Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at rockerbanden Comanches ifølge politiet er ved at etablere sig i Herning?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak til fru Betina Kastbjerg for spørgsmålet. Jeg vil bare gerne lige indlede med at understrege, at bekæmpelsen af bandekriminalitet er helt og aldeles fuldstændig afgørende for mig som justitsminister. I Danmark skal alle kunne føle sig trygge, ligegyldigt hvor i landet man bor. Vi skal aldrig acceptere, at kriminelle grupper skaber utryghed blandt almindelige borgere, og det er derfor vigtigt, at myndighederne har de redskaber, som de har brug for til effektivt at kunne bekæmpe banderne. Vi har også de seneste år taget mange skridt i den retning. Regeringen indgik med bandepakke IV en bred politisk aftale om i alt 44 initiativer med bl.a. fru Betina Kastbjerg og Danmarksdemokraterne, og endnu en gang tak for det, og initiativerne skal over en bred kam sikre et strammere greb om banderne, bl.a. for at sikre trygge nabolag i hele Danmark. Det indgår bl.a. i bandepakke IV, at der skal sikres bedre forudsætninger for at forbyde rockerborge og bandeklubhuse. Det indebærer, at der udarbejdes en vejledning om brug af samlingsstedsforbudsloven, og vejledningen er aktuelt under udarbejdelse med inddragelse af en række kommuner.

I forhold til den konkrete sag forstår jeg, at Midt- og Vestjyllands Politi i samarbejde med Herning kommune har reageret for at forhindre, at Comanches etablerer sig i Hammerum. Det er positivt. Og jeg noterer mig i den sammenhæng, at politikredsen arbejder målrettet på, at Comanches ikke får rodfæste i byen. I december gennemførte politiet en anholdelses- og ransagningsaktion mod flere medlemmer af Comanches, og i øvrigt har politikredsen styrket patruljeringen i Hammerum. Det er meget positivt, at myndighederne er klar til at tage alle relevante værktøjer i brug, for kriminelle bandegrupperinger har ingen plads i vores lokalsamfund. Hvis politiet har brug for yderligere værktøjer i kampen mod bandekriminalitet, er jeg mere end bare lydhør. For som jeg indledte med at sige, er bekæmpelsen af bandekriminalitet helt afgørende for mig som justitsminister, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er parat til at gå meget, meget langt i kampen mod banderne. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Og tak for svaret. Jeg er da også glad for, at vi er enige om, at sådan en rockerklub ikke har noget at gøre i et boligkvarter. Derfor synes jeg også, det er dejligt, at man i den borgerlige regering tilbage i 2017 lavede de her regler om, at man kan forbyde, at en ejendom kan blive brugt som rockerborg. Der er jo ingen tvivl om, at de borgere, der bor tæt på den her ejendom i Hammerum, er bekymrede for at have en rockerklub boende.

Nu siger ministeren, at han er lydhør over for det, hvis politiet har brug for yderligere værktøjer, og hvad kunne det så være for nogle værktøjer, som ministeren synes at vi skal skabe lovhjemmel for herinde?

Ministeren.

Jamen vi arbejder jo hele tiden løbende og målrettet med at udvide værktøjskassen, når det handler om bekæmpelse af bander og bandekriminalitet. Og når det handler om bander, der etablerer sig lokalt rundtomkring i kommunerne, er samlingsstedsloven jo et vigtigt værktøj. Det, der jo er det evige dilemma, som jeg selv bliver dybt provokeret og forarget over, men som vi heller ikke kan gøre særlig meget ved, er, at mange af de her bandegrupperinger og rockergrupperinger bruger grundloven som beskyttelsesværktøj for at etablere sig forskellige steder. Så det handler om for kommunerne og politiet at bygge nogle sager op, så man kan bruge samlingsstedsloven og så få dem smidt på gaden.

Spørgeren.

Nu kunne jeg jo i morges vågne op til dagens nyheder om, at der faktisk i går aftes havde været et masseslagsmål foran Comanches' lokation i Hammerum, og vagtchefen i Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter jo, at det knytter sig til rockergruppen. Det skaber jo endnu en utryghed hos de borgere, der bor tæt på. Så kan ministeren fortælle, hvornår det er, at den her rockerklub bliver smidt ud af de lokaler? Vi har jo lovgivningen på plads, så hvornår ryger de ud?

Ministeren.

Jeg tør ikke stå her og sætte en præcis dato på, for det er jo til syvende og sidst en afgørelse i kommunen under inddragelse af politiet. Men jeg vil gerne meget klart sige, hvad min politiske holdning er, og det er, at jeg ønsker alle de her rockere og bandegrupperinger hen hvor peberet gror. Jeg ønsker, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan inden for grundlovens rammer, for at sikre, at de ikke tager ophold nogen steder, hvor de kan genere lokalbefolkningen som f.eks. i Hammerum. Og jeg forstår godt, hvis man som nabo eller bare beboer i lokalområdet er meget, meget utryg, og derfor skal vi hele tiden fra myndighedernes side ad lovgivningens vej gøre alt, hvad vi kreativt kan, for at gøre livet så surt som overhovedet muligt for de her bandegrupperinger.

Fru Betina Kastbjerg for et afsluttende spørgsmål.

Tak. Vi har jo lovgivningen på plads, i forhold til at man kan smide rockerklubberne ud, hvis de etablerer sig. Men kunne ministeren forestille sig, at vi kunne komme med noget lovgivning, der i det hele taget kunne forbyde, at de i første omgang fik mulighed for at bosætte sig eller leje et lokale? Altså, det lykkedes jo tilbage i 2017 at få skabt den lovhjemmel, vi har nu, men kunne ministeren forestille sig, at der er nogle andre tiltag, vi kan tage herindefra for simpelt hen at komme det i forkøbet? Uanset om det så skal knyttes til en bandepakke V, vil vi i Danmarksdemokraterne i hvert fald meget gerne komme til forhandlinger omkring det.

Ministeren.

Altså, jeg udstyrer generelt de dygtige jurister i Justitsministeriet med et mandat til at forsøge at være kreative. Jeg tror, den grundlæggende udfordring er, at indtil det tidspunkt, hvor en bestemt gruppering er forbudt ved dom og derved ikke kan være en lovlig gruppering, kan den godt etablere sig et sted, og så er der jo så en række forskellige forudsætninger, bl.a. utryghedsskabende og kriminalitetsskabende forudsætninger, der skal være på plads, før kommunerne kan smide dem på gaden. Men når det er sagt, vil jeg sige, at nu har anklagemyndigheden jo bygget en ret stor sag op mod Bandidos, som vi afventer afgørelsen fra domstolene på. Og jeg ønsker helt grundlæggende alle de her grupperinger hen, hvor peberet gror.

For det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til erhvervsministeren og til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tusind tak. Finder ministeren det proportionelt, at en restaurant, bar eller natklub risikerer at miste sin alkoholbevilling på baggrund af en enkelt, måske uberettiget, klage over racisme, hvis regeringens nylige udspil om racisme bliver vedtaget?

Ministeren.

Nej, og det er heller ikke det, der er regeringens udspil, og det tror jeg er vigtigt at holde fast i. Spørgeren har helt åbenlyst misforstået regeringens initiativ, hvis hun tror, som det bliver formuleret, at en virksomhed kan miste sin bevilling på »en enkelt, måske uberettiget, klage over racisme«. De lokale bevillingsmyndigheder kan, som det fremgår af udspillet, kun lægge vægt på afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, hvis klageren har fået medhold i sin klage, det vil altså sige i situationer, hvor der efter lovgivningen – efter lovgivningen – er foregået etnisk diskrimination. Og derfor vil der altså ikke, når det foregår efter lovgivningen, efter i hvert fald min opfattelse være tale om en uberettiget klage.

