Tv fra Folketinget

Møde i salen
03-04-2025 kl. 10:00

Møde i Salen

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.


Møde i Salen

1) Fortsættelse [afstemning] af F 9: Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen. 

Forespørgsel til statsministeren om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Anmeldelse 05.11.2024. Fremme 07.11.2024. Forhandling 28.03.2025. Forslag til vedtagelse nr. V 34 af Mikkel Bjørn (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 35 af Frederik Vad (S), Hans Andersen (V) og Mohammad Rona (M). Forslag til vedtagelse nr. V 36 af Kim Edberg Andersen (DD), Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 37 af Mads Olsen (SF). Forslag til vedtagelse nr. V 38 af Victoria Velasquez (EL) og Helene Brydensholt (ALT)).

Afspiller

2) Fortsættelse [afstemning] af F 16: Om kriminalitet begået af EU-borgere. 

Forespørgsel til justitsministeren om kriminalitet begået af EU-borgere.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 05.02.2025. Fremme 18.02.2025. Forhandling 01.04.2025. Forslag til vedtagelse nr. V 39 af Mikkel Bjørn (DF), Betina Kastbjerg (DD), Steffen Larsen (LA) og Mai Mercado (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 40 af Maria Durhuus (S), Preben Bang Henriksen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Nanna W. Gotfredsen (M), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jon Stephensen (UFG). Forslag til vedtagelse nr. V 41 af Rosa Lund (EL)).

Afspiller

3) 3. behandling af L 120: Om forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud. 

Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 15.01.2025. 1. behandling 28.01.2025. Betænkning 20.03.2025. 2. behandling 27.03.2025).

Afspiller

4) 2. (sidste) behandling af B 49: Om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende 

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2024. 1. behandling 28.01.2025. Betænkning 13.03.2025).

Afspiller

5) 2. (sidste) behandling af B 54: Om at forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119. 

Forslag til folketingsbeslutning om, at forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 14.01.2025. Betænkning 13.03.2025).

Afspiller

6) 2. (sidste) behandling af B 74: Om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer. 

Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF).

(Fremsættelse 15.11.2024. 1. behandling 28.01.2025. Betænkning 13.03.2025).

Afspiller

7) 2. (sidste) behandling af B 50: Om mindre diskrimination i nattelivet. 

Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2024. 1. behandling 28.01.2025. Betænkning 13.03.2025).

Afspiller

8) 2. (sidste) behandling af B 57: Om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager. 

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 28.01.2025. Betænkning 25.03.2025).

Afspiller

9) 2. (sidste) behandling af B 70: Om at demokratisere olie- og gaspolitikken. 

Forslag til folketingsbeslutning om at demokratisere olie- og gaspolitikken.

Af Theresa Scavenius (UFG).

(Fremsættelse 15.11.2024. 1. behandling 15.01.2025. Betænkning 27.03.2025).

Afspiller

10) 2. (sidste) behandling af B 52: Om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at opkræve en turismeafgift. 

Forslag til folketingsbeslutning om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at opkræve en turismeafgift.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 04.02.2025. Betænkning 27.03.2025).

Afspiller

11) 2. (sidste) behandling af B 168: Om ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v. 

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v.).

Af Udvalget for Forretningsordenen.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 12.03.2025. Anmeldelse (i salen) 12.03.2025. 1. behandling 27.03.2025).

Afspiller

12) 2. behandling af L 123: Om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v. 

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 22.01.2025. 1. behandling 05.02.2025. Betænkning 27.03.2025).

Afspiller

13) 2. behandling af L 122: Om supplerende bestemmelser til forordning om krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v 

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 22.01.2025. 1. behandling 05.02.2025. Betænkning 27.03.2025).

Afspiller

14) 1. behandling af L 167: Om forsyning med teknisk vand. 

Forslag til lov om forsyning med teknisk vand.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 12.03.2025).

Afspiller

15) 1. behandling af L 169: Om opgavebortfald på varmeforsyningsområdet. 

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 12.03.2025).

Afspiller

16) 1. behandling af B 109: Om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. 

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.02.2025).

Afspiller

17) 1. behandling af B 119: Om udtrædelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed. 

Forslag til folketingsbeslutning om udtrædelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2025).

Afspiller

18) 1. behandling af B 140: Om repatriering af kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familie 

Forslag til folketingsbeslutning om repatriering af kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familiemedlemmer.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Afspiller

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger fem forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 35 af hr. Frederik Vad (S), hr. Hans Andersen (V) og hr. Mohammad Rona (M). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 57 (S, V, M, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 51 (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 35 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 34 af hr. Mikkel Bjørn (DF), forslag til vedtagelse nr. V 36 af hr. Kim Edberg Andersen (DD), fru Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og fru Brigitte Klintskov Jerkel (KF), forslag til vedtagelse nr. V 37 af hr. Mads Olsen (SF) og forslag til vedtagelse nr. V 38 af fru Victoria Velasquez (EL) og fru Helene Brydensholt (ALT) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 40 af fru Maria Durhuus (S), hr. Preben Bang Henriksen (V), fru Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), fru Nanna W. Gotfredsen (M), hr. Mike Villa Fonseca (UFG) og hr. Jon Stephensen (UFG). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 66 (S, V, SF, M, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 42 (DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 40 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 39 af hr. Mikkel Bjørn (DF), fru Betina Kastbjerg (DD), hr. Steffen Larsen (LA) og fru Mai Mercado (KF) og forslag til vedtagelse nr. V 41 af fru Rosa Lund (EL) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 53 (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 56 (S, V, M), hverken for eller imod stemte 0

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 38 (DD, LA, KF, DF, RV, ALT, BP og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 71 (S, V, SF, M, EL og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 33 (DD, SF, KF, DF, ALT, BP og 1 (EL) (ved en fejl)), imod stemte 75 (S, V, LA, M, EL, Jon Stephensen (UFG)), RV (ved en fejl) og 1 (DF) (ved en fejl), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV, ALT), imod stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 41 (DD, SF, LA, KF, DF, BP, Mike Villa Fonseca (UFG) og 1 (EL) (ved en fejl)), imod stemte 59 (S, V, M, ALT, Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (EL, RV)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg giver nu ordet til forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg har glædet mig til den her dag i dag, hvor det her forslag skulle til afstemning, for det er faktisk et af de første forslag af sin art. Det er et forslag, der forsøger at ændre de sidste års politiske praksis, hvor man har flyttet flere og flere områder og love og beslutningskompetencer fra Folketinget til ministre, embedsfolk og regeringen, og det er sket ved det, der hedder bemyndigelseslovgivningen. Vi ser det hver dag her i salen. Mit forslag er det første af sin art, som forsøger at ændre den her udvikling og tage et nødvendigt opgør med svækkelsen af Folketinget, altså et forslag, der kæmper for Folketingets politiske beslutningskraft.

Udviklingen i antallet af bemyndigelseslove har været stærkt foruroligende, og det rykker fundamentalt ved vores demokratiske institution. Folketinget er den lovgivende magt, og det er en vigtig del af Folketingets og folkestyres politiske magtdeling. Derfor bør vi interessere os for det, når beslutningskompetencerne flytter væk fra Folketinget, altså når beslutningskompetencen enten indskrænkes eller flyttes. Som borgere i det her land bør man interessere sig for, hvor stærkt Folketinget er, men særlig også som medlemmer af Folketinget bør vi interessere os for det, når magten flytter fra Folketinget. For hvad skal vi lave her, hvis magten er indskrænket, hvis beslutningskompetencen er flyttet til andre steder i landet?

Kernen i det her forslag handler om klimapolitikken, så det er et hjørne af beslutningskompetenceområdet. Vi står midt i en klimakrise, og klimaet har været højt på den politiske dagsorden længe, både for borgere og partier. Jeg tror, at alle partier i den her sal siger, at de gerne vil føre en grøn politik, og at de synes, at den grønne omstilling er vigtig, men når det så kommer til at regulere vores sorte energiproduktion, accepterer de fleste partier her i Folketinget, at deres magt skal være meget lille eller faktisk næsten ikkeeksisterende.

Jeg mener, at vi i Folketinget har et ansvar over for landets borgere i forhold til deres forventninger, og at de tænker, at det er i Folketinget, vi træffer de mest afgørende klimapolitiske beslutninger. Derfor mener jeg også, det er problematisk, når Folketinget selv er med til at afpolitisere et så vigtigt område som klimapolitikken, men jeg mener sådan set også, at det gælder alle mulige andre områder. I det specifikke tilfælde i det her forslag handler det jo om, at man har flyttet noget beslutningskompetence i forhold til vores energiproduktion til Energistyrelsen, men generelt handler det her forslag også om en kamp om at opretholde Folketinget som den beslutningsdygtige institution og at kæmpe imod et demokratisk skred. Beslutningsforslaget muliggør, at Folketinget kan demonstrere sin handlekraft som en levende, potent demokratisk institution, så jeg håber, at alle vil tage konstruktivt imod forslaget, og at alle vil stemme for det.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 17 (SF, EL og ALT), imod stemte 92 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er enstemmigt vedtaget.

Vi slukker afstemningslampen nu og beder dem, der ikke har mere at foretage sig i salen, om at forlade salen, så vi kan komme videre med dagens dagsorden.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg følgende ændringsforslag, stillet af skatteministeren, som vedtaget:

Ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af SF, ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af SF og EL, ændringsforslag nr. 3 og 4, tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af SF, og ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af SF og EL.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-8, stillet af klima-, energi- og forsyningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Lovforslaget her handler om teknisk vand og det at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en helt ny forsyningsart i vandsektoren. Forslaget er en udløber af et konkret behov inden for vandforsyningssektoren og forskellige nye industrier, og politisk er det en udløber af den aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, som har et par år på bagen nu.

Teknisk vand er en bred betegnelse for vand, som ikke er drikkevand, og som bruges i industrien og i forbindelse med anden produktionsmæssig aktivitet. Vandet kan f.eks. komme fra spildevand, havvand, overfladevand eller forurenet grundvand, der så bringes til at have den kvalitet, aftagerne ønsker.

Den grønne omstilling baner hele tiden vejen for nye virksomheder, ny industri og nye sektorer. Det er jo meget positivt også noget, som vi i Danmark har meget udvikling og nye arbejdspladser ud af. Power-to-x, dvs. produktionen af grønne brændstoffer på baggrund af grøn strøm, har givet en efterspørgsel efter ultrarent vand. Adgangen til den type vand er i dialogen med aktørerne på området påpeget som en barriere for udviklingen på området. Også andre industrier kan få særlige behov med hensyn til vandkvalitet, og det er noget, som giver nogle omkostninger, og som i dag trækker på drikkevandsressourcer, og for at beskytte kostbare drikkevandsressourcer og vandforbrugernes pengepung og altså sikre en stabil og god forsyning af det vand, det skal bruges til de nye industrier, foreslår regeringen med lovforslaget at udskille produktionen af teknisk vand i en ny vandsektor.

Rammerne bliver lagt med lovforslaget her, der viser, hvordan selskaber skal organiseres på området, så der dels bliver en effektiv levering af teknisk vand, og så det ikke bliver den almindelige vandforbruger, der kommer til at betale den ekstraregning, som det vil koste. Også kommunale selskaber kan være aktive her og altså udnytte den viden og erfaring, som der er på det felt i dag.

Alt i alt synes vi, det er vældig positivt, at vi kan komme videre på den her måde og levere grundlaget for nye grønne industrier, og vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget handler i al sin enkelhed om at bruge vores vand bedre og klogere. Det handler om at beskytte det rene drikkevand, men samtidig åbne nye muligheder for at skabe industri og grønne teknologier, der bruger vand. Vi laver nemlig en helt ny kategori af vand: teknisk vand. Det er vand, som ikke skal drikkes, men som kan bruges i industrien til køling, til processer og til fremtidens power-to-x-anlæg, som skal producere grøn brint og brændstof, og de kan jo måske bruge renset spildevand, afsaltet havvand eller vand fra boringer, som ikke helt lever op til drikkevandskravene.

Det her er et eksempel på moderne og ansvarlig lovgivning. Vi hjælper med at overkomme en konkret barriere, uden at vi laver alt for meget bureaukrati for virksomheder og vandforsyningsselskaber. I dag er det faktisk ofte nemmere at bruge drikkevand til industrien, men det er jo dyrt, og det er dumt, og det er det, vi ændrer på. Vi gør det muligt at lave vandselskaber, som kan levere det tekniske vand, men så fastholder vi dog en bagatelgrænse, for der er jo måske steder i Danmark, hvor det ikke helt giver mening, at der både er et almindeligt vandselskab og et teknisk vand-selskab.

For almindelige borgere betyder det her, at vores drikkevand bliver bedre beskyttet. Vi får adskilt det. Hvad skal der bruges til at drikke, og hvad skal der bruges til industrien? Det er rigtig fornuftigt. Så skaber vi også frihed for industrien til at finde løsninger, men også påtage sig et ansvar for at prissætte vandet og for investeringer og for at rense det og håndtere vandet ordentligt. Det giver samlet bedre udnyttelse af vores vandressourcer, beskytter det her drikkevand, vi har så hårdt brug for, og skaber plads til grøn vækst og nye industrier uden at sende regningen videre til skatteborgerne. Og så vil det styrke et område, hvor Danmark jo også er førende i verden, nemlig vandteknologi og grøn innovation.

Med de bemærkninger støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. SF var med i den politiske aftale fra marts 2022 om at fremme brint og grønne brændstoffer, hvor det blev klart, at adgang til vand er en barriere for power-to-x. Derfor er det både logisk og nødvendigt, at vi nu behandler et lovforslag, der skaber rammerne for forsyningen med teknisk vand, så vi kan understøtte den grønne omstilling uden at belaste vores drikkevandsressourcer.

Derfor er SF som udgangspunkt positive over for det her lovforslag om teknisk vand. Det er et nødvendigt og rettidigt tiltag, som skal være med til at sikre, at vand til industriformål naturligvis fremover kan leveres uden at lægge pres på den almindelige vandforsyning, og uden at almindelige vandforbrugere i øvrigt risikerer at blive økonomisk involveret, hvis store industriprojekter skulle gå galt.

Lovforslaget, som jeg ser det, sætter klare organisatoriske og økonomiske rammer for teknisk vand, som typisk vil komme fra f.eks. forurenet grundvand, renset spildevand eller havvand. Det er fornuftigt, at forsyningen adskilles fra almindelige drikkevandsforsyninger. Vi er også positive over for, at kommunerne får mulighed for at stifte tekniske vandselskaber. Det sikrer den eksisterende ekspertise og erfaring med vandrensning, og at forsyningen fortsat kan komme i spil, uden at kommunerne bliver nødt til at hæfte økonomisk, og det er en rigtig, rigtig god og ansvarlig balance.

Men der er et centralt spørgsmål, vi gerne vil have svar på i det videre forløb. For som jeg læser lovforslaget, vil det være muligt for tekniske vandselskaber, herunder også private aktører, at få tilladelse til at udvinde grundvand, der potentielt kunne bruges til drikkevand. Det kan måske være hensigtsmæssigt i nogle situationer, men i områder, hvor der er eller kan opstå knaphed på grundvand, mener vi i SF sådan set ikke at det vil være mest hensigtsmæssigt. Vi mener, at der bør være et grundlæggende hensyn i lovgivningen, der sikrer, at vi ikke underminerer vores langsigtede forsyningssikkerhed. Så jeg synes, vi skal sikre os, at teknisk vand, hvor det er muligt, hentes der, hvor der allerede er forurenet grundvand, eller hvor der er adgang til havvand.

Så overordnet set støtter vi i SF lovforslaget, men vi vil gerne have ovenstående spørgsmål besvaret i udvalgsbehandlingen, for det handler sådan set både om at sikre grøn industri, men også om at værne om vores fælles og sårbare vandressourcer. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Liberal Alliance stemmer for lovforslag L 167. Lovforslaget imødekommer en høj forventet stigning i efterspørgslen på vand til industrien, herunder særlig til ptx og medicinalproduktion, hvor der ikke er behov for vand af drikkevandskvalitet. Det er en konkurrencefordel, at industrien har adgang til vand i tilstrækkelige mængder og kvalitet, der samtidig aflaster presset på vores drikkevandsressourcer. Lovforslaget slår således to fluer med et smæk og gør det samtidig til »mere marked«, kan man sige.

Så Liberal Alliance stemmer som sagt for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget om teknisk vand er en vigtig brik i den grønne omstilling, fordi vi sikrer, at industriens vandforbrug kan blive dækket uden at belaste drikkevandsressourcer og uden at belaste forbrugerne. Drikkevand er en knap ressource, og vi ser allerede i dag, at vores grundvand er under pres. Ikke mindst fra den stigende efterspørgsel fra ptx-anlæg og fra industrien.

Med den her lov skaber vi et system, hvor teknisk vand, som f.eks. kan være renset spildevand eller afsaltet havvand, kan bruges i industrien i stedet for at bruge drikkevand. Det er både sund fornuft og god ressourceforvaltning.

Flere aktører har i høringsfasen påpeget vigtige detaljer, og jeg vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til de fleste af dem. Overgangsperioden for selskabsadskillelse er f.eks. blevet forlænget, så vi ikke presser selskaberne unødigt. Der er også blevet lavet en bagatelgrænse, så små vandforsyninger ikke rammes urimeligt af de nye krav.

Vi har noteret os, at der stadig er bekymringer, f.eks. spørgsmålet om afledningsbidrag, men vi noterer også, at det er noget, som ministeriet arbejder videre med. Så summa summarum synes vi, at det her er et fornuftigt lovforslag. Vi sikrer, at industrien får den forsyning af vand, de har brug for, uden at det går ud over danskernes drikkevand. Vi skaber også klare markedsvilkår, så der ikke opstår urimelig konkurrence mellem offentlige og private aktører. Og så tager vi endnu et skridt mod en ansvarlig og bæredygtig brug af vores vandressourcer. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Med hensyn til den brintproduktion, som skal være i Danmark, er det jo vigtigt, at vi kommer frem til, at der bruges andet end grundvand, som er drikkevand, og at vi altså finder andre løsninger. Det er her, at det her lovforslag sikrer, at der opstår noget nyt, som hedder teknisk vand. Vi synes, at det er godt, at lovforslaget sikrer, at der kan være kommunale selskaber, der udfører den her opgave.

Det bliver nok det mest dominerende, for har man et spildevandsanlæg og har mulighed for at rense det spildevand yderligere og sælge det til en brintaktør, så er det nok det, der vil ske, og så er det jo ikke markedet, der kommer til at styre det her; det er sådan set kommunerne med de nye muligheder, de får.

Det bliver så uden kommunegaranti, og det synes jeg egentlig er i orden, når det er sådan, at man kigger ind i noget, hvor det er nogle private aktører, som skal være afhængige af at få noget renset vand, altså at det ikke er noget, der kommer til at påvirke de vandpriser, vi har til borgere og virksomheder.

Jeg synes, det er glædeligt at se, at den høring, der har været, i så høj grad har medført ændringer af lovforslaget. Det er sjældent, at man ser det, i det omfang som det er tilfældet i det her lovforslag, og det må der jo være en grund til. Der må jo være nogle gode høringssvar til det her nye område.

Så har jeg også hørt, at man f.eks. i Esbjerg er meget langt i de processer, der er med at sikre, at der kan blive en brintproduktion, og at der også kan blive en aftale, som kan sikre renset spildevand fra de selskaber, der har det i det område. Så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Tak, formand. Med det her lovforslag opretter vi en helt ny kategori af vand, og det kan jo lyde lidt underligt, for er vand egentlig ikke bare vand? Nej, det er det ikke. Vi har i Danmark en begrænset drikkevandsressource, og derfor er det vigtigt, at vi ikke belaster den ressource unødigt. Som en del af den grønne omstilling skal vi have produceret brint; vi skal have produceret grønne brændstoffer, og det sker via ptx.

I hele elektrolyseprocessen – som jo er en forstørret udgave af det, man lavede i folkeskolen i de små fysikforsøg – bruger man enorme mængder af vand. I dag ville det medføre et kæmpe træk på vores drikkevand, og det er ikke en særlig god idé, henset til at vi har en begrænset drikkevandsressource. Derfor opretter vi nu en ny kategori af vand, nemlig teknisk vand, som grundlæggende består af renset spildevand, afsaltet havvand og forurenet grundvand, som ikke kan bruges som drikkevand.

Så alt i alt er der tale om rettidig omhu. Det er en beskyttelse af vores drikkevand til det formål, som der er brug for. Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand i verden, og vi har masser af det, men det betyder ikke, at vi ikke skal passe på det. Jeg tror, vi har vænnet os til at bare bruge løs af det til alle mulige ting. Vi bruger rent drikkevand til at transportere en hel masse affaldsstoffer – bare kig ned i jeres toiletter. Og vi er nok ved at være kommet i en situation, hvor vores vand er lidt under pres på grund af pesticider. Desuden er der ikke uanede mængder af det, og endelig vi rigtig glade for, at det er så rent, så vi skal nok begynde lige så stille at indfase andre typer vand der, hvor det er muligt. Og det er det f.eks. i forhold til nogle af de store industrielle behov for ferskvand, som kommer, bl.a. med hensyn til ptx, hvor vi skal lave en hel masse strøm om til brint.

Det kræver rigtig meget vand, og det skal ikke være drikkevand; det skal være afsaltet havvand eller spildevand eller andet vand, der egner sig. Vi skal ikke bruge vores drikkevand til det. Det er det, som det her forslag handler om, så det giver rigtig meget mening for Alternativet at stemme ja til det, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi, og forsyningsministeren.

Tak til ordførerne for jeres bemærkninger. Jeg har også noteret et par konkrete spørgsmål undervejs, som vi selvfølgelig vil sørge for bliver besvaret i lovbehandlingen.

Jeg kan høre, vi alle sammen er fuldstændig enige om, at vi skal fjerne unødvendige barrierer, der står i vejen for investeringer i nye klimaløsninger, og i dag præsenterer vi derfor et lovforslag, der adresserer en af barriererne for ptx og grønne brændstoffer. Det handler, som vi har været inde på tidligere, om adgang til vand, som er helt central for ptx-industrien.

I flere kommuner er drikkevand en begrænset ressource. Vi skal stadig have rent drikkevand i fremtiden, og derfor har vi behov for ny regulering. Vi skal beskytte vores drikkevand, men også blive bedre til at udnytte vores andre vandressourcer. I dag er den nemmeste løsning for industrien at bruge drikkevand til produktion. Det skyldes bl.a., at reglerne for andre typer vand er uklare, og det ændrer vi på med det her lovforslag.

Vi foreslår at få skabt klare rammer for forsyning med det, vi kalder teknisk vand, som er en bred betegnelse for vand, der ikke er drikkevand. Det kan komme fra forskellige vandkilder såsom spildevand, havvand, overfladevand eller forurenet grundvand. Med klare rammer for teknisk vand kan vi få mest muligt ud af vores vandressource. Det er en grøn handling, der virker.

Med lovforslaget defineres teknisk vand som en helt ny forsyningsart i vandsektoren. Teknisk vand vil derfor ikke falde ind under den nuværende økonomiske regulering og regler for drikke- og spildevand. Teknisk vand er særlig tiltænkt industrien, som investerer stort og har særlige krav til vandkvalitet. Det skal den almindelige vandforbruger ikke betale for.

Vand til ptx skal være ultrarent, og industrien er klar til at betale ekstra for at få den rette kvalitet. Derfor fastsættes der med dette lovforslag særlige vilkår for forsyning med teknisk vand, og det kommer til at ske gennem nye, separate selskaber, der ikke leverer drikkevand.

I dag er vandselskaberne underlagt en regulering, der giver høj forbrugerbeskyttelse, men det er også begrænser, hvad selskaberne kan investere i. De nye selskaber vil være på markedsvilkår, hvor selskaber og kunder selv aftaler priser, vilkår og leverancer. Et konkurrenceudsat marked for teknisk vand vil samtidig give bedre muligheder for udvikling og eksport af vandteknologi.

Under høringen af lovforslaget er vi blevet gjort opmærksom på, at der i dag er flere vandselskaber, der allerede udnytter vandressourcen til teknisk vand i mindre skala uden stor økonomisk risiko for forbrugerne. Det vil skabe bøvl at oprette et særligt selskab til de små aktiviteter, så derfor indfører vi en bagatelgrænse for forsyning med teknisk vand i mindre omfang. Det kan jeg også høre er noget flere ordførere kvitterer for, altså at der er blevet lyttet i høringsprocessen. På den måde sætter lovforslaget ikke en stopper for hensigtsmæssige, eksisterende aktiviteter. Jeg ser frem til at drøfte og behandle forslaget i udvalget og anmoder om velvillig behandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtageet.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

I forbindelse med aftalen om finansloven for i år var der et forløb, hvor regeringen ønskede at finde opgaver, der kunne bortfalde og områder, hvor der kunne bruges færre administrative medarbejdere og frigives folk til andre opgaver i staten eller erhvervslivet i øvrigt.

Et af de områder, hvor det blev vurderet at der kunne laves effektiviseringer, var i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Det implementeres nu med lovforslaget, som vi skal behandle nu. Ændringerne skal fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren og spare et par årsværk. Det er ikke mange årsværk, men det er altså en del af de mange små bække, der ender med at gøre en forskel, og som blev en del af aftalen om finansloven, som en række partier jo står bag.

Vi ønsker selvsagt ikke sagsbehandling for papirarbejdets skyld, og det er rigtig fornuftigt at se vores processer efter i sømmene. Her er der altså nogle ting i Forsyningstilsynet, hvor sagsbehandlingen kan blive lettere og tilsynet kan indrettes smartere. Der er tre elementer i lovforslaget:

For det første vil regeringen vil give mulighed for, at Forsyningstilsynet bedre kan prioritere mellem deres tilsynssager på fjernvarmeområdet. Der findes nogle lignende muligheder i dag på affaldsområdet, og det er fornuftigt, at de også kommer til at gælde her.

For det andet vil regeringen indføre en tidsmæssig grænse for tilsynssager på 5 år, så der ikke bruges tid på forældede sager. Der gives mulighed for at dispensere og undtage fra forældelse, så hvis man synes, det er særlig vigtigt, at man alligevel kan blive ved med at arbejde med sager, så vil man kunne det. Det gælder f.eks. sager om lovovertrædelser, men ellers vil der altså blive en forældelsesfrist på 5 år.

Endelig foreslår regeringen at ophæve forhandlingspligten, som det hedder, på området, som ofte har vist sig at trække afgørelser i langdrag, og hvor det også kan konstateres, at der er sådan lidt forvirring om, hvad den der forhandling skal gå ud på og handle om. Som det foreslås af regeringen her, vil det efter vurderingen give varmekunderne et hurtigere kendskab til de økonomiske konsekvenser af en afgørelse fra tilsynet.

Socialdemokratiet er som regeringsparti selvsagt en del af den finanslovsaftale, der forpligter partierne til at effektivisere på statens område. Når det kan gøres på en fornuftig vis, som det er tifældet her, så er vi absolut tilhængere af det, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har bare et spørgsmål: De penge, der bliver sparet ved de her par årsværk, er en del af en finanslovsaftale, men kan ordføreren komme sådan lidt nærmere ind på, hvor de går hen? Der er sådan en lang, lang række forenklinger, der skulle finansiere det offentlige lønløft – er det dem, der er tale om? Eller hvor er det, at de her penge forsvinder hen?

Ja, det indgår jo i de midler, som finanslovspartierne har at arbejde med. Jeg kan ikke sætte en helt præcis adresse på specifikt de her få medarbejdere, der er tale om, og hvor den besparelse, der er der, så præcis havner henne.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det, formand. I Venstre er vi stærke fortalere for at fjerne bøvl og bureaukrati, og derfor skal vi jo hele tiden stille os spørgsmålet: Gør vi det godt nok? Gør vi det enkelt nok? Gør vi det effektivt nok? Og prioriterer vi i det offentlige godt nok imellem opgaverne? Prioriterer vi de opgaver, der faktisk gør en forskel?

Med det her lovforslag tager vi ansvar for, at vores tilsyn ikke bare bliver et mål i sig selv, men et middel til at beskytte forbrugerne – dem, der skal bruge varme derude – og fremme rimelige og gennemsigtige forhold i fjernvarmesektoren. Vi fjerner ikke nødvendigt tilsyn, men vi skærper det, og vi gør det mere effektivt.

Forsyningstilsynet får mulighed for at bruge deres kræfter der, hvor de gør mest gavn, der, hvor det har principiel betydning, eller hvor forbrugerne mærker det. Det her er ikke bare en administrativ justering; det er sund fornuft. Og samtidig sætter vi jo en grænse på 5 år for, hvor lang tid tilbage man kan blive undersøgt. Det skaber bedre retssikkerhed derude for virksomheder og selskaber. Vi skal have klare spilleregler, ikke evighedssager.

Vi ophæver forhandlingspligten – ikke, fordi vi ikke tror på dialog, tværtimod, men fordi den måde, den bliver håndteret på, fører til misforståelser og forsinkelser. Og det handler ikke om at tage en stemme fra nogen, men om at gøre tilsynets arbejde hurtigere, skarpere og mere retfærdigt. Virksomhederne vil fortsat blive hørt i processen, og man kan som altid klage til Energiklagenævnet, hvis man er uenig.

Vi skal turde ændre det, der ikke fungerer godt nok, og sætte ressourcer, der går til rutinemæssige sagsbehandlinger, fri, så vi kan bruge det, der betyder noget: forbrugernes retssikkerhed, lavere priser og tilliden til hele fjernvarmesektoren. Og så skal vi være ærlige: Det her handler også om færre offentlige ressourcer og færre offentlige medarbejdere. Det er ikke en spareøvelse for enhver pris, men det er en ansvarlig prioritering i en tid, hvor staten skal løfte flere og flere opgaver med færre hænder. Så ja, det er en teknisk lovændring, men det er udtryk for noget større: et ønske om at gøre det offentlige lidt mindre tungt og lidt mere fokuseret.

Derfor støtter Venstre lovforslaget. Jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg noterer mig, at ordføreren siger, at vi skal kigge på områder, hvor vi ikke gør det godt nok. Er der noget i det her, vi kigger ind i, som ikke fungerer godt nok? Det er den ene del. I forhold til den anden del skal jeg lige forstå: Hvor meget er det præcis, det her lovforslag udmønter i besparelse i form af årsværk?

Noget af det, der peges på, som ikke har fungeret godt nok, er den her forhandlingspligt, hvor man går ud og starter forhandlinger på et uoplyst grundlag. Det skaber faktisk kun forvirring og giver ikke effektive løsninger. Nu får vi i stedet for et system, hvor man har en høring, hvor folk får lov til at sige deres mening i en klageproces, men hvor man så kommer med en klar afgørelse, som giver sikkerhed både for forbrugere og varmeselskaber. Så det har ikke fungeret, og det afskaffer vi.

Hvor meget er der i det? Det er omkring 2 mio. kr. Det er et par medarbejdere, tænker jeg, eller lidt mere forhåbentlig, som vi kan spare på baggrund af det her forslag. Og hvad skal pengene bruges til? Man kan sige, at der jo desværre kommer en stribe nye tilsynspligter for Forsyningstilsynet, fordi de også skal til at føre tilsyn med nye anlæg; det gælder alt fra ptx-anlæg til forskellige nye grønne, innovative løsninger. Derfor kommer der jo i stigende grad ekstra opgaver til Forsyningstilsynet, og derfor giver det mening at strømline de opgaver, som de allerede har.

Tak for svaret. Er det korrekt, at der i lovforslaget specifikt står, at den her lovændring medfører en besparelse på præcis to årsværk?

Nu kan jeg ikke huske den helt præcise formulering, men efter min hukommelse skønner man, at der her er en samlet besparelse på omkring 2 mio. kr. Det skal nok passe, at det er et par årsværk. Hvis det er 2 mio. kr., må man da håbe, at det er mere end 2 årsværk, for ellers er det i hvert fald rimelig højtbetalte medarbejdere. Men det bidrager med ca. 2 mio. kr. i den samlede nedjustering af Forsyningstilsynets gebyrramme, som jeg forstår det. Hvor mange medarbejdere det så præcis bliver, skal jeg ikke kunne sige. Det kan jo også være, der er udgifter her, som går til forskellige eksterne konsulenter, juridisk rådgivning eller andet, som kan spares. Det kan ministeren med sikkerhed bedre orientere om, når ministeren kommer på talerstolen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. SF bakker op om det her lovforslag, som udspringer af finanslovsaftalen for 2025, en aftale, som vi selv er med i. Det er et forslag, som på fornuftig vis justerer og fokuserer Forsyningstilsynets opgaver på varmeforsyningsområdet, og som samtidig bidrager til at sikre en mere smidig og tidssvarende offentlig forvaltning.

