skal ske berigtigelse af de fradrag , som den afgift

pligtige har foretaget i henhold til de normale regler ,

således at den afgiftspligtige ikke ved at vælge en af de

særlige ordninger kan opnå en fradragsmassig fordel i

forhold til de andre afgiftpligtige under den samme ord

ning . .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-24-,

Stykke 2

Dette stykke gentager i en mere præcis formulering

reglen indeholdt i artikel 1T , stykke 3 , tredie afsnit , i

det andet direktiv , hvor det "bestemmes , at fradraget af

afgift på investeringsgoder kan reguleres i en periode

på fem år .

at tilføje , at der ikke skal foretages nogen regulering ,

procent-points .

20 , stykke 1 , litra "b ) har man anset det for hensigtsmæssigt

såfremt svingningerne i pro-rata satsen er mindre end ti

I lighed med hvad der er "blevet fastsat i artikel

Ad artikel 21 : Hvem afgiftsskylden påhviler

andre personer kan være forpligtet til at "betale merværdi

afgift s skyld en påhviler i -forhold til statskassen , idet ;- ikke

"blot afgiftspligtige personer , jfr . artikel 4 , men også /

Den meget vide definition af den afgiftspligtige , der

Man har anset det for nødvendigt . at præcisere , hvem

afgiften .

' :•

gives i artikel 4 > gør det i særdeleshed muligt på det

nationale territorium at "beskatte lejlighedsvise eller enkelt

stående omsætninger , der udføres der af en person , hvis

økonomiske aktivitet udøves i udlandet .

' Tisse tjenesteydelser er fritaget i henhold til

artikel 16 i yderens land , når modtageren er etableret i

udlandet . Hvis det skal undgås , at omsætningen ikke pålægges

afgift i modtagerens land , er det nødvendigt at anse modtage

ren for at hæfte for afgiften . ■

Yed indførsel påhviler afgiftsskylden modtageren af

tingene . Når varer indføres for at blive bragt i fri omsæt

ning , vil der i almindelighed være tale om den person , som

Endvidere må enhver person , som anfører merværdi-

afgiftsbeløb i en faktura , anses for at hæfte for afgiften ,

idet den pågældende faktura kan give den afgiftspligtige

køber eller modtager ret til at foretage fradrag .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-24 a-

på indførselstidspunktet kan disponere over varerne som

ejer .

.»

Ad artikel 22 : Afgiftsskyldens konstatering og dens forfald

til "betaling «

Påligning af en skat omfatter nødvendigvis følgende :

- identifikation og hvor nødvendigt eftersøgning af den

person , som afgiftsskylden påhviler ;

- konstatering af afgiftsskylden , hvilket nødvendiggør

konstatering af afgiftspligtens indtræden og beskatnings-

grundlaget , .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 25-

afgiftspligtigt ;

- "beregning af afgiftsskylden .

d.v.s . konstateringen og vurderingen af dét , der er

Selv om afgiftspligten indtræder og afgiftsskylden

forfalder til "betaling , hver gang der sker en levering

af ting eller tjenesteydelser , er det i praksis ikke muligt *

for de myndigheder , der administrerer merværdiafgift e-n ,

at undersøge og konstatere en mængde afgiftspligtige

omsætninger , efterhånden som de finder sted . Det er derfor

fastsat , at den afgiftspligtige skal afgive en angivelse ,

der skal omfatte alle omsætninger i en vis periode , for

at "gøre det muligt for de myndigheder , der administrerer

merværdiafgiften , at konstatere afgiftsskylden , kræve

"betaling heraf og foretage efterfølgende kontrol .

af afgiftsskylden .

"betaling eller inddrivelse ( eventuelt tvangsmæssigt )

De ovennævnte operationer fører derefter til

Ad afsnit XIV : Forpligtelser for dem , som afgiftsskylden

påhviler

at gøre det muligt at konstatere afgiftsskylden og "be

talingen heraf .

forpligtelserne for dem , som afgiftsskylden påhviler ,

Som det er angivet i afsnit XIII er formålet med

er der kun foretaget et minimum af ændringer ; disse er

"begrundet dels i ønsket om at tilsikre en ensartet opkræv

ning af den del af merværdiafgiften , der skal "bidrage

til Pælles skalaerne s egne indtægter , dels i ønsket om at

undgå at "belaste de afgiftspligtige med yderligere admini

strative formaliteter .

I forhold til det andet direktiv og "bilaget hertil

Ad artikel 23 : Forpligtelser ved indenlandsk omsætning

Stykke 1

faktum , at det i alle medlemsstaterne er sådan , at en afgifts

Dette stykke indeholder "blot en "bekræftelse af det

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 25 a -

pligtig skal anmelde påbegyndelse , ændring og ophør af

sin virksomhed som afgiftspligtig .

•

Stykke 2

det andet direktiv om forpligtelsen til at føre regnskaber .

Der er ikke foretaget nogen ændring af teksten i

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-26-

Stykke 3

at harmonisere de mange og detaillerede nationale forskrif

handelsretten . Bestemmelserne i det andet direktiv er dog

det muligt for den afgiftspligtige at udøve" sin fradrags

ret ( se artikel 18 ), har man ikke anset det for nødvendigt

ter vedrørende udstedelse af fakturaer . Disse forskrifter

Selv om fakturaen er det nøgledokument , der gør

vedrører ikke alene skatteretten , men også og navnlig

på visse punkter "blevet præciseret .