Derfor er det faktisk lidt underligt, at spørgsmålet blev stillet, for det, der bliver spurgt til, er ikke regeringens forslag. Det er det, jeg har forsøgt at redegøre for her.

Spørgeren.

Okay! Jamen vi kan da godt tage den på den måde, når ministeren agerer sådan. Altså, det, jeg hører – og det kan godt være, ministeren ikke har været i dialog med de forskellige organisationer og dem, der har barer osv. – igen i forhold til Ligebehandlingsnævnet, er, at hvis der er en, der klager, tager det måske 8-9-10 måneder, før Ligebehandlingsnævnet reelt set får afgjort noget. Hvis de så vurderer, at det eksempelvis er racisme, at man fra f.eks. et spillested eller et udskænkningssted har holdt eksempelvis utryghedsskabende indvandrergrupperinger ude, og hvis de så giver medhold i, at uha, det er racisme, og det måtte de ikke, så er det jo der, hvor de kan miste deres bevilling.

Det strider bare en lille smule imod alt det, som man også siger fra Københavns Kommune, i forhold til at restauratørerne og udskænkningsstederne skal hjælpe med at skabe tryghed i nattelivet. Det strider bare en lille smule mod det, hvis udskænkningsstederne ikke kan vide sig sikre på baggrund af en enkelt klage. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at ministeren be- eller afkræftede. Men er vi enige om, at hvis de tager den her ene klage op efter 8-9-10 måneder i Ligebehandlingsnævnet eksempelvis, så har restauratørerne eller udskænkningsstederne jo ikke mulighed for at have hverken videooptagelser eller at kunne forsvare sig selv på nogen som helst måde. Så det kunne jeg egentlig godt tænke mig at ministeren satte nogle flere ord på.

Det, jeg i hvert fald hører fra branchen generelt, er, at det er præcis det, som jeg siger her, som de læser ind i den såkaldte racismeplan, som regeringen har lagt op til, altså at de er stillet væsentlig ringere, når de faktisk forsøger at passe på os, som gerne vil ud og have en hyggelig aften og ikke chikaneres af alle mulige skumle typer.

Ministeren.

Det er der ikke nogen uenighed om. Altså, vi skal alle sammen kunne gå i byen, som det hedder, så vi skal alle sammen opleve et godt og dejligt og trygt natteliv, og det skal vi gøre uden at opleve nogen som helst form for forskelsbehandling. Det er derfor, regeringen har sat ind med planen og altså dermed ind over for diskrimination i nattelivet.

Men jeg svarer på det, der bliver spurgt til, og det er måske vigtigt, ikke mindst her. Altså, der bliver spurgt til:

»Finder ministeren det proportionelt, at en restaurant, bar eller natklub risikerer at miste sin alkoholbevilling på baggrund af« – og så kommer det – »en enkelt, måske uberettiget, klage over racisme ...?«

Så er det, jeg siger, at det ikke er det, regeringen har foreslået. Jeg vil gerne diskutere det, men så skal vi diskutere, hvad det er, regeringen har foreslået, og det er ikke det, der bliver spurgt til her. Det var det, jeg forsøgte at sige før.

Spørgeren.

Det er ret utroligt, hvad man skal høre, før ørerne falder af. Jo, altså, man kan miste bevillingen på baggrund af en enkelt klage. Det er jo det, der ligger i den her racismeplan, altså at Ligebehandlingsnævnet bare skal finde, at det er en berettiget klage. Og lad os bare være fuldstændig ærlige: De fleste af dem, som eksempelvis de her udskænkningssteder i nattelivet afviser, er utryghedsskabende indvandrergrupperinger.

Kunne ministeren ikke forestille sig, at et Ligebehandlingsnævn kunne vurdere, at det eksempelvis var racisme at afvise nogle af dem, når det grundlæggende set måske egentlig bare er et spørgsmål om, at de har en utryghedsskabende adfærd? Så igen vil jeg spørge: Er det ikke korrekt, at man godt kan miste sin bevilling på baggrund af en enkelt klage?

Ministeren.

Det skal jeg ikke kunne tage stilling til. Men det, jeg tager stilling til, er det, der bliver spurgt til her. Der står »en enkelt, måske uberettiget, klage«. Så er spørgsmålet fejlagtigt formuleret, og så kan vi tage diskussionen en anden dag. Det synes jeg bare er vigtigt, for sådan er det ikke, og det er selvfølgelig ikke det, regeringen har foreslået.

Derudover tror jeg, at når vi taler om det her med at fratage beværtninger deres alkoholbevilling, så kan de lokale bevillingsmyndigheder ikke fratage en alkoholbevilling på baggrund af en klage til Ligebehandlingsnævnet, som der også bliver påstået. Det er domstolene, som afgør det her spørgsmål. Så jeg tror bare, det er vigtigt, at vi lige holder tingene adskilt.

Vi er enige i, at man trygt skal kunne gå rundt i nattelivet og more sig og have en hyggelig aften og en hyggelig nat for den sags skyld også. Men det, der bliver spurgt til her, er ikke regeringens forslag. Der er udfordringer, og dem forsøger vi at håndtere med vores nye udspil. De problemer, der er, skal adresseres, men det er altså ikke sådan, at man kan blive frataget levebrødet »på baggrund af en enkelt, måske« – som det formuleres her – »uberettiget, klage over racisme«.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Ministeren taler, synes jeg, ret meget udenom, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om, at det, som jeg hører derude fra branchen, er, at de ikke kan forsvare sig selv i forhold til en klage til Ligebehandlingsnævnet, og de har heller ikke nogen mulighed for at vise videomateriale eller andet, eksempelvis fordi det måske kan være 8, 9 eller 10 måneder siden, at den her klage er blevet indgivet, og der har de jo nået at slette det her.

De har en voldsom bekymring for den racismeplan, som regeringen har lagt op til, netop fordi de er ekstremt bekymret for, at hvis de faktisk prøver at passe på os, som gerne vil gå i byen og hygge os, og holde typer væk, jamen så kan de risikere at miste deres bevilling.

Mener ministeren, at det er fuldstændig misforstået af stort set alle større brancheorganisationer inden for det her, altså at de har misforstået regeringens politik? For så tror jeg, regeringen skal forklare det lidt bedre og måske specificere det lidt mere, altså hvis det ikke er tilfældet.

Ministeren.

Jeg svarer på det, der bliver spurgt til her. Altså, når der bliver spurgt til, om jeg finder det »proportionalt, at en restaurant, bar eller natklub risikerer at miste sin alkoholbevilling på baggrund af en enkelt, måske uberettiget, klage over racisme«, er det, at jeg siger: Det er ikke tilfældet.

Jeg siger derudover også, at de her lokale bevillingsmyndigheder ikke kan fratage en alkoholbevilling på baggrund af en klage til Ligebehandlingsnævnet. Det er domstolene, der afgør det spørgsmål. Hvorfor er det det? Det er netop for at sikre og beskytte virksomhedernes retssikkerhed.

Jeg vil meget gerne diskutere det her, men jeg tror, det er klogt, at vi prøver at diskutere, hvad det rent faktisk er, regeringen har foreslået, og ikke, hvad spørgeren mener regeringen har foreslået. Det spørgsmål, man har stillet i dag, er i hvert fald desværre helt ved siden af skiven i den sammenhæng.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren. Jeg byder nu velkommen til transportministeren, og spørgsmålet bliver genstillet af fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Tusind tak. Vil ministeren se på, om reglerne for, i hvilke tilfælde og i hvor lang tid en frakendelse af chaufførkort skal gælde, bør revideres, eftersom det åbenbart er således, at seksualforbrydere igen og igen kan generhverve deres chaufførkort og dermed fortsætte med at begå seksualovergreb i deres hyrevogne?