Med lovforslaget får Forsyningstilsynet mulighed for at prioritere sine ressourcer bedre og i højere grad målrette indsatsen der, hvor det er aktuelt. Det er ikke et fripas til at lade sager ligge, men det er en anerkendelse af, at tilsynsarbejdet skal være effektivt og meningsfuldt. I dag er der ikke nogen klare grænser for, hvor langt tilbage i tiden Forsyningstilsynet skal undersøge forhold. Derfor skaber vi med en 5-årig grænse med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde mere klare rammer, samtidig med at der bevares en fleksibilitet, når det er nødvendigt.

Lovforslaget ophæver også pligten til at forhandle med fjernvarmeselskaber, før pålæg gives. I praksis har forhandlingspligten i hvert fald nogle gange været en barriere for rettidig handling, og vi støtter derfor, at Forsyningstilsynet får bedre mulighed for at reagere hurtigt og effektivt, når der er tale om ulovlige eller urimelige forhold.

Desuden hæfter vi os ved, at lovforslaget også har relevans i forhold til fremtidens regulering af CO2 fangst, hvor vi som samfund står over for mange nye opgaver og behov for fleksibilitet i tilsynet. Det er vigtigt, at vores lovgivning løbende bliver tilpasset de teknologiske og samfundsmæssige forandringer, og det bidrager det her lovforslag, som jeg ser det, til. At ændringerne samtidig bidrager til en mindre administrativ byrde og en besparelse i statens opgavevaretagelse, uden at det går ud over forsyningssikkerheden eller forbrugerbeskyttelsen, er meget vigtigt, og det ser vi som en klar fordel.

SF støtter derfor lovforslaget, og vi ser det som et velafbalanceret skridt i retning af en mere moderne og fokuseret regulering af varmeforsyningsområdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har tit svært ved at forstå de her sager, hvor man sparer nogle millioner kroner, og så får man en bedre service. Det er det, som jeg synes bliver sagt nu, altså en mere tidssvarende offentlig forvaltning og målrettet indsats. Det ser faktisk ud, som om det er en rigtig god idé at spare de penge, for så får vi et bedre system. Men jeg synes bare sjældent, det er sådan, det hænger sammen i virkeligheden. Så jeg vil godt lige høre, hvad det er, der helt konkret gør, at når man tager 2 mio. kr. ud af systemet, bliver systemet bedre.

Som jeg ser det, er det her jo ikke en magisk måde at lyksalige gøre hele området og systemet på, men det er en måde at sørge for, at man bedre kan fokusere, når man tager sager op, og det synes jeg sådan set er fornuftigt nok. At der så også er andre problemer, der skal tages hånd om, afviser vi sådan set ikke i SF. Jeg er for så vidt enig med ordføreren i, at bare fordi man sparer nogle millioner kroner, bliver systemerne ikke bedre, tværtimod. Men som det også er beskrevet i debatten tidligere, er det et relativt beskedent beløb, og det her handler for mig at se mere om det tekniske i, at man får mulighed for at fokusere ressourcerne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. (Anne Valentina Berthelsen (SF): Jeg tror, Torsten Gejl gerne vil replicere). Så giver vi ordet til spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, formand. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om man skal trykke sig ind anden gang, men det skal man formentlig.

Kunne man ikke have forestillet sig, at hvis man havde ladet de 2 mio. kr. blive i systemet og foretaget alle de andre effektiviseringer og administrative besparelser og gode ting, havde man fået et endnu bedre system?

Jeg tror da, der er ting, man sagtens kan gøre, som skaber et endnu bedre system. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at det her tiltag for så vidt er fornuftigt nok. Jeg tror ikke, at det ene udelukker det andet. Og jeg vil meget gerne drøfte andre muligheder med ordføreren for at forbedre systemet ud over det, der ligger her.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Lovforslaget har til formål at reducere Forsyningstilsynets opgaver og skære i den offentlige administration. Her har vi altså et lovforslag, som peger i en klog retning, faktisk så klog en retning, at lovforslaget i sig selv er en slags indrømmelse til Liberal Alliance. Vores planer om at reducere bureaukrati og administration kan altså sagtens lade sig gøre, uden at det går ud over så meget som 1 mg kernevelfærd.

Om lidt vil partier, som brokker sig over Liberal Alliances økonomiske plan om at gå videre ned ad det her spor og give danskerne besparelser i form af skattelettelser, stemme for lovforslaget her. Det er en spændende øvelse, om man troværdigt kan påstå, at Liberal Alliance tager fejl, mens man selv stemmer for Liberal Alliances retning. Kan man sige, at andre typer administration og bureaukrati er kernevelfærd, men at lige præcis Forsyningstilsynet ikke er? Eller må man som Liberal Alliance sige, at der er meget, staten gør og kræver af os, som intet har med velfærd at gøre, og at de penge ligger bedre i danskernes lommer? Vi skal være økonomisk stærke, og den offentlige sektor skal til enhver tid være effektiv og smidig, og her er der et lille skridt i den rigtige retning, så Liberal Alliance stemmer for.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Ja, når retorikken bliver for tyk, kan man jo blive nødt til så lige at tage ordet og korrigere det lidt. Det er jo regeringens politik – og det er, tror jeg også, mange partiers politik og også mit partis – at når vi kan gøre tingene mere effektivt, bør vi gøre det. Det kan Liberal Alliance absolut ikke tage patent på.

Så vil jeg sige, at her er der et eksempel på, hvordan man så bør gøre, nemlig, at man konkret har fundet ud af, hvordan det vil kunne lade sig gøre at effektivisere, og hvad det er for nogle opgaver, der ikke skal løses, og så bliver det lagt frem her i Folketinget. Hvis Liberal Alliance ville være lige så seriøse eller undgå en debat om, hvad konsekvenserne af deres økonomiske politik, partiets økonomiske politik egentlig er, skulle man jo gøre det sammen, og det gør man jo ikke. Man stikker bare et enormt beløb ud, som kommunerne skal spare, og så må de så finde det i form af nogle medarbejdere. Men det er jo temmelig anderledes end det her. Så måske er det i dag, vi får svaret fra Liberal Alliance på, præcis hvem det så er, man ikke mener skal løse deres opgaver mere lokalt.

Vi er jo sådan set egentlig meget konkrete i det, vi spiller ud. Vores udspil er, at alle de administratorer og bureaukrater, der er kommet til, siden Mette Frederiksen første gang blev statsminister, er dem, vi gerne vil reducere med og altså rulle niveauet tilbage, til som det var før. Her har vi jo syn for sagen. Man kan faktisk sagtens finde administratorer og bureaukrater og omkostninger, vi pålægger danskerne, som ingenting har med velfærd gøre, så den historie om, det vil gøre ondt på kernevelfærden og alt mulig andet, passer ikke. Vi er jo som partier tilsyneladende enige om det, og derfor vil det da glæde os, at Socialdemokratiet vil stille sig under vores faner og sørge for, at vi kommer længere ned af det her spor. Hvis vi er enige om det, så lad os da endelig gøre det.

Det er totalt useriøst, og det er ekstremt useriøst af et parti, der nu stiller sig frem og bejler til at være leder af det her land, at sige, at det er det samme. Og at påstå, at det ingen konsekvenser har for den lokale velfærd, hvis man bare melder sådan et enormt beløb ud og siger, at det jo bare er dem, der er kommet til – selv om der for langt de fleste af dem jo også vil være politiske gode grunde til det og udviklinger i samfundet, der gør, at der er nogle opgaver der – er ikke seriøst.

Det, der står tilbage, er jo, at man vil gøre Danmark skævere med dårligere lokal velfærd, og man vil tilmed ikke sige ligeud, hvad det er for nogle mennesker, der handler om. Jeg synes, det er rart, det er kommet frem, men det er ikke reelt, og det er ikke en reel måde at stille sig frem som ordfører på i dag.

I min tale sagde jeg, der var to veje, som jeg vidste at de partier, der ville være imod vores økonomiske plan, kunne vælge, og den ene valgte Socialdemokratiets ordfører her. Og det er så at sige, at andre typer administration og bureaukrati så er kernevelfærd, men lige præcis for Forsyningstilsynet vedkommende er det ikke kernevelfærd. Jeg forudså debatten, og selvfølgelig er alle mulige andre områder lige så oplagte at ændre administration og bureaukrati på, som Forsyningstilsynet er. Det er der ingen problemer i at gøre.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Hokus pokus, Liberal Alliance i fokus – det var sådan lidt min opsummering af den tale, som ordføreren holdt, for Liberal Alliance var ikke med som en del af finanslovsaftalen og var ikke med til at tage ansvar og reelt sidde og forhandle om at finde de tusind årsværk, som os, der var med i aftalen, satte os ned og forhandlede om. Al ære til Liberal Alliance for så at stemme for dette lovforslag, hvor man finder to årsværk. Men kan hr. Steffen W. Frølund, bare som forlængelse af ordvekslingen med hr. Jesper Petersen, pege på, hvilke yderligere årsværk på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, man kunne fjerne og spare væk? For sådan som jeg læser Liberal Alliances økonomiske plan – som der er mange gode takter i; det skal Liberal Alliance have – så er det en enorm andel af provenuet, der findes på at skære på administration.

Vi skal jo ikke længere tilbage i statens omfang af administration og bureaukrati end 2019, før hele vores plan hænger sammen. Det jo ikke, fordi det er nogen kæmpe omkalfatring og alt muligt andet. Jeg er da ret sikker på, at danskerne selv i 2019 ville sige, hvis man spurgte dem om administration og bureaukrati i staten, også på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område og i alle mulige andre sektorer, at det ville være tilstrækkelig højt eller måske endda for højt, når man kiggede derfra på det punkt i tiden. Nu er vi så blevet tocifrede milliardbeløb dyrere og tungere i administration, og jeg synes ikke, vi skal gøre meget andet end bare at kigge tilbage til 2019 og så se: Kunne vi måske bare komme tilbage til det punkt på den måde, vi gjorde dengang? Så var det måske et meget godt sted at starte, og det ville derved give vores plan den sammenhæng, det krævede for at kunne levere den økonomiske politik.

Jeg synes, man skylder at blive lidt mere konkret end det. For den måde, som de tusind årsværk, som vi blev enige om med finanslovsaftalen, kom i stand på, var på et oplæg fra regeringen. Så var vi to partier, SF og Radikale, der var en del af forhandlingerne og pegede på, at noget måske var meget godt at beholde, og noget andet kunne man skære på. Og det er jo en forhandling, hvor man bliver meget konkret – så konkret, at der i det her tilfælde er tale om to årsværk i Forsyningstilsynet. Så vil Liberal Alliances ordfører ikke blive bare en lille smule mere konkret, og for at vi ligesom holder os til den ordførerkreds, vi er, så på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område?

Jeg er sikker på, at i et fremtidigt blåt regeringssamarbejde vil vi meget nemt med embedsværkets hjælp kunne sætte os ned og finde præcis de årsværk rundtomkring, vi gerne vil skære administration og bureaukrati væk fra, og fjerne de regler, der gør, at de årsværk er nødvendige at have i dag. Det er den næste side af det. Det er jo også en regelmængde, der er vokset helt utroligt på alle mulige områder, som fordrer, at der skal sidde nogle og skubbe papirer rundt og sørge for at kontrollere, og jeg ved ikke hvad. Så jeg er ret sikker på, at vi meget nemt vil kunne finde dem. Og som sagt er 2019 ikke et eller andet middelalderligt år skræmmende langt væk. Det er ikke særlig lang tid siden, at vi egentlig gjorde det okay.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Regeringen lægger i det her lovforslag op til at spare, hvad der svarer til den nette sum af to årsværk i Forsyningstilsynet i en stat med 74.000 administrative medarbejdere. Og for at opnå det skal vi igennem en fuld lovproces med ændringer i tilsynsbeføjelser og indskrænkning i forbrugernes rettigheder – for to årsværk! Er det virkelig nødvendigt at køre hele den her maskine i gang for bare at finde to årsværk? Kunne man virkelig ikke have klaret det internt i ministeriet?

Med det her lovforslag ændres rammerne for Forsyningstilsynet, så der kommer en tidsgrænse på 5 år, så man kun undtagelsesvis kan tage sager op, der ligger længere tilbage, også selv om der f.eks. har været en systematisk overfakturering eller fejl i regnskaber. Der kommer en ret til at bortprioritere sager, selv om de handler om urimelige varmepriser, bindingsperioder eller uoverskuelige vilkår for borgerne. Og der ophæves en pligt til forhandling, så varmeværker ikke længere har en ret til dialog, før de mødes af påbud.

Tilbage står spørgsmålet: Når vi nu alligevel skal køre en fuld lovproces igennem og ikke mindst forringe vilkårene for forbrugerne, kunne vi så ikke have fået nogen større besparelser ud af det? Den her sag er et stort arbejde med en meget lille gevinst til en høj pris. I Det Konservative Folkeparti har vi fundet et ord for den her slags sager: Vi kalder det besparelsesbluff. Men vi skal nok bakke forslaget op, og jeg skal hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at det gør de også. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten er ikke med i finanslovsaftalen i forhold til at spare de her et tusind stillinger væk, og nu har vi så et lovforslag her, der vedrører en besparelse på 2 årsværk. Der er i alt 42 årsværk i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skal spares væk, og jeg håber ikke, der kommer 20 lovforslag yderligere med anvisning af besparelser på 2 mio. kr.

I forhold til om det er vigtigt, at vi har det her forsyningstilsyn oppe på de høje nagler inden for fjernvarmesektoren, vil jeg sige, at vi jo er i gang med en omstilling af vores fjernvarmeforsyning til at vælge andre energikilder. Der kan jo sådan set være en regnskabspraksis, der kunne ændres, og der kunne også være, der er nogle, der synes, at den måde, det er strikket sammen på, er urimelig. Derfor er det jo vigtigt, at man kan klage over den måde, det kører på.

Jeg har noteret mig, at BL sådan set har fået medhold i, at man skal holde øje med, hvilke sager der fremover bliver afvist. Der lægges også op til, at hvis man har nogle sager, skal man kun kunne grave 5 år tilbage, og det kan måske være rimeligt nok. Jeg kender til sager inden for elområdet, hvor der er blevet kigget meget langt tilbage, og hvor det er meget kompliceret at finde ud af, hvad der var retfærdigheden for 10 år siden. Så jeg synes, at det på en eller anden måde er okay, at man sætter den begrænsning. Vi kan sådan set godt støtte det her lovforslag, og jeg håber ikke, at der kommer 20 lovforslag af lignende karakter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Det her lovforslag udmønter en del af finanslovsaftalen for 2025, hvor partierne bag finanslovsaftalen var enige om at finde tusind årsværk i staten, og med det her lovforslag finder man to årsværk i Forsyningstilsynet tilsyn med fjernvarmesektoren. Det kan vi i Radikale Venstre bakke op om.

For at min ordveksling med Liberal Alliance ikke bliver misforstået, vil jeg sige, at i Radikale Venstre mener vi sådan set, at det er godt at få afbureaukratiseret og at få ryddet op i en række regler, og det kan man også gøre yderligere ved. Vi er i gang med en større beskæftigelsesreform, hvor der også kommer til at være nogle færre årsværk rundtomkring, og det er en god øvelse, men jeg synes også, at man skylder at blive konkret, når man vælger at pege på flere end tusind. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg giver nu ordet til hr. Torsten Gejl fra Alternativet

Tak, formand. I Alternativet synes vi også, at det er rigtig, rigtig fint at afbureaukratisere, så længe det ikke koster for meget i værdi, i forhold til hvad den kunne bruges til. Jeg synes egentlig, der var et godt ord, som Konservative kom med, nemlig besparelsesbluff. Vi har ledt efter den samme type ord i Alternativet. Det er i forhold til det med, at man siger, at man skal spare nogle penge, og at det kan man gøre nogle bestemt steder. Og bagefter siger man så, at det var en sindssyg god idé, og at det ikke var for at spare, men for at effektivisere, og at der er en hel masse gode ting i det. Så det er en måde at forklare en besparelse på, så den bliver solgt som en eller anden gave, og jeg er lidt i tvivl om, om det er det, der sker her. Vi er i hvert fald stadig væk ved at tygge lidt på det i Alternativet. Det er ikke alle høringssvarene, der er lige positive, så i Alternativet vil vi lige kigge det lidt bedre igennem og forvisse os om, at det faktisk ikke trækker for meget kvalitet ud af Forsyningstilsynet, hvis man stemmer for det her forslag. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Som regering og også som aftalepartier synes jeg, at vi har en forpligtigelse til at sørge for, at statens opgaver bliver udført så godt som muligt. Vi skal hele tiden have øje for, om der er nogle opgaver, der kan løses enklere, eller som ikke længere skal udføres. Derfor fremsætter vi nu det her, der skal udmønte en del af det opgavebortfald i Forsyningstilsynet, som blev aftalt med finanslovsaftalen for 2025. Ændringerne skal fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Der er tale om et opgavebortfald, men det bygger på en række ganske fornuftige ændringer, som forventes at lette Forsyningstilsynets sagsbehandling og medføre et øget fokus på de sager, som har størst effekt for varmekunderne. Jeg vil lige kort gennemgå forslagets elementer:

For det første foreslås det at give Forsyningstilsynet bedre mulighed for at prioritere mellem sagerne på varmeområdet. Det er hensigten, at det skal sikre en så effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som muligt, f.eks. i sager, hvor der er mærkbare konsekvenser for varmeforbrugerne, eller afgørelser, som har principiel betydning.

For det andet foreslår vi at indføre en grænse for, hvor langt tilbage i tid Forsyningstilsynet skal undersøge og eventuelt træffe afgørelser i tilsynssager på fjernvarmeområdet. Grænsen bliver 5 år. Forsyningstilsynets afgørelse får dermed større aktualitet, og de undgår at bruge ressourcer på meget gamle sager, som ikke længere har samme relevans, hvilket jeg i øvrigt også vil regne med kan medføre en lettelse for varmeselskaberne, for det kan være meget, meget tungt at gå mange år tilbage. Det er dog stadig væk sådan, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde har mulighed for at tage sager op, der går ud over de fem år.

For det tredje foreslås det, at Forsyningstilsynets forhandlingspligt ophæves. I dag har tilsynet pligt til at forhandle med fjernvarmeselskaberne om, hvordan et forhold, der er urimeligt eller ulovligt, skal bringes til ophør. Forhandlingspligten er ofte genstand for forskellige fortolkninger og misforståeler, og en ophævelse af pligten vil medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i Forsyningstilsynet, og varmeforsyningsvirksomhederne vil også hurtigere kende de fulde økonomiske konsekvenser af en afgørelse. Hvis en part er uenig i Forsyningstilsynets afgørelse, vil parten som i dag kunne klage til Energiklagenævnet.

Alt i alt er der tale om justeringer, som vil gøre Forsyningstilsynet mere effektivt. Der er tale om en besparelse, men der er samtidig fornuftige ændringer bag ved de ting, vi indfører. Med de bemærkninger vil jeg amode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Det, som Enhedslisten har fremsat forslag om, er at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og at komme med forslag til, hvordan vi i Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

Der er kommunalvalg i år. Hvad ønsker man ude i kommunerne? Man ønsker langt bedre vilkår for at sætte solceller på egne bygninger, så man kan dække en større del af sit eget energiforbrug med solceller. Hvorfor ikke imødekomme det? Hvorfor have sådan nogle bureaukratiske regler om, at man i hver kommune skal lave et selvstændigt energiselskab, som måske skal håndtere en relativt lille opgave? Det er uforståeligt.

Jeg synes, det er beskæmmende at se, at man i Malmø laver en negativ reference til Danmark. Man vil gerne sætte langt flere solceller op på offentlige bygninger i Malmø, og så siger man samtidig, at man ikke vil gøre det under samme vilkår som i Danmark. Så det er altså blevet kendt ud over landegrænserne, at vi ikke er et foregangsland, når det drejer sig om solceller på offentlige bygninger.

Vi har faktisk flere aftaler om at firdoble den vedvarende energi på land. Jeg har forstået på klima-, energi- og forsyningsministeren, at det er lidt svært at nå i mål med den firdobling. Jamen så skal man jo finde på nye tiltag, og et af tiltagene kunne være at lempe på reglerne for kommuner, regioner og stat, sådan at vi på bygninger dér kan få flere solceller op og har en bedre chance for at nå i mål med vores politiske aftale.

Så er der jo nye krav fra EU, og det er sådan set både for eksisterende og nye kommunale bygninger, og der er en lang række krav, som senest i det ene og det andet år skal opfyldes. Hvorfor ikke gøre det hurtigst muligt i stedet for at have en fodslæbende tilgang til det? Så det handler anden del af vores beslutningsforslag om, nemlig om at leve op til de nye EU-krav og gøre det hurtigst muligt. Tak.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet, og tak for forslaget fra Enhedslisten. Forslaget er todelt. Det handler både om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger, og så handler det om, hvordan Danmark hurtigst muligt kan implementere EU's bygningsdirektiv. Jeg vil starte med at erklære mig enig i det, som jeg forstår som det overordnede mål med Enhedslistens forslag. Vi skal have mere grøn strøm i Danmark på en effektiv måde, så det kan øge vores konkurrenceevne og vi kan opnå større energiuafhængighed. Vi skal bruge vores politiske energi på at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for udbygningen og skabe gode rammevilkår for dem, der ønsker at sætte solceller op på tage. Som politikere har vi samtidig ansvaret for, at udbygningen sker på en hensigtsmæssig måde, og jeg noterer mig også, at Enhedslisten er med i flere af de aftaler, som i dag regulerer området.

Selv om de største solcelleanlæg er at finde i det åbne land, sker der i de her år også en stor udbygning med solceller på tage. Den samlede kapacitet for solceller på tage er steget med 95 pct. siden 2020 og udgør i dag cirka en tredjedel af den samlede solcellekapacitet i Danmark. Det er i sidste ende efterspørgslen, der afgør, hvad der kommer op, og det skal vi selvfølgelig holde fast i. Vi får den mest effektive omstilling ved at lade markedskræfterne arbejde for os.

Regeringen arbejder allerede på at fjerne barrierer for flere solceller på tage. For eksempel fremsatte vi i marts et lovforslag, der bl.a. skal fremme flere solceller på erhvervsbygninger. Det sker som led i den solcellestrategi, vi præsenterede sidste forår. Konkret skal lovforslaget gøre det mere attraktivt at lease solcelleanlæg på de bygninger. Derudover vil regeringen i 2025 åbne en tilskudspulje til støtte til solceller på etageejendomme. Det skal bl.a. gøre det mere attraktivt at sætte solceller op på tage af almene boliger samt andels- og ejerlejligheder.

Vi kigger også på, om reglerne for kommunernes modregning af økonomiske gevinster ved egenproduktion af solcellestrøm bør justeres. Det vil give mindre bøvl og færre indrapporteringskrav for kommunerne. Jeg vil samtidig nævne, at Energistyrelsen altid står til rådighed med vejledning og sparring til de kommuner, der gerne vil bidrage til mere grøn strøm.

Selv om elforsyningen ikke er en klassisk kerneopgave for kommunerne, spiller flere kommuner allerede en aktiv rolle i udbygningen af vedvarende energi. Det synes jeg grundlæggende er positivt, men det skal selvfølgelig ske på en gennemtænkt og hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt at huske på, at vi i Danmark længe har haft bred politisk opbakning til kravet om selskabsudskillelse. Først er det blevet vedtaget i 1999, og senere er det blevet genbekræftet i 2020, hvor forslagsstillernes parti også bakkede op.

Hvis man nu ønsker at fjerne dette krav, taler vi om et udgiftsdrivende tiltag, og det vil kræve en klar plan for finansiering. Det er et vigtigt hensyn, som vi skal have med i overvejelserne, og som jeg har en klar erindring om at Enhedslisten over for andre partiers forslag har sat som et krav. Jeg husker, at da vi diskuterede Niels Bohr-kommissionen, afviste Enhedslisten bl.a. det forslag med den begrundelse, at man ikke kunne stemme for beslutningsforslag, der var udgiftsdrivende, uden at anvise en tilsvarende finansiering. Jeg erindrer bare om, at det her også koster penge, og at der ikke er anvist finansiering.

Som nævnt berører dagens forslag også EU's nye bygningsdirektiv. Direktivet stiller bl.a. nye krav til etablering af solceller på flere typer af bygninger og skal implementeres medio 2026, så der er altså lidt tid endnu. Det skal vi selvfølgelig gøre på en fornuftig og ansvarlig måde. Det er Social- og Boligministeriet, der har ansvaret for at sætte gang i arbejdet og implementere kravene til solcelleanlæg, og det arbejde bidrager vi selvfølgelig til fra mit ministeriums side. Den konkrete implementering kender vi ikke endnu, men det er en selvfølge, at vi skal leve op til reglerne til tiden. I forhold til hvilken proces der følger med implementeringen, må jeg henvise til Social- og Boligministeriet, men jeg kan betrygge ordføreren i, at de nok skal blive inddraget i den proces.

Jeg sætter stor pris på, at Enhedslisten ønsker, at vi skal skabe de bedst mulige rammer for udbygningen af solceller på tage, men en fjernelse af kravet om selskabsudskillelse vil føre til et afgiftstab i form af en sparet elafgift for kommunerne, som Enhedslisten altså ikke kommer med forslag til at dække, og derfor kan vi i regeringen samlet set ikke bakke op om Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg nævnte i min begrundelse, at der er et problem omkring det her med at lave et selvstændigt selskab. Men kigger man på vores konkrete beslutningsforslag, står der ikke, at det er det, man skal gøre. Der står sådan set, at Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og komme med forslag til det osv. Så hvis det er sådan, at regeringen synes, at det der med at have et selvstændigt kommunalt selskab er vigtigt, men at der er andre justeringer, man kan lave, med hensyn til tariffer og den slags, så er det jo en løsning, man kan bringe op i det forhandlingsrum, så man ikke kommer ud i det problem, som ministeren nævner. Så ministeren er nødt til at finde på et andet argument for ikke at ville imødekomme ønsket om at indkalde partierne til en forhandling. Egentlig er det jo ret vildt, når nu ministeren har været ude at sige, at ministeren ikke tror, at man kommer i mål med en firdobling af vedvarende energi på land, at man så ikke har indkaldt til forhandlinger. Hvorfor vil ministeren og regeringen ikke støtte, at vi tager den her forhandling om solceller på offentlige bygninger?

Jeg synes, at det i udgangspunktet er meget naturligt, når et parti beder om forhandlinger, at partiet så siger lidt mere konkret, hvad det er, de vil forhandle om, og at de selv har et konkret forslag, som dialogen skal tage udgangspunkt i. Som jeg nævnte i min tale, er vi ved at kigge på, om vi kan forenkle modregningsregler, og i givet fald kan det være, at det vil kræve en lovændringer, og der vil jeg selvfølgelig indkalde forslagsstillernes parti, som altid, og søge opbakning til det. Men jeg synes altså helt ærligt, at det påhviler forslagsstillere også at komme med et forslag, i forhold til hvad det så er for nogle tanker, forslagsstillerne har, om, hvad der kan forbedre det her. Jeg oplever, at der på den kommunale side peges på det her spørgsmål om selskabsudskillelse. Det har sine naturlige årsager, at det er der. Jeg har ikke hørt om andre ting, kommunerne peger på, men det kan være, at ordføreren for forslagsstillerne kan oplyse mig om det.

Ja, jeg har kendskab til en større kommune, som har lavet et kommunalt energiselskab, og som ikke synes, det er rimeligt, at kommunen skal lave sådan nogle investeringer i solceller, som kan tjenes hjem på 30 år, når man ser, at erhvervslivet og andre kan lave investeringerne, der vil tjene sig hjem på under 10 år. Så der er altså nogle tariffer og nogle vilkår, som er helt urimelige, og det er det, som jeg gerne vil have en forhandling med ministeren om. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at ministeren skal forvente, at jeg som folketingsmedlem kender alle detaljerne og alle mulighederne, når man ser på, hvor mange medarbejdere der er i ministeriet, i forhold til hvad der er i Enhedslistens folketingsgruppe.

Jeg tror, at det, spørgeren peger på, er det generelle princip. I øvrigt er det så ikke mit ministerium, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er ansvarlig for det, og der ligger nogle begrænsninger på, hvor lange afskrivningsperioder der kan være på ting, som kommunerne investerer i, og det er baseret på et princip om at lægge begrænsninger på, hvor store risici nuværende kommunalbestyrelser kan tage på sig i forhold til fremtidige kommunalbestyrelser. Så det er en mere generel ting, i forhold til hvordan kommunernes økonomi er reguleret.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg tror, at nogle af de henvendelser, jeg får allerflest af, er fra folk rundtomkring i landet, der skriver og spørger, hvorfor der ikke er solceller på tagene, og de tror allesammen, de er de første, der får idéen, og så fortæller jeg dem, at det er der mange, mange andre der har sagt til mig, og vi prøver virkelig at arbejde på det. Og det kan også være i motorvejsrabatterne, det kan være mange steder, der er mere intelligente end på marken.

Så jeg synes jo, Enhedslistens beslutningsforslag er jo utrolig relevant, og det kunne også være spændende en gang imellem at idéudvikle lidt i forhandlingerne. For det er tit sådan, at når forhandlingerne kommer, er tingene meget færdige, og at det egentlig er meget små ting, der så er, og det kunne være rigtig fint at blive indkaldt til forhandlinger, eller hvad man skulle kalde det, for at finde ud af, hvad vi har af idéer, og hvad vi kan få af idéer, til at prøve at komme videre med det her. For alle kan se, at der skal solceller op på de tage.

Altså, hr. Torsten Gejl er en af mine favortipolitikere i det her Ting, det må jeg sige. Jeg holder af jer alle sammen, men, kære hr. Torsten Gejl, vi skal meget snart i gang med at forhandle rammer for havvindmøller. Som vi også har snakket om i de møder, vi har haft, kan det dog, hvis vi går ud og støtter havvind, få den afledte effekt, at rammerne for landvind muligvis bliver lidt mindre gunstige. Derfor er der i mit hoved en naturlig gang i det her, altså at vi først skal vi have aftalt, hvad vi gør på havet, og at vi selvfølgelig så skal have en drøftelse om, hvad der er status på land. Vi får snart en ny opdateret klimafremskrivning, og jeg synes, det er naturligt, at man tager udgangspunkt i de tal.

I forhold til det folkeoplysende element i det her har jeg nogle foreløbige tal fra 2024. De er altså ikke endelige endnu, men de foreløbige tal viser, at der i forhold til det, der installeres i markanlæg og taganlæg, stort set er en lige hurtig udbygning. Så der sker faktisk i de her år noget på tagene, og det er jo selvfølgelig, fordi priserne på anlæggene er kommet ned. Så kan det være, at folk er utålmodige, og at de vil have mere, men der sker altså i de her år noget på tagene.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg hører ministerens tale på den måde, at der faktisk er nogle ting på vej, man er ved at kigge på, og at man egentlig også har nogle idéer til, hvordan man kan gøre det lidt bedre med solcellerne, og at ministeren faktisk gerne vil have flere solceller på tagene. Så mit spørgsmål er, om det ikke ville være verdens billigste ministerpoint at sige ja til det her forslag.

Nej, vi kan ikke sige ja til beslutningsforslag, som indeholder en økonomisk konsekvens, som ikke er dækket, og jeg har i min tale også sagt, at der er elementer, bl.a. det her omkring modregningsreglerne på det kommunale område, som vi er ved at bore ud og se, om vi kan fjerne det. Så det drøfter jeg selvfølgelig meget gerne med aftalepartierne.

Så nej, det ændrer ikke på regeringens grundholdning til beslutningsforslaget. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal mødes i forligskredsen og samle op på vores samlede målsætning i forhold til sol- og vindenergianlæg på land, og jeg finder det naturligt, at den drøftelse skal ske, når vi har en opdateret klimafremskrivning, hvor vi har opdaterede tal at tage den ud fra.