Stykke 4 og 5

de nødvendige oplysninger til rådighed for "beregningen af

'den del af indtægterne fra merværdiafgiften , der skal

gå til de egne indtægter .

S tykke 6

Teksten vedrørende periodiske angivelser , hvor det

er "bestemt , at enhver afgiftspligtig i sin angivelse skal

anføre " alle nødvendige oplysninger til "beregning af afgif

ten og de fradrag , som skal ■ foretages" , er "blevet komplette

ret , således at afgiftsmyndighederne til sin tid kan have"

tidig med afgivelsen af afgiftsangivelsen .

S tykke 7

Betalingen af merværdiafgiften skal stadig ske sam

Der er ikke foretaget nogen ændring for så vidt

angår den eventuelle afgivelse af en reguleringsangivelse

i løbet af det første halvår i hvert år .

Stykke 8

Forpligtelsen til at afgive afgiftsangivelse , der

er pålagt aftagere af visse ydelser , der er fritaget i

leverandørens hjemland , er en følge af det i artikel 21

fastlagte princip , hvorefter aftageren anses for at hæfte

for afgiften på sådanne tjenesteydelser .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-26a-

S tykke 9

Idet langt den største del af indtægterne fra

merværdiafgiften også efter at reglerne om Fællesskabernes

egne indtægter er blevet indført fortsat v.il gå til de

nationale budgetter , er det blevet bestemt , at medlems

staterne bevarer muligheden for at fastsætte yderligere

forpligtelser for deres afgiftspligtige , hvis de mener ,

at sådanne forpligtelser er nødvendige af hensyn til op

krævningen af afgiften eller for at bekæmpe afgiftsund-

dragelser .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 27-

Ad artikel 24 : Forpligtelser ved indførslen

Fiskale forskelle er ikke de eneste årsager til ,

at der fortsat sker toldkontrol yed de indre grænser i

Fællesskabet . Forpligtelsen for importører til at afgive '

en toldangivelse ved indførslen er tillige "begrundet i

karakter .

et stort antal nationale bestemmelser af ilcke-fiskal

alene

ikke , at det i alle tilfælde er nødvendigt at foretage en

De fiskale forskelle/medfører på den anden side

'om " for-angivelser" , som gør det muligt , a't konstatere og

merværdiafgiften forlanger de fleste medlemsstater - dog

fortsat en angivelse i hvert enkelt tilfælde , således

som det også er tilfældet for toldens vedkommende . Uår

disse angivelser vedrører indførsler , der foretages af

afgiftspligtige , er der imidlertid i realiteten alene tale

fysisk kontrol af varerne ved grænserne . For så vidt angår-

opkræve den skyldige afgift , der i disse tilfælde uden "

videre er fradragsberettiget . Erfaringen . har vist, at det

i høj grad er muligt at forenkle angivelserne . og grænse

kontrollen i hvert fald hvad merværdiafgiften angår og

i givet fald forlægge detø. til indlandet . Muligheden for

at afskaffe grænsekontrollen må ikke forveksles med af

skaffelsen af de fiskale grænser ( afskaffelse af afgifts-

fritagelse ved udførsel og beskatning ved indførsel ). Den

før;te dog til , at man i direktivet optog bestemmelser om ,

at' medlemsstaterne kan indføre eller fortsætte med at

ved indførslen . Disse bestemmelser har i princippet

anvende regler , hvorefter der kan ske en " udskydelse "

eller "suspension" af betalingen af merværdiafgiften -,

ingen indflydelse på merværdiafgiftens beskatnings

grundlag . De vedrører kun modaliteterne for de afgifts

pligtiges betaling af afgift ved indførslen - som i

øvrigt er fradragsberettiget - og skulle heller ikke

have nogen indvirkning på Fællesskabets egne indtægts?.

udtrykte ønske om at se kontrollen ved de indre grænser

i Fællesskabet afskaffet .

og også for at imødekomme det især af Europa-parlamentet

Årtikel 24 er blevet affattet på denne baggrund

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 27 a-

Ad artikel 25 : Sma virksomheder

at hver medlemsstat må , med forbehold af eri konsultations-

procedure , for mindre virksomheder , hvor anvendelsen af

den normale merværdiafgiftsordning ville støde på vanske

ligheder , anvende sådanne særordninger,'' som "bedst passer

til de nationale krav og muligheder ..

Allerede artikel 14 i det andet direktiv fastsatte ,

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 28 - '

giften stiller , forbliver denne bestemmelse dog til en

vis grad forenelig med dette - mål , på' betingelse af at

den kan forenes med behovet for en fælles politik for

Til trods for de videregående krav , som udarbej

delsen af et fælles "beskatningsgrundlag for merværdiaf

de små virksomheder .

■

En sådan fælles politik skal hindre , at nationale

forskrifter på grund af for stor indbyrdes forskellighed

truer afgiftens gennemsigtighed og neutralitet samt dens

ligelige bidrag til Fællesskabernes egne indtægter .