Ministeren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet om et desværre vigtigt og aktuelt emne. Jeg kunne svare helt kort. Jeg kunne svare, at ja, det er jeg villig til at se på og også til mere end at se på, også til at handle på. For især sædelighedsforbrydere og taxichauffører hænger ikke sammen.

Så du skal – undskyld, formand, det var i overført betydning – man skal trygt kunne sætte sig i en taxa og vide, at det altså ikke er med en sædelighedsforbryder. Man skal trygt kunne sende sit barn med en taxa og vide, at det altså ikke er en pædofilidømt person, der sidder der. Derfor skal dervære en skærpelse af det, der hedder vandelskravene, og det agter jeg at gøre, forhåbentlig med opbakning bredt i Folketinget.

På den korte bane agter jeg også at stramme op, sådan at det, indtil vi har en sådan mere bred politisk aftale omkring en opstramning af vandelskravene, altså allerede er her og nu, vi strammer op, især når det kommer til sager, hvor folk bliver dømt, men anker, og de så kører videre i ankeperioden, for det hører jo ikke nogen steder hjemme.

Fru Mette Thiesen.

Jamen jeg vil bare sige tusind tak til ministeren. Det er dejligt, at der kommer en lydhør minister på efter den tidligere.

Jeg synes, det er rigtig positivt. Jeg kunne også forstå, at ministeren har tænkt sig at kigge på Færdselsstyrelsens praksis, netop i forhold til det her med ankede sager, hvor vi jo lige nu har set et eksempel, som er beskrevet af KøbenhavnLIV, hvor der jo var en taxachauffør, som tidligere var dømt for blufærdighedskrænkelse, og som så bliver dømt for seksuelt overgreb og anker sagen, og mens ankesagen kører, får han faktisk lov til stadig væk at køre taxa, hvilket jo er ret vildt.

Så bare tak til ministeren for at, hvad skal man sige, skærpe reglerne inden for det område. Men tror ministeren ikke også – for det er i hvert fald noget af det, jeg har tænkt over – at der er en problematik i det? Vi har jo desværre set nogle af de her taxaselskaber, hvor det mere eller mindre er et familieforetagende, og hvor man måske kan have en idé om, at dem, der kører taxaerne, måske ikke er nogen, som man nødvendigvis tjekker hverken straffeattest eller generelt andet på.

Altså, er der andre steder, ministeren mener vi kan stramme op? For jeg er fuldstændig enig med ministeren, og jeg bragte det jo allerede op for efterhånden nærmest et par år siden i forhold til julefrokostsæsonen. Det er altså ikke særlig trygt som kvinde, eksempelvis, at sætte sig ind i en taxa. Det burde være et trygt sted og en sikker havn, når man skal hjem fra en julefrokost, men når alle de her sager jo nu tikker ind en efter en, stille og roligt, kan vi jo se, at der faktisk er et reelt problem, og det er desværre et problem, som også tit eller oftest involverer udlændinge.

Så er der andre tiltag, ministeren har tænkt sig at iværksætte, for at kvinder, men generelt alle, kan føle sig sikre i en taxa?

Ministeren.

Det er korrekt, at jeg agter at lave en praksisændring, som i starten formentlig bliver en mere praktisk ændring, altså hvor Færdselsstyrelsen må følge op for anklagemyndigheden i forhold til at sikre det, når der i anklagen står – hvis det har noget at gøre med en person, der er anklaget for sædelighedsforbrydelse, eller grove voldstilfælde for den sags skyld – at det er en anklage med en midlertidig inddragelse af taxakørekortet. For selvfølgelig skal man jo sikre retstilstanden, så der er mulighed for at anke en dom, men det er i den periode, hvor dommen er anket, til den bliver afprøvet, at det skal komme passagerernes tryghed til gode.

Spørgeren.

Det er jeg meget enig i. Men er ministeren ikke også enig med mig i, at hvis man er dømt for en sædelighedsforbrydelse, for at tage et eksempel, så skal man ikke køre taxa – punktum? Altså, det må jo være sådan, at man som dansker generelt, men også som kvinde kan føle sig tryg ved at sætte sig ind i en taxa, eller at nogle forældre kan føle sig trygge ved, at deres datter bliver kørt hjem i en taxa, hvor der ikke sidder en voldsforbryder, en voldtægtsforbryder, en blufærdighedskrænker, en pædofil eller andet bag rettet. Man må som minimum kunne have tillid til det.

Så er ministeren ikke enig i, at folk, som er dømt for sædelighedsforbrydelser, simpelt hen ikke skal køre taxa?

Ministeren.

Jo, det er jeg sådan set, og det agter jeg også at udmønte ved lov – som det mindste sædelighedsforbrydelser, men sådan set også voldssager og personfarlig kriminalitet bør vi ligesom kigge på, i forhold til hvor grænserne skal gå, sammen med alle Folketingets partier. Bl.a. Dansk Folkeparti er med i den kreds, hvor vi sidder og kigger på det.

Så jeg er helt tryg ved, at vi vil stramme op på vandelskravene, og det mener jeg også er det eneste rigtige, for det er ikke foreneligt med den form for kriminelle og taxakørsel.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Jeg vil bare sige tusind tak for det. Og ja, vi kommer meget, meget gladelig til forhandlinger. Det bliver min gode kollega hr. Nick Zimmermann, der kommer til de forhandlinger. Og jeg er rigtig glad for, at ministeren er så lydhør, for jeg synes, at det her er et kæmpe problem. Selv om det startede med, at jeg blev udskammet, grænsende til, at jeg blev kaldt racist og alt muligt andet, da jeg påpegede den her problematik, så kan vi jo se, at sagerne hober sig op, og at det er et reelt problem. Og jeg kan godt forstå, hvis der er rigtig mange, der ikke er trygge ved at tage en taxa, når det er sådan.

Så jeg er bare enormt glad for, at ministeren tager det alvorligt, og jeg kommer til at følge det tæt og glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det, så vi kan sikre, at man kan føle sig tryg i en taxa, og at der forhåbentlig også kommer et reelt frit valg i forhold til at vælge, hvem man har lyst til at køre med.

Ministeren.

Tak for det. Og ja, jeg er optaget af, at det er ud fra folks kriminalitet og dom, at vi kan slå ned på sædelighedsforbrydere og også visse former for vold. Dog vil jeg så sige, at det ikke er sådan, at jeg taler for en ren straffeattest. Jeg har før joket med eller sagt med et glimt i øjet, at jeg tror, der er mange, der ikke ville være bekymret for at køre med Kurt Thorsen. Så det kommer jo an på kriminalitetsformen, og der er det jo altså særlig sædelighedsforbrydelser og vold, vi skal have slået ned på, og hvor vi skal have strammet op.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til transportministeren, og jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand, og tak til ministeren. Så mødes vi igen. Er ministeren enig i, at opkrævningen af bøder for manglende betaling af kilometerafgiften har været præget af kaos og skabt en helt enorm frustration i vognmandsbranchen?

Ministeren.

Arh, det er måske en stramning at sige kaostilstande. Det kræver i hvert fald en meget blid form for definition af kaos. Men det er jo klart, at når der sker noget nyt, sker der misforståelser, og vi skal ligesom have kalibreret samarbejdet. Der har været fejl. Der har f.eks. været en fejl i en tidsindstilling på en kontrolenhed, og så har der især været mange fejl, fordi der jo er mange vognmænd, der er kommet til at taste en forkert nummerplade ind eller lave et mellemrum osv., netop fordi det er nyt.