Spørgeren? Så går vi videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg troede, at det der med at udpege sin yndlingsordfører var lidt ligesom at skulle vælge mellem sine børn, men når nu valget falder på hr. Torsten Gejl, under jeg ham det.

Jeg synes, at jeg, når jeg lytter efter, hvad ministeren siger som begrundelse for at afvise det her beslutningsforslag, så kan koge det ned til, at det skulle være økonomisk udgiftsdrivende, og det er sådan set også et princip for Radikale Venstre, at der, når vi kigger på beslutningsforslag, så også skal være anvist en finansiering, vi kan se os selv i. Men det her beslutningsforslag handler jo om at indkalde til nogle forhandlinger, og jeg kan godt se, at det er tidsdrivende for alle os, der skal gå til forhandlingerne, men skulle det ligefrem være udgiftsdrivende?

Hvor i det her beslutningsforslag, sådan som Enhedslisten har formuleret det – og jeg er sikker på, at hr. Søren Egge Rasmussen virkelig har tænkt sig om i formuleringen – er det, ministeren ser at det er udgiftsdrivende?

Lad mig først stå fast, at mit hjerte er så stort, at jeg kan have mange ordførere som favoritter, så det kan jeg fint rumme.

På det her område er kernespørgsmålet, som kommunerne har rejst, spørgsmålet om selskabudskillelse. Det er det ønske, der er rejst fra kommunal side, og som jeg også har hørt forslagsstillernes parti pege på. Jeg vil meget gerne indkalde til drøftelser, når vi har et konkret grundlag for det, og som jeg også har sagt, er vi ved at kigge på, om man kan forenkle modregningsreglerne og dermed også lave en administrativ lettelse for kommunerne, og når det er boret ud, vil jeg selvfølgelig indkalde til en snak om det. Men der skal være et grundlag at tage snakken ud fra, og det grundlag er der endnu ikke, og mens ministeriet arbejder på at bore det ud, er jeg lydhør over for det, hvis partierne har andre forslag, som man ønsker at vi skal kigge på i den proces. Det er selvfølgelig velkomment at sende det over til os.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Socialdemokratiet har historisk arbejdet for udbygning af vedvarende energi i Danmark, og vi arbejder for en fortsat udbygning af sol- og vindenergi og på en måde, hvor det ikke er ét område eller én gruppe, der skal bære hele byrden alene. Vi er optaget af, at vi får grøn strøm nok til at opnå vores klimamålsætninger, og til at vi bliver mere uafhængige både som land og i Europa af at skulle importere energi fra lande, vi ikke så gerne vil importere fra, for nu lige at sige det lidt mildt.

For nogle uger siden havde vi her i salen en debat, der minder lidt om den i dag. Den handlede også om solceller på tage, her er det sådan det mere kommunale, der er fokus på, men det er jo meget det, det handler om, og det bakker Socialdemokratiet op om. Jeg synes, det er positivt, at vi i dag er oppe på, at cirka en tredjedel af solcellekapaciteten i Danmark er på tage. Ministeren kom også lige her med nogle foreløbige tal til dem, vi allerede kender, som jeg synes var interessante og positive, i forhold til at det fortsat er her, der sker en betydelig udbygning. For det er et helt oplagt sted at udbygge med vedvarende energi, her generer det ofte ikke naboer på samme måde som andre steder. Det optager ikke plads fra natur eller anden brug af areal.

Vi er enige i Enhedslistens intention om at ville forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Vi er også tilhængere af EU, hvad Enhedslisten jo egentlig ikke er, men alligevel er forslaget her begrundet i vigtigheden af at forfølge en EU-beslutning. Det er heller ikke længe siden, Enhedslisten flirtede med tanken om at ville have en afstemning om dansk medlemskab af EU. Sådanne varme følelser for det samarbejde og Den Europæiske Union er normalt ikke så fremtrædende i Enhedslisten. Lige på det her punkt er man så til gengæld enig i et bestemt EU-begrundet tiltag, og så er institutionen god nok at kunne læne sig op ad. Det kunne jeg ikke lade være med at bemærke, sådan er der så meget.

Heldigvis er der som sagt de seneste år sket en markant stigning i kapaciteten for taganlæg. Den samlede kapacitet for solceller på tage er steget med 95 pct. siden 2020. Som ministeren var inde på, arbejder regeringen for at fjerne barrierer, som kan stå i vejen for udbygningen med solceller på tage. Senest er der som bekendt fremsat lovforslag, som vi er ved at behandle nu, der giver bedre muligheder for at finansiere opsætning af solceller på tage i form af en leasingmulighed af taganlæg, som bliver mere gunstig end nu. Ministeren tilkendegav også igen, at han er ved at se på, hvordan man kan forbedre modregningsregler i kommunerne, og at administrationen bliver enklere. De ting, der arbejdes med om etageejendomme i forhold til at få flere solceller op der, har hr. Søren Egge Rasmussen og forslagsstillerne jo selv en betydelig ære af. De tilskudsmuligheder, der arbejdes med nu, synes jeg også er værd at tage med i en beskrivelse af, hvad der faktisk sker på området.

Selvfølgelig skal vi leve op til EU's bygningsdirektiv, som det påpeges i beslutningsforslaget, som bl.a. stiller nye krav til etablering af solceller på flere typer af bygninger. Det er vi helt enige i. Direktivet skal implementeres i 2026. Det arbejder regeringen med forarbejdet til, og jeg forstod på ministeren, at ordførerne vil blive inviteret af boligministeren til yderligere drøftelser om den sag. Det er jo altså noget, som skal ske næste år, hvorfor jeg synes, at det her element af lovforslaget lidt løber en dør ind, der er ved at blive åbnet, og som der ikke er nogen grund til at gøre yderligere ved i forhold til beslutningsforslag.

Kernen i beslutningsforslaget er, at man skal droppe selskabsudskillelsen af offentlige solcelleanlæg. Gør man det, vil det jo være sådan, som ministeren sagde, at man vil miste en indtægt i form af el-afgift, som ville skulle finansieres et andet sted. Det anviser Enhedslisten ikke finansiering til i sit forslag. Alle andre relevante diskussioner til side her vil jeg sige, at som princip støtter Socialdemokratiet ikke ufinansierede beslutningsforslag, og derfor kan vi heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen vi foreslår, at regeringen skal indkalde til nogle forhandlinger, og hvis regeringen har gode argumenter for, at der er nogle bestemte ting, man ikke kan og må osv., er det sådan, og så må man finde på andre ting. Jeg synes da alligevel, at der er en lille åbning, for ministeren lovede før, at man ville kigge på noget. I forbindelse med det lovforslag, vi havde omkring leasing, har jeg stillet officielle spørgsmål om, om de der erhvervsbygninger også omfatter kommuner, for hvis det gør, er jeg med på, at det kan være, at vi har løsningen der. Lad os da tage en forhandling om det.

Jeg synes, det er ret utroligt, at man ikke engang kan blive imødekommet med at få en forhandling. Det behøver ikke at være dyrt, I behøver ikke at lave kaffe, jeg kommer også gerne uden kaffe til sådan en forhandling. Det kan sådan set være helt gratis.

Med hensyn til EU, hvorfor ikke gennemføre det hurtigere, end EU kræver? Der står jo i det der direktiv, at det senest skal være i 2027, så hvorfor ikke indføre det i 2026? Kan ordføreren forklare det?

Jeg vil sige, at det ikke er forplejningen på det her ministerområde, der gør det dyrt, når man ved, hvad der serveres hos klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er da en udmærket kaffe, men ellers hører jeg fra andre ministerier, at det er et noget andet traktement, der bliver fisket op med. Nej, det er jo konsekvenserne af det, der egentlig ligger bag Enhedslistens forslag, som, uden at jeg har tjekket det efter en ekstra gang, koster et trecifret millionbeløb, vi taler om. Når man foreslår det, er man selvfølgelig nødt til at have en idé om, hvordan man vil finansiere det.

Socialdemokratiet som parti og jeg som ordfører er jo ikke dem, der kan indkalde til forhandlinger. Ministeren har tilkendegivet, at det gør han sådan set gerne, når der er et grundlag for det, og det tror jeg altså er så langt, vi kommer i debatten her, og det har Enhedslisten da så trods alt fået ud af bestræbelserne her, altså at ministeren faktisk gav den tilkendegivelse i sin besvarelse for et øjeblik siden. Men det ændrer ikke på, hvor vi som parti står. Det er hos ministeren, det ligger, og jeg forstår godt, at han ikke synes, at der i det her beslutningsforslag ligger et grundlag for at starte forhandlinger nu her.

Ja, der er kommunalvalg lige om lidt, og så kan vi så klart ude i alle kommuner sige, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at fremme solceller på kommunale bygninger. De er med i en mærkelig regering, og de kan ikke finde ud af, at man, når solen skinner ned på et tag, hvor solenergien ikke udnyttes, så skulle imødekomme kommunernes ønske om at kunne sætte solceller op der uden at tage noget fra nogen andre. Det er sådan set den historie, som Socialdemokratiet er med til at sikre. Det bliver en fantastisk valgkamp. Der bliver en fremgang til Enhedslisten, det er jeg sikker på, for kommunerne vil have mulighed for at sætte solceller op. Så tak for det negative svar.

Måske var det egentlig det, der var beslutningsforslagets pointe, der blev afsløret her, altså at det, vi er i gang med nu, er en forpostfægtning til den kommunale valgkamp. Men hvis Enhedslisten vil det seriøst, må man også sige, hvad finansieringen til det forslag er. Det fremgår jo ingen steder. Er det de samme kommuner, som så skal spare de flere hundrede millioner kroner, det handler om? Jeg tror, at jeg i den paneldebat ville sige, at Enhedslisten efterlader et hul i kassen her, som det måske så er kommunerne, der skal betale. Eller hvad? Hvorfor skal det gå ud over den kommunale velfærd, at Enhedslisten kommer med det her beslutningsforslag?

Jeg kunne også påpege, at Enhedslisten selv er med i den aftale, der siger, at man stadig væk skal have den her form for selskabsageren på det her område. Det er Enhedslisten, og er det så seriøst at gøre sådan her? Nå ja, men det kan være, at vi når derhen en dag. Ministeren har i hvert fald givet en gengivelse, jeg synes vi skal tage med os efter debatten i dag.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Dina Raabjerg. Værsgo.

Tak. Og tak for en fin tale. Jeg vil lige følge op i forhold til det, som Søren Egge Rasmussen startede med at spørge om, altså hvad det præcis er i det her beslutningsforslag, som ordføreren mener der er udgiftsdrivende.

Jeg ved godt, at der i overskriften står noget mere overordnet, men når man læser det, er det, det handler om, jo at afskaffe de kriterier, de regler, der gælder for selskaberne på det her område, altså at kommunerne skal lave de her særskilte selskaber, og hvordan afgiftsstrømmene så er på det område. Og gør man det, som det er beskrevet her, så koster det, som jeg husker det, et trecifret millionbeløb i tabte afgiftsindtægter. De penge skal jo komme et eller andet sted fra, når man så – i hvert fald de partier, der laver finanslov her i landet – skal forhandle det. Nogle kunne også få den tanke, at det skulle kommunerne så selv betale for i kommuneforhandlingerne med penge, der ellers kunne være gået til at bedrive skoler, børnehaver og ældrepleje i Danmark. Men er det det, vi taler om? Hvor er det, vi skal finde de penge henne, som vil mangle, hvis man gør det, som Enhedslisten faktisk beskriver som den indholdsmæssige materie i deres beslutningsforslag? Det er det, der ikke er nogen svar på, og vi stemmer ikke for beslutningsforslag, hvor pengene mangler.

Men man kunne vel godt forestille sig, at man bare omlagde tingene, så det var udgiftsneutralt, eller hvad?

Jamen hvis det er et konkret forslag, kunne man jo komme med det som forslagsstiller. En omlægning er jo så heller ikke bare et ord, man kan sige. Altså, det ville stadig væk indebære, at der var nogle andre, der på en eller anden måde skulle betale, og hvem det er, fremgår i hvert fald ikke af beslutningsforslaget. Men en regning er der, og hvis ikke vi også har den på bordet, kan vi ikke bakke op om et forslag, der skal pålægge at skabe regningen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Og den næste ordfører i rækken er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Mange tak for det. Og lad mig starte med at sige til hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten, at det her jo sådan set ikke er et ringe forslag. Det er på mange måder et udmærket forslag, men som hr. Søren Egge Rasmussen selv lige har erkendt, så er det en reklamekampagne eller et valgkampforslag og måske ikke et politisk forslag, som kan føres igennem som konkret politisk handling. Derfor kan jeg med det samme afsløre, at vi jo ikke kan stemme for en reklamekampagne for Enhedslisten; vi vil gerne stemme for konkret politisk handling.

Vi er jo helt enige i intentionen her. Vi skal i så høj grad, som det overhovedet kan lade sig gøre, have solcellerne op på tagene. Vi skal have dem væk fra de marker, hvor de i alt for høj grad kan komme til at genere lokale borgere eller lokalsamfund. Vi skal have dem væk, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, fra den gode landbrugsjord. Vi skal have dem op på tagene og meget gerne på de kommunale tage, på sportshaller, på rådhuse, på ældreboliger og på plejehjem. Vi skal have solcellerne op på etageejendommene. Vi skal have dem ud på vandet, hvilket vi i øvrigt her i Folketinget har lavet lovgivning, der kan sikre. Og vi skal have dem ud, hvilket vi i Venstre er meget optagede af, på den jord, der bliver udtaget til at beskytte vores fjorde og havmiljø. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så lad os få solcellerne derud. Det er multifunktionalitet, som det så fint hedder. Tænk, hvis vi både kan sikre mindre kvælstofudledning til vores fjorde og vores havmiljø og mere grøn energi. Og hvis man gør det ordentligt, kan en solcellepark i virkeligheden også bidrage til biodiversitet, og det er der jo gode eksempler på. Jeg har tidligere her fra talerstolen nævnt Skovgaard Energy oppe ved Lemvig, som har samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om at lave solcelleparker, der også kan fremme biodiversiteten.

Tænk, hvis vi kunne forene det på den måde. Det vil vi rigtig gerne arbejde for i Venstre, og derfor har vi jo også presset på for det. Og sammen i regeringen er det jo lykkedes at få lavet en række forslag, som allerede nu sikrer hurtigere og nemmere opstilling af solceller. Det er leasingreglerne, som jo er under lovbehandling i Folketinget lige nu. Det er tilskudsordningen til etageejendomme. Det er de nye samtaler, vi er begyndt på, om modregningsreglerne. Så der sker jo noget, og der sker også noget, når det gælder solcellerne. De flytter i høj grad op på tagene rundtomkring. Det er jo steget med 20 pct. alene fra 2023 til 2024 og 100 pct. over de sidste 5 år, når man ser på, hvor mange solceller der er kommet op på danske tage. Og det er rigtig godt, for det er det, borgerne kan forstå. Man bliver jo glad, når man går ind på en skole og der er solceller. Man bliver stolt som både børn og forældre, når man ser, at den skole, man er på, bidrager til at løse klimakrisen. Det kan også være på sportshallen eller alle de andre steder, jeg nævnte før. Så det er jo rigtig vigtigt, at vi sætter skub i det her.

En af de ting, som Enhedslisten meget sætter fokus på, er jo selskabsdannelsen i kommunerne. Og jeg har sagt, fra talerstolen og også offentligt, at det bestemt er noget af det, jeg synes vi skal se på. Kan vi gøre det nemmere for kommunerne at sætte solcellerne op, uden at de skal igennem hele den proces, der ligger i selskabsdannelsen? Som jeg har forstået det, da man startede, var det jo sådan, at hvis man lavede solceller på en lygtepæl for at få lys i lygtepælene om natten, så skulle man også lave et selskab for hver lygtepæl. Det har vi da trods alt fundet en løsning på, så det ikke er nødvendigt. Og måske kan vi gå videre ad den vej; det er vi i Venstre meget opsatte på at se på.

Jeg lyttede også nøje til ministerens tale og hørte, at ministeren jo også sagde, at det er et af de greb, man kan tage, men det koster mange penge. Det koster penge i form af tabte afgifter, og derfor er det jo noget, der skal håndteres, også i en finanslov eller i en økonomiaftale med kommunerne. Det kræver et grundigt forarbejde, det kræver grundige analyser, og det kræver grundige beregninger, hvis vi skal gå den vej. Det har vi også efterspurgt i Venstre, og det ønsker vi også at vi ser nærmere på. Og jeg ved, at ministeren ser på, hvad vi kan gøre mere, hvordan vi hele tiden kan analysere, hvordan vi kan fremme den grønne omstilling og solceller på tagene.

Men da Enhedslisten på ingen måde har tilvejebragt et beslutningsgrundlag eller en finansiering, kan vi ikke stemme for forslaget. Og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de heller ikke kan stemme for det. Men tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkel kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

I forhold til det med de tabte afgifter er det jo lidt spøjst at opleve, at vi pisker kommunerne til at lave fjernvarmeplanlægning, hvor man får udfaset mest mulig fossil gas, og så taber statskassen penge på det. Men når det drejer sig om solceller på kommunale bygninger, hvor man godt kan opstille et eller andet fiktivt regnskab om, at så kommer staten ikke til at have så mange afgifter på elektricitet, så er det et kæmpe problem. Altså, der er jo noget her, der er helt skævt.

Altså, for mig at se drejer kommunalvalg sig om politik. Det drejer sig jo om, hvad det er for nogle rammer, hvad det er for nogle rammevilkår, Folketinget definerer, i forhold til hvad det er for en energipolitik, man kan føre ude i kommunerne. Mange kommuner har klimamål, og når man i nogle kommuner opsætter solceller på offentlige bygninger, er det for at forfølge sine klimamål, og det gør man så, vel vidende at det er en dårlig investering. Og det er jo ikke rimeligt, at man ikke bare kan have en rimelig investering.

Jeg synes, det er nogle mærkelige præmisser, der sættes op. Altså, vi har jo sol, der skinner ned på nogle tage, og hvor solen ikke bliver udnyttet. Hvad er det, vi taber? Hvad er det, vi taber ved at udnytte den energi? Det hænger simpelt hen ikke sammen for regeringen.

I så fald hænger det heller ikke sammen for Enhedslisten, for Enhedslisten stemte for den her lov, som kræver af kommunerne, at de skal lave en selskabsdannelse, altså at de skal udskille det i et selskab. Det skal man jo med vand, spildevand og affald. Og Enhedslisten står bag den her lovgivning, så det hænger jo ikke sammen for Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen.

Men ja, vi skal se på, om vi kan gøre det anderledes, i kraft af at markedssituationen har forandret sig, også for solceller på land, og at de ude i kommunerne er under massivt pres. De kommuner, der går foran i den grønne omstilling – og stor ros til dem – og i en dialog med deres lokale borgere og landmænd prøver at finde nye grønne løsninger, mærker også presset, fordi de da ser, at der er modstand mod solceller, der ligger tæt på borgere eller lokalsamfund eller kan lægge beslag på det, som man hellere så var natur.

Så ja, lad os se på det, men Enhedslisten stod bag den her lovgivning. Vi har sagt, at vi ønsker at analysere, om vi kan gøre det anderledes, og det er vi sikre på at regeringen er villige til at se på.

Jeg har analyseret på den lovgivning, jeg var med til at vedtage, og jeg vil gerne være med til at ændre den lovgivning. Jeg har set på de budgetter fra Aarhus Kommune, som opstiller regnskaber og budgetter for, hvad det er, man kan have af indtægter ved at investere i solceller på kommunale bygninger, og kan se, at der kan være en eller anden tilbagebetalingstid på 30 år. Det synes jeg ikke er rimeligt, og derfor er det da rimeligt nok, at man så her i Folketinget drøfter, hvordan vi kan ændre på et helt urimeligt krav til kommunerne om, at alle kommuner skal opstille sådan et selskab.

Hvis ordføreren virkelig vil have solceller på kommunale bygninger, skal man presse på for at være med til at drive, at vi kan få de her forhandlinger.

I Venstre har vi længe sagt, at vi ønsker at se på det her område og analysere, hvorvidt vi kan fjerne kravet om selskabsdannelse. Men vi har jo allerede taget en række andre initiativer til at fremme opsætningen af solceller. Leasingreglerne gør det nemmere for kommunerne at gå ind og lægge solceller op, og dem har vi jo under behandling her i dette Ting.

Men det, jeg ikke synes er seriøst fra Enhedslistens side, er, at man ikke prøver at gå i en politisk dialog, at man ikke prøver at få fremskaffet et ordentligt beslutningsgrundlag og et finansieringsgrundlag, men at man laver noget, som er en reklamekampagne frem mod et kommunalvalg, her i Folketinget, er ikke seriøst. Og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak for talen. Det var egentlig ikke, fordi jeg havde tænkt mig sådan at spørge om noget, men nu gentog ordføreren det her med, at man ikke ville bakke et forslag, der kommer fra andre partier, op, fordi det kan anses for at være et reklameforslag. Men sidder vi ikke her for at kigge ind i tingene, for at finde ud af, om der er nogle problemer, og om der er nogle løsninger, og hvis der ellers er et problem og der her er en mulig løsning, så bør man da gå seriøst ind i det, uanset hvilket parti det er, der har fremsat det. Mener ordføreren ikke det?

Altså, jeg noterede jo bare, at hr. Søren Egge Rasmussen selv lagde vægt på, at det her var godt for Enhedslisten frem mod kommunalvalget. Men i Venstre har vi det princip, at hvis vi skal vedtage forslag i Folketingssalen, så skal der være finansiering med. Det var engang også et princip, som Det Konservative Folkeparti bakkede op om, da Det Konservative Folkeparti også i sin tid var regeringsbærende.

Ja, det mener vi fortsat i Venstre, altså der skal være finansiering bag de forslag, der ligger, og som vi vedtager her i Folketinget. Og det her vil medføre betydelig afgiftstab, og det skal vi have håndteret, før vi kan stemme for sådan et forslag. Det er derfor, vi stemmer imod, og det er det, jeg har sagt fra talerstolen.

Tak. Nu spurgte jeg ikke, hvad Det Konservative Folkepartis politik var. Det tænker jeg nok at jeg har en lillebitte smule mere forstand på, end ordføreren fra Venstre har, kunne man formode. Det, jeg spurgte til, vedrører, at hvis et forslag fra et andet parti ellers er fornuftigt, så er det vel ikke en begrundelse for at være imod, at det kommer fra et andet parti. Er det korrekt forstået, at det mener ordføreren egentlig heller ikke.

I Venstre tager vi rigtig mange gode forslag ind fra andre partier, fra private virksomheder, fra folkelige foreninger og, ja, sågar fra EU og ser på dem og analyserer dem, men vi har som et krav, at der skal være finansiering bag de forslag, der lægges frem i Folketingssalen. Jeg udtalte mig ikke om Det Konservative Folkepartis politik i al almindelighed, men reflekterede blot over, at ordføreren jo fremførte som spørgsmål, hvorfor vi ikke kunne stemme for dette forslag. Og der sagde jeg, at det er, fordi det ikke er finansieret, og at den linje havde Det Konservative Folkeparti også engang her i Folketingssalen.

Den næste, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo altid dejligt at høre en Venstremand stå og sige: Vi har aldrig stemt for noget uden finansiering. Det kan man jo undersøge om Venstre nogen sinde har gjort. Det er jeg næsten sikker på at man har.

Men det er jo et rigtig godt forslag. At hr. Søren Egge Rasmussen så helt koldt konstaterer, at det også er det i forhold til kommunalvalget, er jo bare faktuelt. Det er det jo, for det er et rigtig godt forslag. Men når nu man er lidt bedre end os andre, kan jeg næsten mærke på det herinde, kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke har taget det her beslutningsforslag og for længe siden er kommet med et lovforslag om det selv. Det giver jo rigtig god mening. Faktuelt er det et godt forslag.

Er ordføreren uenig i, at der er meget lavthængende frugter, og at de har hængt der igennem mange kommunalvalg tilbage i tiden? Er det bare det, at Venstre ikke rigtig kommer ud over rampen? Man vil gerne snakke, men man kommer ikke ud over rampen. Er det ikke bare konstateringen her? For man er ikke selv kommet med et lovforslag og kommet med finansieringen. Så man synes, at det er dårligt, at det skal op på tagene; man har ikke selv fået idéen, hverken nu eller i årtier forud. Så er det ikke bare det, der igen viser sig ved Venstre?

Jeg må sige, at hr. Kim Edberg Andersen taler imod bedre vidende. Man kan jo se de lovforslag, der allerede ligger i Folketingssalen, om at få solcellerne op på tagene – tilskud til etageejendomme, leasingregler, at få dem ud på vandet, hele spørgsmålet om det, vi også behandler her i Folketinget, der kan sikre, at vi får den grønne energi ud på vandet i højere grad. Og ja, jeg har sagt, at vi også ønsker at se på modregningsregler eller selskabsdannelse i kommunerne, men markedssituationen har forandret sig. Det er jo kun kort tid siden, at det her var en rigtig god forretning, og kommunerne burde være gået i gang der. Nu er markedssituationen ændret, og derfor står bøvl og bureaukrati i vejen, og det er vi villige til at se på. Men ja, vi ønsker at finansiere de forslag, vi lægger frem i Folketingssalen. Vi ønsker at være økonomisk ansvarlige, og det håb havde jeg faktisk også for det parti, som hr. Kim Edberg Andersen er medlem af.

Jeg tror, der er masser af Venstres vælgere, der tænker, at den regering, man sidder i, ikke har den økonomiske ansvarlighed, man lovede inden valget. Men lad nu det være. Det er rigtigt, at man har lavet nogle rigtig gode forslag i Venstre, altså om CO2-afgift på landbrug osv., og det har været supergodt. Men enten ved Venstres ordfører det ikke, eller også har han ikke sat sig ind i det, men kommunerne har jo råbt om den her problemstilling i årtier, så det er jo ikke bare, fordi der lige er noget, der har ændret sig for nylig, og det nu ikke kan svare sig længere. Det er vel, fordi Venstre, som de plejer, har sovet i timen. Nu blev de overhalet af et rigtig godt forslag fra Enhedslisten, og nu er de rigtig kede af, at næste gang de skal ind i ministerbilerne, bliver det på Enhedslistens bekostning. Er det ikke bare det? I har sovet i timen i Venstre.

Jeg kan jo bare notere, at det i høj grad er ude i Venstrekommunerne, at man virkelig tager den grønne omstilling meget alvorligt og man ligger forrest, når det gælder om at sikre grønne løsninger og mere vedvarende energi. Det har jeg den største respekt for. Vi lytter meget til vores kommunale bagland, og det har vi også gjort på det her område. Derfor har jeg sagt: Ja, lad os se på, om vi kan gøre mere for at fremme opsætningen af solceller på kommunale bygninger. Det har ministeren også indikeret at han er villig til at se på. Det er konkret politik. Det er sådan, man agerer som regeringsparti; man analyserer, man finansierer, og man fremsætter forslag i Folketinget, som bliver til noget, og som ikke bare er en del af en reklamekampagne. Og det er der, vi er som parti.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak. Velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg har fået fornøjelsen af at være her i dag, da vores normale ordfører ikke havde mulighed for at deltage. Når man bor i No i Vestjylland, ved man godt, hvem det er, der skal tage fra, når vi taler om grøn omstilling. Vi har de store, smukke åbne landskaber, og det er her, vind blæser stærkest, ja, faktisk siger vi, at 95 pct. af tiden blæser det, og de sidste 5 pct. stormer det. Af samme grund kan man ikke stå noget sted i Ringkøbing-Skjern, uden at man kan se vindmøller. Man kan heller ikke gå ret langt uden at møde en projektmager, der har fået den idé, er det er vores åbne landskaber, der skal fyldes med solpaneler. Der er et helt vanvittigt pres på borgerne i vores landdistrikter, fordi de igen og igen oplever, at det er i deres baghave, der skal tjenes penge på den grønne omstilling.

En måde at lette presset på vores landdistrikter på er at gøre netop det, som foreslås i dette beslutningsforslag, hvor Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger og at komme med forslag til, hvordan Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

Danske kommuner ejer næsten 15.000 bygninger, der har et tagareal på ca. 30.000 m². Der er selvsagt et enormt potentiale i at udnytte disse arealer, så man ikke skal plage indbyggerne på landet yderligere. Desuden har lokal energiproduktion den store fordel, at den mindsker presset på vores elnet, og jeg kan jo forstå, at det kniber lidt med at få ledningerne rullet ud til de kæmpestore VE-anlæg, der desværre er på vej i form af endeløse rækker af solpaneler. Der er en række udfordringer, som det virker underligt at man ikke for længst har fået styr på. Man har f.eks. et krav om, at kommunerne skal oprette et særskilt selskab for at drive solcelleanlæg, hvilket vil medføre ekstra omkostninger til etablering af en bestyrelse og til moms, elafgifter, administration og revision.

Lad os nu få fjernet de krav, og lad os få fjernet kravet om elafgift på egenproduceret strøm, så solcelleinvesteringer på offentlige bygninger bliver mere rentabelt. Der er et stort potentiale i at producere strøm på tagene af vores offentlige bygninger. Beregninger viser, at man kan producere helt op til 1 gigawatt her, hvilket svarer til en 25-procentsforøgelse af vores nationale solcellestrøm. Så lad os komme i gang, ikke mindst for vores landdistrikters skyld.

Med de ord kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne varmt støtter B 109. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, og det er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialisisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte forslaget her. Som så mange andre i salen er vi i SF enige med forslagsstillerne i, at det vil være fornuftigt at se på, om vi kan forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Vi bakker også op om ønsket om at få lagt en plan for, hvordan vi sikrer, at Danmark lever op til de nye EU-krav om at udnytte offentlige bygninger til at høste solenergi. Så jeg kan derfor med det samme sige, at vi støtter forslaget her.

I SF mener vi, at det vil være oplagt at se på, om der kan lempes på kravet om, at kommunerne skal oprette et særskilt selskab, når de etablerer solceller på de kommunale bygninger. Vi tænker, at det her krav måske, hvem ved, udspringer af en bekymring for, at solceller på kommunale tage kan få unfair skattefinansierede konkurrencefordele i forhold til private energiselskaber. Jeg tænker bare, at givet de stramme budgetter i kommunerne tvivler jeg på, at det er en så væsentlig problemstilling igen, uagtet at der måske er nogen, der har den bekymring.

I SF er vi til gengæld ret optaget af, at der skal betales elafgift af den strøm, der produceres på de kommunale tage, for ellers giver vi et indirekte statslig tilskud til solceller på kommunale tage, som overstiger, hvad vi har givet af støtte til andre former for vedvarende energi tidligere. Så det synes jeg er ret væsentligt. Men overordnet set synes jeg, at det her er utrolig klogt, og SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg har oprigtig talt været lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle anbefale Liberal Alliance stillede sig her. Men i Liberal Alliance støtter vi decentralisering af energiproduktion, og at borgere, selskaber, offentlige institutioner og alt muligt andet skal kunne være mere eller mindre selvforsynende, om de ønsker det. Jeg ved, at forslaget stilles som en reaktion på, at regeringen hverken i sin solcellestrategi eller efterfølgende har fremlagt nogen som helst konkrete bud på, hvordan man kunne gøre det nemmere for kommuner at opstille solceller på tagene.

De nuværende regler om, at kommuner og regioners egenproduktion af el skal udøves i særskilte selskaber med begrænset ansvar, gør det besværligt og uattraktivt at opstille solceller på offentlige bygninger. Så vi ender med at støtte forslaget, fordi vi er enige i målet og vi er enige i, at regeringen bør komme i sving med løsninger. Vi er formentlig nok ret uenige med Enhedslisten i metoderne, og hvordan de lige præcis synes strategien skal udformes, men det må blive debatteret i de forhandlinger, som der opfordres til at blive indkaldt til.

Hvordan det finansieres, svæver så også lidt i luften, men Liberal Alliance udviser nu det storsind, som Enhedslisten ikke udviste over for Liberal Alliance. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. En gang imellem kommer der jo et beslutningsforslag, som man bliver – og så må jeg spørge formanden: Må man sige pissesur? – knotten over at man ikke selv har fremsat, og sådan et forslag har vi her. Hermed er der givet et verbalt spark over skinnebenet til hr. Søren Egge Rasmussen for ikke at have spurgt, om vi ville være med. Så kunne det også være, det havde været lidt skarpere omkring det der med økonomien, som alle brokker sig over.