. medlemsstaterne kan benytte sig af for at imødegå pro

for en fælles ramme at fastsætte et antal muligheder , som

Det synes i denne henseende tilstrækkeligt inden

blemer , som de møder ved anvendelsen af merværdiafgiften

på de små virksomheder .

åbner for det første mulighed for at give afgiftsfri-

Artikel 25 , stykke 1 , litra a ), i forslaget

tagelse for afgiftspligtige , hvis årlige vomsætning uden

afgift ikke overstiger 4.000 regningsenheder .

afgiftspligtige , hvis årlige omsætning uden afgift ikke

stater , der ønsker at give en afgiftsfritagelse , at sikre

en smidig og retfærdig overgang til den normale afgifts

ordning . Men det må understreges , at . en dekort kun kan

eksistere som ét komplement til en afgiftsfritagelse ,

Hvis den kunne eksistere selvstændigt , ville den ude

lukkende udgøre en subventionering af de pågældende af

overstiger 12.500 regningsenheder . Denne bestemmelse

supplerer den foregående . Den skal tillade de medlems

vist Aftagende nedsættelse af afgiften ( dekort ) for

Dernæst åbnes der mulighed for at give en grad

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 28 a-

giftspligtige . Som en sådan ville den ikke -have nogen

eksistens'berettigelse .

for administrationen .

lagt sig fast på omsætningens størrelse . Det er nemlig

den størrelse , som det frembyder færrest vanskeligheder

at "beregne for den afgiftspligtige og at kontrollere

. Hvad angår valget af . kriterier for.' afgrænsningen

af eventuel afgiftsfritagelse og dekort har man til slut

og en dekort , skal fastsætte begrænsningerne og betingel

Hver ' medlemsstat , der anvender en afgiftsfritagelse

Den skal altså navnlig bestemme :

serne efter sit eget behov inden for den fælles ramme .

- om de nationale begrænsninger , inden for hvilke afgifts -.-

til det højst tilladte niveau eller være under dette :

fritagelsen og dekorten eventuelt anvendes , skal gå " op"

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

•

-29 -

- om de nationale begrænsninger skal være udtrykt ved

- om afgiftsfritagelsen og dekorten skal være identiske

uden afgift ;

ligt med f ællesskabskriteriet udtrykt i /omsætningen

omsætningens størrelse eller ved værditilvæksten , idet

det sidstnævnte kriterium', naturligvis skal være forene

eller forskellige for leverandører af t tjenesteydelser

og producenter/handlende , eventuelt efter arten af

deres virksomhed ;

- den referenceperiode , i hvilken den afgiftspligtige

skal opfylde . betingelserne for at opnå afgiftsfritagel-

sen .

Det gælder dog fortsat , at et system med afgiftsfritagelse

og dekort ikke kan anses for at være normalt inden for

rolle ved løsningen af de problemer , som de mindste virk- ..

somheder kan støde på ved anvendelsen af merværdiafgiften .

De kan endvidere forenkle arbejdet for afgiftsmyndighederne .

Afgiftsfritagelsen og dekorten kan spille en vis

rammerne af en generel afgift på forbruget som merværdi

afgiften . Desuden kan den samtidige eksistens af forskel

lige nationale særregler udgøre en hindring for afskaffel

sen a'f de fiskale grænser . Dét er den væsentlige grund til

at fle" foreslåede bestemmelser har karakter af overgangs

ordninger .

hver medlemsstat fastsætte modaliteterne for sine forenk

hver medlemsstat kan indføre forenklede regler for pålæg-'

gelse og opkrævning af afgiften ; virkningen heraf må dog

ikke føre til afgiftslettelser . Med dette forbehold kan

Artikel 25 , stykke 1 , litra b ), bestemmer,' at

og muligheder .

lede regler i overensstemmelse med de nationale opfattelser

Stykke 2 i artikel 25 fastlægger metoden for be

stemmelsen af den omsætning , der tjener som reference ved

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-29 a-

anvendelsen af en afgiftsfritagelse og en dekort . Om

sætninger af mere eller mindre lejlighedsvis' karakter ,

melsen "bortser også fra omsætninger , der , som ved over

år til det andet , tages dog ikke i "betragtning . Eestem-

dragelse af tilgodehavender , ikke er udtryk for virk

somhedens reelle størrelse . Bestemmelsen i stykke 3 i

der kan ændre omsætningens størrelse voldsomt fra det ene

•

artikel 25 udelukker i øvrigt alle disse former for om

dekorten . De skal derfor "behandles i overensstemmelse med

sætning fra at være omfattet af afgiftsfritagelsen og

de regler om "beskatning eller fritagelse , som gælder for

dem .

Det påhviler medlemsstaterne at udarbejde nøgler , hvorefter

Reference-omsætningstallet "beregnes uden afgift .

fattet afgift til et omsætningstal uden afgift , med henblik

på at gøre det muligt for afgiftspligtige , der kan være

der kan foretages en omregning af et omsætningstal indbe,-

omfattet af afgiftsfritagelsen - de eneste , for hvem der

er noget problem - uden vanskeligheder at . beregne , om

deres omsætning er under det loft , der er fastsat for an

vendelsen af afgiftsfritagelsen .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-30-

Stykke 4 i artikel 25 gør det muligt for afgifts

pligtige , som er omfattet af afgiftsfritagelsen , at vælge

at anvende de normale regler .vedrørende merværdiafgiften

af afgiften . Der , ligger heri , at de berørte medlemsstater

skal sidestille de pågældende med de afgiftspligtige , der

"befinder sig på det laveste trin for den gradvist aftagende

nedsættelse af afgiften .