Derfor har jeg også været optaget af, at vi skulle sikre en fornuftig balance og udvise konduite. Det betyder f.eks., at bøder den første uge af januar har vi fuldstændig annulleret. Vi giver ikke bøder, hvis det er åbenlyse menneskelige fejl som f.eks. fejlindtastning af en nummerplade og den slags. Men det er jo klart, at der er indkøringsudfordringer med alt nyt.

Det, jeg så glæder mig over, når jeg ligesom ser statistikken over, hvor mange bøder der bliver udstedt pr. kørsler forbi et kontrolpunkt, er, at det jo falder drastisk, og det var også det, der var forventningen. Når det er nyt for danske vognmænd, skal man jo også forvente, at det er nyt for udenlandske vognmænd, som måske vil have endnu sværere ved det. Vi kan også se i bøderne, at de fleste går til udenlandske vognmænd, som også lige skal have det her indstillet. Så vi er nede på nul komma næsten ingen procent fra over 2 pct. Hvis du går ind og kigger på danske vognmænd, står de for cirka en tredjedel af bøderne, måske 0,60 pct. Så det er måske 0,20 pct. af dem, der kører forbi en kontrolenhed, der får en bøde af den ene eller den anden årsag.

Så jeg kan jo se, at det går i den rigtige retning, og derfor tror jeg, det er en fornuftig balance, at vi samtidig udviser lidt konduite.

Spørgeren.

Tak. 0,2 pct. eller 0,6 pct., siger ministeren. Er det ikke 60.000 lastbiler, der er registreret i Danmark? Og nogle af dem kører forbi flere kontrolpunkter om dagen, så det bliver stadig væk til et antal mennesker, der bliver belemret med en bøde på 4.500 kr., som de i en ret stor del af tilfældene ikke skulle have haft. Det viser sig gang på gang, at der er problemer. Branchen kan jo konstatere, at rigtig mange af deres medlemmer modtager en masse bøder for, at de ikke har betalt vejafgift, på trods af at de bokse, som de har installeret i deres lastbiler, rent faktisk viser, at de fungerer.

Senest er jeg blevet gjort opmærksom på, at en vognmand har fået afvist en indsigelse, til trods for at boksen virker. Vognmanden har downloadet routetrackudskrift og kontoudskrift fra UTA, og de to udskrifter viser hver især, at Telepassboksen i lastbilen har registreret hele turen fra Kolding til København og tilbage igen, 464 km, samt at der er trukket 434,60 kr. på kontoen i vejafgift. Det er mig helt uforståeligt, at man kan afvise den indsigelse. Det er jo helt galimatias.

Så kan det jo godt være, at det falder. I Tyskland fungerer det rigtig godt. Det kører bare dernede. Fejlmargenen der er jo promiller. Alligevel valgte man jo så i Danmark, som vi altid gør herhjemme, at opfinde noget helt nyt selv. Og det er rigtigt, at ministeren har udvist konduite den første uge. Jeg vil kraftigt opfordre til, at ministeren udviser langt mere konduite, for det er jo i sidste ende vognmanden, der står med al bureaukratiet, står og bliver afkrævet penge, x antal bøder på 4.500 kr., og vognmanden er nok den, der har mindst indflydelse på Telepassboksen, onboarduniten, der har indflydelse på, om kameraerne står rigtigt ude på motorvejen, og fejl, der betyder, at de får bøder fra et sted i Nordjylland, når de holder hjemme i garagen, eller de kører i Sverige og får bøder, fordi de har kørt i Nordjylland.

Kan ministeren ikke godt se, at der er et urimeligt problem her i forhold til den enorme opgave, de bliver pålagt, og de urimelige bøder, de bliver pålagt i samme ombæring?

Ministeren.

Nu er det jo ikke et standupshow eller et underholdningsindslag, vi har gang i. Derfor har jeg også sagt, at selvfølgelig er det jo ærgerligt, at vi kan konstatere, at der var et ur, som var fejlindstillet. Men man kan jo langtfra sige, at det ligesom er et billede på den generelle tilstand. Det er mange opstartsudfordringer, f.eks. også fra boksleverandører. Det er jo er et område, hvor der er et frit marked, hvor man kan vælge dem, man ønsker at bruge. Der er også nogle ting, som formentlig skal kalibreres hos begge parter.

Så det her er en lang række småting, og jeg er optaget af én ting, og det er at få det til at fungere bedst muligt til gavn for alle parter.

Spørgeren.

Jeg er helt enig, og derfor mener jeg også, at man skulle have undladt at uddele bøder, før man var sikker på, at der var styr på det her. Det er stadig væk de vognmænd, som jeg har den helt klare opfattelse af anerkender, at de skal betale kilometerafgiften, og de vil gerne betale den, og de gør alt, hvad de kan, for at betale den. Så det ville give rigtig god mening.

Alle bøder, der er udstedt for overtrædelse af vejafgiftsloven, følger den vejledende sats på 4.500 kr. uanset omstændigheder, og det er også et klokkeklart brud på EU-lovgivningen, som forudsætter, at alle bøder skal være proportionale med overtrædelsens karakter og alvor. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Til det første spørgsmål vil jeg sige, at det jo selvfølgelig skal give mening, når vi giver bøder, og jeg kan snart ikke se, hvordan jeg skal udvise mere konduite. Men det er klart, at en stor del af det her også er eksempler på en vognmand, som har fået 16 bøder de første 16 dage. Vi annullerede de 15, og de første 16 dage var det så en tastefejl i forbindelse med noget nummerpladehalløj. Den sidste dag mener jeg det var noget med, at der ikke var koblet strøm til eller et eller andet. Der er selvfølgelig opstartsudfordringer, men jeg glæder mig over, at man kan se det i statistikken, og jeg glæder mig over, at man har et tæt samarbejde med branchen og alle aktører om at finde de rigtige løsninger på de her udfordringer, og at man har en tæt dialog om at løse de her udfordringer.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen med et afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Tak. Nu nævner ministeren selv, at det kan være en tastefejl. I fremtiden kunne det jo være, at det skulle koste 1.000 kr. og et bevidst forsøg på at undgå, at det skulle koste 4.500 kr., så vi lige får det med EU-lovgivningen plads, som jeg i øvrigt ikke fik et svar på.

Til det gode samarbejde med branchen er jeg bare nødt til at sige, at undertegnede og branchen jo gentagne gange har opfordret til, at Sund & Bælt eller ministeren hjælper med at suspendere de her bødeudstedelser, til det her spiller. Det er den kraftigste opfordring: Få det nu suspenderet, til det spiller!

Ministeren.

For det første vil jeg i forhold til bødeniveauet sige, at der har været en branchedialog, og der har det generelt været opfattelsen, at det skal kunne mærkes, hvis du snyder. Så man vil ikke have snyd. Så det er jo på opfordring af interesseorganisationer for vognmænd, at vi hæver bøden fra 4.500 kr. til 9.000 kr. Selvfølgelig kan man finde nogen, der ikke er enige i det, men det her var altså et ønske fra branchen, fordi det ikke skulle kunne betale sig at snyde med kilometerafgiften. I fremtiden bliver man heller ikke ved med at taste nummerpladen ind ved en fejl.

Selvfølgelig er der den slags opstartsproblemer, men jeg synes, at vi skal hjælpe hinanden med at løse dem i stedet for at tale os væk fra hinanden.