Vi er i fuld gang med at miste både borgernes og byrådenes opbakning til den grønne omstilling. Alting handler om kæmpestore nationale projekter, store løsninger og store vedvarende energi-projekter, som pløjer igennem landskabet, og vi fnyser af det mindre og nære, som gør, at folk – dig og mig – oplever, at man gør en forskel, og det kan simpelt hen ikke blive ved med at holde til det. Borgerne, virksomhederne og kommunerne ender med at blive en modstander i den grønne omstilling og for vores grønne ambitioner. Selv Klimarådet har opdaget, at det vist ikke er så godt, at vi ikke har borgernes fulde opbakning til det her. Det var de inde på, da de besøgte udvalget sidste gang.

Kommunerne vil faktisk gerne opsætte solceller, men de mødes af bureaukrati og ringe økonomi, og kravet om, at de skal oprette et selvstændigt selskab for at opsætte solceller, er bare en barriere, og det er ærlig talt også noget pjat, al den stund at vi i forvejen giver dem lov til at lægge solceller på, hvis det er en ny installation. Så det er lidt nogle pseudoregler, når en ny børnehave kan få lov at få solceller, uden at man skal lave et selskab, men hvis man lægger solceller på en gammel børnehave, ja, så skal man oprette et energiselskab. Kom nu ind i kampen. Det her er jo sørgeligt komisk.

Regeringen har i sin solcellestrategi fra maj 2024 ikke præsenteret løsninger, som reelt fjerner barriererne for kommunerne. Man henviser til, at der er en løbende dialog med KL, men det er jo tydeligt for selv den største sinke, at det ikke fører til en snus. Vi behandler løbende EU-lov på det her område. Signalerne fra EU er tydelige. Det skal gøres attraktivt at sætte solceller op, og det skal være attraktivt at dele energi i fællesskaber, både hos private, i virksomheder og i det offentlige. Men mange års danske dogmer og gammel lovgivning står i vejen for det, og det står i vejen for, at vi kan favne formålet fra EU, og det er superærgerligt, for vi ryster jo ikke på hånden et øjeblik, når vi bruger milliarder på de helt store grønne projekter, som der er få borgere, som bakker op om.

Man behøver ikke dele ideologi med Enhedslisten for at se, at de har fat i den lange ende af det her emne, uanset om der kan være noget med detaljerne, så derfor støtter vi intentionen i forslaget, så det kan blive lettere for offentlige, både kommuner og regioner, at opsætte solceller, og der kan sagtens være noget med et økonomisk aspekt i det her, som ikke er afdækket, men det er jo så det, man kan finde ud af: Hvad er det for nogle konkrete forslag, vi vil lave, og hvad vil det i givet fald koste? Så derfor bakker vi op om forslaget om, at regeringen indkalder til forhandlinger om, hvordan vi kan forbedre rammerne for solceller på offentlige bygninger. Så tak for forslaget, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for talen, og undskyld, at jeg ikke har inviteret De Konservative med. Jeg skal prøve at huske, om det kan være en mulighed en anden gang. Nogle gange går jeg ind for det der ubureaukratiske med, at nu kører vi bare. Sådan er det. Jeg har også den der refleksion over, at der er noget, vi understøtter med milliarder, f.eks. brint, brintinfrastruktur og CO2-lagring, og så skal man være så nidkær, hvis en kommune kommer til at have en mindreudgift, hvis det er sådan, at man gav dem lov til at have solceller, hvilket jo godt kan bidrage i den klimakamp, som vi står midt i.

Så jeg synes, at der er noget, der er virkelig skævt, og det kan være, at vi via udvalgsbehandlingen kunne få præciseret, hvad skyggeprisen egentlig er på det her, hvis staten taber en anelse i forhold til nogle afgifter, ved at en kommune får en bedre økonomi af at sætte solceller op.Men altså, udgangspunktet er jo, at den solenergi, der strømmer ned på tagene, ikke udnyttes. Så vi skulle da gerne kunne finde på løsninger, hvor vi får flere solceller på tagene. Altså, det her er så indlysende. Jeg sikker på, at der er mange konservative borgmestre, som vil være enige i, at det er et godt forslag, vi har fremsat.

Det tror jeg netop at hr. Søren Egge Rasmussen har fuldstændig ret i. Vi har flere konservative kommuner, som kigger på alle mulige mærkelige modeller. Da jeg selv var i byrådet i Ikast-Brande, var vi inde at kigge på lige præcis solceller på tagene. Der var faktisk mig, der satte det på dagsordenen. Efter alle mulige beregninger vendte forvaltningen tilbage og sagde: Det er usikkert, det er bøvlet, og vi anbefaler et nej. Så kan jeg stå der med alle mine talenter og sige: Jeg vil da godt betale en lille smule for det. Men hvis det er sådan, at der er andre, der synes, at det er for bøvlet, bliver det bare svært.

Nu nævnte ordføreren også de her kommende EU-krav, og der er jo så nogle årstal for, hvornår man skal opsætte solceller på eksisterende og nye bygninger. Der står jo så, at det senest skal ske det ene og det andet år. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke det ville være en fordel, at vi tager de krav fra EU og opfylder dem hurtigst muligt, for så kunne vi måske få nogle solceller op på de offentlige bygninger.

Hvis jeg nu, selv om jeg kun har været her et år, skal være lidt erfaringsramt, ville mit gæt være, at des tættere vi kommer på den der dato, des større er sandsynligheden for, at der vil komme et lovforslag her i Folketinget, hvor vi bemyndiger ministeriet til selv at fastsætte en masse lovgivning. Hvis vi nu netop var lidt proaktive, kunne det rent faktisk være, at det blev en demokratisk proces.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag. I lighed med Konservative havde vi også gerne ikke bare støttet, men også været med til at fremsætte forslaget. For det er vigtigt, at vi får gjort det smidigere at få sat solceller op på offentlige byggerier. Jeg forstår det sådan set også sådan på debatten, at det er der ikke nogen uenighed om her i salen.

Så ender det med at dreje sig om, hvad det må koste, hvordan et beslutningsforslag er skruet sammen, hvem der har fået idéen og fremsat det, og om der er kommunalvalg eller der ikke er kommunalvalg. For mig at se er det, Enhedslisten beder om med det her beslutningsforslag, er, at regeringen indkalder til nogle forhandlinger, så vi kan få sat os om et bord og få drøftet en problemstilling, som vi alle sammen er enige om. I hvert fald synes vi fra Radikale Venstres side, at det skal være rentabelt for det offentlige at opsætte solceller, som kan dække eget forbrug af elektricitet. Vi synes også, at vi skal få kigget på EU-kravet.

Så derfor bakker vi op om Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg synes, at det er noget pjat fra regeringen, at den ikke vil bakke op, når den omfavner det, så meget som den gør, og så alligevel ender med at henvise til, hvad der for mig at se er ikkeeksisterende argumenter. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. En af de henvendelser, jeg oftest får, er fra en eller anden dansker, der er kørt igennem en eller anden gade i en eller anden by og har kigget op på tagene og tænkt:

Hvorfor er der ikke nogen solceller? Jeg henvender mig til Folketinget og siger: Vi skal da have solceller på tagene.

Det er supergod logik, og det burde vi have haft for længst, og jeg har fået de henvendelser længe nu, så jeg synes da, det er et meget relevant beslutningsforslag, det her, altså at se på, hvordan vi på nogen som helst måde kan fremskynde, at vi får flere solceller op på tagene i en tid, hvor vi jo har brug for strøm som aldrig før.

Det, der så ligesom bliver et argument for Venstre, er, at Enhedslisten ikke har styr på det, for de har selv skrevet under på den aftale, der gør, at man skal oprette selskaber, så de har ikke styr på noget som helst. Det er da det mest old school argument, du kan finde i den her sag. Det gungrer. Man kan næsten høre det brugt 100 eller 200 år tilbage i tiden. Der kan jeg godt lide svaret fra hr. Søren Egge Rasmussen, hvor han siger: Jo, men vi vil gerne forbedre aftalen; vi har læst på det; vi har fundet ud af, at vi gerne vil forbedre det yderligere. Og det er jo derfor, vi er her. Så det der med at holde hinanden op på, at hvis vi først har stemt for noget, kan vi aldrig nogen sinde tillade os at prøve at forbedre det, er jo en af de ting, som er kontraproduktiv i den her sag.

Vi har det sådan i Alternativet, at vi meget gerne vil til forhandlinger om, hvordan vi kan sikre flere solceller på tagene. Der er en masse bureaukrati, vi er nødt til at kigge på. Det er jo nærmest nogle gange umuligt at få lov til at sælge sin strøm osv. Vi vil gerne gøre det lettere både lokalt og i større skala, så meget, vi overhovedet kan. Så vi støtter naturligvis Enhedslistens forslag, og så kan vi jo sætte os sammen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og finde ud af, hvad det her koster. Uanset hvem der skal lave det, koster det jo penge. Og i stedet for at feje et forslag af bordet, fordi det ikke er præciseret, der ikke er budget for det, og der ikke er en finansiering, må jeg sige, at vi vel egentlig er valgt for at prøve at gøre ting muligt. Så hvorfor sætter vi os ikke sammen og laver det i stedet for at hælde et godt forslag ned af brættet, på baggrund af at det ikke er regnet ud og finansieret endnu?

Med hensyn til den del af forslaget, der handler om at sætte noget fart på EU's planer for at få solceller op, kan jeg sige, at vi selvfølgelig også støtter det.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige gøre ordføreren opmærksom på, at vi ikke bruger engelske eller andre udenlandske udtryk. Der havde sneget sig et lille »old school« ind. Der kunne man have sagt »gammeldags«. Vi må lige hjælpe hinanden. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg (formanden udtaler efternavnet med en a-lyd) fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Fru Dina Raabjerg (Dina Raabjerg udtaler efternavnet med en å-lyd). Ja, man bliver så sur nu, når I ikke kan finde ud af det. (Den fg. formand (Birgitte Vind): Ja, det er rigtigt).

Tak til ordføreren for at gribe lige præcis den der lille ting med, at når man engang har stemt for et eller andet, er det ligesom om man ikke kan gøre noget andet. Det er supergodt fanget. Jeg erindrer, og det kan være, at ordføreren også erindrer det, at vi havde en aftale for ganske nylig, der handlede om et prisloft på overskudsvarme. Er det ikke korrekt husket, at regeringen havde været med til at lave det prisloft, og at regeringen selv var med til forholdsvis hurtigt at ændre det prisloft?

Jo, formentlig. Fru Dina Raabjerg plejer at have en god hukommelse, så det vil jeg tro er rigtigt, og hvis det ikke er rigtigt der, er det rigtigt i en helt, helt masse andre sammenhænge, heldigvis. For selv om det er sådan, at man ofte siger til partier, at de ikke kan lave noget om, fordi de har stemt for det, så gør regeringen det jo selv hele tiden. Det er vi jo nødt til at gøre. Vi er nødt til hele tiden at forbedre tingene her i landet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, for Enhedslisten, der får ordet.

Tak for debatten indtil nu. Jeg håber, at den kommer til at køre videre i en forhandling med regeringen, når de engang besinder sig. Jeg vil da håbe, at det gør indtryk, hvor mange partier der faktisk har støttet Enhedslistens forslag om, at der skal være en forhandling omkring forbedrede muligheder for at opsætte solceller på offentlige bygninger. Jeg vil gerne takke Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Alternativet for at støtte det her forslag. Når så mange partier egentlig ønsker, at regeringen indkalder til en forhandling, ville det så ikke være rimeligt, at man gjorde det? Hvad har man at tabe?

Vi er i gang med den her kæmpe omstilling væk fra fossil gas, og den støtter vi fuldt ud. Man taber sådan set penge på det i statskassen. Der kommer ikke så mange afgifter ind fra den fossile gas. Har vi regnet nøje på det? Jeg er ikke sikker på det. Det er nogle gange, at vi har store projekter, hvor der indtræffer sådan en milliardblindhed. Når først et projekt er blevet megastort, er det nogle gange nemmere at få igennem. Så kan man godt bevilge milliarder til brintinfrastruktur og CO2-lagring, støtte til brint og støtte til pyrolyse. Så er det ligesom, at beløbet er ligegyldigt, for det er jo sådan en udvikling. Og hvis det er sådan, at vi kommer til, at det er et spørgsmål om at forholde sig til solceller på kommunale bygninger, så er det lige pludselig et stort problem, hvis det er sådan, at det medfører, at man så får færre indtægter ind.

Jeg synes ikke, det hænger sammen. Jeg synes, der er nogle nære muligheder, som ikke bliver udnyttet, og jeg synes, vi er endt et lidt for unuanceret sted. Når vi ser på udbygning af den vedvarende energi i Danmark, er det ligesom, at det er de store projekter, som man fremmer, men det nære på den lokale folkeskole og på det lokale plejehjem er så lige pludselig et stort problem, hvis det er sådan, at man er endt med, at kommunen havde en økonomisk drift, som var bare en anelse bedre. Og jeg har svært ved at forstå den her modstand. Ja, der er kommunalvalg i år, og selvfølgelig vil der være en interesse for, hvad det er for en økonomiaftale, regeringen lander med KL. Men der er jo også et øget fokus på, om der ikke er nogle ting ude i kommunerne, som kunne gøres bedre, hvis det var sådan, at man havde andre rammevilkår.

Og ja, vi stiller forslag fra Enhedslistens side. Så når vi rejser forslaget om, at kommunerne skal have bedre mulighed for at sige nej til udvidelse af store svinelandbrug, og når vi kommer med forslag om, at anlægsloftet bør lempes lidt, så man kan lave klimainvesteringer, er det jo, fordi vi har en dialog med vores byrådsmedlemmer. Vi har en politisk dialog med dem, og vi har også haft en dialog med dem omkring de her solcelleanlæg. Jeg kan jo næsten ikke gå til et møde i vores netværk for kommunalpolitikere, uden at jeg bliver spurgt: Har I gjort noget ved det? Det kan være, jeg får det nemmere næste gang. Så kan jeg sige: Nu har jeg fremsat det her forslag B 109; I kan læse om, hvad vi har gjort dér og læse debatten osv. Måske kunne jeg også komme til det, at jeg så kunne sige: Nu har ministeren indkaldt til et forhandlingsmøde.

Kan det her løses på anden vis? Jeg i tvivl om det. Vi har jo et lovforslag til behandling omkring leasingmuligheder for solceller på erhvervsbygninger. Og jeg har stillet det officielle spørgsmål om den der tekst, hvor der står »erhvervsbygninger m.v.«, altså om, hvad det der »m.v.« dækker. For hvis vi i det lovforslag kunne ende med, at det »m.v.« også var gældende for kommuner og regioner og stat, så er det måske en mulighed. Det er jo ikke, fordi det er et must for os, at de der solceller, der sættes op på kommunale bygninger, skal være ejet af kommunen. Så hvis det er løsningen, er vi åbne over for det. Vi har ikke i vores beslutningsforslag lagt os fast på noget. Vi har nævnt, at det er problematisk med den måde, det kører på i øjeblikket, hvor kommunerne skal oprette et selvstændigt selskab. Vi har også listet op, at de gældende regler om de samlede afregningsvilkår ikke er rentable nok for kommunerne.

Løber vi så fra et eller andet lovforslag, som vi engang har stemt for? Nej, det synes jeg ikke. Vi gør opmærksom på, at her er noget, der skulle gøres bedre. Og det kan jeg så se at der er en lang række partier der sådan set er enige med os i. Jeg synes, det er lidt spøjst at kunne læse, at når man ovre fra Malmø siger, at man gerne vil sætte flere solceller op på offentlige bygninger, så trækker man frem, at man ikke skal gøre det ligesom i Danmark. Men man vil gerne have mere vedvarende energi, og jeg ønsker Malmø alt muligt held til at lykkes med deres plan for at få solceller op på offentlige bygninger.

Den anden del af vores beslutningsforslag her vedrører sådan set at imødekomme de krav, der kommer fra EU omkring solenergi på offentlige bygninger, og der lagde jeg mærke til, at ministeren sagde, at der er tid endnu. Hvis det er tilgangen, at man ikke skal gennemføre noget før allersenest pålagt af EU, så synes jeg ikke, at det er en klimavenlig tilgang til det. Når nu EU kommer med de her krav om at sætte solceller op på eksisterende og nye bygninger, hvorfor så ikke skynde sig? Når ministeren ude i offentligheden har erkendt, at det er svært at nå i mål med fire gange vedvarende energi på land, så må man jo finde på nye tiltag. Og der kunne det være et godt tiltag at gennemføre noget, som EU kræver, tidligere end den allersidste dato.

Jeg synes, vi har så meget at vinde ved at lave om på de her rammevilkår og få kommunerne fuldt med i den klimakamp, som de sådan set laver. Der er mange kommuner, der har opstillet klimamål, og de kan jo nemmere nå dem, hvis det er sådan, at de må stille solceller op på egne bygninger og på egne udearealer. Det er den proces, jeg håber vi kan komme videre med, og jeg ser frem til, at ministeren må erkende, at han er nødt til at indkalde til forhandlinger. Tak.

Tak til forslagsstilleren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Christian Friis Bach. Undskyld, det gik lidt hurtigt her på min skærm, og jeg er åbenbart ikke så hurtig som skærmen. Den første, der får ordet, er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak for en fin tale. Jeg tænkte på, om vi måske kunne lave en aftale. Hvis det bliver sådan, og det kommer formentlig til at ske, at regeringen stemmer nej til det her, bliver det et nej med en lille margin. Men hvis ministeren alligevel indkalder til nogle sådan mere bløde forhandlinger, kan vi så ikke lave en aftale, ordføreren og jeg, om, at så lader vi som ingenting og siger ikke noget om, at det her forslag har været der, men går bare glade til den forhandling?

Jamen jeg ved ikke, om det vil fremme det, at jeg ligesom lader som ingenting til sådan en forhandling, og lader som om, Enhedslisten ikke i snart 10 år her i Folketinget, mens jeg har været energiordfører, har kæmpet for at fremme solceller. Jeg kunne godt være stormodig og ligesom sige, at nu er det jo regeringen, der tager initiativer til dette spændende møde. Jeg tror, vi har snakket så meget om det her, at der er mange, der godt ved, at der kan være bestemte politikere, der har ansvar for, at der kommer til at ske noget mere. Det her skulle gerne være drevet af, at vi vil prioritere klimakampen, at vi vil hjælpe kommunerne til at komme frem til at nå de CO2-krav, som de selv har stillet. Jeg synes egentlig, at sagen er det vigtigste og ikke, om jeg har fremsat et beslutningsforslag eller ej.

Tak for svaret. Det sidste, ordføreren sagde, var netop min pointe. Så vil jeg egentlig gentage det spørgsmål til ordføreren, som jeg også stillede til ministeren: Ville det her ikke være verdens billigste ministerpoint, hvis det var sådan, at regeringen sagde ja til det her forslag?

Jo, jeg tror sådan set godt, at man kan finde en eller anden god løsning, hvor man får udnyttet mere af den solenergi, der strømmer ned på de offentlige tage. Det gælder især i lyset af, at det åbenbart er svært at nå i mål med en firdobling af den vedvarende energi, at de store anlæg ude på landet har lidt problemer med at komme igennem i øjeblikket, og at der er et enkelt selskab, der er under konkurs. Hvad er det, man så gør? Så gør man vel noget andet, mens man arbejder med at løse de problemer. Så jeg synes virkelig, at det burde være en total vindersag at komme frem til nogle løsninger.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Der er tre grunde til, at man lavede det med selskabsdannelse, som Enhedslisten jo stemte for. Den ene er, at man skal have en nogenlunde fair konkurrence mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, som producerer præcis det samme som de private virksomheder. Den anden grund er, at man skal have finansieret vores elnet. Og den tredje grund er, at man skal betale elafgifter.

Så derfor vil jeg bare høre ordføreren: Hvis vi nu dropper selskabsdannelsen, hvordan vil ordføreren så sikre lige konkurrence og finansiering af vores elnet, sådan at vi kan få råd til at udbygge det, og hvordan vil ordføreren finansiere det afgiftstab, der er? Hvor skal pengene komme fra?

Det vil vi meget gerne drøfte i den forhandling, som regeringen nøler med at indkalde til. Jeg har jo ikke konkluderet, at vi skal afskaffe kravet omkring selskabsgørelse; jeg har bare noteret mig, at der er en række kommuner, der synes, at det godt nok er ret vidtgående, hvis man er en lille kommune og det er ret store anlæg, man stiller op, og at der er andre kommuner, der har sagt: Nå, men så gør vi det, for det er det, der står i loven. Så forsøger de at leve med det, og så har de alle mulige projekter, som har et dårligt budget, og de gør det kun, fordi der er et CO2-mål og det her kan være en måde at nå i mål på.

Jeg synes sådan set, at den åbne tilgang, jeg har til det her, altså at vi skal finde frem til en løsning for kommunerne, er den bedste, frem for at komme og sige, at det lige er den der tarif, der skal skrues lidt på. Med hensyn til den der fair konkurrence er jeg egentlig der, hvor jeg synes, at det er okay at bruge den solenergi, der kommer ned på ens matrikel. Vi risikerer jo, at kommunerne begynder at sætte batterier op til ligesom at håndtere solenergien fra deres egne solceller.

Tak. Det var nye tanker. Og jeg tog som sagt meget positivt imod Enhedslistens forslag om at gøre det nemmere for kommuner at sætte solceller op. Det ønsker vi også i Venstre. Men det var mere den her konkurrence mellem Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten om, hvem der kommer først med forslaget. Jeg må desværre meddele, at Dansk Folkeparti med B 56 allerede fremsatte et lignende forslag for stykke tid siden. Men det er jo ikke den konkurrence, vi er interesseret i. Vi jo interesseret i at få det her omsat til rigtig god politik. Og det er der, hvor jeg undrer mig lidt, når Enhedslisten siger, at de 10 år har kæmpet for at komme af med den her selskabsdannelse, for jeg har ikke noteret, at Enhedslisten i 10 år har kæmpet for det.

Men at vi skal se på det sammen, er den invitation, jeg gerne vil tage positivt imod.

Det er sådan lidt spøjst – den solenergi, der kommer ned på kloden her, gør jo, at der er en mulighed for, at vi mennesker kan leve her, og hvem er det så, der ejer den solenergi, der kommer ned på vores egen lille matrikel eller på kommunens matrikel? Er det finansministeren, der er solkongen, og som ligesom skal have alle fordelene? Jeg dyrker nogle gange lidt jordbær i min have – skal jeg til at betale moms af, at jeg dyrker mine egne jordbær, fordi solen tilhører finansministeren? Nej. Og hvordan er det med solenergien – hvordan udnytter vi den bedst? Hvordan fremmer vi, at vi får flest mulige solcelleanlæg op? Det er det, jeg synes er i fokus.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forslagsstilleren, hr. Mikkel Bjørn, vil gerne begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti foreslår i dag, at Danmark træder ud af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Konventionen, indgået i en anden tid og under helt andre omstændigheder, tvinger os i dag til at tildele statsborgerskab til personer, der hverken har bestået indfødsrets- eller danskprøven. Ja, selv mennesker dømt for manddrab, bandekriminalitet og voldtægt kan få dansk statsborgerskab, alene fordi de er født statsløse i Danmark. Det er ikke ansvarligt. Det er fuldstændig uhørt.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at en international aftale skal tvinge os til at give statsborgerskab til personer, der aldrig har vist vilje til at være en del af det danske folk og i nogle tilfælde endda har begået forbrydelser, der burde diskvalificere dem for evigt. Statsborgerskab skal ikke være en automatisk rettighed, men en tillidserklæring. Danmark er ikke et herberg. Det er et hjem, og vi har ret til at vælge, hvem vi lukker ind. Tak for ordet.

Tak til forslagsstilleren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der indebærer, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Som vi også har diskuteret før, mener jeg, at det er hensigtsmæssigt, at der er internationale konventioner, samtidig med at der selvfølgelig er ting ved de internationale konventioner, som er uhensigtsmæssige. Det gælder også statsløsekonventionen, når den eksempelvis forhindrer Danmark i at tage dansk statsborgerskab fra dybt kriminelle udlændinge, og når konventionen forpligter Danmark til at sikre en lempeligere adgang til statsborgerskab for visse statsløse født i Danmark og dermed også begrænser os i at stille samme stramme vandelskrav som over for øvrige ansøgere om indfødsret.

Når det er sagt, er jeg uenig i, at Danmark som konsekvens heraf skal melde sig ud af konventionen. Det er min opfattelse, at en opsigelse af internationale konventioner ikke er løsningen på de udfordringer, vi står over for, både i udlændingepolitikken, men også mere generelt. Jeg mener, vi skal fortsætte i Danmark med at påvirke konventionerne der, hvor vi kan, og også sige højt og tydeligt, når de fører til resultater, som vi ikke kan forklare eller forsvare. Men samtidig tror vi i regeringen på det regelbaserede internationale samfund, og jeg tror på, at vi har en interesse i et effektivt internationalt samarbejde som en måde at løse de globale udfordringer på, som vi står i. En dansk udmeldelse af konventionerne vil selvfølgelig have en negativ påvirkning på Danmarks internationale samarbejde i bl.a. EU og FN.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at konventionerne er hævet over debat. De er udtryk for politiske forhandlinger og kompromiser, og vi ønsker en åben dialog om, hvordan vi kan ændre dem, men ikke en blank udmeldelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Hvorfor anser Socialdemokratiet ikke Danmark for at være et hjem? Med den her logik anser man jo Danmark for at være et herberg, der har forpligtet sig til at give statsborgerskab til alverdens kriminelle, blot fordi de er statsløse. Det er jo fuldstændig uhørt, at voldtægtsforbrydere, bandekriminelle, folk dømt for de mest bestialske forbrydelser overhovedet har næsten gratis adgang til et dansk statsborgerskab, alene fordi de er født statsløse i Danmark. Det kan da ikke for alvor være Socialdemokratiets politik, at vi skal dele statsborgerskaber ud på sølvfade til mennesker, der intet godt vil Danmark.

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at vi deler statsborgerskaber ud på sølvfade. Der er selvfølgelig færre krav i forbindelse med statsløse, men der er stadig langt større krav til en statsløs i Danmark for at få statsborgerskab end gennemsnitskravet for statsborgerskab i de europæiske lande, som vi omgiver os med. Se ud over Europa, hvor man i mange lande automatisk får statsborgerskab efter 5 års ophold.

Vi har heldigvis meget stramme regler for, hvem der får statsborgerskab, og det er noget af det, som jeg også selv har været med til at vedtage i de aftaler, der har været, og som Socialdemokratiet har indgået i. Selv for statsløse, som jeg personligt mener har en meget lempelig adgang, også for lempelig adgang – hvilket jeg mener vi skal påvirke i de internationale diskussioner, som vi er en del af – er der et strammere krav, end der er i de fleste europæiske lande.

Ministeren siger, at det ikke er at dele statsborgerskaber ud på et sølvfad, at vi giver statsborgerskab til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet, overfald og grove personfarlige forbrydelser. Hvorfor skal den slags mennesker have et dansk statsborgerskab, hvis man anser Danmark, som vi gør i Dansk Folkeparti, for at være et hjem, hvor vi selv har kontrol med døren, og hvem vi lukker ind? Så kan man da ikke for alvor mene, at vi skal lukke mennesker ind og give mennesker statsborgerskab, som er dømt for den slags grove personfarlige forbrydelser.

Jeg er uenig i den karakteristik. Jeg mener, Danmark er et fædreland. Jeg mener ikke, at Danmark er et hjem. Jeg mener, det er et fælles fædreland, som vi har bygget op gennem flere tusind års historie og fælles værdier og fælles forståelse af, hvordan vores fællesskab skal hænge sammen, både i det konkrete og i det mere overordnede. Så jeg synes ikke, det er et særlig godt billede på, hvad Danmark er. Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti vægrer sig sådan ved at kalde Danmark for et fædreland, men nu er begyndt at kalde det et hjem i stedet. Det synes jeg da er en ærgerlig drejning, det har taget.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at spørge ministeren, hvem ministeren mener skal afgøre, hvilke personer der skal tildeles statsborgerskab i Danmark. Mener ministeren, at det er Folketinget, eller mener ministeren, at det er konventionerne?

Hvis ministeren mener, at det er Folketinget, hvorfor er det så, at ministeren, Socialdemokratiet og regeringen ikke arbejder hårdere for, at vi kan få ændret det, sådan at det lige præcis er Folketinget, der afgør, hvem der er, der skal tildeles statsborgerskab i Danmark, og at det ikke er statsløsekonventionen, der afgør, hvilke statsløse vi skal tildele statsborgerskab?

Socialdemokratiets formand arbejder hårdt for at ændre de her konventioner og har det som en prioritet i sin ledelse som statsminister for Danmark at ændre de her de her konventioner, og det har der været adskillige diskussioner om hen over de sidste 6 år, hvor fru Mette Frederiksen har siddet som statsminister. Så det mener jeg er en klar prioritet. Jeg glæder mig til at høre, hvad både Liberal Alliance og andre partier mener om sådan et forslag her om blankt at melde sig ud af statsløsekonventionen. Men jeg må bare sige, at det at i sig selv træde ud af konventioner og internationalt samarbejde i en tid, hvor vi jo er udfordret, ikke bare på udlændingepolitikken, men generelt i forhold til det at sikre, at vi har nogle samarbejdspartnere, som vi kan stole på, synes jeg ville være meget, meget uovervejet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Med det her forslag ønsker Dansk Folkeparti, at Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi har et ordentligt, solidt og godt internationalt samarbejde – et internationalt samarbejde, der er bygget op på nogle fælles spilleregler og nogle fælles aftaler, og der skal Danmark ikke melde sig ud. Der skal vi arbejde aktivt for at påvirke tingene i den rigtige retning. Derfor ønsker Socialdemokratiet heller ikke at støtte det her beslutningsforslag, der handler konsekvent om, at vi skal udmeldes af statsløsekonventionen. Vi ønsker derimod aktivt at arbejde for, at fortolkningen bliver mere hensigtsmæssig, end tilfældet er i dag. Derfor har regeringen også for nylig udnævnt en konventionsambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig mere i arbejdet. Med de ord kan jeg tilkendegive klart og tydeligt, at Socialdemokratiet ikke støtter Dansk Folkepartis forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet, hvornår det blev besluttet, at dansk sikkerhed og tryghed skulle pantsættes i en FN-konvention, som tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet og andre grove personfarlige forbrydelser? Hvornår blev det Socialdemokratiets politik, at Danmarks suverænitet skulle pantsættes i en konvention, som tvinger os til at uddele statsborgerskaber som løbesedler på en markedsplads til de mest bestialske forbrydere, vi overhovedet har herhjemme?

Nu er det jo sådan, og det ved hr. Mikkel Bjørn også udmærket godt, at et flertal i det danske Folketing har tilsluttet sig de internationale konventioner. Det vil også sige, at hvis vi skal udmeldes af konventionerne, skal det ske ved et flertal i Folketinget. I går havde vi en lignende diskussion om en række konventioner, som Dansk Folkeparti også synes vi skulle udmeldes af i Danmark. Jeg kunne konstatere i den debat, og lur mig, om det ikke bliver det samme i dagens debat, at der kun er ét parti i Folketinget, som stemmer for at udtræde af internationale konventioner, og det er nemlig Dansk Folkeparti. De andre partier, både til venstre, på midten og til højre for midten støtter jo, at Danmark er aktive i det internationale samarbejde. Der er nogle spilleregler, og vi passer på vores internationale engagement ved ikke bare fra den ene dag til den anden at udmelde os af internationale konventioner.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvorfor er det, at Socialdemokratiet insisterer på, at Danmark skal være en markedsplads og en basar for alverdens statsløse kriminelle? Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Socialdemokratiet, der slår sig op på at føre en stram udlændingepolitik, der varetager Danmarks interesser, insisterer nu på at stå fast på en politik, der tvinger Danmark til at tildele statsborgerskaber til mennesker dømt for grove personfarlige forbrydelser, voldtægt og overfald, og ja sågar terrormistænkte mennesker. Det er ganske enkelt fuldstændig skandaløst.