Ad artikel 26 : Brugte ting

og eventuelt nyde godt af den gradvist aftagende nedsættelse

vil levering af ting - nye eller brugte - , der foretages i

indlandet mod vederlag af en afgiftspligtig , være omfattet

af merværdiafgiften i forhold til tingenes . pris . Hvis der

Yed anvendelsen af de normale regler for "beskatningen

ordning må dog begrænses til at omfatte alene de brugte

ting , hvor anvendelsen af den normale ordning ville med

føre en for stor risiko for en sådan fordrejning af handelen .

For at begrænse den kumulative virkning af en sådan

fornyet beskatning , der vil tilskynde til at undgå de nor

male handelskanaler , har man anset det for nødvendigt at "

give, afgiftspligtige , der har købt sådanne ting med henblik

på videresalg , adgang til at fradrage et vist beløb , der

anses for at svare til den indgående afgift . Denne særlige

ved at henvende sig direkte til en anden endelig forbruger .

ikke "blev fastsat særlige "bestemmelser , ville

dette

medføre *

at en ting , der fra det endelige forbrugertrin igen "blev ~

bragt ind i det økonomiske kredsløb , på ny i fuldt omfang

Ville blive pålagt merværdiafgift , hvilket kunne undgås ,

såfremt den endelige forbruger ville sælge de brugte ting

indkøbspris efter den sats , der gjaldt på købstidspunktet .

Dette system med fradrag af indgående afgift er

blevet valgt , fordi det frembyder den fordel , at det

at udføre tingen uden afgiftsbelastning , .

Dette fradrag skal beregnes på grundlag af tingens

ikke afslører sælgerens f ort j ene s t margin og gør det muligt ,

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 30 -a-

ordning forbundne muligheder for afgiftsunddragelse ,

er anvendelsen af ordningen ledsaget af visse sikker

hedsforskrifter , ligesom den af medlemsstaterne kan

gøres betinget af overholdelsen af særlige tilladelser .

Ad artikel 27 : Særlig falles enhedssatsordning for

landbrugere

På grund af de med denne særlige undtagelses-

Stykke 1

brugere er kun et teknisk og praktisk hjælpemiddel ved

Den særlige fælles enhedssatsordning for land

'landbrugere en enhedssats-godtgørelse for den fradrags

anvendelsen af merværdiafgiften , hvorved man vil yde

berettigede afgift på deres indkøb og på de tjeneste - ./ „

ydelser , som de modtager .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-31-

af anvendelsen af merværdiafgiften' i de forskellige

indtægter og undgå konkurrencefordrejning forårsaget

For at sikre en ligelig opkrævning af de egne

medlemsstater , må den særlige -fælles enhedssatsordning

ikke medføre økonomiske fordele eller ulemper for det

stater , der anvender den .

samlede antal landbrugere under ordningen i de medlems

Stykke 2

- Første og anden tankestreg : " landbruger ",

" Ian dbrugs -,

sk ovbrugs - eller

fiskeri virksomhed "

Idet en særlig fælles enhedssats ordning er fast

sat for landbrugerne , synes det nødvendigt , at medlems

staterne til brug i afgiftsmæssig henseende, vedtager en

fælles definition af ordet " landbruger ". De former for

virksomhed , der kan medføre , at en afgiftspligtig anses

for at være " landbruger ", er opregnet i listen i bilag A ,

der er udarbejdet på grundlag af " classificat ion inter

nationale type , par industrie , de toutes les branches

d' activité économique " udgivet af de Forenede Nationers

, , .

1)_ .

. ,

statistiske kontor . Det ville selvsagt have været at

foretrække , hvis man havde kunnet give en fælles defini

tion af " landbrugs -, skovbrugs - eller fiskerivirksomhed ",

men da man har givet afkald på at give en fælles defini

tion af det generelle begreb " virksomhed " ville det have'

været meget vanskeligt , hvis ikke umuligt , at give en

fælles definition af de særlige begreber " landbrugs-,

medlemsstaterne at definere disse begreber i deres lov

givning .

skovbrugs - ■ eller fiskerivirksomhed " Det påhviler derfor

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 31 a

- Fjerde og femte tankestreg : " landbrugsprodukt er "

- " Ian d"b rugs t .jenest e-

ydelser "

er at give de landbrugere , der er omfattet af den , en

Formålet med den særlige fælles enheds sat s ordning

enhedssatsgodtgørelse for den indgående merværdiafgift

præstation af landbrugst jenest eydelser .

i forbindelse med deres salg af landbrugsprodukter og

1 ) Etudes statistiques ,

serie M , nr .

4 , Rev.