Det afslutter spørgsmålet. Jeg siger tak til transportministeren, og tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til skatteministeren og til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at de nye retningslinjer for kompensation for CO2-afgift på fiskeriet samt udgifterne ved udleveringsanlæg kan håndteres uden at skabe markant mere bureaukrati?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Spørgeren har ret i, at modellen for godtgørelse har administrative og likviditetsmæssige konsekvenser for fiskerierhvervet. Den model svarer dog til andre godtgørelsesordninger på punktafgiftområdet, hvor der betales afgift i forbindelse med køb af produktet, og hvor denne efterfølgende kan søges tilbagebetalt. Modellen gælder derfor ikke kun for fiskerierhvervet. Modellen har desuden den fordel, at den minimerer risikoen for svig, fordi de, som skal betale afgift, ikke kan tanke afgiftsfrit. Samtidig sikrer modellen, at godtgørelsen kun udbetales til de rette virksomheder.

For registrerede virksomheder vil godtgørelsen følge momsindgivelsen og momsrefusionen. For ikkemomsregistrerede virksomheder skal der søges om godtgørelse kvartalsvis. Jeg er blevet oplyst om, at udbetaling vil ske et par dage efter anmodningen, medmindre sagen udtages til kontrol. Jeg ved, at Skattestyrelsen, der administrerer godtgørelsesordningen for CO2-afgiften, har etableret vejledningskanaler, sådan at fiskerne kan få vejledning om, hvordan CO2-afgiften godtgøres hurtigt som muligt, også af hensyn til fiskernes løbende likviditet. Jeg håber, at den mulighed vil blive brugt og bidrage til at skabe klarhed.

Vedrørende spørgerens henvisning til tankning af brændstof fra selvbetjeningsanlæg har Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er tale om en ny praksis, og at denne længe har været beskrevet i skatteforvaltningens juridiske vejledning. Så forstår jeg godt, at det kan forekomme ærgerligt for de fiskere, der af den ene eller den anden grund har haft adgang til at tanke afgiftsfrit fra udleveringsanlæggene, at de nu skal søge om godtgørelse, men det er desværre det, der har været forudsat i praksis, og som svarer til, hvad der gælder på andre områder. Var det ikke sådan, ville vi ikke kunne kontrollere, at der betales den korrekte afgift af brændstof.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg vil starte med at sige, at jeg selvfølgelig er fuldstændig enig i og indforstået med, at man ikke skal snyde, hvis man vil tanke sit brændstof. Det er jo klart. Men når jeg ser på, hvordan det her er skruet sammen – man opkræver afgiften, der skal søges om at få den godtgjort, så skal pengene udbetales, og det skal administreres, og fiskerne skal have revisor på – så bliver det jo bare en virkelig markant og rigtig dyr forøgelse af bureaukratiet på det her område.

Det er mig en gåde, at man frivilligt på den måde bare siger: Vi synes, det her er en god idé. Det er en afgift på et brændstof, som der ikke er et alternativ til. Det er en afgift, der ikke hjælper særlig meget, andet end at man jager dansk fiskeri til udlandet for at tanke – for dem, der kan det – og de udenlandske fiskere tanker heller ikke i danske havne ret meget længere. Jeg kender til et enkelt olieselskab i Hanstholm, og de ligger lige nu i forhold til sidste år på en faktor på et sted mellem 30 og 40, og det vil sige, at de mangler over 60 pct. af omsætningen. Det er hvad, man har fået ud af det her, og alligevel giver det en frygtelig masse bureaukrati.

Har man i regeringen overvejet, hvordan man så rent faktisk finansierer det her bureaukrati? For nu er der jo lagt op til, at det er en 100-procentsrefusion, man kan få af sin afgift. Så vil det jo være nemmere rent faktisk at droppe den her afgift i stedet for at kalde det en udskydelse med en frygtelig masse bureaukrati til følge. Og hvor skal pengene til det komme fra?

Ministeren.

Jeg er selvfølgelig glad for, at vi er enige om, at der ikke skal kunne svindles med det her. Der er jo desværre sådan i mange aspekter af vores lovgivning, at man er nødt til at have alle mulige kontrolmekanismer for at undgå, at der kan svindles. Det gør så desværre livet lidt mere besværligt for alle dem, der har rent mel i posen, hvilket heldigvis er flertallet. Men når vi så taler om bureaukrati, som der bliver sagt, så skal det trods alt ses i sammenhæng med, at der er afsat relativt mange midler til kompensation. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal udmønte 468,5 mio. kr., som regeringen har besluttet at kompensere fiskerierhvervet med, ud over den pulje på 391,5 mio. kr., som i forvejen var afsat i støtte til fiskerne, da »Aftale om grøn skattereform« blev indgået.

Spørgeren.

Men det er jo netop lige nøjagtig det, der er en del af den problematik her, og det viser, hvor fuldstændig tåbelig CO2-afgiften for fiskeriet er. Vi er ude i, at fiskerne skal starte med at finde pengene i deres likviditet og betale, og så skal der administreres, registreres og gøres ved for at få pengene betalt tilbage. Vi har skabt en frygtelig masse bureaukrati, som der skal betales for. Hvad for nogle penge skal vi bruge til at betale for det bureaukrati?

Ministeren.

Det er klart, at det administrative arbejde, der er forbundet med at håndtere de her ordninger, ikke skal være større end højst nødvendigt. Derfor har man mulighed for at få vejledning i Skattestyrelsen, sådan at det forhåbentlig kan gå så smidigt som muligt. Så vil jeg bare igen minde om, at de administrative konsekvenser jo minder om dem, andre erhverv udsættes for tilsvarende, når der er afgifter, som de får godtgjort, og på den måde er det noget, man er vant til at håndtere.

Hr. Kristian Bøgsted med et afsluttende spørgsmål.

Jeg ved ikke, om jeg synes, det gør det ret meget bedre, at man retfærdiggør det med, at det ligner andre administrative ting, der skal ordnes, i forhold til omkostninger andre steder. Det gør det da ikke bedre. Det er stadig væk mere bureaukrati, der er blevet skabt for at håndtere en afgift og tilbagebetaling af en afgift – en afgift, der er tåbelig, når man ikke har et alternativt brændstof. Så jeg synes stadig væk, jeg mangler at finde ud af, hvordan vi finansierer det her ekstra bureaukrati.

Ministeren.

Jamen hr. Kristian Bøgsted og jeg har jo det tilfælles, at vi begge to har været bekymret for, at fiskeribranchen blev presset hårdt af den nye CO2-afgift på fiskeri, og det har vi haft møder om, også tilbage sidste år. Det er jo den bekymring, der er baggrund for, at regeringen nu har afsat ekstra midler til at kompensere for nogle af de udgifter, fiskerne får. Det vil der desværre være lidt administration forbundet med, og det skal vi selvfølgelig have til at glide så enkelt som muligt.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren og bliver igen stillet af hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at opkrævningen af CO2-afgift på fiskeriet fungerer optimalt, når det ikke er muligt at redegøre for, hvor meget CO2-afgift olieleverandørerne isoleret set har faktureret til fiskeriet?

Ministeren.

Som jeg forstår Skattestyrelsen, er det rigtigt, at Skattestyrelsen ikke kan identificere de olieselskaber, der leverer energiprodukter til fiskefartøjerne, ligesom Skattestyrelsen heller ikke ved, hvor meget CO2-afgift olieselskaberne fakturerer til fiskeriet. Det skyldes, at olieleverandørerne angiver et samlet CO2-afgiftsbeløb til Skattestyrelsen i TastSelv Erhverv. Dette beløb dækker også over CO2-afgiftsfakturering til andre typer erhverv end erhvervsfiskeri.