Men det er jo en falsk præmis og et falsk billede, som ordføreren fra Dansk Folkeparti tegner. Det ved ordføreren jo også udmærket godt, for ordføreren er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg og har således også et indgående kendskab til, hvornår det er, at konventionerne træder i kraft. Kigger vi inden for de sidste par år, ved formanden for Indfødsretsudvalget jo også udmærket godt, at det er under en håndfuld gange, at der er tildelt statsborgerskaber, hvor det er statsløsekonventionen, der er blevet anvendt; det ved ordføreren jo udmærket godt.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at spørge Socialdemokratiets ordfører, om ordføreren anerkender, at statsløsekonventionen spænder ben for den indfødsretspolitik, vi ønsker at føre i Danmark?

Jeg er fuldstændig enig med en lang række partier i Folketinget, der synes, at statsløsekonventionen giver nogle hindringer, for der er eksempler på, at nogle får statsborgerskab – heldigvis ganske få – som efter min opfattelse ikke burde have statsborgerskab i Danmark. Det er også derfor, regeringen aktivt har sagt: Vi går ind og udfordrer de her konventioner. Jeg må jo konstatere, at heller ikke dengang Liberal Alliance sad i ministerkontorerne, endda med udenrigsministerposten, blev der jo taget initiativ til f.eks. at have en ambassadør, der skulle ind og for alvor udfordre de her konventioner. Det kunne man jo også have gjort dengang. Nej, skeen blev taget i den anden hånd, da fru Mette Frederiksen satte sig i Statsministeriet, og vi har i dag den strammeste politik nogen sinde både på udlændingespørgsmålet og på indfødsretsområdet.

Så bliver jeg nødt til at spørge Socialdemokratiets ordfører, der taler om, at I har gjort rigtig meget for at arbejde for at ændre konventionerne, sådan at vi i Danmark kan føre den indfødsretspolitik, vi rent faktisk ønsker at føre, hvad det er, Socialdemokratiet og regeringen rent faktisk lykkes med på det her område ud over at have brugt 2½ år på at ansætte en ambassadør på deltid.

Jeg synes, at når man kigger ud over indfødsretsområdet sådan helt generelt, er indfødsretsaftalen både blevet strammet, da hr. Mattias Tesfaye var minister, og mens hr. Kaare Dybvad Bek var minister. Så det er jo et generelt fokusområde for den her regering, at vi skal have en stram, fair og fast udlændingepolitik, og vi skal have enormt stramme regler i indfødsretspolitikken. Men jeg synes jo altså et eller andet sted, at bordet fanger her, for vi overtog regeringsmagten i 2019, og vi strammede udlændingepolitikken, og vi strammede indfødsretspolitikken i forhold til, da Liberal Alliance sad i ministerkontorerne.

Tak for det. Men jeg giver ordet videre til hr. Peder Hvelplund, vil jeg lige gøre den forrige ordfører er opmærksom på, at man ikke bruger direkte tiltale som med ordet I, men kan nævne regeringen eller det parti, det drejer sig om. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo, fordi jeg, når jeg sidder her og hører debatten, næsten kommer i tvivl om, hvad præmisserne for den her debat er. Derfor vil jeg bare jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det, som statsløsekonventionen giver ret til, er, at det er børn, som er født som statsløse i Danmark, som har muligheden for at kunne få statsborgerskab på lempede betingelser. For det lyder lidt, som om det er sådan et slaraffenland, hvor alle mulige voksne mennesker, der har begået kriminalitet, men som er statsløse, kan få statsborgerskab med baggrund i statsløsekonventionen. Så jeg vil bare gerne bede ordføreren bekræfte, at ordføreren også er af den opfattelse, at dem, som konventionen giver beskyttelse til, er børn, der er født i landet som statsløse, og at de har muligheden for at kunne få statsborgerskab på lempede betingelser, men at det jo altså ikke er bandekriminelle.

Jeg kan ikke afvise, at det er bandekriminelle, for en af udfordringerne ved statsløsekonventionen er jo, at man skal have en fængselsstraf på mere end 5 år, hvis man skal afvises. Der kan jo sagtens have været nogle domme for narkosalg, for slagsmål i baggårdene, for butikstyveri, som normalt ville forhindre et dansk statsborgerskab. Det er også derfor, vi mener, at konventionen skal udfordres. Det er det, vi er i gang med nu, for der er eksempler på, at der er nogle, der har fået dansk statsborgerskab, hvor jeg vil jeg mene at det er på kanten og også nogle gange over, hvem vi normalt vil give det. Jeg mener, at når man skal være en del af det danske fædreland, være en del af den danske familie, skal man ikke have en straffeattest, hvor der står, man har været i et værtshusslagsmål, har solgt narko eller for den sags skyld solgt opioider til skoleelever i grundskolen. Så der er nogle udfordringer – det er der ingen tvivl om – med statsløsekonventionen. Heldigvis kan vi jo følge arbejdet i Indfødsretsudvalget og se, det heldigvis er i meget få tilfælde, de eksempler er fremme.

Tak for det. Men så vil jeg bare igen bede ordføreren bekræfte, at dem, som statsløsekonventionen giver beskyttelse til, er børn, der er født i Danmark. Hvad der senere sker med dem, kan der jo ikke gives garantier for. Men det er udelukkende en konvention, som træder i kraft for børn, der er født i Danmark.

Ja, og det er jo dér, jeg så stille og roligt og stilfærdigt siger, at den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, så eksemplerne, som hr. Mikkel Bjørn er fremme med, kan jo ikke afvises i forhold til de ting, jeg skitserer her. Men jeg kan berolige ordføreren med, at vi ikke kommer til at stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi synes, det er meget væsentligt, at Danmark er en del af internationale spilleregler, en del af ordentligheden, en del af fællesskabet i en verden, hvor vi ser aggressioner fra Rusland, og hvor vi også har udfordringer i øjeblikket med en amerikansk administration. Så skal Danmark altså ikke melde sig ud af et stærkt forpligtende fællesskab i FN og andre internationale organer, så skal vi styrke det internationale samarbejde.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak. Hr. Anders Kronborg siger, at det kun er en håndfuld, det drejer sig om, når det kommer til statsløse på lovforslagene om at give indfødsret. Jeg kan konstatere, at der på det sidste lovforslag var omkring 50, og at der på L 61 fra 2023 var 175 statsløse. Er det en håndfuld? Nok har jeg jo store hænder, men så mange mennesker kan jeg nu ikke bære. Jeg er lidt i tvivl om, om hr. Anders Kronborg taler korrekt fra talerstolen, når han siger, at det kun er en håndfuld, det drejer sig om.

Det tal, jeg kan huske meget tydeligt – og ellers må ordføreren jo rette mig – var, at der var 59 på det seneste lovforslag, der blev optaget efter børnekonventionen, og 0, der blev optaget efter statsløsekonventionen.

Det ændrer jo ikke på, at det er statsløse, og når vi ser, at der i 2023 på et enkelt lovforslag er 175 statsløse, er det altså en voldsom mængde, hr. Anders Kronborg, og mere end en håndfuld.

Jeg kan bare stille og roligt gentage, hvad jeg sagde før, altså at der på det seneste lovforslag fra oktober 2024 var 59, der blev optaget efter børnekonventionen, og 0, der blev optaget efter statsløsekonventionen. Nu kan jeg jo næsten få den mistanke – det bliver jo afsløret, når fru Sandra Elisabeth Skalvig skal på talerstolen – at Liberal Alliance vil stemme for hr. Mikkel Bjørns beslutningsforslag om at melde Danmark ud af statsløsekonventionen. Det er jo rigtig interessant, hvis det er tilfældet, i forhold til et parti, der måske også går efter statsministerposten i Danmark. Så det er jo spændende, om der er handling bag ordførerens ord her i forhold til spørgsmålet til undertegnede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre går vi ind for en regelbaseret international orden, og det har et lille land som Danmark en helt vital interesse i. Derudover mener vi, at det også er i Danmarks egen interesse at begrænse statsløshed i verden. Hvis vi tilsidesætter internationale regler om statsløshed, er det jo svært at gøre indsigelser, hvis andre lande begynder at tage statsborgerskabet fra deres borgere, og hvis udlændinge i Danmark bliver gjort statsløs, vil det jo være vanskeligt, hvis ikke umuligt at udvise dem og sikre hjemsendelse, hvis de f.eks. begår kriminalitet. Så Danmark har en egeninteresse i, at statsløshed begrænses.

Dermed ikke sagt, at konventionerne er perfekte eller problemfri – det er de bestemt ikke – og de spænder nogle gange ben for den politik, vi gerne vil føre, men det fører ikke til, at konklusionen så er, vi skal melde os ud. Vi skal udfordre konventionerne og måske særlig også fortolkningen af dem, og i regeringsgrundlaget aftalte vi konkret at udnævne en konventionsambassadør og lave en udredning af vores forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, og det arbejde er nu sat i gang. Det har taget tid at få det løbet i gang, men nu er vi i gang med arbejdet, og bedre sent end aldrig. Vi skal give os selv mest muligt albuerum inden for de internationale konventioner, og vi skal presse på for hele tiden at åbne op for nye muligheder for at frakende et statsborgerskab ved grov kriminalitet.

Men selv om det på overfladen kan virke fristende at stemme for det her beslutningsforslag, mener vi i Venstre ikke, at det er vejen frem eller for den sags skyld i Danmarks interesse. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Moderaternes Mohammad Rona, som desværre er forhindret i at være til stede i salen, og sige, at de ligeledes ikke kan stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Venstres ordfører siger, at hvis udlændinge i Danmark bliver gjort statsløse, kan vi ikke sende dem hjem, og derfor vil man ikke stemme for forslaget. Det giver ingen mening! De er statsløse. Det her er jo en konvention, der tvinger os til at give dem dansk statsborgerskab, og derfor kan vi ikke sende dem hjem. Så ordførerens argumentation er et argument for det, som Dansk Folkeparti foreslår her. Det her er en konvention, der tvinger os til at give statsborgerskab til kriminelle mennesker, som vi så efterfølgende ikke kan sende hjem. De er statsløse. Det her er ikke en konvention, der forhindrer dem i at blive statsløse, det er en konvention, der gør de statsløse mennesker til danske statsborgere med den konsekvens, at vi så ikke kan sende dem hjem. Det er det, det handler om med den her konvention. Der kunne det være rart at høre, hvad Venstre mener om det.

Nu har vi så på tredje dag en diskussion af vores generelle udlændinge- og integrationspolitik i Danmark, og det er også rigtig godt, at vi kommer grundigt omkring alle hjerner. Men Venstre har den opfattelse, at det her grundlæggende er en stillingtagen, om man går ind for en regelbaseret verdensorden, eller om man ikke gør det. Jeg er med på, at Dansk Folkeparti ønsker at melde sig ud af konventioner. Der er vi ikke enige med Dansk Folkeparti. Vi ser sådan set ingen interesse i at melde sig ud af verdenssamfundet, for vi mener sådan set, at der er en klar fordel for Danmark i at være med. Så er vi på nogle strækninger uenige i noget af det, som vi er forpligtet til, og derfor ønsker vi at lave det om, men det fører ikke til den konklusion hos Venstre, at vi blot skal melde os ud af alle konventioner.

Men hvorfor skal danskerne se deres fædreland reduceret til en automat, hvor man kan trække et statsborgerskab, selv om man er dømt for bestialske forbrydelser, alene fordi man er statsløs? Hvordan er det på nogen måde i danskernes interesse? Hvad er et internationalt regelbaseret samfund, hvis de regler betyder, at de tvinger os til at give statsborgerskaber til dybt kriminelle mennesker? Det er fuldstændig langt ude. Kan ordføreren nævne et eneste godt argument for den her konvention i dansk sammenhæng?

Helt grundlæggende er argumentet, som Venstre ser det, at hvis ikke vi har et regelbaseret samfund, hvor der sådan set er en statsløsekonvention, der forpligter lande, ikke kun Danmark, til at give statsborgerskab til statsløse, så tænker jeg, og så er vores opfattelse, at så er vi dårligt stillet. Så er det jo ikke kun 0, som bliver optaget af statsløsekonventionen i Danmark, så kunne det være langt, langt flere, for de ville sådan set strømme til Danmark. Det er vores opfattelse.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, jeg bliver nødt til at starte med at sige, at jeg er en lille smule forvirret over, hvad det er, Venstre helt præcis mener i forhold til statsløsekonventionen og statsløse generelt, men også til konventionerne generelt i forhold til indfødsretspolitikken i Danmark. Så jeg tror, jeg vil starte med at spørge ordføreren: Hvem mener ordføreren skal afgøre, hvilke personer der får dansk indfødsret i Danmark? Er det Folketinget, som det står skrevet i grundloven, eller er det i højere grad konventionerne?

Vi mener, det er Folketinget.

Hvorfor er det så, at man i Venstre og i regeringen ikke i højere grad arbejder for, at lige meget hvem det er, uanset om det er statsløse eller ej, så er det Folketinget, der afgør, om personerne kan få statsborgerskab i Danmark? Hvorfor er det, at en konvention skal stå i vejen for, at vi fører den indfødsretspolitik, som vi ønsker? Og hvad vil Venstre gøre, for at vi når derhen, hvor det ikke er konventionerne, der afgør, hvilke personer vi skal give statsborgerskab til?

Jeg synes, det er vigtigt, at man gør sig overvejelser over, om man vil støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, altså melde sig ud af statsløsekonventionen, eller, som vi vil i Venstre, prøve at arbejde for at ændre konventionerne på en sådan måde, at vi i højere grad kan få gennemført de synspunkter, vi har. Og vi er altså for det sidste. Vi mener ikke, at svaret er, at vi blot skal melde os ud og dermed tage konsekvenserne af det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg byder velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961, da konventionen begrænser Danmarks mulighed for at fratage kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og dermed udvise dem. Samtidig giver konventionen statsløse lettere adgang til at opnå dansk statsborgerskab, medmindre de udgør en stor fare for statens sikkerhed eller har begået en forbrydelse, der ville medføre en fængselsstraf på 5 år eller mere.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi i Danmarksdemokraterne deler intentionerne bag forslaget, for vi mener, at det er et grundlæggende problem, at Danmark tildeler statsborgerskab til kriminelle udlændinge, som under de almindelige regler for statsborgerskab aldrig ville kunne opnå et dansk pas, alene fordi de er statsløse og derfor skal gives det. Det er ligeledes problematisk, at alt for mange kriminelle udlændinge kan skjule sig bag risikoen for at blive statsløse, hvis vi fratager dem deres statsborgerskab og udviser dem af Danmark. Derfor anerkender Danmarksdemokraterne fuldt ud, at FN's statsløsekonvention udgør et problem for Danmark. Den blev skrevet i en anden tid og afspejler ikke de udfordringer, vi står over for i dag. En konvention er ikke tidssvarende, hvis den beskytter kriminelle udlændinge eller giver dem adgang til dansk statsborgerskab. Det skal vi naturligvis gøre noget ved. Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at der er behov for et opgør med konventionerne.

Tidligere borgerlige regeringer har ad flere omgange forsøgt at presse FN's flygtningeorgan UNHCR til at ændre indholdet af statsløsekonventionen. Vores formand, Inger Støjberg, opnåede visse resultater, da hun var flygtninge- og integrationsminister. Det har bl.a. betydet, at statsløses ansøgninger om statsborgerskab nu kan udsættes på ubestemt tid, hvis de pågældende personer vurderes til at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Det viser tydeligt, at det er muligt at ændre konventionerne, men det kræver en regering, der er villig til at gøre en reel indsats for at ændre konventionerne. Desværre har vi en regering, der godt nok i sit regeringsgrundlag har lovet at udfordre konventionerne, men som ikke praktiserer, hvad den prædiker, som vi alle kan se. Regeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har brugt hele 2 år på blot at ansætte en konventionsambassadør på deltid. Hvis regeringen virkelig mente, at det her er et tungt og vigtigt arbejde, havde man ikke ansat en ambassadør på deltid. Regeringen har ikke overholdt det løfte, den gav danskerne med regeringsgrundlaget, og det er dybt problematisk, når regeringen igen og igen svigter på så afgørende et område som de internationale konventioner. For når regeringen ikke handler, ender vi gang på gang i den samme diskussion i Folketingssalen, hvor partier efterlyser en udtræden af konventioner, fordi de begrænser Danmarks mulighed for at føre den udlændingepolitik, som Folketinget ønsker.

Vi har det svært med at se til, mens Danmark ikke kan udvise kriminelle udlændinge, og mens vi ikke kan forhindre tildelingen af statsborgerskaber til statsløse udlændinge, der på forskellig vis udgør en fare for Danmarks sikkerhed. Vi mener, at Danmark er bedst stillet med en fælles international orden, men mange af de konventioner, vi har i dag, er langtfra perfekte, og de skader Danmark. Derfor er der behov for, at vi ændrer den internationale spillebane, så den i højere grad gavner Danmark og ligesindede landes interesser. Vi kan ikke blive ved med at se til, mens regeringen intet gør for at ændre konventionerne. Inger Støjberg formåede at rykke på statsløsekonventionen i en tid, hvor det nærmest var uhørt at sige, at man ønskede at ændre konventionerne. Regeringen har et andet spillerum, end borgerlige regeringer havde engang. Det ønsker vi at gøre klart for regeringen at den skal udnytte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. I den tid, hvor ordføreren og jeg har samarbejdet siden valget i 2022, har der været seks lovforslag til behandling herinde i Folketingssalen om tildeling af dansk indfødsret. Det er her, hvor der er en lang liste med navne på folk, som skal have statsborgerskab. Det foregik i april 2022, februar 2023, april 2023, oktober 2023, april 2024 og oktober 2024.

Jeg kender jo ordføreren som meget, meget grundig i sit arbejde, så vil ordføreren ikke være sød at oplyse, hvor mange der er blevet tildelt statsborgerskab efter statsløsekonventionen på de seks lovforslag, der har været i den her valgperiode.

Ordføreren ved udmærket godt, at det tal har jeg ikke stående på mine papirer her. Jeg vil meget gerne finde det og sende det til ordføreren, men det tænker jeg ikke at jeg behøver, for jeg er ret sikker på, at hr. Anders Kronborg allerede har det tal og giver mig det lige om et øjeblik, når han får ordet igen.

Det er to. Det er to personer. Der er to personer på seks lovforslag, som har fået tildelt statsborgerskab efter statsløsekonventionen i den periode, hvor ordføreren har siddet i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren svinger sig op på næsten samme højde som hr. Mikkel Bjørn og siger, at vi bare uddeler statsborgerskaber i flæng til kriminelle udlændinge osv., men det er jo simpelt hen ikke korrekt. Der er væsentlig strammere regler nu, end dengang fru Inger Støjberg sad på magten, altså ordførerens partifælle.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, for vi er altså nødt til at finde ud af, om der er en forskel på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti: Hvis hr. Mikkel Bjørn kommer og spørger ordføreren, om partiet Danmarksdemokraterne vil have Danmark ud af de internationale konventioner, hvad er svaret så?

Så er svaret, at generelt set vil Danmarksdemokraterne ikke ud af samtlige internationale konventioner. Men vi vil ændre på dem.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er skuffende, at Danmarksdemokraterne ikke vil bakke op om et forslag om at opsige en konvention, der tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet og andre grove personfarlige forbrydelser. Altså, er Danmarksdemokraterne ikke et parti, der varetager Danmarks interesser og sætter danskernes sikkerhed og tryghed forrest? Hvis det er tilfældet, kan man da ikke mene andet, end at vi skal opsige en international lov, der tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for de mest bestialske personfarlige forbrydelser.

Det kan godt være, at hr. Mikkel Bjørn og jeg er nødt til at tage en nærmere snak om, hvad de ting, jeg står og siger oppe på talerstolen, rent faktisk betyder. Jeg står faktisk heroppe og taler ekstremt positivt om det forslag her. Men vi er seriøse om det og har også nogle ting til udvalgsbehandlingen, hvor vi gerne vil have undersøgt de præcise konsekvenser nærmere. Men det beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn på vegne af Dansk Folkeparti har fremsat her, er faktisk et forslag, vi ser positivt på, fordi der er nødt til at skulle ske nogle ændringer.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det helt præcis er for nogle positive elementer eller fordele, Danmark drager af at være medlem af den her konvention, der tvinger os til at give statsborgerskab til kriminelle mennesker. Hvad er det for nogle fordele, Danmark drager af den? Og hvis ikke ordføreren kan nævne nogen, er det jo mildest talt absurd ikke at ville være med til at opsige den konvention.

Først og fremmest har jeg ikke stået heroppe og påstået, at der er fordele ved konventionen. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi ikke kan ende med at støtte det her. Jeg siger: Danmarksdemokraterne arbejder seriøst med det. Vi synes, det er et positivt forslag, men vi vil gerne dykke ned i detaljerne igennem udvalgsbehandlingen og vide de præcise konsekvenser.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Jeg har det lidt lige nu, som jeg havde det i går, må det være, da fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti sagde, at de var enige med Dansk Folkeparti, og at de tog positivt ned, at vi bare skulle lukke grænserne for alle, der kommer fra lande, vi ikke kan sende folk tilbage til, men at de i øvrigt stod på både Dublinforordningen, Schengenaftalen og konventionernes grund. Det er lidt det samme nu. Danmarksdemokraternes ordfører siger, at det er et virkelig godt forslag, og at man tager det positivt ned, men man står så fast på en politik, der gør, at det her forslag aldrig kan blive til noget.

Vi bliver tit beskyldt for symbolpolitik, men det her er jo rendyrket symbolpolitik, altså at man vil sende et signal til sine vælgere om, at det, Dansk Folkeparti foreslår, er godt, men man har en politik, der gør, at det aldrig kan blive til noget. Så bare lige for at skære det ud i pap: Er vi enige om, hr. Kristian Bøgsted, at det her beslutningsforslag kan Danmarksdemokraterne aldrig nogen sinde komme til at støtte, fordi det bryder med de konventioner, som Danmarksdemokraterne er tilhængere af?

Det er vi ikke enige om, hr. Frederik Vad. For der er forskel på de forskellige konventioner – om det er den her konvention, om det er statsborgerretskonventionen, menneskerettighedskonventionen. Der er forskel på dem, og vi siger ikke, at vi kommer til at støtte det her. Det er ikke det, jeg står og siger i dag. Jeg står heller ikke her og siger, at jeg kommer til at stemme nej til det. Jeg siger, at der er rigtig mange positive elementer i det forslag her. Det vil vi gerne kende nogen nærmere konsekvenser af igennem udvalgsarbejdet.

Men hvordan kan der være positive takter i noget, man aldrig nogen sinde kommer til at stemme for? Det er jo tit det, vi regeringspartier bliver beskyldt for – at vi roser intentionen i et eller andet forslag, men så ikke støtter det. Det er jo det samme her.

Danmarksdemokraterne har lige sagt, at forskellen på DF og Danmarksdemokraterne er, at Danmarksdemokraterne vil blive i konventionerne; Dansk Folkeparti vil ud af konventionerne. Godt. Så kan Danmarksdemokraterne da ikke synes, at det her forslag er noget, man på nogen måde kan overveje at støtte. Man kan jo ikke have to politikker på det samme område.

Jeg kan høre, at hr. Frederik Vad og jeg også er nødt til at tage en snak om, hvad det, jeg står heroppe og siger, betyder. For hvis hr. Frederik Vad rent faktisk gad at høre efter, hvad jeg siger, så påpeger jeg netop, at der er forskel på de forskellige konventioner, i forhold til hvad de har af betydning for Danmark som land og samfund, også på den internationale spillebane.

Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi skal ud af samtlige konventioner. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi aldrig kan komme til at støtte det forslag her. Der er positive ting i det. Det vil vi gerne undersøge nærmere i udvalgsbehandlingen for at kende de præcise konsekvenser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil lige indledningsvis sige, at jeg står her som vikar for den sædvanlige ordfører. Det gælder både i denne sag og den næste.

Hvad er menneskerettigheder egentlig? Jamen det er en universel beskrivelse af, at mennesker har rettigheder. Det er der, det hele starter. For at mennesker meningsfuldt kan have rettigheder i en verden, hvor det er stater og nationer, der udgør grundlaget og rammerne for al menneskelig væren i verden, så skal de tilhøre en stat. Det er staten, der er garant for, rammesætter for og beskytter af de grundlæggende rettigheder, som enhver tænkende tilhænger af demokratiet må forstå er udgangspunktet for, at vi overhovedet kan have vores samfundsform. »Med lov skal land bygges« står der uden for denne sal.

Derfor kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan dele den fælles erkendelse af, at alle mennesker, uanset hvem de er, har rettigheder, hvis ikke vi først accepterer, at alle mennesker har ret til at tilhøre en stat. Det er årsagen til statsløsekonventionen – en hjørnesten i både den principielle og praktiske udøvelse af menneskerettighederne.

Vi er selvfølgelig helt enige i, at kriminalitet i Danmark skal tages alvorligt. Vi mener også, at mennesker, der vælger at bosætte sig i Danmark, skal indordne sig efter og respektere de værdier og normer, vores samfund bygger på. Generelt er vi klar til at gå meget langt for at sikre, at kriminelle bliver smidt ud af landet. Så langt så godt. Men hvor skal vi sende folk hen, der vitterlig ikke har en stat? Til månen? Eller skal vi stikke fingrene i ørerne og lade, som om de ikke eksisterer?

Forslaget her handler om tildeling af statsborgerskab og ikke om udsendelse. Det kommer senere. Udlændingepolitikken rummer mange og meget store dilemmaer. Selv en SF'er som jeg er villig til at anerkende, at mange steder i forhold til menneskerettigheder og i de forskellige konventioner kan man finde paragraffer, der i deres konkrete udformning somme tider er decideret absurde i deres udtryk. Men denne FN-konvention synes jeg ikke er en af dem. Det giver god mening, at børn af statsløse født i Danmark tildeles dansk statsborgerskab. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. SF har jo sagt, at de gerne vil have en rød regering efter folketingsvalget, og at de gerne vil indgå i den røde regering. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, for ordføreren holdt jo også en generel tale om vigtigheden af international retsorden, internationale systemer osv.: Er det en prioritet for SF, at en sådan rød regering fortsætter med benhårdt at presse på for at ændre ved de konventioner, der gør, at der er alt for mange mennesker, der er nødt til at blive her, men som ikke skal være her? Vil det være en prioritet for SF i en ny rød regering, at vi skal presse de konventioner til det alleralleryderste?

SF anerkender de internationale konventioner. Vi er selvfølgelig bekendt med, at nogle meget gerne vil udfordre dem, og det tager vi bestik af. Jeg vil ikke stå og love, hvor langt vi ønsker at gå fra SF's side. Vi accepterer de internationale spilleregler, og det vil jeg gerne slå meget fast, men vi er altid villige til at diskutere, hvor langt vi kan gå.

Men det her er en lille smule vigtigt, synes jeg, for hvis de røde partier og Socialdemokratiet skal lave noget sammen på et tidspunkt, så er det jo vigtigt, at der er andre end Socialdemokratiet, der mener, at vi skal udfordre det her system; ellers bliver det jo sværere at lægge arm med Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, som ikke vil vide noget af det her.

Derfor vil jeg bare gerne høre: Er SF med på den galej, der siger, at det her system er uholdbart i den nuværende form, og at det er nødt til at blive udfordret, og at hvis ikke det bliver udfordret, så ender det med generelt at true opbakningen til det her system på sigt – fordi folk ikke vil finde sig i, at vi ikke kan smide kriminelle ud?

Jeg står ikke i en position her med stjerner nok på skuldrene til at lægge en linje fremover. Jeg står her, som jeg indledte med at sige, som vikar for ordføreren. Og jeg vil gentage, hvad jeg har sagt før: Vi lægger vægt på de internationale konventioner, men vi er også villige til at indgå i samtaler med Socialdemokratiet og andre partier om, hvad der giver mening, og hvordan vi kan udfordre det, når vi synes, at det giver mening at udfordre det.

Tak. Den næste spørger er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har respekt for, at ordføreren fra SF stiller op som vikar, men vi er jo nødt til at diskutere med dem, der i salen, og ordføreren repræsenterer jo SF. SF er jo ikke en ligegyldig spiller i dansk politik; jeg kan jo også se, at SF benytter mange lejligheder til at bejle til, at man gerne på et tidspunkt vil i regering igen og tage et ansvar for Danmark. Og der er det jo vigtigt, hvad et parti som SF så mener om noget så altafgørende for Danmarks fremtid som udlændingepolitikken.

Jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i en helt konkret sag. Det er også den, man kalder Christianiasagen. Jeg bruger et citat, og det er fra TV 2's hjemmeside den 5. december 2024; det var, da der blev afsagt livstidsdomme i en drabssag. Der siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt:

»I min optik er det mærkeligt, at man kan få lov til at blive i Danmark ...«

Nu forstår jeg, at SF's ordfører kun vil tage bestik af, hvordan man vil forholde sig til konventionerne, så skal jeg tolke SF's retsordførers udtalelser som hendes personlige holdning, eller er det SF's holdning? Altså, citatet er kun ½ år gammelt.

Jeg står her for at repræsentere SF's holdning, så det vil jeg gerne slå fast. Og jeg bakker op om det, fru Karina Lorentzen Dehnhardt har udtrykt. Hvis det er sådan, at folk har fået voldsomme straffe, går vi selvfølgelig ind for, at de skal udvises af Danmark.

Men hvis det skal kunne lade sig gøre i nogle tilfælde, skal vi jo også udfordre konventionerne. Og det er jo sådan set det, mit spørgsmål går på: Er SF klar til at tage det ansvar sammen med en socialdemokratisk ledelse af Danmark, at vi kører en stram udlændingepolitik, at SF tilslutter sig indfødsretsaftalen, og at SF sammen med Socialdemokratiet udfordrer de internationale konventioner? Er SF klar til det ansvar?

SF er klar til at udfordre konventionerne i den udstrækning, det giver mening; det er jeg nødt til at sige. Altså, vi ønsker at indgå i samtaler med Socialdemokratiet og andre om, hvordan vi kan lave en stram og fair udlændingepolitik inden for de rammer, der gælder – og også finde ud af, hvor grænserne er henne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet, og tak til hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for at føre debatten om konventionerne ind i Folketingssalen endnu en gang. Det er en debat om, hvorvidt Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Selv om mange nok vil se det som et meget kontroversielt forslag, er vi efter min mening et sted, hvor vi bliver nødt til at se realiteterne i øjnene. For vi kan ikke bare blive ved med at vente.

I Liberal Alliance mener vi, at vi i Danmark skal være meget varsomme med, hvilke mennesker vi tildeler statsborgerskab til. Statsborgerskab skal ikke gives letfærdigt, og det skal på ingen måde gives til personer, der ønsker at undergrave vores samfund eller true vores grundlæggende værdier. Af den årsag mener vi ikke, at kriminelle udlændinge skal have statsborgerskab. Et statsborgerskab er noget ganske særligt. Det er en tillidserklæring, som forudsætter respekt for danske værdier, love og vores demokrati. Men vi befinder os desværre i en tid, hvor statsløsekonventionen bliver en større og større barriere for, at vi i Danmark kan føre en ansvarlig indfødsretspolitik. Statsløsekonventionen stammer fra en anden tid, og den tager på ingen måde højde for de udfordringer, som vi står over for i dag. Man skal ikke befinde sig mange øjeblikke i indre København for at blive bekræftet i, at vores samfund er ved at udvikle sig i en negativ retning.

Så jeg synes, at vi skal spørge os selv: Hvilket Danmark ønsker vi at give videre til vores kommende generationer? Ønsker vi et Danmark, hvor islamistiske normer og værdier dominerer i gadebilledet, og hvor parallelsamfund og religiøse særkrav sætter dagsordenen? Skal vores børn og børnebørn vokse op i et land, hvor de føler sig fremmede i deres eget hjem, fordi vi har givet køb på det, der gjorde Danmark til Danmark? Eller ønsker vi at bevare det land, vi kender, hvor der er frihed, ligestilling, ytringsfrihed og en stærk sammenhængskraft? Skal vi bøje os for kulturer, der ikke vil integreres, eller skal vi insistere på, at det er dansk kultur, der danner rammen om livet i Danmark? Danmarks værdier er ikke kommet af sig selv. De er opbygget over generationer og har rødder i historiske kampe for demokrati, retfærdighed og frihed. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi har modet til klart at sikre, at de værdier, der har skabt og formet Danmark gennem generationer, ikke bliver undergravet.