1 , New York 1958

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 32-

forskellige medlemsstaters ' landbrugere , hvis enhedssats-

landbrugerne i et af disse lande kunne opnå enhedssats «

af de egne indtægter og konkurrenceforholdene mellem de

ikke ville have samme konsekvenser hvad angår opkrævningen

Det er klart , at anvendelsen af denne ordning

produkter eller præstation af tjenesteydelser, for hvilke

enheds sat slandbrugerne i andre lande ikke havde krav på

godtgørelse . Den bedste måde til at undgå en sådan forskel

i behandlingen af enhedssatslanabrugerne består i at ud

arbejde en fælles liste over ting og tjenesteydelser , der

givet ret til betaling af enhedssats-godtgørelsen .

godtgørelsen i forbindelse med deres salg af landbrugs

På grund af de tekniske vanskeligheder ved at ud

arbejde en udtømmende liste over landbrugsprodukterne fra ,

mæssig henseende .

europæiske landbrug har man foretrukket at give afkald på

en sådan liste og har i stedet fastsat de nødvendige kri

terier for formuleringen af en fælles definition af

landbrugsprodukter , der kan være . anvendelig i afgifts

Den definition af " landbrugsprodukter ", der er

givet i fjerde tankestreg i stykke 2 , fjerner ikke

fuldstændigt risikoen for visse f ortolkningsforskelle

navnlig hvad angår bestemmelsen af landbrugspi"odukter ,

der er et resultat af de i punkt V i bilag A nævnte

former for forarbejdningsvirksomhed . Den gør det dog

muligt at holde alle de ikke-landbrugsprodukter , der

kunne leveres af en landbruger , uden for anvendelses

området for enhedssatsordningen .

Hvad angår landbrugst jenest ey delser er listen

i bilag A uundværlig på grund af det umulige i at

fastsætte fælles simple og klare kriterier for afgræns

ningen mellem brug af landbrugerens arbejdskraft og

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-32 a-

de normale produktionsmidler for . 'hans landbrugsvirksom

hed til landbrugsmæssige formål på' den ene side og til

ikke-landbrugsmæssige formål' på den anden gide .

indkøb "

- Sjette tankestreg : " afgiftsbelastningen på

medføre godtgørelse af merværdiafgiften på enhedssats-

landbrugernes indkøb af ting og tjenesteydelser til

Den særlige fælles enhedssat sordning skal kun

på indkøb bør derfor alene vedrøre de afgiftsbeløb , der

fiskerivirksomhed . Beregningen af afgiftsbelastningen

formål . inden for deres landbrugs -, skovbrugs - eller

ville have været fradragsberettigede for en' landbruger ,

der er fastsat i nærværende direktiv ..

der er omfattet af den normale ordning vedrørende fradrag^

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

indkøb for det samlede antal skovbrugsvirksomheder er

lavere end den vedrørende det samlede antal' landbrugs

I betragtningen af at afgiftsbelastningen på

virksomheder , hvilket er blevet konstateret i de medlems

fastsættes for det samlede antal landbrugs - og fiskeri-

virksomheder på den ene side og for det samlede antal

skovbrugsvirksomheder på den anden side c

landbrugere , er det hensigtsmæssigt inden for rammerne

af den særlige fælles enhedssatsordning at bestemme , at

afgiftsbelastningen på indkøb i hver medlemsstat skal

stater , der allerede anvender en enhedssatsordning for

ningen på indkøb i hver medlemsstat har frem for alt til

ningen

Den i dette stykke , fastlagte procedure for bereg

og fastsættelsen af størrelsen af afgiftsbelast-

formål at sikre , at den i bilag C beskrevne fsiles bereg-

ningsmetode anvendes på ensartet måde i allé de lande ,

der anvender den fælles enhedssatsordning «, Det er derfor

bestemt , at Kommissionen skal foretage de nødvendige be

regninger inden for rammerne af . den fælles beregningerne «,

forskellige medlemsstater på basis af makro -økonomi ske

tode 'af størrelsen af afgiftsbelastningen på indkøb i de

med henblik på anvendelsen af denne metode . Den således

oplysninger , som de pågældende medlemsstater skal s, f gi ve

beregnede størrelse af afgiftsbelastningen på indkøb skal

forelægges for udvalget vedrørende merværdiafgiften efter

den i artikel 31 omhandlede procedure ,

A 'jourf ør ingen hvert tr.edie år gør det muligt at

forene de modstridende krav om på deh :s ene side at følge

udviklingen i den reelle situation og på den anden side

at undgå for hyppige ændringer i national lovgivning .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 33 a-

Stykke 4 o ,? 5

JJo

ef Ler reglorno i stykke 3 beregnede og fast

satte størrelser af afgiftsbelastningen på indkøb skal i

princippet udgøre øvre grænser , under hvilke medlemssta

terne frit kan fastsætte de procentsatser for enhedssats-

godtgørelsen , som de ønsker at anvende på deres territo

rium .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-34-

ningsmetode indebærer , at beregningen af størrelsen af

af giftsbelastningen på indkøb er baseret på input og

Det må imidlertid erindres , at den fælles bereg-

derfor ventes , at antallet af landbrugere , som vælger den

normale ordning for anvendelsen af merværdiafgiften , bliver

endnu større efter ikrafttrædelsen af den fælles enheds-

i dag således i visse medlemsstater , at et stadigt stigende

antal landbrugere , som mener , at den nationale enhedssats-

ordning giver en utilstrækkelig godtgørelse af afgiftsbe-

lastningen på indkøb , vælger den normale ordning for

anvendelsen af merværdiafgiften for at få fuldstændigt og

omgående fradrag af afgiftsbelastningen på indkøb ; det må

output for landbrugsbranchen . som helhed . Dét er allerede

satsordning .