Hvis olieleverandører skulle angive den overvæltede CO2-afgift fordelt på erhverv, ville det indebære en administrativ byrde for olieleverandøren, der ikke står mål med behovet for den data, som hr. Kristian Bøgsted efterlyser. Olieleverandøren vil således skulle oplyse, hvad de leverede energiprodukter skulle anvendes til, hvilket ville være administrativt tungt og bureaukratisk. Naturligvis ville det alt andet lige være fint at have disse oplysninger til rådighed, men det forhold, at vi ikke har dem, ændrer ikke på, at CO2-afgiften på erhvervsfiskeri er meningsfuld.

CO2-afgiften på erhvervsfiskeri indgår i den brede politiske aftale fra juni 2022 om at pålægge industrien en høj og ensartet CO2-afgift. Aftalen er det største enkeltstående bidrag til vores grønne omstilling og klimamålsætning. Som det også fremgik hos ekspertgruppen for grøn skattereform, er en høj og ensartet CO2-afgift som udgangspunkt det samfundsøkonomisk mest effektive instrument til at opnå CO2-reduktioner og Danmarks klimamål. Vi har så forsøgt at gøre det på en måde, som tager hensyn til fiskeriets konkurrenceevne, og det er derfor, at vi har afsat ekstra midler til at kompensere fiskerne frem mod 2030.

Spørgeren.

Lad mig starte med lige at kommentere på noget af det sidste, der bliver nævnt her: »fiskeriets konkurrenceevne«. Det er præcis derfor, at jeg fra starten af har sagt, at det her er en fuldstændig vanvittig afgift at putte på fiskeriet, for det smadrer fiskeriets konkurrenceevne, for de danske fiskere kan ikke konkurrere; vi er det eneste land, der har pålagt den afgift her på den måde, som man gør over for fiskeriet. I Norge betaler man tilskud til brændstoffet, fordi brændstoffet er dyrt, for at bevare konkurrenceevnen. Vi smadrer dansk fiskeris konkurrenceevne på den måde her og har skabt et bureaukratisk monster uden lige.

Nu viser det sig, at vi overhovedet intet overblik har over, hvordan det så hænger sammen. Vi aner ikke, hvad vi rent faktisk får på en afgift. Så vi må vente at se, hvordan vi gennem bureaukrati får regnet ud, hvad det er, der bliver søgt om og skal betales tilbage, og hvor meget det kommer til at koste.

Jeg er lidt undrende over for, hvordan man overhovedet fra starten af har kunnet begynde at regne det ud og forvente, at en CO2-afgift på fiskeriet, selv når man så har betalt noget tilbage, giver et provenu på et vist antal millioner. Hvordan har man kunnet regne det ud, hvis man ikke aner noget som helst om, hvad man rent faktisk får ind på en afgift? Det her giver ingen mening, altså den måde, det er skruet sammen på. Det er den ene tåbelighed efter den anden, der kommer.

Olieselskaberne sælger ikke længere den mængde brændstof, der skal til. De danske fiskere, der kan, sejler til udlandet. Og i forhold til de udenlandske fiskere kan det godt være, man ved dygtigt arbejde ude i havnene har fået dem overtalt til stadig væk at komme og lande deres fisk, men så snart de har landet nogle fisk, sejler de et andet sted hen og tanker deres brændstof. Og når de ikke tanker i de danske havne, koster det for alle servicevirksomhederne. Det er arbejdspladser, der er på spil.

Mener ministeren ikke, vi skulle have rettet op og have lidt mere styr på, hvordan tingene hænger sammen?

Ministeren.

Sagen er ikke, at vi ikke ved noget om, hvad fiskerierhvervets energiforbrug er. Der bliver månedligt udgivet energistatistik, som dokumenterer brændstofforbruget i Danmark på forskellige anvendelser. Og selv om de tal ikke har direkte sammenhæng med olieleverandørernes angivelse af faktureret CO2-afgift, giver det trods alt et overblik.

Oplysninger om energiforbrug og udledninger for 2025 bl.a. for fiskerisektoren offentliggøres desuden ultimo 2026 i den årlige energistatistik. Det er bare for igen at sige, at når spørgeren giver indtryk af, at vi ikke ved, hvordan det ser ud med fiskerierhvervets energiforbrug, så er det ikke helt retvisende.

Spørgeren.

Så er jeg jo bare endnu mere undrende. For jeg stiller et spørgsmål og beder om at få redegjort for, hvor meget vi har fået ind i CO2-afgift fra fiskeriet i januar måned 2025. Svaret er: Det har vi ikke mulighed for at svare på, da vi ikke kan se specifikt ude ved olieselskaberne, hvor meget brændstof der er gået til fiskeriet. Og nu står ministeren så og siger: Herovre kan vi så godt se, hvor meget brændstof der bliver brugt ude ved fiskerne. Så er det vel ikke sværere end at tage det tal og rent faktisk regne ud, hvor meget man så har fået ind fra en afgift.

Ministeren.

Det, vi får ind, er jo i hvert fald det, der er aftalt, og det er jo, at det er 350 kr. pr. t CO2 i 2025, og derefter stiger det så med 80 kr. pr. t CO2 til 750 kr. pr. t CO2 i 2030. Det er de vilkår, der gælder for fiskerierhvervet.

De samlede opgørelser over, hvor store beløb der så er kommet fra respektive måneder, må vi jo vende tilbage med skriftligt. Det tal har jeg ikke med mig her, men det må vi vende tilbage med skriftligt, f.eks. hvordan det ser ud fra januar måned, når det er muligt at opgøre det.

Hr. Kristian Bøgsted med et afsluttende spørgsmål.

Først tak til ministeren for at komme ned og svare på spørgsmålene i dag. Men kan ministeren sige noget om: Hvornår er det så, vi har mulighed for at se det specifikt for januar måned? For det svar, jeg allerede har fået, var jo, at der kan man ikke se det. Men samtidig henvises der til nogle tal, hvor man har mulighed for rent faktisk at lave den beregning på, hvor meget man får ind. Hvor langt skal vi frem, før ministeren og Skattestyrelsen har mulighed for så at give de oplysninger og sige: Nu ved vi, hvor meget vi har fået ind i f.eks. januar måned 2025?

Ministeren.

Hvornår det er muligt for os at opgøre de her beløb, og hvilke inddelinger det er muligt at opgøre dem i, altså på månedsbasis eller hvor tæt på vi kan komme, må jeg vende tilbage med skriftligt, for det har jeg ikke svar på på stående fod.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Og jeg vil læse spørgsmålet op: Har ministeren tænkt sig at justere beregningsmodellen eller finde andre løsninger, så autocamperne igen kan købes med nogenlunde samme niveau i grønne afgifter som i 2024?

Ministeren.

Den 1. januar 2025 blev der indført en ændring i beregningsmodellen for grønne afgifter i Motorregistret på baggrund af den nye brændstofafgiftslov. Nu står jeg her og læser begrundelsen for hr. Peter Kofods spørgsmål op. Jeg beklager fejlen. Jeg må hellere læse mit svar op i stedet for.

Lovændringen angik den såkaldte formelberegning, der anvendes til at fastslå brændstofforbruget eller CO2-udledningen for køretøjer med en køreklar vægt på mindst 2.585 kg. Formelberegningen anvendes, hvis der ikke foreligger oplysninger om CO2-udledning på det såkaldte COC-dokument. COC-dokumentet udstedes af køretøjsfabrikanten og indeholder oplysninger om et køretøjs tekniske data, herunder som oftest om det konkrete køretøjs CO2-udledning. Dermed er COC-dokumentets oplysninger også mere præcise end at anvende en skematisk regel som formelberegningen.