I Liberal Alliance har vi indtil nu delt regeringens intention om at udfordre og afsøge muligheden for at ændre de internationale konventioner. Men efter 2½ år med denne regering er arbejdet dårlig begyndt. Nu, et halvt år efter, kan vi blot konstatere, at de har ansat en konventionsambassadør på deltid. Det understreger desværre, at regeringen ikke tager opgaven alvorligt. For hvor længe skal vi blive ved med at give statsborgerskab på alt for lempelige vilkår til personer, der ikke vil det bedste for Danmark? Hvor længe skal vi blive ved med at forsvare konventioner, der holder hånden over mennesker, der vil undergrave vores samfund? I Liberal Alliance mener vi ikke, at en konvention må forhindre os i at beskytte vores land, vores demokrati eller vores fælles fremtid. Derfor ønsker vi at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, så vi i Danmark kan føre en ansvarlig indfødsretspolitik.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at understrege, at en udtrædelse af statsløsekonventionen naturligvis skal ske på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det var da noget af en melding, må man sige. Der kan vi jo så konstatere, at hvor hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne ikke vil høre tale om en udtrædelse af konventionerne, rykker LA til højre for Danmarksdemokraterne og ønsker nu en udtrædelse af statsløsekonventionen.

Det her er jo meget, meget alvorligt, så jeg kunne godt tænke mig at spørge, om vi skal forstå det sådan, at det bliver et krav fra Liberal Alliance i forbindelse med et kommende blåt regeringsgrundlag, hvis der skulle være et blåt flertal i Folketinget, eller om det bare er tomme ord fra talerstolen. Er man klar til at omsætte det, så det bliver et reelt krav til et regeringsgrundlag på blå side, hvis der skulle være et blåt flertal?

Jeg vil ikke stå her fra Folketingets talerstol og fortælle, hvad det er for nogle krav, og hvad det er for nogle ting, vi lægger vægt på i en kommende regeringsdannelse. Først og fremmest synes jeg, at Socialdemokratiet og regeringen skal udskrive valget, og så kan vi jo se, hvor flertallet ligger, og så må vi se, om det er Liberal Alliance, der står til at kunne danne en regering, eller om det er andre partier.

Så det vil sige, at det jo reelt bare er et paradeforslag herinde i Folketingssalen, og at Liberal Alliance ikke vil garantere, at man vil stille det som et krav i forbindelse med regeringsforhandlinger i forhold til et kommende blåt regeringsgrundlag, hvis det skulle komme dertil. Det er jo ret interessant, at man ikke vil omsætte det, man siger på talerstolen i opposition, til noget, man så vil arbejde aktivt for i regering. Så har det jo ingen værdi.

Men kunne ordføreren ikke oplyse mig om, hvor mange færre der vil få statsborgerskab, hvis vi i morgen afskaffer statsløsekonventionen?

Hvor mange færre der vil få statsborgerskab, hvis vi afskaffer konventionen i morgen, er jo svært at svare på. Det ville jo komme an på, hvor mange af dem der opfylder kravet omkring danskkundskaber, og hvor mange af dem der opfylder kravet omkring indfødsretsprøven. Derudover mener vi jo også i Liberal Alliance, at vi skal have en mere individuel vurdering af ansøgerne. Så det kommer jo an på, hvad det er for nogle kriterier. Men der vil måske være en del færre, der ikke ville blive tildelt et statsborgerskab, hvis Liberal Alliances politik blev gennemført.

Tak. Næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare takke for Liberal Alliances opbakning til forslaget, som jeg synes er udtryk for rettidig omhu. Altså, nu har vi gennem den seneste valgperiode kunnet observere gang på gang, at der er mennesker på lovforslagene om indfødsret, som ikke burde have været der, enten fordi de har begået kriminalitet, eller fordi de bakker op om terrororganisationer eller sharia eller islamisme eller noget andet, og det er fuldstændig uholdbart. Jeg synes, det er rigtig godt, at der i den borgerlige opposition er flere og flere, der indser fornuften i det her. Dansk Folkeparti har selvfølgelig stået på den platform længe, og jeg er rigtig glad for, at Liberal Alliance står ved siden af os.

Tak for de pæne ord, og tak for et godt samarbejde med Dansk Folkeparti.

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så går vi videre, og det er nu fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes selvfølgelig, det er lidt af en bombe, som Liberal Alliance har sprængt. Men det kommer vi sikkert til at beskæftige os meget mere med, altså det, at man ønsker at udtræde af konventionen. Det, der gjorde, at jeg trykkede mig ind, var ordførerens ord om, at man ikke skal befinde sig mange øjeblikke i indre København for at kunne se, at Danmark er ved at udvikle sig til noget dårligt. Jeg kan ikke lige huske den præcise formulering. Det vil jeg gerne lige have uddybet. Hvad er det, man kan se i indre København – vi er lige nu i indre København – som viser, at Danmark er ved at blive dårligt et dårligt sted?

Jeg tror, at jeg kunne referere til rigtig mange ting. Men det er jo klart, at det selvfølgelig er en individuel vurdering, hvad man anser for at være noget, der går i en negativ retning. Men altså, så sent som i morges var der palæstinensiske demonstrationer ude foran Christiansborg. Det er da noget, som jeg synes er yderst ubehageligt, og som jeg synes trækker Danmark i en retning væk fra det Danmark, jeg kender.

Nu springer min hjerne bare i luften – undskyld, jeg siger det. Det kunne jo lige så godt have været danske statsborgere – det har det givetvis været – der stod i den demonstration. Og så er det jo paradoksalt, at de mennesker, vi snakker om nu, primært er statsløse palæstinensere. Det er jo, fordi der ikke er et Palæstina, fordi der er en israelsk regering, som ikke ønsker, at der er en stat, der hedder Palæstina. Så det virker jo fuldstændig vanvittigt, at det, som ordføreren vil bruge som bevis på, at det går i den forkerte retning, og at vi ikke skal uddele statsborgerskab, faktisk er en demonstration, der handler om, at de mennesker kan få en stat, så de faktisk kunne få et andet statsborgerskab end det danske.

Der tror jeg bare, jeg er nødt til at sige, at vi jo ikke skal give statsborgerskaber, bare fordi folk er født statsløse i Danmark. Jeg mener, vi skal værne om, hvem det er, vi tildeler det, uanset om man er statsløs eller ej, og uanset om man kommer fra Tyskland, har en svensk baggrund eller kommer fra Syrien. For mig handler det om, at vi skal værne om det danske statsborgerskab. Vi skal værne om Danmark.

Den næste spørger er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, det er en temmelig dramatisk melding, som ordføreren kommer med, i forhold til at Liberal Alliance ikke længere vil bakke op om statsløsekonventionen. Det synes jeg i særlig grad det er, når det kommer fra et parti, som erklærer sig som værende liberalt; det er man i hvert fald selverklæret. Derfor vil jeg bare gerne høre ordføreren, om ikke ordføreren grundlæggende er af den opfattelse, at individet skal have rettigheder, altså det, at man, hvis man er statsløs, så ikke har de rettigheder, der er en del af den beskyttelse, der ligger i, at man tilhører en stat, og at man som borger, som er født som statsløs, ikke skulle have retten til at kunne opnå den beskyttelse, som en stat kan tilbyde? For det er jo en grundlæggende individuel rettighed, man skal have, og det er jo derfor, vi har en statsløsekonvention. Det er jo netop for at sikre, at i hvert fald børn, der helt uskyldigt er født som statsløse, har den mulighed for at opnå den beskyttelse fra en stat. Er det virkelig Liberal Alliances opfattelse, at det er en dårlig idé i forhold til at kunne beskytte individet?

Jeg mener ikke, det er en rettighed at blive tildelt et statsborgerskab i Danmark.

Men det er jo heller ikke det, det her handler om. Det her handler om, om man skal kunne forblive statsløs. Vi kan sagtens diskutere, hvem der skal være statsborgere i Danmark, men statsløsekonventionen handler jo ikke om, hvem der kan blive statsborgere i Danmark. Statsløsekonventionen handler om, at vi skal undgå, at folk er statsløse, fordi det grundlæggende er et problem, og det er der en global enighed om, altså at det er et problem. Og særlig i en tid, hvor vi er udfordret på den internationale retsorden, og hvor vi har brug for et stærkt internationalt fællesskab, synes jeg derfor, det er dybt bekymrende, at Liberal Alliance vil gå ud med en solomelding om, at Danmark skal træde ud af statsløsekonventionen.

Vi ønsker jo at arbejde for at udtræde af konventionen, fordi konventionen sætter begrænsninger, i forhold til hvad det er for en indfødsretspolitik, vi mener er en ansvarlig politik at føre i Danmark. Så kan jeg anerkende, at der er nogle ting i statsløsekonventionen, som vi højst sandsynlig også synes er positive. Som jeg også sagde, skal vi gøre det her på en ansvarlig måde. Det er ikke noget, vi kommer til at gøre i morgen. Og der skal vi naturligvis have kigget på, om der er nogle ting, som vi bliver nødt til at inkorporere i den danske lovgivning. Men som udgangspunkt handler det om at få fjernet noget fra statsløsekonventionen, fordi vi ønsker, at vi skal kunne tildele statsborgerskaber.

Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg holder meget af ordføreren på det personlige plan, men jeg tror, at det, der foregår på talerstolen nu, er bluff. Man forsøger for at tækkes Dansk Folkeparti at bilde salen ind her, at man har en udlændingepolitik, hvor man lukker grænserne, og samtidig har en beskæftigelsespolitik, hvor man åbner grænserne – altså, bukserne kan jo ikke holde. Og på et eller andet tidspunkt skal Liberal Alliance jo blive enige med sig selv om, om det er Dansk Folkeparti, man skal skuffe, eller om det er erhvervsorganisationerne. Min intuitive fornemmelse med Liberal Alliance vil være, at det ikke vil være erhvervsorganisationerne, man kommer til at skuffe, og at man derfor vil holde fast i sin åbne grænser-politik.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til, om det her egentlig ikke bare er en symbolsk markering uden nogen som helst betydning for virkeligheden. Hvis man kigger på de seneste lovforslag på indfødsretsområdet, ser det sådan ud: Oktober 2024: Nul, der er optaget efter den her konvention. April 2024: Nul. Oktober 2023: En. April 2023: Nul. Februar 2023: En. April 2022: Nul.

Jeg stiller mig jo ikke herop som indfødsretsordfører med en politik, jeg ikke står inde for. Jeg ville aldrig nogen sinde stille mig op på den fineste talerstol i Danmark med noget, jeg reelt set ikke mente var Liberal Alliances politik. Så når jeg siger, at vi i Liberal Alliance vil arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, er det, fordi vi ønsker at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen. Derfor synes jeg, det er mærkeligt, at Socialdemokratiets ordfører bliver ved med at blande indfødsretspolitik sammen med beskæftigelsespolitik. Det er jo sådan set to forskellige ting. Vi ønsker, at vi i Danmark kan bestemme, hvem det er, vi tildeler et dansk statsborgerskab. Vi mener ikke, at det skal være konventionerne, der går ind og pålægger os, at de her mennesker skal have et dansk statsborgerskab, endda på rigtig, rigtig lempelige vilkår.

Så må palæstinenserne jo søge en arbejdstilladelse og så bare vade ind i landet, og hvis de får nej til den, så kan vi ikke smide dem ud. Det er jo så den måde, man kan komme ind i Danmark på ifølge Liberal Alliance.

Jeg skal bare lige holde fast i det her: Hvem er det, vi giver de her statsborgerskaber til? Oktober 2024: Nul. April 2024: Nul. Oktober 2023: En. April 2023: Nul. Februar 2023: En. April 2022: Nul. Hvad er problemet egentlig? Der er jo ikke nogen, der får de her statsborgerskaber.

Jeg anerkender, at hr. Frederik Vad ikke er Socialdemokratiets indfødsretsordfører. Derfor tænker jeg heller ikke, at hr. Frederik Vad har læst, hvad det er for nogle vilkår, vi har givet de her mennesker statsborgerskab på. Jeg tænker, at hr. Frederik Vad ikke har læst, hvad det er for noget kriminalitet bl.a., de her mennesker har begået, og på trods af at de har begået kriminalitet, kan vi ikke afvise dem, fordi de hører ind under statsløsekonventionen.

Tak. Har hr. Mikkel Bjørn trykket sig ind for sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet, så vi fortsætter, og den næste spørger er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu vil Liberal Alliance arbejde for at udtræde af statsløsekonventionen på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde. Jeg var lige ved at sige, at det jo er lige ved, at der går inflation i det her med, at partier gerne vil melde, at de vil arbejde for at udtræde af forskellige ting, enten på en ordentlig måde eller på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde.

Jeg er sådan set af den opfattelse, at det er bekymrende, at borgerlige ansvarlige partier, ovenikøbet et parti, der appellerer til at tage den fineste post i regeringen, nemlig statsministerposten, så her i dag, torsdag eftermiddag, melder, at man nu vil arbejde for at udtræde af statsløsekonventionen. Jeg kunne jo spørge: Hvilke andre konventioner påtænker Liberal Alliance at man vil udtræde af?

I forhold til de konventioner, der ligger på indfødsretsområdet, så er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi for kort tid siden, det er nok ved at være 14 dage siden, meldte ud, at vi også ønsker at arbejde for at udtræde af statsborgerretskonventionen.

Men det er bekymrende, at et parti, Liberal Alliance, hvis formand sådan set gerne vil arbejde for at blive statsminister i det her land – det er jo sådan, jeg må tage det ned – nu har en ordfører, som melder, at man vil arbejde for at udtræde af konventioner med de konsekvenser, det har. Det er, synes jeg, i forhold til den tid, vi befinder os i, et rigtig, rigtig bekymrende skridt, et ansvarligt borgerligt parti i dag melder at man vil tage.

Det er jo helt fair, at Venstres ordfører ser anderledes på det her. Jeg mener, at det er uansvarligt at blive ved med at give statsborgerskaber til kriminelle og give statsborgerskaber til statsløse på alt for lempelige vilkår. Vi aner ingenting om de her mennesker, vi aner ingenting om, hvorvidt de kan tale dansk, vi aner ikke, om de deler vores værdier. Vi ved ingenting. Så det synes jeg det er uansvarligt at blive ved med.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her vigtige debat, som handler om, hvem der får dansk statsborgerskab. Det her handler bl.a. om et væsentligt spørgsmål om vores suverænitet, vores handlefrihed og vores ansvar som land. Forslaget handler nemlig om, hvorvidt Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Som konservative anerkender vi, at vi skal udfordre og afsøge rammerne for vores handlerum i forhold til de internationale konventioner. Vi ser det som nødvendigt, at Danmark selv kan bestemme reglerne for tildeling af statsborgerskab, uden at vi bliver begrænset af internationale aftaler, der potentielt kan begrænse Folketingets handlefrihed.

Vi deler forslagsstillernes iver efter at gøre noget på konventionsområdet. Konservative har selv stillet forslag om, at vi ikke ratificerer statsborgerretskonventionen ligesom bl.a. Frankrig, Spanien, Belgien m.fl., som stadig væk lever op til deres internationale forpligtelser.

Danmark skal kunne beskytte sine egne interesser og sikre, at vi ikke tvinges til at tildele statsborgerskab til personer, der ikke bør have det. Et af de mere problematiske aspekter ved de nuværende regler er, at de kan føre til, at personer med kriminel baggrund eller forbindelser til ekstremisme får dansk statsborgerskab.

Når vi taler om statsløse personer, er det vigtigt at understrege, at Danmark selvfølgelig har et ansvar over for dem, der virkelig er statsløse i den forstand, at de ikke kan få beskyttelse eller rettigheder fra noget land. Men vi skal også være klare i, at vores prioriteter som land må ligge i at beskytte danskernes sikkerhed og værdier.

Vi ser den nuværende konvention som en ramme, der potentielt kan udfordre vores muligheder for at vælge, hvem vi vil give statsborgerskab. I praksis er konventionen dog ikke en væsentlig barriere for den stramme udlændingepolitik, som vi Konservative har kæmpet for i mange år. Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat skal sikre, at vi har mulighed for at handle frit på områder, især når det drejer sig om personer, der ikke har tilknytning til Danmark eller vores samfund.

Som Konservative er vi også opmærksomme på, at en udtræden af konventionen kan have konsekvenser for Danmarks omdømme som land, der respekterer internationale aftaler om menneskerettigheder. Dette er et forhold, som vi heller ikke kan ignorere og skal have med i vores overvejelser. Vi skal finde den rette balance mellem at sikre vores handlefrihed og samtidig sikre, at vi fortsat er en ansvarlig og internationalt respekteret aktør.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi som konservative støtter forslagsstillernes ønske om at tage kontrol over statsborgerskabet og sikre, at det kun gives til personer, der kan bidrage til Danmark på en positiv og konstruktiv måde. Samtidig anerkender vi de internationale forpligtelser, vi har, og vi må sikre, at vi handler på en måde, der ikke underminerer vores position som et ansvarligt og respekteret medlem af det internationale samfund. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg var enig i meget af det, der blev sagt fra fru Brigitte Klintskov Jerkels side. Jeg forstår også på ordføreren, og jeg tror faktisk, at ordføreren sagde det ordret, at den her konvention faktisk ikke udgør nogen væsentlig barriere for vores udlændingepolitik. Sådan tror jeg ordene faldt fra ordførerens side. Derfor skal jeg bare høre om noget, for jeg synes ikke, at Liberal Alliances ordfører var så interesseret i at forholde sig til det: Ordføreren erkender også eller er enig i, at hvis man kigger på de seneste lovforslag på indfødsretsområdet, er der faktisk stort set ikke nogen, der har fået statsborgerskab efter statsløsekonventionen?

Jamen det er korrekt, at man i forhold til den her gruppe kan sige, at det er en bestemt gruppe, en mindre gruppe, som bliver ramt af den her statsløsekonvention, og den primære gruppe er vel nok statsløse palæstinensere, vil jeg tro. Så det er rigtigt nok, at det er en forholdsvis lille gruppe. Nu hørte jeg ordføreren før ridse nogle tal op, så det har man så åbenbart også nogle tal på.

Tak. Den næste spørger er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge den konservative ordfører i forhold til den bombe, vil jeg næsten kalde det, der sprang her i salen for lidt siden, da det klart største borgerlige oppositionsparti, Liberal Alliance, klart og tydeligt tilkendegav, at de vil udmelde Danmark af internationale konventioner. Det kommer fra et parti, der bejler til statsministerposten. Kan Det Konservative Folkeparti se sig selv i sådan et regeringssamarbejde?

Det Konservative Folkeparti er meget optaget af, at vi får udfordret rammerne i forhold til de her konventioner, og vi har ligesom Liberal Alliance ventet utrolig længe og tålmodigt på, at regeringen ligesom skulle komme i arbejdstøjet. Der skulle jo så gå over to år, før man begyndte at kigge på at lave en ansøgningsproces til den her konventionambassadør, som man så nu har ansat på deltid, hvilket jeg jo også synes sender et signal om, at man måske ikke sådan tager det helt alvorligt, hvad man ligesom har lovet i sit regeringsgrundlag.

Så jeg kan sådan set godt forstå, at Liberal Alliance er utålmodig på det her område, og at man ligesom trænger til, at der skal ske noget, for Konservative er også ved at være ret utålmodige. Vi kom jo også selv med et forslag her for nylig, B 62, der så handlede om ratificering af statsborgerretskonvetionen.

Hvis man var utålmodig, hvorfor fiksede man det så ikke selv, da man sad i regeringen og tilmed havde et vigtigt ministerium som Justitsministeriet? Der må vi jo bare sige, at der foretog man sig jo intet. Det er der heldigvis blevet rettet op på nu.

Jeg forstår, at ordføreren for Det Konservative Folkeparti gerne vil snakke udenom her, men det er jo faktisk ret principielt, i forhold til at Konservative er et hæderkronet gammelt parti, der har siddet på statsministerposten i Danmark og har siddet i mange skiftende regeringer, og som også har taget et væsentligt ansvar for Danmarks internationale engagement.

Kan og vil Det Konservative Folkeparti skrive under på et regeringsgrundlag, hvor der er partier med i regeringen, der aktivt vil melde Danmark ud af internationale konventioner? Vi hørte en blank afvisning fra Venstre. Vil Det Konservative Folkeparti også give en blank afvisning?

Jeg vil ikke stå her og figurere, at jeg indgår i nogle regeringsforhandlinger, som ikke finder sted. Jeg vil sige, at i Det Konservative Folkeparti er vi jo meget optaget af, at vi får en borgerlig regering i Danmark, så det er ligesom det, vi arbejder efter. Det er klart, at hvis der så kommer et borgerligt flertal og det kan lade sig gøre, må man jo sætte sig ned og kigge på, hvad for et regeringsgrundlag, man kan blive enige om. Og ordføreren ved også udmærket godt, at det er sådan, det foregår.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Statsløshed er et stort og et aktuelt problem. Statsløse fødes uden rettigheder, uden retten til et pas og ofte uden retten til at opholde sig i fødelandet. Og når de når den normale valgretsalder, får de ikke stemmeret. Statsløse mennesker er langt hen ad vejen rettighedsløse. Derfor var det også med god grund, at Danmark i sin tid tilsluttede sig FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Statsløse borgere i Danmark er typisk kommet hertil som flygtninge. Når de er det, får de ikke selv adgang til dansk statsborgerskab på lempede betingelser, men det gør deres børn heldigvis. Børn, der fødes i Danmark som statsløse, har allerede som helt små i kraft af statsløsekonventionen og børnekonventionen ret til et dansk statsborgerskab på lempede betingelser.

Når vi vedtager et lovforslag om indfødsrets meddelelse, er mange af de ansøgere, der optages på lempede betingelser, fordi de er født statsløse i Danmark, ganske små børn på 2, 3, 4 eller 5 år. De får i kraft af de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, muligheden for at vokse op i Danmark som danske statsborgere.

Det siger sig selv, at børn i førskolealderen ikke har begået kriminalitet. Derfor synes jeg også, det både er urimeligt og uanstændigt, når forslagsstillerne begrunder det her beslutningsforslag med ansøgernes alvorlige kriminalitet, som der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Enhedslisten ønsker, at statsløse, der fødes i Danmark, fortsat har ret til dansk statsborgerskab på lempede betingelser, og at vi fastholder Danmarks tilslutning til statsløskonventionen. Derfor afviser vi det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Jeg skal også gøre det relativt kort. Vi kan heller ikke støtte forslaget. Jeg synes, det er en interessant udvikling. Jeg kan ikke huske, om det var i sidste eller forrige uge, hvor vi havde et forslag fra De Konservative, der havde fundet sådan en lidt smart måde at træde ud af konklusionerne og så ind igen på, og man talte om det der med en ordentlig og pæn måde og så videre. I dag er Liberal Alliance så klar til at træde ud af den her konvention.

Det er meget interessant, hvor det i virkeligheden efterlader blå blok, synes jeg. For jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at i det øjeblik man kommer i regering i Danmark, så står man på mål for konventionerne. Det kommer også til at ske både for K og LA, hvis de partier kommer i regering, og så må vi jo bare skrue tilbage og se på de her debatter og drille partierne lidt med det. Selv om jeg vil sige, at sådan noget drilleri egentlig er lidt en åndssvag beskæftigelse herinde, som nogle gange optager en del.

Jeg synes, der går mere og mere teater i det, der sker i Folketingssalen, og man kan godt fornemme, at vi nærmer os et folketingsvalg. Noget af det er teater, men noget af det er jo også på en eller anden måde alvor. For det er klart, at hvis man er partier, der ønsker at udtræde af konklusionerne, så kommer man jo ikke i regering, med mindre man så opgiver det som krav. Derfor kan jeg godt forstå, at Dansk Folkeparti kan fremsætte det her forslag. De kommer jo ikke i regering. Men hvis LA og K har en ambition om at komme i regering, er jeg helt sikker på, at det her er noget, man kommer til at droppe.

Jeg synes også, at der er noget virkelig paradoksalt i, at vi diskuterer de her statsløse mennersker, som jo, hvad jeg også sagde i et af mine spørgsmål, primært er statsløse palæstinensere. Det vil sige, at det er folk, som er meget langt fra at kunne få et andet statsborgerskab end dansk, fordi der ikke er en stat, der hedder Palæstina, fordi den israelske regering ikke ønsker at oprette en stat, der hedder Palæstina.

Jeg ved godt, der måske alligevel vil være en lang vej til staten Palæstinas oprettelse, selv om man havde en regering i Israel, som er tilhænger af det. Men jeg synes, det er et paradoks, at de partier, som er meget, meget optaget af de statsløse, så ikke gør mere for, at der rent faktisk oprettes en palæstinensisk stat, altså hvis man mener, at de statsløse palæstinensere ikke skal være danskere, men skal være noget andet, altså palæstinensere. Det er der måske nogle, der ikke har tænkt så meget over. Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kom bare til at tænke på, at nu er det jo heldigvis ikke fru Zenia Stampe, der bestemmer, hvem det er, der kommer i regering, og magtens logik tilsiger jo, at hvis der er et flertal for at føre en bestemt politik eller der er et flertal for at danne en regering på en bestemt platform, ja, så er det det, der kommer til at ske. Sådan er det jo så dejligt i et demokrati. Der har vi mulighed for at rykke hinanden parlamentarisk og udfordre og komme med nye idéer til, hvordan man gør tingene bedre fremadrettet, og derfor er det jo bestemt muligt at komme i regering, selv om man ønsker at udfordre og måske ovenikøbet opsige nogle af de her konventioner.

Ja, bevares, man kan godt komme i regering, men man kommer bare ikke igennem med ønsket om at opsige konventioner. For når man er i regering, skal man også være ansvarlig for landets udenrigspolitik, og det vil sætte alt muligt i gang, som vi i den nuværende situation, hvad flere også har nævnt, slet ikke har lyst til at sætte i gang. Jeg tror, det ville være ganske, ganske få partier og måske i virkeligheden kun Dansk Folkeparti, der ville være villige til at tage det ansvar på sig, hvis man sad i regering.

Det er jeg ikke overbevist om at Radikale Venstres ordfører har ret i. Der er en bred bevægelse rundt i Europa i øjeblikket mod højre og mod et ønske i befolkningerne om at tage et opgør med de her konventioner, som jo grundlæggende tvinger os til at føre en fuldstændig vanvittig udlændingepolitik. Så jeg er faktisk ret overbevist om, at Danmark ville blive hyldet og rost for at være dem, der går forrest med de rigtige løsninger.

Ja, af nogle vil man, men ikke af nogle andre, og dem, man måske vil blive hyldet af, ja, det kan være, det er Trump; det kan være, det er Netanyahu; det kan være, det er Orbán; og det kan være, det er ham der med motorsaven ovre i Argentina. Jamen altså, god fornøjelse med det. Der er nogle andre, jeg hellere vil være venner med.

Så vil jeg så gerne sige, for det fik jeg ikke sagt mere om, at jeg jo sådan set synes, det er meget mere fair med dem, der siger: Vi vil gerne være i konventionerne, men vi vil gerne arbejde på dem indefra. Vi har også tit sagt: Hvorfor gør man nu ikke noget mere ud af den her opfølgningsmekanisme i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor man jo faktisk gennemgår dommene og også som land ikke ligefrem kan komme med protester, men kan ytre sig imod de domme, hvis man vil det?

Det har vi aldrig været imod. Så nej, det står ikke på vores dagsorden at ændre konventionerne, men vi har respekt for dem, der ønsker at gøre det indefra, trods alt.

Der er en ny spørger. Hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Når det kommer til statsløse i Danmark, har vi jo en meget dårlig historik. Vi kan tage eksemplet for 35 år siden, hvor det var Blågårds Kirke, der blev besat af 321 palæstinensere uden statsborgerskab, og de var statsløse. To tredjedele af dem har kontinuerligt i over 20 år været på overførselsindkomst. Derudover kan vi konkludere, at mere end to tredjedele af dem, nemlig over 70 pct., har været involveret i alvorlig kriminalitet i det meste af perioden. Vi kan konstatere, at de klaner, som lever ude i ghettoerne, og som styrer meget af det kriminelle klannetværk, som findes, består af tidligere statsløse palæstinensere. Generelt har det jo været en rigtig, rigtig dårlig forretning for retsstaten Danmark at give de her statsborgerskaber, for vi sidder jo også fast med dem; vi kan jo ikke smide dem ud, og vi kan ikke komme af med dem igen efterfølgende.

Har hr. Zenia Stampe – jeg mener fru Zenia Stampe – ikke tænkt den konsekvens igennem, altså til at de problemer, vi får ud af det her, også kan være nogle af de problemer, som netop medfører den højredrejning, som hr. Mikkel Bjørn taler om?

Nu synes jeg, at LA virkelig bliver woke, når der bliver sagt hr. Zenia Stampe, men det tager jeg gerne på mig. Jamen helt ærligt, selvfølgelig har der været problemer i gruppen af palæstinensere. Der er også en masse yderst velintegrerede palæstinensere. Og sådan kunne vi jo begynde at gå ind og se på hver enkelt gruppe og sige: Ville det egentlig ikke være bedre, hvis den her gruppe ikke var i Danmark? Og det er jo rigtigt, at det kan man lidt lettere gøre med nogle, der ikke har opnået statsborgerskab. Men det, der jo bare er paradokset og pointen omkring de statsløse, er, at vi jo ikke engang kan ønske, at de så rejser tilbage til deres hjemland, eller kan udvise dem til deres hjemland, for de har ikke noget hjemland. Da vi – jeg mener Danmark – i sin tid tiltrådte statsløsekonventionen, var det jo med en aftale mellem landene om, at man ville løse det problem, at der var flere og flere, der blev statsløse, for det var kernen i det og en kilde til uro og utryghed, og derfor gav man hinanden håndslag på, at borgere skal have et statsborgerskab, og vi har derfor et fælles ansvar for at bekæmpe statsløshed.

Men der kommer problemet jo, og det er det, som vi i Liberal Alliance prøver at løse ved at sige, at vi gerne vil give individuel sagsbehandling på det her område. For det, man jo gjorde, var, at man bare sagde: Nå, så tildeler vi bare kollektivt statsborgerskaber til dem alle sammen. Og det er her, kernen af problemet er, for over 70 pct. af dem er jo mennesker, som vi nok aldrig ville have givet et statsborgerskab, hvis der havde været en individuel sagsbehandling. Derfor er den kollektive tildeling af statsborgerskaber det, der fører til problemet. For så står du jo der, nej, undskyld, så står fru Zenia Stampe jo der – nu skal jeg passe på med fortalelserne igen her – på talerstolen og netop kommer med det, der bliver argumentet for den yderste højrefløj, altså netop ved at sige, at vi bare skal give alle kriminelle statsborgerskab.

Jeg forstår egentlig ikke, hvad det er, ordføreren refererer til. Vi giver jo ikke kollektivt statsborgerskab. Der er jo en individuel ansøgning for hver af dem. Og så er det rigtigt, at der er lidt forskellige regler, men hver enkelt navn optages jo selvstændigt på lovforslaget, og man kan stille ændringsforslag om at pille et navn ud af listen.

Tak. Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Der er simpelt hen noget, som ikke helt stemmer overens i forhold til det, ordføreren står og siger oppe på talerstolen. For lige præcis årsagen til, at vi ønsker at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, handler jo om, at man i statsløsekonventionen har fastsat, hvad det er for nogle krav, vi må stille til statsløse født i Danmark. Vi kan ikke stille andre krav. De skal ikke opfylde sprogkrav, de skal ikke bestå en indfødsretsprøve, og vi skal give dem statsborgerskab, på trods af at de har en dom på op til 5 år. Kan ordføreren virkelig ikke se, at det er problematisk?

Nej, for vi stemmer jo om det lovforslag – alle her. Uanset om der var en konvention eller ej, er vi jo alle frit stillet for at stille et ændringsforslag om at pille et enkelt navn ud. Og det kunne være med henvisning til, at man bare ikke synes, at statsløse skal have lov til at få statsborgerskab under lempeligere vilkår. Det står jo alle frit for. Der er bare et flertal i Folketinget, som gerne vil leve op til det håndslag, man gav hinanden med statsløsekonventionen. Det er ikke statsløsekonventionen, der tvinger os til noget som helst. Det er noget, vi selv gør. Og der må vi jo bare konstatere, at LA ikke længere synes, at vi skal følge konventionerne, men LA er i mindretal sammen med Dansk Folkeparti.