side et betydeligt antal landbrugere , som har en afgifts-

belastning på indkøb over gennemsnittet , vælger den normale

ordning for anvendelsen , vil det medføre ,v at den således

beregnede afgiftsbelastning på indkøb vil være højere end

den , der alene vedrører enheds satslandbrugerne .

beregnes for det samlede antal landbrugere og på den anden

Hvis på den ene side afgiftsbelastningen på indkøb

For at undgå at enhedssat slandbrugerne får en

godtgørelse , der er større end deres afgiftsbelastning på

indkøb , er det fastsat , at de øvre grænser for procent

satserne for godtgørelsen på tidspunktet for ikrafttrædel

i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 3 vedtagne

sen af nærværende direktiv ikke kan overstige 90 $ af den

størrelse af af giftsbelastningen på indkøb .

Da antallet af landbrugere , som er undergivet den

normale ordning for merværdiafgiften , vil blive større og

som en følge af moderniseringen af landbrugsstrukturen i

større i årenes løb , ikke alene af fiskale grunde , men også

Fællesskabet , er det ønskeligt at fastsatte bestemmelser ora

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

- 34 a-

yderligere reduktioner af de øvre grænser for procent

satserne for godtgørelsen ; dette er sket i stykke 5 .

Stykke 6 •

mål at sikre de landbrugere , som er omfattet af den , en

køb , og at fritage dem for de forpligtelser vedrørende

Den særlige fælles enhedssatsordning har til for

enheassat s-godtgørelse af deres afgiftsbelastning på ind

regnskab , udstedelse af fakturaer , afgivelse af angivelser

og betaling af afgift , som påhviler andre afgif tspligtige .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-35-

have været i modstrid hermed at forhindre de medlemsstater ,

anvendelse af den normale merværdlaf giftsordning, ville det

af de europæiske landbrugere efterhånden skal gå over til

Da det er et af Kommissionens mål , at hovedparten

at opfylde nogle af de i artikel 23 nævnte forpligtelser .

der ønsker det , i at påbyde deres enhedssat s-landbrugere

af den normale merværdiafgiftsordning . Medlemsstaterne har

derfor mulighed for , og ikke en forpligtelse til , at fri

tage enhedssats-landbrugerne for de forpligtelser , som på

hviler andre afgiftspligtige .

Stykke 7 , 8 og 9

•

Sådanne bestemmelser , der ikke har nogen betydning for den

særlige fælles enhedssatsordnings funktion , kan jo kun lette

valget for enhedssat s-landbrugerne med hensyn til anvendelse

meres således :

enhedssatsordning er fastlagt i disse stykker og kan resu

De vigtigste modaliteter for. den særlige fælles

- enhedssats-landbrugerne har ret til godtgørelse af af-

gif tsbelastningen på indkøb i forhold til deres leverancer

af landbrugsprodukter og tjenesteydelser , idet godtgørel-

enhedsprocentsats på prisen . uden afgift for disse le

verancer ;

sens-bestemmes ved at anvende den til dette formål fastsatte

- hvis modtageren af en enhedssats-landbrugers leverancer af

ting eller tjenesteydelser er en afgiftspligtig , der ikke

er enhedssats-landbruger , kan betalingen i henhold til

enhedsproeentsatsen ske enten af den afgiftspligtige køber

eller modtager eller af det offentlige , afhængig af hvil

• . fcei:; system den enkelte medlemsstat har valgt ;

- hvis køberen eller modtageren af disse leverancer af ting

eller tjenesteydelser er en anden enhedssats-landbruger

eller en ikke afgiftspligtig skal betalingen i henhold

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-35 a-

til enhedsprocent satsen foretages af køberen eller af

tageren .

forholdene tillader det .

et beløb svarende til enhedssat-sgodtgørelsen.; såfremt markeds

Det må dog bemærkes , at enheds sat s-landbrugeren i det

sidstnævnte tilfælde kun vil kunne forhøje sin salgspris med

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-36-

Stykke 10

ser , der 'er nødvendige af kontrolmæssige grunde og normalt

påhviler den afgiftspligtige sælger , til den afgiftspligtige

køber eller aftager og samtidig at sikre den tekniske funk

tion af de to løsninger , som medlemsstaterne kan vælge imel

skabsbestemmelser er at overføre et vist antal forpligtel

Formålet med de i dette stykke fastsatte fælles

lem i henhold til artikel 8 , når der er tale om en enheds --

er enhedssats-landbruger .

sats-landbrugers leverancer til en afgiftspligtig , der ikke

kontrollere størrelsen af de beløb , der fradrages af d.en^

af giftspligtige køber , eller af de beløb , 'der afkræves det

offentlige af enhedssats-landbrugeren .

I begge tilfælde - betalin'g af enhedssat sgodtgørelsen

af den afgift spligtige køber eller af det offentlige - må

der - sikres de nationale af giftsmyndigheder* mulighed for at

Stykke 11

arbejdet for at sikre landbrugere under ordningen tilbage

betaling af af gift sbelastningen på indkøb . Denne afgifts-

belastning bestemmes i øvrigt i overensstemmelse med den

fælles beregningsmetode og vedrører den samlede mængde

leverancer af landbrugsprodukter og landbrugst jenesteydel-

ser .