Ved indførelsen af formelberegningen i 2016 var det da også forudsat, at formelberegningen alene skulle anvendes i det begrænsede antal tilfælde, hvor der ikke var udstedt et COC-dokument. Før lovændringen i december 2023 var formelberegningen imidlertid i mange tilfælde mere fordelagtig at anvende ved indregistrering af køretøj end oplysningerne på COC-dokumentet. Det kunne med andre ord betale sig ikke at fremlægge COC-dokumentet og dermed oplysninger om den målte CO2-udledning for det konkrete køretøj. Lovændringen, der trådte i kraft den 1. januar 2025 skal netop sikre, at det fremadrettet ikke er mere fordelagtigt at betale afgift på baggrund af formelberegningen.

Jeg synes egentlig, at det er en rimelig retstilstand, vi dermed har realiseret, og det gælder navnlig, fordi de nye satser kun har afgiftsmæssig betydning for autocampere, der er indregistreret fra lovens ikrafttræden, og derfor har jeg heller ingen intentioner om at tage initiativ til at ændre den retstilstand tilbage til det, der var gældende før 1. januar.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er selvfølgelig ked af ministerens konklusion om, at der ikke skal ske ændringer her. Jeg synes, at ministerens svar, som jo var en oplæsning af begrundelsen, var væsentlig bedre end det, der endte med at være besvarelsen. Men sådan er det. Jeg stod og blev helt overrasket og tænkte, at nu sætter vi skub i det her i dag.

Udfordringen er jo, skåret ind til benet, at der vil være nogle autocampere, der, når man ser på deres grønne afgift, kommer til at være markant dyrere, end hvad man har været vant til. Det vil være mange tusinde kroner for nogle af de her vogne. Jeg synes jo egentlig ikke, at der var noget problem, sådan som det var frem til årsskiftet. Jeg havde i hvert fald ikke indtrykket af, at vi havde store skattemæssige eller afgiftsmæssige problemer lige på det her punkt. Jeg tror tværtimod, at man kommer til, uden at det måske var intentionen, den politiske intention, at genere en masse mennesker, der bare gerne vil have lov til at køre ud i det blå med en autocamper 3 uger om året og hygge sig med det og campere rundtomkring i vores smukke land, og så ender vi så nu i en situation, hvor de bliver pålagt nogle meget, meget høje afgifter, hvis de køber en ny vogn.

Så jeg vil spørge ministeren om noget. Som jeg har forstået det her, er et af problemerne, at man i fremtiden regner nogle af de her autocampere som varevogne, som har et langt, langt større årligt kilometertal og dermed en meget større udledning end det, en autocamper har, fordi den typisk vil køre nogle få ture i løbet af et år, og så vil den holde på en eller anden campingplads, hvor man så holder en ferie. Er det en rimelig måde at gøre det op på, altså ved at sammenligne autocampere med varevogne?

Ministeren.

Jamen jeg tror, jeg må sige, at vi jo deler opfattelsen af, at det er en hyggelig ferieform, og at det på den måde også skal være tilgængeligt og uproblematisk at vide, hvad ens afgiftsniveau er. Til gengæld synes jeg, at man må sige, at det trods alt er mere gennemsigtigt, hvad vilkårene så er for en, hvis man kan henvise til et helt objektivt dokument fra en bilfabrikant, som præcist har angivet, hvad det er for en udledning, ens bil står for, mere end en teoretisk udregnet udledning. Det er derfor, jeg synes, at den nye retstilstand er værd at holde fast i.

Spørgeren.

Kan ministeren forestille sig en situation, hvor det, hvis nu ikke man gør noget som helst ved det her område, og hvis man bare kører videre og lader som ingenting, ville blive så økonomisk fordelagtigt at købe sin autocamper i f.eks. Tyskland og have den stående permanent i Tyskland og ikkehjemtage den til Danmark, at det vil have nogle ret alvorlige konsekvenser for folk, der f.eks. handler med autocampere i Danmark, fordi det bliver så dyrt i afgifter at købe en ny autocamper og indregistrere den i Danmark, at det her i virkeligheden bliver en grænsehandelsvare? Er det den politik, den her regering vil stå for?

Ministeren.

Jeg har et ønske om at minimere grænsehandelen så meget som muligt. Jeg har jo en interesse i, at vi finder nogle fornuftige balancer. Jeg har ikke grund til at tro, at vi ikke har gjort det i den her sammenhæng, og jeg synes, at det at basere sig på nogle helt objektive kriterier, som jo altså er det, der kommer, når fabrikanten skriver, at den autocamper, en pågældende producent producerer, udleder så og så meget, da er naturligt, ligesom det er naturligt, at det er det, man får lov til at betale afgift af, i stedet for at det er noget, vi udregner teoretisk, og som derved er mindre præcist.

Hr. Peter Kofod med et afsluttende spørgsmål.

Meget af det her vil jo være teoretisk, for hvor meget kører en vogn, hvor meget kører en varevogn, hvor meget kører en autocamper så? Så der vil jo være en eller anden form for teori inde over, altså den måde, man laver beregningen på.

Det, jeg til sidst vil spørge ministeren om, er, at hvis det nu viser sig, at jeg har ret, at det her i meget høj grad bliver en grænsehandelsvare, altså at man køber sin autocamper i Tyskland og har den stående der, vil regeringen så tage initiativ til noget? Jeg tror virkelig ikke, at regeringen set, at der er et problem her, som den risikerer at banke ind i, og så står vi om få måneder og har en situation, hvor vi er nødt til at gøre noget ret hurtigt, hvis vi skal have en eller anden form for handel med autocampere af en vis størrelse i Danmark.

Ministeren.

Jeg synes selvfølgelig altid, at man skal tage det alvorligt, hvis man har grænsehandelsproblematikker. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tro, at vi her står over for en stor grænsehandelsproblematik, og derfor er det ikke, som er det, der er baggrund for spørgsmålet, en sag, hvor jeg har ambitioner eller intentioner om at begynde at ændre på den retstilstand, der trådte i kraft den 1. januar.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Det næste og sidste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Vurderer ministeren, at det harmonerer med princippet om, at skatteborgernes penge skal sikre bedst mulig velfærd til danskerne, når ministerierne samlet i perioden 2019-2024 har afholdt udgifter på over 123 mio. kr. til fratrædelsesordninger for chefer, og vil ministeren fremlægge årsagen til, at Skatteministeriet alene udgør knap 27 mio. kr. af det samlede beløb?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er godt, at hr. Nick Zimmermann sætter fokus på det her område, for det er væsentligt for os alle sammen, at man tænker over, hvordan skatteydernes penge bruges. Lad mig indlede med at understrege, at jeg kun kan svare vedrørende mit eget ministerområde, altså Skatteministeriet. Jeg er som sagt helt enig i, at vi skal optræde økonomisk ansvarligt. Det ligger mig meget på sinde. Derfor skal der naturligvis også udvises økonomisk ansvarlighed i forbindelse med de dispositioner, man gør sig på lønområdet, også når der blive givet fratrædelsesgodtgørelser.

Jeg er blevet oplyst om, at fratrædelsesgodtgørelser i Skatteministeriet bliver givet inden for de rammer, der er reguleret via de kollektive aftaler og funktionærloven. Der er givet fratrædelsesgodtgørelse i tre typer af sager: i sager om afsked, i sager om aftaler om fratræden og i sager, hvor det i forbindelse med indgåelse af ansættelseskontrakten har været aftalt, at der skal gives fratrædelsesgodtgørelse ved udløb af åremålet. Sidstnævnte betød, at der blev udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når den pågældende chefs åremål udløb. Denne del indgår ikke længere i kontrakterne på Skatteministeriets område, og det er jeg godt tilfreds med.