Så skal jeg bare forstå det helt korrekt: I Radikale Venstre har man ikke et problem med, at vi giver statsborgerskaber på meget lempelige vilkår til kriminelle, som blot bliver optaget på et lovforslag nærmest helt automatisk, uden at de skal igennem den samme proces, som andre skal igennem?

Vi har ikke noget problem med, at der er lempeligere vilkår for at opnå statsborgerskab, når man er statsløs, fordi vi mener, at vi, Danmark, skal være med til at bekæmpe statsløshed i verden. Det er derfor, vi har indgået en aftale, en international konvention, der netop har det som formål.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke flere spørgsmål, og jeg ser ikke nogen i salen fra Alternativet. Derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget i dag handler ikke om jura og konventioner. Det handler om Danmarks ret til at beskytte sig selv og om vores evne og vilje til at sige fra, når internationale aftaler underminerer det, som vi som nation har krav på at værne om: vores suverænitet, vores sikkerhed og vores ret til selv at bestemme, hvem der skal have del i den mest ærefulde gave, vi som folk kan give, nemlig den danske indfødsret.

Med det her beslutningsforslag ønsker vi i Dansk Folkeparti, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. For den konvention, der er indgået i en anden tid og under andre forudsætninger, er i dag blevet en spændetrøje, der forhindre os i at føre en ansvarlig, forsvarlig og dansk udlændingepolitik.

Konventionen tvinger os til at lempe kravene for statsløse, også når de ikke har nogen tilknytning til Danmark overhovedet – selv når de ikke kan sproget, selv når de ikke deler vores værdier, ja, selv når de har begået forbrydelser, som burde diskvalificere enhver fra at blive en del af det danske fællesskab. I dag kan en person, der er født statsløs i Danmark, opnå dansk statsborgerskab, selv hvis personen er dømt for vold, narkokriminalitet, voldtægt, uagtsomt manddrab, ja, endda pædofili. De kan stadig få dansk statsborgerskab. Hvorfor? Fordi konventionen kræver det. Det er ikke, fordi det er fornuftigt, og ikke, fordi det er i Danmarks interesse, men fordi det er skrevet ind i en utidig aftale.

Socialdemokratiets egen daværende justitsminister Morten Bødskov gav for år tilbage statsborgerskab til en PET-advaret terrormistænkt statsløs, fordi Socialdemokratiet dengang som nu giver forrang til juridisk humanisme frem for sund fornuft og nationalt ansvar. Skal Danmark virkelig være forpligtet til at give dansk statsborgerskab til folk, der ikke respekterer vores land og dets love, eller som udgør en decideret sikkerhedsrisiko mod Danmark? Skal vi være bundet af en konvention, der hindrer os i at beskytte os selv mod dem, der vender Danmark ryggen, eller – værre endnu – dem, der ønsker Danmark ondt? Det mener vi i Dansk Folkeparti ikke.

Statsborgerskab skal ikke være en automatisk rettighed. Det skal være en belønning, en tillidserklæring, noget, man gør sig fortjent til gennem handling, gennem loyalitet og gennem viljen til at være en del af det danske folk. Som Grundtvig formulerede det: Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædrene land, men bør aldrig gives uden hensyn til det almindelige bedste. Danmark er ikke et herberg. Det er et hjem, og vi inviterer ikke hvem som helst indenfor – det bør vi i hvert fald ikke – slet ikke dem, der slår hånden af vores værdier og i værste fald har forsøgt at skade os.

Når vi i dag foreslår udtrædelse af statsløsekonventionen, gør vi det ud fra en dybtfølt kærlighed til Danmark. For det er vores ansvar at forvalte statsborgerskabet med den omhu, det kræver. For det er vores opgave at sikre, at kun dem, der har vist vilje, værdighed og værdi, bliver en del af det danske folk. Det er ikke Danmark, der skylder nogle mennesker dansk statsborgerskab. Det er dem, der ønsker et dansk statsborgerskab, der skylder Danmark at bevise, hvorfor det vil være en god investering for Danmark.

Derfor beder vi jer, kære kolleger, om at lytte, ikke til konventioner, ikke til teknokrater, men til det danske folks uro og længsel efter en tryg, retfærdig og selvbestemmende nation. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi er godt nok langt tilbage i arkiverne, hvis det bedste eksempel til at underbygge en argumentation er helt tilbage fra Morten Bødskovs justitsministertid, altså i starten af 2010'erne og før fru Mette Frederiksen blev formand for det danske socialdemokrati.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn om noget: Vi ved jo begge to – hr. Mikkel Bjørn er formand for Indfødsretsudvalget i Folketinget – at det er meget få mennesker, der er optaget på lovforslaget i forhold til statsløsekonventionen. Det er to mennesker i den her periode. Langt de fleste statsløse er optaget via børnekonventionen fra 1989, hvor mere end 190 lande har underskrevet børnekonventionen. Så hvis hr. Mikkel Bjørn virkelig inderligt ønsker, at der ikke er statsløse, der skal få statsborgerskab i Danmark, hvorfor foreslår hr. Mikkel Bjørn så ikke, at Danmark udtræder af børnekonventionen?

Der har også, i den periode jeg har siddet i Folketinget, været adskillige statsløse dømt for diverse former for kriminalitet på lovforslaget. Så det var bare et eksempel under Morten Bødskov. Det kunne også være under den nuværende regering.

Statsløse dømt for kriminalitet skal ikke have dansk statsborgerskab i Danmark. Det burde give sig selv. Så er det rigtigt, at der er et eller andet overlap mellem statsløsekonventionen og børnekonventionen fra 1989, som så er 30 år yngre, og det overlap gør så, at en del ansøgere optages via børnekonventionen, men hvis ikke det var tilfældet, ville de blive optaget efter statsløsekonventionen i stedet for. Det gør ingen forskel. Begge konventioner er til skade for Danmark, og Dansk Folkeparti kommer til at fremsætte forslag om at opsige alle konventioner, som står i vejen for, at Danmark kan føre en fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik.

Så jeg skal bare forstå ordføreren rigtigt: Vil det sige, at vi lige om lidt kan forvente, at der kommer et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om også at opsige børnekonventionen?

Dansk Folkeparti har i den her samling fremsat adskillige beslutningsforslag om at tilsidesætte de regler og de dele af de internationale konventioner, som står i vejen for, at vi kan føre en fornuftig udlændingepolitik. Det kommer vi også til i fremtiden.

Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til, hvor mange vi ville undgå bliver optaget på et lovforslag om indfødsret, hvis vi gennemførte det her. For vi kunne jo lave alle mulige regler for os selv. Vi kunne også sige, at folk, der hedder Rasputin, ikke kan blive statsborgere. Men hvis ikke det har en effekt, og hvis ikke det gør nogen konkret forskel, er det jo bare lidt hygge herinde i Folketingssalen.

Så jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Når han kigger på de seneste, lad os bare sige fem eller syv lovforslag på indfødsretsområdet, hvor mange af dem kunne vi have undgået var blevet optaget på det lovforslag, hvis vi ikke havde været en del af den her konvention?

Det er jo fuldstændig umuligt at lave et præcist estimat over, hvor mange der ville have fået statsborgerskab under en anden forudsætning, fordi det kommer an på, hvor mange der lever op til de meget, meget sparsomme krav, der gælder for statsløse, der søger om statsborgerskab. At man skal have været i landet i en kortere periode, er mere eller mindre et af de eneste krav, der gælder. Det vil sige, at selv mennesker dømt for de mest bestialske forbrydelser får fri og åben adgang til et dansk statsborgerskab. Det er det, vi ønsker at tage et opgør med her. Er der så andre konventioner, som også står i vejen, og som der også skal tages et opgør med, hvis vi skal ind på en kurs, hvor vi fører en fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik? Ja, selvfølgelig er der det.

Men der er jo stort set ikke nogen, der er blevet optaget på lovforslagene på grund af statsløsekonventionen. Det er nul, nul, nul, en, nul, nul, en, nul, nul. Altså, det er jo virkeligheden. Så er det egentlig ikke bare lidt spilfægteri i luften? Kunne man ikke lige så godt sige, at alle, der hedder Rasputin, ikke skal have statsborgerskab, eller at folk, der kommer fra Narnia, ikke kan få det? Det er nul, nul, nul, nul, en, nul, nul, nul, en, hr. Mikkel Bjørn.

Socialdemokratiet er da velkommen til at fremsætte et lovforslag om, at folk, der hedder Rasputin, ikke skal have dansk statsborgerskab, hvis de synes, at det er fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik. Det er ikke det, der er vores udgangspunkt i Dansk Folkeparti. Vi ønsker bare ikke at give statsborgerskab til mennesker dømt for kriminalitet. I den periode, hvor jeg har siddet i Folketinget, har der været mennesker dømt for selv grove personfarlige forbrydelser, vold, overfald og meget andet, der har fået serveret et dansk statsborgerskab, bl.a. fordi nogle af dem er statsløse, og det er en helt uholdbar politik at fastholde fra regeringen og Socialdemokratiets side.

Den næste spørger er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at det primært er statsløse palæstinensere, vi snakker om. Dem ønsker man ikke at give statsborgerskab. Man ønsker måske i virkeligheden at sende dem ud af Danmark. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvor skal de sendes hen?

Vi ønsker ikke, at dansk statsborgerskab skal kastes i grams til folk, alene fordi de er statsløse, heller ikke statsløse palæstinensere. Ideelt set opholdt de mennesker sig jo i Gaza, altså der, hvor de kommer fra, og hvis det var muligt at sende dem tilbage dertil, ville jeg da gerne se det som en løsning.

Det vil jeg gerne lige have ordføreren til at gentage. Siger ordføreren, at de her mennesker, som man så ikke ønsker skal have dansk statsborgerskab, skal sendes tilbage til Gaza nu?

Hvornår det præcis sker, er jo ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi ikke ønsker, at Danmark skal være en markedsplads og en basar for alverdens kriminelle. Hvis man er statsløs i Danmark og dømt for grov personfarlig kriminalitet, skal man ikke opholde sig i Danmark. Om man så bliver sendt til Gaza eller et andet sted i verden, er ikke det afgørende for Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at give en begrundelse for forslaget? Det gør han, så jeg giver ordet til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I 1999 advarede Dansk Folkeparti om, hvad der var på vej. Dengang fremsatte vi selv samme forslag, og for det blev vi hånet. Socialdemokratiets statsministerPoul Nyrup Rasmussengik på talerstolen og erklærede, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene. Men hvem fik ret? Ghettoerne vokser, klanerne styrer, og kriminaliteten raser. Derfor fremsætter vi igen forslaget om kollektiv hjemsendelse. Hvis en i familien forbryder sig groft og gentagne gange mod Danmark, skal hele familien kunne sendes hjem, særlig hvis deres ophold bygger på netop denne persons tilstedeværelse. Det er ikke bare logisk; det er retfærdigt. Kriminalitet opstår i miljøer, og alt for ofte er familien en del af problemet, ikke løsningen.

Vi siger derfor: Nok er nok. Danmark skal være dansk, og det kræver handling, ikke flere skåltaler. Man kunne håbe, at Folketinget er blevet klogere siden 1999. Uanset hvad ser vi frem til debatten.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak. Også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, hvor man pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende kalenderår, der sikrer, at udlændinge uden dansk statsborgerskab, som har opnået opholdstilladelse og efterfølgende kan få deres familier til Danmark via familiesammenføring, kan udvises sammen med deres familie, hvis de eller et andet medlem af familien, der er familiesammenført, begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet.

Lovforslaget skal indeholde en repatrieringsordning, der skal sikre en effektiv hjemsendelse, og effekten af ordningen skal evalueres årligt. Som støtte for forslaget anføres bl.a., at Danmark ikke skal huse familier, der systematisk nægter at bidrage positivt til samfundet, og at det kun er logisk, at en del familier kan miste deres opholdstilladelse, hvis et medlem af familien forbryder sig mod samfundets love.

Jeg vil starte med at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at man ikke har noget at gøre i Danmark, hvis man misbruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet. Det mener jeg ikke er til diskussion. Jeg er dog ikke enig med forslagsstillerne i, at det er logisk og rimeligt, at lovlydige borgere skal miste deres opholdstilladelse, alene fordi de er i familie med en, der forbryder sig mod loven, sådan som det må forstås at Dansk Folkeparti ønsker sigmed beslutningsforslaget.

Det ville f.eks. betyde, at en udenlandsk kvinde, der er født og opvokset i Danmark, og som har uddannet sig og passer sit arbejde, skal forlade landet, fordi hun har mødt en mand og fået ægtefællesammenføring og det senere viser sig, at han eksempelvis gentagne gange er voldelig, måske også over for hende, og derfor bliver udvist. Så skal hun miste sit opholdsgrundlag, fordi de to er familiesammenført og den ene part altså er voldelig. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes ikke, at det er den måde, vores retspleje skal være på i Danmark. Jeg mener, at man står til ansvar for sine egne gerninger, men ikke sin families gerninger.

Vi er fra regeringens side enormt optaget af at skærpe udvisningsreglerne. Vi udviser i Danmark 1.100-1.200 udlændinge om året, og vi kommer nu til at skærpe de regler yderligere, sådan at man fjerner de rabatter, som har været for udlændinge, eksempelvis på en kriminalitetsform som hvidvask eller blufærdighedskrænkelse, og det er jeg selvsagt meget tilfreds med.

Så vil jeg sige noget om den historiske gennemgang, som der blev læst op. Vi havde sidste år det næstlaveste antal opholdstilladelser på asylområdet i den tid, hvor udlændingeloven af 1983 har været i funktion. Det eneste år, hvor det var lavere, var i 2020, hvor der var coronanedlukket; der kom 601, der fik asyl. Sidste år var det 864. I alle de år, hvor Dansk Folkeparti havde bestemmende indflydelse – i 2001-2011 og i 2015-2019 – var der langt højere tal, meget højere tal.

Så den historiefortælling, som man turnerer med, om, at der ikke er sket noget, og at der ikke er noget, der er forandret i den politik, som der er, i forhold til at undgå, at man får for mange uintegrerbare folk til landet, er simpelt hen bare forkert. Det værste er, at hr. Mikkel Bjørn udmærket godt ved det. Han ved, at den her regering sætter nye standarder for, hvor godt man har styr på udlændingepolitikken, og at vi i Vesteuropa formentlig er det land, som har bedst styr på og har de laveste tilstrømningstal. Det er man ikke meget for at indrømme; for det er jo ærgerligt, at det ikke er sket i den periode, hvor man selv havde indflydelsen. Men man må alligevel vedstå sig det, fordi man jo ikke kan udfordre tal. Tabellen lyver aldrig, som man siger i fodbold. Det gælder også i politik. Der har aldrig, undtagen under coronanedlukningen, været lavere asyltal, end der er nu. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er altid sjovt, hvor glade Socialdemokratiet er for at henvise til dengang, hvor Dansk Folkeparti var det eneste parti, der stod og kæmpede for den fornuftige linje i dansk udlændingepolitik, og hvor Socialdemokratiet stod ude på sidelinjen og råbte og skreg og kaldte os ikke stuerene, og at det ikke var ordentligt.

Jeg sad selv her den anden dag og læste udvalgsbehandlinger for gamle indfødsretsbehandlinger tilbage i 00'erne, hvor Socialdemokratiet mere eller mindre ville give statsborgerskab til alt og alle. Man ville ikke være med til at indføre indfødsretsprøve. Man ville ikke være med til at indføre danskkrav osv. Så den her fortælling om, at det er Socialdemokratiet, der har løst det her, er jo helt vendt på hovedet. Det er Dansk Folkeparti, der, siden vi blev stiftet i 1995, har skubbet på den her dagsorden. Skridt for skridt er folk blevet tvunget til at indrømme, at der har været nødt til at finde stramningersted.

Så har man givet nogle indrømmelser, og man har også skruet på nogle tandhjul her og der. Men vi er slet ikke i mål, og Dansk Folkeparti kæmper videre for den fornuftige retning i dansk politik.

Først vil jeg sige, at hvis man skal se på, hvem det er, der har stået fadder til de forslag, som strammede udlændingepolitikken markant i 2001, er det jo mere Venstre, end det er Dansk Folkeparti. Det var jo ikke Dansk Folkepartis politikere, der udtænkte de tiltag, eksempelvis 24-årsreglen, som blev gennemført. Det var jo først og fremmest politikere i Venstre. Så har man siden gjort meget for at give æren til Dansk Folkeparti, fordi man måske ikke havde den kreativitet, som regeringen havde på det tidspunkt.Det er fint nok. Men at komme og påstå, at det var Dansk Folkeparti, der havde fundet på de her ting, mener jeg simpelt hen er forkert.

Hvis jeg f.eks. ser på 2016, hvor Dansk Folkeparti havde 37 mandater her i Folketinget og var det næststørste parti, kom der 7.493, der fik asyl. Det er næsten ti gange så mange, som der kom sidste år. Alligevel står man nu og puster sig op og siger, at man er den eneste garant. Men det år, hvor man havde bestemmende indflydelse over det daværende flertal, kom der næsten ti gange så mange, som der kom sidste år.

Dansk Folkeparti var rygvind i forhold til indførelsen af både 24-årsreglen, pointsystemet og tilknytningskravet, altså alle de ting, der gør, at dansk politik i dag er på en mere fornuftig kurs, end vi var dengang, da Dansk Folkeparti blev stiftet i protest mod den uansvarlige udlændingelov, som Socialdemokratiet var med til at vedtage. Så det er ganske enkelt bare et udtryk for historieforfalskning.

Så siger ministeren, at asyltallene er gode og sådan noget. Det er jo også et skisma, at man er så optaget af asyltal. Når vi ser på MENAPT-indvandringen helt generelt, har den under den nuværende og forrige regering været støt stigende, altså den mellemøstlige indvandring, som ministeren selv jævnligt kritiserer.

Det skal ordføreren da tage med vennerne i Danmarksdemokraterne, LA og Konservative, som i hvert fald for to af partiernes vedkommende vil lade alle folk rejse til Danmark, hvis bare de kender en, der har et cvr-nummer. Man kan stille sig op ilufthavnen i Kastrup og sige: Jeg kender en, der har et cvr-nummer; han driver et pizzeria ude i Ballerup. Okay, så får man opholdstilladelse. Så kan man sende en sjusket ansøgning ind og blive afvist. Og så længe ansøgningen er under behandling, kan man få lov at blive i Danmark. Hvis man så kommer fra Iran, kan man ikke blive sendt retur.

Jeg siger bare, at det ikke er vores politik. Det er Dansk Folkepartis venners politik. Jeg ved godt, at de to partier ikke er meget for at fortælle om det og ikke svarer på det, når det er, men det er jo det, der er tilfældet.

Tak. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Ministeren står på talerstolen og siger, at man simpelt hen har sat nye standarder for udlændingepolitikken. Og det har man; det erkender jeg fuldt ud. Der har faktisk aldrig været flere med meldepligt på Kærshovedgård, som vi ikke aner hvor er henne, endnu. Så tak til ministeren. De 311, som ministeren ikke aner hvor er henne, er nye standarder for dansk udlændingepolitik. Det er fuldstændig korrekt. Det skal man give regeringen æren for, og det gør vi så også nu.

Det er så også derfor, vi er utilfredse med regeringen, for det er jo ikke den form for standard, vi havde håbet på. Men det er rigtigt; ministeren har fuldstændig ret. Det er korrekt, når ministeren siger, at man har sat nye standarder. Der har aldrig være flere, vi ikke aner hvor er. Tak til regeringen for det.

Jamen al anerkendelse skal man tage med, når man sidder som udlændingeminister. Det er ikke så tit, at folk går og siger tak til en. Så nu er hr. Kim Edberg Andersen den første her. Jeg havde faktisk troet, at hr. Kim Edberg Andersen havde slået fingrene, siden han ikke havde trykket sig ind tidligere, altså, at han simpelt hen ikke kunne rent teknisk. Det syntes jeg var lidt synd.

Men jeg vil sige, at der aldrig har været færre afviste asylansøgere, som ikke er hjemsendt. Vi er nede på omkring 300. Da vi overtog regeringsmagten fra fru Inger Støjberg, som er hr. Kim Edberg Andersens partiformand, var der omkring 1.200. Så det har vi da nedbragt ganske betragteligt i forhold til den byrde, som blev lagt på os. Efter fru Inger Støjbergs tid som udlændingeminister var der sandelig noget, der skulle ryddes op i, og det har vi heldigvis formået igennem nogle år efterhånden. Så det er jeg da fantastisk glad for.

Men jeg kunne da godt tænke mig at høre, når nu hr. Kim Edberg Andersen har rejst sig op, om man i Danmarksdemokraterne egentlig er enig i den der politik om, at alle, der har et cvr-nummer, skal kunne få papirløse migranter til Danmark. Ethvert pizzeria skal kunne hente folk fra Iran og Somalia og andre lande. Så længe man har et cvr-nummer, kan de bare komme ind i landet. Mener man også det?

Nu skal formanden lige hjælpe mig her. Jeg mener, at det er, når man står nede i salen, at man stiller spørgsmål – og ikke som minister på hælene, når man ikke har et svar. Så tænker man, at nu stiller man et spørgsmål, og rent retorisk er det en god idé.

Men jeg glemte faktisk, at der er noget andet, jeg godt vil rose regeringen for. I er dygtige i regeringen, for I får i hvert fald krydset boksene af, så I kan gå ud bagefter og sige, at I har fået ansat en ambassadør til de her konventioner. Vigtigheden er jo tydelig for enhver. Det er så vigtigt for regeringen at få løst det her, at sådan en dygtig mand har man så ansat på deltid. Det er ikke at tage pis på danskerne; det er det ikke. Det er en regering i arbejdstøjet, halvdelen af ugen i hvert fald.

Jeg vidste slet ikke, at hr. Kim Edberg Andersen var så sart. At alle procedurer osv. skal følges, er ikke det, hr. Kim Edberg Andersen sådan giver indtryk af normalt. Men sådan må det jo være. Jeg er ked af, at der ikke bliver svaret på det. Det kan være, at hr. Kim Edberg Andersen kommer op på talerstolen og kan svare på det efterfølgende. Men jeg synes faktisk oprigtigt, at det er interessant, hvad Danmarksdemokraterne går og mener om det forslag, som vennerne i Liberal Alliance og vennerne i Det Konservative Folkeparti har stillet, om, at alle skal kunne komme til Danmark uden papirer og uden noget, bare man kender en, der har et cvr-nummer.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke stillet flere spørgsmål, så derfor fortsætter vi i ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for endnu et beslutningsforslag i den her samling. Vi er jo tit hernede i salen for at diskutere Dansk Folkepartis beslutningsforslag, det er vi også i dag, og forslaget handler så om at indføre kollektiv skyld i vores retssystem, og det skal jeg vende tilbage til hvad Socialdemokratiet mener om.

Men først tror jeg, jeg vil sige, at det efterhånden er blevet en vane, når hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti går herop og argumenterer for sine egne beslutningsforslag, at man lige starter med at køre en historietime igennem, som handler om Dansk Folkeparti i 1995, i 1999 og 2005, og hvor godt det hele var, og jeg må bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at jeg faktisk tror, jeg har talt pænere om Dansk Folkeparti i den tid, jeg har været politisk aktiv, end hr. Mikkel Bjørn har. For hr. Mikkel Bjørn skulle jo igennem et par partier, før han indså, at Dansk Folkeparti var Danmarks redning og paradis på Jorden, og man synes jo faktisk, at mange af dem, der var med til at fremsætte det beslutningsforslag, vi behandler i dag, som hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Peter Skaarup, er nogle af de største slappere, som ikke brugte Dansk Folkepartis enorme styrke på 37 mandater i midten af 10'erne til rent faktisk at redde Danmark. Så det er nogle gange svært at finde ud af, hvor alvorligt man skal tage det her med, at Dansk Folkeparti fra sin begyndelse har været svaret på alt i forhold til Danmarks redning.

Det forslag, vi behandler i dag, er jo et wokeforslag, og det kunne være udtænkt af sådan en wokehjerne. For det handler jo indførelsen af kollektiv skyld, og det kender vi fra wokebevægelsen. Noget af det, vi har haft problemer med på især amerikanske universiteter her efter den 7. oktober, har jo været, at jødiske studerende bliver holdt til ansvar for, hvad den israelske regering foretager sig i Mellemøsten. Det er sådan en form for kollektiv skyld, og det samme har vi jo set i forhold til nogle af de mest ekstreme dele af »Black lives matter«-bevægelsen og andre bevægelser, som taler om, at den hvide mand eller den hvide kvinde på en eller anden måde er bærere af skyld for nogle forbrydelser og nogle helt vildt slemme, forfærdelige ting, som den hvide mand foretog sig for 250 år siden eller for 100 år siden. Det er jo også der, hvor wokebevægelsen – hvad skal man sige – går ind og bryder med den tradition for borgerrettighedsaktivisme, som f.eks. Martin Luther King og andre stod i spidsen for, som sagde, at de ikke vil bedømmes på deres hudfarve, at de vil ikke vil bedømmes på deres forfædres gøren og laden, og at vi ikke skal bedømme mennesker på det hylster, de er ankommet til verden i, eller den gruppe, de tilhører, men at vi skal bedømme mennesker på deres handlinger, de konkrete handlinger, der er koblet op på det enkelte menneske, og at det enkelte individ skal stå til ansvar for sine konkrete handlinger.

Det, der gør det endnu mere grotesk i forståelsen af, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti er gået med på den her wokebølge, er jo at sammenligne det her beslutningsforslag med det beslutningsforslag på indfødsretsområdet, vi lige har behandlet. For der siger Dansk Folkeparti, at vi skal fjerne en kollektiv tilgang til spørgsmålet om statsløse, og at det så skal være en individuelt vurdering, der ligger til grund for, om folk skal have et statsborgerskab. Her skal vi så indføre en kollektiv skyld. Så lige før var det en individuel vurdering, og nu er det en kollektiv skyld og en kollektiv tilgang til at håndtere det her spørgsmål.

Der vil jeg bare sige, at Socialdemokratiet er imod wokebevægelsen, hvad enten den kommer fra venstre eller højre, hvad enten det er woke-DF eller det er wokedemonstrationer ude på Københavns Universitet, som insinuerer, at jøder i Danmark har en eller anden form for ansvar for at melde kulør i forhold til Netanyahu og den israelske regering. Vi mener, at handlingerne følger individet, og at mennesker skal bedømmes på det, de gør og siger. De skal ikke bedømmes på det, deres nabo gør og siger, det, deres bror gør og siger, eller det, deres far eller mor gør og siger, og derfor giver det heller ikke mening at afmontere retsstaten, som Dansk Folkeparti her ønsker at gøre det, ved at indføre nogle wokeprincipper. Det, som her lidt er problemet, er, at Dansk Folkeparti gør det samme, som de kom til at gøre, dengang de ville skrive sharia ind i vores lovgivning, altså at man er så forhippede på at virke superstramme, at man i virkeligheden bruger det samme sprog og de samme virkemidler og værdier, som wokebevægelsen har, og at man lukker fundamentalismen og opgøret med det liberale syn på frihed og retsstat ind ad bagdøren.

Så Socialdemokratiet kan ikke støtte det her wokebeslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det første spørgsmål er til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, det er hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet, der er blevet woke, nemlig ved det totale fravær af logisk stringens, som hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet giver udtryk for fra talerstolen i dag. For den logiske konsekvens af det, hr. Frederik Vad siger, altså det, at vi ikke må behandle folk kollektivt, vil jo være at afskaffe muligheden for familiesammenføring. For det er jo det, der er den logiske konsekvens af det her beslutningsforslag. Det er, at fordi en enkelt person får ophold i Danmark, kan man via de regler, som Socialdemokratiet står på, hente hele sin familie til Danmark. Og det er bare der, hvor vi i Dansk Folkeparti, synes jeg, meget rimeligt siger, at dansk udlændingepolitik ikke skal være en ensporet motorvej, hvor man kan få hele familien hertil, men hvis én person, måske ovenikøbet den person, der har været årsagen til familiens ophold, så dømmes for kriminalitet, kan man ikke også sende familien ud igen. Det er en dybt uansvarlig tilgang til dansk udlændingepolitik, og der er jeg meget skuffet over Socialdemokratiet.

Altså der, hvor Dansk Folkeparti burde alliere sig med os andre i en fælles kamp, er jo i forhold til at sige, at hvis folk individuelt er dømt for kriminalitet og vi ikke kan komme af med dem, skal vi sørge for at ændre systemet, så vi kan komme af med dem. Det er jo det, der burde være kampen. Kampen må være at sige, at forbrydere, der er kommet hertil, udlændinge, der er kommet hertil, som dømmes for meget, meget grov kriminalitet, skal sendes ud af landet. Det må være opgaven. Og hvis det var en opgave, Dansk Folkeparti ville tage på sig, havde vi løst problemet. Det her løser ikke problemet. Det, det her gør, er at indføre kollektiv skyld og ansvar. Og det kender vi fra alle de mennesker, der taler om hvidhed og ansvar over for slaveejeres efterkommeres ansvar for det, der skete for 150 år siden. Det er der, vi kender kollektiv skyld og ansvar fra.

Hvis man ikke er tilhænger af det kollektive, må man også fra Socialdemokratiets side følge det udlændingeudspil, man lancerede ved forrige valg til dørs, og så må man stramme de familiesammenføringsregler, som Socialdemokratiet i dag nægter at stramme. Det må jo være den logiske konsekvens. Hvorfor skal dansk udlændingepolitik være en ensporet motorvej, hvor hele familier kan få ophold på baggrund af enkeltpersoners beskyttelsesgrundlag, men vi kan ikke også sende familierne den anden vej, hvis medlemmer af familien er blevet skolet i kriminalitet? Det er en dybt uholdbar tilgang.

Vi har gennemført en meget, meget stor del af det oplæg, og det, vi ikke har gennemført, kæmper vi en vis legemsdel ud af bukserne for at få gennemført, så vi kan passe på Danmark. Men jeg må bare konstatere, at Dansk Folkeparti siger, at de er imod religiøse teokratier, hvor religionen står i lovgivningen, men de vil skrive sharia ind i lovgivningen. Dansk Folkeparti siger, at de går ind for det liberale vestlige individuelle frihedsbegreb, men vil nu føre lovgivning, som tager udgangspunkt i et kollektivt frihedsbegreb. Det er derfor, at det, der foregår i Dansk Folkeparti, er totalt Omvendtslev, og man ender med at blive en nyttig idiot for nogle bevægelser, man påstår man vil bekæmpe.

Tak for det. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg synes faktisk, det var en meget god tale fra Socialdemokraterne. Men så kom det her med, at vi knokler røven ud af bukserne. Men det skal jeg selvfølgelig forstå at man gør halvdelen af ugen. Er det ikke korrekt?

Jeg tror, de fleste på udlændingeområdet er på arbejde hver eneste dag.

Det er de jo ikke alle sammen, vel? Der er i hvert fald én, som vi kun har ansat halv tid til ligesom at løse problemerne på udlændingeområdet. Så jeg tænker bare, det var præmissen. Du ved, man er blevet sådan lidt alternativist: Der er i hvert fald maks. en 4-dages uge, eller man skal helst ned på halv tid ligesom en ambassadør for at ændre konventionerne. Så jeg forstår det sådan, at Socialdemokraterne knokler røven ud af bukserne halv tid, eller at vi arbejder på problemstillingerne på udlændingepolitikken fuld tid, og så har vi en halvtidsambassadør, du ved. Jeg bliver bare forvirret. Men igen vil jeg sige, som jeg nok får skudt i skoene: Jeg er jo fra Nordjylland; vi er nok ikke bedre til at forstå. Men vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, hvad man gør: Er det hele tiden, man arbejder, eller er det halv tid?