Den særlige fælles enhedssatsordning er blevet ud

satsordnings logik og mål er det nødvendigt at bestemme ,

at leverancer af ikke-landbrugsprodukt er og ikke-land-

brugst tjenesteydelser , der foretages af en enhedssats-

landbruger , ikke giver ret til ; betaling af enhedssats-

godtgørelsen . Hvis det ikke var sådan , ville alle enheds-

I overensstemmelse med den særlige fælles enheds-

satslandbrugere

kunne opnå

en overkompensation

for

afgifts

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-36 a-

"belastningen på indkøb , hvilket ville svare til at give

dem en økonomisk støtte , som de afgiftspligtige under

den normale merværdiafgiftsordning ikke ville kunne opnå' .

satslandbrugere nødvendiggøres udelukkelsen af retten til

enhedssatsgodtgørelse af den i det første merværdiafgifts-

direktiv , artikel 1 , sidste stykke , fastsatte regel , hvor

regler om merværdiafgiften må opretholde eller indføre

efter ingen medlemsstat efter ikrafttrædelsen af de fælles

Med hensyn til udførsel , der foretages af enheds-

nogen udligningsordning for indførslen eller udførslen

handels samkvemmet mellem medlemsstaterne .

efter standardsatser med hensyn til omsætningsafgiften i

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-37-

Stykke 12 og 13

nings karakter af at være en ordning , der ,,'er specielt

For at bevare den særlige fælles enhedssat sord-

tilpasset "behovet hos de små landbrugere , der må anses

normale ordning for anvendelsen af merværdiafgiften, har

for i hvert fald foreløbig ikke at kunne indpasses i d'en

man skønnet det nødvendigt at fastsætte visse obligatoriske

Det almindelige sigte med de af denne grund 1 ar

undtagelser fra ordningen .

brugsmæssig aktivitet : leverancer af landbrugsprodukter , som

tikel 12 fastlagte kriterier er at udelukke visse leveran

cer fra enhedssatsordningen , idet de selv om de udføres af

en landbruger ikke kan anses for at udgøre en typisk land

lende , eller som vedrører landbrugsprodukter , der er blevet

forarbejdet med hjælpemidler , 'der snarere er industrielle

foretages af enhedssats-landbrugere , dér optræder som hand

ydelser , der præsteres regelmæssigt og/eller med hjælpe

brugsvirksomheds behov , størrelse og kendetegn .

end landbrugsmæssige , eller som vedrører produkter , som

landbrugeren har købt med henblik på videresalg ; tjeneste

midler , der må anses for at gå ud over den pågældende land

Ved at udføre sådanne leverancer anses enhedssats-

drivende og ydere af tjenesteydelser ; enheassatslandbrugeren

bør derfor hvad disse omsætninger angår være undergivet den

landbrugeren for at gå i konkurrence med handlende , industri

med hensyn til sine landbrugsmæssige aktiviteter .

normale merværdiafgift sordning eller ordningen for små

virksomheder , medens han forbliver under enhedssatsordningen

Stykke 13 har til formål at udelukke alle' de land

viteter og omfanget af deres virksomhed samt dens regnskabs

mæssige' muligheder ikke kan anées for at være små landbrugere

brugere fra enhedssatsordningen , som på grund af deres akti

ude af stand til at ■ klare de administrative formaliteter , som

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-37 a-

reducerede formaliteter i henhold til de forenklede

den normale merværdiafgiftsordning kræver eller de

regler nævnt i artikel 25 , stykke 1 , litra .b ).

Stykke 16 ■

Inden for rammerne af nærværende direktiv må

den særlige fælles enhedssatsordning anses for at være

en overgangsordning . Hvis man nemlig går ud fra , at denne

ordning taget som helhed ikke indebærer støtteelementer

eller hjælp for de landbrugere , der er omfattet af ord

ningen , og hvis man tager den gradvise modernisering af

Fællesskabets landbrugsstruktur' i betragtning , må det ventes ,

at antallet og den økonomiske betydning af landbrugere under

den . normale merværdiafgiftsordning i medlemsstaterne vil .

blive øget i årene efter ikrafttrædelsen af nærværende

direktiv .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-38-

Det vil således "blive nødvendigt at genoverveje spørgs

målet om , hvilken merværdiafgiftsordning , der skal anvendes

for en kategori , nemlig de små . landbrugere / som sandsynligvis

i Fællesskabet som helhed vil være langt mindre betydnings

fuld end i dag , enten

ning .

i henseende til antal eller til omsæt

Det er derfor bestemt , at Kommissionen skal frem

lægge nye forslag for Rådet på dette område , hvori der tages

hensyn tillige til de i mellemtiden skete fremskridt " vedrø

rende harmoniseringen af skatter og afgifter i Fællesskabet .

Ad artikel 28 : Overgangsf oranstaltninger

For at sikre opkwningen af de af Fællesskabets egne

indtægter , der skal hidrøre fra merværdiafgiften , er det ~

nødvendigt , at man ophører med at anvende de regler , som

eventuelt er blevet indført af medlemsstaterne inden for

rammerne af artikel 17 i det andet: direktiv af 11 . april

1967 .