Skatteministeriet er en stor koncern med ni styrelser, hvor der hver dag bliver løst mange store opgaver, og jeg forventer selvfølgelig, at direktørerne i de styrelser leder dem og forvalter dem og de lønmidler, de har til rådighed, på en meget økonomisk ansvarlig måde. Når man så kigger på beløbene, er det mange penge, det er jeg enig i, og derfor har jeg også bedt mit ministerium om at være meget opmærksom på det her område i fremtiden. Der kan, som vi alle ved, være årsager til, at vejene skilles mellem to parter, men der skal så være en balance i, hvordan man gør det.

Spørgeren.

Jamen altså, jeg må bare sige, at alene siden 2019 har Skatteministeriet givet gyldne håndtryk for lige knap 27 mio. kr. Det er dybt urimeligt over for de danskere, der betaler til det her show. Og jeg mener sådan set, at man fra regeringens side burde iværksætte et stop for den her form for, jeg vil næsten kaldte det vennetjenester. For det, der i virkeligheden sker, er jo, at de her embedsfolk render rundt og jobshopper imellem de forskellige ministerier. Så stopper man eksempelvis ovre i Skatteministeriet og går derfra med et gyldent håndtryk på måske 1 mio. kr. eller 1,5 mio. kr.; så bliver man måske ansat ovre i Udenrigsministeriet eller i Finansministeriet i stedet for, og så er man ansat der et par år, får et gyldent håndtryk, og så rykker man måske videre til et nyt ministerie.

Man bliver nødt til en gang for alle at få stoppet de her gyldne håndtryk. Når man alene siden 2019 har brugt 123 mio. kr. på at uddele gyldne håndtryk, er der altså noget fuldstændig ravruskende galt. Og jeg finder det rystende, at man møder op her i dag og siger, at man vil iværksætte noget, og at man vil kigge på det, og at vi jo også skal huske på, at der er mange styrelser. Hvad med ganske almindelige danskere, der er ansat ude i det offentlige? Hvad med ganske almindelige, hårdtarbejdende danskere? De kommer da aldrig nogen sinde i nærheden af på den her måde at få sådan et gyldent håndtryk. Og jeg siger bare: Der er da masser af danskere, der løfter kæmpestore opgaver rundtomkring i hele vores danske velfærdssamfund, og som samtidig med det går til nogle lønninger, som er helt anderledes. Senest har vi set, at nogle soldater har stillet sig frem med deres lønsedler. Hvorfor skal de ikke have sådan et gyldent håndtryk her? Hvorfor er det kun forbeholdt den her kommunale og statslige adel, som man næsten kan betegne som en eller anden form for grever og baroner?

Altså, det her bliver nødt til at stoppe én gang for alle. Og jeg håber virkelig, at skatteministeren eller andre i regeringen er parate til at stille sig forrest i kampen for det.

Ministeren.

Jamen jeg er ikke sikker på, at vi er så uenige. Det er også derfor, at jeg er godt tilfreds med, at den praksis, jeg så er blevet gjort bekendt med tidligere har været, hvor der er nogle, der har fået en fratrædelsesgodtgørelse, når deres åremål er udløbet, er ophørt. Det synes jeg er det helt rigtige, for den praksis synes jeg ikke der er nogen grund til at man skal have.

Det er en periode på 5-6 år, og jeg vil sige, at det jo er relativt lang tid. Der er 13.000 mennesker ansat i skattevæsenet, når man lægger alle styrelser sammen, og hvordan det helt præcis fordeler sig, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror ikke, vi er så uenige om, at der skal være en balance i det her, og det skal ikke være sådan i det ressort, jeg har ansvaret for, at der er nogle, der forgyldes, fordi de stopper med at arbejde.

Spørgeren.

Men det hænger overhovedet ikke sammen, altså det, der bliver sagt her, for alene siden 2019 er der uddelt 123 mio. kr. i gyldne håndtryk. Så siger ministeren her, at man skal huske på, at der er 13.000 ansatte i styrelserne. Ja ja, men det er jo ikke alle 13.000, der kommer i nærheden af de her gyldne håndtryk. Det er jo dem, som man i regeringen har valgt at stryge med hårene; det er jo den her kommunale og statslige adel, som man har vurderet er dygtig nok til at få de her helt vilde bonusser. Det er jo ikke ganske almindelige danskere, der nogen sinde kommer i nærheden af de her bonusser. Det er jo ikke folk, der løfter kæmpestore opgaver hver evig eneste dag enten i ældreplejen eller i sundhedsvæsenet. Man har fra regeringens side udvalgt sig helt nøje, hvad for nogle mennesker det er, der skal have de her bonusordninger.

Alene i Skatteministeriet, altså det ministerie, som skatteministeren repræsenterer her i dag, er der givet gyldne håndtryk for 27 mio. kr. alene siden 2019. Det er da rystende.

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at regeringen sidder og beslutter, som hr. Nick Zimmermann siger, at der er nogen, der skal have et gyldent håndtryk. Som jeg sagde indledningsvis, er det her jo aftalereguleret inden for de regler, man nu har.

Jeg er så rigtig godt tilfreds med, at man har stoppet, som jeg er oplyst, den praksis, der tidligere har været om, at man har fået fratrædelsesgodtgørelse, når ens overmål er udløbet; det ser jeg ingen grund til at man skal have. Og det er så også en praksis, som jeg er blevet opmærksom på ikke længere eksisterer. Men der er dog op mod 13.000 ansatte i de her 9 styrelser og departementer. Det er jo trods alt relativt mange mennesker, som det her skal fordeles ud på, også når man ser på ledere.

Hr. Nick Zimmermann med et afsluttende spørgsmål.

Det er fuldstændig forkert. Altså, det passer jo simpelt hen ikke, når der bliver sagt, at det her skal deles ud på 13.000 mennesker. Det er jo ikke ganske almindelige mennesker, der kommer i nærheden af de her gyldne håndtryk. Det er jo den her statslige og kommunale adel; vi kan også vælge at kalde dem de statslige grever og baroner, altså djøf'ere, akademikere, papirnussere og skrankepaver. Det er jo dem, der får del i de her 123 mio. kr. Det er jo ikke håndværkere, det er jo ikke sygeplejere, det er jo ikke skolelærere, og det er jo ikke rengøringsassistenter. Det er dem, som regeringen har udpeget til at være fine nok til at komme i nærheden af de her fratrædelsesgodtgørelser, der nogen sinde kommer i nærheden af dem.

Så det passer jo ikke, når man siger, at regeringen ikke bestemmer, hvem der skal have dem. Det er jo netop regeringen, der har besluttet, at der alene siden 2019 skal gives gyldne håndtryk for 123 mio. kr. i regeringens egne ministerier. Så der må jeg bare lige sige: Det er fuldstændig skævt og fuldstændig forkert. Og tænk engang, I vælger endda at uddele dem til dem, der selv siger deres job op. Tænk engang at være i en position, hvor man kan sit eget job op, og så kan man alligevel gå derfra med langt over en million. Det er jo helt hovedrystende galt.

Ministeren.

Den dag, hr. Nick Zimmermann selv kommer i regering, vil han opleve, at det ikke er ham, der sidder og afgør, hvilke vilkår folk ansættes på. Og det er hverken den nuværende eller den tidligere regering, der har besluttet, hvilke løn- og ansættelsesvilkår der gælder for nogen medarbejdere i skattevæsenet. Derfor er selve den præmis simpelt hen forkert.

Jeg er ikke uenig i, at der skal være ansvarlighed omkring, hvordan man bruger de her midler. Det er også derfor, jeg nu gentagne gange har sagt, at jeg ikke mener, der er nogen rimelighed i, at man skal have de her ordninger, når der f.eks. er overmål, der udløber. Det er jeg tilfreds med at man ikke har længere.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til skatteministeren og tak til Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.