Ordføreren fra Nordjylland – ikke Sydjylland, men Nordjylland – tror jeg ikke behøver at være så bekymret. Problemet ville nok være større, hvis den halvtidsambassadør brugte den anden halvdel af tiden på at være pedel på Asiatisk Plads, men han bruger jo den anden halvdel af tiden på at have ansvar for migrationsområdet, og de to spørgsmål hænger egentlig ret godt sammen. Så jeg tror ikke, ordføreren behøver at være nervøs. Det er ikke pedellen i Udenrigsministeriet, der er blevet ansat til det her. Det er sådan en rimelig kompetent person.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at i Venstre har vi ingen sympati for kriminelle udlændinge, der misbruger den tillid, Danmark har vist dem. Hvis man ikke vil respektere vores love og samfund, skal der være konsekvenser. Derfor har vi også gennem årene været med til at skærpe udlændingelovgivningen markant, herunder også reglerne for udvisning af udlændinge. Samtidig vil vi også være ansvarlige og sikre retssikkerheden i vores lovgivning, og vi kan ikke på den baggrund støtte et beslutningsforslag, der straffer lovlydige borgere alene på baggrund af deres familietilhørsforhold. En ægtefælle, en søn eller en datter skal ikke miste sin opholdstilladelse, fordi en anden i familien vælger at begå kriminalitet. Det er et grundlæggende princip i et retssamfund, at man kun kan stilles til ansvar for sine egne handlinger og ikke andres.

Desuden kan et forslag som dette have utilsigtede konsekvenser. Vi risikerer at ramme personer, der gør alt, hvad de kan, for at integrere sig, tage en uddannelse, arbejde og bidrage positivt til samfundet. Hvis en far eller bror begår kriminalitet, skal det jo ikke betyde, at resten af familien straffes kollektivt, for det kan skubbe ellers velfungerende borgere væk fra Danmark.

Vi er dog fuldt ud enige i, at vi skal fortsætte den hårde linje over for udlændinge, der vælger kriminalitet frem for integration. Derfor arbejder Venstre også målrettet på at skærpe indsatsen mod bandekriminalitet og organiseret kriminalitet, ligesom vi løbende har strammet reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge, hvilket vi også snart skal se på igen her i salen. Og så skal vi kigge på, hvilke værktøjer vi i øvrigt kan bruge i kampen mod bandekriminalitet, der overføres til kriminelle klaner.

Danmark skal være et samfund, hvor der er respekt til dem, der vil fællesskabet, arbejder, uddanner sig og respekterer vores love. Dem, der vælger kriminalitet, må tage konsekvensen, men konsekvensen skal være individuel, ikke kollektiv, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Og så skal jeg hilse fra Moderaternes ordfører, Mohammad Rona, som desværre ikke kan være til stede i salen i dag, og sige, at de ligeledes heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål, og derfor fortsætter vi i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Da vores normale ordfører ikke kunne være til stede, har jeg fået fornøjelsen af at læse talen op her. Lad mig starte med at slå fast, at i det, vi tænker er intentionen bag det her beslutningsforslag, er der en vigtig pointe. For forslaget taler ind i det store problem, som vi har i områder som Gellerupparken i Aarhus, hvor vi ser eksempler på kriminelle familieklaner, der styrer området, begår grov kriminalitet og truer vidner og ofre til tavshed. Det er familier, hvor kriminaliteten er nedarvet fra generation til generation, og familierne koster kommunerne adskillige millioner årligt i socialindsatser.

Kriminelle familieklaner har intet at gøre i Danmark, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at udvise dem. Reglerne er sådan i dag, at en familiesammenført persons opholdsgrundlag afhænger af den, vedkommende er familiesammenført med. Hvis denne person mister sin opholdstilladelse eller bliver udvist for alvorlig kriminalitet, vil det også have konsekvenser for de familiesammenførtes ophold i Danmark, og de vil dermed miste deres opholdsgrundlag, hvis det ikke kan sikres på anden vis. Begår den familiesammenførte også alvorlig kriminalitet, vil vedkommende også kunne blive udvist. Det er en realitet i udlændingeloven. Problemet er blot, at det ikke er realiteten i udlændingeloven, vi oplever ude i virkeligheden. Mange af de personer, som burde udvises af Danmark for grov kriminalitet, forbliver i Danmark, ikke fordi deres opholdsgrundlag består, men fordi de ifølge konventionerne anses for at have den stærkeste tilknytning til Danmark. Det er her, den reelle udfordring ligger.

Hvis vi for alvor ønsker at kunne udvise de personer, der ikke har nogen ret til at være i Danmark, er vi nødt til at tage fat i konventionerne. Vi har brug for en reel indsats for at ændre de internationale konventioner, så vi får lettere ved at udvise kriminelle. Men i stedet for at prioritere denne vigtige opgave har regeringen valgt at ansætte en konventionsambassadør på deltid. Det er useriøst, og det viser, at regeringen ikke tager problemet med danskernes tryghed alvorligt. Regeringen burde arbejde mere seriøst for at sikre, at det bliver lettere at udvise kriminelle, så vi ikke længere står i en situation, hvor samfundet må finde sig i, at kriminelle udlændinge uden nogen reel tilknytning til det danske samfund forbliver her på trods af deres kriminelle handlinger.

I Danmarksdemokraterne deler vi derfor forslagsstillernes ønske om en hårdere og mere konsekvent tilgang til kriminelle familieklaner, men vi mener, at vi må anerkende, at løsningen ikke kun handler om at ændre lovgivningen i Danmark. Den kræver et langt større opgør med internationale konventioner, som i dag spænder ben for den politik, vi ønsker at føre. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, hr. Kristian Bøgsted kom til at lave det, man vil kalde en freudiansk fortalelse; han kom nemlig til at omtale konventionsambassadøren som en konversationsambassadør. Og det tror jeg egentlig er et meget godt billede på, hvad den her ambassadør kommer til at lave, nemlig at sidde i de fine saloner nede i Bruxelles og snakke og drikke kaffe og vin og alt muligt andet. Det kommer ikke til at rykke et komma ved fortolkningen af konventionerne, at man har udpeget den her ambassadør.

Derfor er jeg lidt undrende over, at Danmarksdemokraterne hele tiden sætter deres lid til den her konventionsambassadør, som jo reelt bare er et figenblad og en gallionsfigur for Socialdemokratiets ambition om at fremstå stramme i udlændingepolitikken uden reelt at være det. Tror man virkelig så naivt på Socialdemokratiets fortælling om, at den her ambassadør kommer til at ændre noget som helst?

Jeg vil ikke sige, at vi ligefrem tror på Socialdemokratiets intentioner og opbakning til det her, slet ikke, når man vælger at ansætte personen på deltid. Og det kan godt være, at jeg fik lavet en fortalelse heroppe før. Men vi tror faktisk på, at hvis man tog det her problem seriøst, ansatte en person til at udføre det her arbejde på fuld tid, pressede på hele tiden og virkelig mente det, så kunne det lykkes. For situationen i dag er bare en anden, end den var før i tiden. Der er helt andre muligheder og spilleregler. Min egen partiformand lykkedes faktisk med at rykke på nogle af de konventioner, der er derude. Så det kan lade sig gøre, og det var i en tid, hvor der slet ikke var den samme mulighed for og pondus bag at gøre det her. Der er sket en ændring i det internationale samfund; der er mere positive takter omkring det her. Derfor tror vi på, at det kan lade sig gøre, hvis bare man tager opgaven seriøst.

Socialdemokraterne bliver ved med at henvise til, at tidligere har man fået rykket et komma her og der i konventionerne, men det er jo ikke det, der er brug for. Der er jo brug for et grundlæggende opgør med de internationale regler, der er skrevet i en anden tid og med et helt andet formål, men som tvinger Danmark til at ødelægge vores eget land. Det er det, der er brug for et opgør med, og det kræver bare, at vi her fra Folketingets side er parate til at tage det opgør. Det kræver ikke en eller anden konversationsambassadør, der sidder nede i Bruxelles og drikker kaffe i årevis, indtil man kan få rykket et eller andet komma i en eller anden mere fornuftig retning. Vi har brug for et grundlæggende opgør med den ufornuftige politik, og det kommer en ambassadør ikke til at rykke ved.

Jamen som jeg siger, er det muligt, at det kun var et komma, der blev rykket førhen, sådan som hr. Mikkel Bjørn udtrykker det. Men det var bare en anden tid, hvor der slet ikke var en velvilje til at kigge på det her. Men når vi kigger rundt i Europa på, hvem det er, der rent faktisk sidder og bestemmer i de forskellige europæiske lande nu, så er der bare en anden positiv tilgang til det her, og det er mere og mere på vej. Vi tror på, at det her kan lade sig gøre, hvis man altså arbejder seriøst med det og virkelig presser på for at få ændret på det. Så kan det lade sig gøre.

Tak. Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu synes jeg, at diskussionen kom lidt væk fra de konkrete elementer i det her forslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Danmarksdemokraternes ordfører, for han må undre sig, på samme måde som jeg har undret mig over Dansk Folkepartis wokeness på det her område.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at det syn, der ligger til grund for det her beslutningsforslag, egentlig ikke adskiller sig nævneværdigt fra det syn, der ligger til grund for holdningen hos de sindssyge venstreorienterede aktivister, der mener, at hvide mennesker også har et eller andet ansvar for noget, nogle andre hvide har gjort? Det er jo lidt den samme tænkning og syn på kollektiv skyld og ansvar, kollektiv straf, som ligger til grund for det her beslutningsforslag. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Hvem der er mest woke, altså om det er hr. Mikkel Bjørn og DF eller hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet, er jeg måske ikke den rette til at gøre mig til dommer over, i forhold til hvad der skal blandes sammen.

Det, jeg forholder mig til her, er, at vi har problematikker rundt omkring i det danske land med kriminelle familieklaner, der terroriserer områder, og de problematikker skal vi have løst. Det er det, jeg har forholdt mig til, og der kan vi skrive en masse ind i lovgivningen. Men jeg tror bare ikke på, at det er den eneste vej at gå, for vi er også nødt til at få et grundigt opgør med konventionerne ude i verden.

Alt det der er vi enige om. Men det er da ret vigtigt, at det, vi kæmper for, også er det, vi så selv praktiserer i virkeligheden. Vi synes, at liberal vestlig frihed, hvor friheden følger mennesket og ikke gruppen, er det, der gør Vesten til et bedre sted at være end Mellemøsten, hvor friheden følger gruppen og ikke individet. Og hvis vi synes, at det værd at bevare det, så kan vi jo ikke afskaffe det i jagten på at bekæmpe det kollektive. Er ordføreren ikke enig med mig i, at vi er nødt til at stå fast på, at friheden følger mennesket, og at ansvaret dermed også følger mennesket?

Alle mennesker har et ansvar for deres eget liv, og vi skal bevare frihed, selvfølgelig skal vi det. Men i forhold til wokeness og forskellige grupperinger på det område må det være op til hr. Frederik Vad selv at vurdere, hvad han vil stå og blande sammen. Jeg vil ikke stå heroppe og tage ansvar, i forhold til hvad for nogle tiltag hr. Frederik Vad og andre socialdemokrater deltager i.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere spørgsmål, og den næste på talerstolen er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Med det foreliggende beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti ændre fundamentalt på vores udvisningsregler og vores retssystem. Man vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at udlændinge uden dansk statsborgerskab, som har opnået opholdstilladelse og efterfølgende fået deres familie til Danmark via en familiesammenføring, nu kan udvises sammen med deres familie, hvis de selv eller et af deres familiemedlemmer, der er familiesammenført, begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet.

I Danmark er vores retssystem bygget op på et ret fundamentalt princip, nemlig at man kun kan dømmes for sine egne handlinger og ikke for andres handlinger. Vi har ikke kollektiv straf i Danmark og dermed heller ingen kollektiv udvisning, uanset om det er et familiemedlem eller en dum nabo længere nede ad vejen, der har udført en ulovlig handling. Med DF’s forslag skal hele ens familie fremover kunne udvises, hvis f.eks. ens fætter begår gentagne kriminelle handlinger, uagtet hvor længe man selv har boet i Danmark, og uagtet om man selv har fået en opholdstilladelse.

Hvis det, man kan citere Pia Kjærsgaard for, i forhold til bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal man også kunne blive smidt ud af Danmark, hvis ens barnebarn bryder loven, selv om man eksempelvis har boet her i 40 år eller mere, har passet et liv på rimelig og lovlig vis, passet et arbejde osv.

I SF synes vi ikke, man skal gå på kompromis med nogen af de mest fundamentale principper, som vores land er bygget op omkring. Derfor afviste vi også DF's beslutningsforslag om, at man vil kunne udvises for at stå i et banderegister og derved blive udvist uden en retssag, for SF står vagt om de værdier og de principper, vi har bygget Danmark op omkring.

I SF tager vi selvfølgelig udfordringen omkring kriminelle udlændinge alvorligt. Derfor har vi tidligere stemt for eller endda været ophavsmænd til tiltag, der skal sikre flere udvisninger. Og i SF's ordførertale i fredags løftede vores ordfører også sløret for, at vi umiddelbart er positivt indstillet over for regeringens forslag om, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Samtidig har SF også foreslået, at vi skal give politi og domstole flere værktøjer for at komme de her multikriminelle familier til livs ved at sidestille dem med bander. Dem, der har nævnt denne problemstilling, har fuldstændig ret i, at det er et utåleligt problem.

Derfor tager SF udfordringen alvorligt, men vi kan ikke stemme for et beslutningsforslag, der er i strid med internationale konventioner, og som ville ændre på nogle af de mest fundamentale principper og værdier, vi har bygget vores land og retsvæsen op omkring. Med de ord skal jeg meddele, at SF stemmer nej til forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Først vil jeg sige tak til Dans Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. For det er jo korrekt, at familiesammenføring kan og har medført mange problemer for Danmark. Derfor blev der også allerede i nullerne rettet op på det efter mange års socialdemokratisk og socialistisk laden stå til.

Det medførte 24-årsreglen, pointsystemet og meget andet, der skulle bremse for familiesammenføring til udlændingegrupper, der medførte enorme sociale og kriminalitetsmæssige problemer i det danske samfund. Men opbremsningen kan sagtens siges at have været kommet for sent i mange tilfælde, ligesom der fortsat også sker familiesammenføringer, der kan være problematiske.

Men der skal også fortsat være mulighed for familiesammenføring for de lovlige, for de gode, for de ordentlige, for de danske statsborgere, der har mødt deres kærlighed i udlandet; det skal der heller herske nogen tvivl om. Så det er en svær balance, hver gang vi diskuterer familiesammenføring, for vi vil jo gerne hjælpe dem, som vil Danmark det positivt og godt.

Vi er reelt set fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i, at kriminelle, der misbruger vores gæstfrihed, skal udvises. Men lad os tage et tænk eksempel her, nemlig at en kvinde og hendes børn bliver tæsket i hjemmet af manden, og en domstol ender med at udsætte manden for den ondskab, hans vold er udtryk for. I det tilfælde skal konen og børnene jo ikke straffes ved at blive udvist med den voldelige ægtemand.

Det er her kernen i problemet er, for vi straffer jo ikke kollektivt. Jeg går ind for den vestlige retsorden, altså den, som nok i min verden i hvert fald, var udvokset af den kristne næstekærlige tænkning, hvor vi kommer frem til, at mennesket er et individ, og dermed også et menneske, der har ansvar for sine egne handlinger. Man dømte jo ikke hele Kains familie; man dømte jo Kain i historien om Kain og Abel. Og lige sådan gør vi også i alle andre dele af vores historie og retstradition; vi går efter individet, så den, der har begået forbrydelsen, er den, der må bøde straffen.

Det betyder jo så også, at der altid ligger et lille kim af kollektiv straf, når en familiefar f.eks. har begået noget, for så vil hans børn skulle undvære familiefaren. Det kan jo også godt nogle gange være en fordel for de børn, hvis faren er tilpas ond eller har dårlig indflydelse på børnene, men det er faren, der må betale prisen.

Så i Liberal Alliance er vi imod forslaget, men vi tager gerne snakken om de problemer, der fortsat er på familiesammenføringsområdet, og vi er også positivt stemt over for at prøve at finde relle løsninger på problemer, der kan være i både den ene og den anden retning, altså i forhold til at vi egentlig gerne ser, at gode, ordentlige mennesker får nemmere vilkår for at få deres ægtefælle til landet, men at vi på samme tid også ser på, hvordan kriminelle elementer får sværere ved at kunne udnytte familiesammenføring. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten, hvor vi skal debattere forslaget om repatriering af kriminelle udlændinge uden dansk statsborgerskab og deres familiesammenførte familiemedlemmer. Forslaget har til formål at styrke vores sikkerhed og forhindre dannelsen af parallelsamfund ved at sende et klart signal om, at kriminalitet ikke vil blive tolereret, selv ikke når det kommer fra personer, der ikke har dansk statsborgerskab.

Ved at hjemsende kriminelle udlændinge og deres familiemedlemmer, som har fået dansk opholdstilladelse gennem familiesammenføring, mener mange, at vi kan reducere kriminaliteten. En reduktion af antallet af personer, der begår kriminalitet i Danmark, kan øge trygheden i vores samfund. Det kan sende et stærkt signal om, at vi ikke tolererer kriminelle handlinger, og at de, der overtræder loven, må stå til ansvar, selv om de ikke er danske statsborgere. Ved at sende et klart signal om, at gentagen kriminalitet vil have konsekvenser, kan vi forhindre, at der opstår et miljø, hvor lovløshed og kriminalitet breder sig, og hvor samfundet deles op i grupper, der lever uden for vores fælles normer og regler.

Men vi må også se på de udfordringer, der følger med det her forslag. For det første og mest væsentlige problem er de menneskerettigheds- og konventionsmæssige udfordringer, som dette forslag medfører. Vi er et land, der er forpligtet af internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Et af de grundlæggende principper i disse konventioner er princippet om individuel skyld. Det betyder, at vi ikke kan straffe en person for noget, de ikke selv har gjort. At udvise en person baseret på en anden persons handlinger som f.eks. en kriminel handling begået af et familiemedlem kan være i strid med disse internationale forpligtelser.

Derudover er der de juridiske og praktiske udfordringer ved at implementere en sådan ordning. Vi taler om mennesker, der har fået lov til at opholde sig i Danmark ofte på grund af humanitære hensyn eller familiesammenføring. At sende disse mennesker ud af landet, selv om de ikke har begået kriminalitet, kan være en juridisk kompleks opgave. Det rejser spørgsmål om proportionalitet. Er det rimeligt at sende en familie ud af landet, fordi én person har begået en forbrydelse? Der er også praktiske udfordringer i forhold til at sikre, at udvisning sker på en retfærdig og effektiv måde. Hvordan kan vi sikre, at alle bliver behandlet lige uden at krænke deres retssikkerhed?

Jeg forstår de frustrationer, der ligger til grund for forslaget her. Ønsket om at beskytte vores samfund og sikre, at lov og orden opretholdes, er helt legitimt. Vi må dog være opmærksomme på, at dette forslag, hvis de ikke er proportionale, kan medføre alvorlige problemer både for de berørte individer og for samfundet som helhed. Hvis vi træffer beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser og vores retssystem, risikerer vi at underminere det fundament, der har gjort Danmark til det stabile og retfærdige samfund, som vi kender i dag.

I Det Konservative Folkeparti står vi fast på, at kriminalitet skal have konsekvenser, men vi mener, at dette forslag ikke er den rette løsning. Det er ikke proportionelt i forhold til de problemer, det søger at løse, og det kan skabe juridiske og menneskeretlige problemer, som vi ikke bør ignorere, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag går ud på at udvise og udsende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse, der har begået kriminalitet her i Danmark. I forvejen har vi i dansk lovgivning strenge udvisningsbestemmelser om udlændinge, der begår kriminalitet. Nu vil Dansk Folkeparti også udvise de dømtes uskyldige pårørende, herunder børn.

At straffe familiemedlemmer til lovovertrædere for lovovertrædernes handling er en praksis, vi forbinder med diktaturer. Det blev praktiseret med hård hånd i Tyskland mellem 1933 og 1945, og det er noget, der praktiseres den dag i dag i lande som Nordkorea.

Lovovertrædere skal straffes for deres kriminalitet, men deres uskyldige familiemedlemmer skal ikke straffes med deportation. Sådan er det i en retsstat, og sådan bør det naturligvis fortsat være i Danmark. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra De Radikale. Værsgo.

Tak for det. Vi er også imod forslaget – selvfølgelig – af den principielle årsag, at vi ikke går ind for kollektiv afstraffelse. Det tror jeg heller ikke at Dansk Folkeparti ville gøre, hvis det handlede om danskere. Vi har nu engang den holdning, at, ja, der er danskere og der er udlændinge, men i sidste ende er vi jo alle sammen mennesker. Og det er jo trods alt menneskesynet, der er det grundlæggende, og det er også grunden til, at vi er imod kollektiv afstraffelse. Det er ikke kun, fordi det handler om danskere og der så kunne være nogle helt andre regler for udlændinge. Nej, det er, fordi vi ikke går ind for kollektiv afstraffelse af mennesker, færdig, bum. Derfor er vi imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke, at der er nogen fra Alternativet til stede. Derfor giver jeg nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, ordet. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti genrejser i dag et forslag, der i sin tid udløste det mest afslørende angreb på Dansk Folkeparti i nyere politisk historie. I oktober 1999 advarede Pia Kjærsgaard med klarsyn imod den spirende ghettokriminalitet og foreslog i den forbindelse, at hele familier skulle kunne hjemsendes, hvis ét familiemedlem begik gentagen og grov kriminalitet. Det fik Socialdemokratiets statsminister, hr. Poul Nyrup Rasmussen, til at gå på talerstolen og sige de berømte eller rettere berygtede ord: Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene.

Men hvad mente Socialdemokratiet egentlig? Mente de, at det var urent at sige sandheden om masseindvandringen, og at det var beskidt at ville beskytte Danmark og danskerne? Hvis nogen stadig mener, at det er urent at sige sandheden, så lad os endelig uden for de pæne selskaber – hellere dét end at svigte Danmark og det danske folk.

For hvis vi ser os omkring i dag, hvad ser vi så? Vi ser ghettoer, hvor dansk lov er sat ud af kraft. Vi ser klaner, der driver hele boligområder som deres private territorium. Vi ser unge anden- og tredjegenerationsindvandrere, som foragter Danmark og alt, hvad Danmark står for; unge mennesker, der er blevet opdraget i hjem med værdier, der er uforenelige med vores, hvor religion står over lov, hvor vold og ære er vigtigere end frihed og demokrati, og hvor familien i alt for mange tilfælde ikke blot vender det blinde øje til kriminaliteten, men aktivt understøtter den.

Det er baggrunden for det forslag, vi har fremsat, og som vi i dag førstebehandler, og vi vil i den forbindelse stille det enkle spørgsmål: Hvis hele familien har fået lov til at komme til Danmark på baggrund af én persons opholdstilladelse, hvorfor skal man så ikke også den anden vej kunne udvise hele familien, når den samme person eller et andet familiemedlem forbryder sig mod Danmark?

Vi må gøre op med det naive og håbløse ideal om, at kriminalitet altid er et individuelt problem løsrevet fra kontekst. Det er det ikke. Kriminalitet opstår i miljøer og næres af værdier og normer, og i alt for mange tilfælde er det familien, der holder hånden under det hele. I dag har vi unge, der begår grove forbrydelser som overfald, røveri, voldtægt og våbenbesiddelse, og omvendt ser vi forældre, der tier; storebrødre, der opildner; mødre, der undskylder; klaner, der dækker over hinanden.

Det er ikke Danmark værdigt, og mens virkeligheden skriger på handling, fortsætter Socialdemokratiet deres dobbeltspil, holder pressekonferencer og taler om stramninger og den tredje erkendelse. Men når der skal trykkes på stemmeknapperne i salen, ja, så falder masken. Man siger, at man vil stoppe flerkoneri, men man stemmer imod. Man siger, at man vil udvise kriminelle, og så lader man dem samtidig beholde både statsborgerskab og kørekort. Man siger, at man vil sikre grænserne, og så bukker man sig efterfølgende for EU. Og i december 2024 stemte man så for at give statsborgerskab til en islamist, der vil forbyde både homoseksualitet og Muhammedtegninger. Det er hykleri i sin reneste form. De og regeringen lader stå til, mens Danmark forandres for altid.

Dansk Folkeparti siger: Nok er nok. Dansk udlændingepolitik må ikke være en ensporet motorvej, hvor man kun kan køre fremad uden stop, uden konsekvenser og uden at vende om. Hvis man har ret til at komme til Danmark, fordi et familiemedlem får ophold, så det må være indlysende, at retten også kan bortfalde for hele familien, hvis det samme familiemedlem forbryder sig mod samfundet. Det er grundlæggende logik og retfærdighed.

Vi står ved det, vi sagde 1999, og vi siger det igen i dag og endnu stærkere: Det er på tide at tage Danmark tilbage. Derfor anbefaler jeg på vegne af Dansk Folkeparti det her beslutningsforslag til Tingets velvillige behandling. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er meget store ord, ordføreren bruger om sin egen indsats og sit eget partis indsats. Nu ved jeg, at ordføreren har et blødt punkt for kristendommen, og det er jo egentlig ikke en specielt protestantisk måde at gå til sin egen fremragende måde at være til i den politiske kamp på. Men altså, lad det nu ligge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad er det for en tankegang, der ligger bag Dansk Folkepartis arbejde i det politiske værksted med at lave beslutningsforslag? For Dansk Folkeparti ender med, synes jeg, oftere og oftere at gøre det, man egentlig siger man gerne vil bekæmpe.

Man siger, at man er imod, at islam skal spille en rolle i lovgivningen, men man fremsætter beslutningsforslag om de facto at legitimere sharia ved at skrive det ind i lovgivningen. Og nu siger man, at for at bevare den unikke vestlige liberale frihed skal vi indføre kollektivt ansvar og kollektiv skyld i vores lovgivning.

Hvordan hænger det sammen, hr. Mikkel Bjørn?

Indledningsvis synes jeg, det er en sjov bemærkning, hr. Frederik Vad kommer med, om, at det på en eller anden måde er uprotestantisk at fremhæve den indsats, Dansk Folkeparti har ført i dansk politik siden 1995. Altså, ud fra den logik må Socialdemokratiet være det mest uprotestantiske parti i Folketinget, for hele deres gruppeværelse er plastret til med selvros, i forhold til hvor fantastisk Socialdemokratiet har gjort det igennem historien. Så det bliver lidt absurd.

Men for mig er det egentlig meget simpelt: Hvis man har en lovgivning, hvad vi har i dag, hvor en hel familie kan få ophold i Danmark på baggrund af en enkelt persons beskyttelsesgrundlag via familiesammenføring, så må den logiske konsekvens selvfølgelig også være, at hvis et medlem af familien sendes hjem på grund af kriminalitet, så sendes familien med. Det handler for os også om at bevare familien som en enhed og om ikke at splitte familier ad, og det synes jeg er det fornuftige og konservative udgangspunkt.

Det er jo mere det der med, at man er så moralsk i sin argumentation. Det er tit det, jeg synes er irriterende ved venstrefløjen, altså at hele det der forsvar for ens egen politik bliver sådan et meget moralsk forsvar, som roder ved menneskesyn og sådan noget. Jeg synes bare, at Dansk Folkeparti er begyndt at rykke lidt ind på den der bane, hvor man moralsk argumenterer for sin politik i stedet for at forholde sig til politik som noget relativt, noget menneskeskabt og noget, som på en eller anden måde er lidt mere nøgternt. Men det er en anden snak.

Jeg vil bare sige, at jeg synes, at Dansk Folkeparti har et forklaringsproblem i forhold til sit valg af beslutningsforslag.

Jeg ved ikke, om hr. Frederik Vad ikke har nogen sociale medier, men jeg vil anbefale ham at gå ind og kigge på de socialdemokratiske mediekanaler, for der er en strøm af moralsk forargelse over alle andre partier end Socialdemokratiet. Altså, det er om, at alle andre partier end Socialdemokratiet bare vil lade folk ligge i rendestenen og dø.

Det er den form for den moralske hest, som Socialdemokratiet svinger sig op på, når de skal forsøge at vinde vælgere over på den anden side af hegnet. Og derfor bliver det en, synes jeg, meget indholdsløs kritik fra hr. Frederik Vad og Socialdemokratiets side.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

 
 

Seneste møder

Seneste møder
Mødetype og udvalg

09-04-2025 kl. 13:00

Møde nr. 79 i salen

Afspiller

09-04-2025 kl. 13:00

Åbent samråd i Socialudvalget om omsorgssvigt på bosteder (’Farlig omsorg’)

Afspiller

09-04-2025 kl. 09:00

Høring i Uddannelses- og Forskningsudvalget om kvinder i STEM-fagene og tech-branchen

Afspiller

09-04-2025 kl. 08:00

Åbent samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter

Afspiller

08-04-2025 kl. 15:00

Åbent samråd i Indfødsretsudvalget om efterprøvelse af statsløse ansøgeres statsborgerskabsforhold

Afspiller

08-04-2025 kl. 13:00

Møde nr. 78 i salen

Afspiller

04-04-2025 kl. 09:00

Møde nr. 77 i salen

Afspiller

04-04-2025 kl. 08:45

Møde i Europaudvalget

Afspiller

03-04-2025 kl. 14:00

Åbent samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om Klimarådets Statusrapport 2025 og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Afspiller

03-04-2025 kl. 12:45

Åbent samråd i Socialudvalget om børn og unges rettigheder, når kommuner svigter i underretningssager

Afspiller

03-04-2025 kl. 10:00

Møde nr. 76 i salen

Afspiller

02-04-2025 kl. 13:00

Møde nr. 75 i salen

Afspiller

02-04-2025 kl. 13:00

Åbent samråd i Ældreudvalget om fejl- og underernæring blandt ældre

Afspiller

02-04-2025 kl. 13:00

Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om tilkendelse af seniorpension

Afspiller

02-04-2025 kl. 10:00

Åbent samråd i Indfødsretsudvalget om manglende PET-tjek ved tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse

Afspiller

02-04-2025 kl. 10:00

Åbent samråd i Skatteudvalget om gældsinddrivelse

Afspiller

02-04-2025 kl. 09:00

Høring i Beskæftigelsesudvalget om lærlinge og elevers arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Afspiller

01-04-2025 kl. 14:30

SRSR-netværket holder ekspertmøde om Danmarks rolle i den globale kamp mod aids, tuberkulose og malaria.

Afspiller

01-04-2025 kl. 13:00

Møde nr. 74 i salen

Afspiller

01-04-2025 kl. 09:15

Åbent samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget om adgang til oplæselige studiebøger for studerende med læsehandicap

Afspiller

28-03-2025 kl. 09:00

Møde nr. 73 i salen

Afspiller

27-03-2025 kl. 16:00

Redegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE’s rolle i en forandret verden

Afspiller

27-03-2025 kl. 13:00

Åbent samråd i Socialudvalget om private botilbud m.v.

Afspiller

27-03-2025 kl. 10:30

Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om udskydelse af CO2-afgiften på fiskerierhvervet

Afspiller

27-03-2025 kl. 10:15

Åbent samråd i Udvalget for Digitalisering og It om Meta's databeskyttelse af deres brugere

Afspiller

27-03-2025 kl. 10:15

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om forskel på tilskud til private og kommunale dagtilbud m.v.

Afspiller

27-03-2025 kl. 10:00

Møde nr. 72 i salen

Afspiller

27-03-2025 kl. 10:00

Åbent samråd i Kulturudvalget om offentlige kulturbestyrelser

Afspiller

26-03-2025 kl. 13:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

26-03-2025 kl. 13:00

Møde nr. 71 i salen

Afspiller

26-03-2025 kl. 13:00

Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om modregning i pension hos fleksjobbere m.v.

Afspiller

26-03-2025 kl. 10:30

Åbent samråd i Skatteudvalget om elafgiftsrefusion for ejere af elbiler med solceller

Afspiller

26-03-2025 kl. 10:00

Ekspertmøde i Kulturudvalget om graverjournalistik i lokalmedier

Afspiller

25-03-2025 kl. 16:15

Åbent samråd i Boligudvalget om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen

Afspiller

25-03-2025 kl. 14:00

Åbent ekspertmøde i Sundhedsudvalget om anvendelsen af tvang i forbindelse med behandling for anoreksi

Afspiller

25-03-2025 kl. 13:00

Møde nr. 70 i salen

Afspiller

24-03-2025 kl. 10:00

Høring i Erhvervsudvalget om EU’s indre marked og konkurrenceevne

Afspiller

21-03-2025 kl. 09:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

20-03-2025 kl. 10:00

Møde nr. 69 i salen

Afspiller

20-03-2025 kl. 08:30

Åbent samråd i Retsudvalget om vask af politisager

Afspiller