Af økonomiske og sociale grunde synes det dog ikke

muligt at afskaffe nul-satsen i løbet af meget kort tid .

Bevarelsen af en sådan regel på de samme betingelser som

dem ,* der var fastsat i den ovennævnte artikel , som en

overgangsf oranstaltning og længst indtil afskaffelsen af

de fiskale grænser bør dog være gjort udtrykkeligt betinget

af , at den ikke må berøre bestemmelsen af Fællesskabets egne

indtægter , hverken hvad angår deres beløb eller beregnings-

metode . Dette er grunden til , at det er blevet bestemt , at

de berørte medlemsstater skal træffe de nødvendige foran

staltninger for at sikre , at de afgift spligtige opgiver

det reelle beløb af den omsætning , der er omfattet af

en nul-sats , hvorved reglerne i artikel 22 og artikel 23 ,

stykke 4-, vedrørende henholdsvis afgiftsskyldens konstatering

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-38 a-

(1 )

og forpligtelserne for de afgiftspligtige anvendes analogt .

Ad afsnit XVII : Udvalget vedrørende merværdiafgiften

( artikel 29 til 31 )

antal generelle principper og regler , der skal anvendes på

ensartet måde . Udarbejdelsen af de nærmere regler for anvend

Det nærværende direktivforslag fast'sætter et stoi't

elsen af disse fælles principper og fælles regler henhører

dog fortsat under de enkelte medlemsstaters kompetence .

Efterhånden som nærværende direktiv anvendes kan det vise

niseres eller ligefrem gøres ensartede , ikke alene for at

sikre konkurrenceneutraliteten mellem medlemsstaterne og

sig nødvendigt , at nogle af disse anvendelsesregler harmo

men frem for alt for at garantere en afbalanceret og retfærdig

ten .

lette den frie "bevægelighed for, varer mellem disse stater ,

opkrævning af de egne indtægter hidrørende fra merværdiafgif

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-38 a-

(2)

Det kan forekomme , at disse anvendelsesregler

skal fastsættes hurtigt . Dette ville ikke kunne ske , hvis

de skulle fastsættes i overensstemmelse med direktivets

karakter 'er de i reglen ikke et lovgivningsanliggende , men

fastsættes ved "bekendtgørelser . Der "bør derfor fastsættes

sædvanlige procedure . Da reglerne i øvrigt ; er af ren teknisk

en forenklet og fremskyndet Fællesskabsprocedure for

fastsættelsen af disse regler og til dette formål oprette

et udvalg vedrørende merværdiafgiften .

er at være et " regelgi vende udvalg ", idet det er klart , at

anvendelsesreglerne , som skal fastsættes af Kommissionen

eller af Rådet , på ingen måde kan ændre ved principperne

i * retsakterne vedtaget af Rådet om merværdiafgift .

Rollen for udvalget vedrørende merværdiafgiften

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-39-

af Rådet.; såfremt Rådet ikke træffer nogjen afgørelse , fast

sættes' de dog af Kommissionen .

Bestemmelserne fastsættes af Kommissionen , såfremt

de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse og ellers

Udvalget fungerer i øvrigt også som et rådgivende

udvalg ; som sådant kan det undersøge ethvert spørgsmål

værdiafgiften .

Ad bilag C

om anvendelsen af fællesskabsret sregler vedrørende mer

1 . Formålet med metoden er at bestemme afgiftsbelastningen

" uforarbejdet træ ".

på indkøb pr . regningsenhed af værdien af den i direk-

tivforslagets bilag C under punkt . 1 nævnte produktion

inden for henholdsvis sektorerne " landbrug og jagt " og

2 . Den endelige produktion er den centrale værdi i

modificeres ved , at der til de tal ", der fremkommer

O.S.C.E.'s aktuelle landøkonomiske regnskaber ; den

...» "

ved anvendelsen af den aktuelle 'beregningsmetode for

sektorerne , lægges tallene for de landbrugsprodukter ,

der forarbejdes i landbruget samt det løbende forbrug

og bruttoansamlingen af anlægskapital , hvilke størrel

ser ligeledes er nødvendige for beregningen af den modi

ficerede endelige produktion .

Inden for rammerne af den fælles beregningsmetode er

det af statistiske grunde nødvendigt at basere sig

på den endelige produktion som beskrevet ovenfor , på

det løbende forbrug forhøjet i konsekvens heraf samt

på bruttoansamlingen' af anlægskapital .

3 . Ved beregningen af afgiftsbelastningen på indkøb som

angivet ovenfor under punkt 1 skal værdien af produk- '

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

-39 a-

·»

tionen "bestemmes med fradrag af den merværdiafgift ,

der påhviler denj endvidere skal afgiftsbelastningen

på det løbende forbrug og bruttoansamlingen af anlægs-

kapital bestemmes særskilt .

4 . Afgiftsbelastningen på indkøb vil således fremtræde

som en brøk . Tælleren udgøres af afgiftsbelastningen

på det løbende forbrug og bruttoansamlingen af anlægs -*

kapital . Nævneren udgøres af værdien af produktionen

( output ) uden afgift .

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER

kom (1973) 0950 (forslag) - FORSLAG TIL RÅDETS SJETTE DIREKTIV OM HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM OMSÆTNINGSAFGIFTER